9.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/11

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EU) nr. 118/2011 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Thailand.

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 6. april 2010 af Ring Alliance Ringbuchtechnik GmbH (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede produktion i Unionen af visse ringmekanismer. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Der mindes om, at dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. april 2009 til den 31. marts 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«), jf. betragtning 7 i forordningen om midlertidig told. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden (»skadesundersøgelsesperioden«).

(4)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede om det — navnlig to importører og den thailandske producent — fik også lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(5)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe en endelig afgørelse i sagen vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser. Ud over verifikationerne i betragtning 6 i forordningen om midlertidig told blev der gennemført et kontrolbesøg hos Rima Benelux Holding BV, som er den eneste bruger, der havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen ved at udfylde spørgeskemaet for brugere.

(6)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelsen af en endelig antidumpingtold på importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Thailand og den endelige opkrævning af de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(7)

De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(8)

Da der ikke er fremsat bemærkninger til konklusionerne vedrørende den pågældende vare og samme vare, bekræftes konklusionerne i betragtning 8-11 i forordningen om midlertidig told.

(9)

I henhold til betragtning 14 i forordningen om midlertidig told skal det erindres, at der kun var en thailandsk producent, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og at virksomhedens eksport til Unionen i UP udgjorde den samlede thailandske eksport til Unionen. Den eksporterende producent og en samarbejdsvillig ikke-forretningsmæssigt forbundet importør påstod, at den uafhængige eksterne ekspert, som bistod Kommissionen i forbindelse med kontrolbesøget hos den eksporterende producent, havde foretaget nogle beregningsfejl i sin rapport. En af ekspertens opgaver var at undersøge nickelcoating-processen og den mængde råmaterialer, som den eksporterende producent anvendte i de forskellige produktionsfaser. Som det fremgår af betragtning 15 i forordningen om midlertidig told, viste undersøgelsen, at den eksporterende producent indsendte ufuldstændige og ukorrekte oplysninger vedrørende væsentlige elementer af virksomhedens produktionsomkostninger og af andre råmaterialer. Kommissionen undersøgte de påstande, der var blevet fremsat af den eksporterende producent og en importør vedrørende beregningsfejl i ekspertens rapport, og det blev fundet, at de ikke var begrundede. Konklusionerne i betragtning 15 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(10)

Den eksporterende producent og en importør anfægtede også de foreløbige konklusioner i betragtning 19-20 i forordningen om midlertidig told. De påstod navnlig, at den metode, der blev anvendt til midlertidigt at fastlægge den normale værdi for andre varetyper end de typer, for hvilke der allerede var fastlagt en normal værdi, var overdrevet, idet den fejlagtigt var blevet baseret på et aritmetisk gennemsnit af de normale værdier. Kommissionen accepterede påstanden, hvorefter den tilpassede metoden og justerede de normale værdier for disse andre varetyper under hensyntagen til den thailandske producents varemix, som afspejler producentens situation mere præcist.

(11)

Den eksporterende producent påstod desuden, at de anvendte satser for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) og fortjenstmargener på hhv. 16 % og 8 % var for høje. Den eksporterende producent påstod, at SA&G-satsen ikke burde være højere end 12,59 %, hvilket afspejler virksomhedens egne SA&G-omkostninger ekskl. omkostninger til indlandstransport.

(12)

Det skal erindres, at den eksporterende producent, jf. betragtning 15-17 i forordningen om midlertidig told, ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og således ikke fremlagde oplysninger om virksomhedens samlede SA&G-omkostninger. Under disse omstændigheder, og da der ikke blev fremlagt yderligere oplysninger om virksomhedens samlede SA&G-omkostninger, blev det besluttet fortsat at basere konklusionerne på de foreliggende oplysninger i klagen. På grundlag af de foreliggende oplysninger og for så vidt som det kunne verificeres, blev en SA&G-sats på 16 % fundet rimelig. Påstanden blev derfor afvist.

