4.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 174/5

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2320/97 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Rusland. Ved Kommissionens afgørelse 2000/70/EF (3) blev der godtaget et tilsagn fra en eksportør i Rusland. Ved forordning (EF) nr. 348/2000 (4) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Kroatien og Ukraine. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1322/2004 (5) blev det af forsigtighedsgrunde besluttet ikke længere at anvende de gældende foranstaltninger for importen fra bl.a. Rusland som følge af visse EU-producenters tidligere konkurrencebegrænsende adfærd, jf. betragtning 9 i nævnte forordning.

(2)

Efter en fornyet undersøgelse, som blev gennemført i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 258/2005 (6) de endelige foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 348/2000, ophævede den mulighed for fritagelse fra tolden, som artikel 2 i nævnte forordning indeholder bestemmelser om, og indførte en antidumpingtold på 38,8 % på importen fra Kroatien samt en antidumpingtold på 64,1 % på importen fra Ukraine med undtagelse af importen fra Dnepropetrovsk Tube Works (»DTW«), som var pålagt en antidumpingtold på 51,9 %.

(3)

Ved afgørelse 2005/133/EF (7) suspenderede Kommissionen delvist de endelige foranstaltninger over for Kroatien og Ukraine for en periode på ni måneder med virkning fra 18. februar 2005. Den delvise suspension blev ved Rådets forordning (EF) nr. 1866/2005 (8) forlænget med en periode på yderligere et år.

(4)

Ved forordning (EF) nr. 954/2006 (9) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i bl.a. Kroatien, Rusland og Ukraine, ophævede forordning (EF) nr. 2320/97 og (EF) nr. 348/2000, afsluttede interims- og udløbsundersøgelserne af antidumpingtolden på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Rusland samt afsluttede interimsundersøgelserne af antidumpingtolden på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Kroatien, Rusland og Ukraine (»den seneste undersøgelse«).

(5)

Således er de gældende foranstaltninger indført ved forordning (EF) nr. 954/2006, dvs. 29,8 % på importen fra Kroatien, 35,8 % på importen fra Rusland, med undtagelse af Joint Stock Company Chelyabinsk Tube Rolling Plant og Joint Stock Company Pervouralsky Novotrubny Works (24,1 %), OAO Volzhsky Pipe Plant, OAO Taganrog Metallurgical Works, OAO Sinarsky Pipe Plant og OAO Seversky Tube Works (27,2 %), og 25,7 % på importen fra Ukraine, med undtagelse af OJSC Dnepropetrovsk Tube Works (12,3 %), CJSJ Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube og OJSC Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant (25,1 %).

(6)

Med hensyn til CJSC Nikopolosky Seamless Tubes Plant Niko Tube og OJSC Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant (NTRP) mindes der om, at virksomhedernes navne blev ændret i februar 2007 til henholdsvis CJSC Interpipe Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube og OJSC Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant (10). Efterfølgende er CJSC Interpipe Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube ophørt som juridisk enhed, og alle virksomhedens rettigheder vedrørende ejendomme samt andre rettigheder og forpligtelser blev overtaget af LLC Interpipe Niko Tube, der blev oprettet i december 2007.

(7)

I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde blev antidumpingtolden for Interpipe-gruppen genberegnet på baggrund af dommen fra EU-Domstolen den 12. februar 2012 (11). Den i øjeblikket gældende told for denne gruppe er på 17,7 % indført ved Rådets forordning (EU) 540/2012 (12), som gennemfører denne dom afsagt af EU-Domstolen.

(8)

Den 28. juni 2011 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne (»indledningsmeddelelsen«) (13) vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kroatien, Rusland og Ukraine i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(9)

Den fornyede undersøgelse blev indledt efter en behørigt begrundet anmodning, der blev indgivet den 29. marts 2011 af Defence Committee of the Seamless Steel Tubes Industry of the European Union (»ansøgeren«), på vegne af EU-producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede produktion i Unionen af visse sømløse rør. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(10)

I forbindelse med den ovennævnte udløbsundersøgelse har Kommissionen sideløbende hermed indledt to delvise interimsundersøgelser, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3, vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Ukraine og Rusland (14). Disse delvise undersøgelser blev iværksat af henholdsvis en gruppe eksporterende producenter i Ukraine, Interpipe-gruppen, og en gruppe af eksporterende producenter i Rusland, TMK-gruppen. Begge undersøgelser er begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet, for så vidt angår ansøgeren.

(11)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører, kendte brugere, repræsentanterne for eksportlandene, ansøgeren og EU-producenterne, som var omtalt i anmodningen, om indledning af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(12)

På grund af det store antal eksporterende producenter i Rusland og Ukraine og det store antal EU-producenter og importører, som var omfattet af undersøgelsen, blev det i indledningsmeddelelsen påtænkt at anvende stikprøveudtagning, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøveudtagning, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev førnævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter datoen for indledningen af proceduren og indsende de oplysninger, der var anmodet om i indledningsmeddelelsen, til Kommissionen.

(13)

Da kun én eksporterende producent i Rusland og kun én eksporterende producent i Ukraine indgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og erklærede sig rede til yderligere samarbejde med Kommissionen, blev det besluttet ikke at anvende stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Rusland og Ukraine, men at fremsende et spørgeskema til nævnte producenter. Dernæst besluttede den eksporterende producent i Rusland, som leverede de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, ikke at samarbejde yderligere gennem en besvarelse af spørgeskemaet til eksporterende producenter i Rusland.

(14)

19 EU-producenter afgav de oplysninger, der var nødvendige i forbindelse med udtagningen af stikprøven, og erklærede sig rede til at samarbejde med Kommissionen. På baggrund af de oplysninger, der indkom fra EU-producenterne, havde Kommissionen inden indledningen udtaget en midlertidig stikprøve på fire producenter, som blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen med hensyn til produktionsmængde og salg af samme vare i Unionen. Som følge af bemærkninger om det hensigtsmæssige i dette valg inden for fristen på 15 dage efter indledningen udskiftede Kommissionen en af de midlertidige udtagne producenter med en anden producent.

(15)

Fire importører afgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og erklærede sig rede til at samarbejde med Kommissionen. Derfor besluttede Kommissionen ikke at anvende stikprøveudtagning og sendte i stedet et spørgeskema til nævnte importører.

(16)

Således blev der sendt spørgeskemaer til de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, til fire importører og til alle eksporterende producenter, som gav sig til kende, i de pågældende tre lande.

(17)

Ingen eksporterende producenter i Rusland indsendte besvarelse af spørgeskemaer. Det er derfor opfattelsen, at ingen eksporterende producenter i Rusland samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(18)

En eksporterende producent i Ukraine indsendte en besvarelse af spørgeskemaet.

