23.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 144/14

(1)

Med forordning (EF) nr. 1005/2008 (IUU-forordningen) indføres en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

(2)

I IUU-forordningens kapitel VI fastsættes den procedure, der skal følges ved identifikation af ikkesamarbejdende tredjelande, det fastsættes, hvilke foranstaltninger der kan træffes over for sådanne lande, der fastsættes bestemmelser om opstilling af en liste over sådanne tredjelande, om fjernelse fra listen og om offentliggørelse af nævnte liste, og der fastsættes bestemmelser om hasteforanstaltninger.

(3)

Kommissionen skal i henhold til artikel 32 i IUU-forordningen underrette de pågældende tredjelande om, at de muligvis kan identificeres som ikkesamarbejdende tredjelande. En sådan underretning er foreløbig. Underretningen skal baseres på kriterierne i IUU-forordningens artikel 31. Kommissionen skal ligeledes træffe alle de foranstaltninger, som er anført i artikel 32 i nævnte forordning, over for disse lande. I meddelelsen skal Kommissionen især underrette tredjelandene om de vigtige kendsgerninger og overvejelser, som ligger bag identifikationen, landenes mulighed for at reagere og for at fremsende bevismateriale, der modbeviser en sådan identifikation, eller eventuelt en handlingsplan med forbedringer og oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet til at afhjælpe situationen. Kommissionen skal give det pågældende tredjeland tilstrækkelig tid til at besvare meddelelsen og en rimelig frist til at afhjælpe situationen.

(4)

Kommissionen skal i henhold til IUU-forordningens artikel 31 identificere tredjelande, som den betragter som ikkesamarbejdende lande for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri. Et tredjeland skal identificeres som ikkesamarbejdende, hvis det ikke opfylder de folkeretlige forpligtelser, det som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

(5)

Identifikationen af ikkesamarbejdende tredjelande skal baseres på en undersøgelse af alle oplysninger som anført i IUU-forordningens artikel 31, stk. 2.

(6)

I henhold til IUU-forordningens artikel 33 skal Rådet opstille en liste over ikkesamarbejdende tredjelande. Over for sådanne lande kan der bl.a. træffes de foranstaltninger, der er fastsat i IUU-forordningens artikel 38.

(7)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 1, skal tredjelandsflagstater for at få godkendt validerede fangstattester meddele Kommissionen, hvilke ordninger de har iværksat med henblik på at gennemføre, kontrollere og håndhæve de love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som de pågældende tredjelandes fiskerfartøjer skal overholde.

(8)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 4, skal Kommissionen samarbejde administrativt med tredjelande på områder, der vedrører gennemførelsen af forordningen.

(9)

Republikken Trinidad og Tobago (i det følgende benævnt »Trinidad og Tobago«) har ikke sendt Kommissionen en meddelelse som omhandlet i IUU-forordningens artikel 20.

(10)

Kommissionen har i perioden 2014-2016 samarbejdet administrativt med Trinidad og Tobagos myndigheder. Samarbejdet omfattede spørgsmål vedrørende gennemførelse, kontrol og håndhævelse af de love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som Trinidad og Tobago har indført. Der er udvekslet mundtlige og skriftlige kommentarer og foretaget besøg på stedet. Kommissionen har indhentet og kontrolleret alle de fornødne oplysninger om Trinidad og Tobagos foranstaltninger til gennemførelse, kontrol og håndhævelse af de love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som landets fiskerfartøjer skal overholde, samt de foranstaltninger, som Trinidad og Tobago har truffet for at opfylde sine forpligtelser til at bekæmpe IUU-fiskeri.

(11)

Trinidad og Tobago er kontraherende part i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982 (UNCLOS), i aftalen af 1995 om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (UNFSA) og Den Internationale Kommissionen for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).

(12)

For at vurdere, om Trinidad og Tobago opfylder sine internationale forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat i henhold til de internationale aftaler, der er omhandlet i betragtning 11, samt de forpligtelser, der er fastlagt af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), har Kommissionen indhentet og analyseret alle de oplysninger, den anså for at være nødvendige med henblik herpå.