(13)

Den eksporterende producent påstod, at det fortjenstniveau på 8 %, som var blevet anvendt i den foreløbige beregning, var for højt, og at Kommissionen i stedet for skulle have anvendt et fortjenstniveau på 5 %. De fremsatte argumenter var for det første, at et fortjenstniveau på 5 % var blevet anvendt som målfortjeneste i skadesanalysen, og dernæst, at et fortjenstniveau på 5 % var på linje med tidligere undersøgelser vedrørende den samme vare. Kommissionen bemærkede til det første argument, at fastlæggelsen af en målfortjeneste for EU-erhvervsgrenen og det fortjenstniveau, som var blevet anvendt til fastlæggelsen af en normal værdi, ikke fulgte samme logik og derfor ikke behøver at være ens. Vedrørende det andet argument erkendte Kommissionen, at der var mange grunde til at anvende det samme fortjenstniveau som i tidligere undersøgelser vedrørende den samme vare, og accepterede denne påstand og ændrede derfor det fortjenstniveau, der blev anvendt til beregningerne af de normale værdier tilsvarende.

(14)

Efter fremlæggelsen af de endelige oplysninger fremsatte EU-erhvervsgrenen og den eksporterende producent en række bemærkninger. EU-erhvervsgrenen var uenig i den ændring, der var blevet foretaget i fortjenstmargenen, og påstod, at en fortjenstmargen på 5 % ikke var tilstrækkeligt til at dække rentabilitetskravene hos de tre forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som indgår i produktion og salg af den pågældende vare, men dog uden at fremlægge flere begrundede argumenter. Påstanden blev derfor afvist.

(15)

Den eksporterende producent påstod, at omkostningerne for afskrivning, bygninger og forsikring, som blev anvendt til beregningen af den normale værdi af en varetype, ikke var de samme som for de andre varetyper, og at der burde anvendes de samme tal for alle varetyper. Kommissionen undersøgte påstanden og fandt ganske rigtigt en fejl i beregningen. Modsat den eksporterende producents påstand blev beregningsfejlen dog fundet i beregningen af den normale værdi for de øvrige varetyper. Den normale værdi for de øvrige typer blev derfor justeret tilsvarende.

(16)

Den eksporterende producent påstod desuden, at den normale værdi for andre varetyper end de typer, for hvilke der allerede var fastlagt en normal værdi, ikke fuldt ud tog højde for den eksporterende producents faktiske varemix. Den eksporterende producent gentog i den forbindelse sin påstand om, at der burde anvendes et vejet gennemsnit af de normale værdier, hvilket afspejler den eksporterende producents faktiske varemix. Kommissionen accepterede, jf. betragtning 10 ovenfor, at justere beregningen af de normale værdier for disse andre varetyper for dermed at tage højde for den thailandske producents faktiske varemix, og uanset den faktiske salgsmængde for hver type blev der beregnet en normal værdi for små, mellemstore og store ringmekanismer. Kommissionen afviste dog påstanden om, at der desuden skulle anvendes en vægtningsfaktor baseret på eksportørens salg til Unionen, idet eksportøren ikke fremlagde begrundede argumenter.

(17)

Den eksporterende producent påstod endvidere, at Kommissionens metode til beregning af den normale værdi på grundlag af ringmekanismernes længde var unøjagtig og ukorrekt og foreslog derfor en ny metode til beregning af gennemsnit, som mere nøjagtigt skulle tage højde for varernes forskellige længder. Kommissionen beregnede, jf. betragtning 16 ovenfor, en normal værdi for andre type end de typer, for hvilke der allerede var fastlagt en normal værdi, og beregnede normale værdier for små, mellemstore og store ringmekanismer. Eksportørens beregning blev fundet fejlagtig og resultatorienteret. Påstanden blev derfor afvist.

(18)

Bortset fra ovennævnte ændringer, og da der ikke blev fremlagt kommentarer, bekræftes indholdet af betragtning 15-20 i forordningen om midlertidig told vedrørende fastlæggelsen af den normale værdi hermed endeligt.

