Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D1027(01)

    Kommissionens afgørelse af 23. oktober 2017 om underretning af Den Socialistiske Republik Vietnam om muligheden for, at landet af Kommissionen betragtes som et ikke-samarbejdende tredjeland med hensyn til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

    C/2017/6941

    EUT C 364 af 27.10.2017, p. 3–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    27.10.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 364/3


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE

    af 23. oktober 2017

    om underretning af Den Socialistiske Republik Vietnam om muligheden for, at landet af Kommissionen betragtes som et ikke-samarbejdende tredjeland med hensyn til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

    (2017/C 364/03)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (1), særlig artikel 32, og

    ud fra følgende betragtninger:

    1.   INDLEDNING

    (1)

    Ved forordning (EF) nr. 1005/2008 (»IUU-forordningen«) indføres der en EU-ordning, som skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

    (2)

    I IUU-forordningens kapitel VI fastsættes den procedure, der skal følges ved identifikation af ikke-samarbejdende tredjelande, det fastsættes, hvilke foranstaltninger der kan træffes over for sådanne lande, der fastsættes bestemmelser om opstilling af en liste over sådanne tredjelande, om fjernelse fra listen og om offentliggørelse af nævnte liste, og der fastsættes bestemmelser om hasteforanstaltninger.

    (3)

    Kommissionen skal i henhold til IUU-forordningens artikel 31 identificere tredjelande, som den betragter som ikke-samarbejdende lande, for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri. Et tredjeland identificeres som ikke-samarbejdende, hvis det ikke opfylder de folkeretlige forpligtelser, det som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

    (4)

    Inden Kommissionen identificerer et tredjeland som ikke-samarbejdende i henhold til IUU-forordningens artikel 31, skal den først underrette tredjelandet om muligheden for at blive identificeret som et ikke-samarbejdende tredjeland, jf. artikel 32 i nævnte forordning. En sådan underretning er foreløbig. Underretningen skal baseres på kriterierne i IUU-forordningens artikel 31. Kommissionen skal ligeledes træffe alle de foranstaltninger, som er anført i artikel 32 i nævnte forordning, med hensyn til de tredjelande, der underrettes. I meddelelsen skal Kommissionen især underrette de pågældende tredjelande om de vigtige kendsgerninger og overvejelser, som ligger bag identifikationen, landenes mulighed for at reagere og for at fremsende bevismateriale, der modbeviser en sådan identifikation, eller eventuelt en handlingsplan for forbedringer og oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet til at afhjælpe situationen. Kommissionen skal give de pågældende tredjelande tilstrækkelig tid til at besvare meddelelsen og en rimelig frist til at afhjælpe situationen.

    (5)

    Identifikationen af ikke-samarbejdende tredjelande i henhold til IUU-forordningens artikel 31 skal baseres på en gennemgang af alle oplysninger, der er omhandlet i IUU-forordningens artikel 31, stk. 2.

    (6)

    I henhold til IUU-forordningens artikel 33 skal Rådet opstille en liste over ikke-samarbejdende tredjelande. Foranstaltningerne i bl.a. artikel 38 i IUU-forordningen finder anvendelse på disse lande.

    (7)

    I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 1, skal tredjelandsflagstaten for at få godkendt validerede fangstattester meddele Kommissionen, hvilke ordninger den har iværksat med henblik på at gennemføre, kontrollere og håndhæve de love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som fiskerfartøjer skal overholde.

    (8)

    I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 4, skal Kommissionen samarbejde administrativt med tredjelande på områder, der vedrører gennemførelse af de bestemmelser i forordningen, der drejer sig om fangstattester.

    2.   PROCEDURE VEDRØRENDE DEN SOCIALISTISKE REPUBLIK VIETNAM

    (9)

    Kommissionen modtog den 27. oktober 2009 meddelelsen om Den Socialistiske Republik Vietnam (i det følgende benævnt »Vietnam«) som flagstat i overensstemmelse med artikel 20 i IUU-forordningen.