(13)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 31, stk. 3, i IUU-forordningen analyseret Trinidad og Tobagos forpligtelser som flag-, havne-, kyst- og afsætningsstat. I forbindelse hermed har Kommissionen taget højde for kriterierne i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7 samt gældende international lovgivning.

(14)

Af de årsager, der er beskrevet i det følgende og i del 3.2, indeholder Trinidad og Tobagos fiskeriforvaltningsregler, der navnlig er baseret på fiskeriloven af 1916 (2) og loven om arkipelagfarvande og den eksklusive økonomiske zone af 1986 (3), efter alt at dømme ingen foranstaltninger, der tager sigte på en effektiv kontrol af hverken trinidadisk- eller fremmedflagede fartøjer, der befinder sig i landets farvande og havne.

(15)

Det kan på grundlag af de oplysninger, som Kommissionen indhentede under sit besøg på stedet, såvel som offentligt tilgængelige oplysninger, konstateres, at der er tydelige tegn på, at Trinidad og Tobago ikke er i stand til at give oplysninger om de karakteristika, der kendetegner de stærkt vandrende arter, som landets højsøfiskerflåde fanger, eller de fiskevarer, som landes eller omlades i landets havne, eller hvilke handelsstrømme disse varer indgår i.

(16)

I betragtning af den tilsyneladende mangel på sporbarhed og den kendsgerning, at Trinidad og Tobago ikke råder over oplysninger om de fisk, der landes eller omlades i landets havne af fartøjer under landets flag eller af fartøjer under andre landes flag, er det ikke sandsynligt, at Trinidad og Tobago kan garantere, at handelen med fiskevarer i landet ikke omfatter varer fra IUU-fiskeri.

(17)

I denne henseende opfylder Trinidad og Tobago efter alt at dømme ikke sin forpligtelse som havnestat til at træffe foranstaltninger, der tager sigte på at fremme en effektiv gennemførelse af de internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, herunder havnestatskontrollen af dokumenter, redskaber eller fangster og forbuddet mod landing og omladning, hvis det er konstateret, at fangsten er taget på en måde, som svækker disse internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltningers virkning, jf. artikel 23 i UNFSA. Trinidad og Tobago efterlever tilsyneladende heller ikke anbefalingerne i punkt 24 i FAO's internationale handlingsplan om forebyggelse, afværgelse og standsning af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IPOA-IUU), hvori staterne opfordres til at sikre en grundig og effektiv kontrol af selve fiskeriet, landingen af fangsten og varernes endelige destination, og det samme gælder anbefalingerne i handlingsplanens punkt 71, hvori stater opfordres til at træffe foranstaltninger til at gøre deres markeder mere gennemskuelige for at sikre fisks og fiskevarers sporbarhed. Artikel 11 i FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, som indeholder en række anbefalinger for at sikre god praksis efter fangsten og ansvarlig international samhandel, efterleves heller ikke.

(18)

På grundlag af den situation, der er forklaret i denne del af afgørelsen, og alle de faktuelle oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt Trinidad og Tobagos udtalelser, kan det med henvisning til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3, og artikel 31, stk. 4, litra a) og b), således konstateres, at der er tydelige tegn på, at Trinidad og Tobago ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flag- og afsætningsstat, når det gælder om at hindre, at fiskevarer fra IUU-fiskeri får adgang til landets marked.

(19)

Selv om Trinidad og Tobagos myndigheder generelt var villige til at samarbejde med Kommissionen ved at besvare anmodninger om oplysninger og give feedback, betød den forældede lovgivning, som efter alt at dømme ikke er i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser, og den manglende gennemsigtighed i landets fiskeriforvaltningssystem (som nævnt i afgørelsens del 3.1. og beskrevet i betragtning 20-23), at svarene var behæftet med en vis upålidelighed og ukorrekthed. Trinidad og Tobagos myndigheder forelagde et udkast til en ny fiskeriforvaltningslov, som imidlertid stadig ikke kan betragtes som værende i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser.

