14.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 128/18

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 17. april 2010 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af antisubsidieprocedurer vedrørende importen til Unionen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Antisubsidieprocedurer blev indledt, efter at CEPIFINE, den europæiske sammenslutning af producenter af finpapir (»klageren«), indgav en klage den 4. marts 2010 på vegne af producenter, der tegner sig for størstedelen, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af coated finpapir. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt subsidiering sted af coated finpapir og forvoldtes væsentlig skade som følge af denne subsidiering, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Før indledningen af proceduren og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7, underrettede Kommissionen Kinas regering (»GOC«) om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret klage, hvori det blev påstået, at subsidieret import af coated finpapir med oprindelse i Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. GOC blev indkaldt til konsultationer med henblik på at kaste lys over situationen vedrørende indholdet af klagen og nå frem til en gensidigt acceptabel løsning. GOC tog imod tilbuddet om konsultationer, og der blev efterfølgende gennemført konsultationer. Det var ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning i forbindelse med konsultationerne. Der blev dog taget behørigt hensyn til GOC's bemærkninger til påstandene i klagen om, at ordningerne ikke var udligningsberettigede. Efter konsultationerne indsendte GOC en række indlæg.

(4)

Kommissionen offentliggjorde den 18. februar 2010 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af coated finpapir med oprindelse i Kina.

(5)

Den 17. november 2010 indførte Kommissionen ved forordning (EU) nr. 1042/10 (4) en midlertidig antidumpingtold på importen af coated finpapir med oprindelse i Kina.

(6)

Skadesanalysen i denne antisubsidieundersøgelse er identisk med undersøgelsen i den parallelle antidumpingundersøgelse, idet definitionen af EU-erhvervsgrenen, de repræsentative EU-producenter og undersøgelsesperioden er ens i de to undersøgelser. Bemærkningerne om skadesaspekter i begge disse procedurer blev således taget i betragtning i begge sager.

(7)

Kommissionen meddelte officielt klageren, andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter i Kina og en producentsammenslutning (en papirsammenslutning), repræsentanter for Kina, kendte importører og kendte brugere, at procedurerne var indledt. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(8)

På grund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter, EU-producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27. For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, hvorvidt det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage stikprøven, blev alle kendte eksporterende producenter og deres kendte papirsammenslutning, alle EU-producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare (som defineret i afsnit 2.1 nedenfor) i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009. De kinesiske myndigheder blev også hørt.

(9)

Som anført i betragtning 51 nedenfor, indsendte to eksporterende producentgrupper i Kina de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag af ovenstående besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at udtage stikprøver blandt de eksporterende producenter i Kina.

(10)

Som forklaret i betragtning 53 nedenfor besluttede man, at det ikke var nødvendigt at udtage stikprøver for EU-producenterne.

(11)

Som forklaret i betragtning 54 nedenfor besluttede man, at det ikke var nødvendigt at udtage stikprøver for ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(12)

Kommissionen udsendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og til alle andre parter, der anmodede om det inden for de i indledningsmeddelelsen anførte frister, navnlig klageren, andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter i Kina og en producentsammenslutning, repræsentanter for det pågældende land, kendte importører og kendte brugere.

(13)

Der indkom svar på spørgeskemaerne og andre dokumenter fra to grupper af kinesiske eksporterede producenter, CEPIFINE, de fire klagende EU-producenter og endnu en EU-producent, 13 ikke forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere, 5 brugere og en sammenslutning af trykkerier.

(14)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de basisoplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om subsidiering, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende statslige myndigheder og virksomheder:

(15)

Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2006 til udgangen af UP (»den betragtede periode«).

(16)

Den pågældende vare er coated finpapir, som er papir eller pap, der er coated på den ene side eller begge sider (undtagen kraftpapir eller kraftpap), i enten ark eller ruller og med en vægt på 70 g/m2 eller derover, dog højst 400 g/m2, og med en glans på mere end 84 (målt i henhold til ISO 2470-1) med oprindelse i Kina (»den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 4810 13 20, ex 4810 13 80, ex 4810 14 20, ex 4810 14 80, ex 4810 19 10, ex 4810 19 90, ex 4810 22 10, ex 4810 22 90, ex 4810 29 30, ex 4810 29 80, ex 4810 99 10, ex 4810 99 30 og ex 4810 99 90.

(17)

Den pågældende vare er papir og karton af høj kvalitet, der normalt anvendes til trykning af læsestof som f.eks. tidsskrifter, kataloger, årsberetninger og årbøger. Den pågældende vare omfatter både ark og ruller, som er egnet til brug i fladtrykspresser (CutStar). Ruller, der er egnet til brug i fladtrykspresser (»arkruller«), er beregnet til at blive skåret op inden trykningen og anses derfor for indbyrdes udskiftelige og i direkte konkurrence med ark.

(18)

Den pågældende vare omfatter ikke ruller, der kan anvendes i rotationspresser. Ruller, der kan anvendes i rotationspresser, defineres som ruller, der, når de testes i henhold til ISO-testen ISO-standard 3783:2006 om fastlæggelse af papirets rivefasthed — en metode med accelereret hastighed med anvendelse af IGT-testeren (elektronisk model), giver et resultat på under 30 N/m ved måling i papirets tværsnit og et resultat på under 50 N/m ved måling i løberetningen. I modsætning til ruller, der anvendes i fladtrykspresser, fødes ruller til rotationspresser normalt direkte ind i trykkemaskinerne og skæres ikke op på forhånd.

(19)

En part hævdede, at varedækningen var for snævert defineret, og at ruller af coated finpapir, som er egnet til rotationstryk, skulle have været medtaget. Det blev påstået, at ruller til rotationstryk og rullerne, der er omfattet af denne undersøgelse (arkruller og ark), har de samme grundlæggende tekniske og fysiske egenskaber og ikke kan skelnes fra hinanden. Det blev desuden påstået, at begge anvendes til trykning af høj kvalitet, og at de derfor i et vist omfang er indbyrdes udskiftelige.

(20)

Men i modsætning til ovenstående påstand bekræftede undersøgelsen, at der er klare tekniske og fysiske forskelle, f.eks. på vandindhold og stivhed, mellem papir til rotationstryk og papir til fladtrykspresser. Undersøgelsen bekræftede endvidere, at de tekniske egenskaber under betragtning 18 ovenfor er specielle for ruller, der egner sig til brug i rotationstryk. Som følge af disse forskelle kan papir, der bruges i rotationstryk, og papir til fladtrykspresser, ikke bruges i samme type trykpresse, og derfor er de ikke indbyrdes udskiftelige. Det bemærkes, at alle parter var enige om, at de to typer papir er forskellige for så vidt angår overfladestyrke og trækstyrke.

(21)

Desuden hævdede den pågældende part, at kunderne betragter coated finpapir i form af ark, arkruller og ruller til rotationstryk som ét marked, og derfor er distributionskanalerne de samme. De forskellige tekniske egenskaber afspejler sig kun i mindre prisforskelle mellem disse varegrupper.

(22)

Undersøgelsen viste dog, at de to typer af ruller heller ikke er indbyrdes udskiftelige ud fra et økonomisk synspunkt, idet ruller til rotationstryk bruges til trykopgaver med stor volumen og normalt laves efter ordre og kræver »just-in-time«-levering, og derfor ligger disse produkter ikke på lager hos mellemmænd, men sendes direkte til slutbrugerne, dvs. de sælges også gennem en anden distributionskanal end ruller, der bruges til fladtrykspresser. Den anderledes produktionsproces og den anderledes stordriftsfordel ved trykningsprocessen afspejler sig i tydelige prisforskelle.

(23)

Det skal også bemærkes, at der i den betragtede periode ikke importeredes ruller til rotationstryk fra Kina. Det kan også betragtes som usandsynligt, at disse varer importeres fremover, da det ikke er økonomisk holdbart at indkøbe sådanne varer på lang afstand, hvilket fremgår af foregående betragtning.

(24)

På dette grundlag blev disse påstande afvist.

(25)

Den samme part hævdede, at rivefastheden ikke var en egnet teknisk egenskab til at skelne mellem varerne, for testen ville være af generel art, og endvidere kan testresultaterne blive påvirket af det testede papirs vandindhold. Parten hævdede endvidere, at det af visse andre test, som gennemførtes i virksomhedens eget laboratorium til måling af rivefasthed af ruller til rotationstryk produceret af EU-producenter fremgår, at varerne ikke ville svare til den nuværende varedefinition, hvilket skulle vise, at kriteriet »rivefasthed« ikke er egnet til at skelne mellem coated finpapir til brug i henholdsvis rotationspresser og fladtrykspresser. Med disse beviser påstod parten, at udelukkelsen af ruller til rotationstryk var tilfældig.

(26)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for påstanden om, at papirets vandindhold kan gøre testresultaterne for ISO-test-standard 3783:2006 upålidelige.

(27)

De testresultater, som den eksporterende producent indsendte, bestod af et resumé af de testresultater, virksomheden havde gennemført i sit eget laboratorium. Som noget helt afgørende, var disse resultater ikke tilgængelige for efterprøvning og bemærkninger fra andre interesserede parter, navnlig EU-erhvervsgrenen, og den eksporterende producent indsendte heller ikke et anvendeligt ikke-fortroligt resumé deraf til trods for gentagne påmindelser.

(28)

Efter fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne fremlagde den eksporterende producent ikke yderligere detaljerede oplysninger som kunne bidrage til en vurdering af testens pålidelighed. Da der ikke blev fremlagt en ikke-fortrolig udgave af denne test, kunne de virksomheder, hvis ruller til rotationstryk angiveligt var blevet testet, ikke reagere på konklusionerne af testen. Kommissionen kunne således ikke objektivt undersøge, om de indsendte testresultater var pålidelige og korrekte og kunne anvendes som led i undersøgelsen. På grundlag af de oplysninger, Kommissionen var i besiddelse af, blev testen ikke fundet tilstrækkeligt objektiv og pålidelig, idet de indsendte fortrolige oplysninger ikke kunne krydstjekkes med andre pålidelige kilder.

(29)

Efter fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne fremlagde den samme eksporterende producent resultaterne af endnu en test, der blev gennemført på dennes vegne af et eksternt laboratorium, og gentog, at coated finpapir, der anvendes til rotationstryk vilkårligt var blevet udelukket fra varedækningen i undersøgelsen. Det fremgik af testrapporterne, at rivefastheden blev målt på 25 stikprøver af ruller til rotationstryk, som den eksporterende producent leverede og identificerede for laboratoriet som stikprøver af papir fremstillet af EU-producenter. Ifølge denne rapport opfyldte ingen af papirprøverne begge kriterier omhandlet i betragtning 18.

(30)

Gennemgangen af denne testrapport viste først og fremmest, at det eksterne laboratoriums testrapport overvejende vedrørte varer, for hvilke disse resultater var irrelevante, idet hovedparten af de testede stikprøver faktisk ikke var ruller til rotationstryk. Dernæst vedrørte testrapporten varer, der ikke var tilstrækkeligt identificerede, da det ikke med sikkerhed fremgik af testrapporten, om det testede papir var til fladtrykspresser eller til rotationstryk, idet det beskrevne papirmærke i rapporten findes i begge formater. Desuden gav testrapporten ikke sikkerhed for, om de stikprøveudtagne ruller virkelig var dem, der blev testet.