    (10)

    Efter denne meddelelse indledte Kommissionen en proces for administrativt samarbejde med myndighederne i Vietnam i henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 4. Dette samarbejde omfattede spørgsmål vedrørende nationale ordninger med henblik på at verificere fangstattester samt at gennemføre, kontrollere og håndhæve love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som Vietnams fiskerfartøjer skal overholde. Der er udvekslet mundtlige og skriftlige kommentarer og foretaget fire besøg i Vietnam den 17.-21. september 2012, den 26.-30. november 2012, den 21.-24. juni 2016 og den 15.-19. maj 2017, hvor Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige i forbindelse med de foranstaltninger, som Vietnam har truffet for at opfylde sine forpligtelser til at bekæmpe IUU-fiskeri.

    (11)

    Vietnam er samarbejdende ikke-medlem af Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC). Vietnam har ratificeret FN's havretskonvention af 1982 (UNCLOS). (2)

    (12)

    For at vurdere, om Vietnam opfylder sine internationale forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat som fastsat i de internationale aftaler, der er omhandlet i betragtning(11), samt de forpligtelser, der er fastlagt af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), har Kommissionen indhentet og analyseret alle de oplysninger, den anså for at være nødvendige med henblik herpå.

    3.   MULIGHED FOR, AT VIETNAM IDENTIFICERES SOM IKKE-SAMARBEJDENDE TREDJELAND

    (13)

    Kommissionen har i overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 31, stk. 3, undersøgt Vietnams forpligtelser som flag-, havne-, kyst- og afsætningsstat. I forbindelse med denne undersøgelse har Kommissionen taget hensyn til de kriterier, der er anført i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7.

    3.1.   Foranstaltninger, der træffes i forbindelse med gentagne tilfælde af IUU-fiskeri og IUU-handelsstrømme (IUU-forordningens artikel 31, stk. 4)

    (14)

    Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 31, stk. 4, litra a), undersøgt de foranstaltninger, som Vietnam har truffet med hensyn til gentagne tilfælde af IUU-fiskeri udøvet eller støttet af fiskerfartøjer, der fører landets flag, eller af dets statsborgere eller af fiskerfartøjer, der fisker i dets farvande eller anvender dets havne.

    (15)

    På baggrund af oplysninger fra skriftlig dokumentation fra de pågældende tredjelandskyststater har Kommissionen fastslået, at mindst otte fiskerfartøjer under vietnamesisk flag i perioden 2015 til 2017 har begået alvorlige IUU-overtrædelser i nabolandenes økonomiske eksklusive zone og i arkipelagfarvande tilhørende små udviklingsøstater i det centrale og vestlige Stillehav.

    (16)

    På baggrund af den indhentede dokumentation anses disse vietnamesiske fiskerfartøjer for at have begået følgende alvorlige overtrædelser i strid med de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er iværksat af de pågældende kyststater for farvande under deres nationale jurisdiktion. De vietnamesiske fiskerfartøjer har fisket uden gyldig licens, godkendelse eller tilladelse udstedt af flagstaten eller den relevante kyststat, og de har lagt hindringer i vejen for kyststatens inspektørers arbejde med at kontrollere overholdelsen af gældende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, bl.a. med hensyn til arter, som der er forbud mod at fiske såsom søpølser og revfisk. Mens de pågældende kyststater rettidigt har informeret de vietnamesiske myndigheder om de vietnamesiske fiskerfartøjers ulovlige aktiviteter, har de vietnamesiske myndigheder ikke ydet støtte til at retsforfølge sagerne og straffe de arresterede vietnamesiske statsborgere. Al indhentet dokumentation blev fremlagt for de vietnamesiske myndigheder i forbindelse med besøget den 15.-19. maj 2017.

    (17)

    Den miljømæssige værdi af målarterne og den særlige beskyttelse, der ydes gennem kyststaternes bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger i form af forbud mod opfiskning af disse arter, er yderligere indikatorer for, hvor alvorlige overtrædelserne er.