(20)

Trinidad og Tobago er den vigtigste havnestat i den østlige del af Caribien. Fartøjer, der sejler under andre landes flag, lander og omlader fisk fra fælles fiskebestande og stærkt vandrende arter i landets havne. Til trods herfor er der tilsyneladende ikke etableret et samarbejde med disse andre lande. Trinidad og Tobagos myndigheder kunne desuden heller ikke oplyse, hvilke andre lande der deltager i disse aktiviteter i landets havne.

(21)

Den forældede fiskerilovgivning omfatter ingen overordnede principper og foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer, således som det kræves i henhold til folkeretten. Landets gældende retsregler indeholder heller ingen bestemmelser om bekæmpelse af IUU-fiskeri. De indeholder hverken en definition af begrebet »alvorlige overtrædelser« eller en fyldestgørende liste over disse med sanktioner, der er afpasset overtrædelsens alvor. Bødernes størrelse er ikke fastsat ud fra værdien af de fisk, der fanges ulovligt, og de fratager derfor ikke systematisk overtræderne gevinsterne ved de ulovlige aktiviteter. Sanktionsordningen i dens nuværende form er ikke omfattende eller strengt nok til at virke afskrækkende.

(22)

Fiskeristyrelsen, der hører under landets ministerium for landbrug og fiskeri, råder ikke over en enhed med ansvar for fiskeriovervågning og håndhævelse. Trinidadiskflagede fartøjers fiskeri er tilsyneladende ikke genstand for kontrol, uanset hvor det finder sted, og det samme gør sig gældende for de aktiviteter, der udøves af fartøjer under andre landes flag i Trinidad og Tobagos farvande og havne. Det er ikke alle trinidadiskflagede fartøjer (hvad enten der er tale om halvindustrielle eller industrielle fartøjer (over 24 m)), der er udstyret med et fartøjsovervågningssystem (FOS), og det er ikke obligatorisk at føre logbog. Der findes ikke noget observatørprogram. Der findes desuden heller ikke noget fungerende fiskeriovervågningscenter.

(23)

Manglen på passende retsregler og kontrolmidler betyder, at der højst sandsynligt ikke kan finde effektiv håndhævelse sted. De eneste oplysninger, som de trinidadiske myndigheder modtager, er fangstrejserapporter, som operatørerne fylder ud og indsender. Som situationen ser ud på nuværende tidspunkt, er det ikke muligt at foretage en korrekt vurdering af eventuelle IUU-fiskeriaktiviteter, hverken når det gælder baggrund, type, omstændigheder, omfang eller alvor.

(24)

De mangler i Trinidad og Tobago, der er beskrevet i betragtning 20, hindrer landet i at efterleve artikel 63, 64 og 117-119 i UNCLOS, som forpligter alle stater til at samarbejde om bevarelse og forvaltning af havets levende ressourcer, dvs. også fælles fiskebestande og stærkt vandrende arter. I artikel 7, 8 og 20 i UNFSA udbygges samarbejdsforpligtelsen yderligere, idet staterne forpligtes til at fastsætte indbyrdes kompatible bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger og til at sørge for overholdelse og håndhævelse af disse foranstaltninger. Dette udspecificeres yderligere i punkt 28 og 51 i FAO's internationale handlingsplan, hvori der fastsættes praksis for et direkte samarbejde mellem staterne, herunder udveksling af de data og oplysninger, som kyststaterne råder over.

(25)