(19)

En eksporterende producent i Kroatien indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(20)

Der blev endvidere modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fire EU-producenter, som indgik i stikprøven, og fra tre importører og én bruger.

(21)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(22)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2010 til 31. marts 2011 (»nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. januar 2008 til udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(23)

Den pågældende vare er den samme som i den seneste undersøgelse, der førte til de gældende foranstaltninger, dvs. visse sømløse rør af jern eller stål, med cirkulært tværsnit, med en udvendig diameter på 406,4 mm og derunder, med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser (15) fra International Institute of Welding, som normalt tariferes under KN-kode ex 7304 11 00, ex 7304 19 10, ex 7304 19 30, ex 7304 22 00, ex 7304 23 00, ex 7304 24 00, ex 7304 29 10, ex 7304 29 30, ex 7304 31 80, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 89, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93 og med oprindelse i Kroatien, Rusland og Ukraine (»den pågældende vare«).

(24)

Den pågældende vare har mange anvendelsesmuligheder og anvendes f.eks. som til transport af gas og væsker, til indfatning af byggegruber i bygge- og anlægssektoren, til mekaniske formål, til gasrør, kedelrør og OCTG-rør (oil and country tubular goods), som bruges ved boring og afskærmning og som ledninger i olieindustrien.

(25)

De sømløse rør, som brugerne får leveret, er meget forskellige. De kan f.eks. være galvaniserede, have gevind, leveres uden forudgående varmebehandling, have særlige ender og forskellige tværsnit og være tilskåret. Der findes ingen almindelige standardstørrelser for rørene, hvilket forklarer, hvorfor de fleste sømløse rør fremstilles efter kundernes ønsker. Sømløse rør sammenføjes normalt ved hjælp af svejsning. I visse tilfælde kan de dog sammenføjes ved hjælp af deres gevind eller bruges alene, på trods af at de kan sammensvejses. Undersøgelsen viste, at alle sømløse rør har de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål.

(26)

Som den oprindelige undersøgelse og den seneste undersøgelse bekræftede også denne udløbsundersøgelse, at den vare, der eksporteres til Unionen fra Kroatien, Rusland og Ukraine, den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kroatien, Rusland og Ukraine, og den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenter, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og derfor må betragtes som samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(27)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller blive fornyet, hvis de gældende foranstaltninger udløber.

(28)

I den nuværende undersøgelsesperiode steg den samlede import af sømløse rør af jern eller stål fra Kroatien, Rusland og Ukraine ifølge Eurostat til 42 723 ton, dvs. 2,5 % af EU-markedet.

(29)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9, anvendtes samme metode som i den seneste undersøgelse i de tilfælde, hvor omstændighederne ikke har ændret sig, eller hvor oplysningerne var tilgængelige. I tilfælde af manglende samarbejde — som for Ruslands vedkommende — måtte der gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. Med hensyn til Kroatien og Ukraine blev der anvendt oplysninger fra de samarbejdsvillige virksomheder og offentligt tilgængelige oplysninger.

(30)

Den generelle metode, som er beskrevet nedenfor, blev anvendt for alle samarbejdsvillige producenter i Kroatien og Ukraine. Ved fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for hvert af de pågældende lande beskrives derfor kun, hvad der er specifikt for det pågældende eksporterende land. Med hensyn til Rusland og i mangel af samarbejde fra de enkelte russiske eksporterende producenter er den samlede analyse, herunder også dumpingberegningen, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først for hver enkelt af de samarbejdsvillige producenter undersøgt, om deres samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt sammenlignet med det samlede eksportsalg til Unionen, dvs. om dette salg samlet set udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen.

(32)

For hver varetype, som en eksporterende producent solgte på sit hjemmemarked, og som fandtes at være direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkelig repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende varetype solgt af den berørte eksporterende producent på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i NUP udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(33)

Det undersøgtes også, om hjemmemarkedssalget af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af hjemmemarkedssalget til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i NUP, der var fortjenstgivende, for hver eksporteret type af den pågældende vare.

(34)

For de varetyper, hvor over 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af varetypen lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på denne type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi efter varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(35)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i NUP.

(36)

I de tilfælde, hvor der ikke solgtes en bestemt varetype på hjemmemarkedet og hvor der for bestemte varetyper ikke solgtes tilstrækkeligt på hjemmemarkedet, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(37)

I forbindelse med beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3, bygger salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SG&A) samt fortjeneste på de faktiske oplysninger om produktion og salg i normal handel af samme vare for så vidt angår den eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, indledningen, eller på de foreliggende faktiske oplysninger.

(38)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(39)

Den normale værdi og eksportprisen for de eksporterende producenter i den samarbejdsvillige gruppe blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed.

(40)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev det vejede gennemsnit af den normale værdi sammenlignet med det vejede gennemsnit af eksportprisen for hver enkelt varetype ab fabrik for hver samarbejdsvillige producent.

(41)

I den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde den samlede import af sømløse rør af jern eller stål fra CMC Sisak, som er den eneste eksporterende producent af sømløse rør af jern eller stål i Kroatien, under 1 % af det samlede EU-forbrug.

(42)

I undersøgelsen blev det fastslået, at mens salget af den pågældende vare på hjemmemarkedet var repræsentativt i henhold til betragtning 30 og 31, var der intet salg i normal handel. I overensstemmelse hermed blev den normale værdi for den samarbejdsvillige producent beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(43)

Følgelig blev den normale værdi beregnet ud fra produktionsomkostningerne, hvortil der blev lagt et rimeligt beløb for fortjeneste og for SG&A ud fra de foreliggende faktiske oplysninger.

(44)

Den samarbejdsvillige producent eksporterede den pågældende vare direkte eller via sin forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed i Schweiz til uafhængige kunder i Unionen. Eksportpriserne blev derfor fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales af den første uafhængige kunde i Unionen.

(45)

Sammenligningen mellem den beregnede normale værdi og eksportprisen blev foretaget på ab fabrik-basis.

(46)

For at sikre en rimelig sammenligning i samme handelsled blev der foretaget behørige justeringer for forskelle, der påvistes at påvirke prisernes sammenlignelighed. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der foretaget justeringer for transportomkostninger, nedslag og rabatter samt provisioner og kreditomkostninger.

(47)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige beregnede normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris til Unionen. Det fremgik af denne sammenligning, at der forekom en betydelig dumping på over 60 % i NUP.

(48)

I NUP steg den samlede import af sømløse rør af jern eller stål fra Rusland ifølge Eurostat til 10 785 ton, dvs. til ca. 1 % af Unionens markedsandel.

