13.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 447/16

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1005/2008 (»IUU-forordningen«) fastsættes en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

(2)

I IUU-forordningens kapitel VI fastsættes den procedure, der skal følges ved identifikation af ikkesamarbejdende tredjelande, det fastsættes, hvilke foranstaltninger der kan træffes over for sådanne lande, der fastsættes bestemmelser om opstilling af en liste over sådanne tredjelande, om fjernelse fra listen og om offentliggørelse af nævnte liste, og der fastsættes bestemmelser om hasteforanstaltninger.

(3)

I henhold til artikel 32 i IUU-forordningen skal Kommissionen underrette tredjelandene om, at de muligvis kan identificeres som ikkesamarbejdende tredjelande. En sådan underretning er foreløbig. Underretningen skal baseres på kriterierne i IUU-forordningens artikel 31. Kommissionen skal ligeledes træffe alle de foranstaltninger, som er anført i artikel 32 i den pågældende forordning, med hensyn til disse lande. I meddelelsen skal Kommissionen især underrette tredjelandene om de vigtige kendsgerninger og overvejelser, som ligger bag identifikationen, landenes mulighed for at reagere og for at fremsende bevismateriale, der modbeviser en sådan identifikation, eller en eventuel handlingsplan for forbedringer og oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet til afhjælpning af situationen. Kommissionen giver det pågældende tredjeland tilstrækkelig tid til at besvare meddelelsen og en rimelig frist til at afhjælpe situationen.

(4)

Europa-Kommissionen skal i henhold til IUU-forordningens artikel 31 identificere tredjelande, som den betragter som ikkesamarbejdende lande, for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri. Et tredjeland skal identificeres som ikkesamarbejdende, hvis det ikke opfylder de forpligtelser, det som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

(5)

Identifikationen af ikkesamarbejdende tredjelande skal baseres på en undersøgelse af alle oplysninger som anført i IUU-forordningens artikel 31, stk. 2.

(6)

I henhold til IUU-forordningens artikel 33 skal Rådet opstille en liste over ikkesamarbejdende tredjelande. Over for sådanne lande kan der bl.a. træffes de foranstaltninger, der er fastsat i IUU-forordningens artikel 38.

(7)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 1, skal tredjelandsflagstaten for at få godkendt validerede fangstattester meddele Kommissionen, hvilke ordninger den har iværksat med henblik på at gennemføre, kontrollere og håndhæve de love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som de pågældende tredjelandes fiskerfartøjer skal overholde.

(8)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 4, skal Kommissionen samarbejde administrativt med tredjelande på områder, der vedrører gennemførelsen af forordningen.

(9)

Fra den 21. til den 23. maj 2014 gennemførte Kommissionen et kontrolbesøg i Saint Kitts og Nevis i forbindelse med det administrative samarbejde, der er fastlagt i artikel 20, stk. 4, i IUU-forordningen.

(10)

Formålet med besøget var at verificere oplysninger om Saint Kitts og Nevis' ordninger for gennemførelse, kontrol og håndhævelse af love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som landets fiskerfartøjer skal overholde, samt foranstaltninger truffet af Saint Kitts og Nevis med henblik på at gennemføre landets forpligtelse til at bekæmpe IUU-fiskeri. Et supplerende besøg fandt sted den 23.-24. juli 2014 på Saint Kitts og Nevis' internationale skibsregister i London, Det Forenede Kongerige.

(11)

Den endelige rapport om besøget blev sendt til Saint Kitts og Nevis den 20. juni 2014.

(12)

Saint Kitts og Nevis' bemærkninger til den endelige rapport blev modtaget den 14. juli 2014.

(13)

Saint Kitts og Nevis er samarbejdende ikkekontraherende part i Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) og indtil 2013 i Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC). Saint Kitts og Nevis har ratificeret De Forenede Nationers havretskonvention af 1982 (UNCLOS) og godkendt De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisations aftale af 1993 om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav (FAO-overholdelsesaftalen).

(14)

For at vurdere, om Saint Kitts og Nevis opfylder deres internationale forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat, som er fastsat i de internationale aftaler, jf. betragtning 13, og fastlagt af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (i det følgende benævnt »RFFO'er«), i dette tilfælde NEAFC og WCPFC, søgte og analyserede Kommissionen alle de oplysninger, den anså for at være nødvendige.

