Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014Y0215(01)

    Rådets retsakt af 11. februar 2014 om udnævnelse af en vicedirektør for Europol

    EUT C 44 af 15.2.2014, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2018

    15.2.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 44/3


    RÅDETS RETSAKT

    af 11. februar 2014

    om udnævnelse af en vicedirektør for Europol

    (2014/C 44/04)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION —

    under henvisning til Rådets afgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (1), særlig artikel 38,

    som er den myndighed, der har kompetence til at udnævne Europols vicedirektør,

    som henviser til Styrelsesrådets udtalelse,

    som henviser til Europols flerårige plan for personalepolitikken for 2014-2016, særlig afsnit 2.2. og 6, og

    som tager følgende i betragtning:

    (1)

    Da embedsperioden er udløbet for Europols vicedirektør, der blev udnævnt ved Rådets retsakt af 9. oktober 2009 (2), skal der udnævnes en vicedirektør.

    (2)

    Europols Styrelsesråds afgørelse om bestemmelser for udvælgelse af, forlængelse af embedsperioden for og afskedigelse af direktøren og vicedirektørerne for Europol (3) fastsætter særbestemmelser for proceduren for udvælgelse af Europols direktør og vicedirektører.

    (3)

    Styrelsesrådet har forelagt Rådet en liste over egnede ansøgere med et fuldstændigt ansøgningsdossier for hver af disse kandidater samt en liste over samtlige kandidater.

    (4)

    På grundlag af alle relevante oplysninger fra Styrelsesrådet agter Rådet at udnævne den ansøger, der ifølge Rådet opfylder samtlige krav for at kunne bestride den ledige stilling som vicedirektør —

    HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Wilhelmus Martinus VAN GEMERT udnævnes hermed til vicedirektør for Europol fra den 1. maj 2014 til den 30. april 2018 i lønklasse AD 13, løntrin 1.

    Artikel 2

    Denne retsakt har virkning fra dagen for vedtagelsen.

    Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. februar 2014.

    På Rådets vegne

    E. VENIZELOS

    Formand


    (1)  EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37.

    (2)  EUT C 249 af 17.10.2009, s. 5.

    (3)  EUT L 348 af 29.12.2009, s. 3.


    Top