5.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/10

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1631/2005 (2) en endelig antidumpingtold på importen af trichlorisocyanursyre (»TCCA«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Amerikas Forenede Stater (»USA«). Foranstaltningerne over for Kina er individuelle toldsatser på mellem 7,3 % og 40,5 % samt en resttold på 42,6 %.

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 855/2010 (3) sænkede Rådet den individuelle toldsats, der blev anvendt over for en af virksomhederne, fra 14,1 % til 3,2 %.

(3)

Efter en udløbsundersøgelse af foranstaltningerne (»den første udløbsundersøgelse«), der udelukkende var rettet mod importen af TCCA med oprindelse i Kina, forlængede Rådet antidumpingtolden på TCCA med oprindelse i Kina med yderligere 5 år ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1389/2011 (4).

(4)

Henholdsvis den 28. august 2013 og den 1. juli 2014 indledte Kommissionen to undersøgelser af nye eksportører. Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 569/2014 (5) indførte Kommissionen en individuel toldsats på 32,8 % på TCCA fremstillet af én ny eksporterende producent i Kina (6). Den anden kinesiske eksporterende producent (7) trak formelt sin anmodning tilbage, og Kommissionen afsluttede derfor undersøgelsen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/392 (8).

(5)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (9) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af de gældende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (10).

(6)

Anmodningen blev indsendt af to EU-producenter: Ercros S.A. og Inquide S.A.U. (»ansøgerne«), som tegnede sig for over 50 % af den samlede EU-produktion af TCCA i 2015.

(7)

Anmodningen var begrundet med, at de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(8)

Efter at have fastslået at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, offentliggjorde Kommissionen den 20. december 2016 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (11) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(9)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2013 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(10)

Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Kina, importører, forhandlere, brugere, sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(11)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Ingen parter gav sig til kende og anmodede om at blive hørt i undersøgelsens indledende fase.

(12)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 havde til hensigt at udtage en stikprøve blandt eksporterende producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører i tilfælde af, at et større antal af dem gav sig til kende.

(13)

For at afgøre, om det var nødvendigt at tage stikprøver og i bekræftende fald at udtage dem, bad Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede desuden Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at finde frem til og/eller kontakte eventuelle andre kinesiske eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(14)

27 kendte kinesiske eksporterende producenter blev kontaktet ved indledningen af undersøgelsen. Ingen eksporterende producenter i Kina gav sig til kende vedrørende en besvarelse af spørgeskemaet til stikprøven eller besluttede at samarbejde i forbindelse med udløbsundersøgelsen. Det var derfor ikke nødvendigt at udtage en stikprøve blandt kinesiske eksporterende producenter i denne procedure.

(15)

For at afgøre om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, opfordrede Kommissionen alle kendte (14 i alt) importører/distributører til at udfylde det spørgeskema til stikprøven, som var vedlagt indledningsmeddelelsen.

(16)

Kun fem importører besvarede spørgeskemaet til stikprøven, og derfor blev stikprøveudtagning ikke anset for at være nødvendig.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet skade, og med henblik på at fastslå Unionens interesser.

(18)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til to kendte producenter i referencelandet (Japan), til de tre EU-producenter, til to ikke forretningsmæssigt forbundne importører og til de 39 kendte brugere i Unionen.

(19)

Der blev modtaget fuldstændige besvarelser af spørgeskemaet fra de to producenter i referencelandet, fra to EU-producenter (12) og fra en ikke forretningsmæssigt forbundet importør.

(20)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(21)

Den pågældende vare er TCCA og tilberedninger heraf, også kaldet »symclosen« i den internationale fællesbenævnelse (INN), henhørende under KN-kode ex 2933 69 80 og ex 3808 94 20 (Taric-kode 2933698070 og 3808942020) med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(22)

TCCA er et kemisk produkt, der anvendes som et bredspektret organisk desinfektions- og blegemiddel baseret på klor, navnlig til desinficering af vand i svømmebassiner og kurbade. Det anvendes bl.a. også til behandling af vand i septiktanke eller køletårne og til rengøring af køkkenudstyr. TCCA sælges i form af pulver, granulat, tabletter eller flager. Alle former af TCCA og tilberedninger heraf har de samme grundlæggende egenskaber (desinfektionsmiddel) og betragtes derfor som én og samme vare.