(31)

Som svar på det eksterne laboratoriums testrapport fremlagde klageren resultaterne af en test, som blev gennemført af en af EU-producenterne, af de samme stikprøver af ruller til rotationstryk, som angiveligt var blevet testet af det eksterne laboratorium. Denne test viste anderledes resultater. Klageren tilskrev disse forskelle mulige forskelle i testbetingelserne og dermed en eventuel manglende overholdelse af ISO 3783:2006-standarden, dvs. den standard, som rivefasthed skal måles efter, jf. betragtning 16 i forordningen om midlertidige foranstaltninger.

(32)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater anfægtede den eksporterende producent Kommissionens objektivitet i forbindelse med afvisningen af testresultaterne fra det eksterne laboratorium. Producenten påstod, at testen var blevet udført som blindtest af en uafhængig ekspert og i overensstemmelse med den relevante ISO-standard. Producenten fremlagde en erklæring på tro og love fra direktøren, hvori man uddybede processen til indkøb af stikprøverne for at bevise testens uafhængighed, korrekthed og repræsentativitet.

(33)

For det første rejste Kommissionen aldrig tvivl om objektiviteten af det eksterne laboratoriums testrapport, og det er i den forbindelse irrelevant, at testen blev udført som blindtest. Der blev dog rejst tvivl om sikkerheden i forbindelse med udvælgelse og oprindelse af de testede stikprøver, og altså ikke selve testen. Den eksporterende producents argumenter udviskede ikke denne tvivl, da de ikke var sammenhængende og i flere henseender var uklare, f.eks. vedrørende medtagelsen af andre varer end ruller til rotationstryk, hvilket angiveligt var sket som følge af en administrativ fejl eller angiveligt skyldtes leverandørens levering af de forkerte stikprøver.

(34)

Da både kilden og stikprøverne af de angiveligt testede varer ikke var klare, og testresultaterne fra forskellige parter var modstridende, blev det konkluderet, at den indsendte testrapport fra det eksterne laboratorium på vegne af den kinesiske eksporterende producent ikke afgørende viste, at rivefasthedstesten ikke var egnet til at skelne mellem coated finpapir til brug til rotationstryk og coated finpapir til brug i fladtrykspresser. Testrapporten viste således ikke, at coated finpapir til rotationstryk vilkårligt var blevet udelukket fra varedækningen i undersøgelsen.

(35)

For så vidt angår relevansen af rivefastheden som et afgørende kriterium for ruller, der er egnede til rotationstryk, skal det erindres, at der i varedefinitionen sondres mellem to varegrupper bl.a. på grundlag af varernes endelige anvendelsesformål, dvs. hvorvidt varen er egnet til brug i rotationstryk eller fladtrykspresser ud fra kravene til de presser, som de skal anvendes på, hvilket bl.a. afspejles i egenskaber som rivefasthed. Det skal desuden bemærkes, at rivefastheden blot er en af de egenskaber, der anvendes til at sondre mellem coated finpapir til rotationstryk og til fladtrykspresser. Betragtning 18 og 20 indeholder yderligere kriterier, som ikke er blevet anfægtet af den pågældende eksporterende producent. En part påstod, at vandindhold, som defineret i betragtning 20, ikke var en særskilt egenskab til at adskille varerne. Andre parter fremsatte dog anderledes påstande i den henseende i løbet af undersøgelsen. Under alle omstændigheder blev det konstateret, at stivhed og rivefasthed er de mest relevante faktorer.

(36)

I sin besvarelse erkendte klageren, at der kan være ruller, som ikke helt opfylder samtlige kriterier for rivefasthed omhandlet i betragtning 18, men som stadig kan anvendes til rotationstryk. Klageren fastholdt dog, at rivefasthed er den eneste test, der med sikkerhed kan afgøre, om en rulle er egnet til rotationstryk, dvs., hvis en rulle opfylder kriterierne til rivefasthed omhandlet i betragtning 18, er det med sikkerhed en rulle til rotationstryk.

(37)

Til støtte for ovenstående påstande vedrørende rivefasthed henviste den eksporterende producent til argumenter, som blev fremført af en af de klagende EU-producenter i antidumping- og antisubsidieundersøgelserne i USA, i hvilke EU-producenten angiveligt erkendte, at ruller til rotationstryk ikke kan adskilles ud fra rivefasthedstest eller andre målinger.

(38)

Klageren anfægtede disse udtalelser fra den eksporterende producent og påstod, at det i modsætning til, hvad der blev fremført, af undersøgelserne i USA fremgår, at der er en klar opdeling mellem ruller til rotationstryk og coated finpapir.

(39)

For det første skal det bemærkes, at de udtalelser, som den eksporterende producent henviser til, blev fremført under en anden jurisdiktion og af andre parter end i de nuværende undersøgelser, og derfor ikke er relevante. Dernæst konkluderede de amerikanske myndigheder i nævnte undersøgelser, at der var en klar sondring mellem coated finpapir til fladtrykspresser og ruller til brug i rotationstryk. Arkruller blev betragtet som halvfabrikata, mens ruller til brug i rotationstryk ikke blev betragtet som den pågældende vare. De amerikanske myndigheder definerede ikke eksplicit ruller til rotationstryk i definitionen af varedækningen. Rivefasthedskriteriet var derfor ikke relevant i definitionen af varedækningen i de nævnte undersøgelser.

(40)

Ud fra ovenstående bemærkninger blev den tekniske egenskab »rivefasthed« bekræftet som en pålidelig egenskab til at beskrive coated finpapir til brug i rotationstryk.

(41)

Bemærkningerne viste dog også, at der findes ruller til rotationstryk, der kan bruges til rotationstryk, selv om de ikke opfylder samtlige kriterier for rivefasthed. Det blev derfor fundet nødvendigt at ændre definitionen af ruller, der er egnede til rotationstryk.

(42)

For at anvende endnu et kriterium for at definere ruller til rotationstryk, der ikke helt opfylder samtlige kriterier for rivefasthed, foreslog klageren, at en rulle, som ikke helt opfylder rivefasthedstesten, men har en kernediameter på under 80 mm, bør betragtes som en rulle til rotationstryk.

(43)

GOC og den eksporterende producent påstod, at tilføjelsen af kernediameter som et nyt element i varedefinitionen udgjorde en ændring af definitionen af ruller til rotationstryk og dermed af den pågældende vare. Det blev desuden påstået, at kernediameteren ikke er et egnet kriterium, da der findes ruller til rotationstryk med en kernediameter på over 80 mm og arkruller med en kernediameter på under 80 mm.

(44)

Kommissionen bestræbte sig på at foretage en yderligere ændring af definitionen af ruller, der er egnet til rotationstryk, og gøre definitionen klarere med henblik på endnu tydeligere at skelne mellem den pågældende vare og andre varer og at skabe færre muligheder for omgåelse af foranstaltningerne. De fremlagte beviser for, at kernediameteren skulle være egnet som et alternativt kriterium i definitionen, viste dog, at dette kriterium eventuelt ville føre til, at arkruller med en kernediameter på under 80 mm ville blive udelukket fra foranstaltningerne. Dette kriterium til definition af ruller, der er egnede til brug i rotationstryk, blev derfor opgivet.

(45)

Ovenstående foregriber ikke pålideligheden af den metode, ifølge hvilken ruller, der er egnet til brug i rotationstryk, blev udelukket fra varedækningen i undersøgelsen, hvilket blev påstået af en kinesisk gruppe af eksporterende producenter.

(46)

I løbet af undersøgelsen hævdede visse parter også, at multiplekspapir og multiplekskarton, som defineret i næste betragtning 47, bør holdes uden for undersøgelsens anvendelsesområde. De hævdede, at multiplekspapir og multiplekskarton har andre fysiske kendetegn som f.eks. flere lag, større stivhed og lavere massefylde, og at den endelige anvendelse for disse varer er anderledes, eftersom de normalt bruges til foldepap og emballage. Endelig hævdede disse parter, at enkeltlags- og multiplekspapir og -karton er let at kende på det fysiske udseende.

(47)

Multiplekspapir og multiplekskarton, som defineret i de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system, pos. 4805, er varer, som fremstilles ved at sammenpresse to eller flere lag fugtig papirmasse, hvor mindst en egenskab er forskellig fra de andre. Forskellene kan skyldes de anvendte massers art (f.eks. genbrugsaffald), fremstillingsmetoden (f.eks. mekanisk eller kemisk) eller, hvis masserne er af samme art og er fremstillet ved den samme metode, forarbejdningsgraden (f.eks. ubleget, bleget eller farvet).

(48)

Undersøgelsen viste, at multiplekspapir og -karton rent faktisk har en række andre fysiske og tekniske egenskaber. De har nærmere bestemt flere lag papirmasse, hvilket giver dem større stivhed. Multiplekspapir og -karton fremstilles ved en anden fremstillingsproces, der kræver en anden papirmaskine end den, der bruges til fremstilling af coated finpapir, eftersom flere lag papirmasse laves til et enkelt produkt under fremstillingsprocessen. Endelig bruges multiplekspapir og -karton til andre formål (især emballage) end coated finpapir, der bruges til højkvalitetstrykning af reklamemateriale, tidsskrifter osv. Multiplekspapir og –karton som defineret i betragtning 47 betragtes derfor ikke som den pågældende vare. De nævnte KN-koder, der vedrører import af multiplekspapir og multiplekskarton, er således udelukket fra undersøgelsens varedækning.

(49)

Endelig hævdede en kinesisk producent, at såkaldt »pap« skulle holdes uden for undersøgelsen, eftersom det ikke falder ind under definitionen af finpapir (både coated og ikke-coated) på grund af påståede forskelle i vægt, tykkelse og stivhed. Man fandt, at betegnelsen »pap« sædvanligvis bruges om papir med stor massefylde, hvilket generelt gør papiret tungere, dvs. »pap« defineres normalt som papir med en basisvægt over 224 g/m2. Men undersøgelsen viste, at forskellen i vægt ikke har nogen betydende indvirkning på de øvrige fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål, der kan gøre det muligt at skelne det fra den pågældende vare. Det bemærkes ligeledes, at som beskrevet i betragtning 16 blev alt coated finpapir med en vægt på 70 g/m2 eller derover, dog højst 400 g/m2, eksplicit medtaget i definitionen af den pågældende vare. Derfor betragtes pap som »den pågældende vare«.

(50)

Det blev konstateret, at den pågældende vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenterne, havde de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor, at disse varer er »identiske«, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

(51)

Kun to eksporterende producenter i Kina gav sig til kende og reagerede på anmodningen om stikprøvedata i indledningsmeddelelsen. En gruppe (Chenming) repræsenterer to forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter, mens den anden gruppe (APP) repræsenterer fire forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter. De samarbejdsvillige eksporterende producenter tegner sig for den samlede eksport af den pågældende vare fra Kina til Unionen. Under disse omstændigheder besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at udtage stikprøver blandt de eksporterende producenter i Kina.

