12.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 336/7

(1)

Den 20. december 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/788/FUSP (1).

(2)

Den 17. oktober 2016 vedtog Rådet konklusioner, hvori det udtrykte dyb bekymring over den politiske situation i Den Demokratiske Republik Congo. Det fordømte især på det kraftigste de ekstremt voldelige handlinger, der fandt sted den 19. og 20. september i Kinshasa, og bemærkede, at disse handlinger yderligere har forværret den fastlåste situation, som landet befinder sig i som følge af, at der ikke er udskrevet præsidentvalg inden for den forfatningsbestemte tidsfrist den 20. december 2016.

(3)

Rådet understregede, at regeringen i Den Demokratiske Republik Congo for at skabe et gunstigt klima for dialogen og valgene bør give et klart tilsagn om at sikre overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet og bringe enhver instrumentalisering af retsvæsenet til ophør. Det opfordrede også alle aktører til at forkaste brugen af vold.

(4)

Rådet tilkendegav også, at det vil anvende alle de midler, det har til rådighed, herunder restriktive foranstaltninger over for dem, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, tilskynder til vold eller forhindrer en mindelig og fredelig løsning på krisen, der respekterer det congolesiske folks ønske om at vælge sine repræsentanter.

(5)

Afgørelse 2010/788/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at gennemføre visse foranstaltninger —

1)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

1.   Restriktive foranstaltninger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1 og 2, indføres over for personer og enheder, der er udpeget af sanktionskomitéen som personer, der deltager i eller yder støtte til handlinger, der underminerer freden, stabiliteten eller sikkerheden i Den Demokratiske Republik Congo. Sådanne handlinger omfatter at:

De relevante personer og enheder, der er omfattet af dette stykke, er opført på listen i bilag I.

2.   Restriktive foranstaltninger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1 og 2, indføres over for personer og enheder, der

jf. listen i bilag II.«

2)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for de personer, der er omhandlet i artikel 3.

2.   Stk. 1 forpligter dog ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på medlemsstatens eget område.

3.   For så vidt angår personer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, finder nærværende artikels stk. 1 ikke anvendelse:

I tilfælde, hvor en medlemsstat i medfør af dette stykke tillader indrejse i eller transit gennem sit område for personer udpeget af sanktionskomitéen, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de berørte personer.

4.   For så vidt angår personer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, gælder nærværende artikels stk. 1 med forbehold af tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, navnlig:

5.   Stk. 4 anses ligeledes for at gælde i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

6.   Hvis en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 4 eller 5, underretter den behørigt Rådet derom.

7.   For så vidt angår personer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, kan medlemsstaterne indrømme fritagelser fra foranstaltningerne i nærværende artikels stk. 1, hvis rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller af hensyn til muligheden for at kunne deltage i mellemstatslige møder og møder, som Den Europæiske Union tager initiativ til eller er vært for, eller møder, hvor en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært, og hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer de politiske mål med restriktive foranstaltninger, herunder demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincippet i Den Demokratiske Republik Congo.

8.   En medlemsstat, der ønsker at indrømme fritagelser, jf. stk. 7, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Fritagelsen anses for at være indrømmet, medmindre et eller flere rådsmedlemmer gør skriftlig indsigelse inden to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede fritagelse. Hvis et eller flere af rådsmedlemmerne gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at indrømme den foreslåede fritagelse.

9.   I tilfælde, hvor en medlemsstat i medfør af stk. 4, 5, 6, 7 eller 8 tillader indrejse i eller transit gennem sit område for personer, der er opført på listen i bilag II, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de direkte berørte personer.«

3)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

1.   Alle pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af de personer eller enheder, som er omhandlet i artikel 3, eller som indehaves af enheder, der direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af dem eller af personer eller enheder, der handler på deres vegne eller efter deres anvisninger, og som er identificeret i bilag I og II, indefryses.

2.   Ingen midler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de personer eller enheder, der er omhandlet i stk. 1.

