29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/88

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som fokuserer på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Rådet vedtog den 13. juli 2010 på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet en henstilling (4) om Nederlandenes nationale reformprogram for 2013 og afgav udtalelse om Nederlandenes ajourførte stabilitetsprogram for 2012-2017. Den 15. november 2013 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (5) sin udtalelse om Tysklands udkast til budgetplan for 2014.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2014. Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen ligeledes på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, hvori Nederlandene blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Nederlandene9, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Nederlandene fortsat oplever makroøkonomiske ubalancer, som kræver overvågning og politisk handling. Der bør navnlig rettes opmærksomhed på den makroøkonomiske udvikling i forbindelse med gælden og den igangværende nedgearing i den private sektor samt den resterende ineffektivitet på boligmarkedet. Skønt det store overskud på de løbende poster ikke udgør samme risiko som store underskud og delvis skyldes behovet for nedgearing, vil Kommissionen overvåge udviklingen i Nederlandenes løbende poster inden for rammerne af det europæiske semester.

(8)

Den 29. april 2014 forelagde Nederlandene sit nationale reformprogram for 2014 og den 30. april 2014 sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet samtidig.

(9)

Den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet for 2014, har til formål at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2013 og nå en budgetstilling tæt på den mellemfristede målsætning i 2015. Den mellemfristede målsætning er et strukturelt underskud på højst 0,5 % af BNP, der afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Der blev gennemført yderligere betydelige finanspolitiske foranstaltninger, men den (omregnede) strukturelle saldo i 2014 forventes at være konstant i forhold til 2013, hvilket peger på en betydelig afvigelse fra den nødvendige mindstetilpasning på 0,5 % af BNP. I 2015 forventes den (omregnede) strukturelle saldo at blive forbedret med 0,3 procentpoint af BNP. Udgifterne forventes at stige i et tempo, der er foreneligt med benchmarket for udgifter både i 2014 og 2015. Efter en samlet vurdering af Nederlandenes budgetstrategi er tilpasningskursen i retning af den mellemfristede målsætning delvist i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den offentlige bruttogæld være stabiliseret i 2015 og derefter være faldende. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for stabilitetsprogrammets budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk og udarbejdet af Nederlandenes centrale planlægningsbureau (CPB). Risiciene for budgetmålene er betydelige, men stort set afbalancerede. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2014 forventes der en stabilisering af den strukturelle saldo i 2014 og en forbedring på 0,5 % af BNP i 2015. Ifølge Kommissionens prognose vil Nederlandene opfylde benchmarket for udgifter i 2014, men ikke i 2015. For at fremme Nederlandenes vækstpotentiale er det af allerstørste betydning, at den nødvendige konsolidering bevarer vækstfremmende udgifter, som f.eks. innovation og forskning, herunder grundforskning, uddannelse og erhvervsuddannelse. Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet og på Kommissionens prognose i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Nederlandene på holdbar vis har bragt det offentlige underskud ned på under 3 % af BNP i 2013, men risikerer i betydelig grad at afvige fra den præventive del i 2014.

(10)

En nøgleudfordring er boligmarkedet, hvor der gennem flere årtier er opstået stivheder og forvridende incitamenter, der har indflydelse på boligfinansieringen og opsparingsmønstrene i de forskellige sektorer. Husholdningernes tendens til at optage lån mod sikkerhedsstillelse i fast ejendom er i høj grad et resultat af årelange finanspolitiske incitamenter, navnlig fuld fradragsret for renteudgifter. Siden april 2012 er der gennemført en række foranstaltninger, som i nogen grad tager fat på disse incitamenter. Nogle af disse vedrører tilpasning af den skattemæssige behandling af boligfinansiering. Den gradvise begrænsning af rentefradragsretten og forøgelsen af incitamenter til at tilbagebetale er sikret, men indfasningen af denne foranstaltning sker for langsomt til på afgørende vis at påvirke tilbagebetalingen. Belåningsprocenten på 100 %, der vil være nået i 2018, er stadig høj. Lejeboligmarkedet bremses af lovgivningen og et meget stort segment af socialt boligbyggeri, der ligeledes skal tackle lange ventelister. Den nylige indførelse af en større huslejedifferentiering i det sociale boligbyggeri baseret på indkomst er et skridt i den rigtige retning, men virkningen er begrænset. Almennyttige boligselskaber kan stadig bygge boliger med en månedlig leje over loftet for socialt boligbyggeri. Henstillingerne i 2013 opfordrede til mere fokus på støtte til de husholdninger, der har størst behov, men der arbejdes stadig på denne opfordring. Selv om de foreslåede foranstaltninger således er skridt i den rigtige retning, er det generelle reformtempo langsomt, når det gælder om at tackle de underliggende problemer, og tempoet skal derfor sættes op, når økonomien tillader det, samtidig med at det fortsat bør sikres, at der er socialt boligbyggeri til rådighed for dårligt stillede borgere, som ikke kan opnå en bolig på markedsbetingelser, herunder i meget efterspurgte områder.