(52)

Man konstaterede, at to ud af de fire forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter i APP-gruppen kun fremstillede multiplekskarton som omhandlet i betragtning 47 ovenfor. I denne forbindelse bemærkes det, at det konkluderedes, at multiplekskarton skal udelukkes fra varedækningen i den igangværende undersøgelse. Det bemærkes desuden, at multiplekskarton blev udelukket fra varedækningen i de sideløbende antidumpingprocedurer. Det konkluderes derfor, at de to forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter, som kun producerer multiplekskarton, ikke er berørt af de igangværende procedurer. Denne forordnings resultater er således ikke baseret på deres oplysninger og tal.

(53)

I betragtning af det potentielt store antal EU-producenter påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27. Men efter en gennemgang af de indkomne oplysninger, og eftersom kun fire EU-producenter gav sig til kende inden for fristerne i indledningsmeddelelsen, besluttede man, at der ikke var behov for stikprøver. Disse fire producenter blev anset for at være repræsentative (tegnede sig for 61 % af den samlede produktion) for EU-erhvervsgrenen som defineret i betragtning 372. Oplysningerne fra de fire virksomheder blev efterprøvet under kontrolbesøget og anvendt i forbindelse med mikroindikatorerne som beskrevet i betragtning 386.

(54)

I betragtning af det potentielt store antal importører påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27. Efter en gennemgang af de afgivne oplysninger blev det i betragtning af det lave antal importører, der gav udtryk for samarbejdsvilje, imidlertid besluttet, at det ikke var nødvendigt at benytte stikprøveudtagning.

(55)

Det erindres, at både GOC og de fire eksporterende producenter fra Kina indsendte spørgeskemabesvarelser og accepterede kontrolbesøg med henblik på kontrol af deres besvarelser.

(56)

Hvad angår GOC, sendte Kommissionen efter modtagelsen af spøgeskemabesvarelsen tre mangelskrivelser og et brev forud for kontrolbesøget til GOC. Kommissionen gav GOC rigelig tid til at udarbejde og indsende et indlæg, når dette var nødvendigt og berettiget. GOC blev indrømmet en væsentlig forlængelse af fristerne. GOC fik to ugers forlængelse til besvarelse af spørgeskemaet, hvilket gav en samlet frist på i alt 49 dage til indsendelse af spørgeskemabesvarelsen og tre uger til besvarelse af den første mangelskrivelse, hvilket gav en frist på i alt 40 dage.

(57)

Forud for kontrolbesøget anmodede GOC Kommissionen om at fremlægge yderligere oplysninger skriftligt og navnlig en liste over de spørgsmål, Kommissionen havde til hensigt at stille under kontrolbesøget, og en liste over de statslige myndigheder, der forventedes at deltage i kontrolbesøget. Da disse oplysninger ikke blev fremsendt, påstod GOC, at Kommissionen ikke opfyldte sine forpligtelser som undersøgende myndighed, jf. aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (»subsidieaftalen«) og navnlig forpligtelserne i bilag VI, punkt 8. GOC påstod endvidere, at man ikke ville være i stand til at garantere udkommet af kontrolbesøget, idet førnævnte oplysninger ikke blev fremsendt.

(58)

Kommissionen var uenig i anmodningen fra GOC. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen har opfyldt alle relevante betingelser i bilag VI, punkt 8, til subsidieaftalen og i grundforordningens artikel 26. Kommissionen sendte et detaljeret brev til GOC forud for kontrolbesøget, hvori tidsplanen for kontrolbesøget (dage og grupper af ordninger, der skulle drøftes pr. kontroldag) blev bekræftet, og hvori man anmodede om deltagelse af de myndigheder, der har ansvar for de relevante ordninger, og de tjenestemænd, der er involveret i udarbejdelsen af bemærkningerne fra GOC. Kommissionen forklarede endvidere før kontrolbesøget, at regeringen bedst selv ved, hvilket myndigheder, der har ansvar for de undersøgte ordninger, og hvilke tjenestemænd, der bedst vil kunne deltage i kontrolbesøget og besvare spørgsmål. Hvad angår listen over specifikke spørgsmål, forklarede Kommissionen før og under kontrolbesøget, at en sådan liste ikke er påkrævet i henhold til WTO's eller Unionens lovgivning, og at formålet med dette kontrolbesøg er at undersøge GOC's besvarelse af spørgeskemaet og relevante supplerende bemærkninger. Kontrollen følger derfor strukturen i disse dokumenter. Kommissionen havde desuden til hensigt at indhente og klarlægge yderligere oplysninger til den igangværende undersøgelse, men de nøjagtige spørgsmål i den sammenhæng afhænger af GOC's besvarelse af den oprindelige kontrol af besvarelserne. Før kontrolbesøget blev det desuden gjort klart for GOC, at hvis man afviste at fremlægge nødvendige oplysninger eller bistå den undersøgende myndighed med kontrol af oplysninger og tal, der skønnes nødvendige for undersøgelsen, kunne dette i alvorlig grad underminere undersøgelsesprocessen. GOC blev desuden gjort opmærksom på konsekvenserne af grundforordningens artikel 28.

(59)

Under kontrolbesøget i det kinesiske handelsministerium i Beijing bestræbte Kommissionen sig på at verificere de fremsendte oplysninger ud fra det bevismateriale, der var blevet brugt til at udarbejde GOC's besvarelse, i henhold til grundforordningens artikel 11 og 26. Kommissionen konkluderede i den forbindelse foreløbigt, at der på grund af manglende oplysninger og bevismateriale ikke kunne foretages en korrekt verificering af spørgeskemabesvarelsen. Desuden var visse oplysninger slet ikke blev indsendt, selv om der specifikt blev anmodet herom, og visse spørgsmål var ikke blevet besvaret. GOC er blevet gjort bekendt med konsekvenserne af manglende samarbejde, jf. artikel grundforordningens 28, stk. 1 og 6.

(60)

GOC påstod, at den undersøgende myndighed i rimeligt omfang skal afgøre, hvilke oplysninger der er nødvendige, således at der ikke bliver tale om misbrug af reglerne. Det blev påstået, at selv om oplysningerne ikke skønnes ideelle i alle henseender, skal der ikke ses bort fra dem. Ud fra ovenstående argumenter påstod GOC, at man samarbejdede efter bedste evne og havde indsendt en fuldstændig spørgeskemabesvarelse. Det blev endvidere påstået, at kontrolbesøget var dårligt planlagt, da det ikke af brevet forud for kontrolbesøget fremgik, hvad der skulle verificeres, og at Kommissionen ikke gennemførte specifikke kontrolbesøg hos hver enkelt myndighed. Det blev også påstået, at Kommissionen påførte GOC en urimelig byrde og anmodede om irrelevante og unødvendige oplysninger.

(61)

Hvad angår tidsplanen for kontrolbesøget, erindrer Kommissionen, at GOC accepterede tidsplanen og stedet for kontrolbesøget. Drøftelserne om tidsplanen for kontrolbesøget fandt faktisk sted i august 2010. Kommissionen foreslog oprindeligt, at kontrolbesøget skulle finde sted i den første uge af oktober 2010 og ændrede efterfølgende sit forslag to gange efter anmodning fra Kina, først til anden uge af oktober 2010 og endelig til tredje uge af oktober 2010. Der er således ikke grundlag for at fremsætte påstande om tidsplanen for kontrolbesøgene, idet Kommissionen gjorde sit yderste for at tilpasse sig alle behørigt begrundede anmodninger fra GOC. Hvad angår de ønskede oplysninger, skal det bemærkes, at GOC aldrig har anfægtet spørgeskemaets format eller den måde, hvorpå der blev anmodet om oplysningerne. Det kinesiske handelsministerium indsendte en spørgeskemabesvarelse og en række efterfølgende bemærkninger på vegne af GOC. Kommissionen anmodede om de oplysninger, der skønnes nødvendige med henblik på at nå frem til repræsentative resultater, og var konsekvent i sine anmodninger, idet den anmodede om de samme tal og oplysninger i hele undersøgelsesprocessen og anmodede GOC om at gøre rede for de indsendte oplysninger og betydningen af disse oplysninger for de undersøgte ordninger.

(62)

På grundlag af oplysningerne i klagen og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at en offentlig myndighed yder subsidier:

(63)

Det påstås, at de kinesiske producenter af den pågældende vare har fordel af lån til lave renter fra politisk styrede banker og statsejede forretningsbanker i henhold til GOC's politik om at yde finansiel bistand med henblik på at fremme og støtte væksten og udviklingen i Kinas papirindustri. Det fremgår af femårsplanen og erhvervspolitikken, at banksektoren havde ydet begunstigede låneordninger til papirindustrien.

(64)

Ud fra de foreliggende oplysninger i klagen søgte Kommissionen at undersøge banken, der lånte til industrien for coated papir. Det blev derfor fundet nødvendigt at anmode GOC om i sin spørgeskemabesvarelse og efterfølgende bemærkninger at inkludere specifikke oplysninger og tal om en række statslige planer og projekter, som skal fremme og støtte udviklingen i Kinas papirsektor. Der er tale om følgende planer og projekter:

(65)

GOC fremsendte kun delvis de ønskede oplysninger om planerne. Kun to af planerne blev fremlagt til fulde, dvs. i en kinesisk udgave med en engelsk oversættelse (beslutning nr. 40 og Katalog om tilpasning af industristrukturen). For de tre regionale planer, som Kommissionen oprindeligt anmodede om, påstod de kinesiske myndigheder, at de ikke var relevante, idet de samarbejdsvillige eksporterende producenter ikke er beliggende i disse regioner. De blev derfor ikke fremlagt. Kommissionen accepterede dette, men anmodede om udviklingsplanerne for de områder (regioner, provinser, byer), hvor de samarbejdsvillige eksporterende producenter er etableret. GOC fremlagde kinesiske udgaver af den 11. femårsplan for Jiangsu-provinsen og den 11. femårsplan for Shandong-provinsen, men overhovedet ingen oversættelse, end ikke en oversættelse af indholdsfortegnelsen. Hvad angår de to planer, der ikke blev fremlagt, påstod GOC, at de omfattede perioden mellem 2000 og 2005 og altså var uden betydning. Kommissionen accepterede dette. De resterende planer blev udelukkende fremlagt på kinesisk (integrationsprojektet, den 11. femårsplan, gennemførelsescirkulæret til den 11. femårsplan, papirindustriens plan for 2007) med en engelsk oversættelse af indholdsfortegnelsen. GOC påstod, at Kommissionens anmodninger var for byrdefulde, at de kun havde begrænsede ressourcer til rådighed og derfor ikke kunne oversætte teksterne.

(66)

Hvad angår ovenstående, skal det bemærkes, at Kommissionen anmodede om oplysninger, der skønnedes nødvendige for undersøgelsen, idet ovennævnte dokumenter fremgik af klagen. Desuden understregede Kommissionen gentagne gange, at de ønskede dokumenter skulle fremlægges på engelsk. Det er nødvendigt for denne type vigtige dokumenter, da det på grundlag af indholdsfortegnelsen alene ikke var muligt at afgøre, hvilke dele af dokumenterne der var relevante for undersøgelsen. Desuden var de planer, der blev fremlagt på kinesisk, ikke af overvældende omfang, og tilsyneladende kan udgaver på engelsk af den relevante dokumentation indhentes enten fra uafhængige kilder (advokatfirmaer med speciale i kinesisk lovgivning) eller fra antisubsidieundersøgelser, som blev gennemført i Kina af de amerikanske myndigheder.