(49)

I tilfælde af manglende samarbejde fra de eksporterende producenter i Rusland måtte man som nævnt ovenfor gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger for at fastsætte, om der havde fundet dumping sted i NUP. I henhold til grundforordningens artikel 18 og i mangel af oplysninger fra spørgeskemaet blev den normale værdi beregnet ud fra data fra anmodningen om fornyet undersøgelse og ud fra de periodiske offentliggørelser fra Metal Expert vedrørende den mest almindelige grundlæggende kvalitet af varmebehandlede sømløse rør.

(50)

Med hensyn til gaspriserne i Rusland blev det bemærket, at det var nødvendigt med en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, da foranstaltningerne blev indført i den seneste undersøgelse (16). Imidlertid blev den normale værdi i den nuværende undersøgelse fastsat uden at tage hensyn til, om det var nødvendigt med en justering for så vidt angår de gasomkostninger, som de russiske eksporterende producenter har i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5. Dette skyldtes anvendelsen af en ikke-justeret produktionsomkostning, der allerede klart viste, at der fandt dumping sted i NUP, jf. betragtning 53. Da formålet med en udløbsundersøgelse er at undersøge, om det er sandsynligt, at der fortsat eller igen vil forekomme dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, med henblik på at afgøre, om de foranstaltninger, som finder anvendelse på nuværende tidspunkt, bør opretholdes eller ophæves, blev det som følge heraf konstateret, at det ikke var nødvendigt at undersøge, om en justering i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 5, var berettiget i dette tilfælde.

(51)

Den gennemsnitlige eksportpris blev beregnet ud fra cif-værdien fra Eurostat for de tilsvarende former for varmebehandlede sømløse rør.

(52)

I mangel af kontrollerede oplysninger fra spørgeskemaet blev sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen foretaget ved at anvende oplysninger, som stammede fra anmodningen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(53)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 5, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den beregnede, gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris til Unionen pr. varetype. Denne sammenligning viste en dumping på 38,4 %, hvilket er højere end den dumpingmargen på 35,8 %, som blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(54)

Af de tre kendte eksporterende producenter i Ukraine samarbejdede kun én gruppe eksporterende producenter med Kommissionen i den nuværende undersøgelsesperiode, nemlig Interpipe-gruppen. Denne eksporterende producent tegnede sig for ca. 70 % af Ukraines samlede produktion af sømløse rør af jern og stål og for mere end 80 % af Ukraines samlede eksport til Unionen. I NUP udgjorde Ukraines eksportandel til Unionen i forhold til EU-forbruget mindre end 2 %.

(55)

I undersøgelsen blev det fastslået, at salget af den samme vare på hjemmemarkedet var repræsentativt i henhold til betragtning 31-33. Derfor blev den normale værdi fastsat i overensstemmelse med betragtning 34-37 som ovenfor.

(56)

Med hensyn til energipriserne i Ukraine blev det bemærket, at det var nødvendigt med en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, da foranstaltningerne blev indført i den seneste undersøgelse (17). Imidlertid blev den normale værdi i den nuværende undersøgelse fastsat uden at tage hensyn til, om det var nødvendigt med en justering for så vidt angår de energiomkostninger, som de ukrainske eksporterende producenter har i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5. Dette skyldtes anvendelsen af en ikke-justeret produktionsomkostning, der allerede klart viste, at der fandt dumping sted i NUP, jf. betragtning 61. Da formålet med en udløbsundersøgelse er at undersøge, om det er sandsynligt, at der fortsat eller igen vil forekomme dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, med henblik på at afgøre, om de foranstaltninger, som finder anvendelse på nuværende tidspunkt, bør opretholdes eller ophæves, blev det som følge heraf konstateret, at det ikke var nødvendigt at undersøge, om en justering i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 5, var berettiget i dette tilfælde.

(57)

Interpipe-gruppen eksporterede den pågældende vare direkte via deres forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed i Schweiz til uafhængige kunder i Unionen. Eksportpriserne blev derfor fastsat i henhold til betragtning 38.

(58)

Den normale værdi og eksportprisen for Interpipe-gruppen blev sammenlignet i henhold til betragtning 39. På den baggrund blev der foretaget justeringer for omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, kreditter og provisioner, når dette var relevant og berettiget.

(59)

Dumpingmargenen blev beregnet i henhold til betragtning 40.

(60)

Som i den seneste undersøgelse og i overensstemmelse med institutionernes faste praksis blev der beregnet én enkelt dumpingmargen for hele koncernen. I den anvendte metode blev dumpingbeløbet beregnet for hver enkelt eksporterende producent, før der blev fastsat en vejet, gennemsnitlig dumpingsats for koncernen som helhed. Det bør bemærkes, at denne metode var anderledes end den metode, der blev anvendt i den seneste undersøgelse, hvor dumpingberegningen blev foretaget ved at slå alle data for de producerende enheders produktion, rentabilitet og salg i Unionen sammen. De ændrede forhold, som begrunder denne ændring i metode, skyldes en omlægning af koncernstrukturen, hvilket gør det muligt at identificere producenten inden for koncernen for så vidt angår salg og produktion.

(61)

Af sammenligningen fremgik det, at der fandt dumping sted på mere end 10 % for den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter, som eksporterede til Unionen i NUP.

(62)

Det fremgår af ovennævnte betragtninger, at der fortsat fandtes dumping i den fornyede undersøgelsesperiode. Derfor undersøges sandsynligheden for fortsat dumping i det følgende, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(63)

Som anført i betragtning 46 blev der konstateret en betydelig dumpingmargin i den nuværende undersøgelsesperiode. Men den eksporterende producents ejer har efterfølgende besluttet at afhænde virksomheden, og følgelig ophørte den eksporterende producent med at modtage nye ordrer i efteråret 2011 og standsede produktionen af sømløse rør af jern og stål ved udgangen af 2011. Således er der fra 2012 ingen produktion af sømløse rør af jern og stål i Kroatien, og eksporten i perioden efter NUP har været meget begrænset.

(64)

Det fremgik af undersøgelsen, at der ikke findes betydelige lagre hos virksomheden, som producerede efter bestilling. På grund af de mange forskellige rørtyper og høje omkostninger er der ingen økonomiske fordele ved at ligge inde med store lagerbeholdninger.

(65)

På baggrund af ovenstående og under hensyntagen til den igangværende salgsproces i forbindelse med virksomheden er en fortsættelse af dumpingen af sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Kroatien meget usandsynlig på kort til mellemlangt sigt.