(19)

Den eksporterende producent påstod, at den valuta, der var anvendt til beregning af transportomkostningerne i dumpingberegningen, ikke var den korrekte. Kommissionen accepterede denne påstand.

(20)

Da der ikke blev fremlagt andre bemærkninger, bekræftes indholdet af betragtning 21-24 i forordningen om midlertidig told vedrørende eksportpriser og sammenligningen af eksportpriser og den respektive normale værdi hermed endeligt.

(21)

Den eksporterende producent påstod, at beregningen af dumpingmargenen ikke tog højde for den specifikke normale værdi for to varetyper. Denne påstand blev accepteret, og beregningerne blev tilsvarende justeret.

(22)

På baggrund af ovennævnte ændringer i beregningen af den normale værdi og sammenligningen, og efter at visse beregningsfejl vedrørende eksportprisen, jf. ovenfor, er rettet, fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, til følgende:

(23)

Da den samarbejdsvillige eksporterende producent tegnede sig for den samlede eksport af den pågældende vare fra Thailand til Unionen, blev det konkluderet, at restdumpingmargenen skulle fastsættes til den dumpingmargen, der var fastsat for den samarbejdsvillige eksporterende producent, altså 16,3 %.

(24)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen, bekræftes konklusionerne i betragtning 28-32 i forordningen om midlertidig told hermed.

(25)

Den thailandske producent og en række importører satte spørgsmålstegn ved de tendenser i EU-forbruget, som blev fastslået i forordningen om midlertidig told. De påstod navnlig, at faldet i forbruget var større, end det fremgik af forordningen om midlertidig told (ca. 30 %). De anmodede desuden om uddybninger vedrørende den metode, som Kommissionen anvendte til at fastslå forbruget, idet ringmekanismer indgår i en toldposition, der omfatter andre varer.

(26)

Det skal bemærkes, at selv om disse interesserede parter anfægtede konklusionerne vedrørende forbruget, indsendte de ingen beviser som støtte for deres argumenter. De pegede heller ikke på fejl i metoden.

(27)

Hvad angår metoden, blev forbruget, jf. betragtning 33 i forordningen om midlertidig told, fastlagt ud fra efterprøvede salgstal, som de samarbejdsvillige parter (de to EU-producenter og den thailandske eksportør for perioden 2008-UP) anførte i spørgeskemabesvarelserne og på grundlag af Eurostats oplysninger for resten af importen. Da ringmekanismer af anden oprindelse er pålagt antidumpingtold, registreres importen (fra alle oprindelser) under underpositionerne i databasen for toldtariffer (Taric), som i høj grad er specifik for den undersøgte vare. Disse underpositioner blev anvendt for at sikre, at kun importen af den pågældende vare blev taget i betragtning til trods for en mindre ændring af varedefinitionen i denne undersøgelse.

(28)

Da Eurostats tal er anført i kilo, og forbruget blev beregnet i antal stykker, anmodede en importør om en uddybning af, hvordan omregningen foregik. Det skal derfor bemærkes, at der blev anvendt en omregningsfaktor på 50 g/stk., hvilket er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser og blev fundet rimeligt sammenholdt med oplysningerne fra den thailandske eksporterende producent. Det skal desuden tilføjes, at hvis Kommissionen havde anvendt den nøjagtige gennemsnitsvægt pr. ringmekanisme, som fremgik af oplysningerne fra den thailandske eksporterende producent, ville importen fra Thailand i den samlede skadesundersøgelsesperiode have udvist en endnu voldsommere stigning både i absolutte mængder (25 % i forhold til 19 % i forordningen om midlertidig told) og markedsandele (fra 11,8 % til 15,5 % i forhold til 12,0 % til 15,0 % som fastslået i forordningen om midlertidig told).

(29)

En importør påstod desuden, at importen fra Thailand faktisk faldt med 40 % i skadesundersøgelsesperioden, men dette var baseret på importværdien — og ikke på mængden — for hele toldpositionen, hvilket altså også omfattede andre varer end den undersøgte vare. Denne påstand måtte afvises.