(15)

I den forbindelse benyttede Kommissionen oplysninger fra tilgængelige data offentliggjort af RFFO'er, i dette tilfælde Kommissionen for Bevarelse af Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) og WCPFC samt offentligt tilgængelige oplysninger.

(16)

I overensstemmelse med artikel 31, stk. 3, i IUU-forordningen analyserede Kommissionen Saint Kitts og Nevis' forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat. Med henblik på denne undersøgelse tog Kommissionen højde for kriterierne i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7.

(17)

Ifølge oplysninger fra økonomiske aktører og relevante kyststater har Kommissionen bevis for, at et støttefartøj for fiskerfartøjer, som tidligere har været involveret i ulovlige omladninger under Panama-flag, for nylig er registreret i Saint Kitts og Nevis' register. De ulovlige omladninger, som var i strid med lovgivningen i kyststaterne langs den vestafrikanske kyst, fandt sted i en periode på fem år indtil 2012. Støttefartøjet opererede i den periode under Panama-flag uden en gyldig licens udstedt i Panama til transport, omladning og støtte til fiskeriaktiviteter. Fartøjet udførte ikkegodkendt omladning i farvande inden for Republikken Guinea Bissaus eksklusive økonomiske zone (EEZ) og modtog fisk fanget af fartøjer i farvande, for hvilke Republikken Liberia havde indført specifikke bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, hvilket var i modstrid med de pågældende foranstaltninger. Støttefartøjets IUU-aktiviteter blev efterforsket af den berørte flagstat (Panama) og af en af kyststaterne (Liberia). Som reaktion på IUU-aktiviteterne pålagde flagstaten (Panama) og kyststaten (Liberia) støttefartøjet bøder i henholdsvis 2012 og 2013. Som følge heraf blev støttefartøjet slettet fra Panamas flagregister og ændrede navn. Efterfølgende lod det sig registrere under Saint Kitts og Nevis' flag i 2014. Saint Kitts og Nevis burde have taget det pågældende fartøjs seneste gentagne IUU-operationer i betragtning under udøvelsen af sit ansvar for at sikre, at fartøjer ikke er involveret i IUU-fiskeri, og at indflagning ikke ville resultere i IUU-fiskeri.

(18)

Ved at tillade registrering af et støttefartøj, der tidligere havde været involveret i IUU-fiskeriaktiviteter, som undergravede virkningen af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, uden at foretage en forudgående kontrol af dette fartøjs tidligere IUU-praksis tilsidesatte Saint Kitts og Nevis sine forpligtelser i henhold til artikel 94 i UNCLOS, artikel III, stk. 1, litra a), og artikel III, stk. 5, litra a), i FAO-overholdelsesaftalen, punkt 36 og 38 i FAO's internationale handlingsplan for forebyggelse, afværgelse og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-handlingsplanen) og punkt 18 i FAO's vejledende retningslinjer om flagstatspræstationer.

(19)

På baggrund af den situation, der er redegjort for i betragtning 17 og 18 og på grundlag af alle de faktuelle oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt Saint Kitts og Nevis' udtalelser kunne det i henhold til artikel 31, stk. 3 og 4, i IUU-forordningen konstateres, at Saint Kitts og Nevis ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flagstat i forbindelse med IUU-fiskeri udført eller støttet af fartøjer, som i øjeblikket fører deres flag og tidligere har været involveret i IUU-aktiviteter. Den manglende opfyldelse kunne navnlig tilskrives utilstrækkelig kontrol af støttefartøjets dokumenterede og gentagne tilfælde af tidligere IUU-aktiviteter. Denne situation er særlig alvorlig i betragtning af, at omflagningen vedrører en kendt IUU-overtræder. I henhold til artikel 31, stk. 4, litra b), i IUU-forordningen undersøgte Kommissionen ligeledes, hvilke foranstaltninger Saint Kitts og Nevis havde truffet for at hindre adgangen til dets marked for fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri.

(20)

IUU-handlingsplanen indeholder en række retningslinjer for internationalt godkendte markedsforanstaltninger, som kan hjælpe med til at reducere eller standse handelen med fisk og fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri. I punkt 71 foreslås det, at landene tager skridt til at gøre deres marked mere gennemsigtigt, således at det er muligt at spore fisk og fiskevarer. Der findes ligeledes i artikel 11 i FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri en beskrivelse af god praksis for ansvarlig international samhandel og for de foranstaltninger, der træffes, når fiskene først er fanget. Det skal efter artikel 11.1.11 i adfærdskodeksen sikres, at den internationale samhandel og handelen på hjemmemarkedet med fisk og fiskevarer foregår i overensstemmelse med forsvarlig bevarelses- og forvaltningspraksis, ved at det gøres lettere at identificere fisks og fiskevarers oprindelse.