(67)

Kommissionen kunne derfor kun kontrollere følgende dokumenter: Beslutning nr. 40, kataloget og papirindustriens plan for 2007, som indgik i klagen i en engelsk udgave og ligeledes blev fremlagt af en eksporterende producent.

(68)

For at undersøge, i hvilket omfang staten griber ind på det finansielle marked i Kina, og opnå det nødvendige overblik over finanssektoren i Kina anmodede Kommissionen om oplysninger med procentangivelser af statsligt ejerskab i de finansielle institutioner og om oplysninger vedrørende statsejede bankers udlån i beløb og i procent. GOC påstod, at de ikke havde fortegnelser over bankernes aktionærsammensætning, selv om det af artikel 61 i loven om forretningsbanker [2003] nr. 13 fremgår, at bankerne indberetter disse tal til banktilsynsmyndigheden under statsrådet og til den kinesiske nationalbank (People's Bank of China). Hvad angår de statsejede bankers udlån i beløb/procent, bekræftede GOC, at man ikke kunne fremlægge disse tal, selv om der fandtes fortegnelser herover. Kommissionen lettede yderligere arbejdet for GOC ved at begrænse anmodningen om oplysninger vedrørende procentangivelsen af statsligt ejerskab til kun at gælde finansielle institutioner, som man vidste havde ydet lån til de samarbejdsvillige eksporterende producenter. GOC fremlagde dog alligevel ingen relevante tal om dette begrænsede segment af finansielle institutioner i Kina.

(69)

For at undersøge de kinesiske bankers udlånspolitik (altså hvilke metoder, der anvendes til fastsættelse af rentesatser til lån, vurdering af lån mv.) blev GOC bedt om at fremlægge oplysninger vedrørende politikken hos de relevante myndigheder, nemlig den kinesiske nationalbank og banktilsynet. GOC fremlagde ingen relevante oplysninger om udlånspolitikken. Der blev ikke fremlagt dokumenter, forordninger eller retningslinjer fra den kinesiske nationalbank til banksektoren, som kunne uddybe den kinesiske nationalbanks rolle i forbindelse med rentefastsættelsen og i banksektoren som helhed. Der blev desuden ikke, selv om Kommissionen specifikt anmodede herom, givet uddybende forklaringer vedrørende anvendelsen af lov om forretningsbanker [2003] nr. 13, navnlig artikel 34, 38 og 39, som indeholder de grundlæggende regler vedrørende forretningsbankernes udlån og øvrige aktiviteter

(70)

For at undersøge udlånspolitikken i de kinesiske banker, der i UP ydede lån til de samarbejdsvillige eksporterende producenter, anmodede Kommissionen GOC om at arrangere møder med de specifikke banker, der havde ydet lån til de samarbejdsvillige eksporterende producenter med henblik på at kontrollere oplysningerne vedrørende begunstigede låneordninger til sektoren for coated finpapir i Kina. GOC påstod, at man ikke kunne gribe ind i de statsejede bankers organisation og arrangere sådanne møder. Der blev således ikke indhentet dokumentation om, hvorvidt og hvordan disse banker vurderer kreditrisikoen i forbindelse med udlån.

(71)

GOC blev gjort bekendt med konsekvenserne af manglende samarbejde, jf. artikel grundforordningens 28, stk. 1 og 6. I betragtning af dette manglende samarbejde har det ud over relevante kinesiske regeringsdokumenter indgivet af andre parter også været nødvendigt at benytte oplysninger fra sekundære kilder, herunder klagen og offentligt tilgængelige oplysninger fra internettet. GOC anfægtede brugen af de foreliggende faktiske oplysninger, men fremlagde ingen ny dokumentation.

(72)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter blev også bedt om at arrangere møder med de specifikke banker, der har ydet lån til dem i UP, med henblik på at kontrollere oplysningerne vedrørende begunstigede låneordninger til sektoren for coated finpapir i Kina. Disse møder fandt dog ikke sted. De samarbejdsvillige eksporterende producenter videresendte Kommissionens gentagne anmodninger om disse møder, men de pågældende banker afslog at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. De samarbejdsvillige eksporterende producenter blev gjort bekendt med konsekvenserne af manglende samarbejde, jf. artikel grundforordningens 28, stk. 1 og 6. I betragtning af dette manglende samarbejde blev det fundet nødvendigt at basere eventuelle konklusioner vedrørende bankernes udlån til de samarbejdsvillige eksporterende producenter på de foreliggende faktiske oplysninger. De samarbejdsvillige eksporterende producenter anfægtede brugen af de foreliggende faktiske oplysninger, men fremlagde ingen yderligere dokumentation.

(73)

En kinesisk eksporterende producent blev anmodet om at fremlægge specifikke oplysninger vedrørende en særlig gældsomlægningsaftale med tre kinesiske banker. Førnævnte eksporterende producent nægtede at fremlægge de nødvendige oplysninger. Det var derfor ikke muligt at verificere den relevante overordnede aftale og dertil hørende låneaftaler eller de specifikke punkter såsom lånets varighed, tidsplanen for tilbagebetaling af lånet og rentesatsen. Den samarbejdsvillige eksporterende producent blev gjort bekendt med konsekvenserne af manglende samarbejde, jf. artikel grundforordningens 28, stk. 1 og 6. I betragtning af dette manglende samarbejde blev det fundet nødvendigt at basere eventuelle konklusioner vedrørende bankernes pågældende lån til den nævnte producent på de foreliggende faktiske oplysninger. Den samarbejdsvillige eksporterende producent anfægtede brugen af de foreliggende faktiske oplysninger, men fremlagde ingen yderligere dokumentation.

(74)

Undersøgelsen fastslog, at der findes særlige politiske planer for papirindustrien. Det fremgår af disse planer, at de statslige myndigheder nøje overvåger papirindustriens resultater og gennemfører særlige politikker (f.eks. gennemførelsesdekreter) med henblik på efterlevelse af de politiske planer. Undersøgelsen fastslog desuden, at de specifikke politiske planer indeholder bestemmelser om begunstigede låneordninger til papirindustrien.

(75)

Efter gennemgangen af beslutning nr. 40 og det særlige afsnit om finansiering i 2007-planen for papirindustrien står det klart, at det kinesiske statslige plansystem giver bankerne ordre til at yde lån til papirindustrien.

(76)

Vedrørende beslutning nr. 40 skal det bemærkes, at den nævnte retsakt er beordret af statsrådet, altså det højeste administrative organ i Kina, og er dermed juridisk bindende for andre offentlige organer og erhvervsdrivende. I den opdeles de industrielle sektorer i »tilskyndede, restriktive og udelukkede projekter«. Retsakten indeholder industripolitiske retningslinjer, som sammen med kataloget viser, hvordan GOC opretholder en politik til fremme af og støtte for grupper af virksomheder eller industrier såsom papirindustrien, som i kataloget er anført som »tilskyndet industri«. Det skal bemærkes, at der er opført 26 erhvervsgrene under kategorien »tilskyndet«, som kun udgør en del af den kinesiske økonomi. Desuden er kun visse aktiviteter i disse 26 erhvervsgrene anført med status som »tilskyndet«. Det hedder desuden i beslutning nr. 40 i artikel 17, at »tilskyndede investeringsprojekter« har fordel af særlige privilegier og incitamenter (økonomisk støtte, fritagelse for importtold, momsfritagelse, skattefritagelse). Hvad angår »restriktive og udelukkede projekter« får de offentlige myndigheder med beslutning nr. 40 beføjelser til at gribe direkte ind og regulere markedet. I henhold artikel 18 og 19 skal den relevante myndighed nemlig afholde de finansielle institutioner fra at yde lån. Desuden skal statens prismyndighed ifølge disse artikler hæve elektricitetsprisen og pålægge elselskaberne at stoppe elforsyningen til »restriktive og udelukkede projekter«. Det fremgår tydeligt af ovenstående, at beslutning nr. 40 indeholder bindende regler for alle økonomiske institutioner i form af direktiver om fremme af og støtte til tilskyndede erhvervsgrene som f.eks. papirindustrien.

(77)

2007-planen for papirindustrien indeholder særlige betingelser, retningslinjer og mål for papirindustrien. Planen beskriver papirindustrien i Kina (altså antal virksomheder, produktion, forbrug og eksport, statistik om den type råvarer, der anvendes). I planen fastsættes politikker og mål for papirindustrien, hvad angår industrielt layout, brug af råmaterialer, brug af teknologi og udstyr, varestruktur og organisationsstruktur hos papirproducenterne. Teksten indeholder også industrielle »udvælgelseskriterier«, da den fastsætter specifikke krav til forholdet mellem aktiver/passiver i papirindustrien, fastsætter specifikke kreditvurderinger for papirindustrien og specifikke mål for stordriftsfordele, markedsandele, energi- og vandforbrug, som virksomhederne skal opfylde. Ifølge planen skal virksomhederne udarbejde udviklingsplaner på grundlag 2007-planen for papirindustrien. Desuden skal lokale provinser og regioner iflg. planen deltage i gennemførelsen af planen, mens et helt afsnit handler om »investering og finansiering« af papirindustrien. Det skal i den forbindelse bemærkes, at planen klart fastslår, at de finansielle institutioner ikke skal yde lån til projekter, som ikke opfylder kravene i planen. Kort sagt står det efter gennemgangen af teksten og den anvendte sprogbrug klart, at 2007-planen for papirindustrien er et specifikt statsligt instrument rettet mod at regulere papirindustrien i Kina og kun kan betragtes som et obligatorisk industripolitisk redskab, der konkret skal gennemføres af de relevante interesserede parter i Kina (statslige myndigheder, finansielle institutioner og producenter).

(78)

GOC påstod, at 2007-planen for papirindustrien skal betragtes som ikke-bindende retningslinjer. I samme forbindelse blev det desuden påstået, at ingen af regeringens planer og projekter er juridisk bindende, og at der derfor ikke kan indrømmes økonomiske bidrag eller fordele som led i disse planer og projekter. En simpel gennemlæsning af teksten i 2007-planen for papirindustrien og ovenstående særlige betingelser viser dog, at teksten ikke kan betragtes som ikke-bindende retningslinjer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i 2007-planen for papirindustrien bl.a. hedder, at politikken for industriel udvikling udarbejdes på grundlag af kravene om at fuldende reformen af den socialistiske markedsøkonomi og de dermed forbundne love og regelsæt med henblik på at skabe en rimelig markedsstruktur og et godt miljø for udvikling, løse eksisterende problemer i udviklingen af papirindustrien og lede en sund udvikling i industrien. Hvad angår de resterende planer og projekter under betragtning 64, skal det bemærkes, at mindst én henviser til et gennemførelsescirkulære til den 11. femårsplan. Det er svært at forstå, hvordan et angiveligt ikke-bindende dokument (en regeringsplan) kan have en juridisk bindende gennemførelsesretsakt (i dette tilfælde et cirkulære fra statsrådet).

(79)

Det hedder desuden i artikel 34 i lov om forretningsbanker [2003] nr. 13, at bankerne baserer deres udlånsvirksomhed på nationaløkonomien og den sociale udviklings behov og som led i den statslige industripolitik. I det foreliggende tilfælde er den relevante statslige industripolitik 2007-planen for papirindustrien. Det er derfor logisk at konkludere, at de statsejede forretningsbanker yder lån til producenter af coated finpapir i henhold til regeringens instrukser.