(66)

I forlængelse af undersøgelsen af, om der fandt dumping sted i NUP, blev sandsynligheden for fortsat dumping også undersøgt.

(67)

I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: mængden af og priserne på dumpingimporten fra Rusland, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland, EU-markedets og andre tredjelandsmarkeders tiltrækningskraft.

(68)

Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger i juni 2006 og den fornyede undersøgelse heraf i august 2008 ved Rådets forordning (EF) nr. 812/2008 (18) faldt den import, der var angivet med oprindelse i Rusland kontinuerligt, og forblev lav indtil udgangen af NUP.

(69)

I samme periode forblev priserne på dumpingimport fra Rusland relativt lave.

(70)

For så vidt angår den samlede produktionskapacitet af sømløse rør af jern og stål i Rusland og som følge af manglen på kontrollerede oplysninger tyder forskellige informationskilder, der er offentligt tilgængelige, på en produktionskapacitet, som generelt er større end efterspørgslen på hjemmemarkedet.

(71)

Selv om den russiske markedsandel i Unionen ikke ligger væsentligt over 1 %, anslås den etablerede russiske kapacitet til at være tæt på 4 mio. ton pr. år. Den russiske erhvervsgren er kun på ca. 70 % af sin produktionskapacitet. Ved at trække det kendte hjemmemarkedsforbrug og eksportmængden til andre markeder fra findes der ifølge russiske eksportstatistikker en aktuel uudnyttet kapacitet, som overstiger 1 mio. ton pr. år, og som tegner sig for næsten 65 % af EU-forbruget. Til trods for den nuværende overkapacitet og ud fra klagerens oplysninger, som ikke er blevet anfægtet af de interesserede parter, kan den russiske kapacitet tilsyneladende øges i de næste år. En eksporterende producent i Rusland fremførte, at den havde en højere kapacitet og ikke havde til hensigt at udvide sin produktionskapacitet i den nærmeste fremtid. Denne eksporterende producent hævdede også, at ifølge en anerkendte markedspublikation var kapacitetsudnyttelsen hos den russiske erhvervsgren for sømløse rør af jern og stål »høj«, og at produktionsmængden af den pågældende vare i Rusland var på linje med det hjemlige forbrug. Men virksomhedens oplysninger fremgik ikke af sagsmappen, da virksomheden havde valgt ikke at samarbejde, ligesom disse oplysninger heller ikke kunne kontrolleres. Desuden var der ingen angivelse i forbindelse med udtrykket »højt« i denne publikation, og således kunne der i den forbindelse ikke drages en konklusion. Derfor havde bemærkningerne om produktion og forbrug i Rusland af den pågældende vare ingen negative virkninger på, hvorvidt der fandtes en betydelig uudnyttet kapacitet i Rusland. Det bør bemærkes, at den anslåede etablerede kapacitet på næsten 4 mio. ton pr. år ikke er blevet anfægtet efter fremlæggelsen af undersøgelsens resultater for alle interesserede parter.

(72)

Som nævnt ovenfor er der en betydelig produktionsmæssig overkapacitet på det russiske hjemmemarked, hvilket tyder på, at der er et udtalt og naturligt behov for at finde alternative markeder, som kan absorbere denne overskydende produktionskapacitet.

(73)

EU-markedet er ét af de største markeder i verden, og det er stadig i fremgang. Det er også klart ud fra de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen, at russiske virksomheder har vist en stor interesse i at udbygge deres tilstedeværelse på ét af de største markeder i verden og opretholde en betydelig markedsandel på EU-markedet. En eksporterende producent i Rusland fremførte, at de oplysninger, der var anmodet om i indledningsmeddelelsen, skulle have dannet grundlag for konklusionerne om, hvorvidt der fandt dumping sted, og om sandsynligheden for fornyet dumping og skade frem for en fastsættelse ud fra de foreliggende faktiske oplysninger. Da denne eksporterende producent i Rusland valgte ikke at samarbejde yderligere, anførte den imidlertid, at som følge af en intern omstruktureringsproces kunne en udfyldelse af spørgeskemaet, der ville omfatte oplysninger, som var indsendt efter indledningen, ikke anvendes for i denne sag at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, eller om forholdene var ændret i et sådant omfang, at det berettigede til en fornyet undersøgelse af foranstaltningernes niveau. Det var derfor opfattelsen, at denne oplysning ikke kunne anvendes.

(74)

På grundlag af ovenstående resultater kan det konkluderes, at importen fra Rusland stadig sker til dumpingpriser, og at der er stor sandsynlighed for fortsat dumping. I betragtning af den nuværende og potentielle fremtidige uudnyttede kapacitet i Rusland og den omstændighed, at EU-markedet er et af de største markeder i verden med attraktive priser, kan det konkluderes, at de russiske eksportører sandsynligvis øger deres eksport yderligere til Unionen til dumpingpriser, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov til at udløbe.

(75)

Efter undersøgelsen af, om der fandt dumping sted i NUP (betragtning 54-61), blev sandsynligheden for fortsat dumping også undersøgt.

(76)

Følgende elementer blev i den forbindelse undersøgt: mængden af og priserne på dumpingimporten fra Ukraine, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Ukraine, EU-markedets og andre tredjelandsmarkeders tiltrækningskraft.

(77)

Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger i juni 2006 faldt importen fra Ukraine betydeligt og forblev på et ret lavt niveau med en EU-markedsandel på under 2 %. I samme periode forblev priserne på dumpingimport fra Ukraine relativt lave. Desuden blev det konstateret, at de gennemsnitlige priser ved salg til andre eksportmarkeder end i Unionen, hvor der ikke anvendes antidumpingtold, var de samme eller endog lavere i forhold til priserne ved salg til Unionen.

(78)

Ud fra de oplysninger, der var offentligt tilgængelige, er der tre vigtige ukrainske producenter af sømløse rør af jern eller stål med en samlet anslået produktionskapacitet på ca. 1,5 mio. ton pr. år, hvilket næsten svarer til det samlede EU-forbrug.

(79)

Selv om den ukrainske markedsandel i Unionen kun lige ligger under 2 %, er den anslåede uudnyttede kapacitet i Ukraine på 50 % eller 750 000 ton pr. år, hvilket udgør næsten halvdelen af EU-forbruget.

(80)

Undersøgelsen har bekræftet, at de tre vigtigste ukrainske producenter af sømløse rør af jern eller stål eksporterer den pågældende vare til Unionen. Undersøgelsen har ligeledes fastslået, at den samarbejdsvillige part eksporterer til Unionen til dumpingpriser. Ud fra de oplysninger, der var offentligt tilgængelige, fremgår det også, at de andre store ukrainske producenter eksporterer sømløse rør af jern eller stål til Unionen til priser, der ligger under den samarbejdsvillige virksomheds priser.