(23)

Det blev konstateret, at den pågældende vare og samme vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Japan (referencelandet), samt den pågældende vare, der fremstilles og sælges i EU af EU-erhvervsgrenen, havde de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål.

(24)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(25)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(26)

Efter indledningen af den fornyede undersøgelse blev alle kendte kinesiske eksporterende producenter opfordret til at give sig til kende og besvare det spørgeskema til stikprøven, der var vedlagt indledningsmeddelelsen. Der var dog ingen kinesiske virksomheder, der reagerede på indledningen af den fornyede undersøgelse og/eller som besluttede at samarbejde på noget tidspunkt under proceduren.

(27)

Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union blev underrettet ved verbalnote om, at under disse omstændigheder havde Kommissionen til hensigt at basere sine konklusioner vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade på de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(28)

Konklusionerne med hensyn til sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev derfor baseret på oplysningerne i anmodningen om udløbsundersøgelsen, på statistik fra Eurostat, og på oplysninger fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og den kinesiske eksportdatabase, samt på en markedsvurdering af de samarbejdsvillige producenter i referencelandet.

(29)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi fastsat på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet, eller den beregnede værdi i et passende tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(30)

Både i den oprindelige undersøgelse og i den første udløbsundersøgelse valgte Kommissionen Japan som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi. Efter anmodningen om en fornyet undersøgelse meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen de interesserede parter, at den påtænkte at benytte Japan som referenceland. Desuden blev det nævnt i indledningsmeddelelsen, at der kunne findes andre producenter i lande med markedsøkonomi, bl.a. i USA. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(31)

Kommissionen kontaktede alle kendte eksporterende producenter, dvs. to i Japan og tre i USA. Ingen af virksomhederne i USA indvilligede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. De to japanske virksomheder, Nissan Chemical Industries Ltd. og Shikoku Chemicals Corporation, indvilligede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen og besvarede spørgeskemaet, som efterfølgende blev kontrolleret på stedet.

(32)

Japan har et stort hjemmemarked (14) for TCCA, hvorpå der er et tilfredsstillende konkurrenceniveau. Der er mindst tre konkurrerende indenlandske producenter (15) i Japan, og i den nuværende undersøgelsesperiode blev 15 % af markedet dækket af import (16). Landet er ikke beskyttet af høje toldsatser (17). Derudover har Japan ingen handelsbeskyttelsesforanstaltninger på importen af TCCA.

(33)

I lyset af ovenstående betragtninger konkluderede Kommissionen, at Japan var et egnet referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(34)

På grund af den manglende samarbejdsvilje fra Kina blev dumpingberegningen udført uden at sondre mellem de forskellige varetyper.

(35)

Den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev fastsat på grundlag af de oplysninger, der blev kontrolleret på stedet hos de to samarbejdsvillige producenter i Japan.

(36)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om de samarbejdsvillige referencelandsproducenters samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder i den nuværende undersøgelsesperiode var repræsentativt. Til det formål blev deres kombinerede indenlandske salgsmængde sammenlignet med den samlede mængde af den pågældende vare, der blev eksporteret af de kinesiske eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, til Unionen i den samme periode. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at den samme vare blev solgt på det japanske hjemmemarked i repræsentative mængder.

(37)

Kommissionen undersøgte dernæst for hver af referencelandsproducenterne, om den vare, der blev solgt på hjemmemarkedet, kunne anses for at være solgt i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(38)

Undersøgelsen af om salget havde fundet sted i normal handel afslørede, at den mængde, der blev solgt til en nettopris, der enten svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger (fremstillingsomkostninger plus salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«)) udgjorde mindre end 80 % af det samlede salg på hjemmemarkedet, og som følge heraf blev den normale værdi kun fastsat på grundlag af priserne for de fortjenstgivende salgstransaktioner på hjemmemarkedet.

(39)

I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksportørers side blev den gennemsnitlige eksportpris for den nuværende undersøgelsesperiode fastsat på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(40)

Den normale værdi og den gennemsnitlige kinesiske eksportpris, der er fastsat som beskrevet ovenfor, blev sammenlignet på ab fabrik-niveau.

