31.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/21

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/272/EU (2) afsluttedes for regnskabsåret 2010 årsregnskaberne for alle betalingsorganer med undtagelse af det tyske betalingsorgan »Rheinland-Pfalz«, det græske betalingsorgan »OPEKEPE«, det italienske betalingsorgan »ARBEA« og det nederlandske betalingsorgan »Dienst Regelingen«.

(2)

Efter fremsendelsen af nye oplysninger og efter yderligere kontroller kan Kommissionen nu træffe beslutning om, hvorvidt de regnskaber, som det tyske betalingsorgan »Rheinland-Pfalz« og det nederlandske »Dienst Regelingen« har fremsendt, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige.

(3)

Artikel 10, stk. 2, første afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (3) fastsætter, at beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat i henhold til den beslutning om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, første afsnit, i nævnte forordning fastsættes ved, at de månedlige betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, dvs. 2010, fratrækkes de udgifter, der er anerkendt for samme år i henhold til stk. 1. Kommissionen trækker dette beløb fra eller lægger det til den månedlige betaling vedrørende de udgifter, der er afholdt i den anden måned efter den måned, hvor beslutningen om regnskabsafslutning er træffes.

(4)

I henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 påhviler 50 % af de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder den pågældende medlemsstat og 50 % EU-budgettet, hvis inddrivelsen ikke har fundet sted enten inden for en frist på fire år efter det første led i en administrativ eller retslig konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole. I henhold til artikel 32, stk. 3, i nævnte forordning skal medlemsstaterne i forbindelse med fremsendelsen af årsregnskaberne sende en sammenfattende oversigt over inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. I forordning (EF) nr. 885/2006 er der fastsat nærmere bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelse til at indberette beløb, der skal inddrives. I bilag III til nævnte forordning er vist en modeltabel, som medlemsstaterne skal fremlægge i 2011. Kommissionen skal således på grundlag af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe beslutning om de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse, der skyldes uregelmæssigheder, og som ligger mere end fire henholdsvis otte år tilbage. Denne beslutning foregriber dog ikke eventuelle senere overensstemmelsesbeslutninger, jf. artikel 32, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(5)

Medlemsstaten kan i henhold til artikel 32, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1290/2005 beslutte at indstille inddrivelsesproceduren. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen vil være større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig på grund af, at debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis beslutningen er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, påhviler de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse 100 % EU-budgettet. Den berørte medlemsstat skal i den sammenfattende oversigt, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1290/2005, angive de beløb, for hvilke det er blevet besluttet ikke at fortsætte inddrivelsesprocedurerne, samt begrundelsen herfor. Disse beløb afholdes ikke af de pågældende medlemsstater, og byrden påhviler derfor EU-budgettet. Denne beslutning foregriber ikke eventuelle senere overensstemmelsesbeslutninger, jf. artikel 32, stk. 8, i nævnte forordning.

(6)

Når Kommissionen afslutter regnskaberne for de berørte betalingsorganer, skal den tage hensyn til de beløb, der allerede er blevet tilbageholdt fra de berørte medlemsstater på grundlag af gennemførelsesbeslutning 2011/272/EU.

(7)

I henhold til artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber denne afgørelse ikke Kommissionens senere afgørelser om afvisning af EU-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt i henhold til EU-bestemmelserne —