21.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/1

(1)

Den 29. november 2013 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien (»det pågældende land«). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Samme dag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (»grundforordningen«) om de gældende endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(3)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 16. oktober 2013 af Ajinomoto Foods Europe SAS (»klageren«), den eneste EU-producent af mononatriumglutamat, der således tegner sig for 100 % af den samlede produktion af mononatriumglutamat i Unionen. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for dumping og for deraf følgende væsentlig skade, som blev anset for tilstrækkelige til at begrunde indledningen af undersøgelsen.

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at kontakte den for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede officielt klageren, de kendte eksporterende producenter og de indonesiske myndigheder, kendte importører, leverandører, brugere og forhandlere, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5)

Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten fra Generaldirektoratet (»GD«) for Handel.

(6)

Interesserede parter fik også lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(7)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i det pågældende land og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der var involveret i undersøgelsen, og for at afslutte undersøgelsen inden for den lovbestemte frist meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at den havde besluttet at begrænse de eksporterende producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der skulle indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve i henhold til grundforordningens artikel 17 (denne proces benævnes også »stikprøveudtagning«).

(8)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at give sig til kende og indberette de oplysninger, der er angivet indledningsmeddelelsen.

(9)

14 ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på tre ud fra den største importmængde til Unionen og dennes geografiske placering i Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte berørte importører hørt om udtagelsen af stikprøven. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(10)

Efterfølgende samarbejdede kun en af de tre virksomheder, der var udtaget ved stikprøven, ved at indsende en spørgeskemabesvarelse.

(11)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Indonesien om at give sig til kende over for Kommissionen og indberette de oplysninger, der er angivet indledningsmeddelelsen.

(12)

Fire eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal eksporterende producenter besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(13)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til den eneste EU-producent, de fire stikprøveudvalgte eksporterende producenter, de tre stikprøveudvalgte ikke forretningsmæssigt forbundne importører og 33 kendte brugere i Unionen.

(14)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra den eneste EU-producent, fra en af de tre stikprøveudvalgte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, fra én forhandler, fra tre af de fire kendte eksporterende producenter og fra fem brugere.

(15)

Undersøgelsen viste, at den ikke samarbejdsvillige stikprøveudvalgte eksporterende producent var forretningsmæssigt forbundet med en anden stikprøveudvalgt eksporterende producent, der samarbejdede ved at indsende en spørgeskemabesvarelse.

(16)

Den i betragtning 15 nævnte samarbejdsvillige eksporterende producent hævdede, at den og den ikke samarbejdsvillige eksporterende producent ikke burde betragtes som indbyrdes afhængige, da de ikke havde nogen indflydelse på hinandens beslutninger. Den samarbejdende eksporterende producent hævdede endvidere, at den ikke kunne tvinge den ikke samarbejdsvillige producent til at besvare spørgeskemaet. Undersøgelsen viste, at de to virksomheder var ejet af de samme aktionærer. De blev derfor betragtet som indbyrdes afhængige, jf. artikel 143, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (4) om gennemførelse af en EF-toldkodeks (»toldkodeksen«).

(17)

En tredje samarbejdende eksporterende producent hævdede, at der var en anden producent af den pågældende vare i Indonesien, som indgik i den i betragtning 16 nævnte gruppe, men som ikke gav sig til kende. Selv om der ganske rigtigt findes en sådan producent, blev der i undersøgelsen på grundlag af data fra Eurostat og andre tilgængelige kilder ikke fundet bevis for, at denne producent eksporterede til Unionen i den betragtede periode. Derfor blev denne virksomhed ikke anmodet om at give sig til kende eller afgive de oplysninger, der anmodes om i spørgeskemaerne for eksporterende producenter. Desuden blev der som anført i betragtning 48 for alle producenter i det pågældende land, der ikke samarbejdede, fastsat en resttold. Denne resttold er baseret på grundforordningens artikel 18 og finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(18)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser.

(19)

Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 på følgende virksomheder:

(20)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2012 til 30. september 2013 (»undersøgelsesperioden«/»UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. april 2010 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«) (5).

(21)

Den pågældende vare er mononatriumglutamat (»MNG«) med oprindelse i Indonesien, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2922 42 00 (»den pågældende vare«). MNG er et fødevaretilsætningsstof, der hovedsagelig anvendes som smagsforstærker i supper, bouillon, fiske- og kødretter, krydderiblandinger og færdiglavede fødevarer. Det fremstilles i form af hvide, lugtløse krystaller af forskellig størrelse. MNG bruges også inden for den kemiske industri til nonfoodformål, f.eks. i vaske- og rengøringsmidler.

(22)

Det fremstilles hovedsagelig ved gæring af forskellige sukkerkilder (majsstivelse, tapiokastivelse, sukkersirup, sukkerrørsmelasse og sukkerroemelasse).

(23)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare, varen fremstillet og solgt på det indonesiske hjemmemarked og varen fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen i Unionen har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål.

(24)

Én interesseret part hævdede, at der var en betydelig kvalitetsforskel mellem MNG fremstillet i Indonesien og MNG fremstillet i Unionen. Det hævdedes, at denne kvalitetsforskel betød, at MNG fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet og MNG importeret fra Indonesien ikke kunne substituere hinanden og derfor ikke burde anses for at være mage til hinanden. Denne påstand var ubegrundet og i modstrid med resultaterne af undersøgelsen, som viste, at der ikke var nogen kvalitetsforskel mellem MNG fremstillet i Indonesien og MNG fremstillet i Unionen. Faktisk købte flere brugere MNG fra både EU-erhvervsgrenen og Indonesien og anvendte det til samme eller lignende formål. Denne påstand blev derfor afvist.

(25)

På grundlag af ovenstående betragtes den pågældende vare, varen fremstillet og solgt på det indonesiske hjemmemarked og varen fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen i Unionen derfor i denne fase som samme vare i den i grundforordningens artikel 1, stk. 4, anvendte betydning.

(26)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver samarbejdsvillig eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver eksporterende producent udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På den baggrund var det samlede salg for hver af de samarbejdende eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(27)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen.