(30)

Ud fra ovenstående bekræftes konklusionerne i betragtning 33-40 i forordningen om midlertidig told vedrørende EU-forbruget (som faldt med over 15 % mellem 2008 og UP) og importen fra Thailand.

(31)

En importør påstod, at skadesanalysen var forudindtaget på grund af EU-erhvervsgrenens vanskelige økonomiske situation, som skulle ses i sammenhæng med situationen i en af erhvervsgrenens forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som angiveligt var fortjenstgivende i sektoren for ringmekanismer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at skadesanalysen udelukkende fokuserer på EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet af den pågældende vare produceret i Unionen. Da den forretningsmæssigt forbundne virksomhed, jf. betragtning 69 i forordningen om midlertidig told, ikke er en producent i Unionen og overvejende forhandler varer uden oprindelse i Unionen, skal den ikke tages i betragtning i skadesanalysen.

(32)

Uanset ovenstående skal det ikke desto mindre understreges, at importøren ikke fremlagde nogen oplysninger om, at ovennævnte forretningsmæssigt forbundne virksomheds økonomiske situation skulle være god. Tværtimod viste de tal, der blev indhentet i løbet af undersøgelsen, at også denne virksomheds salgsmængder af ringmekanismer faldt markant i undersøgelsesperioden.

(33)

I betragtning af ovenstående, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende skadesanalysen, bekræftes betragtning 41-57 i forordningen om midlertidig told hermed, og det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(34)

Selv om enkelte interesserede parter anfægtede de midlertidige konklusioner vedrørende virkningen af andre faktorer (se nedenfor), anfægtede ingen af dem den midlertidige konklusion om, at dumpingimporten fra Thailand forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Konklusionerne i betragtning 58-64 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(35)

En række interesserede parter anfægtede den midlertidige konklusion vedrørende virkningerne af andre faktorer og anførte, at faldet i efterspørgslen, konkurrencen mellem EU-producenterne, importen fra Indien og den selvpåførte skade var de vigtigste årsager til skaden.

(36)

Vedrørende faldet i efterspørgslen henvises der til betragtning 25-30 ovenfor, som bekræfter den tendens i forbruget, som blev fastslået i forordningen om midlertidig told. Påstandene om, at virkningen af faldet i efterspørgslen var blevet undervurderet, afvises derfor. Det skal dog ikke desto mindre erindres, at det i betragtning 67 i forordningen om midlertidig told blev konkluderet, at faldet i forbruget kan have bidraget til EU-erhvervsgrenens væsentlige skade, selv om denne virkning blev forstærket af dumpingimportens virkninger. Virkningen af faldet i efterspørgslen var dog ikke af et sådant omfang, at den kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede skade.

(37)

Den thailandske eksportør påstod også, at den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen, også skyldtes konkurrencen mellem EU-producenterne. Dette skyldes navnlig, at EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele faldt sammen med stigningen i markedsandele hos den anden EU-producent.

(38)

Selv om den thailandske eksportørs beregninger i denne henseende ikke er helt korrekte, er det dog sandt, at den anden producents samlede markedsandel også steg i løbet af skadesundersøgelsesperioden. Det skal dog erindres, at denne producent, jf. betragtning 30 i forordningen om midlertidig told, importerer en betydelig mængde ringmekanismer fra Thailand. I det år, hvor denne producent øgede sit salg af EU-producerede varer og sin markedsandel, er det interessant at bemærke, at producenten også øgede sit salg af ringmekanismer fra Thailand. Producenten blev faktisk en betydelig importør af ringmekanismer fra Thailand ved at købe en større del af eksporten fra Thailand i løbet af året. Selv om den anden EU-producent således overtog markedsandele fra EU-erhvervsgrenen, er det derfor ikke vanskeligt at konkludere, at det lykkedes for denne virksomhed, idet den også havde fordel af dumpingimporten af ringmekanismer fra Thailand. Det skal erindres, at denne producent blev udelukket fra definitionen af EU-erhvervsgrenen på grund af dens betydelige importaktiviteter i forhold til egenproduktionen.