(41)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Til dette formål blev den normale værdi justeret for omkostninger til indenlandsk transport og håndtering (mellem 8 % og 13 %). Eksportprisen blev justeret for gebyrer til søtransport og indlandstransport baseret på de skøn, der var anført i anmodningen om en fornyet undersøgelse (mellem 3 % og 8 %).

(42)

Den således fastsatte dumpingmargen for kinesiske eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, udgjorde 80,2 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(43)

Den normale værdi for eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev baseret på produktionsomkostningerne i Kina som anslået i anmodningen om den fornyede undersøgelse.

(44)

Eksportprisen blev fastsat på grundlag af eksportpriserne hos de tre virksomheder, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, på salget af deres varer til Unionen, som registreret i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(45)

Den normale værdi og den gennemsnitlige kinesiske eksportpris, der er fastsat som beskrevet ovenfor, blev sammenlignet på ab fabrik-niveau.

(46)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. På grundlag af vurderingerne i anmodningen om den fornyede undersøgelse blev eksportprisen til dette formål justeret for gebyrer til søtransport og indenlandsk transport (mellem 3 % og 8 %).

(47)

De konstaterede dumpingmargener var på 49,4 % for Hebei Jiheng Chemical Co. Limited, 49,2 % for Heze Huayi Chemical Co. Limited og 37,4 % for Puyang Cleanway Chemicals Limited.

(48)

Kommissionen konstaterede, at de kinesiske eksporterende producenter fortsatte med at eksportere TCCA til Unionen til dumpingpriser i NUP.

(49)

Kommissionen undersøgte, om der var en sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. I den forbindelse analyserede Kommissionen den kinesiske uudnyttede kapacitet, EU-markedets tiltrækningskraft og de kinesiske eksportørers adfærd på markeder i tredjelande.

(50)

I den første udløbsundersøgelse blev den uudnyttede kapacitet af TCCA i Kina anslået til at være på 180 000 ton årligt (18). Ifølge anmodningen om den fornyede undersøgelse blev den samlede kinesiske produktionskapacitet anslået til at være på 278 000 ton i 2015 (19). Den kinesiske produktion i NUP blev anslået til at være på ca. 145 000 ton, hvilket bestod af 125 000 ton eksport (20) samt en anslået mængde på ca. 20 000 ton til indenlandsk forbrug (21). Dette giver en årlig uudnyttet kapacitet på ca. 130 000 ton, hvilket næsten er tre gange så meget som EU-forbruget, jf. tabel 1. En af de japanske producenter i referencelandet gav på grundlag af sin markedsresearch en mere beskeden vurdering af den uudnyttede kapacitet i Kina — omkring 50 000 ton årligt. Disse oplysninger kunne dog ikke verificeres. På grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger er der dog ingen tvivl om, at den kinesiske uudnyttede kapacitet af TCCA er betydelig og langt overstiger det samlede EU-forbrug (mellem ca. 41 000 og 48 000 ton mellem 2013 og NUP).

(51)

EU-markedets tiltrækningskraft afspejles i, at til trods for de gældende antidumpingforanstaltninger er eksportmængden fra Kina til Unionen fortsat med at stige. Kina eksporterede 28 000 ton TCCA til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er en stigning fra de 21 500 ton i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse.

(52)

EU-markedet er det næststørste marked for TCCA i verden efter USA, hvilket betyder, at det er attraktivt i kraft af sin størrelse (omfanget af salgsmulighederne).

(53)

Baseret på den kinesiske eksportdatabase konkluderede Kommissionen, at i løbet af undersøgelsesperioden blev omkring 23 % af den kinesiske eksport sendt til EU. Ved at sammenligne de gennemsnitlige eksportpriser (fob Kina) fandt Kommissionen, at ca. 47 % af den kinesiske salgsmængde til resten af verden i gennemsnit blev solgt til priser, der var lavere end den gennemsnitlige eksportpris til Unionen (22). Denne eksportmængde svarer til 46 100 ton, dvs. en størrelse, der er lig med det samlede EU-forbrug. På grundlag af den kinesiske eksportdatabase konstaterede Kommissionen også, at størstedelen af dette salg (ca. 85 %, svarende til 40 000 ton) blev foretaget af kinesiske eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling (dvs. virksomheder, der på nuværende tidspunkt er underlagt den højeste antidumpingtold på EU-markedet). Det er derfor endnu mere sandsynligt, at disse salgsmængder vil blive omdirigeret til EU-markedet, så snart foranstaltningerne bortfalder, i betragtning af at en fjernelse af den relativt høje told udgør et endnu stærkere incitament for deres vedkommende.