(28)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver samarbejdsvillig eksporterende producent på hjemmemarkedet for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at de indonesiske samarbejdsvillige eksporterende producenters salg på det indonesiske marked var repræsentativt sammenlignet med den pågældende vare, som de samme eksporterende producenter eksporterede til Unionen.

(29)

Kommissionen undersøgte derefter, om hver eksporterende producents salg på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget af hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, der var rentabel.

(30)

Den normale værdi er baseret på den faktiske hjemmemarkedspris pr. varetype, uanset om salgstransaktionerne har været rentable eller ej, hvis

(31)

I dette tilfælde var alle eksporterende producenters hjemmemarkedssalg rentabelt, og den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne for alle varetyper. For alle de samarbejdsvillige eksporterende producenter blev den normale værdi følgelig beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(32)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i og uden for Unionen.

(33)

I de tilfælde, hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(34)

I de tilfælde, hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev der foretaget justeringer for forventet fortjeneste (jf. betragtning 35) og for alle omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«).

(35)

I denne forbindelse kunne de forretningsmæssigt forbundne virksomheders fortjenstmargen ikke anvendes, fordi den blev anset for at være upålidelig. Én ikke forretningsmæssigt forbundet importør samarbejdede, men dennes rentabilitet var fortrolig og kunne ikke videregives til andre tredjeparter. Derfor og i mangel af andre oplysninger blev der anvendt en fortjenstmargen på 5 % ved fastsættelsen af eksportprisen. Denne margen blev anset for rimelig, da den også blev benyttet i en tidligere procedure vedrørende en anden kemisk vare fremstillet af en lignende erhvervsgren (6).

(36)

De to samarbejdsvillige eksporterende producenter hævdede, at eksportpriserne til deres første forretningsmæssigt forbundne kunder var armslængdepriser, og at fastsættelsen af eksportprisen derfor snarere burde baseres på salgsprisen mellem den eksporterende producent i Indonesien og den første forretningsmæssigt forbundne kunde end på en beregnet eksportpris. De hævdede, at deres priser ved salg til de første forretningsmæssigt forbundne kunder var på samme niveau som priserne ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen.

(37)

Undersøgelsen viste, at afregningspriserne mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder til trods for priser på samme niveau ikke var høje nok til, at de forretningsmæssigt forbundne importører kunne opnå en rimelig fortjeneste i Unionen. Det kan heller ikke udelukkes, at der påløb visse omkostninger mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og at der foregik krydskompensation via andre varer. På dette grundlag blev det konkluderet, at den interne afregningspris ikke afspejlede den pågældende vares relevante markedsværdi i sammenligning med salget til uafhængige kunder.

(38)

På dette grundlag kan afregningsprisen mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder ikke anses for at være blevet fastsat på armslængdevilkår, og de pågældende påstande blev afvist. Eksportpriserne for de to eksporterende producenter via forretningsmæssigt forbundne parter blev derfor beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, jf. betragtning 34 og 35.

(39)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter på grundlag af priserne ab fabrik.

(40)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed.

(41)

Der blev således justeret for importafgifter, afslag, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger, provision og bankgebyrer i alle tilfælde, hvor det var påvist, at disse faktorer påvirkede prisernes sammenlignelighed.

(42)

En eksporterende producent eksporterede MNG via en forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed uden for Unionen, der solgte varen videre til en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen, som så solgte varen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen. For disse salg blev der foretaget en justering for avancen til forhandleren uden for Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i).

(43)

Én eksporterende producent ønskede en justering af den normale værdi for incitamenter og omkostninger til salgsfremmende foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k). Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at disse omkostninger ikke var direkte forbundet med de enkelte salgstransaktioner på hjemmemarkedet, og det kunne derfor ikke påvises, at prissammenligneligheden blev påvirket af disse omkostninger. Påstanden blev derfor afvist.

(44)

To eksporterende producenter ønskede en justering af den normale værdi for fragtomkostninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e). Beregningen af de indenlandske fragtomkostninger omfattede omkostninger til flytning af varerne fra fabrikken til lageret. Disse omkostninger blev imidlertid betragtet som interne logistikomkostninger og kunne således ikke udløse en justering af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e).

(45)

Én interesseret part hævdede, at MNG solgt i Unionen som fødevaretilsætningsstof skal opfylde visse renhedskriterier (≥ 99 %) som defineret i Kommissionens direktiv 2008/84/EF (7). Denne interesserede part hævdede, at selv om MNG eksporteret til Unionen skulle opfylde disse krav, fandt sådanne krav ikke anvendelse på varen solgt på hjemmemarkedet i Indonesien. Derfor kunne en justering af den normale værdi for forskelle i fysiske og kemiske egenskaber, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a), være berettiget.

(46)

Den pågældende interesserede part kvantificerede imidlertid ikke sin påstand, da den ikke afgav et rimeligt skøn over en sådan påstået forskels markedsværdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a). Desuden kunne Kommissionen i sammenligningen tage hensyn til potentielle forskelle vedrørende renhed i definitionen af varetyper. Derfor blev de varetyper, der havde samme eller lignende renhedsgrader som dem, der blev eksporteret til EU-markedet på den ene side, og dem, der blev solgt på hjemmemarkedet i Indonesien på den anden side, sammenlignet. Der var altså ikke grundlag for nogen justering, og påstanden måtte afvises.

(47)

For de to samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(48)

For alle andre eksporterende producenter i Indonesien beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Det skal bemærkes, at én kendt eksporterende producent bevidst undlod at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen som nævnt ovenfor i betragtning 15. Samarbejdsniveauet blev derfor anset for lavt. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 6, besluttede Kommissionen at basere restdumpingmargenen på niveauet for den højeste dumpingmargen forbundet med en repræsentativ eksportmængde fra en af de fuldt ud samarbejdsvillige og kontrollerede eksporterende producenter, idet den også på grundlag af et vejet gennemsnit tog hensyn til den dumpingmargen, der var fastsat for den samarbejdsvillige eksporterende producent, som var forretningsmæssigt forbundet med en ikke samarbejdsvillig eksporterende producent.

