15.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 144/1

(1)

Den 10. juli 2008 indgav Marker Völkl International GmbH (i det følgende benævnt »klager«), en tysk skiproducent, en klage med påstand om, at Slovenien havde ydet statsstøtte til selskabet Elan d.o.o. (i det følgende benævnt Elan; da klagen blev indgivet, var selskabet kendt under navnet Skimar d.o.o.). Kommissionen fremsendte flere anmodninger om oplysninger til Slovenien, som Slovenien besvarede med breve af 14. oktober 2008, 30. januar 2010 og 22. februar 2010. I november 2009 sendte Kommissionen også en anmodning om oplysninger til klager, som vedkommende besvarede den 5. marts 2010.

(2)

Ved brev af 12. maj 2010 informerede Kommissionen Slovenien om, at den havde truffet afgørelse om at indlede den procedure, der er fastlagt i artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med hensyn til støtten.

(3)

Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til foranstaltningerne. Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra tredjeparter.

(4)

Efter indledningsafgørelsen indgav Slovenien yderligere oplysninger ved brev af 9., 10. og 16. juni 2010 (sidstnævnte med bilag dateret den 26. maj, 28. maj, 31. maj, 2. juni og 14. juni 2010). Den 16. august 2011 sendte Kommissionen en anmodning om oplysninger til de slovenske myndigheder, som de besvarede ved brev af10. oktober 2011. En række bilag til dette brev blev indgivet den 11. oktober 2011. Efter et møde mellem Kommissionens tjenestegrene og selskabets repræsentanter indgav Slovenien yderligere oplysninger ved brev af 6. marts, 30. marts, 13. april, 16. april, 23. april, 10. maj, 15. maj og 30. maj 2012.

(5)

Elan, et kapitalselskab, producerer skiudstyr og marine fartøjer som f.eks. lystbåde. Selskabet er beliggende i Begunje na Gorenjskem, Slovenien, der som helhed er berettiget til regionalstøtte i henhold til artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF (3). Elan har i øjeblikket ca. 460 ansatte og har to hoveddivisioner: en vintersportsdivision og en marin division. Selskabet har kun et enkelt datterselskab i Slovenien, Elan Inventa d.o.o. (sportsudstyr) og en række handelsselskaber i andre lande.

(6)

Indtil juni 2010, og da de omhandlede foranstaltninger blev ydet, var Elan organiseret på en anden måde. Det bestod af moderselskabet Elan, der havde kapitalandele i fire datterselskaber:

(7)

Elan er statsejet. I dag ejes det 66,4 % af Posebna družba za podjetniško svetovanje, d.d. (i det følgende benævnt PDP), et finansielt holdingselskab, der ejes af tre statsejede fonde. Andre 25 % af andelene i Elan indehaves af Triglav Naložbe, finančna družba, d.d. (i det følgende benævnt Triglav Naložbe, et finansielt selskab for et primært statsejet forsikringsselskab). De sidste 8,6 % indehaves af Prvi pokojninski sklad, som er en statsejet pensionsfond (se afsnit 2.2 for en detaljeret beskrivelse af Elans kapitalejere). Da de omhandlede foranstaltninger blev iværksat, var også Elan primært statsejet. Dets ejerstruktur var dog lidt anderledes (se også afsnit 2.2).

(8)

Med hensyn til Elans finansielle situation var selskabet efter et vanskeligt år i 2004 overskudsgivende i 2005 og 2006, og omsætningen var stigende. Selskabets situation begyndte at blive svækket i 2007 med faldende omsætning og nettotab i 2007 og 2008. En mere detaljeret vurdering af Elans finansielle situation findes i betragtning (68)-(74).

(9)

Elan er i øjeblikket ved at blive privatiseret. Den største kapitalejer PDP agter at sælge sin andel i selskabet og forhandler i øjeblikket med potentielle tilbudsgivere.

(10)

Da ejerstrukturen og identiteten af Elans ejere og deres ledelsesstruktur er relevant for spørgsmålet om, hvorvidt foranstaltningerne til fordel for Elan indebærer anvendelse af statsmidler og kan tilregnes staten, gives der i det følgende en kort beskrivelse af hver ejer efterfulgt af en oversigt over de andele i Elan, som de hver især har været indehaver af i tidens løb. Det bør bemærkes, at Elans ejerstruktur ændredes i perioden mellem den første kapitaltilførsel i 2007 (foranstaltning 1) og den anden kapitaltilførsel i 2008 (foranstaltning 2), og at der siden er sket yderligere ændringer. Se betragtning (19)-(22) for yderligere detaljer.

(11)

Kapitalska družba pokojninskega in invalidskega zavarovanja, d.d. (i det følgende benævnt KAD) er et aktieselskab, hvis eneaktionær er Slovenien. KAD forvalter statslige pensionsfonde og aktiver for Slovenien. Det er også ansvarligt for privatiseringen af statsejede aktiver. KAD er omfattet af den slovenske selskabslov (ZGD-1, Zakon o gospodarskih družbah). KAD har i overensstemmelse hermed et forretningsudvalg, en bestyrelse og en direktion. Den slovenske regering udpeger alle 15 medlemmer af forretningsudvalget (hvoraf fem repræsenterer pensionerede og invalide arbejdstagere, fem repræsenterer arbejdsgivere og forsikrede, og fem repræsenterer den slovenske regering) og alle ni medlemmer af bestyrelsen. Repræsentanter for regeringen indbydes til forretningsudvalgets møder.

(12)

Prvi pokojninski sklad er Republikken Sloveniens primære pensionsfond (First Pension Fund), hvilket betyder, at den er 100 % statsejet. KAD forvalter denne pensionsfond og kontrollerer også PPS's andel af Elan (i det følgende benævnt KAD-PPS).

(13)

Družba za svetovanje in upravljanje, d.o.o. (i det følgende benævnt DSU) er et 100 % statsejet kapitalselskab, som varetager ledelses- og rådgivningsopgaver. Det er bl.a. ansvarligt for privatiseringen af statsejede aktiver. DSU har en bestyrelse, som består af tre medlemmer. De to udnævnes af den slovenske regering, og det sidste udnævnes af selskabets medarbejdere. Indtil medarbejderne har udnævnt deres repræsentant, udpeger Slovenien også det tredje medlem. Bestyrelsen udpeger selskabets direktør, som er ansvarlig for DSU's virksomhed.

(14)

Zavarovalnica Triglav, d.d., (i det følgende benævnt Zavarovalnica Triglav) er et selskab, der tilbyder alle former for skades-, livs-, sundheds- og ulykkesforsikringer. 67,7 % af dets aktier indehaves af selskaber, som igen direkte eller indirekte har staten som majoritetsejer. Da foranstaltningerne blev ydet, var hovedaktionærerne i Zavarovalnica Triglav: Zavod za pokojninsko in invalidsko zavarovanje (i det følgende benævnt ZIPZ, instituttet for pensions- og uarbejdsdygtighedsforsikring), 100 % statsejet, som har en andel på 34,5 % i Zavarovalnica Triglav; Slovenska odškodninska družba, d.d. (i det følgende benævnt SOD, det slovenske skadeserstatningsselskab), 100 % statsejet, som har en andel på 28,1 % i Zavarovalnica Triglav; NLB, d.d., 50 % statsejet, som har en andel på 3,1 % i Zavarovalnica Triglav, og HIT d.d., 100 % statsejet, som har en andel på 1,1 % i Zavarovalnica Triglav. Ingen af de øvrige aktionærer i Zavarovalnica Triglav havde en andel, der oversteg 1,8 %, i selskabet.

(15)

Zavarovalnica Triglav har en bestyrelse bestående af otte medlemmer og en direktion. De fem medlemmer af bestyrelsen repræsenterer aktionærernes interesser og vælges på Zavarovalnica Triglavs generalforsamling. De andre tre medlemmer repræsenterer medarbejderne.

(16)

Triglav Naložbe er et finansielt selskab. På tidspunktet for den anden kapitaltilførsel ejede Zavarovalnica Triglav 80 % af kapitalandelene i Triglav Naložbe. Sidstnævnte er igen hovedsagelig statsejet (se betragtning (14)). De resterende interesser i Triglav Naložbe er spredt mellem individuelle investorer, og der er ikke nogen, der har en andel, som overstiger 0,67 %. Triglav Naložbe har en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen består af tre medlemmer og udpeges af Triglav Naložbes bestyrelse.

(17)

PDP er et finansielt holdingselskab, som blev etableret i juni 2009. Det ejes af tre statsejede fonde, nemlig KAD, DSU og SOD, og varetager omstruktureringsfunktioner på den slovenske stats vegne. PDP kan i henhold til kontrakt overtage ledelsen af kriseramte statsejede virksomheder, udøve alle stemmerettigheder, indsætte en bestyrelse og direktion og gennemføre genopretningsforanstaltninger på statens vegne (4). PDP har interesser i flere slovenske selskaber, der tidligere var ejet af halvoffentlige fonde (5), og leder efter strategiske investorer til nogle af dem.

(18)

KD Kapital, finančna družba, d.o.o. (i det følgende benævnt KD Kapital), et selskab med aktiviteter inden for kapitalinvestering. KD Kapital tilhører Skupina KD-koncernen (6) og er privatejet.

(19)

Da den første foranstaltning blev ydet i 2007, havde følgende selskaber andele i Elan: KAD (30,48 %), KAD-PPS (10,3 %), DSU (17,34 %), Triglav Naložbe (13,16 %), Zavarovalnica Triglav (11,89 %) og KD Kapital (16,83 %).

(20)

I april 2008 solgte KD Kapital sin andel til KAD. Efter denne transaktion og på tidspunktet for den anden kapitaltilførsel havde følgende selskaber interesser i Elan: KAD (47,31 %), KAD-PPS (10,3 %), DSU (17,34 %), Triglav Naložbe (13,16 %) og Zavarovalnica Triglav (11,89 %).

(21)

I 2010 overdrog KAD og DSU deres interesser i Elan til det finansielle holdingselskab PDP. I dag ejer PDP 66,4 % af andelene i Elan. KAD-PPS er indehaver af 8,6 %, og Triglav Naložbe 25 %.

(22)

I tabel 1 gives der en oversigt over de enkelte selskabers andele på tidspunktet for foranstaltning 1, på tidspunktet for foranstaltning 2 og i maj 2012:

Tabel 1

(23)

I 2006 udformede Elan et ambitiøst investeringsprogram for koncernen, som omhandlede investeringer i bygninger, anlæg og markedsføring af mærkevarer, baseret på en strategisk udviklingsplan for perioden 2006-2010 (udarbejdet af Elans bestyrelse i december 2005). For årene 2006-2007 planlagde man investeringer på 20,2 mio. EUR. For at finansiere disse investeringer foreslog Elan sine kapitalejere en kapitalforhøjelse på 20,2 mio. EUR. I mellemtiden begyndte Elan i løbet af 2006 at indkøbe nyt produktionsudstyr, hvilket også var i overensstemmelse med den strategiske udviklingsplan.

(24)

Den 29. januar 2007 underskrev Elan og Elans kapitalejere en hensigtserklæring, hvori de aftalte, at kapitalejerne ville indskyde 10,225 mio. EUR i Elan (ca. halvdelen af de 20,2 mio. EUR, der var forventet i den strategiske udviklingsplan for 2006-2010). Hver kapitalejer accepterede at deltage i kapitalforhøjelsen i forhold til sin andel i Elan. Denne beslutning blev truffet på grundlag af en selskabsvurdering udarbejdet af den uafhængige konsulent […] (7) og en række andre dokumenter udarbejdet af Elan selv og KAD, ejeren af majoritetsandelen i Elan. […] beregnede selskabets dagsværdi på grundlag af gennemsnittet (for hver division) af i) den vægtede benchmarkede kursværdi i forhold til provenu af nylige handler, ii) kursværdi i forhold til indtjening for de pågældende selskaber i 2005 og iii) syv gange EBITDA-værdien, inkl. 25 % af de anslåede potentielle økonomiske besparelser. Den kortfristede rentebærende gæld og halvdelen af de identificerede investeringer, der ikke kunne finansieres af selskabets anslåede cash flow, blev trukket fra dette gennemsnit. KAD's flash-estimat af Elans værdi blev beregnet efter discounted cash flow-metoden (DCF-metoden) baseret på de prognoser, Elan havde fremlagt for sin bestyrelse.