    (18)

    Manglende overholdelse af kyststaternes lovgivningsmæssige krav vedrørende håndhævelse af moratorier for fiskning af søpølser er særligt skadelig for fiskeressourcernes bæredygtighed i de pågældende udviklingskyststater og skader lokalbefolkningens levevej.

    (19)

    Kommissionen mener, at der ved fastlæggelsen af de omhandlede omstændigheders alvorlighed bør tages højde for disse vietnamesiske fiskerfartøjers adfærdsmønster. De vietnamesiske fiskerfartøjers vedvarende manglende samarbejdsvilje øger således de begåede overtrædelsers grovhed.

    (20)

    På baggrund af de indsamlede oplysninger har Kommissionen konkluderet, at Vietnam ikke har levet op til sit ansvar som flagstat og forhindret, at landets fiskerflåde deltager i IUU-aktiviteter på åbent hav eller i tredjelandes farvande. Dette strider mod artikel 94, stk. 1 og 2, i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), hvori det fastsættes, at enhver stat effektivt skal udøve sin jurisdiktion og kontrol over skibe, der fører dens flag. Dette strider ligeledes mod punkt 24 i De Forenede Nationers Fødevare og Landbrugsorganisations (FAO) internationale handlingsplan om forebyggelse, afværgelse og standsning af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IPOA IUU) (3), hvori der fastsættes en forpligtelse til at foretage grundig og effektiv kontrol af fiskeriet. De vietnamesiske statsborgere, der er ansvarlige for fiskerflådens aktiviteter, udviser en adfærd, der ligeledes er i strid med artikel 62, stk. 4, i UNCLOS, hvori det fastsættes, at andre staters statsborgere, som fisker i den eksklusive økonomiske zone, skal overholde de bevarelsesforanstaltninger og andre vilkår og betingelser, der er fastsat i kyststatens love og forskrifter. Derudover undergraver Vietnams åbenbare uvilje til at samarbejde med myndighederne i de pågældende kyststater deres kapacitet til at træffe effektive håndhævelsesforanstaltninger.

    (21)

    I henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 4, litra b), har Kommissionen undersøgt, hvilke foranstaltninger Vietnam har truffet for at hindre adgangen til landets marked for fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri.

    (22)

    Af årsagerne nedenfor og i afsnit 3.2 synes Vietnams lovgivning vedrørende fiskeriforvaltning, som frem for alt er baseret på fiskerilovgivningen af 2003 og dekret nr. 103/2013/ND-CP om administrative sanktioner i fiskeriaktiviteter, ikke at fastlægge foranstaltninger, der tager sigte på effektiv kontrol af landinger i vietnamesiske havne af fisk og fiskevarer, der er fanget af vietnamesiske fartøjer og tredjelandsfartøjer.

    (23)

    Kommissionen har analyseret dokumentationen og andre oplysninger om overvågnings- og kontrolprocedurer for både fisk og fiskevarer, der stammer fra fiskeri udøvet af vietnamesiske fartøjer, og for fisk og fiskevarer, der er importeret til Vietnam. På baggrund af denne vurdering mener Kommissionen ikke, at Vietnam kan garantere, at fisk og fiskevarer, der ankommer til landets markeder og forarbejdningsanlæg via nationale havne, ikke stammer fra IUU-fiskeri. De vietnamesiske myndigheder kan ikke dokumentere, at de råder over alle de nødvendige oplysninger til at attestere lovligheden af importerede og forarbejdede varer, der er bestemt til Unionen og dens marked.

    (24)

    Den 13. januar 2016 blev der landet en sending på 179 ton antarktisk isfisk i Haiphong-havnen i Vietnam fra fiskerfartøjet Asian Warrior. Dette fartøj, også kendt som Kunlun og Taishan, har været registreret på listen over IUU-fartøjer udarbejdet af Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) siden 2013 og været genstand for en lilla meddelelse fra Interpol siden 13. januar 2015. Ifølge oplysninger fra de vietnamesiske myndigheder blev fangsterne konfiskeret og frigivet til markedet.