(80)

Det blev også undersøgt, hvilken rolle kommissionen for national udvikling og reform har haft. GOC påstod, at kommissionen for nationale udvikling og reform er et agentur under statsrådet, som koordinerer den makroøkonomiske politik og forvalter regeringens investeringer. Denne statslige myndighed har bl.a. udarbejdet 2007-planen for papirindustrien. Der blev ikke fremlagt tilgængelige oplysninger, selv om der blev anmodet herom, vedrørende de juridiske rammer, inden for hvilke kommissionen for national udvikling og reform blev oprettet og opererer, altså om kommissionens status. Den kinesiske regerings eneste forklaring var, at statsrådet, som er det højeste regeringsmæssige administrationsorgan, giver instrukser, som kommissionen for national udvikling og reform skal følge, og at disse oplysninger under alle omstændigheder er irrelevante for undersøgelsen. Dette argument kan ikke godtages. Vedtægterne for den myndighed, der udarbejder regeringsplaner, betragtes som relevante for undersøgelsen ud fra den betragtning, at regeringens planer og projekter undersøges som led i disse procedurer. Kommissionen undersøgte også, hvorfor kommissionen for national udvikling og reform på permanent basis indhenter detaljerede oplysninger fra virksomhederne. GOC forklarede, at oplysningerne også kunne indhentes via erhvervssammenslutninger og andre offentlige kilder. En sådan systematisk indsamling af virksomhedsrelaterede oplysninger, som anvendes i regeringens planer og projekter, viser, at disse planer og projekter betragtes som et vigtigt element i statens industripolitik.

(81)

Det fremgår af det ovenstående, at de finansielle institutioners beslutninger vedrørende papirindustrien skal træffes under hensyntagen til behovet for at opfylde målene i de relevante politiske planer. Virksomheder, der ifølge disse specifikke politiske planer har status af »tilskyndede industrier«, betragtes som havende høj kreditvurdering, hvilket har direkte konsekvenser for vurderingen af det kinesiske finanssystems kreditværdighed. Efter gennemgangen af det særlige afsnit om finansiering i 2007-planen for papirindustrien og en kreditvurdering, som blev fremlagt af en samarbejdsvillig eksporterende producent, står det desuden klart, at det kinesiske plansystem giver bankerne instrukser om at yde lån til papirindustrien, og virksomhederne betragtes som havende høj kreditvurdering, idet de er berettigede til at indgå i specifikke politiske planer. Det er relevant at bemærke, at den kreditvurdering, som blev erhvervet under undersøgelsen, skaber en direkte forbindelse mellem virksomhedens positive fremtidsperspektiver og tilstedeværelsen af de politiske planer for papirindustrien og opfyldelsen af målsætningerne heri. Der er ligeledes bevis for, at de statslige myndigheder overvåger virksomhedernes resultater, idet de hvert år undersøger deres erhvervslicenser og derved opbevarer finansielle og resultatmæssige statistikker. Desuden er der i oplysningerne indsendt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter bevis for, at den kinesiske nationalbank i tråd med bestemmelserne i artikel 9 i forordningen om registrering og høring af banker, overvåger virksomhedernes lånesituation i forbindelse med den årlige gennemgang af de lån, som virksomhederne gør brug af hvert år.

(82)

Ovenstående kendsgerninger beviser forbindelsen mellem de specifikke politiske planer og finansieringen i papirindustrien.

(83)

Undersøgelsen fastslog, hvad angår de samarbejdsvillige eksporterende producenter, at to af dem i de fleste tilfælde automatisk blev indrømmet den lavest mulige rentesats inden for den kinesiske nationalbanks rammer, mens to andre samarbejdsvillige eksporterende producenter blev indrømmet en væsentlig omlægning af deres lån i 2008. De kinesiske statsejede banker tilbagekøbte alle lån i udenlandske banker, og låneomlægningen affødte ikke en væsentlig risikopræmie over den kinesiske nationalbanks referencerentesats.

(84)

Undersøgelsen har desuden fastslået, at det kinesiske finansmarked er kendetegnet ved statslig indgriben, idet de fleste større banker er statsejede. De kinesiske myndigheder har kun fremlagt meget begrænsede oplysninger om aktiebeholdning/ejerskab af bankerne i Kina. Kommissionen har dog, jf. nedenfor, samlet alle tilgængelige oplysninger med henblik på at træffe repræsentative konklusioner. I forbindelse med analysen af, hvorvidt bankerne har eller udøver offentlige beføjelser, søgte Kommissionen også oplysninger om ikke blot statsligt ejerskab af bankerne, men også andre kendetegn såsom statslig tilstedeværelse i bestyrelsen, statslig kontrol over aktiviteterne, varetagelse af statslige politikker eller interesser, og hvorvidt disse enheder blev oprettet ved lov.

(85)

Ud fra de tilgængelige oplysninger blev det konkluderet, at de statsejede banker i Kina har den største markedsandel og er dominerende aktører på finansmarkedet i Kina. Ifølge Deutsche Bank Research fra 2006 udgør de statsejede bankers andel over to tredjedele af det kinesiske marked. I WTO's undersøgelse af Kinas handelspolitik hed det i samme forbindelse, at den store andel af statsejede banker er et andet stort problem i finanssektoren i Kina  (5). Det skal bemærkes, at de fire store statsejede banker (Agricultural Bank, Bank of China, Construction Bank og Industrial and Commercial Bank) tilsyneladende udgør over halvdelen af den kinesiske banksektor. Politisk styrede banker og andre statsejede banker er mere end 50 % statsejede. Kommissionen søgte desuden oplysninger om strukturen i den statslige kontrol af disse kinesiske banker og varetagelsen af statslige politikker eller interesser vedrørende papirindustrien (dvs. bestyrelsen, aktionærbestyrelsen, referater fra aktionær/bestyrelsesmøder, aktionærernes/bestyrelsesmedlemmernes nationalitet, udlånspolitik og risikovurdering i forbindelse med lån til de samarbejdsvillige eksporterende producenter). Hverken GOC eller bankerne fremlagde dog disse oplysninger. De henviste blot gentagne gange til oplysningerne i bankernes årsrapporter, som de havde fremlagt. Oplysningerne i bankernes årsrapporter indeholdt ikke (og kan ikke indeholde) de ønskede detaljerede oplysninger.

Kommissionen måtte derfor gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Den konkluderede ud fra de tilgængelige oplysninger og tal, at disse banker er under statens kontrol og udøver statslige beføjelser på en sådan måde, at de kan henføres til staten. De tal, der blev lagt til grund for ovenstående konklusioner, er udledt af oplysninger indsendt af GOC, årsberetninger fra kinesiske banker, der enten blev indsendt af GOC eller var offentligt tilgængelige, oplysninger fra Deutsche Bank Research om Kinas banksektor fra 2006, oplysninger indsendt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter og oplysninger, som er indeholdt i klagen. Uafhængige kilder vurderer, at de udenlandske banker udgør en mindre del af den kinesiske banksektor og dermed spiller en ubetydelig rolle i udlånsaktiviteten, og relevante oplysninger antyder, at deres andel kan være så beskeden som 1 % af det kinesiske marked (6). Relevante offentligt tilgængelige oplysninger bekræfter også, at de kinesiske banker, og især de store forretningsbanker, stadig er afhængige af statsejede aktionærer og regeringen, hvad angår forhøjelse af egenkapitalen, når kapitalgrundlaget er utilstrækkeligt som følge af en kreditudvidelse (7). De banker, der ydede lån til de samarbejdsvillige eksporterende producenter, er overvejende statsejede banker. Ud fra de foreliggende oplysninger blev det nemlig konstateret, at mindst 13 ud af de 19 indberettede banker er statsejede banker, herunder to politisk styrede banker (Export-Import Bank of China, the China Development Bank) og de største forretningsbanker i Kina såsom Agricultural Bank of China, Bank of China, China Construction Bank og Industrial and Commercial Bank of China.

Hvad angår de resterende statsejede banker, anmodede Kommissionen om de samme oplysninger som ovenfor vedrørende statslig kontrol og varetagelse af statslige politikker eller interesser i forbindelse med papirindustrien. Igen blev der ikke fremlagt detaljerede oplysninger bortset fra en gentagen påstand om at finde oplysningerne i de relevante årsrapporter fra bankerne, som for hovedparten kun blev fremlagt på kinesisk uden oversættelse til engelsk. Oplysningerne i bankernes årsrapporter kan dog ikke indeholde de ønskede detaljerede oplysninger. Hvad angår de politisk styrede banker fastslog undersøgelsen, at der ikke findes klare regler for deres rolle og deres forhold til staten. Ifølge GOC's udtalelser under kontrolbesøget støttede de politisk styrede banker imidlertid tilsyneladende de statslige politikker i Kina og opererer ikke med fortjeneste for øje. Ovenstående konklusioner bekræfter, at de fire banker er under statens kontrol og udøver statslige beføjelser på en sådan måde, at de kan henføres til staten.

(86)

Kommissionen søgte endvidere at undersøge forskellen mellem politisk styrede banker (iflg. de foreliggende oplysninger er der tale om the Export-Import Bank of China, the China Development Bank og the Agricultural Development Bank of China) og statsejede forretningsbanker. Kommissionen anmodede om uddybninger vedrørende de to former for finansielle institutioner. GOC påstod, at der for politisk styrede banker ikke findes nedfældede retsregler, der regulerer denne sektor, idet regeringen er i færd med at udarbejde en lov om politisk styrede banker. Det blev endvidere påstået, at en politisk styret bank (nemlig China Development Bank) ikke skulle betragtes som en politisk styret bank, idet den er blevet et aktieselskab og befinder sig i en overgangsperiode. De fremlagte oplysninger bekræfter, at politisk styrede banker behandles anderledes end statsejede forretningsbanker. Selv om der mangler regler for de politisk styrede banker eller for, hvordan disse banker optræder på det kinesiske finansmarked, fremgår det udtrykkeligt af cirkulærer fra den kinesiske nationalbank, at politisk styrede banker har en særlig status i forhold til statsejede forretningsbanker. Hvad angår China Development Bank's status, ejer den kinesiske stat (via det kinesiske finansministerium) over 50 % af bankens aktier, og bankens overgang til et aktieselskab ændrer således intet i forhold til den statslige kontrol.

(87)

Et andet forhold, der skaber fordrejninger på det kinesiske finansmarked, er den kinesiske nationalbanks rolle i forbindelse med fastsættelsen af særlige begrænsninger for rentefastsættelse og renteudsving. Undersøgelsen fastslog nemlig, at Kinas nationalbank har særlige regler for, hvordan renterne svinger i Kina. Ifølge de tilgængelige oplysninger er disse regler fastsat i den kinesiske nationalbanks Circular on the Issues about the Adjusting Interest Rates on Deposits and Loans-Yinfa (2004) No 251 (»Cirkulære 251«). De finansielle institutioner anmodes om at indrømme rentesatser inden for et vist interval i forhold til den kinesiske nationalbanks referencerentesats. For lån fra forretningsbanker og politisk styrede banker, der forvaltes kommercielt, er der ingen øvre intervalgrænse, men kun en nedre intervalgrænse. For kreditkooperativer i byerne og i landområder er der både øvre og nedre intervalgrænser. For begunstigede lån og lån, for hvilke statsrådet har fastsat særlige regler, kan rentesatserne ikke bevæge sig opad. Kommissionen anmodede GOC om at uddybe definitionen og ordlyden i Cirkulære 251 og i den tidligere lovgivning (Circular of PBOC concerning expansion of Financial Institution's Loan Interest Rate Float Range – YinFa [2003] No. 250). GOC forklarede, at disse cirkulærer indgår i den nye udbredelse af rentesatserne i Kina, men gav ingen yderligere forklaringer. GOC blev også bedt om at definere begunstigede lån og andre lån, som er fastsat af statsrådet.