(25)

Elan havde inden dette, i maj 2006, oplyst selskabets kapitalejere, at der ville være behov for yderligere kapital for at realisere de nødvendige investeringer, selvom selskabet ville anbringe alle frie cash flows i investeringer omhandlet i den strategiske udviklingsplan for 2006-2010 (8). Elan udarbejdede efterfølgende, i november 2006, en mere detaljeret analyse af en kapitalforhøjelse (9), som fastslog, at investeringerne ville resultere i et kumulativt nettooverskud for vintersportsdivisionen på 15,4 mio. EUR i perioden 2006-2010, mens der uden kapitalforhøjelsen ville opstå et kumulativt nettounderskud på 4,8 mio. EUR. Den marine divisions kumulative nettooverskud for perioden 2006-2010 ville også blive højere med kapitalforhøjelsen (14,9 mio. EUR sammenlignet med 8 mio. EUR). Samtidig estimerede KAD, ejeren af majoritetsandelen i Elan, koncernens værdi til 22,8 mio. EUR. Bestyrelserne i KAD, DSU, Zavarovalnica Triglav og Triglav Naložbe godkendte kapitaltilførslen allerede i henholdsvis december 2006 og januar 2007.

(26)

Formelt blev kapitalforhøjelsen bekræftet på generalforsamlingen den 25. oktober 2007. Kapitalejerne foretog deres betalinger den 15. november 2007 i forhold til deres ejerandele. Et beløb på 10,225 mio. EUR blev tilført Elan, som til gengæld gav et kapitalejerlån på 5,8 mio. EUR til Elan Winter Sport og et kapitalejerlån på 4,425 mio. EUR til Elan Marine. Disse kapitalejerlån blev senere omdannet til egenkapital i Elan Winter Sport og Elan Marine. Som beskrevet ovenfor fusioneredes Elan Winter Sport og Elan Marine ind i deres moderselskab Elan i juni 2010 (se betragtning (6)).

(27)

Forsinkelsen mellem hensigtserklæringen og den formelle aftale mellem kapitalejerne skyldtes bl.a., at KD Kapital, Elans eneste private kapitalejer på daværende tidspunkt, som havde spærreminoritet, spærrede den formelle beslutning om kapitalforhøjelsen. KD Kapitals spærring skyldtes uenighed mellem KAD og KD Kapital om ændringer i Elans bestyrelse. I henhold til Slovenien ejede KD Kapital også halvdelen af en af Elans konkurrenter, Seaway Group d.o.o., og havde til hensigt at indsætte en repræsentant for KD Kapital i Elans bestyrelse. KAD kunne ikke acceptere dette på grund af KD Kapitals andel i Seaway. For at løse dette problem tilbød KAD i begyndelsen af oktober 2007 KD Kapital en put-option på den betingelse, at KD Kapital stemte for KAD's forslag i forbindelse med uenigheden om bestyrelsesmedlemmer.

(28)

Efter dette tilbud accepterede KD Kapital til sidst kapitalforhøjelsen, og som beskrevet ovenfor traf kapitalejerne den formelle beslutning i oktober 2007.

(29)

Trods kapitalforhøjelsen i november 2007 førte den dårlige vintersæson 2007/2008 (som følge af den foregående »grønne« vinter i 2006/07) til yderligere vanskeligheder for koncernen. Elan stod over for insolvensbehandling i begyndelsen af 2008.

(30)

Da SKB banka d.d. afviste at yde yderligere finansiering til Elan i begyndelsen af 2008, udøvede KD Kapital sin put-option i marts 2008 med virkning fra april 2008. KAD købte KD Kapitals andele og forøgede dermed sin andel i Elan. Elan har siden været et 100 % statsejet selskab (se betragtning (20)).

(31)

For at håndtere den vanskelige finansielle situation udpegede Elans kapitalejere en ny direktion i april 2008. Direktionen indledte forhandlinger med bankerne for at nå til enighed om omlægning af bankernes tilgodehavender hos Elan og dermed undgå selskabets konkurs. Bankerne ville kun acceptere dette, hvis Elans kapitalejere indskød yderligere kapital i selskabet.

(32)

På den baggrund anmodede Elan i marts 2008 sine kapitalejere om yderligere ny kapital. På baggrund af en langsigtet plan for Elan for perioden 2008-2012, som Elan havde udarbejdet i juni 2008 (i det følgende benævnt »den langsigtede plan for 2008-2012«), anmodede Elan specifikt sine kapitalejere om 25 mio. EUR i juni/juli 2008. Elans kapitalejere fandt, at den langsigtede plan for 2008-2012 var utilstrækkelig til at udgøre et grundlag for et indskud på 25 mio. EUR. Kapitalejerne var faktisk kun villige til at indskyde 10 mio. EUR og krævede, at Elan og selskabets banker indgik aftale om omlægning af Elans lån, som betingelse for kapitalforhøjelsen. Kapitalejerne anmodede også om en supplerende langsigtet plan for Elan  (10). Efter denne anmodning udarbejdede Elan en yderligere genopretningsplan dateret den 8. august 2008 (i det følgende benævnt »genopretningsplanen«). Elan kunne dog ikke nå til enighed med bankerne om gældsomlægningen. Tværtimod indledte en af Elans kreditorer, nemlig SKB banka d.d., en retssag for at håndhæve sine krav, og i august 2008 pålagde retten i Ljubljana Elan at betale dets gæld. Hvis dette pålæg var blevet håndhævet, var selskabet gået konkurs.

(33)

Elan indkaldte derfor kapitalejerne til et hastemøde, som blev afholdt den 28. august 2008. På dette møde besluttede Elans kapitalejere efter forslag fra KAD at indskyde 10 mio. EUR i Elan, selv om kravet om, at Elan skulle nå til enighed om gældsomlægning med bankerne, ikke var blevet opfyldt.

(34)

KAD's bestyrelse godkendte kapitaltilførslen allerede inden kapitalejernes møde i august 2008. De øvrige kapitalejeres bestyrelser godkendte beslutningen om at indskyde 10 mio. EUR i Elan senest i begyndelsen af september 2008.

(35)

Kapitalejerne foretog deres betalinger den 8. september 2008 i forhold til deres ejerandele. Som beskrevet i betragtning (6) var Elans vintersports- og marine aktiviteter organiseret i to datterselskaber, da foranstaltningen blev ydet, nemlig Elan Winter Sport og Elan Marine. Beløbet på 10 mio. EUR blev tilført Elan, som derefter indskød 5,924 mio. EUR i Elan Winter Sport og 4,076 mio. EUR i Elan Marine.

(36)

Den langsigtede plan for 2008-2012, som Elan udarbejdede i 2008, beskrev først Elan-koncernens økonomiske og finansielle situation. Den foreslog en række omstruktureringsforanstaltninger vedrørende Elan Winter Sport (justering af investeringer i tilknyttede virksomheder, lagerjusteringer og fratrædelsesgodtgørelser) og vedrørende Elan Marine (lagerjusteringer, fratrædelsesgodtgørelser og nedskrivning af produktionsudstyr). Ud over disse omstruktureringsforanstaltninger planlagde man følgende tiltag i forbindelse med Elan Winter Sport:

(37)

For Elan Marine omfattede den langsigtede plan for 2008-2012 følgende tiltag:

(38)

Den langsigtede plan for 2008-2012 gav derefter prognoser for koncernen og dens datterselskaber, hvori det forudsattes, at ovennævnte omstruktureringsforanstaltninger og tiltag blev gennemført. I henhold til disse prognoser ville Elan Winter Sport blive rentabelt fra og med 2010, og Elan Marine ville blive rentabelt fra og med 2011. I planen konkluderedes det, at Elan havde brug for en kapitaltilførsel på [23-26] mio. EUR for at opfylde sine likviditetsbehov. Kun hvis denne likviditet blev tilført, kunne Elan levere et passende afkast til sine kapitalejere.

(39)

Genopretningsplanen, som Elan udarbejdede i august 2008, præsenterede først Elan-koncernens organisation og den finansielle og økonomiske situation for Elan Winter Sport og Elan Marine, herunder en detaljeret analyse af passiver, omkostninger og indtjening. Derefter analyserede den Elan Winter Sports og Elan Marines aktiviteter fra januar til juni 2008. Endelig omhandlede planen selskabets genopretning. I henhold til planen kunne de tiltag, der blev foreslået i denne del, kun gennemføres, hvis ny kapital blev tilført Elan, og hvis bankgælden blev omlagt. De beløb, der krævedes, var dog ikke nævnt i genopretningsplanen.

(40)

For Elan Winter Sport omfattede genopretningsplanen følgende foranstaltninger:

(41)

For Elan Marine omfattede genopretningsplanen følgende foranstaltninger:

(42)

Genopretningsplanen indeholdt derefter prognoser for 2008-2012, som viste, at Elan Winter Sport ville blive rentabelt fra og med 2010, og at Elan Marine ville blive rentabelt fra og med 2011.

(43)

Som beskrevet i betragtning (2)-(3) ovenfor traf Kommissionen den 12. maj 2010 afgørelse om at indlede en formel undersøgelsesprocedure (»indledningsafgørelsen«). I denne indledningsafgørelse vurderede Kommissionen foreløbig, at de to kapitaltilførsler udgjorde statsstøtte til fordel for Elan Ski og Elan Marine. Den udtrykte tvivl om, hvorvidt sådan statsstøtte kunne betragtes som forenelig med det indre marked. Kommissionen undersøgte indledningsvis, om støttemodtagerne var kriseramte.

(44)

I punkt 10 i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (rammebestemmelserne for redning og omstrukturering) fastlægges de omstændigheder, hvorunder et selskab kan antages at være kriseramt, f.eks. en betydelig reduktion af kapitalen. I indledningsafgørelsen vurderedes det, at Elan Ski og Elan Marine ikke opfyldt kriterierne i punkt 10 i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering. I henhold til punkt 11 i rammebestemmelserne kan en virksomhed alligevel anses for kriseramt, hvis de sædvanlige tegn på, at en virksomhed er kriseramt, er til stede. I lyset af Elan-koncernens voksende underskud, faldende omsætning og vanskelige finansielle situation fandt Kommissionen, at Elan Ski og Elan Marine kunne anses som kriseramte, i hvert tilfælde i 2007 og 2008.

(45)

Kommissionen vurderede først, om foranstaltningerne indebærer anvendelse af statsmidler, og om de kan tilregnes staten. Eftersom KAD er 100 % ejet af Slovenien, eftersom Slovenien udnævner alle medlemmer af forretningsudvalget og bestyrelsen, og eftersom den slovenske regering deltager i alle møder i forretningsudvalget og bestyrelsen, konkluderede Kommissionen foreløbig, at de foranstaltninger, som KAD gennemførte, indebærer anvendelse af statsmidler og kan tilregnes staten. Med hensyn til de foranstaltninger, der blev ydet af de andre ejere afElan, dvs. KAD-PPS, DSU, Triglav Naložbe og Triglav Insurance, konkluderede Kommissionen, at det under den formelle undersøgelsesprocedure skulle bekræftes, om de også indebar anvendelse af statsmidler og kunne tilregnes staten.

(46)

Dernæst undersøgte Kommissionen, om foranstaltningerne tilførte støttemodtagerne en fordel. Den tvivlede på, at foranstaltningerne ville opfylde den markedsøkonomiske investortest. Den eneste private kapitalejer i Elan, KD Kapital, ønskede ikke at deltage i den første foranstaltning. Foranstaltningen var tilsyneladende ikke baseret på en forretningsplan eller andre oplysninger om det potentielle fremtidige investeringsafkast. På tidspunktet for kapitaltilførslen var støttemodtagerne tilsyneladende i finansielle vanskeligheder. Der deltog ingen private virksomheder i den anden foranstaltning. En langsigtet plan og en genopretningsplan blev ganske vist udarbejdet, inden kapitalejerne traf beslutning om kapitaltilførslen, men disse planer var ifølge kapitalejerne af Elan øjensynligt ikke tilfredsstillende. Da den anden foranstaltning blev ydet, befandt Elan Ski og Elan Marine sig stadig i finansielle vanskeligheder.

(47)

Kommissionen fandt for det tredje, at de foranstaltninger, som Slovenien havde truffet, sandsynligvis ville fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, da der er samhandel mellem medlemsstaterne med skiudstyr og marine fartøjer.

(48)

Kommissionen vurderede foreløbig, om foranstaltningerne var forenelige i henhold til rammebestemmelserne for redning og omstrukturering. I medfør af deres vanskeligheder og den manglende tilstedeværelse af andre stærke selskaber i koncernen er Elan Ski og Elan Marine i princippet berettigede til rednings- og omstruktureringsstøtte. Da foranstaltningerne blev ydet i form af en kapitalforhøjelse, kan de ikke betragtes som redningsstøtte. Med hensyn til deres forenelighed som omstruktureringsstøtte, fremgik det ikke klart, om alle de krævede betingelser var opfyldt. Det var navnlig uklart, om støtten var begrænset til et minimum, og der forelå ikke oplysninger om eget bidrag og kompenserende modydelser.