3.   For så vidt angår personer og enheder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade undtagelser fra de i stk. 1 og 2 omhandlede foranstaltninger med hensyn til pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der:

4.   De undtagelser, der er omhandlet i stk. 3, litra a), b) og c), kan indrømmes, efter at den pågældende medlemsstat har underrettet sanktionskomitéen om, at den, når det er hensigtsmæssigt, har til hensigt at godkende adgangen til sådanne pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, og såfremt sanktionskomitéen ikke har truffet negativ afgørelse herom senest fire arbejdsdage efter en sådan underretning.

5.   For så vidt angår personer og enheder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, kan en medlemsstats kompetente myndighed på sådanne vilkår, som den skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

De berørte medlemsstater underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om tilladelser, der måtte være meddelt i medfør af dette stykke.

6.   Uanset stk. 1 og 2 kan en medlemsstats kompetente myndigheder meddele tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer for personer og enheder, der er opført på listen i bilag II, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Den berørte medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der meddeles i medfør af dette stykke.

7.   Hvad angår personer og enheder, som er opført på listen i bilag II, kan der tillades undtagelser for pengemidler eller økonomiske ressourcer, der er nødvendige til humanitære formål, som f.eks. at levere eller lette levering af bistand, herunder beholdninger af lægemidler og medicinsk udstyr, fødevarer eller transport af humanitære hjælpearbejdere og relateret bistand, eller til at evakuere fra Den Demokratiske Republik Congo.

8.   Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at en person eller enhed, der er opført på listen i bilag II, foretager en betaling i henhold til en kontrakt, der er indgået, før denne person eller enhed blev opført på listen i nævnte bilag, såfremt den relevante medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en person eller enhed, der er opført på listen i bilag I eller II.

9.   Stk. 2 gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af

forudsat at sådanne renter eller anden form for afkast og betalinger fortsat er omfattet af stk. 1.«

4)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

1.   Rådet foretager ændringer i den i bilag I indeholdte liste på grundlag af beslutninger truffet af enten De Forenede Nationers Sikkerhedsråd eller sanktionskomitéen.

2.   Rådet opretter og ændrer efter forslag fra en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik listen i bilag II.«

5)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

1.   Når De Forenede Nationers Sikkerhedsråd eller sanktionskomitéen opfører en person eller enhed på listen, medtager Rådet den pågældende person eller enhed på listen i bilag I. Rådet underretter den pågældende person eller enhed om sin afgørelse, herunder om begrundelsen for opførelsen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver personen eller enheden mulighed for at fremsætte bemærkninger.

2.   Rådet underretter den pågældende person eller enhed om den afgørelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, der giver personen eller enheden mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.   Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende person eller enhed herom.«

6)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

1.   Bilag I indeholder De Forenede Nationers Sikkerhedsråds eller sanktionskomitéens begrundelse for at opføre personerne og enhederne på listen.

2.   Bilag I indeholder også de oplysninger, som er tilgængelige, og som stilles til rådighed af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd eller af sanktionskomitéen, og som er nødvendige for at identificere de pågældende personer eller enheder. For så vidt angår personer kan sådanne oplysninger omfatte navne med tilhørende aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår enheder kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted. Bilag I indeholder også den dato, hvor De Forenede Nationers Sikkerhedsråd eller sanktionskomitéen har foretaget udpegelsen.

3.   Bilag II indeholder grundene til at opføre de i bilaget nævnte personer og enheder på listen.

4.   Bilag II indeholder også de oplysninger, som er tilgængelige, og som er nødvendige for at identificere de pågældende personer eller enheder. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne med tilhørende aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår enheder kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.«

7)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

1.   Denne afgørelse revideres, ændres eller ophæves alt efter omstændighederne, navnlig på baggrund af De Forende Nationers Sikkerhedsråds relevante afgørelser.

2.   De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, anvendes indtil den 12. december 2017. De kan om nødvendigt forlænges eller ændres, hvis Rådet skønner, at deres mål ikke er nået.«

8)

Bilaget til afgørelse 2010/788/FUSP omdøbes til bilag I og overskrifterne i bilaget affattes således: »a) Liste over personer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1« og »b) Liste over enheder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1«.