29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/136

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (4) om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram for 2013 og afgav sin udtalelse om Det Forenede Kongeriges opdaterede konvergensprogram for 2012/13 til 2017/18.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for 2014 om samordning af de økonomiske politikker. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen ligeledes på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Det Forenede Kongerige blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånevilkår i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse af Det Forenede Kongerige, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Det Forenede Kongerige fortsat oplever makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politisk handling. Navnlig bør der rettes fortsat opmærksomhed på udviklingen i husholdningernes gæld, som er relateret til den høje realkreditgæld og boligmarkedets strukturelle kendetegn, samt den ugunstige udvikling i eksportmarkedsandele. Risiciene i boligsektoren er relateret til det fortsat manglende boligudbud, som skyldes strukturelle årsager. De væsentlige forsyningsvanskeligheder, især i London, og den relativt langsomme reaktion på den stigende efterspørgsel får boligpriserne til at stige, især i London og det sydøstlige område, og får også køberne til at tage højere realkreditlån. De faldende eksportmarkedsandele vil sandsynligvis ikke medføre risici på kort sigt, men i kombination med det aktuelle underskud på de løbende poster peger det stadig i retning af strukturelle vanskeligheder. Disse kan bl.a. relateres til kompetencegab og infrastrukturelle mangler. For så vidt angår de offentlige finanser forventes Det Forenede Kongerige ikke at overholde den frist, som Rådet har fastsat for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, og den årlige gennemsnitlige finanspolitiske indsats er ikke tilstrækkelig til at efterkomme henstillingen.

(8)

Den 30. april 2014 afleverede Det Forenede Kongerige sit nationale reformprogram for 2014 og sit konvergensprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)

I henhold til artikel 4 i protokollen (nr. 15) om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland finder forpligtelsen efter artikel 126, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige. I henhold til artikel 5 i protokollen bestræber Det Forenede Kongerige sig på at undgå et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud. Den 8. juli 2008 besluttede Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at der bestod et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede Kongerige.

(10)

Formålet med den budgetstrategi, der er beskrevet i konvergensprogrammet for 2014, er at nå et konjunkturkorrigeret løbende budget i balance i slutningen af en rullende periode på fem år, som i øjeblikket udløber i 2018/19. Konvergensprogrammet indeholder ikke en mellemfristet budgetmålsætning som omhandlet i stabilitets- og vækstpagten. Det offentlige underskud anslås til at udgøre 5,0 % af BNP i 2014/15 efter at være faldet fra sit toppunkt på 11,4 % af BNP i 2009/10. Dette er ikke i overensstemmelse med den frist, som Rådet har fastsat for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Ifølge konvergensprogrammet vil korrektionen ske i 2016/17 med et underskud på 2,4 % af BNP, dvs. to år efter Rådets frist. Det forventes, at det (genberegnede) offentlige strukturelle underskud vil blive forbedret med 0,3 procentpoint til 4,4 % af BNP i løbet af året frem til 2014/15. Budgetplanerne bidrager ikke tilstrækkeligt til at nå den årlige gennemsnitlige finanspolitiske indsats, der anbefales for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud. Derefter forventes ifølge konvergensprogrammet en årlig forbedring af den (genberegnede) strukturelle saldo med 0,8 procentpoint i 2015/16 og med 1,3 procentpoint i 2016/17. Konvergensprogrammet er generelt kun delvist i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten.

(11)

Indtil videre har der i forbindelse med konsolideringen været stort fokus på udgiftsnedskæringer, hvorfor det kunne være en fordel at se på de potentielle indtægter ved at udvide skattegrundlaget. Det Forenede Kongerige har mange tabte skatteindtægter, navnlig med hensyn til de indirekte skatter. Ifølge konvergensprogrammet forventes gældskvoten at stige til 93,1 % i 2015/16, før den atter aftager til 86,6 % i 2018/19. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for konvergensprogrammets budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk. Der er potentielle risici for budgetfremskrivningerne, f.eks. at væksten bliver lavere end ventet som følge af lavere lønninger, som sætter en dæmper på det private forbrug, eller at usikkerheden hæmmer investeringerne. Ikke desto mindre stemmer fremskrivningerne overens med Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2014, som heller ikke indeholder forventninger til, at der vil være foretaget en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden for den frist, som Rådet har fastsat. Desuden vil den (genberegnede) ændring af den strukturelle saldo i perioden 2010-2014 ifølge Kommissionens prognose være 0,6 % af BNP lavere om året i forhold til henstillingen, og den forventes også at være for svag i 2015. På baggrund af sin vurdering af konvergensprogrammet og Kommissionens prognose finder Rådet i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overholdelsen af de henstillinger, der er fremsat som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(12)

