18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/36

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Danmarks nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Danmarks opdaterede konvergensprogram for 2014.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester i 2015 for samordning af de økonomiske politikker. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Danmark ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Danmark for 2015. Den analyserede Danmarks fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Den 27. marts 2015 afleverede Danmark sit nationale reformprogram for 2015 og sit konvergensprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Danmark er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. Ifølge konvergensprogrammet for 2015 har regeringen planer om at øge det samlede offentlige underskud fra 1,6 % af BNP i 2015 — hvor det er blevet understøttet af betydelige ekstraordinære indtægter — til 2,6 % af BNP i 2016. Herefter har regeringen også planer om at reducere underskuddet og nå et budget i balance i 2020. Ifølge konvergensprogrammet forventer regeringen fra 2016 og frem at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning, dvs. et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP. Den offentlige gældskvote forventes gradvist at falde fra 39,8 % i 2015 til 36,7 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 vil den strukturelle saldo være i overensstemmelse med den mellemfristede målsætning i 2015. I 2016 ser der dog ud til at være risiko for en vis afvigelse fra den mellemfristede målsætning, idet nettoudgifterne overskrider benchmarket med 0,3 % af BNP. Selv om denne afvigelse ventes at være midlertidig, eftersom stigningen i nettoudgifterne i 2016 påvirkes af udfasningen af engangsforanstaltninger vedrørende beskatning af pensionsopsparinger, kan der blive behov for yderligere foranstaltninger i 2016. På grundlag af vurderingen af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose fra 2015 er Rådet af den opfattelse, at Danmark overvejende vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(9)

En forudsætning for holdbar vækst i Danmark er, at der findes et udbud af tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft på lang sigt. Med reformen af beskæftigelsespolitikken i 2014 har Danmark forbedret beskæftigelsesegnetheden for personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Gennemførelsen af reformen er på et tidligt stadie, og resultaterne heraf skal overvåges nøje. Der er stadig behov for yderligere foranstaltninger rettet mod de personer, der har sværest ved at trænge ind og finde fodfæste på arbejdsmarkedet, i overensstemmelse med anbefalingerne i Carsten Koch-udvalgets anden rapport. Nogle af de vigtigste faktorer i den forbindelse er angiveligt et lavt uddannelsesniveau, begrænset arbejdsmarkedserfaring og de unges og indvandrernes baggrund. Generelt udnyttes arbejdsmarkedspotentialet blandt personer med indvandrerbaggrund ikke tilstrækkeligt. Til trods for de store udgifter til uddannelse i Danmark er uddannelsesresultaterne kun gennemsnitlige, navnlig blandt elever med indvandrerbaggrund. Folkeskolereformen og reformen af erhvervsuddannelserne søger at tackle denne udfordring. Disse reformer skal gennemføres fuldt ud, hvis uddannelsesresultaterne skal forbedres.

(10)

En bedre konkurrenceevne er fundamental for at styrke det økonomiske opsving i Danmark. Produktivitetsvæksten, som er afgørende i den henseende, har gennemgående været svag i de sidste tyve år og er blevet hæmmet af adgangsbarrierer og en stærk regulering i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet. Produktivitetskommissionen har peget på bygge- og anlægsbranchen samt detailsektoren som områder, hvor produktiviteten kunne forbedres. Reglerne for placering af butikker er meget strikse, og der er ikke gjort noget for at lempe dem. Bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved strenge byggeregler og et stort antal godkendelsesordninger. I november 2014 fremlagde regeringen en strategi for bygge- og anlægsbranchen. Den bygger på gode intentioner om at forenkle reglerne, strømline de tekniske elementer i byggeansøgninger, indføre internationale standarder, harmonisere de nationale standarder og reducere den tid, det tager at udstede en byggetilladelse. Strategien mangler dog at blive omsat til konkrete foranstaltninger. Der findes stadig overlappende godkendelses- og autorisationsordninger, som i visse tilfælde også skal anvendes ved midlertidig levering af grænseoverskridende tjenesteydelser. De autorisationer og godkendelser, der udstedes i andre medlemsstater, anerkendes desuden ikke altid, når en tjenesteyder ønsker at etablere virksomhed i Danmark.

(11)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Danmarks økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Danmark har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Danmark, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede styring ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1 til 2 nedenfor.

(12)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået konvergensprogrammet, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

1)

Undgå en afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016.

2)

Øge produktiviteten, navnlig i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet, bl.a. detailsektoren og bygge- og anlægsbranchen. Lempe restriktionerne for placering af butikker og træffe yderligere foranstaltninger til at fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelses- og autorisationsordningerne i bygge- og anlægsbranchen.