(54)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-markedet udgjorde et attraktivt marked for kinesiske eksporterende producenter af TCCA, både for så vidt angår priser og dets størrelse, og fordi mindst 40 000 ton kinesisk TCCA, der sælges til dumpingpriser, efter al sandsynlighed vil blive omdirigeret til EU-markedet, så snart de nuværende antidumpingforanstaltninger ophæves.

(55)

Det fremgik af undersøgelsens resultater, at de kinesiske eksporterende producenter fortsatte med at sælge TCCA til dumpingpriser på EU-markedet. Kommissionen har også konstateret, at Kina har en betydelig uudnyttet kapacitet til at producere den pågældende vare. Slutteligt forbliver EU-markedet attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter på grund af dets store størrelse og de relativt høje priser.

(56)

Samme vare blev fremstillet af tre EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode (23).

(57)

I løbet af undersøgelsen konstaterede Kommissionen, at en af disse producenter, Inquide S.A.U., ikke burde betragtes som en del af »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1, eftersom denne producent selv var en nettoimportør af den vare, der angiveligt dumpes. Oplysningerne i besvarelsen af spørgeskemaet viste, at virksomheden importerede den pågældende vare, at de importerede mængder oversteg de mængder, der blev fremstillet i Unionen, og at denne import ikke var af midlertidig karakter.

(58)

I lyset heraf besluttede Kommissionen at undlade at betragte denne virksomhed som en del af EU-erhvervsgrenen. I praktisk henseende indebærer denne beslutning, at oplysninger vedrørende virksomheden ikke blev medtaget i fastsættelsen af skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens situation. Salgsmængderne for Inquide S.A.U. blev dog medtaget ved fastsættelsen af det samlede EU-forbrug.

(59)

Som følge af beslutningen om ikke at medtage oplysninger fra Inquide S.A.U. og for at respektere fortrolige forretningsoplysninger, er oplysningerne vedrørende de to pågældende EU-producenter gengivet i indekseret form eller i form af intervaller.

(60)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens efterprøvede salgsmængde på EU-markedet, af de efterprøvede salgsmængder fra Inquide S.A.U. og af de importmængder (Taric-niveau) til EU-markedet, der var indberettet til Eurostat.

(61)

I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbruget

(62)

EU-forbruget steg kontinuerligt og samlet set med 18 % fra 2013 til NUP. Dette fik store konsekvenser for visse skadesindikatorer som beskrevet nedenfor.

(63)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 2

Mængde og markedsandel for importen fra Kina

(64)

Importen af TCCA fra Kina er samlet set steget både i absolutte tal og målt i markedsandel i den betragtede periode. 2015 var en undtagelse, idet importmængderne faktisk faldt en smule sammenlignet med det foregående år, hvilket afspejler den økonomiske stagnation i forbruget på EU-markedet i det pågældende år, som det fremgår af tabel 1. Dette fald i importen blev efterfulgt af en kraftig stigning i NUP (over 24 % i forhold til 2015). Når tallene betragtes samlet, ses det, at det store opsving i forbruget, som vist i tabel 1, næsten helt og holdent blev dækket af den stigende import fra Kina.

(65)

Parallelt med denne udvikling steg markedsandelen for importen fra Kina (siden 2013) markant, hvilket konsoliderede den betydelige stigning på over 16 procentpoint i perioden mellem 2013 og NUP.

(66)

De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Gennemsnitsprisen for importen fra Kina

(67)

De gennemsnitlige priser på import fra Kina svingede en smule i den betragtede periode, svarende til en samlet stigning på 4 %. Denne udvikling afspejler til en vis grad variationer fra år til år i varesammensætningen (24).