(21)

Det bemærkes i den forbindelse, at varernes sporbarhed hindres på grund af den manglende gennemsigtighed i Saint Kitts og Nevis' nationale love samt registrerings- og licensordninger.

(22)

FAO's adfærdskodeks indeholder henstillinger om gennemsigtighed i fiskerilove og udarbejdelsen heraf, og det samme gælder for udarbejdelsen af politikker samt beslutningstagning og forvaltningsprocesser (henholdsvis artikel 6.13 og artikel 7.1.9). Den indeholder principper og standarder for bevarelse, forvaltning og udvikling af alt fiskeri og dækker bl.a. også fangst, forarbejdning og handel med fisk og fiskevarer, fiskeri og fiskeriforskning. Det fastsættes yderligere i FAO's adfærdskodeks artikel 11.2 og 11.3, at international samhandel med fisk og fiskevarer ikke bør bringe en bæredygtig udvikling af fiskeriet i fare og bør være baseret på gennemsigtige foranstaltninger og gennemsigtige, enkle og omfattende love, administrative bestemmelser og administrative procedurer.

(23)

Kommissionen fastslog under sit kontrolbesøg, at Saint Kitts og Nevis ikke er i stand til at give oplysninger om, hvilke arter der blev fanget af Saint Kitts og Nevis' højsøflåde, og hvordan handelsstrømmene var for de fangede varer. Kommissionen mente på grundlag af de oplysninger, den indhentede fra sit besøg, at Saint Kitts og Nevis ikke var i stand til at garantere gennemsigtigheden af sit marked, således at det er muligt at spore fisk og fiskevarer som fastsat i punkt 71 i IUU-handlingsplanen.

(24)

Endvidere omfatter kravene om udstedelse af fiskeritilladelse, som er fastsat i fiskeriloven for St. Christopher og Nevis i 2002 (gælder kun i Saint Kitts og Nevis' jurisdiktionsfarvande, »fiskeriloven fra 2002«) og loven fra 2002 om handelsskibsfart for Saint Christopher og Nevis (gælder kun for Saint Kitts og Nevis' højsøflåde, »skibsfartsloven fra 2002«), ikke rapporteringsforpligtelser som krævet i henhold til punkt 47.2 i IUU-handlingsplanen og punkt 29, litra c), nr. iv), i bilag I til FAO's retningslinjer for flagstatspræstationer. Myndighederne fremførte, at de også havde indført særlige lovbestemmelser vedrørende Saint Kitts og Nevis' internationale skibsregister med henblik på at regulere fartøjernes operationer (Maritime Circular No. MC/58/13. december 2013). Alligevel har dette cirkulære ikke en ordlyd, der giver Saint Kitts og Nevis' internationale skibsregister beføjelser til at vedtage bindende foranstaltninger med hensyn til fartøjers rapporteringsforpligtelser. Når Saint Kitts og Nevis mangler sådanne data, er det ikke muligt at spore fiskevarer på korrekt vis, og landets forudsætninger for at forebygge handel med IUU-fiskevarer undergraves. På baggrund af denne manglende sporbarhed og myndighedernes manglende adgang til oplysninger om de fisk, der landes eller omlades af fartøjer, som fører landets flag, kan Saint Kitts og Nevis ikke sikre, at den handel med fiskevarer, der udøves i dette land, ikke omfatter varer, der stammer fra IUU-fiskeri. I den henseende har Saint Kitts og Nevis undladt at tage hensyn til henstillingerne i punkt 24 i IUU-handlingsplanen, ifølge hvilke flagstater opfordres til at sikre en omfattende og effektiv overvågning og kontrol af fiskeri lige fra landingsstedet til det endelige bestemmelsessted.

(25)

På grundlag af den situation, der er forklaret i denne del af afgørelsen, og alle de faktiske oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt Saint Kitts og Nevis' udtalelser, kunne det med henvisning til artikel 31, stk. 3, og artikel 31, stk. 4, litra a) og b), i IUU-forordningen derfor fastslås, at Saint Kitts og Nevis ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flag- og afsætningsstat, når det gælder om at hindre, at fiskevarer fra IUU-fiskeri får adgang til landets marked.