(81)

Da importen fra Ukraine stadig sker til dumpingpriser, og eksportsalget til eksportmarkederne uden for Den Europæiske Union sker til priser, der var de samme eller endog lavere end priserne i Unionen, og i betragtning af den store uudnyttede kapacitet i Ukraine og den omstændighed, at EU-markedet er et af de største markeder i verden, kan det konkluderes, at de ukrainske eksportører sandsynligvis øger deres eksport yderligere til Unionen til dumpingpriser, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov til at udløbe.

(82)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at der er en betydelig og reel risiko for fortsat dumping med hensyn til sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Ukraine og Rusland, hvis de gældende foranstaltninger udløber. På den anden side fører de særlige forhold, der er konstateret med hensyn til Kroatien, til den konklusion, at der ikke er risiko for fortsat dumping af importen af sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Kroatien, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger udløber.

(83)

Inden for Unionen blev sømløse rør af jern og stål fremstillet af mere end 19 producenter/producentgrupper, som udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(84)

Som anført under betragtning 14 blev der udtaget en stikprøve på fire producenter/producentgrupper blandt de følgende 19 EU-producenter, som indsendte de ønskede oplysninger:

(85)

Det skal bemærkes, at de fire stikprøveudvalgte EU-producenter udgjorde 30 % af den samlede EU-produktion i NUP og 35 % af det samlede salg på EU-markedet, mens ovennævnte 19 EU-producenter udgjorde 100 % af den samlede EU-produktion i NUP, hvilket betragtes som repræsentativt for hele EU-produktionen.

(86)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet og ud fra Eurostat-oplysninger om den samlede EU-import.

(87)

Ifølge disse oplysninger faldt EU-forbruget med 34 % fra 2 597 110 ton til 1 724 743 ton mellem 2008 og NUP. Forbruget i 2008 var meget højt, hvilket kan forklares med, at høje olie- og gaspriser i 2008 fremmede investeringerne i disse sektorer og derfor øgede efterspørgslen. Nedgangen slog igennem i 2009, hvor forbruget faldt med næsten 50 %. Efter 2009 begyndte forbruget at stige igen, en tendens, som fortsatte op til NUP.

(88)

I de foregående undersøgelser blev importen af sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Kroatien, Rusland og Ukraine vurderet kumulativt, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4. Det blev undersøgt, om en kumulativ vurdering også var hensigtsmæssig i forbindelse med den nuværende undersøgelse.

(89)

Den dumpingmargen, der blev fastlagt i forbindelse med importen fra hvert enkelt land, lå over ubetydelighedstærskelen. Med hensyn til mængderne blev der udført en analyse af de fremtidige sandsynlige eksportmængder for hvert land, hvis foranstaltningerne bortfalder. Heraf fremgik, at hvis foranstaltningerne bortfalder, vil importen fra Rusland og Ukraine i modsætning til importen fra Kroatien sandsynligvis stige til niveauer betydeligt over niveauerne i NUP og i hvert fald være over ubetydelighedstærskelen. Med hensyn til Kroatien blev det konstateret, at importen til Unionen var ubetydelig i den betragtede periode, og produktionen ophørte endog komplet efter NUP. Det er således usandsynligt, at denne situation ændres på kort sigt.

(90)

I betragtning af at mængden af dumpingimport fra Kroatien i NUP var ubetydelig, og at den ikke forventes at stige af de årsager, der er anført i betragtning 88, var det opfattelsen, at kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, ikke var opfyldt med hensyn til importen fra Kroatien.

(91)

For så vidt angår importen fra de tre berørte lande, fremgik det af undersøgelsen, at sømløse rør af jern og stål importeret fra disse lande havde de samme fysiske og tekniske egenskaber. Endvidere var de forskellige former for importerede sømløse rør af jern og stål indbyrdes udskiftelige med varetyper fremstillet i Unionen, og de blev markedsført i Unionen i samme periode. Ud fra ovennævnte var det opfattelsen, at de importerede sømløse rør af jern og stål med oprindelse i de pågældende lande konkurrerede med sømløse rør af jern og stål fremstillet i Unionen.

(92)

På baggrund af ovenstående var det derfor opfattelsen, at kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt for Ruslands og Ukraines vedkommende. Importen fra disse to lande blev derfor undersøgt kumulativt. Eftersom kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, og særlig konkurrencevilkårene mellem de importerede varer, ikke var opfyldt for Kroatiens vedkommende, blev importen med oprindelse i dette land undersøgt individuelt.

(93)

Ifølge Eurostat-oplysninger er importmængden af den pågældende vare fra Rusland og Ukraine faldet med 47 % i den betragtede periode. Mere præcist skete der et større fald på 44 % i 2009, og siden da er importen faldet en anelse fra 40 611 til 38 108 ton. Dette skal ses på baggrund af et faldende forbrug.

(94)

Markedsandelen for russisk og ukrainsk import faldt fra 2,7 % til 2,2 % i den betragtede periode.

(95)

For så vidt angår de vægtede gennemsnitlige priser på importen af sømløse rør af jern og stål, faldt de med 15 procentpoint i 2009 og steg igen for i NUP at nå op på samme niveau som i 2008. Dette fald og den efterfølgende stigning fulgte stort set udviklingen for råvareomkostningerne.

(96)

Som følge af den manglende samarbejdsvilje hos de russiske eksporterende producenter måtte prisunderbuddet for importen fra Rusland fastslås gennem importstatistikker opdelt på KN-kode og ved at anvende oplysninger, der var indsamlet ud fra grundforordningens artikel 14, stk. 6. Prisunderbuddet for importen fra Ukraine blev fastslået ved at anvende priserne på eksport fra den samarbejdsvillige ukrainske eksporterende producent uden antidumpingtold. EU-erhvervsgrenens relevante salgspriser var priserne ved salg til uafhængige kunder, om nødvendigt justeret til niveauet ab fabrik. Underbudsmargenen i NUP for importen af sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Rusland og Ukraine lå på mellem 20,4 % og 55,4 %, eksklusive antidumpingtold.

(97)

Ifølge Eurostat-oplysninger er importmængden af den pågældende vare fra Kroatien steget med 133 % i den betragtede periode. I 2008 var der meget lidt import, hvorefter den steg frem til 2010, og i NUP faldt den lidt igen. Generelt er importniveauet fra Kroatien forblevet meget lavt i hele den betragtede periode.

(98)

Den kroatiske imports markedsandel steg fra 0,1 % til 0,3 % i løbet af den betragtede periode.

(99)

Med hensyn til importpriserne faldt de støt med 23 % i den betragtede periode.