(68)

Oplysninger fra den kinesiske eksportdatabase (25) viste dog et andet prismønster. I referenceperioden faldt den gennemsnitlige eksportpris for TCCA til Unionen i USD faktisk med 9 %. Dette tyder på, at prisstigningen var et resultat af udsving i kursomregningen, snarere end en afspejling af de kinesiske eksporterende producenters prispolitik på EU-markedet, som først rapporteret af Eurostat.

(69)

Priserne på importen fra Kina forblev lavere end EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode — med undtagelse af 2015. Ved fastsættelsen af omfanget af prisunderbuddet baserede Kommissionen sin beregning på de gennemsnitlige cif-eksportpriser fra Kina ifølge Eurostats oplysninger, med passende justeringer opad for toldsatser og omkostninger efter importen (26). Priserne på den pågældende vare blev sammenlignet med EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige pris, justeret til ab fabrik.

(70)

Sammenligningen viste, at i NUP underbød importen fra Kina EU-erhvervsgrenens priser med mellem 2 % og 4 % uden hensyntagen til den gældende antidumpingtold.

(71)

Nedenstående tabel viser udviklingen i importen til Unionen fra andre tredjelande end Kina i den betragtede periode — både målt i mængde og markedsandel:

Tabel 4

Importen fra andre tredjelande

(72)

Både i form af mængde og markedsandel var importen til Unionen fra andre lande end Kina ubetydelig i perioden mellem 2013 og 2015, og den steg med få procentpoint i NUP. Med hensyn til priserne på denne import kan den observerede tendens til en vis grad afspejle variationer fra år til år i varesammensætningen. Det skal dog understreges, at den gennemsnitlige pris på importen fra andre tredjelande aldrig var så lav som de kinesiske priser.

(73)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(74)

Ved fastlæggelsen af skaden sondrede Kommissionen ikke mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer, eftersom EU-erhvervsgrenen blev udgjort af kun to producenter, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1. Kommissionen evaluerede de økonomiske indikatorer ud fra data vedrørende disse to producenter, med undtagelse af investeringer og investeringsafkast, som på grund af manglende data kun vedrører den ene af de to virksomheder.

(75)

De økonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, arbejdskraftomkostninger, størrelse af dumpingmargenen og genrejsning efter tidligere dumping, enhedssalgspriser, enhedsomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. De analyseres som i det følgende.

(76)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(77)

Siden 2013 har EU-producenterne gradvist øget deres produktionsmængder og deres installerede kapacitet som reaktion på den stigende efterspørgsel, som vist i tabel 1. Siden 2015 har EU-erhvervsgrenen udnyttet sin fulde kapacitet. Denne optimale udnyttelse af produktionsanlæggene blev positivt afspejlet i lavere produktionsomkostninger og derfor også i EU-erhvervsgrenens rentabilitet, som uddybet senere.

(78)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde til uafhængige kunder og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(79)

Generelt set faldt EU-erhvervsgrenens salg med 5 % mellem 2013 og NUP, selv om forbruget steg med 18 % i samme periode. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel betydeligt fra år til år. I løbet af den samme periode var de kinesiske eksporterende producenter derimod i stand til kraftigt at øge deres markedsandel og eksportmængder, som angivet i tabel 2.

(80)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(81)

Beskæftigelsen hos EU-erhvervsgrenen steg med 12 % mellem 2013 og NUP. Produktiviteten udtrykt som produktionsmængde pr. ansat steg med 19 % i den betragtede periode.

(82)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(83)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat faldt med 4 % fra 2013 til 2014 og forblev derefter stort set på samme niveau frem til NUP.

(84)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser og omkostninger til varer, der sælges af EU-erhvervsgrenen

(85)

Enhedspriserne for TCCA i EU forblev i gennemsnit forholdsvis stabile frem til 2015 og steg svagt — med 4 % — i NUP. Denne stigning afspejler til en vis grad den omtalte effekt af forskellen i varesammensætningen (se fodnote 24).

(86)

På grund af de stigende produktionsmængder og udviklingen i prisen på råmaterialer faldt enhedsomkostningerne for de solgte varer med 5 % i den betragtede periode.

(87)

Lagerbeholdningerne faldt med 40 % mellem 2013 og 2014 og forblev på samme niveau i 2015. At niveauet for lagerbeholdninger var højere ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode afspejler faldet i salget i samme periode.

