21.3.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 85/15

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 19. marts 2014

om et specifikt kontrol- og inspektionsprogram for fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, sværdfisk i Middelhavet og sardin og ansjos i den nordlige del af Adriaterhavet

(meddelt under nummer C(2014) 1717)

(2014/156/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 95, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1224/2009 finder anvendelse på alle aktiviteter, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik, og som udføres på medlemsstaternes område eller i EU-farvande eller af EU-fiskerfartøjer eller, uden at det berører flagmedlemsstatens primære ansvar, af medlemsstaternes statsborgere, og fastsætter bl.a., at medlemsstaterne skal sikre, at kontrol, inspektion og håndhævelse udføres uden forskelsbehandling med hensyn til sektorer, fartøjer eller personer og på basis af risikostyring.

(2)	Ved Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 (2) fastsættes der generelle regler for Unionens anvendelse af en flerårig genopretningsplan for almindelig tun (Thunnus thynnus), som Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) har fremsat henstilling om.

(3)	Ved Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 (3) fastsættes der regler vedrørende tekniske foranstaltninger, forvaltningsplaner og specifikke foranstaltninger gældende for stærkt vandrende arter med henblik på bevarelse, forvaltning og udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer.

(4)

På sit 37. årsmøde i maj 2013 vedtog Den Almindelige Kommission for Fiskeriet i Middelhavet (GFCM) henstilling GFCM 37/2013/1 (4) om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter små pelagiske bestande i GFCM's geografiske underområde 17 (den nordlige del af Adriaterhavet) og om midlertidige bevarelsesforanstaltninger for fiskeriet efter små pelagiske bestande i underområde 18 (den sydlige del af Adriaterhavet).

(5)

På sit årsmøde i 2011 vedtog ICCAT henstilling [11-03] (5) vedrørende forvaltningsforanstaltninger for sværdfisk i Middelhavet. Bestemmelser i henstillinger, der er vedtaget af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, er bindende for medlemsstaterne og derfor relevante for nærværende afgørelse, som vedrører medlemsstaternes planlægning og gennemførelse af kontrol og inspektion af de aktiviteter, der udøves inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

(6)

I henhold til artikel 95 i forordning (EF) nr. 1224/2009 kan Kommissionen i samråd med de berørte medlemsstater fastsætte, hvilke fiskerier der skal omfattes af et specifikt kontrol- og inspektionsprogram. Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram skal indeholde mål, prioriteringer og procedurer samt benchmarks for inspektionsaktiviteterne, som skal fastlægges på grundlag af risikostyring og revideres med jævne mellemrum på grundlag af en analyse af de opnåede resultater. De berørte medlemsstater skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det specifikke kontrol- og inspektionsprogram gennemføres, især hvad angår de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer og de perioder og områder, hvor de skal anvendes.

(7)

I artikel 95, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009 fastsættes det, at det specifikke kontrol- og inspektionsprogram skal indeholde benchmarks for inspektionsaktiviteterne, der skal udarbejdes på basis af risikostyring. Med henblik herpå bør der fastlægges fælles risikovurderings- og risikostyringskriterier for kontrol, inspektion og verifikation, således at der rettidigt kan foretages risikoanalyser og overordnede vurderinger af relevante kontrol- og inspektionsoplysninger. De fælles kriterier skal sikre en harmoniseret strategi for inspektion og verifikation i alle medlemsstaterne og skabe lige vilkår for alle operatører.

(8)	Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram bør indføres for perioden fra den 16. marts 2014 til den 15. marts 2018 og bør gennemføres af Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Malta, Portugal og Slovenien.

(9)

I henhold til artikel 98, stk. 1 og 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 (6) skal medlemsstaternes ansvarlige myndigheder indføre en risikobaseret metode til udvælgelse af fartøjer til inspektion, idet alle tilgængelige oplysninger udnyttes, jf. dog bestemmelserne i flerårige planer, og på basis af en risikobaseret kontrol- og håndhævelsesstrategi gennemføre de nødvendige inspektionsaktiviteter på en objektiv måde for at forebygge, at fiskevarer fra fiskeri, der ikke er foreneligt med den fælles fiskeripolitiks regler, opbevares om bord, omlades, landes, forarbejdes, transporteres, oplagres eller markedsføres.