GOC påstod, at ordlyden i den pågældende kinesiske tekst vedrører en formodning om andre lån, som er fastsat af statsrådet. GOC fremkom ikke med andre forklaringer eller anden dokumentation for, hvorfor begunstigede lån er defineret i den kinesiske lovgivning. Vedrørende den anden type lån er det, selv om man godtager GOC's argumenter, stadig uklart, hvorfor den lovgivende myndighed så sig nødsaget til at indføre muligheden for andre lån, som er fastsat af statsrådet. Kommissionen anmodede også om uddybninger vedrørende politiske styrede lån, som forvaltes kommercielt, i henhold til Cirkulære 251. GOC uddybede ikke dette spørgsmål og fremsendte ingen dokumentation. GOC blev desuden anmodet om at fremlægge opdateringer eller efterfølgende lovgivning vedrørende førnævnte cirkulærer angående forretningsbankers og politisk styrede bankers lånepolitik, men disse oplysninger blev ikke fremlagt.

(88)

Endelig skal det bemærkes, at GOC ikke fremlagde andre tal eller statistikker vedrørende strukturen i det kinesiske banksystem.

(89)

Ud fra ovenstående oplysninger i betragtning 74-88 og i betragtning af den manglende kinesiske samarbejdsvilje (og i lyset af konklusionerne i betragtning 90) konkluderer Kommissionen, at finansmarkedet i Kina fordrejes af statslig indgriben, og de ikke statsejede bankers og andre finansielle institutioners rentesatser vil sandsynligvis blive tilpasset de statslige rentesatser. De ikke statsejede bankers og andre finansielle institutioners rentesatser kan derfor ikke betragtes som egnede kommercielle referencerenter, når det skal afgøres, om de statslige lån medfører en fordel.

(90)

Ud fra det samlede bevismateriale blev det desuden konkluderet, at langt hovedparten af lånene til de to samarbejdsvillige producenter blev givet af politisk styrede eller andre statsejede banker, der betragtes som offentlige organer som følge af deres nære relationer med staten. De er mere end 50 % statsejede og betragtes altså som værende under statens kontrol. Der er desuden supplerende bevis for, at disse banker udøver statslige beføjelser, hvilket fremgår af betragtning 65, idet der er tydelig statslig indgriben (den kinesiske nationalbank) i forretningsbankernes beslutninger vedrørende rentesatser til lån, som ydes til kinesiske virksomheder, mens andre virksomheder, jf. betragtning 83, nærmest automatisk blev indrømmet den lavest mulige rentesats inden for de rammer, som staten har fastsat. Under disse omstændigheder kontrolleres disse enheders lånepraksis direkte af staten. Det forhold, at bankerne udøver statslige beføjelser, bekræftes også af forholdet mellem 2007-planen for papirindustrien, beslutning nr. 40 og artikel 34 i loven om forretningsbanker og opfyldelsen af regeringens industripolitik (jf. betragtning 74-81). Der foreligger også en del indirekte beviser, der støttes af objektive studier og rapporter, for at staten i vidt omfang stadig griber ind i det kinesiske finanssystem (jf. betragtning 312). Endelig fremlagde Kina ikke oplysninger, der kunne have givet en bedre forståelse af forholdet mellem de statsejede banker og staten (jf. betragtning 68-70 og 84-86). Kommissionen konkluderer således, at der i forbindelse med lån fra politisk styrede ellers statsejede banker ydes et finansielt bidrag til producenter af coated finpapir i form af en direkte overførsel af midler fra staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i).

(91)

Der indrømmes en fordel, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2 og artikel 6, litra b), i de tilfælde, hvor de statslige lån indrømmes på mere favorable betingelser end modtageren normalt ville kunne opnå på markedet. Det er konstateret, at de ikke statslige lån i Kina ikke er en egnet markedsreference, og derfor er denne blevet beregnet ud fra den metoden i betragtning 96-102 nedenfor.

(92)

GOC blev bedt om at fremlægge oplysninger om berettigelseskriterierne for at opnå dette subsidie og om brugen af dette subsidie med henblik på at fastslå, i hvilket omfang subsidiet er begrænset til visse virksomheder, og om det er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4. GOC fremlagde ikke disse oplysninger. Enhver afgørelse om specificitet skal iflg. grundforordningens artikel 4, stk. 5, »klart dokumenteres« ud fra positivt bevismateriale, og Kommissionen måtte derfor træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28. Det skal bemærkes, at det af artikel 28, stk. 6, fremgår, at »Er en berørt part ikke rede til at samarbejde i fornødent omfang, således at relevante oplysninger holdes tilbage, kan en sådan situation føre til et resultat, som er mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje«. De faktiske oplysninger, der blev taget i betragtning, er:

(93)

Ud fra ovenstående, og da GOC ikke samarbejdede, indikerer de foreliggende faktiske oplysninger, at der ikke er generel adgang til de subsidier, der indrømmes papirindustrien, og at de derfor er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). I lyset af den kinesiske regerings manglende samarbejdsvilje er der ingen beviser for, at subsidiet er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(94)

I overensstemmelse hermed bør finansieringen af papirindustrien betragtes som et subsidie.

(95)

Da der er tale om et finansielt bidrag, en fordel for eksporterende producenter og specificitet, bør dette subsidie betragtes som udligningsberettiget.

(96)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i UP. Ifølge grundforordningens artikel 6, litra b), betragtes den fordel, modtageren har opnået, som forskellen mellem det beløb, som den virksomhed, der modtager lånet, betaler for statslånet, og det beløb, som den pågældende virksomhed måtte betale for et tilsvarende lån på markedsvilkår, som den faktisk kunne opnå på markedet.

(97)

Da de kinesiske bankers udlån afspejler væsentlig statslig indgriben i banksektoren og ikke afspejler rentesatserne på et fungerende marked, blev der beregnet en egnet markedsreference ud fra metoden nedenfor. Som følge af GOC's manglende samarbejdsvilje har Kommissionen endvidere måttet gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger for at beregne en egnet referencerentesats.

(98)

Ved beregning af en passende reference betragtes det som rimeligt at anvende de kinesiske rentesatser, som justeres til at afspejle normal markedsrisiko. I tilfælde, hvor eksportørernes situation er etableret på et fordrejet marked og der ikke foreligger pålidelige oplysninger fra de kinesiske banker om risikomåling og etablering af kreditvurderinger, betragtes det som nødvendigt ikke at tage de kinesiske eksportørers kreditværdighed for pålydende, men derimod at anvende en forhøjelse for at afspejle det fordrejede kinesiske markeds potentielle indvirkning på deres økonomiske situation.

(99)

Hvad angår ovenstående, blev både GOC og de samarbejdsvillige eksporterende producenter, jf. betragtning 68-72, anmodet om at fremlægge oplysninger om de kinesiske bankers udlånspolitik og om, hvordan lånene blev indrømmet de eksporterende producenter. Parterne fremlagde ikke disse oplysninger til trods for gentagne anmodninger herom. I lyset af den manglende samarbejdsvilje, de foreliggende faktiske oplysninger og i henhold til grundforordningens artikel 28, stk. 6, skønnes det korrekt at antage, at alle virksomheder i Kina kun tildeles den højeste grad af »Non-investment grade« obligationer (BB hos Bloomberg), og at anvende den egnede præmie, der forventes på obligationer udstedt af virksomheder med denne rating, på den kinesiske nationalbanks almindelige udlånssats. For lån modtaget i udenlandsk valuta anvender Kommissionen den relevante præmie, der forventes på obligationer udstedt af virksomheder med denne rating, på den almindelige udlånssats, der anføres i de relevante kinesiske lånekontrakter (Libor-renten). Da GOC slet ikke samarbejdede med at fremlægge oplysninger om eller give adgang til statsejede banker, findes det hensigtsmæssigt i henhold til grundforordningens artikel 28, stk. 6, at anvende en BB-kreditvurdering (non-investment grade-speculative) ud fra de foreliggende faktiske oplysninger.

(100)

De eksporterende producenters fordel blev beregnet ved at tage højde for renteforskellen udtrykt i procent og gange med den udestående gæld på lånet, dvs. ikke betalte renter i UP. Dette beløb blev derefter fordelt over de samarbejdsvillige eksporterende producenters samlede omsætning.

(101)

Som det fremgår af betragtning 73, nægtede en eksporterende producent at fremlægge en vigtig gældsomlægningsaftale. Det var derfor ikke muligt at verificere de grundlæggende oplysninger, som blev indberettet i forbindelse med lånene under denne aftale, såsom rentesats, lånets løbetid, tidsplan for tilbagebetaling mv. Den eksporterende producent kunne heller ikke bevise, at virksomheden tilbagebetalte hovedstolen på lånene under denne aftale. Disse lån blev i forbindelse med beregningen af fordele således betragtet som et subsidie og blev fordelt over UP sammen med de renter, der ikke blev betalt i UP, jf. betragtning 100 ovenfor.

(102)

Den subsidiesats, der er fastsat i forbindelse med denne ordning i undersøgelsesperioden, er 5,37 % for APP-virksomheder og 1,26 % for Chenming-virksomheder.

(103)

Med denne ordning kan virksomheder, der godkendes til certifikatet for virksomheder med højteknologi og ny teknologi, få fordel af en nedsat indkomstskat på 15 % i forhold til den normale indkomstskat på 25 %.

(104)

Ordningen har iflg. artikel 28 i Enterprise Income Tax Law of the PRC (nr. 63 meddelt den 16. marts 2007) og Administrative Measures for the determination of High and New Tech Enterprises form af en skattemæssig særbehandling. En meddelelse fra State Administration of Taxation on the Issues concerning Enterprise Income Tax Payment of High & New Technology Enterprises (Guo Shui Han [2008] No. 985) vedrører også denne ordning og indeholder supplerende oplysninger om gennemførelsen heraf.

(105)

Artikel 10 i Administrative Measures for the determination of High and New Tech Enterprises indeholder de kriterier, som virksomheden skal opfylde for at få fordel af denne ordning. Hvis virksomheden opfylder samtlige betingelser i artikel 10, skal den indsende en ansøgning til de relevante myndigheder i henhold til proceduren i artikel 11 i samme retsakt.

(106)

Virksomheder, der ønsker at ansøge om denne ordning, skal indsende en online-ansøgning til det lokale videnskabs- og teknologiagentur, som foretager en foreløbig behandling. Det lokale videnskabs- og teknologiagentur udarbejder derefter en henstilling til videnskabs- og teknologiagenturet for den pågældende provins. Inden certifikatet for virksomheder med højteknologi og ny teknologi udstedes, kan sidstnævnte også beslutte at gennemføre en undersøgelse hos ansøgeren.