(88)

EU-producentens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(89)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode blev EU-erhvervsgrenens rentabilitet gradvist forbedret og blev positiv i NUP. Denne rentabilitet er dog betydeligt lavere end det mål for fortjenesten, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse på grundlag af den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen opnåede i en situation uden skadevoldende dumping.

(90)

Perioden fra 2013 til 2015 var kendetegnet ved manglende rentabilitet og negative investeringsafkast. De seneste tal viser en udvikling, der igen er på vej mod beskedne positive resultater. Det betydelige mængdemæssige pres, som den stigende import fra Kina i 2013 og NUP udøvede på EU-erhvervsgrenen, forhindrede EU-erhvervsgrenen i fuldt ud at udnytte den dynamiske vækst i EU-forbruget. Som anført i betragtning 64, blev denne stigning næsten fuldstændigt dækket af dumpingimporten fra Kina.

(91)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten steg flere gange i løbet af den betragtede periode. Den betydelige stigning i likviditeten forklares hovedsageligt med ændringer i driftskapitalen.

(92)

De niveauer, der blev konstateret i perioden fra 2014 til NUP, afspejler ikke kun de faste investeringer, der dækker den løbende vedligeholdelse og nødvendige udskiftning af maskindele, men også udgifter til at forbedre produktiviteten og fremstillingsprocesserne.

(93)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af anlægsaktiver. Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, udviklede investeringsafkastet i forbindelse med produktion og salg af samme vare sig også positivt, men forblev langt fra det niveau, der ville have været rimeligt.

(94)

De konstaterede dumpingmargener lå betydeligt over bagatelgrænsen og foranstaltningernes nuværende niveau (jf. betragtning 2, 4 og 47). I betragtning af den uudnyttede kapacitet og priserne på importen fra Kina (se betragtning 50 og 66) kan virkningen af de faktiske dumpingmargener på EU-erhvervsgrenen ikke anses for at være ubetydelig.

(95)

De oprindelige foranstaltninger blev indført i oktober 2005. Som anført i betragtning 89, opnåede EU-erhvervsgrenen i NUP et afkast, der lå langt under målfortjenesten på 10 %, som vurderet i den oprindelige undersøgelse (27). Under hensyntagen til EU-erhvervsgrenens overordnede situation og udviklingen i importen fra Kina i de senere år, kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen ikke har formået at genrejse sig helt efter disse virkninger på trods af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(96)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode. En række indikatorer, herunder især de finansielle indikatorer, forbedredes i den betragtede periode.

(97)

De omhandlede indikatorer kan dog ikke vurderes isoleret fra hinanden. Når tabet af markedsandele, de faldende salgsmængder og den utilstrækkelige rentabilitet ses i forhold til det temmelig positive forbrugsniveau, bekræftes det derimod, at EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forventes at have haft en omsætning, der var tættere på den margen på 10 %, der anses for rimelig for sektoren under normale handelsvilkår i en situation uden dumpingimport. Den positive tendens, der er observeret inden for produktion, kapacitet og rentabilitet, bør desuden også tillægges de beslutninger, der er truffet af EU-erhvervsgrenen, om at investere i yderligere produktionsanlæg og om at benytte de eksisterende maskiner mere rationelt. Denne optimale udnyttelse af kapaciteten kan også forklares ved stigningen i eksporten til markeder i tredjelande.

(98)

Disse udviklinger, sammenholdt med den markante stigning i den kinesiske dumpingimport, leder til den konklusion, at på trods af den positive tendens, der er konstateret for visse skadesfaktorer, befinder EU-erhvervsgrenen sig stadig i en sårbar situation og kunne ikke overleve nye stigninger i dumpingimporten fra Kina til trods for ikke at have lidt væsentlig skade i NUP.

(99)

Som det konkluderes i betragtning 96-98, led EU-erhvervsgrenen ikke væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, men dens situation er stadig usikker.

(100)

For at fastslå sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne over for Kina ophæves, blev følgende elementer analyseret: a) den uudnyttede kapacitet hos eksporterende producenter fra Kina, der er til rådighed, b) EU-markedets tiltrækningskraft og de kinesiske eksporterende producenters eksportadfærd på andre markeder i tredjelande, og c) den sandsynlige virkning af import af TCCA fra Kina.