(100)

Der blev konstateret prisunderbud ved at anvende den samarbejdsvillige kroatiske producents eksportpriser uden antidumpingtold, og den viste sig at være på 29,3 %. Eftersom der ikke var andre eksporterende producenter i Kroatien, gælder denne konklusion også for landet som helhed.

(101)

Ifølge Eurostat-oplysninger faldt importmængden af sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina som defineret i artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 (19) med 80 % i den betragtede periode.

(102)

Markedsandelen for den kinesiske import faldt fra 20,5 % i 2008 til 3,1 % i NUP.

(103)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(104)

Eftersom der er anvendt stikprøveudtagning for EU-erhvervsgrenen, blev skadens omfang vurderet både på baggrund af oplysninger for hele EU-erhvervsgrenen som defineret i betragtning 57 og på baggrund af oplysninger for de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(105)

I tilfælde, hvor der anvendes stikprøveudtagning, foretages der i overensstemmelse med fast praksis en analyse af visse skadesindikatorer (produktion, kapacitet, produktivitet, salg, markedsandel, vækst og beskæftigelse) for EU-erhvervsgrenen som helhed, mens de skadesindikatorer, som vedrører hver enkelt virksomheds præstation, dvs. priser, produktionsomkostninger, rentabilitet, lønninger, investeringer, afkast, likviditet og evne til at rejse kapital, undersøges på baggrund af oplysninger fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(106)

EU-erhvervsgrenens produktion faldt med 16 % mellem 2008 og NUP, dvs. fra 3 479 266 ton til 2 917 325 ton. Produktionsmængden faldt markant med 43 % i 2009 som følge af den globale økonomiske afmatning. I tråd med den forbedrede efterspørgselssituation kom den sig i 2010 og i NUP og steg med 27 % mellem 2009 og NUP, men nåede ikke længere op på niveauet for 2008. Produktionsmængden viste en lignende tendens som for forbruget, men faldt mindre end forbruget på EU-markedet som følge af efterspørgslen på markeder uden for Unionen.

(107)

Produktionskapaciteten var stabil i den betragtede periode. Da produktionen faldt med 16 %, reduceredes den deraf følgende kapacitetsudnyttelsesgrad fra 80 % i 2008 til 67 % i NUP. Det største fald fra 80 % til 45 % fandt imidlertid sted i 2009 som en følge af faldet i produktionsmængden. I 2010 og i NUP steg kapacitetsudnyttelsesgraden kontinuerligt.

(108)

Hvad angår lagerbeholdninger, kan det anføres, at langt størstedelen af produktionen laves på bestilling. Derfor er det opfattelsen, at i dette tilfælde var lagerbeholdningerne ikke en relevant skadesindikator, da lagerbeholdningerne for alle producenter i stikprøven gik betydeligt tilbage i 2009, men steg let i 2010 til NUP og nåede næsten op på niveauet for 2008.

(109)

EU-erhvervsgrenens salg på markedet i Unionen faldt med 21 % mellem 2008 og NUP. Efter at være faldet med 42 % i 2009 steg salgsmængden igen med 21 procentpoint frem til NUP. Denne udvikling er på linje med udviklingen af forbruget på EU-markedet, hvor salget reduceredes med 48 % i 2009 som følge af den økonomiske afmatning og derefter begyndte at komme sig.

(110)

Det lykkedes EU-erhvervsgrenen gradvist at øge sin markedsandel fra 2008 og frem til NUP. Denne stigning skyldes hovedsagelig antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Folkerepublikken Kina, som blev indført i 2009. Markedsandelen nedenfor er andelen af EU-erhvervsgrenens samlede salg både til ikke-forretningsmæssigt og til forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt som en procentdel af EU-forbruget.

(111)

Mellem 2008 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt EU-forbruget med 34 %, og EU-erhvervsgrenens salgsmængde gik tilbage med kun 21 %. Således øgede EU-erhvervsgrenen sin markedsandel, hvorimod importen fra Rusland og Ukraine faldt med 0,6 % i samme periode.

(112)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 8 % mellem 2008 og NUP. Tilbagegangen begyndte i 2009, fortsatte i 2010, men i NUP gik beskæftigelsen frem igen med 11 % i forhold til 2010. Det viser, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at tilpasse sig den nye markedssituation.

(113)

EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som resultat pr. fuldtidsækvivalent (»FTÆ«) ansat pr. år var volatil i den betragtede periode.

(114)

For så vidt angår virkningerne på EU-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen, kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af importmængden fra de fire pågældende lande.

(115)

EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser faldt med 13 % mellem 2008 og NUP. Priserne steg lidt i 2009, inden de faldt med 17 % i 2010. I NUP steg priserne en anelse i sammenligning med 2010. Denne prisudvikling skyldes, at 2008 var et år med en særdeles stor efterspørgsel og høje priser på råvarer som følge af højere salgspriser. Virkningerne heraf kunne stadig mærkes i den første del af 2009. Fra anden del af 2009 øgedes efterspørgslen betydeligt, og priserne faldt som følge af de faldende råvarepriser. Prisfaldet synes at være ophørt i NUP.

(116)

Mellem 2008 og NUP faldt gennemsnitslønningerne pr. FTÆ med 12 % i den betragtede periode. Der bør dog ikke drages en entydig konklusion i den forbindelse.

(117)

Investeringerne i sømløse rør af jern og stål steg med 24 % i den betragtede periode. Investeringerne var betydelige og beløb sig til mere end 100 mio. EUR i NUP. Industrien for sømløse rør af jern og stål er kapitalintensiv og kræver store investeringer i produktionsanlæg for at forblive konkurrencedygtige. Undersøgelsen afslørede, at investeringerne skete for at opretholde produktionskapaciteten på det nuværende niveau og ikke med henblik på at øge produktionsmængden. Det blev også konkluderet, at producenterne i stikprøven ikke havde svært ved at rejse kapital i den betragtede periode.

(118)

Selv om rentabiliteten faldt med 66 % i den betragtede periode, lykkedes det producenterne i stikprøven at opnå fortjeneste i hele den betragtede periode. Fortjenesten fra 2008 til NUP lå over den fortjeneste på 3 %, der var sat som mål i den oprindelige undersøgelse. 2008 var et virkeligt godt år med høj fortjeneste. I 2009 og også i 2010 faldt rentabiliteten med 50 % sammenlignet med det foregående år, men rentabiliteten gik frem igen med 35 % i NUP i forhold til 2010 og lå på 6,6 %. Det lykkedes EU-erhvervsgrenen at tilpasse sig den faldende efterspørgsel i Unionen, og det blev underbygget af den vedvarende globale efterspørgsel, for så vidt angår producenterne i stikprøven, hvilket gjorde det muligt for disse at fordele de faste omkostninger. Faldet i rentabiliteten efter 2008 forklares dels ved den økonomiske afmatning, der medførte et betydeligt fald i efterspørgslen, og ved en prisnedgang, dels ved et fald i produktionsmængden, som påvirkede produktionsomkostningerne negativt.