(11)

Pensionssystemets langsigtede holdbarhed er blevet forbedret ved gradvist at hæve den lovbestemte pensionsalder fra 65 år i 2012 til 67 år i 2023. Nederlandene har indledt omfattende reformer af den offentligt og privatfinansierede del af pensionssystemet og af langtidsplejesystemet. Dette suppleres af reformer, der opfordrer ældre arbejdstagere til at blive længere på arbejdsmarkedet og øge arbejdskraftens mobilitet. Ansvaret for reformer af langtidsplejen overgik til kommunerne med en nedbringelse af de samlede udgifter og fokus på effektiviseringsgevinster. Dele af disse væsentlige reformer er endnu ikke vedtaget. Udestående udfordringer omfatter en passende fordeling af omkostninger og risici inden for og mellem generationer, og kvaliteten af og adgangen til langtidspleje skal overvåges. Gennemførelsen af reformplaner for langtidspleje kunne bidrage til at dæmpe de hurtigt voksende omkostninger i forbindelse med befolkningsaldringen og således støtte de offentlige finansers holdbarhed. I den henseende skal kvaliteten af og adgangen til langtidspleje bevares på et passende niveau.

(12)

De arbejdsmarkedsreformer, som regeringen har foreslået, tager sigte på at øge arbejdsmarkedsdeltagelse og mobilitet. Loven om arbejdsmarkedsdeltagelse tager sigte på at styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen. Reformerne er imidlertid endnu ikke omsat til lovgivning. Endvidere er det nødvendigt at mindske incitamenterne til ikke at tage arbejde og forbedre beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet, herunder kvinder, personer med indvandrerbaggrund, handicappede og ældre. Nederlandene har annonceret reformer af arbejdsløshedssystemet og landets relativt strenge lovgivning om sikkerhed i ansættelsen, herunder et skatteincitament til at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. Selv om disse foranstaltninger peger i den rigtige retning, kan de imidlertid først vurderes fuldt ud, når de er gennemført. En hurtigere afskaffelse af de resterende faktorer, der afholder sekundære forsørgere fra at øge antallet af arbejdstimer yderligere, kunne afhjælpe kommende arbejdskraftmangel. Endelig kan en bedre brug af den eksisterende fleksibilitet i de institutionelle rammer til mere differentierede lønstigninger støtte husholdningernes samlede indkomst og dermed den indenlandske efterspørgsel uden at skade konkurrenceevnen.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Nederlandenes økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Nederlandene, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og ‐retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-4 nedenfor.

(14)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (6) afspejles særligt i henstilling 1 nedenfor.

(15)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 2 og 4 nedenfor.

(16)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også analyseret den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På grundlag af denne analyse har Rådet fremsat specifikke henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta (7). Som et land, der har euroen som valuta, bør Nederlandene også sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud styrke budgetforanstaltningerne for 2014 i lyset af budgetunderskuddet på 0,5 % af BNP baseret på Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2014, der antydede en risiko for en betydelig afvigelse i forhold til den præventive del af kravene i stabilitets- og vækstpagten. I 2015 i betydelig grad styrke budgetstrategien for at nå den mellemfristede målsætning og fastholde den derefter og sikre, at gældsbestemmelserne overholdes for at holde den offentlige gældskvote på en holdbar nedadgående kurs. Bevare udgifter på områder, der er direkte relevante for vækst, f.eks. uddannelse, innovation og forskning.

2.

Når den økonomiske situation tillader det, styrke foranstaltninger til at reformere boligmarkedet ved at fremskynde begrænsningen af fradragsretten for renteudgifter, sikre en mere markedsorienteret prismekanisme på lejeboligmarkedet og i højere grad knytte huslejer til husstandsindkomst i det sociale boligbyggeri. Overvåge virkningerne af reformer i det sociale boligbyggeri med hensyn til adgang og tilgængelighed for lavindkomsthusstande. Fortsætte bestræbelserne på at få nyt fokus på politikker for socialt boligbyggeri, så de støtter de husholdninger, der har størst behov.

3.

Gennemføre reformer af pensionssystemets anden søjle, så der sikres en passende fordeling af omkostninger og risici inden for og mellem generationerne. Støtte den gradvist højere lovbestemte pensionsalder med foranstaltninger, der forbedrer ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed. Gennemføre den planlagte reform af langtidsplejen for at sikre holdbarhed, samtidig med at der sikres adgang til og kvalitet for tjenesterne, og overvåge reformens virkninger.

4.

Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme arbejdsmarkedsdeltagelsen, navnlig for de personer, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet, og mindske de skattemæssige negative incitamenter for arbejde. Gennemføre reformer af lovgivningen om sikkerhed i ansættelsen og arbejdsløshedssystemet og yderligere tackle stivheder på arbejdsmarkedet. I samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis tillade mere differentierede lønstigninger ved fuldt ud at gøre brug af den eksisterende institutionelle ramme.