    (25)

    På grundlag af oplysninger, som Kommissionen har indhentet i juni 2017, forsøgte en erhvervsdrivende at afsætte en sending på 320 ton antarktisk isfisk fra Vietnam i Den Europæiske Union. På baggrund af de tilgængelige oplysninger er der tegn på, at de pågældende varer blev fanget i underområderne 88.1 og 88.2 til det område, der er dækket af CCMALR, efter at fangstperioden for denne art i disse områder var afsluttet.

    (26)

    De vietnametiske myndigheder har ikke kunnet fremlægge udførlige oplysninger til bevis for, at de har truffet de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at forhindre, at antarktisk isfisk, der stammer fra IUU-fiskeri, føres ind i deres område. Dette afspejler ikke punkt 66 i FAO's internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri, som fastsætter, at staterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger, i overensstemmelse med international ret, for at forhindre, at fisk, der er fanget af fiskerfartøjer, som de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer har identificeret som fartøjer, der udøver IUU-fiskeri, handles i eller importeres til deres områder.

    (27)

    Ved det seneste besøg i maj 2017 blev der desuden konstateret en manglende kontrol fra fiskerimyndighedernes side, når det drejer sig om landing af fiskevarer bestemt til forarbejdning, afsætning og/eller eksport fra fartøjer, der fører tredjestaters flag. Vietnam kan derfor ikke sikre sporbarheden af fiskeprodukter og synes derfor ikke at tage hensyn til handlingsplanens punkt 71, hvori stater opfordres til at træffe foranstaltninger til at gøre deres markeder mere gennemskuelige for at sikre fisks og fiskevarers sporbarhed.

    (28)

    Inden kontrolbesøget i maj 2017 analyserede EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA) en stikprøve af fangstattester og forarbejdningserklæringer, som var blevet fremlagt ved EU's grænser for sendinger fra Vietnam. Disse fangstattester og forarbejdningserklæringer blev valideret og godkendt af de vietnamesiske fiskerimyndigheder udelukkende på baggrund af oplysninger fra operatørerne uden yderligere kontrol.

    (29)

    Analysen af fangstattesterne afslørede en række uoverensstemmelser med hensyn til vægt, arter og varebeskrivelse, valideringsdatoer og anvendelse af forældede modeller. Derudover blev det ved møder med kompetente myndigheder under besøget i maj 2017 afsløret, at fiskerfartøjernes aktiviteter ikke kontrolleres grundigt, før fangstattesterne valideres. Forarbejdning af fiskevarer med fangstattester, som indeholder klart identificerbare fejl, viser, at Vietnam har undladt at samarbejde med andre stater og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer om at træffe hensigtsmæssige markedsrelaterede foranstaltninger for at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri som angivet i punkt 68 og 72 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri.

    (30)

    Med hensyn til forarbejdningserklæringer viste analysen, der er nævnt i foregående betragtning, og som underbygges af beviser indsamlet under besøget i maj 2017, at der er mangel på kontrol med indførsel af fiskeråvarer samt mangel på omregningsfaktorer til at kontrollere, om den forarbejdede vægt, som den eksporterende virksomhed har registreret, stemmer overens med vægten på den tilgængelige råvare og typen af forarbejdning, der er foretaget i den pågældende forarbejdningsvirksomhed.

    (31)

    Oplysningerne i dette afsnit viser, at fiskevarer, der er forarbejdet i eller handlet via Vietnam, ikke overholder reglerne for bæredygtig behandling efter fangsten som beskrevet i artikel 11 i FAO's adfærdskodeks. Desuden har Vietnam undladt at indføre regler til sikring af et hensigtsmæssigt samarbejde med tredjelandsflagstater i forbindelse med fisk og fiskevarer, der stammer fra deres fiskeriaktiviteter, i overensstemmelse med foranstaltninger, der sikrer gennemsigtighed og sporbarhed for importerede fisk og fiskevarer i hele markedskæden, jf. punkt 67-69 og 71-72 i den nationale handlingsplan mod IUU-fiskeri.