(49)

Kommissionen undersøgte også foreløbig, om foranstaltningerne kunne betegnes som forenelig regionalstøtte. Begge støttemodtagere er beliggende i en region, der er berettiget til støtte i henhold til artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF, men det var ikke klart, om de var berettigede til sådan støtte, da begge støttemodtagere var kriseramte, da foranstaltningerne blev ydet.

(50)

Slovenien indgav sine bemærkninger ved breve dateret den 9., 10. og 16. juni 2010. Yderligere oplysninger blev fremsendt den 10. oktober 2011 og ved breve dateret den 6. marts, 30. marts, 13. april, 16. april, 23. april, 10. maj, 15. maj og 30. maj 2012 (se betragtning (4)).

(51)

I henhold til Slovenien udgør foranstaltningerne ikke statsstøtte, da de ikke indebærer anvendelse af statsmidler og ikke kan tilregnes staten. Selv hvis de opfyldt disse krav, ville foranstaltningerne ikke tilføre støttemodtageren en fordel, da Slovenien handlede i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Slovenien oplyser endvidere, at foranstaltningerne ikke påvirker handelen eller fordrejer konkurrencen, eftersom markedet for vintersportsudstyr i henhold til Slovenien er særdeles konsolideret med tendens til yderligere konsolidering, og eftersom Elan kun var en svag konkurrent til de meget større aktører på markedet.

(52)

Slovenien fremlægger ingen argumenter med hensyn til den potentielle forenelighed af foranstaltning 1 med det indre marked, hvis foranstaltningen udgjorde statsstøtte. Slovenien hævder, at foranstaltning 2 kan betragtes som forenelig i medfør af rammebestemmelserne for redning og omstrukturering.

(53)

Slovenien fremfører, at staten ikke havde indflydelse på forhøjelsen af Elans kapital.

(54)

Slovenien minder om, at foranstaltninger skal ydes direkte eller indirekte ved hjælp af statsmidler, og at foranstaltningerne skal kunne tilregnes staten, for at de kan betegnes som statsstøtte. Slovenien er enig i, at betingelsen om »statsmidler« er opfyldt, hvis en medlemsstat har bestemmende indflydelse på en virksomhed. Hvis en medlemsstat har mulighed for at udøve bestemmende indflydelse på en virksomhed, kan det dog ikke automatisk antages, at den faktisk har udøvet en sådan indflydelse i et konkret tilfælde. I denne forbindelse henviser Slovenien til Stardust Marine-dommen (11), som fastlagde, at spørgsmålet om, hvorvidt en stat rent faktisk udøvede en sådan indflydelse, må vurderes på grundlag af en helhed af omstændigheder, nemlig navnlig om denne er integreret i den offentlige forvaltning, karakteren af virksomhedens aktiviteter, og om disse udøves på markedet under normale konkurrencevilkår med deltagelse fra private erhvervsdrivende, virksomhedens juridiske status og udstrækningen af de offentlige myndigheders kontrol med administrationen af virksomheden. Slovenien påpeger, at det skal tages i betragtning, om en virksomhed er et privatretligt organ.

(55)

I den sammenhæng anfører Slovenien følgende argumenter for hver enhed, der deltog i kapitaltilførslerne:

(56)

KAD er et privatretligt organ, der driver virksomhed på markedsvilkår. Selv om KAD er statsligt styret, kan det ikke på den grund alene konkluderes, at de omhandlede rekapitaliseringer kan tilregnes staten. Statens deltagelse i rekapitaliseringerne er ikke blevet påvist af følgende grunde: KAD's aktiviteter er reguleret af den slovenske selskabslov (ZGD-1, Zakon o gospodarskih družbah); afhændelse af dets aktiver er ikke begrænset ved lov; KAD er alene finansieret ved udbytte, rente og anden indtjening, der genereres af investeringer og forretningsaktiviteter; beslutningen om rekapitalisering af Elan blev truffet af bestyrelsen, som træffer sine beslutninger uafhængigt. Staten har ganske vist overdraget forvaltningen af pensionsfonde og gennemførelsen af privatisering af virksomheder til KAD, men den offentlige interesse, der er knyttet til disse opgaver, kan ikke påvirke de foranstaltninger, som KAD træffer, på en sådan måde, at disse foranstaltninger kan tilregnes staten.

(57)

DSU ejes direkte af staten, men er ikke finansieret af staten, og det har til formål at maksimere værdien af sine investeringer. Staten har ganske vist overdraget forvaltningen af pensionsfonde og gennemførelsen af privatisering af virksomheder til DSU, men den offentlige interesse, der er knyttet til disse opgaver, kan ikke påvirke de foranstaltninger, som DSU træffer, på en sådan måde, at disse foranstaltninger kan tilregnes staten.

(58)

Zavarovalnica Triglav ejes kun indirekte af staten, og det driver virksomhed på markedsvilkår. Staten har ingen direkte indflydelse på dets aktiviteter. Medlemmerne af Zavarovalnica Triglavs bestyrelse vælges ganske rigtigt af dets aktionærer. De vælges dog som private enkeltpersoner, og ingen af dem har haft en stilling i den slovenske regering eller forvaltning.

(59)

Triglav Naložbe ejes direkte af staten via Zavarovalnica Triglav. Det har til formål at skabe indtjening. Staten har ingen direkte indflydelse på Triglav Naložbes drift, og dets bestyrelse består af uafhængige private enkeltpersoner. Triglav Naložbe finansierede desuden rekapitaliseringen ved hjælp af et lån på markedsvilkår.

(60)

I henhold til Slovenien udgjorde foranstaltning 1 ikke en fordel for Elan af følgende grunde: I december 2005 vedtog Elan en strategisk udviklingsplan for 2006-2010, der omfattede detaljerede udviklingsplaner for Elans daværende datterselskaber. Udviklingsplanen for 2006-2010 omhandlede investeringer i både vintersportsdivisionen og den marine division. For at gennemføre disse investeringer foreslog Elan i maj 2006 at forhøje Elans kapital i årene 2006-2009 med 20,2 mio. EUR. Kapitalejerne vurderede omhyggeligt dette forslag, og Elan forelagde dem dokumenter, som klart viste, at en sådan kapitalforhøjelse ville være gunstig for dem. KAD, ejeren af majoritetsandelen i Elan, udarbejdede sin egen vurdering af den forslåede kapitalforhøjelse i november 2006 og konkluderede, at kapitalforhøjelsen ville være en sund investering. Triglav Naložbe undersøgte også Elans prognoser og accepterede kapitaltilførslen på den baggrund. Elans kapitalejere krævede desuden en uafhængig værdiansættelse af koncernen, og […] blev valgt til at udarbejde denne (se betragtning (24)). Denne værdiansættelse viste, at investeringer var nødvendige, og at investeringen under alle omstændigheder kunne blive dækket ved at sælge ejerandelene til dagsværdi til en strategisk partner.

(61)

På baggrund af ovennævnte overvejelser undertegnede Elan og dets kapitalejere en hensigtserklæring i januar 2007, hvor de enedes om, at kapitalejerne ville indskyde 10,225 mio. EUR i selskabet. KD Kapital, Elans eneste private kapitalejer, undertegnede også hensigtserklæringen uden forbehold. Slovenien mener, at denne beslutning blev truffet af kapitalejerne med det formål at opnå et rimeligt afkast af deres investerede kapital, og at de derfor handlede i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

(62)

Hvad angår den kendsgerning, at generalforsamlingen formelt først accepterede at indskyde kapitalen i oktober 2007, forklarer Slovenien, at forsinkelsen skyldes uenighed mellem KD Kapital, den private ejer af en minoritetsandel i Elan, og KAD, Elans majoritetsejer. KD Kapital havde en andel på 50 % i en af Elans konkurrenter, Seaway group d.o.o. KD Kapital ønskede at indsætte en repræsentant for sine interesser i Elans bestyrelse, hvilket de øvrige kapitalejere ikke kunne acceptere på grund af KD Kapitals interesse i en konkurrent. Uenigheden blev løst, da KAD tilbød KD Kapital en put-option. Alle Elans kapitalejere, herunder KD Kapital, accepterede herefter formelt at indskyde 10,225 mio. EUR i Elan.

(63)

I henhold til Slovenien var Elan i begyndelsen af 2008 tæt på insolvens. Bestyrelsen og kapitalejerne reagerede omgående ved at udpege en ny direktion i Elan, som indledte forhandlinger med Elans banker om gældsomlægning. Bankerne ønskede dog, at kapitalejerne foretog en yderligere kapitaltilførsel. Med bistand fra en ekstern rådgiver udarbejdede Elan følgelig en strategi for at vende udviklingen i maj 2008. I juni 2008 fremlagte Elan sin langsigtede plan for 2008-2012, og i august 2008 vedtog Elans ledelse en genopretningsplan. Den 11. juli 2008 accepterede kapitalejerne at forhøje kapitalen, såfremt bankerne først accepterede en gældsomlægning baseret på disse dokumenter. I henhold til Slovenien baserede kapitalejerne desuden deres beslutning på den selskabsværdi, som et uafhængigt revisionsfirma havde fastlagt ved en værdiansættelse af Elans egenkapital (12). I henhold til denne værdiansættelse havde Elan en markedsværdi pr. 31. december 2007 på 38 059 000 mio. EUR. Kapitalejerne tog desuden et flash-estimat af Elans værdi dateret den 1. juli 2008 i betragtning. Den 28. august 2008 besluttede kapitalejerne endelig at indskyde kapitalen, uden at bankerne på forhånd havde accepteret en gældsomlægning. Slovenien hævder, at kapitalejerne ellers risikerede at miste hele deres investering i Elan. På baggrund af ovennævnte finder Slovenien, at Elans kapitalejere handlede i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

(64)

I henhold til Slovenien kunne foranstaltningerne ikke fordreje konkurrencen, og de havde heller ingen indvirkning på samhandelen. Elan var for det første en svag konkurrent i forhold til de meget større aktører på skimarkedet, da kapitaltilførslerne blev foretaget. For det andet havde Elans konkurrenter også brug for hjælp fra deres private aktionærer for at kunne overvinde de tab, de pådrog sig i 2007-2008.

(65)

Slovenien fremlægger kun argumenter om foreneligheden af foranstaltning 2. Slovenien hævder, at denne foranstaltning var forenelig i henhold til rammebestemmelserne for redning og omstrukturering, da Elan udarbejdede en realistisk omstruktureringsplan, der omfattede forbedringer i koncernen primært via interne foranstaltninger.

(66)

Slovenien hævder faktisk, at Elan efter kapitalforhøjelsen i 2008 gennemførte sine planer og omlagde sine kortfristede lån på behørig vis. I januar 2009 vedtog man afskedigelsesplaner, og i oktober 2009 solgte Elan sine datterselskaber Elan Yachting d.o.o. og Elan Marine Charter d.o.o. I april 2010 blev Elan Brod d.o.o., beliggende i Obrovac, Kroatien, solgt. Den samlede indtjening fra disse afhændelser beløb sig til [3,1-3,6] mio. EUR. I maj 2010 fremskaffede Elan ny finansiering ved at indgå en ny langfristet låneaftale med sine banker, som beløb sig til [21,5-25,5] mio. EUR Det nye lån blev anvendt til at indfri gamle lån. Endelig blev Elan Winter Sport og Elan Marine fusioneret ind i moderselskabet Elan den 1. juni 2010. Slovenien påkalder sig også en kompenserende virkning af ophøret af dets nordamerikanske joint venture inden for skidistribution med Dal Bello Sports. […] parterne enedes den 14. december 2009 om at bringe deres joint venture-aftale til ophør. Den canadiske distributionsaftale ophørte pr. 1. januar 2010, og den amerikanske distributionsaftale ophørte efterfølgende pr. 1. januar 2011.

(67)

Kommissionen har undersøgt, om støttemodtageren modtog statsstøtte som defineret i artikel 107, stk. 1, i TEUF (se afsnit 5.2 nedenfor), og i så fald om denne støtte er forenelig med det indre marked (se afsnit 5.3 nedenfor). Kommissionen må derfor fastlægge det tidspunkt, hvorfra den potentielle støttemodtager skal betragtes som et kriseramt selskab (se afsnit 5.1 nedenfor).

(68)

I henhold til punkt 10 i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering er et selskab kriseramt, hvis over halvdelen af dets kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder, eller når det efter de nationale regler opfylder betingelserne for konkursbehandling mv. Som også konkluderet i indledningsafgørelsen opfyldt hverken datterselskaberne eller koncernen som helhed punkt 10 i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering i 2007.