(49)

På dette grundlag er de midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens »cif-pris« (omkostninger, forsikring, fragt), Unionens grænse, ufortoldet, følgende:

(50)

Samme vare blev fremstillet af én EU-producent i undersøgelsesperioden. Denne udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(51)

Da EU-erhvervsgrenen kun består af en enkelt producent, måtte alle tal vedrørende følsomme data af fortrolighedshensyn indekseres eller opgives inden for et interval.

(52)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til importen fra Indonesien og andre tredjelande på grundlag af Eurostats data og spørgeskemabesvarelserne.

(53)

Det blev hævdet, at den samarbejdsvillige EU-producent burde udelukkes fra EU-erhvervsgrenen, da den var knyttet til en ikke samarbejdsvillig eksporterende producent i Indonesien, og at undersøgelsen burde afsluttes. I dette tilfælde er der imidlertid ingen grund til at udelukke den samarbejdsvillige EU-producent fra EU-erhvervsgrenen trods forbindelsen med den ikke samarbejdsvillige eksporterende producent i Indonesien, fordi denne eneste EU-producent samarbejdede fuldt ud med Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen og blev underkastet fuld kontrol. Desuden havde den indonesiske eksporterende producents manglende samarbejde ingen indflydelse på pålideligheden af de data, der blev indsamlet fra EU-producenten. Argumentet måtte derfor afvises.

(54)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 1

EU-forbruget for MNG (ton)

(55)

EU-forbruget faldt mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012 og steg lidt igen i RÅ2012/2013 og undersøgelsesperioden. Samlet faldt forbruget med 2 % i den betragtede periode. Faldet i forbruget mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012 skyldes hovedsagelig et fald i EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet som følge af et fald i produktionen i samme periode (jf. betragtning 68). Importen forblev på samme niveau i begge år. Stigningen i forbruget i RÅ2012/2013 skal næsten udelukkende kædes sammen med en stigning i importen, da EU-erhvervsgrenens salg stort set forblev på samme niveau. Endelig forholdt det sig i undersøgelsesperioden sådan, at mens EU-erhvervsgrenens salg faldt igen, steg importen, navnlig fra Indonesien, betydeligt (jf. betragtning 57).

(56)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af Eurostats data og spørgeskemabesvarelserne. Importens markedsandel blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 52.

(57)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (ton)

(58)

Importmængden fra Indonesien tredobledes næsten i den betragtede periode. Den steg støt og betydeligt med 182 % fra 8 638 ton i RÅ2010/2011 til 24 385 ton i undersøgelsesperioden.

(59)

Den tilsvarende markedsandel tredobledes næsten i den betragtede periode. Den steg med 187 % til trods for det samlede fald i forbruget (– 2 %).

(60)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af Eurostats data og spørgeskemabesvarelserne.

(61)

De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Indonesien udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

(62)

Den gennemsnitlige pris på importen af MNG fra Indonesien steg svagt mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012, hvorefter den faldt i RÅ2012/2013 og endnu mere i undersøgelsesperioden. De gennemsnitlige priser på importen af MNG fra Indonesien faldt samlet med 6 % i den betragtede periode.

(63)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(64)

Som nævnt i betragtning 46 hævdede én eksporterende producent, at MNG solgt i Unionen som fødevaretilsætningsstof skal opfylde visse renhedskriterier i henhold til EU-lovgivningen. Denne eksporterende producent hævdede, at sådanne krav ikke fandt anvendelse på varer importeret fra Indonesien og anvendt i nonfoodsektoren, og at en justering for kemiske og fysiske egenskaber derfor kunne være berettiget, hvis der sammenlignes med varen solgt på EU-markedet. Den pågældende eksporterende producent kvantificerede imidlertid ikke sin påstand. Desuden kunne Kommissionen i sammenligningen tage hensyn til potentielle forskelle vedrørende renhed i definitionen af varetyper. Derfor blev de varetyper, der havde samme eller lignende renhedsgrader som dem, der blev eksporteret til EU-markedet på den ene side, og dem, der blev solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet på den anden side, sammenlignet. Der var således ikke grundlag for nogen justering, og påstanden blev afvist.

(65)

Én interesseret part hævdede, at virkningen af valutakursudsving burde tages i betragtning ved beregningen af prisunderbud for importen fra Indonesien. Dumpingimportens sandsynlige virkninger på EU-erhvervsgrenens priser undersøges faktisk hovedsagelig ved fastsættelse af bl.a. prisunderbuddet. I den foreliggende sag blev de dumpede eksportpriser og EU-erhvervsgrenens salgspriser sammenlignet. De eksportpriser, der blev anvendt til skadesberegningerne, blev omregnet til euro for at skabe et sammenligningsgrundlag. Følgelig sikrer brugen af vekselkurser i dette tilfælde kun, at prisforskellen fastsættes på et sammenligneligt grundlag. Derfor blev denne påstand afvist.

(66)

Prissammenligningen blev foretaget pr. varetype for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 0 og 5 % for importen fra Indonesien på EU-markedet.

(67)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(68)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(69)

Produktionen svingede i den betragtede periode. Den faldt mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012, steg mellem RÅ2011/2012 og RÅ2012/2013 og nåede sit laveste niveau i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen viste, at udsvingene hovedsagelig skyldtes produktionsstop på grund af det vedligeholdelsesarbejde, som EU-erhvervsgrenen udførte hver 15. måned, og de dårlige vejrforhold i vinteren 2010/2011, der førte til, at leveringen af en af de vigtigste råvarer (ammoniak) blev afbrudt. I undersøgelsesperioden blev produktionsstoppet i forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet forlænget i et forsøg på at nedbringe de store lagerbeholdninger. Samlet faldt produktionsmængden med 9 % i den betragtede periode.

(70)

Produktionskapaciteten var stort set uændret i den betragtede periode.