(26)

Kommissionen har undersøgt, om Saint Kitts og Nevis' myndigheder har samarbejdet effektivt med Kommissionen ved at reagere på anmodninger fra Kommissionen om at undersøge forskellige spørgsmål og give feedback og følge op på IUU-fiskeri og dertil knyttede aktiviteter.

(27)

Selv om Saint Kitts og Nevis' fiskerimyndigheder generelt var samarbejdsvillige og svarede på anmodninger om oplysninger og gav feedback, blev pålideligheden og korrektheden af deres svar undergravet af de manglende retsregler og den manglende gennemsigtighed i deres fiskeriforvaltningssystem, jf. del 3.1.

(28)

I forbindelse med den overordnede vurdering af, om Saint Kitts og Nevis opfylder sine forpligtelser som flagstat, har Kommissionen også undersøgt, om Saint Kitts og Nevis samarbejder med andre stater om bekæmpelsen af IUU-fiskeri.

(29)

På grundlag af oplysninger indhentet under Kommissionens kontrolbesøg og fra tredjelandskyststaters myndigheder fastslog Kommissionen, at fartøjer, der fører Saint Kitts og Nevis' flag, opererer i vestafrikanske farvande. Saint Kitts og Nevis' myndigheder erkendte, at deres regering ikke formelt samarbejder med de tredjelande, hvor fartøjer, der fører Saint Kitts og Nevis' flag, fiskede.

(30)

Den situation, der er beskrevet i betragtning 29, viser, at Saint Kitts og Nevis ikke samarbejder om og samordner aktiviteter med kyststater i vestafrikanske farvande med henblik på at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri, jf. punkt 28 i IUU-handlingsplanen. Som fastslået i punkt 31 i IUU-handlingsplanen bør Saint Kitts og Nevis som flagstat navnlig indgå aftaler eller indgå i ordninger med andre stater og på anden vis samarbejde om håndhævelsen af gældende love og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger eller -bestemmelser vedtaget på nationalt, regionalt eller globalt plan.

(31)

Kommissionen undersøgte desuden også, om Saint Kitts og Nevis havde truffet effektive håndhævelsesforanstaltninger over for de aktører, der er ansvarlige for IUU-fiskeri, og om der er anvendt tilstrækkeligt hårde sanktioner, så overtræderne mister den økonomiske gevinst fra IUU-fiskeriet.

(32)

De foreliggende beviser bekræfter, at Saint Kitts og Nevis ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser, når det gælder effektive håndhævelsesforanstaltninger. De relevante retsregler er baseret på fiskeriloven fra 2002 (for så vidt angår fiskeri inden for Saint Kitts og Nevis' jurisdiktionsfarvande) og på skibsfartsloven fra 2002 (for så vidt angår fartøjer, der fører Saint Kitts og Nevis' flag, og som er målrettet højsøfiskeri). Det er relevant at fremhæve, at Saint Kitts og Nevis i et brev fremsendt til FAO i juni 2013 erkendte, at landets aktuelle fiskerilovgivning ikke var »helt i overensstemmelse« med folkeretten.

(33)

De relevante retsregler for Saint Kitts og Nevis' jurisdiktionsfarvande er ikke i overensstemmelse med de grundlæggende krav i artikel 61, 62 og 117-119 i UNCLOS. Der findes ingen national strategi for overvågning og kontrol af fiskerflåden og ingen inspektioner eller observatørordning. Endvidere indeholder Saint Kitts og Nevis' retsregler heller ikke bestemmelser om IUU-fiskeriaktiviteter. I denne forbindelse skal det nævnes, at der i retsreglerne ikke er fastsat en definition af alvorlige overtrædelser, og at de heller ikke indeholder en omfattende liste over alvorlige overtrædelser og passende strenge sanktioner. Derfor er sanktionssystemet i sin nuværende form ikke omfattende og strengt nok til at have en afskrækkende virkning. Behandlingen af overtrædelser og alvorlige overtrædelser er nemlig ikke tilstrækkelig til at sikre overholdelse, modvirke overtrædelser, uanset hvor de finder sted, og fratage lovovertræderne de fordele, de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter, som krævet i punkt 21 i FAO's handlingsplan og punkt 38 i FAO's retningslinjer for flagstatspræstationer.