(10)

EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA), der er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 (7), har til opgave at samordne gennemførelsen af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram efter en fælles ressourceanvendelsesplan, som gennemfører mål, prioriteringer, procedurer og benchmarks gældende for inspektionsaktiviteter, der er fastlagt i det specifikke kontrol- og inspektionsprogram, og at udpege de kontrol- og inspektionsressourcer, som de berørte medlemsstater kunne slå sammen. Sammenhængen mellem de procedurer, der er fastlagt i det specifikke kontrol- og inspektionsprogram, og dem, der er fastlagt i den fælles ressourceanvendelsesplan, bør derfor præciseres.

(11)

For at harmonisere kontrol- og inspektionsprocedurerne for fiskeriet efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, sværdfisk i Middelhavet og sardin og ansjos i den nordlige del af Adriaterhavet, og for at det skal lykkes at gennemføre de flerårige planer og forvaltningsforanstaltninger for disse bestande og fiskeriet efter disse bestande, bør der udarbejdes regler for de kontrol- og inspektionsaktiviteter, som skal gennemføres af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, herunder for gensidig adgang til relevante oplysninger. Med henblik herpå bør der fastsættes målbenchmarks og mål, som fastlægger, hvor vidtrækkende kontrol- og inspektionsaktiviteterne skal være, og hvilke aktiviteter der først og fremmest skal kontrolleres og inspiceres.

(12)

De berørte medlemsstaters fælles inspektions- og overvågningsaktiviteter bør gennemføres i overensstemmelse med fælles ressourceanvendelsesplaner udarbejdet af EFCA for at sikre ensartede kontrol-, inspektions- og overvågningsmetoder og bidrage til en bedre koordinering af de kontrol-, inspektions- og overvågningsaktiviteter, som udføres af de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder.

(13)	Resultaterne af anvendelsen af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram bør vurderes ved hjælp af årlige evalueringsrapporter, som hver berørt medlemsstat forelægger for Kommissionen og EFCA.

(14)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er fastsat i samråd med de berørte medlemsstater. Denne afgørelse bør derfor rettes til disse medlemsstater.

(15)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og definitioner

Ved denne afgørelse indføres der et specifikt kontrol- og inspektionsprogram for fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, sværdfisk i Middelhavet og sardin og ansjos i den nordlige del af Adriaterhavet.

I det følgende henvises der til det østlige Atlanterhav, Middelhavet og den nordlige del af Adriaterhavet som »de berørte områder«.

Med henblik på denne afgørelse forstås der ved:

a)	»Den nordlige del af Adriaterhavet«: det område, der er defineret som sådan i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 (8).

b)	»Middelhavet«: FAO-underområde 37.1, 37.2 og 37.3 (FAO — FN's Levnedsmiddel-og Landbrugsorganisation)

c)	»Det østlige Atlanterhav«: ICES-underområde VII, VIII, IX og X som defineret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 (9) (ICES — Det Internationale Havundersøgelsesråd) og FAO-afsnit 34.1.2.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram omfatter navnlig følgende aktiviteter:

a)	fiskeri som defineret i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 i de berørte områder

b)	fiskerirelaterede aktiviteter, herunder opdræt, vejning, forarbejdning, afsætning, transport og oplagring af fiskevarer

c)	sportsfiskeri og rekreativt fiskeri

d)	import som defineret i artikel 2, nr. 11), i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (10)

e)	eksport som defineret i artikel 2, nr. 13), i forordning (EF) nr. 1005/2008.

2.   Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram anvendes indtil den 15. marts 2018.

3.   Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram gennemføres af Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Malta, Portugal og Slovenien (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«).

KAPITEL II

MÅL, PRIORITERINGER, PROCEDURER OG BENCHMARKS

Artikel 3

Mål

1.   Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram skal sikre en ensartet og effektiv gennemførelse af bevarelses- og kontrolforanstaltningerne for de bestande, der er omhandlet i artikel 1.