(71)

Som følge af faldet i produktionsmængden og den uændrede produktionskapacitet udviklede kapacitetsudnyttelsen sig i takt med produktionsmængden, dvs. at den faldt i RÅ2011/2012, steg i RÅ2012/13 og faldt igen i undersøgelsesperioden. Samlet faldt kapacitetsudnyttelsen med 9 % i den betragtede periode i takt med faldet i produktionsmængden.

(72)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(73)

EU-erhvervsgrenens salg af MNG faldt med 17 % i den betragtede periode. Salgsmængden faldt især mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012, mens den i de følgende år var forholdsvis stabil. Faldet i salgsmængden førte sammen med det fald i forbruget og den stigning i importen fra Indonesien, der fandt sted samtidig, til, at EU-erhvervsgrenens markedsandel samlet faldt med ca. 15 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 4 % mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012, mens markedsandelen for importen fra Indonesien steg i samme periode. Mellem RÅ2012/2013 og undersøgelsesperioden faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fortsat støt, mens importmængden og markedsandelen for importen fra Indonesien steg betydeligt.

(74)

Mens EU-forbruget faldt med 2 % i den betragtede periode, faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 17 %, hvilket gav sig udslag i et tab af markedsandel på 15 %.

(75)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(76)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen steg støt og med i alt 8 % i den betragtede periode. Denne stigning skyldtes først og fremmest integration af en tidligere tilknyttet virksomhed i 2011 og udvidelse af EU-erhvervsgrenens vedligeholdelsesafdeling.

(77)

Produktivitetsfaldet skyldtes en kombination af en stigning i beskæftigelsen og faldet i produktionen, jf. tabel 4 i betragtning 68.

(78)

Samtlige dumpingmargener ligger et godt stykke over bagatelgrænsen. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen er væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(79)

EU-erhvervsgrenen var endnu i en genrejsningsproces efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumpingimport af samme vare med oprindelse i Kina. Foranstaltningerne i den forbindelse er i øjeblikket genstand for en sideløbende udløbsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, som anført i betragtning 2.

(80)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Gennemsnitlige salgspriser

(81)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 3 % i den betragtede periode. Den steg først med 7 % mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012, men faldt derefter konstant indtil undersøgelsesperioden. Prisstigningen mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012 kan betragtes som en konsekvens af omkostningsstigningerne i samme periode, selv om omkostningsstigningen var mere markant end stigningen i priserne. Samtidig steg importen fra Indonesien og udøvede et betydeligt prispres på EU-erhvervsgrenen. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens priser med 6 % mellem RÅ2011/2012 og RÅ2012/2013 og med yderligere 4 % mellem RÅ2012/2013 og undersøgelsesperioden.

(82)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg med 30 % i den betragtede periode. Der var en støt stigning fra RÅ2011/2012, som hovedsagelig skyldtes en stigning i råvare- og lønomkostningerne. Som nævnt ovenfor kunne der ikke kompenseres for denne omkostningsstigning med en tilsvarende prisstigning på grund af prispresset fra dumpingimporten fra Indonesien.

(83)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(84)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 24 %. Dette kan hovedsagelig forklares med EU-erhvervsgrenens stigende indsats for at forbedre arbejdstagernes og personalets præstationer med henblik på at optimere produktionsprocessen.

(85)

EU-producentens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(86)

Slutlagrene voksede samlet med 43 % i den betragtede periode. Fra RÅ2010/2011 til RÅ2011/2012 mindskedes slutlagrene efter et fald i produktionsmængden og en stigning i eksportsalgsmængden. Fra RÅ2011/2012 til RÅ2012/2013 voksede lagrene som følge af en stigning i produktionen, mens EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet var næsten uændret. Fra RÅ2012/2013 til undersøgelsesperioden mindskedes slutlagrene igen, hovedsagelig som følge af en beslutning om at nedsætte produktionen i et forsøg på at nedbringe de store lagerbeholdninger.

(87)

Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen mindskedes mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012, men fordobledes næsten mellem RÅ2011/2012 og RÅ2012/2013. De voksede yderligere mellem RÅ2012/2013 og undersøgelsesperioden. Samlet mindskedes de med 56 % i den betragtede periode. Stigningen i RÅ2012/2013 og i undersøgelsesperioden skal ses i lyset af de stigende mængder af dumpingimport fra Indonesien, mens EU-salget var næsten uændret i samme periode.

(88)

EU-producentens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(89)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012 faldt rentabiliteten betydeligt, men var stadig positiv. Fra RÅ2012/2013 blev rentabiliteten negativ. Den faldt endnu mere i undersøgelsesperioden. Samlet faldt rentabiliteten med 180 % i den betragtede periode. Denne udvikling skyldtes hovedsagelig prispresset fra importen fra Indonesien til Unionen til dumpingpriser, som ikke gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at fastsætte priser, der afspejlede omkostningsstigningerne.

(90)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten viste samme tendens som rentabiliteten, dvs. et vedvarende fald i den betragtede periode med negative resultater fra RÅ2012/2013. Denne tendens forstærkedes i undersøgelsesperioden. Samlet faldt nettolikviditeten med 119 % i den betragtede periode.

(91)

Investeringerne steg med 97 % i den betragtede periode. Der var hovedsagelig tale om investeringer, som var nødvendige for vedligeholdelse og overholdelse af gældende sikkerhedsforskrifter. EU-erhvervsgrenen var endnu ved at overvinde virkningerne af tidligere dumping fra kinesiske eksporterende producenter forud for den betragtede periode, men dens situation begyndte at blive bedre, og den var rentabel i begyndelsen af den betragtede periode indtil RÅ2011/2012. Under disse omstændigheder blev der foretaget en række investeringer, som ikke længere kunne udsættes, hvilket forklarer den store stigning i investeringerne i RÅ2011/2012 og de efterfølgende år.

(92)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, var investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare negativt fra RÅ2012/2013, hvilket afspejler den negative tendens i rentabiliteten. Samlet faldt investeringsafkastet med 210 % i den betragtede periode.