(69)

I henhold til punkt 11 i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering kan en virksomhed alligevel anses for kriseramt, især hvis de sædvanlige tegn på, at en virksomhed er kriseramt, er til stede, såsom voksende underskud, faldende omsætning, voksende lagerbeholdninger, overskudskapacitet, faldende cash flow, stigende gældsætning, stigende finansieringsudgifter og faldende eller opbrugt nettoformue.

(70)

I den sammenhæng skal det bemærkes, at koncernens omsætning steg fra 109,2 mio. EUR til 122,4 mio. EUR i perioden 2003-2006. Med undtagelse af 2004 opnåede Elan-koncernen desuden nettooverskud i denne periode. Elans finansielle situation forværredes i løbet af 2007. Koncernens omsætning faldt i 2007 med 5 mio. EUR til 117,5 mio. EUR og faldt til 100 mio. EUR i 2008. Samtidig blev Elan-koncernens resultat negativt i 2007, idet det faldt fra 0,6 mio. EUR i 2006 til et tab på 8,4 mio. EUR i 2007 og et tab på 12,7 mio. EUR i 2008.

Tabel 2

Nøgletal for Elan-koncernen

(71)

Dette kan delvist forklares ved den milde vinter 2006-2007 (den »grønne« vinter), der ramte vintersportsdivisionens salg. Elan Skis omsætning faldt faktisk fra 48,1 mio. EUR i 2006 til 40,8 mio. EUR i 2007 og faldt videre til 37,7 mio. EUR i 2008. Samtidig faldt Elan Skis resultat yderligere fra et tab på 0,5 mio. EUR i 2006 til et tab på 6,7 mio. EUR i 2007 og et tab på 13,0 mio. EUR i 2008.

Tabel 3

Elan Ski

(72)

Elans marine division forøgede sin omsætning betydeligt i 2007 fra 31,8 mio. EUR til 38,6 mio. EUR, men registrerede et mindre tab på 0,3 mio. EUR. Situationen forværredes dog i 2008, da salget faldt med en tredjedel fra 38,6 mio. EUR til 25,9 mio. EUR, og Elan Marine led et nettotab på 10,2 mio. EUR.

Tabel 4

Elan Marine

(73)

De finansielle tal i tabel 2 til 4 viser tydeligt, at Elan ikke var kriseramt ved begyndelsen af 2007, da foranstaltning 1 blev ydet (se betragtning (78)-(85)).

(74)

Som det fremgår af ovennævnte finansielle oplysninger blev Elans finansielle situation forværret fra 2007 og blev meget alvorlig i 2008. Selskabets omsætning faldt, mens dets tab steg, og det stod over for insolvens i begyndelsen af 2008 (se betragtning (29)-(34) og betragtning (63)). Det kan konkluderes, at Elan skal betragtes som en kriseramt virksomhed i henhold til rammebestemmelserne for redning og omstrukturering, da foranstaltning 2 blev ydet. Faktisk var den beslutning, som Elans kapitalejere traf om at fortsætte med kapitaltilførslen, motiveret af, at Elan ellers måtte erklære sig konkurs (se betragtning (31)-(33)).

(75)

I artikel 107, stk. 1, i TEUF fastsættes det, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(76)

Betingelserne i artikel 107, stk. 1, i TEUF er kumulative, og alle betingelserne skal derfor være opfyldt samtidig, for at en foranstaltning kan blive betegnet som statsstøtte.

(77)

Slovenien hævder primært, at foranstaltning 1 blev ydet i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, og at der dermed ikke er nogen fordel for støttemodtageren. Slovenien hævder endvidere, at kapitaltilførslen under ingen omstændigheder kunne tilregnes staten (se betragtning (53)-(63)).

(78)

Det skal for det første afgøres, præcist hvornår foranstaltning 1 blev ydet til Elan. En statslig foranstaltning betragtes generelt som ydet, så snart medlemsstaten har forpligtet sig til den, dvs. når medlemsstaten er juridisk forpligtet til at yde foranstaltningen. Som beskrevet ovenfor (se betragtning (24)) undertegnede Elans kapitalejere og Elan en hensigtserklæring den 29. januar 2007, men kapitalforhøjelsen blev først formelt bekræftet på Elans generalforsamling i oktober 2007. Det skal derfor undersøges, om hensigtserklæringen allerede kan betragtes som bindende for kapitalejerne, således at det kan konkluderes, at foranstaltning 1 kan betragtes som tildelt på den dato, hvor hensigtserklæringen blev underskrevet.

(79)

I den sammenhæng bemærker Kommissionen, at slovensk lovgivning i henhold til juridiske oplysninger fremlagt af Slovenien (13) ikke specifikt omhandler karakteren af en hensigtserklæring. En sådan hensigtserklæring kan enten være en ikkebindende protokol over igangværende forhandlinger, en prækontraktuel aftale eller en aftale. Den juridiske karakter af en hensigtserklæring fastlægges i hvert enkelt tilfælde på baggrund af hensigtserklæringens ordlyd, de omstændigheder, hvorunder den blev undertegnet, og almindelige fortolkningsregler efter slovensk lovgivning.

(80)

I henhold til artikel 15 i den slovenske aftalelov (14) er en aftale bindende, når parterne er enige om aftalens væsentlige elementer. Aftalens parter skal angives, og hver aftale skal have en »causa«.

(81)

I den forbindelse bemærker Kommissionen, at aftalens parter i henhold til hensigtserklæringens ordlyd tydeligt er angivet; det samlede beløb for kapitalforhøjelsen var allerede fastlagt i hensigtserklæringen (10,225 mio. EUR); den maksimale nominelle værdi af den nyudstedte kapital og minimumskursen pr. ny kapitalandel var fastsat; hver kapitalejer, som undertegnede hensigtserklæringen, accepterede at deltage i forhold til sin kapitalandel på daværende tidspunkt; formålet med kapitaltilførslen var angivet (primært investeringer i Elan Winter Sport og Elan Marine), og en ordning for overvågningen af kapitalanvendelsen var fastlagt. Det skal desuden bemærkes, at hensigtserklæringen ikke kun blev indgået mellem Elans kapitalejere, men mellem kapitalejerne og Elan. Førstnævnte skulle indskyde kapital i Elan, mens sidstnævnte skulle registrere de nye andele og anvende kapitaltilførslen som anført i hensigtserklæringen. På den baggrund finder Kommissionen, at parterne accepterede alle væsentlige elementer, der kræves for at indgå en bindende aftale.

(82)

Også hensigtserklæringens ordlyd viser, at parterne indgik en bindende aftale: Kapitalejerne og Elan»bekræftede, at de havde til hensigt at forhøje kapitalen«; kapitalejerne »vil støtte kapitaltilførslen«; de nye andele »betales kontant«.

(83)

Umiddelbart efter undertegnelsen af hensigtserklæringen indgik Elan en aftale om levering af en ny produktionslinje, hvilket også kan ses som en indikation af, at Elan forventede, at kapitalejerne ville indskyde kapitalen i selskabet.

(84)

Endelig konkluderes det i de juridiske oplysninger fra Slovenien, at hensigtserklæringen havde bindende virkning efter dens underskrivelse, dvs. at kapitalejerne var forpligtede til at træffe beslutning om at indskyde kapitalen og indbetale den, efter at en sådan beslutning var truffet. I henhold til disse oplysninger har de slovenske domstole endnu ikke taget stilling til, om forpligtelsen til at stemme for kapitalforhøjelsen kan håndhæves. En part, der bryder en sådan aftale, ville dog normalt være erstatningspligtig.

(85)

På baggrund af ovennævnte argumenter konkluderer Kommissionen, at datoen for undertegnelsen, dvs. den 29. januar 2007, kan betragtes som datoen for tildeling af foranstaltning 1.

(86)

For at blive betragtet som statsstøtte skal en foranstaltning være specifik eller selektiv, forstået således, at den begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner.

(87)

I artikel 107, stk. 1, i TEUF henvises der til begrebet virksomhed i definitionen af støttemodtager. Som bekræftet af Unionens retsinstanser forstås der ved en virksomhed i denne artikels betydning ikke blot en enkelt juridisk person, men også en gruppe af selskaber (15). Afgørende for, om der er tale om en virksomhed som omhandlet i nævnte artikel, er, om den er en »økonomisk enhed«. En økonomisk enhed kan bestå af flere juridiske personer. I det foreliggende tilfælde var Elan den juridiske person, der fik tilført kapital. Da foranstaltningen blev tildelt, havde Elan fire datterselskaber: Elan Winter Sport, Elan Marine, Elan Inventa d.o.o. og Marine Nova d.o.o. (se betragtning (6)). Efter kapitaltilførslen ydede Elan kapitalejerlån til Elan Winter Sport og Elan Marine. Disse kapitalejerlån blev senere omdannet til egenkapital i datterselskaberne. Det skal derfor undersøges, om koncernen som sådan eller kun Elan Winter Sport og Elan Marine havde fordel af kapitaltilførslen.

(88)

Med hensyn til ejerforholdene bemærkes det for det første, at Elan var eneejer af begge datterselskaber, dvs. Elan Winter Sport og Elan Marine. Elan kontrollerer disse datterselskabers forretningsaktiviteter.

(89)

Elan Winter Sport og Elan Marine varetog for det andet Elans hovedaktiviteter, da foranstaltningen blev ydet, dvs. produktion af ski og snowboards samt produktion af lystbåde. De øvrige datterselskaber var enten ikke aktive på markedet (Marine Nova d.o.o.) eller udførte aktiviteter til støtte for Elans hovedaktiviteter (Elan Inventa d.o.o.). Da Elan blev omstruktureret, blev Elan Winter Sport og Elan Marine fusioneret ind i moderselskabet Elan, hvilket bekræfter, at koncernen skal betragtes som støttemodtager.

(90)

På baggrund af ovennævnte argumenter konkluderes det, at hele Elan-koncernen skal betragtes som modtager af kapitalforhøjelsen. Det skal dernæst vurderes, om foranstaltningen giver støttemodtageren en fordel.

(91)

Hvis en foranstaltning opfylder kravene i det markedsøkonomiske investorprincip, foreligger der ikke en fordel. I henhold til retspraksis ville en markedsinvestor forsøge at maksimere forrentningen af sin formue i forhold til omstændighederne og sine interesser, hvilket også gælder for en investering i en virksomhed, i hvis selskabskapital han allerede besidder kapitalinteresser (16). I denne sag skal det vurderes, om støttemodtagerens kapitalejere handlede i overensstemmelse med dette princip ved at basere deres investeringsbeslutninger på tilgængelige forhåndsoplysninger, som gjorde det muligt at konkludere, at transaktionen var økonomisk forsvarlig.

(92)

I den forbindelse hæfter Kommissionen sig ved de omstændigheder, der førte til kapitaltilførslen, og de oplysninger, som kapitalejernes beslutning var baseret på. Som beskrevet ovenfor var Elan ikke kriseramt som defineret i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering (se betragtning (68)-(73)), da foranstaltningen blev tildelt. Beslutningen om at indskyde ny kapital i Elan blev truffet på grundlag af en selskabsvurdering foretaget af den uafhængige konsulent […] og en række andre dokumenter udarbejdet af Elan selv og KAD, ejeren af majoritetsandelen i Elan. Elans detaljerede analyse af en kapitalforhøjelse fastslog, at investeringerne ville resultere i et kumulativt nettooverskud for vintersportsdivisionen på 15,4 mio. EUR i perioden 2006-2010, mens der uden kapitalforhøjelsen ville opstå et kumulativt nettounderskud på 4,8 mio. EUR. Den marine divisions kumulative nettooverskud for perioden 2006-2010 ville også blive højere med kapitalforhøjelsen (se betragtning (23)-(24)).

(93)

Det vurderes på den baggrund, at Elans kapitalejere handlede i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, da de indskød kapital i selskabet, og at foranstaltning 1 således ikke tilfører støttemodtageren en fordel. Da dette er tilstrækkeligt til at udelukke statsstøtte, vurderes det ikke, om foranstaltning 1 kan tilregnes staten. Kommissionen konkluderer, at foranstaltning 1 ikke udgør statsstøtte.

(94)

Som ved foranstaltning 1 hævder Slovenien primært, at foranstaltning 2 blev ydet i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, og at der dermed ikke er nogen fordel for støttemodtageren. Slovenien hævder endvidere, at kapitaltilførslen under ingen omstændigheder kunne tilregnes staten (se betragtning (53)-(63)). Endelig hævder Slovenien, at foranstaltningen ikke påvirkede handelen eller fordrejede konkurrencen (se betragtning (64)).

(95)

For at blive betragtet som statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, skal en foranstaltning være ydet direkte eller indirekte ved hjælp af statsmidler og skal kunne tilregnes staten.