(107)

3 samarbejdsvillige eksporterende producenter gjorde brug af subsidieordningen og opnåede fordele i UP. GOC fremlagde ingen administrative regler for ordningen, men de eksporterende producenter fremlagde de tilgængelige retsakter. Selv ud fra disse retsakter er det dog vanskeligt at få overblik over ansøgningsproceduren, som synes vag og uigennemskuelig.

(108)

I overensstemmelse hermed bør ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne.

(109)

GOC blev bedt om at fremlægge oplysninger om berettigelseskriterierne for at opnå dette subsidie og om brugen af dette subsidie med henblik på at fastslå, i hvilket omfang subsidiet er begrænset til visse virksomheder, og om det er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4. GOC fremlagde ikke disse oplysninger. Enhver afgørelse om specificitet skal iflg. grundforordningens artikel 4, stk. 5, »klart dokumenteres« ud fra positivt bevismateriale, og Kommissionen måtte derfor træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket fremgår af afsnit 4.1, jf. grundforordningens artikel 28.

(110)

Denne subsidieordning er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte visse virksomheder og erhvervsgrene, der er klassificeret som tilskyndede, såsom virksomheder i sektoren for coated finpapir. I afsnit 4 i Enterprise Income Tax Law of the PRC (nr. 63 meddelt den 16. marts 2007) om indkomstskattebegunstigelse fremgår det af artikel 25, at staten indrømmer virksomhedsskattebegunstigelser til vigtige erhvervsgrene og projekter, der støttes og tilskyndes af staten. Efter Kommissionens opfattelse fastsætter statsrådet i beslutning nr. 40 (artikel 14) og i kataloget om tilpasning af industristrukturen de principper og den klassifikation, der lægges til grund for at betragte en virksomhed som tilskyndet. Der er desuden ingen objektive kriterier til at fastlægge støtteberettigelsen og ingen afgørende beviser til at konkludere, at støtteberettigelsen er automatisk i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). Selv om enkelte administrative regler er blevet indsamlet under kontrolbesøg hos de eksporterende producenter, gør den kinesiske regerings manglende samarbejdsvilje det ikke muligt at vurdere, om der findes sådanne objektive kriterier.

(111)

I overensstemmelse hermed bør dette subsidie betragtes som udligningsberettiget.

(112)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i UP. Den fordel, som modtageren har opnået, betragtes som beløbet af den samlede skat, der skal betales i henhold til normal skattesats, efter fradrag af det beløb, der blev betalt med den reducerede skattemæssige særbehandling. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over de samarbejdsvillige eksporterende producenters samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(113)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på 1,22 % for APP-gruppen og 0,58 % for Chenming-gruppen.

(114)

Denne ordning giver en fordel til alle virksomheder, som gennemfører forsknings- og udviklingsprojekter. Med denne ordning reduceres virksomhedens indkomstskat med et beløb svarende til 50 % af de faktiske udgifter til godkendte projekter.

(115)

Ordningen har form af en skattemæssig særbehandling og fastsættes i artikel 30, stk. 1, i Enterprise Income Tax Law of the PRC (nr. 63 meddelt den 16. marts 2007), artikel 95 i Regulations on the Implementation of Enterprise Income Tax Law of the PRC, statsrådets dekret nr. 512, meddelt den 6. december 2007, og Guide to Key Fields (meddelelse nr. 6, 2007).

(116)

Denne ordning giver en fordel til virksomheder, som gennemfører forsknings- og udviklingsprojekter. Kun FoU-projekter fra virksomheder med ny teknologi og højteknologi, der modtager støtte fra staten, og projekter opført i Guide to Key Fields of High Tech Industrialization under den nuværende udviklingsprioritet, som blev meddelt af kommissionen for national udvikling og reform, er støtteberettigede under denne ordning.

(117)

Virksomheder, der ønsker at ansøge om denne ordning, skal indsende detaljerede oplysninger om FoU-projekter til det lokale videnskabs- og teknologiagentur. Efter en gennemgang udsteder skattekontoret en meddelelse om godkendelse. Det beløb, der er underlagt selskabsskat, reduceres med et beløb svarende 50 % af de faktiske udgifter til godkendte projekter.

(118)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter gjorde brug af ordningen og opnåede fordele i UP. GOC fremlagde ingen administrative regler for ordningen, men de eksporterende producenter fremlagde de tilgængelige retsakter. Selv ud fra disse retsakter er det dog vanskeligt at få overblik over ansøgningsproceduren, som synes vag og uigennemskuelig.

(119)

I overensstemmelse hermed bør ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne.

(120)

GOC blev anmodet om at fremlægge oplysninger om berettigelseskriterierne for at opnå dette subsidie og om brugen af dette subsidie med henblik på at fastslå, i hvilket omfang subsidiet er begrænset til visse virksomheder, og om det er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4. GOC fremlagde ikke disse oplysninger. Enhver afgørelse om specificitet skal iflg. grundforordningens artikel 4, stk. 5, »klart dokumenteres« ud fra positivt bevismateriale, og Kommissionen måtte derfor træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket fremgår af afsnit 4.1, jf. grundforordningens artikel 28.

(121)

Denne subsidieordning er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte visse virksomheder og erhvervsgrene, der er klassificeret som tilskyndede, såsom virksomheder i sektoren for coated finpapir. Der er desuden ingen objektive kriterier til at begrænse støtteberettigelsen og ingen afgørende beviser til at konkludere, at støtteberettigelsen er automatisk i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). Selv om enkelte administrative regler er blevet indsamlet under kontrolbesøg hos de eksporterende producenter, gør GOC's manglende samarbejdsvilje det ikke muligt at vurdere, om der findes sådanne objektive kriterier.

(122)

I overensstemmelse hermed bør dette subsidie betragtes som udligningsberettiget.

(123)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i UP. Denne fordel betragtes som beløbet af den samlede skat, der skal betales i henhold til normal skattesats, efter fradrag af det beløb, der blev betalt med reduktionen på 50 % af de faktiske udgifter til FoU for godkendte projekter. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over de samarbejdsvillige eksporterende producenters samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(124)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på 0,02 % for APP-gruppen og 0,05 % for Chenming-gruppen.

(125)

Denne ordning vedrører virksomheder i Kina, som er aktionærer i andre virksomheder i Kina. Førstnævnte har ret til en skattefritagelse på indtægter for visse dividender udbetalt af sidstnævnte.

(126)

Denne ordning har form af en skattemæssig særbehandling fastsat i artikel 26 i Enterprise Income Tax Law of the PRC og yderligere uddybet i artikel 83 i Regulations on the Implementation of Enterprise Income Tax Law of the PRC, statsrådets dekret nr. 512, meddelt den 6. december 2007.

(127)

Denne ordning giver en fordel til alle kinesiske virksomheder, som er aktionærer i andre kinesiske virksomheder.

(128)

Virksomhederne kan anvende denne ordning direkte gennem deres selvangivelse.

(129)

Af de samarbejdsvillige eksporterende producenters indkomstskatteopgørelser fremgår et beløb, som er undtaget fra indkomstskat. Beløbet omtales som dividender, bonusser og indtægter fra andre værdipapirinvesteringer for støtteberettigede indlændinge og virksomheder i henhold til betingelserne i tillæg 5 til selvangivelsen (årlig opgørelse over skattefordele). De pågældende virksomheder betalte ikke indkomstskat af disse beløb.

(130)

I overensstemmelse hermed bør ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne.

(131)

GOC blev anmodet om at fremlægge oplysninger om berettigelseskriterierne for at opnå dette subsidie og om brugen af dette subsidie med henblik på at fastslå, i hvilket omfang subsidiet er begrænset til visse virksomheder, og om det er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4. GOC fremlagde ikke disse oplysninger. Enhver afgørelse om specificitet skal iflg. grundforordningens artikel 4, stk. 5, »klart dokumenteres« ud fra positivt bevismateriale, og Kommissionen måtte derfor træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket fremgår af afsnit 4.1, jf. grundforordningens artikel 28.

(132)

Denne subsidieordning er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte virksomheder i Kina, der modtager dividende fra andre virksomheder i Kina i modsætning til virksomheder, der investerer i udenlandske virksomheder.

(133)

Da de ovennævnte skatteordninger under kapitel 4 i Enterprise Income Tax Law of the PRC udelukkende er forbeholdt vigtige erhvervsgrene og projekter, der modtager støtte eller tilskyndes af staten, jf. artikel 25, er denne ordning også specifik, idet den er forbeholdt visse virksomheder og erhvervsgrene, der er klassificeret som tilskyndede, såsom eksempelvis sektoren for coated finpapir. Efter Kommissionens opfattelse fastsætter statsrådet nemlig i beslutning nr. 40 (artikel 14) og i det vejledende katalog om industriel omlægning de principper og den klassifikation, der lægges til grund for at betragte en virksomhed som tilskyndet. Der er desuden i dette tilfælde ingen objektive kriterier til at begrænse støtteberettigelsen og ingen afgørende beviser til at konkludere, at støtteberettigelsen er automatisk i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). Selv om enkelte administrative regler er blevet indsamlet under kontrolbesøg hos de eksporterende producenter, gør GOC's manglende samarbejdsvilje det ikke muligt at vurdere, om der findes sådanne objektive kriterier.

(134)

I overensstemmelse hermed bør dette subsidie betragtes som udligningsberettiget.

(135)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i UP. Denne fordel betragtes som beløbet af den samlede skat, der skal betales inklusiv dividende fra andre indenlandske virksomheder i Kina, efter fradrag af det beløb, der faktisk blev betalt med skattefritagelsen for dividende. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over de samarbejdsvillige eksporterende producenters samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(136)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på 1,34 % for APP-gruppen og 0,21 % for Chenming-gruppen.

(137)

Denne ordning giver fordele i form af fritagelse fra moms og told på import af investeringsgoder til virksomheder med udenlandsk kapital (FIE'er) eller hjemlige virksomheder, som bliver indrømmet statens certifikat for tilskyndede projekter, som udstedes af GOC i henhold relevant lovgivning vedrørende investeringer, skat og told.

(138)

Ordningen er baseret på en række juridiske bestemmelser, nemlig Circular of the State Council on Adjusting Tax Policies on Imported Equipment Nr. 37/1997, the Announcement of the Ministry of Finance, the General Administration of Customs and the State Administration of Taxation [2008] Nr. 43, the Notice of the NDRC on the relevant issues concerning the Handling of Confirmation letter on Domestic or Foreign-funded Projects encouraged to develop by the State, Nr. 316 2006, af 22. februar 2006 og på the Catalogue on non-duty-exemptible articles for importation for either FIE's or domestic enterprises 2008.

(139)

Støtteberettigelsen er begrænset til ansøgere, enten FIE'er eller hjemlige virksomheder, som kan opnå statens certifikat for tilskyndede projekter.

