This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32012D0004(01)
2012/180/EU: Decision of the European Central Bank of 21 March 2012 amending Decision ECB/2011/25 on additional temporary measures relating to Eurosystem refinancing operations and eligibility of collateral (ECB/2012/4)
2012/180/EU: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 21. marts 2012 om ændring af afgørelse ECB/2011/25 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed (ECB/2012/4)
2012/180/EU: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 21. marts 2012 om ændring af afgørelse ECB/2011/25 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed (ECB/2012/4)
EUT L 91 af 29.3.2012, p. 27–27
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 13/09/2012; ophævet ved 32012D0017(01)
29.3.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 91/27 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 21. marts 2012
om ændring af afgørelse ECB/2011/25 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed
(ECB/2012/4)
(2012/180/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), særlig artikel 3.1, første led, og artikel 18.2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til ESCB-statuttens artikel 18.1 kan Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i medlemsstater, der har euroen som valuta, (herefter »de nationale centralbanker«) udføre lånetransaktioner med kreditinstitutter og andre markedsdeltagere, hvor lån ydes imod passende sikkerhed. Kriterierne for afgørelse af belånbarheden af sikkerheder med henblik på Eurosystemets pengepolitiske operationer er fastlagt i bilag I til retningslinje ECB/2011/14 af 20. september 2011 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (1) (herefter »Dokumentationsgrundlaget«). |
(2) |
De nationale centralbanker bør ikke forpligtes til som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer at modtage belånbare bankobligationer, som garanteres af en medlemsstat, der er underlagt et program fra EU/Den Internationale Valutafond, eller af en medlemsstat med en kreditvurdering, som ikke opfylder Eurosystemets benchmark for opstillingen af mindstekravet for høje kreditstandarder. |
(3) |
En sådan foranstaltning kan anvendes midlertidigt. Denne foranstaltning bør derfor indføres ved at ændre afgørelse ECB/2011/25 af 14. december 2011 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed (2), — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændring
I afgørelse ECB/2011/25 indsættes som artikel 4a:
»Artikel 4a
Modtagelse af visse statsgaranterede bankobligationer
1. De nationale centralbanker er ikke forpligtede til som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer at modtage belånbare bankobligationer, som garanteres af en medlemsstat, der er underlagt et program fra EU/Den Internationale Valutafond, eller af en medlemsstat med en kreditvurdering, som ikke opfylder Eurosystemets benchmark for opstillingen af mindstekravet for høje kreditstandarder for udstedere og garanter af omsættelige aktiver i overensstemmelse med afsnit 6.3.1 og 6.3.2 i Dokumentationsgrundlaget.
2. De nationale centralbanker underretter Styrelsesrådet, såfremt de træffer beslutning om ikke at modtage de i stk.1 beskrevne værdipapirer som sikkerhed.«
Artikel 2
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft den 23. marts 2012.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 21. marts 2012.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) EUT L 331 af 14.12.2011, s. 1.
(2) EUT L 341 af 22.12.2011, s. 65.