EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0672

2014/672/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 24. september 2014 om en forlængelse af den periode, som præstationsvurderingsorganet for det fælles europæiske luftrum udpeges for

EUT L 281 af 25.9.2014, p. 5–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2016; ophævet ved 32016D2296

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2014/672/oj

25.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 281/5


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 24. september 2014

om en forlængelse af den periode, som præstationsvurderingsorganet for det fælles europæiske luftrum udpeges for

(2014/672/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (1), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens afgørelse af 29. juli 2010 (2) blev den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol), som er oprettet ved den internationale konvention af 13. december 1960 om samarbejde vedrørende luftfartssikkerhed som ændret den 12. februar 1981 og revideret den 27. juni 1997, og som handler via sin præstationsvurderingskommission bistået af kontoret for præstationsmåling, udpeget som præstationsvurderingsorgan for det fælles europæiske luftrum for en periode, der udløber den 30. juni 2015.

(2)

Ved brev af 11. august 2010 udnævnte Kommissionen formanden for præstationsvurderingsorganet, og ved Kommissionens afgørelse af 25. juli 2013 (3) godkendte Kommissionen medlemmerne af dette organ — i begge tilfælde for en periode, der udløber den 30. juni 2015.

(3)

Det er nødvendigt fortsat at sikre ekspertbistand også efter den 30. juni 2015 for derigennem at bistå Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder; derfor bør der udpeges et præstationsvurderingsorgan i en yderligere periode under hensyn til dette organs vigtige opgaver, der er fastsat ved artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 og i artikel 3 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 (4).

(4)

Efter udløbet af den første referenceperiode den 31. december 2014 har Kommissionen til opgave at gennemgå præstationsordningens virkninger, rækkevidde og effektivitet, hvilket også omfatter præstationsvurderingsorganet. På den baggrund bør præstationsvurderingsorganet udpeges i en yderligere periode, der udløber den 31. december 2016, for ikke at foregribe resultatet af den gennemgang, som kan føre til ændringer fremover i det pågældende organs opgaver, udpegning og sammensætning. Udløbsdatoen den 31. december 2016 er også i overensstemmelse med referenceperioden i henhold til artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013, for så vidt som den tillader præstationsvurderingsorganet at afslutte sit arbejde med vedtagelsen af præstationsplaner for anden referenceperiode (2015-2019), at opstille EU-dækkende præstationsmål med henblik på fastlagte enhedsomkostninger for tårn- og indflyvningskontroltjenester, som skal anvendes fra 2017, og i 2016 at vurdere antagelserne angående trafikudviklingen, der har dannet grundlag for fastsættelsen af EU-dækkende præstationsmål for den anden referenceperiode.

(5)

Eurocontrols præstationsvurderingskommission, som på nuværende tidspunkt fortsat er det bedst egnede organ til at udføre disse opgaver, har ikke gjort indsigelse mod at blive udpeget til præstationsvurderingsorgan for en yderligere periode. Organets formand og medlemmer, der tidligere er udvalgt efter den procedure, der er fastlagt i artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 1, i Kommissionens afgørelse af 29. juli 2010, har ligeledes tilkendegivet, at de står til rådighed for en ny mandatperiode. I betragtning af denne yderligere periodes begrænsede varighed og betydningen af at sikre kontinuitet i referenceperiodens begyndelse, er det uhensigtsmæssigt pt. at indlede en ny udvælgelsesprocedure.

(6)

Den periode, som præstationsvurderingsorganet udpeges for, og dets formand og medlemmer udnævnes for, bør derfor forlænges indtil den 31. december 2016.

(7)

Ifølge forordning (EF) nr. 549/2004 skal præstationsvurderingsorganet være upartisk, besidde den fornødne kompetence ved udførelsen af de opgaver, det har fået pålagt, og handle uafhængigt. I denne henseende bør der derfor tilvejebringes tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger. Det bør også præciseres, hvordan dette organ skal aflægge rapport til Kommissionen.

(8)

For at sikre, at organet fungerer efter hensigten, bør der fastsættes passende bestemmelser med hensyn til forretningsordenen, de nødvendige afstemningsregler og finansieringen af præstationsvurderingsorganet.

(9)

Af klarhedshensyn bør Kommissionens afgørelse af 29. juli 2010 og Kommissionens afgørelse af 25. juli 2013 ophæves.

(10)

Af hensyn til kontinuiteten bør denne afgørelse træde i kraft den 1. juli 2015.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum nedsat i medfør af artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 549/2004 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Udpegning af præstationsvurderingsorganet

1.   Eurocontrols præstationsvurderingskommission, som bistås af Eurocontrol-agenturets kontor for præstationsmåling, udpeges som præstationsvurderingsorgan for det fælles europæiske luftrum indtil den 31. december 2016.