(96)

Ifølge retspraksis skal en virksomheds midler betragtes som statsmidler, hvis staten ved at udøve sin bestemmende indflydelse på sådanne virksomheder er i stand til at styre anvendelsen af deres midler (17).

(97)

Statens mulighed for at udøve indflydelse på de enheder, der deltager i tildelingen af foranstaltningerne, betyder dog ikke, at det automatisk kan antages, at enhedernes handlinger kan tilregnes staten. Domstolen har forklaret begrebet tilregnelse nærmere i Stardust Marine  (18). Den fremførte følgende indikatorer for konstatering af, hvorvidt foranstaltninger kan tilregnes staten: Virksomheden er integreret i den offentlige forvaltning, karakteren af dens aktiviteter, og om disse udøves på markedet under normale konkurrencevilkår med deltagelse fra private erhvervsdrivende, virksomhedens juridiske status — det være sig, om den henhører under den offentlige ret eller privatrettens regler for selskaber — udstrækningen af de offentlige myndigheders kontrol med administrationen af virksomheden eller enhver anden omstændighed, som i det konkrete tilfælde indicerer, at de offentlige myndigheder er impliceret deri, eller som tværtimod sandsynliggør, at de ikke er impliceret i vedtagelsen af en foranstaltning, når der endvidere henses til dennes rækkevidde, indhold eller hermed forbundne betingelser.

(98)

Som beskrevet i betragtning (54) henviser Slovenien til Stardust Marine-dommen og hævder, at statens ejerskab af KAD og DSU ikke automatisk indebærer, at deres handlinger kan tilregnes staten. For så vidt angår Triglav Naložbe og Zavarovalnica Triglav, mener Slovenien, at disse virksomheder ikke er kontrolleret af staten, og at deres handlinger under ingen omstændigheder kan tilregnes staten. I forbindelse med tilregnelse til staten påpeger Slovenien, at alle Elans kapitalejere er privatretlige organer, hvilket efter medlemsstatens opfattelse sikrer, at disse selskaber er tilstrækkeligt uafhængige af staten.

(99)

Kommissionen påpeger foreløbig, at den kendsgerning, at et statsejet selskab er etableret som et privatretligt organ, ikke i sig selv er nok til at udelukke, at dets handlinger kan tilregnes staten. Der bør ikke sondres mellem sager, hvor støtte ydes direkte af staten, og sager, hvor den ydes af offentlige eller private organer, som staten har etableret eller udpeget til at forvalte støtten. Som beskrevet ovenfor har Domstolen fastslået, at der er en række indikatorer for tilregnelse, hvoraf spørgsmålet om, hvorvidt et selskab henhører under den offentlige ret eller privatretten, kun udgør den ene (se betragtning (97)). Det skal derfor undersøges, om der er andre forhold, som angiver, at foranstaltning 2 kan tilregnes staten.

(100)

I den henseende bemærker Kommissionen, at der er flere forhold, som viser, at staten var aktivt involveret i kapitalejernes beslutning om at indskyde yderligere kapital i støttemodtageren. Selv om Slovenien har afvist rapporter i medierne, som beskriver statens rolle i indsatsen for at redde Elan, som »løse rygter« eller »et resultat af en overdreven forenkling«, afslører sådanne rapporter offentlighedens opfattelse af regeringens industripolitik på daværende tidspunkt. Som forklaret i det følgende understøttes den opfattelse, at den slovenske regering førte en aktiv industripolitik på daværende tidspunkt, af OECD's review af virksomhedsledelse i Slovenien, som også fremhæver, at en handlingsplan for reform af virksomhedsledelse i Slovenien først blev vedtaget af regeringen næsten et år efter gennemførelsen af foranstaltning 2, nemlig i midten af 2009 (19). I juni 2008, da Elans ømtålelige situation var indlysende for offentligheden, berettede medierne om den potentielle statsstøtte til Elan. Et tysk sportsmagasin skrev den 6. juni 2008, at regeringen i henhold til rygter havde til hensigt at indskyde 5,7 mio. EUR i Elan for at kompensere for den forgangne dårlige vintersæson (20). Også de slovenske medier omtalte Elans situation og påpegede betydningen af statsstøtte for at redde arbejdspladser. Den 26. juni 2008 skrev den største kommercielle (uafhængige) tv-station, PopTv, f.eks. på sit websted, at Elans direktion og bestyrelse håbede, at staten ville løse selskabets finansielle problemer, og påpegede, at mere end 700 arbejdspladser risikerede at gå tabt, hvis staten ikke indskød kapital (21).

(101)

Som forklaret i det følgende er de offentlige myndigheders involvering eller den manglende sandsynlighed for, at de ikke var involveret, tydeligst i forbindelse med Elans største kapitalejer KAD (som tegnede sig for 57,61 % af Elans kapitalandele, da kapitaltilførslen fandt sted) og DSU (som tegnede sig for 17,34 % af Elans kapitalandele). Selv den uafhængige konsulent […] fremhævede i sin værdiansættelsesrapport af 22. december 2006 betydningen af politiske hensyn for KAD's og DSU's beslutninger (22). I forbindelse med en analyse af en mulig privatisering af Elan (dengang Skimar d.o.o.) konkluderede […], at to af ejerne, KAD og DSU, var 100 % kontrolleret af staten, og at deres beslutning om at sælge derfor sandsynligvis ville være både politisk og økonomisk motiveret.

(102)

For hver kapitalejer har Kommissionen undersøgt, om den var kontrolleret af staten, og om de midler, der blev anvendt til kapitaltilførslen, kan betragtes som statsmidler. Kommissionen har endvidere undersøgt, om beslutningen om at indskyde kapital i Elan, kan tilregnes staten. I den sammenhæng har Kommissionen især set på sammensætningen af hver kapitalejers bestyrelse, og om bestyrelsen skulle godkende tilførslen af kapital til Elan i 2008. Kommissionen har derefter undersøgt yderligere forhold, som viser, om de offentlige myndigheder var involveret i vedtagelsen af foranstaltningen, eller den manglende sandsynlighed for, at de ikke var involveret.

(103)

Kommissionen noterer sig, at Slovenien ejede alle aktier i KAD, ejeren af majoritetsandelen i Elan, da foranstaltningen blev tildelt. Den slovenske regering udpegede alle medlemmer af KAD's forretningsudvalg og bestyrelse (se betragtning (11)). I henhold til KAD's vedtægter skulle sidstnævnte godkende enhver transaktion, hvis værdi overstiger 1 % af KAD's aktiekapital. Den omhandlede kapitaltilførsel udgjorde en sådan transaktion, og KAD's bestyrelse drøftede og godkendte faktisk kapitaltilførslen til Elan på sit 134. møde den 10. juli 2008 og sit 135. møde i august 2008 (23).

(104)

Eftersom Slovenien ejer KAD, kan det antages, at staten kan udøve bestemmende indflydelse på selskabet, og at KAD's midler i princippet kan betragtes som statsmidler. Imod Sloveniens opfattelse ændres denne konklusion ikke af det forhold, at de midler, der blev anvendt til kapitaltilførslen, stammer fra udbytte, renter og andre indtægter, KAD har opnået. Anvendelsen af udbytte, renter og andre indtægter, der i stedet kunne have været betalt til staten som selskabets kontrollerende kapitalejer, repræsenterer en formindskelse af statsmidler og kan derfor betragtes som anvendelse af statsmidler (24).

(105)

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt foranstaltning 2 kan tilregnes staten, finder Kommissionen, at KAD ikke ville have tilført kapitalen, hvis de offentlige myndigheder ikke havde påvirket dets beslutning. Den stærke statslige indflydelse ses ikke kun af det forhold, at Slovenien var den eneste aktionær i KAD på daværende tidspunkt, at alle medlemmer af KAD's bestyrelse blev udnævnt af Slovenien, og at bestyrelsen faktisk skulle godkende transaktionen. Statens tætte involvering i KAD's beslutning ses også af det forhold, at repræsentanter for den slovenske regering deltager i alle møder i selskabets forretningsudvalg og bestyrelse (se betragtning (45)).

(106)

Regeringens indflydelse på KAD's beslutningsproces (og beslutningsprocessen i en anden statskontrolleret fond, genopretningsfonden SOD) med henblik på at forfølge industripolitiske mål fremhæves også i OECD's review af virksomhedsledelse i Slovenien: »De to fonde giver regeringen betydelige muligheder for at påvirke bestyrelserne og ledelsen i privatiserede virksomheder og i sidste ende spille en aktiv rolle, når der træffes beslutninger om ændring af ejerskab. Dette var tilsyneladende (i det mindste i begyndelsen) motiveret af et ønske om at styre det omfang, hvori udenlandske virksomheder fik kontrol over vigtige slovenske virksomheder og industrier. Omfanget af direkte og indirekte ejerskab har givet tidligere regeringer mulighed for at spille en meget betydelig og nogle gange uigennemskuelig rolle, hvor de påvirkede driften af store dele af Sloveniens erhvervsvirksomheder og markedet for virksomhedstilsyn.« (25)

(107)

I dokumentet »Structural Adjustments 2010 and 2011« (26) fremhæver regeringen yderligere den rolle, som KAD og den statskontrollerede genopretningsfond SOD havde spillet med henblik på at forfølge Sloveniens industripolitiske mål, f.eks. ved at yde bistand til Elan. I afsnit 2.1.1. »Oprettelse af et offentligt agentur for ledelse af statsejede virksomheder og omdannelsen af KAD og SOD« anføres følgende i ovennævnte dokument: »Omstrukturering betyder, at KAD og SOD skal fritages for alle strategiske investeringer: … — dårlige investeringer, som er blevet strategiske, fordi staten ønsker at hjælpe dem med at overvinde deres vanskeligheder (Mura og Elan)«. Oplysningen om, at KAD's investering i Elan var blevet strategisk, »fordi staten ønsker at hjælpe«Elan, er i klar modstrid med Sloveniens påstand om, at KAD træffer sine beslutninger uafhængigt (se betragtning (56)). Regeringens dokument forklarer videre, at overførslen af dårlige strategiske investeringer fra halvoffentlige organer direkte til staten først og fremmest var en personalemæssig opgave, og at omstruktureringsselskabet PDP, som var etableret af KAD og SOD, var blevet overført direkte til statsligt ejerskab, da teamet ikke længere kunne være en del af KAD og SOD  (27).

(108)

Kommissionen opfordrede Slovenien til at indgive bemærkninger til de dokumenter, der er citeret ovenfor. Slovenien gentog, at regeringen ikke havde truffet nogen beslutning om rekapitaliseringen af Elan. Slovenien påpegede, at OECD's review, som beskriver, hvordan KAD og SOD har givet regeringen betydelige muligheder for at påvirke bestyrelserne og ledelsen i privatiserede virksomheder, ikke nævner DSU, Zavarovalnica Triglav og Triglav Naložbe, og at den slovenske regerings dokument ikke nævner hverken direkte eller indirekte statslig indflydelse, for så vidt angår Zavarovalnica Triglavs eller Triglav Naložbes aktiver. Slovenien henleder endvidere opmærksomheden på et afsnit i OECD's review, som nævner, at »manglende central koordinering har hindret den effektive forvaltning af regeringens ejerskabsinteresser«. Slovenien forklarer videre, at KAD altid har været under finansministeriets ansvar, mens økonomiministeriet var ansvarligt for fremstillingssektoren, som Elan tilhører. Med hensyn til henvisningen i den slovenske regerings dokument til dårlige investeringer, der var blevet strategiske, påpeger Slovenien, at Mura, det andet eksempel på sådanne investeringer, der nævnes i dokumentet, ud over Elan, kom under konkursbehandling i oktober 2009.

(109)

Sloveniens bemærkninger afkræfter ikke ovennævnte argumenter, som viser, at de offentlige myndigheder var involveret i vedtagelsen af foranstaltningen, eller den manglende sandsynlighed for, at de ikke var involveret. Udsagnet om, at regeringen ikke var involveret i beslutningen om rekapitalisering, er blot en gentagelse. Det forhold, at OECD's review ikke specifikt nævner DSU, Zavarovalnica Triglav og Triglav Naložbe, og at det nævner den manglende centrale koordinering, ændrer ikke det samlede billede, der gives i OECD's review, nemlig at den slovenske regering foretog aktive indgreb i økonomien og forfulgte industripolitiske mål. Med hensyn til de selskaber, der ikke specifikt nævnes i OECD's review og den slovenske regerings dokument, dvs. Zavarovalnica Triglav og Triglav Naložbe, gives der flere oplysninger om den kontrol, som staten udøvede, nedenfor. Samtidig skal det erindres, at disse selskaber var minoritetskapitalejere, der kun ejede 25 % af andelene i Elan. Med hensyn til regeringens dokument er det irrelevant for vurderingen af denne sag, at et andet kriseramt selskab, der betragtede som en »strategisk investering«, gik konkurs.