Det Forenede Kongerige har truffet foranstaltninger på boligmarkedet både på udbudssiden og efterspørgselssiden. Til trods for, at udbuddet af nye boliger er steget, er det fortsat for lavt og langt fra tilstrækkeligt til at imødekomme efterspørgslen. Dette har sammen med den lave rente og lettere adgang til realkreditlån (f.eks. en højere belåningsgrad) skubbet boligpriserne i vejret i visse dele af landet, især i London. Det manglende udbud har længe været et strukturelt kendetegn og vil sandsynligvis vare ved på mellemlang sigt. Der er behov for at øge boligudbuddet ved at skabe de incitamenter, der skal til for at øge udbuddet på lokalt plan. Myndighederne bør fortsat holde øje med boligpriserne og realkreditgælden og være klar til at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder tilpasse »Help2Buy«-ordningen (en lånegaranti), hvis der bliver behov herfor. Anvendelsen og virkningerne af den makroprudentielle regulering, som finansrådet har vedtaget for boligsektoren, bør gøres mere gennemsigtig med henblik på at tackle de uforholdsmæssigt store stigninger i boligpriserne og realkreditgælden. Der bør også overvejes reformer af beskatningen af jord og fast ejendom for at afhjælpe forvridningerne på boligmarkedet.

(13)

Det Forenede Kongerige arbejder fortsat på at håndtere udfordringerne i forbindelse med arbejdsløshed og underbeskæftigelse samt de særlige problemer med ungdomsarbejdsløshed. Der er store udfordringer med hensyn til at udstyre de unge med de kvalifikationer og den erhvervserfaring, der efterspørges på arbejdsmarkedet, og med at øge antallet af praktikpladser. Det kan bl.a. forklare, hvorfor de løntilskud, der tilbydes gennem ungdomsgarantien (»youth contract«), ikke anvendes i nær så høj grad som forventet. Der er et stort kvalifikationsmismatch på arbejdsmarkedet, og myndighederne forsøger at opkvalificere arbejdskraften for både at tackle arbejdsløsheden og manglen på højt kvalificerede faglige og tekniske kvalifikationer. Der er gjort en indsats for at forbedre kvaliteten af praktik- og lærlingeprogrammerne, men der er behov for en endnu større indsats. Kvalifikationssystemet er fortsat meget komplekst og bør i højere grad strømlines for at fremme en generel anerkendelse af kvalifikationer og et større engagement fra arbejdsgivernes side.

(14)

Myndighederne har truffet foranstaltninger til at tackle det ringe incitament til at arbejde, navnlig blandt modtagere af sociale ydelser, ved at indføre en »Universal Credit«, som gør det muligt for personer at beholde nogle af deres overførselsindkomster, når de begynder at arbejde. »Universal Credit« kan have positive virkninger for beskæftigelsen, men det afhænger i høj grad af en effektiv implementering, god vejledning og samspillet med de øvrige sociale ydelser. Den store indsats for at få folk tilbage i arbejde afspejler sig også ved, at den årlige tilpasning af de sociale ydelser til personer i den arbejdsdygtige alder og skattefradrag er begrænset til 1 % frem til 2016.

(15)

Det Forende Kongerige arbejder fortsat på at øge beskæftigelsen blandt forældre ved at sørge for bedre adgang til billig børnepasning af høj kvalitet. Der indføres ordninger for at skabe billigere børnepasningstilbud til deltids- og fuldtidsansatte forældre, idet der tages hensyn til forskellige indkomstniveauer. Udgifterne til børnepasning ligger dog stadig blandt de højeste i Unionen og er fortsat et problem for især sekundære forsørgere og enlige forældre.

