11.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/59

(1)

I medfør af artikel 29 i Schengengrænsekodeksen vedtog Rådet på forslag af Kommissionen den 12. maj 2016 en gennemførelsesafgørelse, der indeholdt en henstilling om midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder, som truer den overordnede funktion af Schengenområdet (2).

(2)

Rådet henstillede til fem Schengenstater (Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge), at de opretholdt en forholdsmæssigt afpasset midlertidig grænsekontrol ved et begrænset antal afsnit af deres indre grænser i en periode på seks måneder for at imødegå en alvorlig trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed i disse stater som følge af en kombination af en mangelfuld kontrol ved de ydre grænser i Grækenland og sekundære bevægelser af irregulære migranter, der indrejser via Grækenland, og som kan have til hensigt at rejse videre til andre Schengenstater. Denne periode blev forlænget af Rådet efter forslag fra Kommissionen med yderligere tre måneder den 11. november 2016.

(3)

I henhold til artikel 25 og 29 i Schengengrænsekodeksen kan den første periode som angivet i Rådets henstilling forlænges, hvis de ekstraordinære omstændigheder varer ved.

(4)

I henhold til henstillingen af 11. november 2016 skal de berørte Schengenstater hver måned sende en rapport til Kommissionen om resultatet af den udførte kontrol sammen med en vurdering af, om der stadig er behov for denne kontrol, hvis dette er relevant. Kommissionen modtog sådanne rapporter fra alle de berørte Schengenstater. Oplysningerne i disse rapporter viser, at kontrollen har holdt sig inden for rammerne af vilkårene i henstillingen. De bekræfter også en gradvis stabilisering af situationen i disse stater med et kontinuerligt fald i antallet af personer, som nægtes indrejse, og i antallet af modtagne asylansøgninger.

(5)

Trods disse fremskridt er de betingelser, der i henhold til køreplanen »Tilbage til Schengen« skal være til stede for at kunne ophæve al kontrol ved de indre grænser og genskabe et normalt fungerende Schengenområde, imidlertid stadig ikke helt opfyldt. Desuden er der på trods af de igangværende fremskridt og den markante forbedring med hensyn til forvaltningen af de ydre grænser, som Grækenland har foretaget i 2016, fortsat et betydeligt antal irregulære migranter i Grækenland. Baseret på tidligere erfaringer er de medlemsstater, der er mest berørt af irregulære migranters sekundære bevægelser videre fra Grækenland, fortsat eksponeret for risikoen forbundet med sekundære bevægelser.

(6)

I sin meddelelse »Tilbage til Schengen — En køreplan« identificerede Kommissionen de forskellige politikker, som skal iværksættes for at vende tilbage til et fuldt fungerende Schengenområde. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning er nu hurtigt ved at blive operationelt, hvilket giver det mulighed for at yde bistand til Grækenland ved landets nordlige ydre grænse fra og med februar 2017.

(7)

Et andet element i køreplanen for tilbagevenden til Schengensamarbejdet er opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet. Den fjerde statusrapport (3) bekræfter en gennemgående tendens, hvor der løbende skabes resultater trods en række udfordringer. Denne opfyldelse må dog følges konstant. Det samme gælder det samarbejde, der blev aftalt i erklæringen fra mødet mellem lederne i landene langs Vestbalkanruten.

(8)

De ekstraordinære omstændigheder, der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, og som truer Schengenområdets overordnede funktion, gør sig således fortsat gældende.

(9)

På baggrund af ovenstående forekommer det derfor berettiget som en sidste udvej at tillade en yderligere forlængelse af den midlertidige kontrol ved de indre grænser, som visse Schengenstater, nemlig Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og det associerede land Norge, for tiden udfører med hjemmel i artikel 29 i Schengengrænsekodeksen.

(10)

Ud fra de faktabaserede indikatorer, der foreligger på nuværende tidspunkt, bør denne forlængelse ikke overstige tre måneder fra datoen for vedtagelsen af denne gennemførelsesafgørelse.

(11)

De medlemsstater, som beslutter fortsat at udføre kontrol ved de indre grænser i henhold til denne gennemførelsesafgørelse, bør underrette de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen herom.