(34)

Det bemærkes, at Saint Kitts og Nevis som flagstat ikke har nogen retsregler for forvaltning, bevarelse samt overvågning og kontrol med henblik på regulering af fiskeriaktiviteter på åbent hav eller i tredjelandes farvande. Kun fiskerflåden i NEAFC-området opererer i henhold til de pågældende RFFO-regler og opfylder kravene i området til trods for, at der ikke gælder specifikke retsregler vedtaget af Saint Kitts og Nevis. Saint Kitts og Nevis har erkendt, at denne mangel på relevante retsregler er i modstrid med UNCLOS og IUU-handlingsplanen med hensyn til flagstatens ansvar og FAO's retningslinjer for flagstatspræstationer.

(35)

Med hensyn til overholdelse og håndhævelse af eksisterende regler for fiskeriaktiviteter udøvet på åbent hav og i tredjelandes farvande som beskrevet i betragtning 33 har Saint Kitts og Nevis ingen særlig lovgivning til modvirkning af IUU-fiskeriaktiviteter. Der er ingen eksplicit definition af IUU-aktiviteter, og der mangler administrative ledsageforanstaltninger. Den eneste foranstaltning, der er truffet, er afregistrering af fiskefartøjer. En sådan foranstaltning medfører imidlertid ikke, at der gennemføres undersøgelser af fartøjers ulovlige fiskeriaktiviteter, eller at der pålægges sanktioner for konstaterede overtrædelser. Afregistrering af fiskerfartøjer sikrer ikke, at overtræderne idømmes sanktioner for deres handlinger og fratages fordelene ved deres handlinger. Dette er endnu vigtigere i Saint Kitts og Nevis' tilfælde, idet landet som forklaret i betragtning 45 fører et internationalt skibsregister med ansvar for registrering af fartøjer, som ligger uden for Saint Kitts og Nevis, og som ikke sikrer, at fartøjer, der fører Saint Kitts og Nevis' flag, har en reel tilknytning til landet, jf. artikel 91 i UNCLOS. Kommissionen fastslog under sine besøg, at Saint Kitts og Nevis' forskellige registreringskontorer ikke koordinerer deres arbejde under fartøjsregistreringsproceduren, og at de heller ikke samarbejder med tidligere flagstater om status for de fartøjer, de skal registrere, for at undgå »flag hopping«, således som det anbefales i punkt 16, litra e), i IUU-handlingsplanen. Det at træffe en administrativ beslutning om at fjerne fiskerfartøjer fra registret uden at sikre, at der er mulighed for at idømme andre straffe, har i sig selv ingen afskrækkende virkning. En sådan handling sikrer heller ikke flagstatskontrol med fiskerfartøjerne som krævet i henhold til artikel 94 i UNCLOS. Derudover stemmer Saint Kitts og Nevis' overholdelse og håndhævelse ikke overens med punkt 18 i FAO's IUU-handlingsplan, som fastlægger, at de enkelte stater i lyset af bestemmelserne i UNCLOS bør træffe foranstaltninger eller samarbejde om at sikre, at statsborgere under deres jurisdiktion ikke støtter eller udøver IUU-fiskeri. Saint Kitts og Nevis' præstationer i denne henseende stemmer endvidere ikke overens med punkt 21 i FAO's IUU-handlingsplan, hvor staterne opfordres til at sikre, at sanktionerne for fartøjer og så vidt muligt statsborgere, som bedriver IUU-fiskeri under deres jurisdiktion, er af en sådan strenghed, at de forebygger, afværger og standser IUU-fiskeri og fratager de skyldige de fordele, de har opnået ved sådant fiskeri. Endvidere er den administrative praksis, der risikerer at tiltrække IUU-operatører med henblik på registrering af IUU-fartøjer, ikke i overensstemmelse med artikel 94 i UNCLOS.

(36)

Med hensyn til det pågældende IUU-fiskeris baggrund, art, omstændigheder, omfang og grovhed, bringes muligheden for at vurdere disse aspekter ligeledes i fare af den beskrevne mangel på retsregler og manglende klarhed og gennemsigtighed. Som følge af sådanne mangler er det ikke muligt på en troværdig måde at fastslå omfanget af eventuelle IUU-relaterede aktiviteter. Det er imidlertid et anerkendt faktum, at mangel på gennemsigtighed kombineret med manglende mulighed for at føre effektiv kontrol tilskynder til ulovlig adfærd.