(110)

På baggrund af ovennævnte konkluderes det, at KAD's kapitaltilførsel i 2008 til Elan indebærer anvendelse af statsmidler og kan tilregnes Slovenien.

(111)

Som beskrevet i betragtning (12) forvalter KAD selskabet PPS og kontrollerer dets kapitalandele. KAD-PPS's deltagelse i kapitaltilførslen skal derfor ses i samme lys som KAD's deltagelse. Godkendelsen af kapitaltilførslen på det 134. møde i KAD's bestyrelse den 10. juli 2008 omfattede også godkendelsen af kapitaltilførslen på PPS's vegne (28). Det samme gælder for den beslutning, der blevet truffet på det 135. møde i KAD's bestyrelse i august 2008.

(112)

Det konkluderes derfor, at KAD-PPS's kapitaltilførsel til Elan i 2008 indebærer anvendelse af statsmidler og kan tilregnes Slovenien.

(113)

Kommissionen bemærker, at DSU fuldt ud var direkte statsejet, da foranstaltningen blev tildelt. Dets bestyrelse består af tre medlemmer, hvoraf to udnævnes af kapitalejeren, dvs. Slovenien (se betragtning (13)). Da kapitaltilførslerne blev gennemført, var det tredje medlem også udnævnt af staten. I henhold til selskabets vedtægter træffer bestyrelsen sine beslutninger ved flertalsafstemning, og den fører tilsyn med DSU's aktiviteter. DSU's bestyrelse undersøgte og godkendte faktisk kapitaltilførslen til Elan på et ekstraordinært møde den 11. juli 2008 og ændrede delvist sin beslutning på to ekstraordinære møder den 26. august 2008 og 8. september 2008 (29).

(114)

Eftersom Slovenien ejer DSU, kan det antages, at staten kan udøve bestemmende indflydelse på selskabet, og at DSU's midler i princippet kan betragtes som statsmidler. Imod Sloveniens opfattelse ændres denne konklusion ikke af det forhold, at de midler, der blev anvendt til kapitaltilførslen, stammer fra udbytte, renter og andre indtægter, DSU har opnået, jf. betragtning (104).

(115)

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt foranstaltning 2 kan tilregnes staten, skal det bemærkes, at alle tre medlemmer af bestyrelsen på tidspunktet for tildelingen af foranstaltningen var udnævnt af Slovenien, enekapitalejeren i DSU, og at bestyrelsen på daværende tidspunkt skulle godkende transaktionen. Som anført ovenfor anerkendes den indflydelse, som politiske hensyn havde på DSU's beslutning, i værdiansættelsesrapporten af 22. december 2006 udarbejdet af […] (30). Også det forhold, at DSU sammen med KAD overførte sine andele i Elan til holdingselskabet PDP i 2010, skal ses i lyset af forklaringerne ovenfor vedrørende spørgsmålet om, hvordan den slovenske regering valgte at håndtere halvoffentlige investeringer, som var blevet strategiske, fordi staten ønskede hjælpe dem med at overvinde deres vanskeligheder. I forbindelse med de øvrige generelle omstændigheder, der talte for, at de offentlige myndigheder var involveret i vedtagelsen af foranstaltningen, eller den manglende sandsynlighed for, at de ikke var involveret, ville DSU efter Kommissionens mening ikke have indskudt kapitalen, hvis de offentlige myndigheder ikke havde påvirket selskabets beslutningsproces.

(116)

Det konkluderes derfor, at DSU's kapitaltilførsel i 2008 til Elan indebærer anvendelse af statsmidler og kan tilregnes Slovenien.

(117)

Zavarovalnica Triglav ejes ikke direkte af Slovenien. Kommissionen kan dog konstatere, at Slovenien indirekte ejer to tredjedele af Zavarovalnica Triglav (se betragtning (14)). Dets majoritetskapitalejere er ZIPZ, instituttet for pensions- og uarbejdsdygtighedsforsikring, og SOD, det slovenske skadeserstatningsselskab. Begge er 100 % statsejede. Ingen af de øvrige kapitalejere har en andel, der overstiger 1,8 %, i Zavarovalnica Triglav.

(118)

Fem af de otte medlemmer af Zavarovalnica Triglavs bestyrelse, herunder dens formand og næstformand, repræsenterer kapitalejerne og udnævnes af dem. Som beskrevet i betragtning (14) er Zavarovalnica Triglavs majoritetsejere alle 100 % statsejede selskaber. Det er derfor grundlæggende staten, der udnævner disse fem medlemmer af bestyrelsen, og bestyrelsen repræsenterer statens interesser. Kommissionen noterer sig, at det var direktionen i Zavarovalnica Triglav, som stemte for kapitalforhøjelsen på Elans generalforsamling den 28. august 2008, men at den gjorde det på den betingelse, at bestyrelsen ville godkende transaktionen. Bestyrelsen godkendte faktisk kapitaltilførslen den 4. september 2008 (31).

(119)

Eftersom Slovenien indirekte ejede to tredjedele af andelene i Zavarovalnica Triglav, kan det antages, at staten kan udøve bestemmende indflydelse på selskabet, og at Zavarovalnica Triglavs midler i princippet kan betragtes som statsmidler.

(120)

Det skal bemærkes, at staten udnævner de fleste medlemmer af Zavarovalnica Triglavs bestyrelse, herunder dens formand og næstformand, og at bestyrelsen skal godkende kapitaltilførslen.

(121)

På baggrund af de øvrige generelle omstændigheder omhandlet ovenfor, som klart taler for, at de offentlige myndigheder var involveret i vedtagelsen af foranstaltningen, eller den manglende sandsynlighed for, at de ikke var involveret, vurderes det, at foranstaltningen kan tilregnes Slovenien.

(122)

Triglav Naložbe ejes ikke direkte af Slovenien. Kommissionen kan dog konstatere, at Slovenien indirekte ejer majoriteten af kapitalandelene i Triglav Naložbe. Da foranstaltningen blev tildelt, ejede Zavarovalnica Triglav reelt 80 % af andelene i Triglav Naložbe. Zavarovalnica Triglav ejes igen indirekte hovedsagelig af Slovenien (se betragtning (14)). Slovenien besidder derfor indirekte mere end 51 % af andelene i Triglav Naložbe. Ingen af de øvrige kapitalejere har en andel, der overstiger 0,67 %, i selskabet.

(123)

De tre bestyrelsesmedlemmer repræsenterer kapitalejernes interesser og vælges af dem. Da staten indirekte er majoritetskapitalejer i Triglav Naložbe, vurderes det, at staten kan afgøre, hvem der udpeges til bestyrelsen med henblik på at repræsentere Sloveniens interesser. Triglav Naložbes bestyrelse skulle godkende kapitaltilførslen til Elan, og det gjorde den på sit syvende ekstraordinære møde den 3. september 2008 (32).

(124)

Eftersom Slovenien indirekte ejede majoriteten i Triglav Naložbe, kan det antages, at staten kan udøve bestemmende indflydelse på selskabet, og at Triglav Naložbes midler i princippet kan betragtes som statsmidler. Imod Sloveniens opfattelse ændres denne konklusion ikke af det forhold, at de midler, der blev anvendt til kapitaltilførslen, stammer fra et lån, jf. betragtning (104).

(125)

Eftersom staten udnævner alle medlemmer af Triglav Naložbes bestyrelse, og bestyrelsen havde godkendt kapitaltilførslen, og på baggrund af de øvrige generelle omstændigheder omhandlet ovenfor, som klart taler for, at de offentlige myndigheder var involveret i vedtagelsen af foranstaltningen, eller den manglende sandsynlighed for, at de ikke var involveret, vurderes det, at foranstaltningen kan tilregnes Slovenien.

(126)

Det forhold, at bestyrelserne var sammensat af Elans kapitalejere, og at de skulle godkende kapitaltilførslen i 2008, viser, at den omhandlede foranstaltning kan tilregnes staten (33).

(127)

Som anført ovenfor er der desuden tydelige tegn på statens tætte involvering i beslutningsprocessen i KAD — langt den vigtigste kapitalejer i Elan — som kontrollerede 57,61 % af kapitalen, da kapitaltilførslen fandt sted — og DSU. Disse tegn udledes af OECD's review, rapporten fra […], dokumenter offentliggjort af den slovenske regering og medierapporter.

(128)

Den parallelle adfærd hos Elans fem kapitalejere, som alle var kontrolleret af staten, er desuden et tegn på statens involvering i kapitalejernes beslutning, da det er usandsynligt, at fem private og uafhængige operatører ville have accepteret at indskyde kapital i et kriseramt selskab samtidig og på samme betingelser.

(129)

På baggrund af ovennævnte konkluderes det, at foranstaltning 2 indebærer anvendelse af statsmidler og kan tilregnes Slovenien.

(130)

For at blive betragtet som statsstøtte skal en foranstaltning være specifik eller selektiv, forstået således, at den begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner.

(131)

Det vurderes, at hele Elan-koncernen skal betragtes som støttemodtager, for så vidt angår kapitalforhøjelsen i 2008, af samme grunde som for foranstaltning 1 (se betragtning (87)-(90)). Det skal dernæst vurderes, om foranstaltningen giver støttemodtageren en fordel.

(132)

Hvis en foranstaltning opfylder kravene i det markedsøkonomiske investorprincip, foreligger der ikke en fordel. Som beskrevet ovenfor ville en markedsinvestor forsøge at maksimere forrentningen af sin formue (se betragtning (91)).

(133)

I den sammenhæng bemærker Kommissionen først, at Elan var kriseramt, jf. definitionen i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering, da foranstaltning 2 blev tildelt (se betragtning (74)). I henhold til Slovenien stod Elan desuden over for insolvens i begyndelsen af 2008 og havde en likviditetsmangel på [12,6-15 mio.] EUR.

(134)

Slovenien hævder, at Elans kapitalejere baserede deres beslutning om at tilføre yderligere kapital på en række dokumenter udarbejdet af Elan og eksterne rådgivere, og at beslutningen således var velbegrundet.

(135)

Elan udarbejdede ganske rigtigt en langsigtet plan for 2008-2012 for koncernen, men det skal bemærkes, at der i denne plan nævnes en kapitalforhøjelse på 25 mio. EUR som forudsætning for at opnå tilstrækkeligt afkast i fremtiden, og at Elans kapitalejere vurderede, at denne langsigtede plan var utilstrækkelig til at udgøre et grundlag for en sådan kapitaltilførsel. Genopretningsplanen fra august 2008 bestod primært af prognoser og gav ingen oplysninger om den planlagte kapitalforhøjelse. Både den langsigtede plan for 2008-2012 og genopretningsplanen blev udarbejdet af Elan uden inddragelse af eksterne rådgivere. Et andet dokument fremlagt af Slovenien vedrørende den anden kapitalforhøjelse var et flash-estimat fra juli 2008 af værdien af Elan udarbejdet af KAD. Dette dokument understøtter dog ikke Sloveniens argument om, at Elans kapitalejere handlede som forsigtige investorer, da Elan i henhold til dette estimat havde en negativ egenkapitalværdi på [29,5-34] mio. EUR i juli 2008, hvis eventuelle forpligtelser medregnes. Flash-estimatet fremhæver endvidere, at prognoserne i Elans langsigtede plan for 2008-2012 kan være særdeles overoptimistiske i betragtning af tidligere erfaringer, og i det tilfælde ville selskabets værdi være endnu lavere.

(136)

Slovenien fremlagde også en værdiansættelse af Elans egenkapital beregnet efter discounted cash flow-metoden. Denne værdiansættelse af egenkapitalen, som […] udarbejdede i juni 2008, tog udgangspunkt i det forhold, at Elans markedsværdi pr. 31. december 2007 stadig var positiv og udgjorde [35-40] mio. EUR. Som beskrevet ovenfor (se betragtning (70)-(74)) forværredes Elans situation drastisk i løbet af 2008. I lyset af denne udvikling må ovennævnte værdiansættelse af egenkapitalen betragtes som forældet den 28. august 2008, da Elans kapitalejere traf beslutning om kapitaltilførslen, og den kan derfor ikke anvendes til at påvise, at Elans kapitalejere handlede som forsigtige markedsinvestorer, navnlig i betragtning af omstændighederne i forbindelse med den anden kapitaltilførsel.

(137)

For at godkende kapitalforhøjelsen krævede kapitalejerne, jf. betragtning (32), at bankerne først accepterede at omlægge Elans eksisterende lån. Selv om bankerne ikke accepterede dette inden kapitalforhøjelsen, gik Elans kapitalejere videre med kapitaltilførslen, da Elan ellers ville være gået konkurs.