(39)

Desuden genfremsatte interesserede parter en påstand om, at den indiske import også forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, en påstand som allerede blev behandlet i betragtning 69 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev især baseret på, at Indien har en markedsandel på ca. 50 % på EU-markedet, dvs. 3 gange større end Thailands markedsandel, og at de tilsvarende gennemsnitspriser faldt med 3 % mellem 2009 og UP og underbød EU-priserne med 24 %. Det blev også understreget, at en væsentlig del af den indiske import blev købt af en virksomhed, som er forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen.

(40)

Der blev dog ikke fremlagt nye beviser i denne henseende, og disse påstande blev allerede behandlet i forordningen om midlertidig told. Den absolutte importmængde fra Indien var ganske rigtigt højere end importmængden fra Thailand, men det fremgik af forordningen om midlertidig told, at disse importmængder udviklede sig forskelligt: Importen fra Thailand steg generelt i skadesundersøgelsesperioden både i absolutte og relative tal, mens importen fra Indien faldt (med næsten 10 %), og markedsandelen også faldt svagt. Desuden var de gennemsnitlige indiske importpriser også højere end de thailandske importpriser. Selv om en af EU-erhvervsgrenens forretningsmæssigt forbundne virksomheder importerer ringmekanismer fra Indien, viste undersøgelsen desuden, at denne import er faldet betydeligt i en årrække, jf. betragtning 32 ovenfor.

(41)

Endelig påstod en række interesserede parter også, at klageren mistede kunder, idet virksomheden blev aktiv på leverandørmarkedet via moderselskabet, Ring International Holding (RIH), og at salget af ringmekanismer til forretningsmæssigt forbundne virksomheder bør undersøges nøje, da det ikke foregår til priser som mellem uafhængige virksomheder. Disse påstande må dog afvises, da de ikke var begrundede, og da undersøgelsen viste, at salget til forretningsmæssigt forbundne virksomheder var ubetydeligt i forhold til det samlede salg.

(42)

På dette grundlag bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 65-76 i forordningen om midlertidig told hermed. Selv om andre faktorer end importen også havde en virkning på EU-erhvervsgrenens situation, konkluderes det, at dumpingimporten fra Thailand har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6, på grundlag af en analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten.

(43)

To af de fem importører, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, reagerede på fremlæggelsen af de midlertidige konklusioner og indsendte skriftlige bemærkninger. En af disse importører samt en anden importør anmodede om at blive hørt mundtligt. Kommissionen besluttede desuden at gennemføre et kontrolbesøg hos den eneste bruger, der deltog i undersøgelsen.

(44)

Der blev ikke fremsat bemærkninger vedrørende betragtning 79-90 i forordningen om midlertidig told, som beskriver markedet og EU-erhvervsgrenens interesser.

(45)

Det erindres først og fremmest, at det i forordningen om midlertidig told blev konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger kun ville få en betydelig negativ virkning for situationen hos en importør, som også producerer ringmekanismer i Unionen. Den pågældende importør reagerede ikke på indførelsen af de midlertidige foranstaltninger.

(46)

En anden importør, som også anmodede om en høring med høringskonsulenten, betvivlede navnlig beregningen af dumpingmargenen, skadesanalysen og beregningen af EU-forbruget. Importøren fremkom dog ikke med nye bemærkninger vedrørende analysen af Unionens interesser.

(47)

En tredje importør, som tegner sig for 20 % af den samlede import fra Thailand, anmodede om en høring, hvorunder den forklarede, at den i modsætning til de oplysninger, der var blevet indsendt tidligere i undersøgelsen, ikke indstillede alle sine aktiviteter i forbindelse med ringmekanismer, jf. betragtning 92 i forordningen om midlertidig told, men overførte dem til et andet kontor. Under høringen forklarede importøren, at dens ringmekanisme-aktiviteter kun er et supplement til kerneaktiviteten som omfatter andre varer, og importøren udelukkede ikke import af ringmekanismer fra Thailand, selv om der måtte indføres foranstaltninger. På grund af generalomkostningerne til importørens store distributionsnetværk, vil dette dog afhænge af antidumpingtoldens omfang og af muligheden for at øge de priser, kunderne skal betale. Alternativt vil importøren ikke få væsentlige negative konsekvenser ved at ophøre med sine ringmekanisme-aktiviteter i betragtning af denne aktivitets ringe omfang i forhold til den samlede aktivitet.