2.   Kontrol- og inspektionsaktiviteter, der udføres inden for rammerne af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram, skal navnlig have til formål at sikre overensstemmelse med følgende:

a)	forvaltningen af fiskerimuligheder og eventuelle særlige betingelser i forbindelse hermed, herunder overvågningen af kvoteudnyttelse, fiskeriindsatsordning og de tekniske foranstaltninger, der gælder i de berørte områder

b)	rapporteringsforpligtelser for fiskeri, særlig når det gælder pålideligheden af de registrerede og rapporterede oplysninger

c)	forpligtelsen til at lande alle fangster gældende for de bestande og de områder, der er berørt af denne afgørelse, og som er omfattet af landingsforpligtelsen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (11)

d)	specifikke bestemmelser vedtaget af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer vedrørende de bestande og områder, der er berørt af denne afgørelse.

Artikel 4

Prioriteringer

1.   De berørte medlemsstater udfører i henhold til artikel 4, nr. 18, i forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 98 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 om kontrol og inspektion af fiskeri, der udøves af fiskerfartøjer, og fiskerirelaterede aktiviteter, der udøves af andre operatører, på grundlag af en risikostyringsstrategi.

2.   Hvert fiskerfartøj, gruppe af fiskerfartøjer, kategori af fiskeredskaber, operatør eller fiskerirelaterede aktivitet underkastes for hver bestand, der er omhandlet i artikel 1, kontrol og inspektion i henhold til den prioritering, der er fastlagt i stk. 3.

3.   Hver berørt medlemsstat fastsætter en prioritering på grundlag af resultaterne af den risikovurdering, som gennemføres efter procedurerne i artikel 5.

Artikel 5

Procedurer for risikovurdering

1.   De berørte medlemsstater vurderer risikoen med hensyn til de berørte bestande og område(r) på grundlag af tabellen i bilag I.

2.   Ved risikovurderingen vurderer hver berørt medlemsstat på grundlag af tidligere erfaringer og ud fra alle tilgængelige og relevante oplysninger sandsynligheden for, at reglerne ikke overholdes, og i så fald de mulige følger heraf. Ved at kombinere disse faktorer vurderer hver berørt medlemsstat risikoen (som »meget lav«, »lav«, »middel«, »høj« eller »meget høj«) for hver af de nævnte inspektionskategorier i artikel 4, stk. 2.

3.   Hvis et fiskerfartøj fører et flag tilhørende en medlemsstat, som ikke er en af de berørte medlemsstater, eller hvis et tredjelandsfiskerfartøj fisker i de områder, der er omhandlet i artikel 1, fastsættes der et risikoniveau for det pågældende fartøj i henhold til stk. 3. Hvis der ingen oplysninger foreligger, og hvis ikke dets flagstatsmyndigheder som krævet i henhold til artikel 9 fremlægger resultatet af den risikovurdering, som de selv har gennemført i henhold til artikel 4, stk. 2 og 3, og som fører til et andet risikoniveau, betragtes det pågældende fartøj som et fartøj, hvortil der er knyttet en »meget høj« risiko.

Artikel 6

Risikostyringsstrategi

1.   Hver berørt medlemsstat fastlægger på grundlag af sin risikovurdering en risikostyringsstrategi, som har til formål at sikre, at reglerne overholdes. Denne strategi omfatter udvælgelse, beskrivelse og tildeling af passende, omkostningseffektive kontrolinstrumenter og inspektionsressourcer, der er tilpasset den type risiko, og det skønnede risikoniveau, der er tale om, samt opfyldelsen af målbenchmarks.

2.   Den i stk. 1 omhandlede risikostyringsstrategi koordineres på regionalt plan ved hjælp af en fælles ressourceanvendelsesplan som omhandlet i artikel 2, litra c), i forordning (EF) nr. 768/2005.

Artikel 7

Sammenhængen med procedurerne for de fælles ressourceanvendelsesplaner

1.   Inden for rammerne af en fælles ressourceanvendelsesplan meddeler hver berørt medlemsstat i givet fald EFCA resultaterne af den risikovurdering, som medlemsstaten har udført i henhold til artikel 5, stk. 3, med angivelse af de anslåede risikoniveauer med dertil svarende inspektionsmål.