(93)

Den faldende rentabilitet og likviditet medvirkede til, at virksomhedens evne til at rejse kapital blev påvirket negativt.

(94)

Næsten alle de vigtigste skadesindikatorer viste en negativ tendens. Således faldt produktionsmængden og kapacitetsudnyttelsen med ca. 9 % og salgsmængden med 17 % i den betragtede periode. I et forsøg på at kompensere for den faldende salgsmængde og markedsandel blev EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser nedsat med 3 % i den betragtede periode, mens produktionsomkostningerne steg med 30 %. Som følge heraf faldt rentabiliteten, der var positiv i begyndelsen af den betragtede periode, og den blev negativ i RÅ2012/2013 og fortsatte med at falde i undersøgelsesperioden. Samme negative tendens kunne iagttages for nettolikviditeten og investeringsafkastet.

(95)

Beskæftigelsen steg med 8 % i den betragtede periode. Denne stigning kan forklares med integration af en tidligere tilknyttet virksomhed i 2011 og udvidelse af EU-erhvervsgrenens vedligeholdelsesafdeling. Investeringerne viste også en positiv tendens. De vedrørte hovedsagelig forebyggende foranstaltninger og sikkerhedskrav, men førte ikke til kapacitetsstigninger. Disse positive tendenser udelukker derfor ikke, at der forekom skade.

(96)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(97)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have skadet EU-erhvervsgrenen. Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er:

(98)

For at fastslå, at der forelå en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten af MNG med oprindelse i Indonesien og den skade, EU-erhvervsgrenen led, analyserede Kommissionen mængden af og prisen på den import, der er omfattet af undersøgelsen, og i hvilket omfang disse faktorer har bidraget til den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen led.

(99)

Undersøgelsen viste, at mængden af dumpingimport til lave priser fra Indonesien steg med 182 % i den betragtede periode, hvilket medførte en stigning i markedsandelen på ca. 187 % i samme periode. I samme tidsrum faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 17 %, og dens markedsandel med 15 %. Det førte endvidere til, at markedsandelen for den samlede import fra andre tredjelande faldt med 71 %.

(100)

Samtidig faldt de indonesiske importpriser med 8 %. Importen fra Indonesien udøvede et prispres på EU-markedet, så EU-erhvervsgrenen ikke kunne hæve sine salgspriser i takt med stigningen i omkostningerne, men tværtimod var nødt til at sænke sine priser i den betragtede periode. Dette førte til et betydeligt fald i rentabiliteten og deraf følgende tab fra RÅ2012/2013 og fremefter, en tendens, der forstærkedes i undersøgelsesperioden.

(101)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at EU-erhvervsgrenens forværrede tilstand var sammenfaldende med den betydelige stigning i dumpingimporten med oprindelse i Indonesien, og at importen fra Indonesien var en afgørende årsag til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(102)

Importen fra Kina er i øjeblikket pålagt antidumpingtold. I den betragtede periode steg importmængderne med 65 %, og markedsandelen steg tilsvarende med 68 %. Imidlertid forblev både mængder og markedsandel på et lavt niveau i den betragtede periode. De kinesiske priser faldt med hele 20 % i den betragtede periode. Når den pålagte antidumpingtold tages i betragtning, underbød de ikke EU-erhvervsgrenens priser.

(103)

Under disse omstændigheder kan importen fra Kina ikke anses for at have bidraget til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led i undersøgelsesperioden.

Tabel 11

Importen fra Kina

(104)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Importen fra andre tredjelande

(105)

Importmængderne fra andre tredjelande faldt samlet fra 10 268 ton i RÅ2010/2011 til 2 894 ton i undersøgelsesperioden, dvs. med 72 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel faldt med 71 % i samme periode. I undersøgelsesperioden udgjorde markedsandelen for importen fra andre tredjelande kun ca. en fjerdedel af niveauet i RÅ2010/2011. Samlet steg priserne på importen fra tredjelande med 10 % i den betragtede periode.

(106)

En interesseret part hævdede, at den samlede import, herunder fra Indonesien, var uændret i den betragtede periode.

(107)

Denne påstand var i modstrid med de foreliggende statistikker, som resultaterne af undersøgelsen bygger på, jf. tabel 13. Faktisk steg den samlede import til Unionen med 46 % i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

Tabel 13

Importen i alt

(108)

På baggrund af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at importen fra andre tredjelande ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Indonesien og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(109)

EU-forbruget viste kun et lille fald på 2 % i den betragtede periode, hvilket ikke kan forklare faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængder på 17 % og i markedsandelen på 15 %. Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at udviklingen i forbruget ikke bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(110)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(111)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde steg i RÅ2011/2012 og faldt dernæst lidt i de følgende år indtil undersøgelsesperioden. Den fordobledes næsten i den betragtede periode. Eksportpriserne faldt lidt (med 5 %) i samme tidsrum. Stigningen i eksportsalget kompenserede delvis for den faldende salgsmængde og markedsandel i Unionen. I en situation kendetegnet ved et stærkt prispres udøvet af dumpingimporten ville tabet af stordriftsfordele og indvirkningen på EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger faktisk have været endnu større, hvis eksportsalget ikke var steget. Derfor kan EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke have haft en negativ indvirkning på den skadelige situation.

(112)

Nogle interesserede parter hævdede, at nedgangen i EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet er en følge af dens eksportsalg af MNG til en nyerhvervet forretningsmæssigt forbunden fødevareforarbejdningsvirksomhed i Tyrkiet. Denne påstand blev ikke dokumenteret. Desuden har undersøgelsen vist, at EU-erhvervsgrenen først erhvervede fødevareforarbejdningsvirksomheden efter undersøgelsesperioden. Det kan ikke have haft nogen indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation i undersøgelsesperioden. På den baggrund blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenens salg til den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Tyrkiet ikke brød årsagssammenhængen.