(101)

Kina er verdens største producent af TCCA og tegnede sig for ca. 57 % af verdens samlede produktionskapacitet ved udgangen af 2015. Den analyse, der blev foretaget i betragtning 50, viste, at den uudnyttede kapacitet, der var til rådighed i Kina, blev anslået til langt at overgå det samlede EU-forbrug i NUP. I denne forbindelse er det vigtigt at bemærke, at ifølge oplysningerne i anmodningen om den fornyede undersøgelse, og som også bekræftet af de samarbejdsvillige japanske eksporterende producenter, er EU-markedet det næststørste i verden efter USA.

(102)

I lyset heraf er der stor sandsynlighed for, at de kinesiske eksporterende producenter vil omdirigere deres produktion til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(103)

EU-markedets tiltrækningskraft afspejles i, at til trods for de gældende antidumpingforanstaltninger er eksportmængden fra Kina til EU-markedet steget meget i den betragtede periode. Kina eksporterede 28 000 ton TCCA til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er en stigning fra de 17 000 ton i 2013.

(104)

Kommissionen fastslog også, at i undersøgelsesperioden var ca. 23 % af den kinesiske eksport bestemt til EU-markedet. Samtidig viste de indsamlede undersøgelsesresultater, at omkring 47 % af den kinesiske salgsmængde til resten af verden i gennemsnit blev solgt til priser, der var lavere end den gennemsnitlige eksportpris til EU-markedet. Denne eksportmængde svarer til en mængde, der er nogenlunde på størrelse med det samlede EU-forbrug.

(105)

Hvis foranstaltningerne får lov at bortfalde, er det endnu mere sandsynligt at eksportmængderne fra kinesiske eksporterende producenter uden markedsøkonomisk behandling — som nævnt i betragtning 53 — vil blive omdirigeret til EU-markedet, da en fjernelse af de forholdsvise høje toldsatser i deres tilfælde udgør et stærkere incitament.

(106)

Kommissionen konkluderede derfor, at EU-markedet er et attraktivt marked for de kinesiske eksporterende producenter, både hvad angår priser og størrelse.

(107)

Ved vurderingen af de sandsynlige virkninger af dumpingimporten fra Kina på EU-erhvervsgrenen udførte Kommissionen en simulering for at vurdere den virkning, som de kinesiske dumpingmængder sandsynligvis vil have på EU-erhvervsgrenen. Ved at forudsætte et forholdsvist beskedent fald i salgs- og produktionsmængden på 5 000 ton som følge af en stigning i importen af kinesisk TCCA, ville enhedsproduktionsomkostningerne stige med 7,1 %, hvilket ville forværre situationen for EU-producenterne og gøre dem tabsgivende.

(108)

Det kan desuden ikke udelukkes, at yderligere import fra Kina også ville øge prispresset i EU-markedet. Som nævnt i betragtning 70, underbyder importpriserne fra de kinesiske eksporterende producenter på EU-markedet allerede EU-erhvervsgrenens salgspriser med mellem 2 % og 4 % i dag. I det sandsynlige tilfælde, at den omhandlede yderligere import ville blive prissat på samme niveau, ville den negative virkning på EU-erhvervsgrenen blive yderligere forstærket.

(109)

Selv om rentabiliteten udviklede sig positivt, er den stadig for lav til at sikre finansiel bæredygtighed på lang sigt. Desuden blev de omhandlede afkast opnået i en situation med stigende produktionsmængder, der ikke blev afspejlet i markedsandele. Det kunne derfor med rimelighed forventes, at EU-erhvervsgrenen havde yderligere afskrevet sine faste omkostninger i kraft af de større produktionsmængder.

(110)

Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er blevet importeret TCCA til EU fra andre lande i tilstrækkelige mængder til, at de kan betragtes som en relevant faktor i vurderingen af EU-erhvervsgrenens aktuelle situation.

(111)

På baggrund af ovenstående, og da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, konkluderede Kommissionen, at ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil medføre, at EU-erhvervsgrenen påføres fornyet skade.