    (32)

    På baggrund af de overvejelser, der er gjort rede for i denne del af afgørelsen, og alle de faktiske oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt alle udtalelser fra de vietnamesiske myndigheder, kan det med henvisning til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3, samt samme forordnings artikel 31, stk. 4, litra a) og b), konstateres, at Vietnam ikke opfylder sine folkeretlige forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat, når det drejer sig om IUU-fartøjer og IUU-fiskeri, der udøves eller understøttes af vietnamesiske fiskerfartøjer eller af vietnamesiske statsborgere, og når det drejer sig om at hindre, at fiskevarer fra IUU-fiskeri får adgang til landets marked.

    3.2.   Manglende samarbejde og håndhævelse (IUU-forordningens artikel 31, stk. 5)

    (33)

    Kommissionen har analyseret sit samarbejde med Vietnam i henhold til artikel 31, stk. 5, litra a) i IUU-forordningen med henblik på at undersøge, om Vietnams myndigheder reelt har samarbejdet ved at besvare spørgsmål, give feedback eller undersøge spørgsmål vedrørende IUU-fiskeri og dertil knyttede aktiviteter.

    (34)

    De vietnamesiske myndigheder har generelt været samarbejdsvillige med hensyn til at svare og give feedback på anmodninger om oplysninger, men pålideligheden og korrektheden af deres svar svækkes af den forældede lovgivning, som ikke synes at være i overensstemmelse med landets folkeretlige forpligtelser, samt af de manglende overvågnings- og kontrolsystemer, jf. betragtning (42) og (43).

    (35)

    Fiskerilovgivningen af 2003 forpligter ikke fiskerfartøjer til at registrere deres fangster via logbøger eller indsende en landingsopgørelse. I denne henseende har Vietnam undladt at opfylde sit ansvar som kyststat for at sikre den optimale udnyttelse af fiskeressourcerne i sin eksklusive økonomiske zone i henhold til videnskabelige, miljømæssige og økonomiske faktorer som krævet i artikel 61 og 62 i UNCLOS.

    (36)

    Fiskerilovgivningen af 2003 omhandler heller ikke fiskeriaktiviteter udført af vietnamesiske fartøjer og vietnamesiske statsborgere på åbent hav og i tredjelandes farvande. Dette smuthul i fiskerilovgivningen om fiskeri uden for Vietnams eksklusive økonomiske zone undergraver de kompetente myndigheders muligheder for at forhindre IUU-aktiviteter i disse områder.

    (37)

    Vietnams retsregler giver kun mulighed for begrænsede bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger i territorialfarvande. De nationale bestemmelser og kontrolsystemer, der indført for at sikre, at fiskeri foregår i overensstemmelse med bevarelses- og forvaltningsforanstaltningerne, synes ikke at være tilstrækkelige. Dette er en overtrædelse af artikel 61, stk. 2, i UNCLOS, hvori det fastsættes, at kyststater under hensyntagen til det mest pålidelige videnskabelige materiale, der står til dens rådighed, gennem passende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger skal sikre, at opretholdelsen af de levende ressourcer i den eksklusive økonomiske zone ikke bringes i fare ved overudnyttelse.

    (38)

    Kommissionen har i henhold til artikel 31, stk. 5, litra b), undersøgt de eksisterende håndhævelsesforanstaltninger, som tager sigte på at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri i Vietnam.