(113)

Én interesseret part hævdede, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led, skyldtes ineffektivitet forbundet med EU-erhvervsgrenens produktionsproces. Den interesserede part henviste imidlertid ikke til nogen specifik ineffektivitet, og påstanden blev ikke begrundet. Undersøgelsen afslørede heller ingen potentiel ineffektivitet hos EU-erhvervsgrenen. Påstanden blev derfor afvist. På den baggrund blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenens påståede ineffektivitet ikke brød årsagssammenhængen.

(114)

Én part hævdede, at finanskrisen er årsag til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led. EU-markedet for MNG var imidlertid ikke ustabilt og blev kun påvirket marginalt af den globale finanskrise. Hvis det ikke var tilfældet, og EU-erhvervsgrenens tab virkelig skyldtes den globale finanskrise, ville alle andre konkurrenter på MNG-markedet have været i samme situation. Det er en kendsgerning, at de indonesiske MNG-producenter kunne øge deres salgsmængder på EU-markedet til trods for den globale finanskrise. Der er derfor ingen grund til at tro, at EU-erhvervsgrenen var hårdere ramt af den globale finanskrise end sine asiatiske modparter. Argumentet må derfor afvises. På den baggrund blev det konkluderet, at virkningerne af finanskrisen ikke brød årsagssammenhængen.

(115)

Én interesseret part hævdede, at den skade, EU-erhvervsgrenen led, var forårsaget af de betydelige investeringer, der var nødvendige for at overholde de sikkerhedsbestemmelser, der gælder i Unionen.

(116)

Undersøgelsen viste imidlertid, at investeringerne som følge af EU's sikkerhedsforskrifter fortsat var lave i forhold til andre investeringer i hele den betragtede periode. En væsentlig del af EU-erhvervsgrenens investeringer var forebyggende vedligeholdelsesinvesteringer. Den store stigning i investeringerne fandt sted mellem RÅ2010/2011 og RÅ2011/2012. Denne stigning skyldtes, at EU-erhvervsgrenen, som endnu var ved at overvinde virkningerne af den tidligere dumpingimport fra Kina, måtte udskyde investeringerne i forebyggende vedligeholdelse, indtil de tabsgivende perioder var overstået. Da tolden på importen fra Kina begyndte at indvirke på markedet, kunne EU-erhvervsgrenen igen tjene penge og investere som før. I de følgende perioder forblev investeringerne på samme niveau og vedrørte fortsat hovedsagelig vedligeholdelse. Der blev ikke foretaget investeringer for at øge kapaciteten, som forblev uændret i den betragtede periode. På den baggrund blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenens investeringer ikke brød årsagssammenhængen.

(117)

Flere interesserede parter hævdede, at den skade, EU-erhvervsgrenen led, skyldtes den store stigning i prisen på de vigtigste råvarer, dvs. industrisukker, ammoniak, kaustisk soda og svovlsyre.

(118)

Industrisukker er en af de vigtigste omkostningsfaktorer i EU-erhvervsgrenens samlede produktionsomkostninger. Som anført i betragtning 81 steg EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger i den betragtede periode, herunder omkostningerne til industrisukker. Ifølge offentligt tilgængelige statistikker (9) forblev gennemsnitsprisen på industrisukker i Unionen under verdensmarkedsprisen, selv om den steg lidt fra RÅ2010/2011 til medio 2012. Efterfølgende faldt prisen på industrisukker både i Unionen og på verdensmarkedet og stabiliserede sig på samme niveau. Derfor er argumentet om, at stigningen i sukkerpriserne var årsag til skade, ubegrundet og bør forkastes.

(119)

EU-erhvervsgrenens omkostninger til ammoniak, kaustisk soda og svovlsyre steg i den betragtede periode i takt med verdensmarkedsprisen på disse produkter. Denne prisstigning var altså ikke begrænset til EU-erhvervsgrenen, men berørte også erhvervsdrivende i tredjelande. Derfor kan stigningen i prisen på ammoniak, kaustisk soda og svovlsyre ikke som sådan betragtes som årsag til den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen led.

(120)

En anden interesseret part hævdede, at højere energiomkostninger, arbejdskraftomkostninger og emballeringsomkostninger havde forårsaget den skade, som EU-erhvervsgrenen led. Undersøgelsen viste ganske vist, at disse omkostningsfaktorer steg i den betragtede periode (jf. betragtning 81 og 83), men Kommissionen fastslog også, at EU-erhvervsgrenen ikke engang delvis kunne lade denne omkostningsstigning afspejle i salgsprisen på grund af prispresset fra importen fra Indonesien. Derfor kan disse faktorers omkostningsstigning ikke som sådan betragtes som årsagen til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led.

(121)

Ovenstående analyse viser en betydelig stigning i både mængde og markedsandel for dumpingimporten med oprindelse i Indonesien mellem RÅ2010/2011 og undersøgelsesperioden og et fald i importpriserne i den betragtede periode.

(122)

Stigningen i markedsandelen for lavprisimporten fra Indonesien var sammenfaldende med et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel og førte sammen med prispresset til, at EU-erhvervsgrenen led store tab.

(123)

Samtidig har undersøgelsen af de øvrige faktorer, som kunne have påført EU-erhvervsgrenen skade, vist, at ingen af disse faktorer kan have haft en væsentlig negativ indflydelse.

(124)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land, og at de øvrige faktorer ikke brød årsagssammenhængen.

(125)

Kommissionen skelnede behørigt mellem virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten. Virkningerne af importen fra Kina og andre tredjelande, af udviklingen i forbruget, af EU-erhvervsgrenens eksportresultater, af EU-erhvervsgrenens påståede ineffektivitet, af finanskrisen, af investeringer og EU's gældende sikkerhedsforskrifter og af råvareomkostninger og andre omkostninger på EU-erhvervsgrenens negative udvikling var begrænset.

(126)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, forhandlernes, importørernes, brugernes og råvareleverandørernes.

(127)

Undersøgelsen fastslog, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Indonesien. Næsten alle skadesindikatorer viste negative tendenser, navnlig udviklede produktionsmængde, salgsmængde, markedsandel og rentabilitet sig negativt i den betragtede periode. Den nedadgående tendens blev også fastslået for så vidt angår andre indikatorer for de finansielle resultater, f.eks. likviditet og investeringsafkast. I samme periode voksede lagrene.