(112)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(113)

I lyset af konklusionerne om EU-erhvervsgrenens situation, der er anført i betragtning 96-98, og i overensstemmelse med de argumenter, der underbygger sandsynligheden for fornyet skade, som fastsat i betragtning 111, fastslog Kommissionen, at udløbet af de gældende foranstaltninger ville føre til en forringelse af den vanskelige økonomiske situation, som den del af EU-erhvervsgrenen, der er beskæftiget inden for TCCA, befinder sig i, og som har kæmpet for at håndtere udfordringen fra den stigende dumpingimport fra Kina, og deres situation kan langt fra med rimelighed sammenlignes direkte med situationen for de eksporterende producenter fra Kina.

(114)

En forlængelse af foranstaltningerne ville derfor være en fordel for EU-erhvervsgrenen, som i dette tilfælde kunne genrejse sig yderligere fra virkningerne af fortsat dumping. Omvendt vil foranstaltningernes ophør kunne standse EU-erhvervsgrenens genetablering og i alvorlig grad true dens levedygtighed og som følge heraf dens eksistens, hvilket vil mindske udbuddet og konkurrencen på markedet.

(115)

14 kendte importører/distributører, 11 europæiske nationale forbund og to europæiske sammenslutninger blev kontaktet ved undersøgelsens indledning. Én importør i Spanien indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(116)

Denne forhandler indkøbte store mængder af TCCA fra Kina (6 % af den samlede import) i NUP. Forhandleren indkøbte også begrænsede mængder af TCCA fra Unionens leverandører. Den del af virksomhedens forretninger, der er relateret til TCCA, er en del af et større forretningsområde, der i 2015 udgjorde 35 % af virksomhedens samlede omsætning. Virksomheden indberettede et overskud i NUP, hvad angår den undersøgte vare, men afgav dog ikke tilstrækkelige forklaringer med hensyn til, hvordan de fastsatte denne fortjeneste. Virksomheden er imod en forlængelse af foranstaltningerne, men fremsatte ikke overbevisende argumenter til støtte for sit synspunkt.

(117)

Som anført i betragtning 57 besluttede Kommissionen i løbet af undersøgelsen at undlade at betragte én af ansøgerne, Inquide S.A.U., som en del af EU-erhvervsgrenen, med den begrundelse, at denne producent selv var en nettoimportør af den vare, der angiveligt dumpes. Efter at være blevet meddelt dette, gjorde Inquide S.A.U. ikke indsigelse mod denne afgørelse. Inquide S.A.U. understregede dog, at uagtet Kommissionens afgørelse, forblev virksomhedens støtte til en forlængelse af foranstaltningerne over for importen af TCCA fra Kina uændret.

(118)

I mangel af yderligere oplysninger kunne det ikke påvises i undersøgelsen, at en forlængelse af foranstaltningerne ville få nogen betydelig negativ indvirkning på denne importør, eller importører generelt.

(119)

På grundlag af de tilgængelige oplysninger og i mangel af oplysninger om/dokumentation for det modsatte, konkluderede Kommissionen derfor, at opretholdelse af foranstaltningerne ikke har væsentlige negative indvirkninger for importører i Unionen.

(120)

Der blev sendt spørgeskemaer til 39 kendte brugere i den indledende fase. Ingen brugere indsendte en spørgeskemabesvarelse. Uden disse svar kunne der ikke drages nogen konklusioner om brugernes interesser. I fraværet af nye oplysninger kan brugernes støtte til disse foranstaltninger — jf. betragtning 91 i den første forordning om udløbsundersøgelsen, dvs. at en forlængelse af foranstaltningerne ikke ville have negative virkninger for konkurrencen på EU-markedet, og at det ville give brugerne et større udbud af leverandører, som konkurrerede til markedsprisen — derfor stadig anses for at være relevant.

(121)

Under hensyntagen til alle ovenstående faktorer, konkluderede Kommissionen, at der ikke er tvingende grunde til ikke at opretholde foranstaltningerne over for importen af TCCA fra Kina.

(122)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at Kommissionen påtænkte at opretholde de gældende foranstaltninger over for Kina. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger til fremlæggelsen.

(123)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af TCCA med oprindelse i Kina, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1389/2011, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(124)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har ikke afgivet udtalelse —