Trinidad og Tobagos gældende retsregler og håndhævelsesforanstaltninger er efter alt at dømme ikke i overensstemmelse med de grundlæggende krav i artikel 61, 62 og 117-119 i UNCLOS og artikel 5-23 i UNFSA. De kendsgerninger, der er beskrevet i betragtning 21-23, viser, at Trinidad og Tobago ikke opfylder betingelserne i artikel 94 i UNCLOS, hvori det fastsættes, at en flagstat skal udøve jurisdiktion i henhold til sit interne retssystem over ethvert skib, som fører dens flag, og over dets kaptajn, officerer og besætning. Trinidad og Tobagos adfærd, når det gælder landets fartøjer, er ligeledes i modstrid med artikel 18, stk. 3, i UNFSA, som fastsætter, hvilke foranstaltninger en stat skal træffe overfor sine fartøjer. Endvidere opfylder Trinidad og Tobago ikke sine overholdelses- og håndhævelsesforpligtelser som flagstat som fastsat i artikel 19 i UNFSA, eftersom landet tilsyneladende ikke har bevist, at det har handlet i overensstemmelse med de detaljerede bestemmelser i den pågældende artikel. Navnlig sanktionsordningen er ikke i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i UNFSA, hvori det fastsættes, at sanktionerne for overtrædelser skal være af en sådan strenghed, at de effektivt sikrer overholdelse, modvirker overtrædelser, uanset hvor de finder sted, og fratager overtræderne gevinsterne ved deres ulovlige aktiviteter. Trinidad og Tobago har tilsyneladende heller ikke taget hensyn til anbefalingerne i punkt 24 i FAO's handlingsplan, hvori flagstater rådes til at foretage omfattende og effektiv kontrol og overvågning af selve fiskeriet, landingen af fangsten og varernes endelige destination, herunder ved at indføre et fartøjsovervågningssystem i overensstemmelse med de relevante nationale, regionale og internationale standarder.

(26)

I lyset af den situation, der er forklaret i denne del af afgørelsen, og på grundlag af alle de faktiske oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt alle Trinidad og Tobagos udtalelser, kan det med henvisning til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 5, konstateres, at der er tydelige tegn på, at Trinidad og Tobago ikke opfylder sine folkeretlige forpligtelser til som flagstat at samarbejde og træffe håndhævelsesforanstaltninger.

(27)

Kommissionen har analyseret alle de oplysninger, den fandt relevante for Trinidad og Tobagos status som kontraherende part i UNCLOS, UNFSA og ICCAT.

(28)

ICCAT har siden 2011 officielt underrettet de trinidadiske myndigheder (4) om, at landet ikke fuldt og reelt har opfyldt sine forpligtelser i henhold til visse ICCAT-henstillinger (navnlig henstilling 05-09 om opfyldelse af forpligtelsen til indrapportering af statistiske oplysninger, henstilling 06-09 og 12-04, der tager sigte på en yderligere styrkelse af planen for genopbygning af bestandene af blå og hvid marlin, og henstilling 13-02 om bevarelse af nordatlantisk sværdfisk). ICCAT har desuden noteret følgende mangler, hvad angår Trinidad og Tobago: 1) manglende indrapportering af opgave I-data om flådekendetegn, 2) manglende indrapportering af opgave II-data om fangstmængder, 3) manglende indsendelse af overholdelsestabeller, 4) manglende indsendelse af en plan for udvikling og forvaltning af fiskeriet efter sværdfisk, 5) ICCAT har ikke modtaget svar på sit brev med bemærkninger af 2014, 6) listen over fartøjer, der fisker efter storøjet tun/gulfinnet tun blev modtaget efter fristen, 7) den årlige rapport til Det Stående Udvalg for Forskning og Statistik (SCRS) blev modtaget efter fristen, 8) fortsat og stigende overfiskeri efter sejlfisk. Et fortsat og betydeligt overfiskeri efter hvid og blå marlin, manglende forvaltningsforanstaltninger på nationalt plan for disse fiskerier og manglende opfyldelse af logbogs- og handelsovervågningskrav har ført til, at ICCAT i 2015 har udsendt en identifikationsskrivelse (5):

(29)

Som ICCAT's Gennemførelseskomité har fremhævet, »er rapporteringsproblemerne i form af manglende, forsinket eller ufuldstændig rapportering og den dårlige datakvalitet fortsat en hindring for, at Det Stående Udvalg for Forskning og Statistik (SCRS) kan foretage bestandsvurderinger og udarbejde forvaltningsrådgivning. Forsinket eller ufuldstændig rapportering gør det vanskeligt for sekretariatet at forberede dokumenter til ICCAT-Kommissionen og de forskellige paneler og komitéer, hvilket betyder, at Gennemførelseskomitéens arbejde er mindre effektivt.«

(30)

Trinidad og Tobago er hverken kontraherende part eller samarbejdende ikkekontraherende part i Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR). CCAMLR har imidlertid ikke desto mindre i 2012-2013 identificeret landet som en ikkekontraherende part, der muligvis er involveret i høst, landing af/eller handel med Dissostichus spp., men som ikke samarbejder om fangstdokumentationsordningen (6), der blev indført i 2000 med det formål at spore disse arter fra landing og igennem handelskæden. Identifikationen er blevet opretholdt i 2014 og 2015 (7).