(128)

Efter indførelsen af foranstaltninger forventes det, at importpriserne vil stige, og EU-erhvervsgrenen vil blive fri for det prispres, som dumpingimporten udøver i øjeblikket. EU-erhvervsgrenen skulle således kunne hæve sine priser, så de afspejler omkostningsstigningerne, og gradvis nå op på et rentabelt niveau. Det vil også få positiv indvirkning på produktion og salgsmængde. Uden foranstaltninger er der stor sandsynlighed for, at EU-erhvervsgrenens situation forværres yderligere. Der er stor sandsynlighed for yderligere tab af salgsmængde og markedsandele, fordi prispresset fra dumpingimporten vil fortsætte, og EU-erhvervsgrenen vil være tvunget til at matche de lave priser i Unionen. I en sådan situation vil EU-erhvervsgrenen fortsat lide betydelige tab. Det kan ikke udelukkes, at EU-erhvervsgrenen som følge af faldet i salgs- og produktionsmængden og de store tab vil blive tvunget til at indstille produktionen helt på mellemlang sigt med deraf følgende tab af arbejdspladser i Unionen. Dette vil også gøre Unionen afhængig af import fra tredjelande.

(129)

Det blev derfor konkluderet i denne fase, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingtold.

(130)

14 virksomheder gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører blev udtaget til stikprøven og modtog spørgeskemaer, men kun én svarede. Denne virksomhed blev underkastet kontrol på stedet.

(131)

MNG-importen fra Indonesien udgjorde mindre end 15 % af importørens omsætning. Kommissionen fandt, at virksomheden, selv om de MNG-relaterede aktiviteter kan blive påvirket negativt af indførelsen af told, generelt vil forblive rentabel.

(132)

Én forhandler i EU, der beskæftiger sig med videresalg af MNG i og uden for EU-markedet, gav sig til kende, mens undersøgelsen stod på. Denne forhandler købte hovedsagelig MNG fra EU-erhvervsgrenen, men også fra importører af MNG fra Indonesien og andre tredjelande. Forhandlerens MNG-relaterede aktiviteter var marginale i forhold til de samlede aktiviteter. På dette grundlag betragtes antidumpingforanstaltningers eventuelle virkninger på forhandlerens situation som ubetydelige.

(133)

Brugerne er hovedsagelig aktive i føde- og drikkevaresektoren, hvor MNG anvendes i produktionen af krydderiblandinger, supper og færdiglavede fødevarer. MNG bruges også til specifikke noonfoodformål, f.eks. til fremstilling af vaske- og rengøringsmidler.

(134)

33 virksomheder gav sig til kende og modtog et spørgeskema. Fem virksomheder samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. Heraf var fire aktive i føde- og drikkevaresektoren og én i nonfoodsektoren. To af de samarbejdsvillige virksomheder, hvoraf den ene opererede i føde- og drikkevaresektoren, og den anden fremstillede vaske- og rengøringsmidler, blev underkastet kontrol på stedet.

(135)

Undersøgelsen viste, at MNG i gennemsnit tegnede sig for ca. 5 % af de samlede omkostninger for produkter, hvori der indgår MNG, fremstillet af de samarbejdsvillige virksomheder, der leverede de fornødne data.

(136)

To af de samarbejdsvillige virksomheder købte hovedsagelig MNG fra EU-erhvervsgrenen og importerede intet eller kun små mængder fra Indonesien. I disse to virksomheder tegnede aktiviteterne knyttet til de produkter, hvori der indgår MNG, sig for ca. en tredjedel af deres samlede aktiviteter. I undersøgelsesperioden var virksomhederne rentable. I lyset af disse konstateringer får de foreslåede foranstaltninger mod Indonesien sandsynligvis begrænset indvirkning på disse virksomheder.

(137)

De andre to virksomheder købte større mængder MNG fra Indonesien, men deres MNG-relaterede aktiviteter var relativt ubetydelige i forhold til deres samlede aktiviteter. Desuden var disse to virksomheder på baggrund af de forelagte oplysninger rentable i undersøgelsesperioden. Enhver foranstaltning mod MNG fra Indonesien får derfor sandsynligvis ringe indvirkning på disse virksomheder.

(138)

Én af de samarbejdsvillige virksomheder anvendte MNG til fremstilling af vaske- og rengøringsmidler. MNG tegnede sig for 15-20 % af omkostningerne til produktion af disse produkter. I undersøgelsesperioden købte virksomheden hovedsagelig MNG fra EU-erhvervsgrenen, men importerede også MNG fra Indonesien og i mindre omfang fra Korea. Kun en mindre del af dens aktiviteter vedrørte de produkter, hvori der indgår MNG, set i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter, der i øvrigt udviste en positiv fortjenstmargen på 5-10 % i undersøgelsesperioden.

(139)

På dette grundlag, og selv om det ikke kan udelukkes, at denne virksomhed kan blive negativt påvirket af, at der indføres foranstaltninger mod Indonesien, indikerer adgangen til andre forsyningskilder og den rentable situation, der kendetegner de aktiviteter, hvori der indgår MNG, at foranstaltningernes mulige indvirkning på denne virksomhed vil være begrænset.

(140)

Denne interesserede part hævdede, at MNG, i betragtning af EU's bestemmelser, som forbyder anvendelsen af fosfater og andre fosforholdige stoffer (10), sandsynligvis vil blive brugt i større mængder som erstatning for fosfater og andre fosforholdige stoffer ved fremstilling af vaske- og rengøringsmidler. Det forventes derfor, at efterspørgslen efter MNG i Unionen vil stige betydeligt, og en antidumpingtold på importen af MNG vil have en skadelig virkning på udviklingen af dette nye marked.