2.   Hvor det er relevant, ajourføres de i stk. 1 omhandlede risikoniveauer og inspektionsmål med de oplysninger, som indsamles i forbindelse med den fælles inspektion og overvågning. EFCA underrettes straks efter afslutningen af hver ajourføring.

3.   EFCA anvender oplysningerne fra de berørte medlemsstater til at koordinere risikostyringsstrategien på regionalt plan, jf. artikel 6, stk. 2.

Artikel 8

Målbenchmarks

1.   Uden at dette berører de målbenchmarks, der er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 1224/2009 og i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1005/2008, fastsættes der målbenchmarks for fiskerfartøjer, faststående net eller andre operatører, hvortil der er knyttet en »høj« eller en »meget høj« risiko, som anført i bilag II.

2.   For nogle af de arter, der er omfattet af denne afgørelse, fastsættes der kontrolmål for samtlige risikoniveauer i bilag II.

3.   Målbenchmarks for fiskerfartøjer, faststående net eller andre operatører, hvortil der er knyttet en »meget lav«, »lav« eller »middel« risiko, fastlægges af de berørte medlemsstater gennem det nationale kontrolhandlingsprogram, der er omhandlet i artikel 46 i forordning (EF) nr. 1224/2009, og de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i samme forordnings artikel 95, stk. 4.

4.   Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaten i stedet anvende andre målbenchmarks, som indebærer en højere grad af overholdelse af reglerne, forudsat at:

a)	en indgående analyse af fiskeriet eller de fiskerirelaterede aktiviteter og spørgsmål vedrørende håndhævelse berettiger til at fastsætte målbenchmarks, der indebærer en højere grad af overholdelse af reglerne

b)

de benchmarks, som indebærer en højere grad af overholdelse af reglerne, meddeles Kommissionen, og sidstnævnte ikke gør indsigelse mod dem inden for en frist på 90 dage, at de ikke er diskriminerende, og at de ikke påvirker mål, prioriteringer og risikobaserede procedurer, som er fastlagt i det specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

5.   Samtlige målbenchmarks og mål vurderes hvert år på grundlag af de evalueringsrapporter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, og revideres i givet fald i forbindelse med den evaluering, der er omhandlet i artikel 13, stk. 4.

6.   Hvor det er relevant, gennemføres de målbenchmarks, der er omhandlet i denne artikel, ved hjælp af en fælles ressourceanvendelsesplan.

KAPITEL III

GENNEMFØRELSE

Artikel 9

Samarbejde medlemsstaterne imellem og med tredjelande

1.   De berørte medlemsstater samarbejder med hinanden om gennemførelsen af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

2.   Når det er relevant, samarbejder alle de øvrige medlemsstater med de berørte medlemsstater.

3.   Medlemsstaterne kan samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder om gennemførelsen af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

Artikel 10

Fælles inspektion og overvågning

1.   For at gøre deres nationale fiskerikontrolsystemer mere effektive og virkningsfulde gennemfører de berørte medlemsstater fælles inspektion og overvågning i farvande under deres jurisdiktion og, hvor det er relevant, på deres område. Sådanne aktiviteter gennemføres i givet fald inden for rammerne af de fælles ressourceanvendelsesplaner, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 768/2005.

2.   Hvad angår fælles inspektion og overvågning, skal de pågældende medlemsstater:

a)	sørge for, at embedsmænd fra andre berørte medlemsstater tilbydes at deltage i fælles inspektions- og overvågningsaktiviteter

b)	fastlægge fælles operative procedurer for deres overvågningsfartøjer

c)	udpege kontaktpunkter som omhandlet i artikel 80, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009, hvis det er relevant.

3.   Embedsmænd og EU-fiskerikontrollører kan deltage i den fælles inspektion og overvågning.

Artikel 11

Dataudveksling

1.   Med henblik på gennemførelse af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram sikrer hver berørt medlemsstat direkte elektronisk udveksling af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 111 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og i bilag XII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011, med andre berørte medlemsstater og med EFCA.