(37)

Med hensyn til Saint Kitts og Nevis' eksisterende kapacitet bør det bemærkes, at Saint Kitts og Nevis ifølge De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling (2) anses for at være et land med et højt niveau af menneskelig udvikling (nr. 72 ud af 187 lande). I bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (3) er Saint Kitts og Nevis opført i den øverste tranche af mellemindkomstlande og -territorier i overensstemmelse med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) Komité for Udviklingsbistands (DAC's) liste over officielle modtagere af udviklingsbistand pr. 1. januar 2013 (4). Under hensyntagen til landets position synes det ikke at være nødvendigt at analysere Saint Kitts og Nevis' eksisterende finansielle og administrative kapacitet. Dette skyldes, at udviklingsniveauet i Saint Kitts og Nevis som påvist i denne betragtning ikke kan betragtes som en underminerende faktor for de kompetente myndigheders kapacitet til at samarbejde med andre lande og udøve håndhævelsesforanstaltninger.

(38)

Uanset analysen i betragtning 37 bemærkes det endvidere på grundlag af oplysningerne fra Kommissionens besøg i maj og juli 2014, at Saint Kitts og Nevis ikke synes at mangle finansielle ressourcer, men nærmere det nødvendige retlige og administrative miljø samt beføjelser til at sikre en effektiv varetagelse af deres opgaver.

(39)

I lyset af den situation, som er forklaret i denne del af afgørelsen, og på grundlag af alle de faktiske oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt Saint Kitts og Nevis' udtalelser, kunne det med henvisning til artikel 31, stk. 3, og artikel 31, stk. 5, i IUU-forordningen fastslås, at Saint Kitts og Nevis ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flagstat, når det gælder samarbejds- og håndhævelsesforanstaltninger.

(40)

Saint Kitts og Nevis har ratificeret UNCLOS og FAO-overholdelsesaftalen. Saint Kitts og Nevis er samarbejdende ikkekontraherende part i NEAFC og indtil 2013 i WCPFC.

(41)

Kommissionen har nøje gennemgået de oplysninger, den finder relevante for Saint Kitts og Nevis' status som samarbejdende ikkekontraherende part i NEAFC.

(42)

Som samarbejdende ikkekontraherende part i NEAFC skal Saint Kitts og Nevis overholde konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (NEAFC-konventionen). NEAFC-konventionen og erklæringen fra 2013 om fortolkning og gennemførelse af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav udtrykker anerkendelse af, blandt andre internationale retsakter, de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers aftale om fiskebestande (UNFSA) (5). Derfor bør Saint Kitts og Nevis overholde UNFSA. De forhold, der er beskrevet i betragtning 17, 18, 23, 24, 29-36 og 43-44, viser dog, at Saint Kitts og Nevis ikke har opfyldt sine forpligtelser som flagstat i forhold til denne aftale. Kommissionen finder, at disse overvejelser udgør bevismateriale til at gå videre med denne afgørelse.

(43)

Kommissionen fastslog også på grundlag af oplysninger, den indhentede under sine kontrolbesøg i 2014, og fra involverede kyststater, at Saint Kitts og Nevis' flåde fisker direkte efter tun og tunlignende arter i vestafrikanske kyststaters jurisdiktionsfarvande. I den forbindelse bør flagstaten Saint Kitts og Nevis samarbejde med den RFFO, der har kompetence i det pågældende område og for den pågældende art, nemlig Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT). Saint Kitts og Nevis er dog hverken kontraherende part eller samarbejdende ikkekontraherende part i ICCAT. Som flagstat opfylder Saint Kitts og Nevis ikke sine forpligtelser i henhold til artikel 64 i UNCLOS for andre stater, hvis statsborgere fisker i områder under kyststaters jurisdiktion.

(44)

Saint Kitts og Nevis er hverken kontraherende part eller samarbejdende ikkekontraherende part i CCAMLR. I »Implementation of Conservation Measure 10-05« (6) fremhævede CCAMLR-sekretariatet, at Saint Kitts og Nevis pr. 24. september 2013 var blevet identificeret som et land, der muligvis har været involveret i høst af og/eller handel med dissostichus spp. i de sidste fem år uden at samarbejde med CCAMLR ved at deltage i fangstdokumentationsordningen. I den forbindelse er Saint Kitts og Nevis' undladelse af at samarbejde med CCAMLR i strid med landets forpligtelser som flagstat, jf. artikel 119, stk. 2, i UNCLOS.