    (39)

    Det nuværende sanktionssystem er indført ved dekret nr. 103/2013/ND-CP om administrative sanktioner i forbindelse med fiskeriaktiviteter. De definitioner af IUU-aktiviteter og alvorlige overtrædelser, der findes i fiskerilovgivningen og det nævnte dekret, er dog ikke i overensstemmelse med international lovgivning. Sanktionsniveauet i lovgivningen sikrer derfor ikke, at sanktionssystemet er afskrækkende og afspejler ikke punkt 21 i den internationale handlingsplan mod IUU-fiskeri, der anbefaler, at staterne bør sikre, at sanktionerne for IUU-fiskeri udført af fartøjer og, i videst muligt omfang, af statsborgere henhørende under landets jurisdiktion er tilstrækkeligt strenge til at fratage overtræderne den gevinst, de har opnået ved det ulovlige fiskeri.

    (40)

    Efter sit besøg i juni 2016 tog Kommissionen disse spørgsmål op og opfordrede de vietnamesiske myndigheder til at samarbejde med Kommissionen i denne forbindelse. De vietnamesiske myndigheder fremlagde i april 2017 langt om længe et udkast til en ny fiskerilovgivning, som dog stadig ikke betyder, at Vietnam overholder sine internationale forpligtelser.

    (41)

    I overensstemmelse med artikel 31, stk. 5, litra c), har Kommissionen undersøgt omfanget og grovheden af IUU-fiskeri udført at fartøjer, der fører vietnamesisk flag, eller fiskerfartøjer, der fisker i Vietnams farvande eller anvender landets havne.

    (42)

    I forbindelse med Kommissionens besøg viste det sig, at Vietnam ikke råder over de nødvendige midler til at sikre en passende kontrol med fiskerfartøjer, der fører landets flag, herunder sikre, at fiskeri ikke udøves på åbent hav og i tredjelandes farvande. Vietnam tillader ikke sine fartøjer at fiske på åbent hav og i tredjelandes farvande, men alt tyder på, som anført i betragtning (14) til (19), at disse ulovlige aktiviteter alligevel udøves af vietnamesiske fartøjer i tredjelandes farvande (4).

    (43)

    Det fremgår af de oplysninger, som de vietnamesiske myndigheder har fremlagt, at den vietnamesiske fiskerflåde består af 109 000 fartøjer, hvoraf 33 000 fisker i Vietnams eksklusive økonomiske zone i farvandene uden for 24 sømil fra basislinjen. De vietnamesiske myndigheder erkender, at kun 10 % af de 33 000 fartøjer, der fisker i farvandene uden for 24 sømil fra basislinjen, er udstyret med fartøjsovervågningssystemer (VMS), og at de ikke er lovmæssigt forpligtede til at aktivere dem. Det seneste besøg i fiskeriovervågningscenteret (FMC) i maj 2017 viste også, at personalet med ansvar for overvågning og kontrol ikke var bekendt med de tilgængelige redskaber, og at der ikke var blevet gjort noget ved de basale mangler, som blev konstateret i forbindelse med det foregående besøg i juni 2016. Under besøget viste VMS-sporing på fiskeriovervågningscenterets skærme, at to vietnamesiske fiskerfartøjer befandt sig uden for vietnamesiske farvande, og fiskeriovervågningscenterets personale erkendte, at der ikke var blevet truffet nogen form for foranstaltninger. Utilstrækkelige krav til logbøger og manglende risikobaserede inspektionsordninger i havne og til havs undergraver myndighedernes kapacitet til at kontrollere aktiviteter til søs yderligere.

    (44)

    De kendsgerninger, der beskrives i dette afsnit, viser, at selv om det er nødvendigt med en revision af den gældende fiskerilovgivning for at sikre overensstemmelse mellem den nationale lovgivning og internationale bestemmelser, har Vietnam undladt at samarbejde effektivt med Kommissionen om at tilpasse lovgivningen til de relevante internationale retlige instrumenter. Dette er en overtrædelse af artikel 94 i UNCLOS, som fastsætter, at flagstaten udøver jurisdiktion i henhold til sit interne retssystem over ethvert skib, som fører dens flag, og over dets kaptajn, officerer og besætning. Vietnam har tilsyneladende heller ikke gennemført anbefalingerne i punkt 24 i handlingsplanen, hvori flagstater rådes til at foretage omfattende og effektiv kontrol og overvågning af selve fiskeriet, fra landingen af fangsten til varernes endelige destination, herunder ved at anvende fartøjsovervågningssystemer om bord på fiskerfartøjer i overensstemmelse med de relevante nationale, regionale og internationale standarder.