(141)

Det er imidlertid på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudse, hvordan den nye retlige ramme vil påvirke EU-markedet, og hvorvidt eller i hvilket omfang den vil sætte skub i produktionen af MNG-baserede vaske- og rengøringsmidler og dermed få indvirkning på efterspørgslen efter MNG i Unionen. Den interesserede part forelagde heller ikke nogen dokumentation for, i hvilket omfang en antidumpingtold kan have en skadelig virkning. I denne forbindelse skal det bemærkes, at hensigten med antidumpingtolden er at genetablere lige vilkår på EU-markedet. Importen fra Indonesien bør således vedblive med at forsyne EU-markedet, men til rimelige priser. I undersøgelsen blev der også kortlagt en række alternative forsyningskilder såsom Brasilien, Vietnam og Korea.

(142)

Under alle omstændigheder ville den pågældende virksomheds rentabilitet i forbindelse med de aktiviteter, hvori der indgår MNG, på baggrund af resultaterne af undersøgelsen, selv hvis virksomhedens samlede forbrug af MNG skulle importeres fra Indonesien, forblive positiv. I dette værst tænkelige scenarie tages der ikke højde for muligheden for, at en del af tolden i det mindste delvist kan overvæltes på slutkunderne.

(143)

Fire EU-leverandører af råvarer gav sig til kende og besvarede spørgeskemaet. Deres salg af råvarer til EU-erhvervsgrenen udgjorde kun en lille del af deres samlede omsætning. Derfor ville manglende foranstaltninger ikke påvirke leverandørernes situation.

(144)

En række interesserede parter hævdede, at EU-erhvervsgrenen havde en dominerende stilling på EU-markedet, og at antidumpingforanstaltninger for importen fra Indonesien ville styrke dens position, hvilket ikke ville være i Unionens interesse.

(145)

Det fremgik klart af undersøgelsen, at den eneste EU-producent ikke kunne opretholde sin salgsmængde i Unionen, fordi den tabte markedsandele til importen fra Indonesien. Desuden var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve sine priser i takt med de stigende råvareomkostninger på grund af prispresset fra dumpingimporten fra Indonesien, og den led betydelige tab i undersøgelsesperioden. Kommissionen bemærkede også, at der er konkurrence fra importen med oprindelse i en række andre tredjelande, som har fri adgang til EU-markedet. På baggrund heraf var der utilstrækkelige beviser for EU-erhvervsgrenens angiveligt dominerende stilling, og påstanden måtte afvises.

(146)

Nogle interesserede parter hævdede desuden, at der ikke ville være noget alternativ til importen fra Indonesien, fordi prisniveauet for importen fra andre tredjelande er for højt.

(147)

Hertil skal det siges, at markedsandelen for importen fra andre tredjelande var betydelig i RÅ2010/2011. Importen fra tredjelande led også under prispresset fra dumpingimporten fra Indonesien og tabte en betydeligt salgsmængde og store markedsandele til importen fra Indonesien. Indførelsen af told på importen af MNG fra Indonesien burde give andre tredjelande som Brasilien, Korea og Vietnam mulighed for at vinde deres tabte markedsandele i Unionen tilbage. Med hensyn til priserne bør formålet med antidumpingforanstaltninger være at skabe lige vilkår i Unionen og således lade importen komme ind i Unionen til rimelige priser. Undersøgelsen viste, at indførelsen af told ikke forventes at få en væsentlig indvirkning på aftagerindustriens situation. Påstanden om, at der ikke findes alternative forsyningskilder, blev derfor afvist.

(148)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger for importen af MNG med oprindelse i Indonesien i denne fase af undersøgelsen.

(149)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at EU-erhvervsgrenen påføres yderligere skade som følge af dumpingimport.

(150)

For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(151)

Skaden ville være afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare på EU-markedet, som med rimelighed kunne forventes af en erhvervsgren af denne type i sektoren på normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport. Da Kommissionen konstaterede, at dumpingimporten først begyndte at få virkninger i det tredje år af den betragtede periode, blev fortjenstmargenen fastsat ud fra de første to år af perioden, i en situation uden dumpingimport. Kommissionen fandt det hensigtsmæssigt at anvende den vejede gennemsnitlige fortjenstmargen, jf. betragtning 89. Der blev fastsat en fortjenstmargen på mellem 5 og 15 %. Af fortrolighedshensyn kan der ikke offentliggøres en mere præcis fortjenstmargen. På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at lægge den således beregnede fortjenstmargen til EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indonesien som fastlagt ved beregningen af prisunderbud og et vejet gennemsnit af den ikke-skadevoldende pris for samme vare, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. De skadesmargener, der blev beregnet med en fortjeneste på henholdsvis 5 og 15 %, findes i tabellen i betragtning 154.

(152)

Som nævnt i betragtning 64 hævdede én eksporterende producent, at renhedsgraderne for MNG, der importeres til Unionen, og den vare, som EU-erhvervsgrenen fremstiller og sælger på EU-markedet, kan være forskellige, og at der derfor bør foretages en passende justering. Af de grunde, der er givet i samme betragtning, var der ikke grundlag for nogen justering, og påstanden måtte afvises.

(153)

Der bør indføres midlertidig antidumpingtold på importen af MNG med oprindelse i Indonesien i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skades- og dumpingmargenen. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(154)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(155)

De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i undersøgelsen. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Den pågældende importvare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt med navn og adresse i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, bør være omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være underlagt nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(156)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den ændrer navnet på sin enhed eller opretter en ny produktions- eller salgsenhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (11). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion samt hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. navneforandringen eller ændringen af produktions- og salgsenhederne. Kommissionen ajourfører listen over virksomheder med individuel antidumpingtold, hvis der er grundlag herfor.

(157)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomhederne med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i bilaget. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, vil være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(158)

For at sikre korrekt håndhævelse af antidumpingtolden vil antidumpingtoldsatsen for alle andre virksomheder finde anvendelse på ikke blot de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(159)

I overensstemmelse med god administrativ praksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten fra GD for Handel inden for den fastsatte tidsfrist.

(160)

De konklusioner, der ligger til grund for indførelse af told i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —

a)

anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning

b)

sende deres skriftlige bemærkninger til Kommissionen, og

c)

anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten fra GD for Handel.