(138)

Hvis bankerne havde accepteret at omlægge lånene inden kapitalforhøjelsen, kunne dette have været et tegn på, at de troede, at Elan igen kunne blive rentabelt. Det var dog ikke tilfældet; tværtimod anmodede en af bankerne om en domstolsafgørelse mod Elan med henblik på at håndhæve bankens udestående. Bankens skridt kan betragtes som et tegn på, at markedet ikke troede på, at Elan igen kunne blive rentabelt.

(139)

Det skal endvidere erindres, at kapitalejerne allerede i 2007 havde indskudt 10,225 mio. EUR i Elan uden succes. Selv om kapitaltilførslen i 2007 var baseret på en såkaldt strategisk udviklingsplan, hvorunder Elan oprindeligt anmodede om investeringer på 20,2 mio. EUR, bør det præciseres, at kapitaltilførslen i 2008 på 10 mio. EUR ikke kan betragtes som en anden investeringstranche i henhold til den oprindelige strategiske udviklingsplan. Kapitaltilførslen i 2008 var nødvendig for at undgå insolvens, idet den dækkede Elans likviditetsmangel og tab og ikke var afsat til de formål, der var beskrevet i den strategiske udviklingsplan (se betragtning (23)).

(140)

Endelig bemærker Kommissionen, at alle kapitalejere var statsejede, da foranstaltningen blev tildelt. Der var altså ingen private kapitalejere, der deltog i kapitalforhøjelsen.

(141)

På baggrund af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at foranstaltning 2 ikke blev tildelt i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip og tilførte Elan en fordel.

(142)

Kommissionen kan konstatere, at støttemodtageren er aktiv på markeder, der er åbne over for konkurrence. Statsstøtte, der ydes til en sådan virksomhed, kan tilføre den en fordel i forhold andre konkurrenter, der ikke modtager sådan støtte. Imod Sloveniens opfattelse er det i den sammenhæng ikke relevant, om Elans konkurrenter havde en større markedsandel end Elan, eller om disse konkurrenter også modtog midler fra deres kapitalejere.

(143)

Når støtte, som ydes af en medlemsstat, styrker en virksomheds position i forhold til andre virksomheder, som den konkurrerer med i samhandelen inden for Unionen, må det antages, at denne samhandel påvirkes af støtten (34). Der er netop samhandel mellem medlemsstaterne med skiudstyr og marine fartøjer, som er de varer, støttemodtageren producerer og sælger.

(144)

Kommissionen konkluderer på den baggrund, at foranstaltning 2 kan fordreje konkurrencen og kan have en indvirkning på samhandelen i EU.

(145)

På baggrund af ovennævnte argumenter konkluderer Kommissionen, at foranstaltning 2 udgør statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF, til Elan. Slovenien overholdt ikke standstill-forpligtelsen i artikel 108, stk. 3, i TEUF.

(146)

Artikel 107, stk. 2 og 3, i TEUF fastsætter undtagelser fra hovedreglen om, at statsstøtte er uforenelig med det indre marked som angivet i traktatens artikel 107, stk. 1.

(147)

I den sammenhæng skal det bemærkes, at den berørte medlemsstat principielt skal godtgøre støttens forenelighed med det indre marked, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF, idet medlemsstaten skal påvise, at betingelserne for denne undtagelse er opfyldt (35).

(148)

Kommissionen har vurderet foreneligheden af foranstaltning 2 i medfør af disse undtagelser. Eftersom den omhandlede foranstaltning blev tildelt et kriseramt selskab (se afsnit 5.1 ovenfor), har Kommissionen først vurderet foreneligheden af foranstaltningen i henhold til rammebestemmelserne for redning og omstrukturering. Dernæst er det vurderet, om foranstaltningen kan betragtes som forenelig på et andet grundlag.

(149)

I henhold til punkt 33 i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering er kun kriseramte virksomheder berettigede til rednings- og omstruktureringsstøtte. Elan er berettiget, da det kunne betragtes som en kriseramt virksomhed, da den anden kapitaltilførsel fandt sted (se betragtning (74)).

(150)

I henhold til rammebestemmelserne for redning og omstrukturering skal redningsstøtte opfylde visse krav, som ikke opfyldes af den omhandlede foranstaltning:

(151)

De pågældende kapitaltilførsler skal derfor ikke betragtes som redningsstøtte.

(152)

Foranstaltningen opfylder heller ikke alle de krav til omstruktureringsstøtte, der er fastsat i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering, da der ikke er fremlagt kompenserende modydelser, som kunne have modvirket støttens skadelige virkning på samhandelsvilkårene.

(153)

I henhold til punkt 38-42 i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering skal omstruktureringsstøtte være ledsaget af kompenserende modydelser, der står i et rimeligt forhold til støttens konkurrencefordrejende virkninger og navnlig til støttemodtagerens størrelse og relative vægt på dens marked. I punkt 40 i rammebestemmelserne anføres det, at kompenserende modydelser særligt bør angå det eller de markeder, hvor virksomheden vil komme til at indtage en stærk position efter omstruktureringen. Slovenien hævder, at visse afhændelser, som Elan gennemførte i 2009 og 2010, havde en kompenserende virkning.

(154)

Med hensyn til Elans vintersportsdivision beskriver Slovenien Elan som »et af de sidste selvstændige mærker inden for vintersportsudstyr« og omtaler selskabet som »kun en [svag] konkurrent til meget større aktører på markedet« (36). Sidstnævnte karakteristik er dog ikke i overensstemmelse med Elans nuværende majoritetskapitalholders beskrivelse af selskabet. PDP påpeger, at Elan i 2010 solgte 448 000 par ski og 217 000 snowboards, at Elan tegnede sig for 13 % af den globale skiproduktion, og at det var det syvende største skimærke i verden med en markedsandel på ca. 8 % af det globale marked.

(155)

Slovenien fremlægger ikke en specifik definition af det produktmarked eller geografiske marked, som Elans vintersportsdivision er aktiv på. Som beskrevet i det følgende, under hensyntagen til de oplysninger, som Slovenien har fremlagt, og på baggrund af overvejelser vedrørende definition af marked i tidligere sager om fusioner (37) må det konkluderes, at Elan faktisk havde en betydelig markedsandel på i hvert tilfælde nogle af de relevante markeder.

(156)

For at vurdere selskabets relative vægt på de markeder, hvor det er aktivt, har Kommissionen undersøgt den tilgængelige dokumentation, herunder de strategiske dokumenter, som Elan selv har udarbejdet. Ud over tilbehør producerer Elan navnlig alpine ski og snowboards. Disse sælges på den ene side som Elan-mærkevarer til forhandlere (i det følgende benævnt »detailmarkedet«). På den anden side fungerer Elan som en producent af originaludstyr og leverer ski og snowboards til andre konkurrerende producenter (i det følgende benævnt »OEM-markedet«). Det skal bemærkes, at Kommissionen med henblik på afgørelse i sag nr. COMP/M.3765 — AMER SALOMON i december 2005 bl.a. vurderede separate produktmarkeder for forskellige typer vintersportsudstyr, herunder separate relevante produktmarkeder for alpine ski og for snowboards samt OEM-markedet for alpine ski. Detailmarkederne for vintersportsudstyr blev betragtet som nationale, mens det blev vurderet, at OEM-markedet mindst omfattede EØS-området (38). I Elans udviklingsplan for OEM-markedet for ski 2006-2010 angiver selskabet, at dets globale markedsandel af OEM-produktionen af ski var 21 % i 2005, og forklarer »[…]«. I henhold til Elans udviklingsplan for sportsartikler 2006-2010 betragtede Elan sig selv som verdens førende producent af snowboards med en produktion på 268 000 enheder i 2005, hvilket svarede til en markedsandel på 16 %. Størstedelen af denne produktion vedrører OEM-markedet, mens 30 000 snowboards blev solgt under Elan-mærket i 2005. Med hensyn til ski af Elan-mærket havde Elan i henhold til sin udviklingsplan for 2006-2010 (gennemtrængningsstrategi for Elan-mærket med fokus på markeder og mærkevarer) en global markedsandel på 7,5 %, hvilket gjorde Elan til den syvende største producent i verden. I dokumentet fremhæves det dog, at selskabet troede, at det på mellemlang sigt kunne blive et af de bedste fem mærker, og forklarede, at […].

(157)

Da vintersportsdivisionen tegner sig for langt den største del af Elans indtjening, og i betragtning af Elans stærke position inden for i hvert fald nogle dele af markedet for vintersportsudstyr, jf. ovennævnte, burde man have gennemført kompenserende modydelser på særligt dette område. Undersøgelsen af de elementer, som vintersportsdivisionen i henhold til Slovenien havde gennemført som kompenserende modydelser, var den eneste afhændelse salget af en Elans andel på [17,5-20 %] af selskabets joint venture-partner inden for distribution Dal Bello Sports (i det følgende benævnt Dal Bello) i USA. Elans afhændelse var resultatet af ophøret af dets joint venture inden for markedsføring og distribution med Dal Bello i Nordamerika. Elan hævder, at ophøret af dette samarbejde førte til en nedgang i Elans salg i Canada og USA, og opfatter dette som en »kompenserende virkning«.

(158)

Det bør først bemærkes, at hverken den langsigtede plan for 2008-2012 eller genopretningsplanen nævner salget af andelen i Dal Bello. Salget kan derfor ikke betragtes som »en integreret del af omstruktureringen«, som krævet i punkt 40 i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering. En nærmere undersøgelse af transaktionen viser faktisk, at markedsførings- og distributionssamarbejdet ophørte på Dal Bellos initiativ. Slovenien medgav, at»Elans problemer i 2008 og Dal Bellos ønske om at finde en mere pålidelig partner på lang sigt førte til en drøftelse vedrørende ophøret af et ellers succesrigt samarbejde. Disse drøftelser resulterede den 14. december 2009 i en aftale om ophøret af parternes joint venture …«. Alene i lyset af dette kan Elans afhændelse ikke betragtes som en kompenserende modydelse.

(159)

Indskrænkning af salget, som fører til et fald i støttemodtagerens markedsandel, kan under andre omstændigheder udgøre en kompenserende modydelse, men Kommissionen bemærker, at den pågældende transaktion i den omhandlede sag vedrørte detailmarkedet, som tidligere blev betragtes som nationalt af Kommissionen (39), og at Elans salg af ski kun blev reduceret på det nordamerikanske marked og ikke på de europæiske markeder. Reduktionen kan derfor ikke kompensere for fordrejninger, der er skabt inden for EØS. Det pågældende joint venture var desuden aktivt inden for markedsføring og distribution af ski, ikke produktion af ski. Elans kerneaktivitet er dog produktion af ski og snowboards. Kun afhændelser inden for en støttemodtagers hovedmarked kan betragtes som kompenserende modydelser.

(160)

Slovenien har også hævdet, at reduktionen af antallet af medarbejdere beskæftiget med produktion af ski og de lavere investeringer i markedsføring kunne betragtes som kompenserende modydelser.

(161)

Som det også dokumenteres ved Elans langsigtede plan og genopretningsplan, skal disse foranstaltninger betragtes som simple rationaliseringsforanstaltninger, der har til formål at sænke omkostningerne og øge effektiviteten med henblik på at genopnå finansiel rentabilitet. Foranstaltningerne blev ikke iværksat for at reducere Elans markedstilstedeværelse eller modvirke fordrejninger af konkurrencen, der er opstået som følge af den støtte, Elan har modtaget.

(162)

Slovenien hævder, at følgende afhændelser havde en kompenserende virkning inden for den marine sektor: I 2009 solgte Elan to virksomheder med aktiviteter inden for chartering af lystbåde, Elan Yachting d.o.o. og Elan Marine Charter d.o.o. I 2010 solgte man Elan Brod d.o.o., en virksomhed beliggende i Kroatien, som primært producerede motorbåde. Slovenien hævder, at disse virksomheder ikke strukturelt var tabsgivende, at Elan Yachting d.o.o.'s og Elan Marine Charter d.o.o.'s charteraktiviteter støttede udbredelsen af Elans lystbåde på Elans primære markeder, og at tilbagetrækningen fra motorbådsmarkedet i væsentlig grad reducerede Elans tilstedeværelse på markedet for både til fritid og sport.

(163)

Kommissionen minder om, at kompenserende modydelser i henhold til punkt 40 i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering særligt bør angå det eller de markeder, hvor virksomheden vil komme til at indtage en stærk position efter omstruktureringen. Afskrivninger og nedlæggelse af tabsgivende aktiviteter, der under alle omstændigheder ville være nødvendige for igen at gøre virksomheden levedygtig, betragtes ikke som en indskrænkning af virksomhedens kapacitet med henblik på vurderingen af de kompenserende modydelser.