(48)

Som nævnt i betragtning 5 ovenfor blev spørgeskemabesvarelsen fra den eneste samarbejdsvillige bruger verificeret under et kontrolbesøg efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Denne bruger køber fra leverandører i mange lande, herunder Unionen, Indien og Thailand. Brugeren importerede også fra Kina, men ændrede forsyningskilde efter indførelsen af antidumpingtold.

(49)

Importen fra Thailand udgør ca. 10 % af brugerens samlede indkøb af ringmekanismer, og virksomheden besluttede ikke at importere thailandske varer efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Selv om foranstaltningerne hidtil tilsyneladende ikke har påvirket brugerens økonomiske situation væsentligt, beklagede virksomheden dog, at dens forsyningskilder var blevet begrænset, og især at virksomheden fremover ikke altid vil kunne anvende korttidslevering af ringmekanismer.

(50)

Interesserede parter gentog deres påstand, som dog allerede var blevet behandlet i forordningen om midlertidig told, nemlig at indførelsen af foranstaltninger ville føre til en begrænsning af forsyningskilder på EU-markedet. Det skal dog på ny bemærkes, at undersøgelsen ganske rigtigt viste, at EU-markedet er kendetegnet ved et begrænset antal aktører, nemlig en producent i Indien, en i Thailand, to i Unionen og et vist antal i Kina. Formålet med antidumpingforanstaltninger er at genskabe loyal konkurrence på EU-markedet og ikke at forhindre import. Dette kan ganske rigtigt føre til en begrænsning af importniveauet, mens foranstaltningerne modvirker importens konkurrenceforvridende virkning. Dette er dog i sig selv ikke en tilstrækkelig grund til at rejse tvivl vedrørende indførelsen af foranstaltninger over for dumpingimporten. Det kan endda påstås, at der skal sikres loyal konkurrence på EU-markedet for at garantere alle leverandørers fortsatte eksistens på længere sigt.

(51)

Det forventes, at importen fra Thailand med den endelige tolds niveau, som er lavere end den midlertidige told, fortsat vil kunne komme ind på EU-markedet, og undersøgelsen viste samtidig, at der også findes andre leverandører, dog i et begrænset antal.

(52)

Ud fra ovenstående, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 77-110 i forordningen om midlertidig told hermed, og det konkluderes, at der overordnet set — ud fra de foreliggende oplysninger vedrørende Unionens interesser — ikke er tvingende grunde til ikke at indføre endelige foranstaltninger over for importen af ringmekanismer med oprindelse i Thailand.

(53)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til skadestærsklen, bekræftes betragtning 111-114 i forordningen om midlertidig told hermed.

(54)

Hvad angår den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det bemærket, at antidumpingtolden burde reduceres til 6 %, idet den indiske import angiveligt ikke er dumpet og er 6 % højere end importen fra Thailand. Det skal i den forbindelse bemærkes, at formålet med antidumpingtolden ikke er at justere priserne til de andre leverandørers priser, men derimod at afhjælpe de fordrejende virkninger af skadevoldende dumping.

(55)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede dumping. Den konstaterede dumping blev beregnet til 16,3 %, da den er faldet betydeligt siden den midlertidige fase.

(56)

I betragtning af ovenstående fastsættes den endelige antidumpingtold for den samarbejdsvillige eksportør til 16,3 %.

(57)

I betragtning af størrelsen af den dumpingmargen, der er konstateret, og af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet sikkerhed for i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told, der indføres ved denne forordning. Da den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed ud over den endelige told, frigives —