    (45)

    I lyset af de overvejelser, som er forklaret i denne del af afgørelsen, og på grundlag af de faktiske oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt alle udtalelser fra de vietnamesiske myndigheder, kan det i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 5, fastslås, at Vietnam ikke opfylder sine folkeretlige forpligtelser vedrørende samarbejde og håndhævelse.

    3.3.   Manglende gennemførelse af internationale regler (IUU-forordningens artikel 31, stk. 6)

    (46)

    I overensstemmelse med artikel 31, stk. 6, litra a) og b), i IUU-forordningen, har Kommissionen undersøgt Vietnams ratificering eller tiltrædelse af relevante internationale fiskeriinstrumenter og landets status som kontraherende part i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller dets tilsagn om at anvende de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som sådanne organisationer har vedtaget.

    (47)

    Vietnam ratificerede UNCLOS i 1994 og er samarbejdende ikke-medlem af Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav.

    (48)

    Med undtagelse af UNCLOS har Vietnam ikke ratificeret andre internationale retlige instrumenter til fiskeriforvaltning. Vietnams præstation, når det gælder efterlevelse af de internationale retsakter, lever ikke op til anbefalingerne i punkt 11 i FAO's internationale handlingsplan, hvori staterne opfordres til hurtigst muligt at ratificere, godkende eller tiltræde aftalen om gennemførelsen af bestemmelserne i UNCLOS vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (UNFSA) samt FAO's overholdelsesaftale. Landets præstation er ligeledes i modstrid med punkt 14 i IPOA IUU, hvori det fastsættes, at staterne bør sørge for fuldt ud og reelt at gennemføre adfærdskodeksen og de dertil knyttede internationale handlingsplaner.

    (49)

    Vietnam har ikke ratificeret FAO's aftale om havnestatsforanstaltninger (PSMA) fra 2009. Dette betyder også, som beskrevet i betragtning(27), at Vietnam ikke gennemfører nogen havnekontrolforanstaltninger for landinger fra udenlandske fiskerfartøjer trods vigtigheden af fisk og fiskevarer, som importeres til landet for at forsyne forarbejdningsindustrien.

    (50)

    Den vietnamesiske lovgivning og håndhævelsesforanstaltninger synes også at være i strid med de grundlæggende krav i artikel 62 og 117-119 i UNCLOS om optimal udnyttelse af levende ressourcer, staternes pligt til over for deres statsborgere at træffe foranstaltninger til bevarelse af det åbne havs levende ressourcer, til at samarbejde med hinanden om bevarelse og forvaltning af levende ressourcer og til at bevare det åbne havs levende ressourcer.

    (51)

    I overensstemmelse med artikel 31, stk. 6, litra c), har Kommissionen undersøgt, hvorvidt Vietnam kan have været involveret i handlinger eller undladelser, der kan have gjort de gældende love, administrative bestemmelser eller internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger mindre effektive.

    (52)

    Kommissionen bemærker, at Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) har identificeret Vietnam som en ikke-kontraherende part, der muligvis er involveret i høst, landing af/eller handel med isfiskarter, men at landet ikke samarbejder med det fangstdokumentationssystem, der blev indført i 2000 for at spore disse arter fra landing og igennem handelskæden.

    (53)

    I lyset af de overvejelser, som er forklaret i denne del af afgørelsen, og på grundlag af de faktiske elementer, som Kommissionen har indsamlet, samt alle udtalelser fra de vietnamesiske myndigheder, kan det i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 6, fastslås, at Vietnam ikke opfylder sine folkeretlige forpligtelser med hensyn til internationale regler, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

    3.4.   Specifikke begrænsninger i udviklingslande (IUU-forordningens artikel 31, stk. 7)

    (54)

    Ifølge De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling (UNHDI) (5) ansås Vietnam i 2015 for at være et land med et mellemhøjt niveau af menneskelig udvikling (nr. 115 ud af 188 lande).