(31)

De kendsgerninger, der er beskrevet i betragtning 28-30, hindrer Trinidad og Tobago i at opfylde sine samarbejds- og bevarelsesforpligtelser som flagstat i henhold til artikel 117-119 i UNCLOS. Trinidad og Tobago har tilsyneladende heller ikke efterlevet artikel 18 i UNFSA, hvorefter de stater, hvis fartøjer driver fiskeri på det åbne hav, skal træffe kontrolforanstaltninger for at sikre, at de pågældende fartøjer overholder de regionale fiskeriforvaltningsorganisationers regler.

(32)

Endelig skal det nævnes, at Trinidad og Tobago i strid med anbefalingerne i punkt 25, 26 og 27 i FAO's internationale handlingsplan har undladt at udarbejde en national handlingsplan mod IUU-fiskeri.

(33)

På grundlag af den situation, der er beskrevet i denne del af afgørelsen, og de faktiske oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt alle landets udtalelser, kan det med henvisning til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 6, konstateres, at der er tydelige tegn på, at Trinidad og Tobago ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser til at overholde internationale regler, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(34)

Ifølge De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling (UNHDI) (8) ansås Trinidad og Tobago i 2015 for at være et land med et højt niveau af menneskelig udvikling (nr. 64 ud af 188 lande).

(35)

I lyset af landets ovennævnte placering i HDI og observationerne under kontrolbesøgene i 2015 foreligger der ingen oplysninger, der tyder på, at Trinidad og Tobagos manglende opfyldelse af sine folkeretlige forpligtelser skyldes et lavt udviklingsniveau. Der foreligger ingen konkrete beviser, som kan sammenkæde mangler vedrørende fiskeriovervågning og -kontrol med begrænset kapacitet og infrastruktur. Trinidad og Tobago har ikke fremført, at udviklingsmæssige begrænsninger har indflydelse på landets evne til at foretage forsvarlig overvågning og kontrol.

(36)

I lyset af den situation, der er forklaret i denne del af afgørelsen, og på grundlag af alle de faktuelle oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt alle landets udtalelser, kan det med henvisning til IUU-forordningens artikel 31, stk. 7, konstateres, at Trinidad og Tobagos udviklingsstatus og overordnede præstation med hensyn til fiskeriforvaltning ikke er påvirket af landets udviklingsniveau.

(37)

På baggrund af ovenstående konklusioner om Trinidad og Tobagos manglende opfyldelse af sine folkeretlige forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri bør dette land i henhold til IUU-forordningens artikel 32 underrettes om, at det muligvis kan blive identificeret som et land, som Kommissionen betragter som et ikkesamarbejdende tredjeland, for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri.

(38)

Efter artikel 32, stk. 1, i IUU-forordningen skal Kommissionen underrette Trinidad og Tobago om, at landet muligvis kan identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland. Kommissionen skal ligeledes træffe alle de foranstaltninger, som er anført i artikel 32 i IUU-forordningen, med hensyn til Trinidad og Tobago. For at sikre en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist for landet til at svare skriftligt på meddelelsen og afhjælpe situationen.

(39)

Underretningen af Trinidad og Tobago om, at det muligvis kan blive identificeret som et land, som Kommissionen i forbindelse med denne afgørelse betragter som ikkesamarbejdende, udelukker ikke og fører heller ikke automatisk til, at Kommissionen eller Rådet efterfølgende tager skridt til at identificere ikkesamarbejdende lande og opstille en liste over dem.