(45)

Som det endvidere blev konstateret under Kommissionens kontrolbesøg i Saint Kitts og Nevis fører landet et internationalt skibsregister uden for Saint Kitts og Nevis med ansvar for registrering af fartøjer. Saint Kitts og Nevis' myndigheders begrænsede kontrol med registreringsproceduren og manglen på relevante krav såsom kravene i punkt 14 i FAO-retningslinjerne for flagstatspræstationer betyder, at det ikke er muligt at sikre, at fartøjer, der fører Saint Kitts og Nevis' flag, har en reel forbindelse med landet. Manglen på en sådan reel forbindelse mellem staten og fartøjerne, som er registreret i dens register, er et brud på betingelserne for skibes nationalitet i henhold til artikel 91 i UNCLOS.

(46)

Endelig har Saint Kitts og Nevis i modstrid med henstillingerne i punkt 25, 26 og 27 i IUU-handlingsplanen ikke udarbejdet en national handlingsplan mod IUU-fiskeri.

(47)

I lyset af den situation, som er forklaret i denne del af afgørelsen, og på grundlag af de faktiske oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt alle landets udtalelser, kan det i henhold til artikel 31, stk. 3 og 6, i IUU-forordningen fastslås, at Saint Kitts og Nevis ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser, når det gælder internationale regler, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(48)

Det bør erindres, at Saint Kitts og Nevis i henhold til De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling (7) anses for at være et land med et højt niveau af menneskelig udvikling (nr. 72 ud af 187 lande). Det erindres også, at Saint Kitts og Nevis ifølge forordning (EF) nr. 1905/2006 er opført i den øverste tranche af mellemindkomstlande og -territorier.

(49)

Under hensyntagen til denne placering kan Saint Kitts og Nevis ikke betragtes som et land med særlige begrænsninger som en direkte følge af dets udviklingsniveau. Der fandtes ingen beviser, der kunne underbygge, at Saint Kitts og Nevis' manglende opfyldelse af sine folkeretlige forpligtelser skyldes manglende udvikling. Tilsvarende findes der ingen konkrete beviser, der knytter de konstaterede mangler med hensyn til kontrol og overvågning af fiskeriaktiviteter sammen med manglende kapacitet og infrastruktur. I den henseende skal det bemærkes, at Saint Kitts og Nevis' myndigheder ikke har fremført noget argument vedrørende udviklingsmæssige begrænsninger, men hævdede, at deres administration har et godt samlet effektivitetsniveau.

(50)

I lyset af den situation, som er forklaret i denne del af afgørelsen, og på grundlag af alle de faktuelle oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, samt udtalelser fra Saint Kitts og Nevis kunne det i henhold til artikel 31, stk. 7, i IUU-forordningen konstateres, at Saint Kitts og Nevis' udviklingsstatus og overordnede præstation med hensyn til fiskeri ikke er påvirket af dets udviklingsniveau.

(51)

På baggrund af ovenstående konklusioner om Saint Kitts og Nevis' manglende opfyldelse af deres folkeretlige forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri bør dette land i henhold til IUU-forordningens artikel 32 underrettes om, at det muligvis kan blive identificeret som et land, som Kommissionen betragter som et ikke-samarbejdende tredjeland, for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri.

(52)

I overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, i IUU-forordningen bør Kommissionen underrette Saint Kitts og Nevis om, at landet muligvis kan identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland. Kommissionen bør ligeledes træffe alle de foranstaltninger, som er anført i artikel 32 i IUU-forordningen, over for Saint Kitts og Nevis. For at sikre en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist for det pågældende land til at svare skriftligt på meddelelsen og afhjælpe situationen.

(53)

Underretningen af Saint Kitts og Nevis om, at landet muligvis kan blive identificeret som et land, som Kommissionen i forbindelse med denne afgørelse betragter som ikkesamarbejdende, udelukker ikke og fører heller ikke automatisk til, at Kommissionen eller Rådet efterfølgende tager skridt til at identificere ikkesamarbejdende lande og opstille en liste over dem —