(12)

Før de berørte medlemsstater vælger at udføre en sådan kontrol, bør de undersøge, om der ikke kan anvendes alternative foranstaltninger til grænsekontrol til effektivt at afhjælpe den identificerede trussel, f.eks. udøvelse af politimæssige beføjelser på en måde, der er forenelig med artikel 23 i Schengengrænsekodeksen, og beslutte kun at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser som en sidste udvej, når andre foranstaltninger, der er mindre restriktive for de grænseoverskridende trafik, ikke i tilstrækkelig grad kan imødegå de identificerede trusler. De berørte medlemsstater bør i deres meddelelser informere om resultaterne af deres overvejelser og begrundelsen for valget af grænsekontrol.

(13)

Grænsekontrol i henhold til denne gennemførelsesafgørelse bør fortsat kun foretages i det omfang, den er nødvendig, og dens intensitet skal være begrænset til et absolut minimum og tilpasses omstændighederne. Det kan følgelig tænkes, at ethvert yderligere fald i tilstrømningen af migranter bør føre til suspension af kontrollen ved bestemte grænseafsnit. Der bør kun udføres målrettede kontroller baseret på kontinuerligt opdaterede risikoanalyser og efterretninger med det formål at optimere nytten af kontrollerne og begrænse deres negative konsekvenser for den frie bevægelighed. De Schengenstater, der berøres af disse kontroller ved de pågældende grænseafsnit, bør have adgang til regelmæssigt at give udtryk for deres mening om behovet for dem. En Schengenstat, der har besluttet at genindføre en sådan kontrol, bør tage hensyn til disse synspunkter ved bedømmelsen og revurderingen af behovet for kontrollerne med det formål gradvist at mindske dem.

(14)

Ved udgangen af hver måneds gennemførelse af denne gennemførelsesafgørelse bør der hurtigt sendes en fuldstændig rapport om resultaterne af den udførte kontrol til Kommissionen og Rådet sammen med en vurdering af, om der stadig er behov for denne kontrol, hvis dette er relevant. Rapporten bør indeholde oplysninger om det samlede antal personer, der er blevet kontrolleret, det samlede antal afslag på indrejse efter denne kontrol, det samlede antal afgørelser om tilbagesendelse, der er truffet efter kontrollen, og det samlede antal asylansøgninger, der er modtaget ved de indre grænser, hvor kontrollen finder sted.

(15)

Rådet noterer sig, at Kommissionen har meddelt, at den vil fortsætte med at samarbejde med de berørte Schengenstater for gradvist at udfase den midlertidige kontrol ved de indre grænser med det formål at vende tilbage til et normalt fungerende Schengenområde så hurtigt som muligt.

(16)

Rådet noterer sig også, at Kommissionen har tilkendegivet, at den nøje vil overvåge anvendelsen af denne gennemførelsesafgørelse —

1.

Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge bør forlænge den forholdsmæssige midlertidige grænsekontrol i en periode på højst tre måneder regnet fra den 11. februar 2017 ved følgende indre grænser:

2.

Inden der træffes beslutning om en forlængelse af kontrollen på grundlag af denne henstilling, bør de berørte medlemsstater udveksle synspunkter med den eller de relevante medlemsstater for at sikre, at der kun gennemføres kontrol ved de indre grænser der, hvor det anses for at være nødvendigt og forholdsmæssigt. De berørte medlemsstater bør desuden sikre sig, at kontrollen ved de indre grænser kun udføres som en sidste udvej, når der med andre alternative foranstaltninger ikke kan opnås samme virkning, og kun på de dele af de indre grænser, hvor det er nødvendigt og rimeligt, i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen. De berørte medlemsstater bør underrette de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen herom.

3.

Grænsekontrollen bør fortsat være målrettet, være baseret på kontinuerligt opdaterede risikoanalyser og efterretninger og med hensyn til omfang, hyppighed, sted og tid begrænses til det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel og opretholde den offentlige orden og den indre sikkerhed. De medlemsstater, som udfører grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til denne gennemførelsesafgørelse, bør ugentligt foretage en revurdering af kontrollens nødvendighed, hyppighed, sted og tid, tilpasse kontrollens intensitet til det trusselsniveau, der skal imødegås, udfase den, når det er hensigtsmæssigt, og aflægge rapport til Kommissionen og Rådet hver måned.