(119)

Investeringsafkastet udtrykt som den samlede fortjeneste, der skabes ved aktivitet i relation til sømløse rør af jern og stål, i procent af den bogførte nettoværdi af de aktiver, der direkte og indirekte er knyttet til produktionen af sømløse rør af jern og stål, fulgte i det store hele ovennævnte rentabilitetstendens i hele den betragtede periode og forblev positiv i hele den betragtede periode. Investeringsafkastet faldt med 80 % i den betragtede periode, men steg igen i NUP med 50 % sammenlignet med 2010.

(120)

Likviditeten forværredes betydeligt mellem 2008 og NUP, da den faldt med 93 %. Tendensen inden for likviditeten udviklede sig ikke som for rentabiliteten, hvilket kan forklares med omkostningerne ved afskrivning, som typisk er høje for denne kapitalintensive erhvervsgren.

(121)

De ovenfor undersøgte indikatorer viser, at EU-erhvervsgrenen led under den økonomiske afmatning, eftersom salgsmængde, produktionsmængde, investeringsafkast og likviditet gik tilbage, men de viste også, at EU-erhvervsgrenen tilpassede sit produktionsudstyr til bedre at kunne klare de nye økonomiske rammer og udnytte mulighederne på EU-markedet og på markederne uden for Unionen inden for segmenter, hvor der kan opnås høje margener. Forbedringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne i 2006 over for importen fra de pågældende lande og i 2009 over for importen fra Folkerepublikken Kina, er et bevis på, at foranstaltningerne er effektive, og at EU-erhvervsgrenen kom sig efter virkningerne af tidligere tiders dumpingpraksis, selv om den ikke længere når op på rentabilitetsniveauet for 2008.

(122)

Selv om forbruget gik tilbage med 34 %, lykkedes det EU-erhvervsgrenen at øge sin markedsandel, og produktions- og salgsmængden faldt mindre end forbruget. For så vidt angår rentabiliteten var EU-erhvervsgrenen rentabel i hele den betragtede periode. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den betragtede periode.

(123)

Som nævnt i betragtning 69, 70, 77 og 78 har de eksporterende producenter i Rusland og Ukraine potentialet til i væsentlig grad at øge deres eksportmængde til Unionen ved at anvende den eksisterende overskudskapacitet på ca. 1 750 000 ton, hvilket svarer til hele EU-forbruget. Den samlede kapacitet hos de eksporterende producenter i Rusland og Ukraine beløber sig til 5 500 000 ton. Hvis foranstaltningerne bortfalder, er det derfor sandsynligt, at betydelige mængder russiske og ukrainske sømløse rør af jern og stål vil trænge ind på EU-markedet og generobre tabte markedsandele som følge af den gældende antidumpingtold samt øge disse yderligere.

(124)

Som nævnt i betragtning 95 blev det konstateret, at importprisen fra Rusland og Ukraine var lav, og at den underbød EU-priserne. Disse lave priser vil sandsynligvis fortsat blive opkrævet. Faktisk kan priserne for Ukraines vedkommende som anført i betragtning 80 endog falde yderligere. En sådan prisadfærd vil sammen med eksportørernes evne i disse lande til at levere store mængder af den pågældende vare til EU-markedet efter al sandsynlighed virke negativt på priserne på EU-markedet med en forventet negativ indflydelse på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Som vist ovenfor hænger EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater tæt sammen med prisniveauet på EU-markedet. Hvis EU-erhvervsgrenen udsættes for øgede importmængder til dumpingpriser fra Rusland og Ukraine, vil det sandsynligvis føre til en forværring af erhvervsgrenens finansielle situation som konstateret i den seneste undersøgelse. Konklusionen er derfor, at ophævelsen af foranstaltningerne over for importen med oprindelse i Rusland og Ukraine efter al sandsynlighed vil betyde fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(125)

Det er vigtigt at erindre, at antidumpingforanstaltningerne blev indført i 2006 for at modvirke skadevoldende dumping på grund af importen fra bl.a. Kroatien, Rusland og Ukraine. Imidlertid kunne EU-erhvervsgrenen ikke fuldt ud drage fordel af disse foranstaltninger, da disse landes markedsandele var blevet erstattet af kinesisk lavprisimport. Det havde til gengæld den virkning, at det begrænsede genrejsningen af EU-erhvervsgrenen til det øjeblik i 2009, hvor der blev indført foranstaltninger over for Kina. Det kan derfor konkluderes, at EU-erhvervsgrenens økonomiske genrejsning ikke kan anses for at være afsluttet efter tidligere dumping, og at EU-erhvervsgrenen fortsat er sårbar over for den eventuelle skadevoldende virkning af tilstedeværelsen af store mængder dumpingimport på EU-markedet.

(126)

Med hensyn til Kroatien og som anført i betragtning 60 er det eneste anlæg til salg, produktionen er helt ophørt og forventes ikke at blive genoptaget i den nærmeste fremtid. Desuden er det i betragtning af de ubetydelige mængder, der eksporteres til Unionen, meget usandsynligt, selv hvis produktionen genoptages i den nærmeste fremtid, at den mængde, der kan eksporteres til Unionen, vil nå op på de mængder, der tidligere blev eksporteret til Unionen.

(127)

Det konkluderes derfor, at en ophævelse af foranstaltningerne over for importen med oprindelse i Kroatien efter al sandsynlighed ikke vil føre til fornyet skade for EU-erhvervsgrenen set i lyset af den ubetydelige eksport i den betragtede periode og det forhold, at produktionen helt er ophørt efter NUP.

(128)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville være i strid med Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger over for Rusland og Ukraine. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de involverede parters interesser. Det bør erindres, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at vedtage foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle unødigt negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(129)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der trods konklusionerne om sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltninger over for importen med oprindelse i Rusland og Ukraine i dette særlige tilfælde.

(130)

EU-erhvervsgrenen har vist sig at være en i strukturel henseende levedygtig erhvervsgren. Det blev bekræftet af den positive udvikling i erhvervsgrenens økonomiske situation i den betragtede periode. Navnlig er den omstændighed, at EU-erhvervsgrenen øgede sin markedsandel i den betragtede periode, en stærk indikator for, at det er lykkedes EU-erhvervsgrenen at tilpasse sig de ændrede markedsforhold. Desuden forblev EU-erhvervsgrenen rentabel i den betragtede periode.