(16)

Selv om betingelserne på kreditmarkederne med hensyn til at optage lån er blevet forbedret i 2013, er kreditvæksten stadig lav, og de eksisterende tiltag vil først med tiden vise, om de har været en succes. SMV står stadig over for særlige udfordringer med hensyn til at få adgang til kredit. Mens de store firmaer selv kan rejse finansiering på engrosmarkederne og drage nytte af Det Forenede Kongeriges store udbud af højtudviklede finansielle tjenesteydelser, er SMV overvejende afhængige af bankerne for ekstern finansiering. Der er gjort gode fremskridt med at imødekomme sidste års henstilling om konkurrence i banksektoren, idet der er oprettet nye banker, såkaldte »challenger banks« (f.eks. TSB, som dog endnu ikke er fuldt uafhængig).

(17)

I december 2013 offentliggjorde Det Forenede Kongerige en opdateret national plan for infrastrukturen — en langsigtet og strategisk tilgang til planlægning, offentlig og privat finansiering og opførelse af infrastruktur. Planen omfatter en række programmer med fremadrettede kapitalinvesteringer frem til 2020 og derefter på i alt 375 mia. GBP (ca. 460 mia. EUR). En stor del af budgettet (340 mia. GBP, dvs. ca. 420 mia. EUR) består af investeringer i energi- og transportsektoren. Godt tre fjerdedele af midlerne forventes at komme fra private kilder, mens resten vil være offentligt finansieret. Selv om planen er et godt initiativ, er der stadig visse bekymringer med hensyn til den private finansiering, den reguleringsmæssige usikkerhed og rettidige projekttilladelse. Der skal oprettes stramme mekanismer til at forhindre risici i forbindelse med finansiering og gennemførelse, samtidig med at de forventede og faktiske udgifter til infrastruktur skal være gennemskuelige.

(18)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Det Forenede Kongeriges økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Det Forenede Kongerige, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og ‐retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede styring ved fra EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1 til 6 nedenfor.

(19)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Det Forenede Kongeriges konvergensprogram, og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(20)

På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i henstilling 2, 3, 5 og 6 nedenfor —

1.

Styrke budgetstrategien og tilstræbe en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i overensstemmelse med Rådets henstilling som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Føre en differentieret, vækstfremmende tilgang til budgetstramning ved at koncentrere sig om kapitaludgifter. For at støtte den finanspolitiske konsolidering bør det overvejes at øge indtægterne ved at udvide beskatningsgrundlaget. Løsne op for de strukturelle flaskehalse i forbindelse med infrastruktur, kvalifikationsmismatch og adgang til finansiering, som SMV konfronteres med, for at sætte gang i eksportvæksten for både varer og tjenester.

2.

Gøre finansrådets (under Bank of England) anvendelse af makroprudentiel regulering på boligmarkedet og virkningerne heraf mere gennemsigtig. Iværksætte de rette foranstaltninger til at håndtere de kraftige stigninger i ejendomspriserne i de områder i landet, der bidrager væsentligt til den økonomiske vækst, især London, og begrænse risiciene i forbindelse med den høje realkreditgæld. Overvåge »Help2Buy«-ordningen og om nødvendigt tilpasse den. Der bør også overvejes reformer af beskatningen af jord og fast ejendom, herunder foranstaltninger til omvurderinger af fast ejendom, for at afhjælpe forvridningerne på boligmarkedet. Fortsætte indsatsen med at øge boligudbuddet.

3.

Videreføre indsatsen med »youth contract«, især ved at koncentrere sig om de færdigheder, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Sørge for at involvere arbejdsgiverne ved at lægge mest vægt på at rette op på kvalifikationsmismatchene og udstyre folk med bedre kompetencer og udvide udbuddet af praktikpladser. Nedbringe antallet af unge med ringe grundlæggende færdigheder.

4.

Fortsætte indsatsen med at reducere børnefattigdom i husholdninger med lave indkomster ved at sikre, at »universal credit« og andre velfærdsreformer giver de rette resultater med klare beskæftigelsesincitamenter og støttetjenester. Udbrede mulighederne for billig børnepasning af høj kvalitet.

5.

Fortsætte indsatsen med at øge adgangen til bankfinansiering og anden finansiering for SMV. Sikre, at Business Bank fungerer effektivt og støtte udbredelsen og oprettelsen af »challenger banks«.

6.

Følge op på den nationale plan for infrastruktur ved at øge forudsigeligheden af planprocesserne samt skabe større klarhed om finansieringstilsagn. Sikre dens gennemsigtighed og ansvarlighed ved løbende og rettidigt at offentliggøre oplysninger om planens gennemførelse.