    (55)

    I lyset af landets ovennævnte placering i UNHDI og de forhold, der blev observeret under kontrolbesøgene i 2012-2017, foreligger der ingen oplysninger, der kunne tyde på, at Vietnams manglende opfyldelse af sine folkeretlige forpligtelser skyldes et lavt udviklingsniveau. Der foreligger ingen konkrete beviser, som kan sammenkæde mangler i fiskerilovgivningen vedrørende overvågning og kontrol og sporbarhedssystemer med begrænset kapacitet og infrastruktur. Kommissionen har reageret positivt på en anmodning fra Vietnam i maj 2017 om støtte til revision af fiskerilovgivningen.

    (56)

    I lyset af den situation, som er beskrevet i denne del af afgørelsen, og på grundlag af alle de faktiske elementer, som Kommissionen har indsamlet, samt udtalelser fra Vietnams myndigheder kan det i henhold til artikel 31, stk. 7, i IUU-forordningen konstateres, at Vietnams udviklingsstatus og overordnede præstation med hensyn til fiskeriforvaltning ikke påvirkes af landets udviklingsniveau.

    4.   KONKLUSION OM DEN MULIGE IDENTIFIKATION SOM ET IKKE-SAMARBEJDENDE TREDJELAND

    (57)

    På baggrund af ovenstående konklusioner om Vietnams manglende opfyldelse af sine folkeretlige forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri bør Vietnam i henhold til IUU-forordningens artikel 32 underrettes om muligheden for, at landet af Kommissionen vil blive identificeret som et ikke-samarbejdende tredjeland for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri.

    (58)

    Kommissionen bør ligeledes træffe alle de foranstaltninger, der er anført i IUU-forordningens artikel 32, over for Vietnam. For at sikre en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist for landet til at svare skriftligt på meddelelsen og afhjælpe situationen.

    (59)

    Underretningen af Vietnam om, at det muligvis vil blive identificeret som et land, som Kommissionen i forbindelse med denne afgørelse betragter som et ikke-samarbejdende tredjeland, udelukker ikke og fører heller ikke automatisk til, at Kommissionen eller Rådet efterfølgende tager skridt til at identificere ikke-samarbejdende tredjelande og opstille en liste over dem —

    BESTEMT FØLGENDE:

    Eneste artikel

    Vietnam underrettes hermed om muligheden for, at landet af Kommissionen identificeres som et ikke-samarbejdende tredjeland med hensyn til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. oktober 2017.

    På Kommissionens vegne

    Karmenu VELLA

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1.

    (2)  https://treaties.un.org/

    (3)  International Plan of Action to Prevent, Deter and Eliminate Illegal, Unreported and Unregulated Fishing, Food and Agriculture Organization of the United Nations, 2001.

    (4)  Ulovlige aktiviteter, der udøves af vietnamesiske såkaldte »blå både«, er et stort emne i medierne i Stillehavsregionen:

    https://www.undercurrentnews.com/2016/03/29/australia-captures-vietnamese-vessels-suspected-of-iuu/.

    http://nationalpost.com/news/world/tiny-island-nation-of-palau-very-publicly-burns-vietnamese-boats-caught-fishing-illegally

    http://www.themalaymailonline.com/malaysia/article/mmea-detains-vietnamese-fishermen-for-illegal-fishing#UEtd7edz4ez9lRch.97

    https://www.solomonstarnews.com/news/national/item/12655-blue-boats-seized

    http://e.vnexpress.net/news/news/malaysia-detains-another-40-vietnamese-for-illegal-fishing-3616922.html.

    (5)  Oplysninger fra: http://hdr.undp.org/en/data.


    Top