2.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal have relation til fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter udøvet i de områder, der er omfattet af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

Artikel 12

Oplysninger

1.   I afventning af en fuldstændig gennemførelse af afsnit XII, kapitel III, i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender hver berørt medlemsstat elektronisk i overensstemmelse med det format, der er angivet i bilag III til nærværende afgørelse, Kommissionen og EFCA følgende oplysninger:

a)	identifikationsoplysninger for hver kontrol eller inspektion, der er gennemført med angivelse af dato og type

b)	identifikation af hvert fiskerfartøj (EU-flåderegisternummer), faststående net, køretøj eller operatør (selskabets navn), som har været genstand for kontrol eller inspektion

c)	hvilken type fiskeredskab der er inspiceret, når det er relevant, og

d)

hvis der er konstateret en eller flere alvorlige overtrædelser: i) hvilken type overtrædelse, der er tale om, med angivelse af ii) aktuel status med hensyn til opfølgning af den eller de konstaterede overtrædelser (navnlig om sagen er ved at blive undersøgt, om der er tale om en verserende retssag eller en appel) og iii) eventuelle sanktioner pålagt som følge af overtrædelserne: bødestørrelse, værdi af beslaglagt fisk og/eller redskaber, antal point tildelt i henhold til artikel 126, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011, eller andre typer af sanktioner.

2.   Oplysningerne i stk. 1 meddeles for hver kontrol eller inspektion og skal fortsat anføres og ajourføres i hver rapport, indtil sagerne er afsluttet i henhold til den berørte medlemsstats lovgivning. Hvis der ikke træffes foranstaltninger, efter at der er konstateret en alvorlig overtrædelse, skal der vedlægges en forklaring.

3.   Når det gælder fiskeriet efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet og sværdfisk i Middelhavet, skal de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, sendes elektronisk til Kommissionen og EFCA den 15. september og ajourføres den 31. januar det følgende år.

4.   Når det gælder fiskeriet efter sardin og ansjos i den nordlige del af Adriaterhavet, skal de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, sendes elektronisk til Kommissionen og EFCA den 15. april og ajourføres den 31. januar det følgende år.

Artikel 13

Evaluering

1.   Hver berørt medlemsstat forelægger senest den 31. marts i året efter det relevante kalenderår, Kommissionen og EFCA en evalueringsrapport vedrørende effektiviteten af de kontrol- og inspektionsaktiviteter, som er gennemført inden for rammerne af dette specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

2.   Evalueringsrapporten i stk. 1 skal mindst indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag IV. De berørte medlemsstater kan i deres evalueringsrapport medtage andre foranstaltninger såsom uddannelses- eller oplysningstiltag, som tager sigte på en nøjere overholdelse af reglerne, når det gælder fiskerfartøjer, faststående net og andre operatører.

3.   EFCA skal ved den årlige vurdering af, hvor effektiv den fælles ressourceanvendelsesplan har været, jf. artikel 14 i forordning (EF) nr. 768/2005, tage hensyn til de i stk. 1 omhandlede evalueringsrapporter.

4.   Kommissionen indkalder én gang om året til et møde i Komitéen for Fiskeri og Akvakultur for at evaluere, om det specifikke kontrol- og inspektionsprogram er egnet, fyldestgørende og effektivt, og for på grundlag af de i stk. 1 omhandlede evalueringsrapporter at vurdere, hvilken samlet virkning programmet har for overholdelsen af reglerne, når det gælder fiskerfartøjer, faststående net og andre operatører. De målbenchmarks og mål, som er anført i bilag II, kan revideres i overensstemmelse hermed.

Artikel 14

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 (EUT L 96 af 15.4.2009, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11).

(4)  Henstilling GFCM 37/2013/1 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter små pelagiske bestande i GFCM's geografiske underområde 17 (den nordlige del af Adriaterhavet) og om midlertidige bevarelsesforanstaltninger for fiskeriet efter små pelagiske bestande i det geografiske underområde 18 (den sydlige del af Adriaterhavet).

(5)  ICCAT-henstilling vedrørende forvaltningsforanstaltninger for sværdfisk i Middelhavet inden for rammerne af ICCAT.

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 26. april 2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).

(10)  Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

---

---

---

---

---