(164)

Det skal erindres, at den marine virksomhed ikke er Elans hovedaktivitet. Selskabet genererer en betydelig højere andel af sin omsætning i vintersportsdivisionen. I henhold til den finansielle prognose for 2011 forventedes den samlede indtjening for den marine division kun at nå op på [20-24] mio. EUR sammenlignet med [58-68] mio. EUR i vintersportsdivisionen. Vintersportsdivisionen modtog også den største del (5,924 mio. EUR) af kapitaltilførslen på 10 mio. EUR i Elan. I medfør af punkt 40 i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering er det tvivlsomt, om afhændelserne i den marine division overhovedet kan anses for kompenserende modydelser, da det marine marked, som også forklaret i det følgende, ikke er det marked, hvor virksomheden vil komme til at indtage den stærkes position efter omstruktureringen.

(165)

For fuldt ud at forstå Sloveniens argumenter har Kommissionen ikke desto mindre undersøgt, i hvilket omfang Slovenien kunne hævde, at der er truffet kompenserende modydelser i den marine division. Inden omstruktureringen beløb Elans maksimale produktionskapacitet sig til [280-330] sejlbåde og [45-55] motorbåde. Slovenien fremlægger ikke en specifik definition af det marine produktmarked eller de geografiske markeder, hvori selskabets relative vægt kan måles. I sine indgivelser taler det om en reduktion af Elans tilstedeværelse på »markedet for både til fritid og sport« og henviser samtidig til selskabets tilbagetrækning fra »markedssegmentet for motorbåde«.

(166)

Analysen af de foreliggende dokumenter, herunder strategiske dokumenter udarbejdet af Elan selv, vedrørende Elan Marine-divisionens position i konkurrencen giver yderligere indsigt i selskabets relative vægt på det marine marked. I Elans udviklingsplan for den marine division 2006-2010 anføres det, at verdensmarkedet for alle nye både beløb sig til ca. 25 mia. EUR, hvoraf 80 % var motorbåde, og 20 % var sejlbåde, og at det samme forhold gælder for Europa. Elan beskrev markedet som »særdeles fragmenteret« og anslår, at selskabets sejlbådsprogram tegner sig for en markedsandel i EU på ca. [0-5] %, og at motorbådsprogrammet tegner sig for << 1 %. I udviklingsplanen angives det dog også, at der findes forskellige markedssegmenter, der er kendetegnet ved forskellige konkurrencevilkår, herunder adgangsbarrierer. I Elans langsigtede plan for Skimar-koncernen 2008-2012 fra juni 2008 segmenteredes bådmarkedet efter bådlængde, og det oplystes, at konkurrencen var hårdest i segmentet for småbåde (30 fod), mens Elan producerede og solgte mellemstore både på 30-50 fod og havde planer om at udvikle nye modeller […]. Den tydeligste angivelse af Elans markedsandel inden for det segment, hvor det i henhold til selskabet selv konkurrer, er hentet fra en præsentation af Elans nuværende majoritetskapitalejer PDP: »I 2010 solgte Elan i segmentet for sejlbåde på 32-60 fod (som repræsenterer 20 % af lystbådsmarkedet) 122 både og opnåede dermed en markedsandel på 5,2 %«. Det virker plausibelt, at markedet som udgangspunkt segmenteres efter kriterier, som f.eks. fremdriftstype (sejl eller motor) og størrelse. Da der ikke er indvendinger mod dette, kan Kommissionen, for så vidt angår denne afgørelse, acceptere PDP's vurdering af, at Elan havde en markedsandel på > 5 % på det fragmenterede sejlbådsmarked.

(167)

Selv om Elans afhændelser i den marine division kunne indgå i Kommissionens vurdering af forenelighed, ville kompenserende modydelser i den marine division derfor kun kunne træffes i forbindelse med produktion af sejlbåde, som tydeligvis var den marine divisions hovedaktivitet, hvor selskabet som nævnt havde en ikke-ubetydelig andel af det marked, som Elan betegner som særdeles fragmenteret. Afhændelsen af de charteraktiviteter, der højst indirekte støttede Elans salg af lystbåde, og afhændelsen af motorbådsproduktionen, en sektor, som Elan forlod ved sit salg af Elan Brod d.o.o., er derfor ikke i overensstemmelse med punkt 40 i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering. Med hensyn til motorbåde begyndte Elan først at producere sådanne både i 2002, idet man ønskede at udnytte selskabets ry inden for sejlbådssektoren til produktionen af motorbåde. Salget toppede dog med 50 motorbåde i 2006 og 2007, hvorefter det faldt til [25-29] både i 2008 og kun [7-9] både i 2009.

(168)

I Sloveniens dokumenter fremhæves det også, at Elans kapitalejere og bankerne betragtede de afhændede aktiviteter som ikke-kerneaktiviteter (40). Det skal dog også bemærkes, at salget af Elans datterselskaber ikke havde til formål at modvirke eventuelle fordrejninger af konkurrencen. Alle tre datterselskaber var tabsgivende, da de blev solgt, og i årene forud for salget. Slovenien oplyste Kommissionen, at det samlede (kombinerede) nettoresultat for Elan Yachting d.o.o. og Elan Marine Charter d.o.o. var et tab på 157 000 EUR i 2007, et tab på 100 000 EUR i 2008 og et tab på 57 000 EUR i 2009. Også Elan Brod d.o.o. led tab i hele perioden, nemlig 58 000 EUR i 2006, 436 000 EUR i 2007, 1 mio. EUR i 2008 og 1,5 mio. EUR i 2009. På baggrund af disse tal lyder Sloveniens udsagn om, at selskaberne ikke strukturelt var tabsgivende, blot som et selvforsvar. Som anført ovenfor betragtes afskrivninger og nedlæggelse af tabsgivende aktiviteter, der under alle omstændigheder ville være nødvendige for igen at gøre virksomheden levedygtig, ikke som en indskrænkning af virksomhedens kapacitet med henblik på vurderingen af de kompenserende modydelser. De høje tab, som de tre solgte marine datterselskaber havde lidt, og den alvorlige fortsatte nedgang i Elan Brod d.o.o. viser dog, at afhændelserne under alle omstændigheder var nødvendige for igen at gøre selskabet levedygtigt og kan derfor ikke betragtes som kompenserende modydelser.

(169)

Kommissionen konkluderer derfor, at Elans afhændelser og dets reduktion i antallet af medarbejdere og markedsføringsudgifterne ikke kan betegnes som kompenserende modydelser. Da der ikke blev gennemført kompenserende modydelser, heller ikke i henhold til punkt 56 i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering, som fastlægger, at betingelserne for godkendelse af støtte kan være mindre strenge i støtteberettigede områder med hensyn til modydelser, må Kommissionen konkludere, at rammebestemmelsernes krav ikke er opfyldt med hensyn til nødvendigheden af at gennemføre kompenserende modydelser. Da kravene til forenelig omstruktureringsstøtte i rammebestemmelserne er kumulative, kan anvendeligheden af rammebestemmelserne udelukkes, hvis kun ét krav ikke opfyldes. Kommissionen vurderer ikke, om de øvrige krav er opfyldt. På baggrund af ovennævnte konkluderes det, at foranstaltning 2 ikke kan betragtes som forenelig i medfør af rammebestemmelserne for redning og omstrukturering.

(170)

Undtagelserne i artikel 107, stk. 2, i TEUF finder ikke anvendelse i den aktuelle sag, fordi foranstaltningen ikke har en social karakter, ikke er blevet givet til enkelte forbrugere, ikke har til formål at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre begivenheder, og fordi den ikke er blevet givet til støtte for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling.

(171)

Yderligere undtagelser er fastlagt i artikel 107, stk. 3, i TEUF.

(172)

Det fremgår af artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF, at »støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse«, kan betragtes som forenelig med det indre marked. Elan er beliggende i en region, der er berettiget til støtte i medfør af artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF (41). Foreneligheden af statsstøtte til støtteberettigede områder reguleres af regionalstøtteretningslinjerne (42). I henhold til regionalstøtteretningslinjerne må der i princippet kun ydes støtte til virksomheder, der ikke er kriseramte. Elan var dog kriseramt, da foranstaltningen blev tildelt (se betragtning (74)). Foranstaltning 2 kan derfor ikke betragtes som forenelig regionalstøtte.

(173)

I lyset at det ovenstående konkluderer Kommissionen, at støtten ikke er omfattet af undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF.

(174)

I artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF hedder det, at »støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi« kan betragtes som forenelig med det indre marked.

(175)

Kommissionen bemærker, at den pågældende støtte ikke var udformet til at fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, og Kommissionen har heller ikke fundet bevis for, at den er udformet til at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i den slovenske økonomi.

(176)

I lyset at det ovenstående konkluderer Kommissionen, at støtten ikke er omfattet af undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF.

(177)

Af artikel 107, stk. 3, litra d), i TEUF fremgår, at støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven kan betragtes som værende forenelig med TEUF, når den ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene i Unionen i et omfang, der strider mod de fælles interesser. Denne artikel gælder tydeligvis ikke for den aktuelle sag.

(178)

I henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kan der gives tilladelse til statsstøtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Kommissionen har udarbejdet en række retningslinjer og meddelelser, der forklarer, hvordan den vil anvende undtagelsen i denne artikel. Eftersom den omhandlede foranstaltning blev tildelt et kriseramt selskab, har Kommissionen kun vurderet foreneligheden af foranstaltningen i henhold til rammebestemmelserne for redning og omstrukturering. Ingen af de øvrige retningslinjer og meddelelser gælder for den omhandlede foranstaltning.

(179)

Den omhandlede støtte udgør således uforenelig statsstøtte.

(180)

I henhold til TEUF og Domstolens faste retspraksis er Kommissionen, når den har fundet støtte uforenelig med det indre marked, kompetent til at beslutte, at den pågældende stat skal ophæve eller ændre den (43). Ifølge Domstolens faste retspraksis har en stats forpligtelse til at ophæve den støtte, som Kommissionen anser for at være uforenelig med det indre marked, til formål at genetablere den tidligere situation (44). I den sammenhæng har Domstolen fastslået, at dette mål er nået, når modtageren har tilbagebetalt de beløb, der er tildelt som ulovlig støtte, hvorved den fordel fortabes, som selskabet har haft i forhold til sine konkurrenter på markedet, og den situation, der herskede på markedet, før støtten blev ydet, er genskabt (45).

(181)

I overensstemmelse med retspraksis hedder det i artikel 14 i procedureforordningen, at »I negative beslutninger om ulovlig støtte bestemmer Kommissionen, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren«.

(182)

Eftersom den omhandlede foranstaltning udgør ulovlig og uforenelig støtte, skal støtten tilbagebetales for at genoprette markedssituationen fra før ydelsen af støtten. Tilbagebetaling skal finde sted fra det tidspunkt, hvor støttemodtageren opnåede fordelen, dvs. da støtten blev stillet til rådighed for støttemodtageren, og der bør betales renter, indtil beløbene er tilbagebetalt.

(183)

Kapitaltilførslen i 2008 skal tilbagebetales i sin helhed, da de beslutninger, som blev truffet af alle de fem enheder, der deltog i transaktionen, kan tilregnes staten. Kapitaltilførslen udgjorde i alt 10 mio. EUR, hvoraf 5,924 mio. EUR blev tilført Elan Winter Sport, og 4,076 mio. EUR blev tilført Elan Marine. Disse to selskaber blev dog fusioneret ind i moderselskabet Elan i juni 2010. Rente for tilbagebetaling beregnes fra den dato, hvor kapitalen faktisk blev stillet til rådighed for støttemodtageren, dvs. den 8. september 2008.

(184)

Kapitaltilførslen til fordel for Elan, som kapitalejerne traf beslutning om i januar 2007 (foranstaltning 1), udgør ikke statsstøtte, da kapitalejernes beslutning var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

(185)

Kapitaltilførslen til fordel for Elan, som kapitalejerne traf beslutning om i august 2008 (foranstaltning 2), udgør statsstøtte. Statsstøtten er ikke forenelig med det indre marked. Den opfylder ikke kravene i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering. Heller ingen af bestemmelserne i artikel 107, stk. 2 og 3, i TEUF opfyldes. Kapitaltilførslen på 10 mio. EUR skal derfor tilbagesøges fra Elan sammen med renter —

a)

det samlede beløb (hovedstol og renter), der skal tilbagesøges fra støttemodtageren

b)

en detaljeret beskrivelse af allerede trufne og planlagte foranstaltninger med henblik på at efterkomme denne afgørelse

c)

dokumentation for, at støttemodtageren har fået påbud om at tilbagebetale støtten.