2.   Udpegningen er betinget af, at præstationsvurderingsorganet bevarer den kollektive kompetence på de fire centrale præstationsområder flyvesikkerhed, kapacitet, miljø og omkostningseffektivitet, og at Eurocontrols kontor for præstationsmåling yder det tilstrækkelig, uafhængig og kompetent støtte.

3.   Præstationsvurderingsorganet, dets formand og dets individuelle medlemmer skal være upartiske ved udførelsen af de opgaver, som de overdrages ved denne afgørelse, og de skal udøve deres virksomhed uafhængigt og undgå interessekonflikter.

4.   Præstationsvurderingsorganet skal have adgang til alle præstationsdata, som er omtalt i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013, og som står til rådighed for Eurocontrol.

Artikel 2

Rapportering

1.   Præstationsvurderingsorganet skal handle i fuld gennemsigtighed og rapportere direkte til Kommissionen. Dets rapporter og henstillinger skal være Kommissionens ejendom. Offentliggørelse eller formidling af disse rapporter og henstillinger kræver forudgående skriftligt samtykke fra Kommissionen.

2.   Præstationsvurderingsorganet aflægger rapport en gang om året til Kommissionen:

a)

om sit samarbejde med Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og de samarbejdsordninger, der indgås med luftfartstjenesteudøverne, lufthavnsoperatørerne, lufthavnskoordinatorerne og luftfartsselskaberne, jf. artikel 3, stk. 7 og 8, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013

b)

om det arbejde, der er udført i henhold til denne afgørelse, og om anvendelsen af dets ressourcer.

Artikel 3

Udnævnelse af formand og medlemmer

1.   Præstationsvurderingsorganets formand og medlemmer er anført i bilaget.

2.   Formanden og medlemmerne underskriver en erklæring, hvori de forpligter sig til at varetage deres opgaver i præstationsvurderingsorganet på uafhængig vis.

3.   Forlader formanden eller et medlem præstationsvurderingsorganet før den 31. december 2016, vælges en efterfølger blandt de kandidater, der både har den fornødne erfaring og kompetence og er uafhængige og uden interessekonflikt. Denne efterfølger udnævnes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013.

Artikel 4

Forretningsorden

1.   Præstationsvurderingsorganet vedtager sin forretningsorden med simpelt flertal, dog med forbehold af Kommissionens forhåndsgodkendelse.

2.   Præstationsvurderingsorganet vedtager sine rapporter og henstillinger med simpelt flertal.

Artikel 5

Finansiering

1.   Præstationsvurderingsorganets arbejde med at udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, 4 og 5, samt artikel 3, stk. 6, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013, inklusive udgifter til præstationsvurderingsorganets formand og medlemmer samt de relevante personaleudgifter i Eurocontrols kontor for præstationsmåling finansieres over Unionens budget.

2.   De opgaver, der er omhandlet i artikel 3, stk. 6, litra b) og c), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013, finansieres specifikt af en eller flere medlemsstater, der dækker yderligere omkostninger som følge af den eller de berørte medlemsstaters anmodninger om præstationsvurderingsorganets bistand.

Artikel 6

Førtidig udtræden

1.   Hvis præstationsvurderingsorganets formand eller medlemmer ikke opfylder bestemmelserne i denne afgørelse, har Kommissionen ret til at bringe deres udnævnelse til ophør.

2.   Hvis Eurocontrol ikke opfylder bestemmelserne i denne afgørelse, har Kommissionen ret til at revidere eller bringe udpegningen til ophør med tre måneders skriftligt varsel.

Artikel 7

Ophævelse

Kommissionens afgørelse af 29. juli 2010 og Kommissionens afgørelse af 25. juli 2013 ophæves.

Artikel 8

Ikrafttræden og anvendelse

Denne afgørelse træder i kraft den 1. juli 2015 og anvendes indtil den 31. december 2016.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.

(2)  K(2010) 5134 endelig.

(3)  C(2013) 4651 final.

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 af 3. maj 2013 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 1).


BILAG

PRÆSTATIONSVURDERINGSORGANETS FORMAND OG MEDLEMMER

Præstationsvurderingsorganets formand:

GRIFFITHS Peter

Præstationsvurderingsorganets medlemmer:

BARTHELEMY Laurent

BAUMGARTNER Marc

BILLINGER Nils Gunnar

BRUN René

BUJIA LORENZO Juan Manuel

ERDURAK Hasan Bahadir

HUTCHINGS Marja

ISCRA Giorgio

LAHTINEN Antero J.

LAMBERT Anne

NIEMEIER Hans-Martin

RIEDLE Ralph


Top