(131)

Det kan med rimelighed forventes, at EU-erhvervsgrenen fortsat vil drage fordel, hvis foranstaltningerne opretholdes. Indførelsen af foranstaltninger vil sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at øge salgsmængden og fortjenesten for således fortsat at kunne investere i sine produktionsanlæg. Hvis foranstaltningerne vedrørende importen med oprindelse i Rusland og Ukraine ikke opretholdes, er det sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen igen vil lide skade som følge af den øgede import til dumpingpriser fra disse lande, og at dens finansielle situation vil forværres.

(132)

Der mindes om, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at virkningerne over for importørerne af indførelsen af foranstaltninger ikke ville blive store. Som nævnt i betragtning 18 besvarede tre importører spørgeskemaet og samarbejdede fuldt ud i denne undersøgelse. De anførte, at foranstaltningerne var skyld i prisstigninger. Da undersøgelsen viste, at de samarbejdsvillige importører indkøber sømløse rør af jern og stål hos forskellige leverandører fra mange forskellige lande, og at priserne var konkurrencedygtige, vil den mulige virkning af en fortsættelse af foranstaltningerne over for importen fra Rusland og Ukraine imidlertid være begrænset.

(133)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det, at de gældende foranstaltninger ikke havde en væsentlig negativ indvirkning på importørernes finansielle situation, og at en fortsættelse af foranstaltningerne ikke ville få en urimelig indvirkning på dem.

(134)

Ifølge de foreliggende oplysninger er den andel, som sømløse rør af jern og stål udgør af produktionsomkostningerne hos brugerne, tilsyneladende ret lav. Sømløse rør af jern og stål anvendes i forbindelse med større projekter (kedler, rørledninger, byggeri og anlæg), og de udgør kun en begrænset del af helheden. Derfor er den eventuelle virkning af en fortsættelse af foranstaltningerne måske ikke af betydning.

(135)

Kommissionen har fremsendt spørgeskemaer til alle kendte brugere. Som omtalt i betragtning 18 var der kun en bruger, der samarbejdede i denne undersøgelse. Virksomheden anførte, at den ikke led under foranstaltningerne, da der fandtes andre forsyningskilder, og sømløse rør af jern og stål ikke udgjorde en betydelig del af dens produktionsomkostninger. I den forbindelse blev det konkluderet, at da omkostningerne ved sømløse rør af jern og stål var ubetydelige over for brugerindustrierne, og eftersom der fandtes andre forsyningskilder, har de gældende foranstaltninger ingen væsentlig indvirkning på brugerindustrien.

(136)

I betragtning af ovennævnte drages den konklusion, at der ikke findes tvingende grunde til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

(137)

Alle parter blev orienteret om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland og Ukraine opretholdes, og at foranstaltningerne afsluttes vedrørende importen med oprindelse i Kroatien. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger.

(138)

En russisk eksportør anmodede om og blev indrømmet en høring med høringskonsulenten. Nævnte eksportør fremførte, at Kommissionen ikke havde ret i sin konklusion om, at denne eksportør ikke samarbejdede i undersøgelsen. Denne eksportør havde givet sig til kende som interesseret part og havde indsendt to redegørelser hovedsagelig i forbindelse med skade, som var blevet behørigt taget til efterretning af Kommissionen. Imidlertid har denne eksportør ikke besvaret spørgeskemaet om antidumping og ikke leveret oplysninger om eksportprisen. Kommissionen havde således ingen anden mulighed end at beregne den normale værdi for Rusland ud fra de foreliggende faktiske oplysninger. Eksportøren satte ikke spørgsmålstegn ved anvendelsen af denne metode. Under disse omstændigheder kan denne eksportør ikke anses for at have samarbejdet fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen.

(139)

Den samme eksportør hævdede også, at fremlæggelsen af oplysninger var vag, modstridende og utilstrækkeligt begrundet. Denne påstand blev imidlertid ikke underbygget.

(140)

En anden russisk eksportør fremførte, at importen fra Rusland burde dekummuleres med importen fra Ukraine. Men i den seneste undersøgelse blev importen fra Rusland og Ukraine vurderet kumulativt (sammen med importen fra Kroatien). Da betingelserne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, stadig er opfyldt med hensyn til importen fra Rusland og Ukraine, blev virkningerne af en sådan import vurderet kumulativt, jf. betragtning 88-92. Der blev ikke fremsat argumenter, der kunne berettige til en ændring i metoden i den forbindelse.

(141)

Flere af de interesserede parter anførte, at EU-erhvervsgrenens situation ikke berettiger til en opretholdelse af foranstaltningerne, da en fornyet skade er usandsynlig. Imidlertid blev der ikke fremført nye argumenter, som kunne medføre en anden konklusion om fornyet skade, jf. betragtning 123-127.

(142)

Flere af de interesserede parter anførte også, at foranstaltningernes lange varighed er uberettiget og krævede deres udløb. I den forbindelse skal der mindes om, at dette er den første udløbsundersøgelse af den nuværende varedækning. Foranstaltninger i forbindelse med denne varedækning har kun været i kraft siden 2006, hvilket ikke kan anses for at være en uberettiget lang varighed. Faktisk var foranstaltningerne gældende fra 1997 til 2004 for importen fra Rusland og fra 2000 til 2004 for importen fra Kroatien og Ukraine, men disse foranstaltninger vedrørte en meget lille varedækning. Under alle omstændigheder er det forhold, at foranstaltningerne eventuelt har været gældende i en årrække, irrelevant, da det konkluderes i denne undersøgelse, at betingelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 2, er opfyldt for så vidt angår foranstaltningernes fortsættelse.

(143)

Endelig blev det anført, at importen fra Rusland behandles forskelligt i forhold til importen fra Belarus og Kroatien, hvilket kan opfattes som diskriminerende. Denne udtalelse afspejler ikke realiteten, da situationen med hensyn til disse lande er komplet anderledes. Klagen over importen fra Belarus blev trukket tilbage, og proceduren blev efterfølgende afsluttet i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 1 (20). Efter fremlæggelsen af oplysninger var der ikke noget, der tydede på, at en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse. Med hensyn til Kroatien ophørte produktionen der, jf. betragtning 63-65.

(144)

Det kan derfor konkluderes, at de bemærkninger, der blev modtaget, ikke var af en sådan art, at de kunne ændre ovennævnte konklusioner.

(145)

Det fremgår af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Rusland og Ukraine bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Til gengæld får foranstaltningerne vedrørende importen med oprindelse i Kroatien lov til at udløbe —