(140)

I henhold til artikel I.1 i Notice of the NDRC on the relevant issues concerning the Handling of Confirmation letter on Domestic or Foreign-funded Projects encouraged to develop by the State, Nr. 316 2006, af 22. februar 2006, er udenlandske investeringsprojekter, der opfylder kriterierne for projekter i den tilskyndede kategori i Catalogue of industries for Guiding Foreign Investment og the Catalogue of Priority Industries for Foreign Investment in Central-Western Region with technology transfer, fritaget for told og moms på udstyr importeret til egen brug inden for den samlede investering og teknologi, dele og komponenter og reservedele importeret sammen med udstyr i henhold til kontrakten; varer opført i Catalogue of Import Commodities under Foreign Investment Projects er ikke fritaget fra skat. Kommissionen for national udvikling og reform udsteder Projects Confirmation Letter (bekræftelsesbrev) til udenlandske investeringsprojekter i tilskyndelseskategorien med en samlet investering på 30 mio. USD eller derover. Kommissionerne eller økonomiske kommuner på provinsniveau udsteder Projects Confirmation Letter (bekræftelsesbrev) til udenlandske investeringsprojekter i tilskyndelseskategorien med en samlet investering på under 30 mio. USD. Når virksomhederne har modtaget Project Confirmation Letter for tilskyndelseskategorien, kan de præsentere certifikaterne og andre ansøgningsdokumenter til de lokale toldmyndigheder med henblik på at blive berettigede til fritagelse for told og moms på import af udstyr.

(141)

Samtlige samarbejdsvillige eksporterende producenter havde fordel af denne ordning.

(142)

I overensstemmelse hermed bør ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne.

(143)

GOC blev anmodet om at fremlægge oplysninger om berettigelseskriterierne for at opnå dette subsidie og om brugen af dette subsidie med henblik på at fastslå, i hvilket omfang subsidiet er begrænset til visse virksomheder, og om det er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4. GOC fremlagde ikke disse oplysninger. Enhver afgørelse om specificitet skal iflg. grundforordningens artikel 4, stk. 5, »klart dokumenteres« ud fra positivt bevismateriale, og Kommissionen måtte derfor træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket fremgår af afsnit 4.1, jf. grundforordningens artikel 28.

(144)

Denne subsidieordning er specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet selve lovgivningen, som den subsidieydende myndighed arbejder ud fra, begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte virksomheder, der investerer i særlige virksomhedskategorier, som er nærmere bestemt i lovgivningen (nemlig den vejledende fortegnelse over erhvervsgrene til udenlandske investeringer og kataloget over vigtige erhvervsgrene, varer og teknologier, som staten tilskynder udvikling i). Der er desuden ingen objektive kriterier til at fastlægge støtteberettigelsen og ingen afgørende beviser til at konkludere, at støtteberettigelsen er automatisk i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). Selv om enkelte administrative regler er blevet indsamlet under kontrolbesøg hos de eksporterende producenter, gør GOC's manglende samarbejdsvilje det ikke muligt at vurdere, om der findes sådanne objektive kriterier.

(145)

I overensstemmelse hermed bør dette subsidie betragtes som udligningsberettiget.

(146)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i UP. Denne fordel beregnes ved at tage højde for fritaget moms og told ved import af udstyr. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, blevet fordelt over UP ved hjælp af en hensigtsmæssig løbetid, der svarer til den gennemsnitlige afskrivningsperiode for den pågældende erhvervsgren (dvs. 15 år). Dette beløb blev derefter fordelt over de samarbejdsvillige eksporterende producenters samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(147)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på 1,17 % for APP-gruppen og 0,61 % for Chenming-gruppen.

(148)

Denne ordning giver fordele i form af momsnedslag for FIE'er ved køb af udstyr produceret på hjemmemarkedet.

(149)

Denne ordning er baseret på Circular of State Administration of taxation on the release of the provisional measures for the Administration of tax refunds for purchases of Domestically-Manufactured Equipment by Foreign Invested Enterprises Nr. 171, 1999, 20/09/1999 og afsluttet ved the Circular on Terminating Tax Refund Policies on Purchase of Domestically-Manufactured Equipment by FIEs [Caishui 2008, Nr. 176]. Sidstnævnte omhandler en overgangsperiode efter afslutningen af programmet fra 1. januar 2009.

(150)

Støtteberettigelsen er begrænset til FIE'er, der køber udstyr produceret på hjemmemarkedet.

(151)

Programmet vedrører momsrefusion for FIE'er ved køb af udstyr produceret på hjemmemarkedet, hvis udstyret ikke hører under Non-Exemptible Catalogue, og hvis værdien af udstyret ikke overstiger den samlede investeringsgrænse for FIE'er i henhold til »trial Administrative measures on Purchase of Domestically Produced Equipment«.

(152)

Samtlige samarbejdsvillige eksporterende producenter havde fordel af denne ordning.

(153)

I overensstemmelse hermed bør ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne.

(154)

GOC blev anmodet om at fremlægge oplysninger om berettigelseskriterierne for at opnå dette subsidie og om brugen af dette subsidie med henblik på at fastslå, i hvilket omfang subsidiet er begrænset til visse virksomheder, og om det er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4. GOC fremlagde ikke disse oplysninger. Enhver afgørelse om specificitet skal iflg. grundforordningens artikel 4, stk. 5, »klart dokumenteres« ud fra positivt bevismateriale, og Kommissionen måtte derfor træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket fremgår af afsnit 4.1, jf. grundforordningens artikel 28.

(155)

Denne subsidieordning er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte en bestemt type virksomheder (dvs. FIE'er). Der er desuden ingen objektive kriterier til at fastlægge støtteberettigelsen og ingen afgørende beviser til at konkludere, at støtteberettigelsen er automatisk i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). Selv om enkelte administrative regler er blevet indsamlet under kontrolbesøg hos de eksporterende producenter, gør GOC's manglende samarbejdsvilje det ikke muligt at vurdere, om der findes sådanne objektive kriterier.

(156)

Ordningen er desuden specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra b), idet subsidiet er betinget af anvendelsen af indenlandske varer frem for importerede varer.

(157)

Subsidiet bør derfor betragtes som udligningsberettiget.

(158)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i UP. Den fordel, som modtageren har opnået, beregnes ved at tage højde for refusion af moms ved køb af udstyr produceret på hjemmemarkedet. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, blevet fordelt over UP ved hjælp af en hensigtsmæssig løbetid, der svarer til den gennemsnitlige afskrivningsperiode for den pågældende erhvervsgren (dvs. 15 år). Dette beløb blev derefter fordelt over de samarbejdsvillige eksporterende producenters samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(159)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på 0,03 % for APP-gruppen og 0,05 % for Chenming-gruppen.

(160)

Denne ordning fritager FIE'er fra at betale skatter og afgifter vedrørende byvedligeholdelse, byggeri og uddannelse.

(161)

Ordningen er baseret på Interim Rules on City Maintenance Tax of the People's Republic of China (Guo Fa offentliggjort den 8. februar 1985, Nr. 19) og finansministeriets forordninger om en række særlige spørgsmål vedrørende gennemførelsen af Interim Rules on City Maintenance Tax of the People's Republic of China (Cai Shui Zi, offentliggjort den 22. marts 1985, Nr. 69).

(162)

Støtteberettigelsen er begrænset til FIE'er.

(163)

I henhold til Interim Rules on City Maintenance Tax of the People's Republic of China er beskatningsgrundlaget for skatter vedrørende byvedligeholdelse og byggeri beløbet af produktskatter, moms og selskabsskat betalt af skatteyderne, og skatten skal betales samtidig med produktskat, moms og selskabsskat.

(164)

Som det fremgår af betragtning 347 og 348 er skattebetalingerne under denne ordning gældende fra 1. december 2010 for alle virksomheder, der opererer i Kina.

(165)

I overensstemmelse hermed og ud fra de foreliggende oplysninger pr. 30. november 2010 bør ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2, idet der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne.

(166)

Denne subsidieordning er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, fritager visse typer virksomheder (f.eks. FIE'er) fra at betale skatter vedrørende byvedligeholdelse og byggeri.

(167)

Subsidiet bør derfor betragtes som udligningsberettiget.

(168)

Det konkluderes dog ikke desto mindre på baggrund af de indsendte oplysninger fra GOC og de pågældende samarbejdsvillige eksporterende producenter, at parterne var i stand til at bevise, at denne ordning ikke længere giver de involverede eksportører fordele.

(169)

Betingelserne i grundforordningens artikel 15 er således opfyldt. Det konkluderes derfor, at denne ordning ikke skal udlignes.

(170)

Det blev konstateret, at de samarbejdsvillige eksporterende producenter gjorde brug af to af de forskellige tilskudsordninger, der var beskrevet i klagen, nemlig tilskud til kendte mærker og særmidler til fremme af udvikling af udenlandsk økonomi og handel og til tiltrækning af markante udenlandske investeringsprojekter til Shandong-provinsen. De øvrige ordninger, som blev anvendt, blev indberettet af de samarbejdsvillige eksporterende producenter. GOC blev gjort opmærksom på disse ordninger og blev anmodet om at fremlægge de nødvendige oplysninger herom. GOC påstod, at programmer, der ikke fremgik af klagen, ikke kan undersøges, da dette er i strid med WTO-reglerne. GOC påstod således, at Kommissionens anmodning skulle betragtes som værende i uoverensstemmelse med bestemmelserne om dokumentation og høring i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (»SCM-aftalen«). GOC påstod desuden, at Kommissionens oplysninger vedrørende disse ordninger var generelle, og at Kommissionen, selv om det antages, at disse ordninger kan undersøges, skal sende en ny, tilstrækkeligt begrundet anmodning til GOC og anmode om fremlæggelse af oplysninger om de nye påståede subsidier, der skulle være relevante for undersøgelsen.

(171)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er standard EU-praksis at informere myndigheder i det undersøgte land om nye påstande vedrørende de samarbejdsvillige eksporterende producenters brug af subsidieordninger ud over de ordninger, der fremgår af klagen, og anmode om oplysninger og uddybninger i den forbindelse. Kommissionens praksis er i overensstemmelse med de relevante WTO-regler. Kommissionen underrettede GOC om disse ordninger, da den selv blev underrettet herom, og sendte de oplysninger, som den havde modtaget fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, til GOC. Kommissionen giv GOC mulighed for høringer vedrørende de relevante ordninger, og der blev efterfølgende afholdt høringer. Bestemmelser i artikel 12.1, 13.1 og 13.2 i SCM-aftalen og i grundforordningens artikel 11, stk. 10, blev således overholdt. Resultaterne herunder tager højde for de oplysninger, som GOC fremlagde vedrørende de pågældende ordninger.

(172)

Ordningen gennemføres ved hjælp af the Notice of Shandong Province concerning the special award Fund Budget in 2008 for the Development of Self Exporting Brand [Lucaiqizhi (2008) Nr. 75]. Med ordningen ydes der tilskud til virksomheder med henblik på at sætte skub i eksporten af mærker og øge de kendte mærkers markedsandel.

(173)

Kun virksomheder, der eksporterer kendte mærker og er etableret i Shandong-provinsen, er berettigede til ordningen. Der blev ikke fremlagt juridiske eller administrative dokumenter vedrørende kriterierne for støtteberettigelse.

(174)

Ordningen sigter mod at belønne virksomheder, som anerkendes som eksportører af kendte mærker i Shandong-provinsen, for at forbedre deres udvikling og konkurrenceevne. Virksomheden behøver ikke at ansøge om ordningen, så der findes ingen godkendelsesdokumenter.

(175)

En samarbejdsvillig eksporterende producent havde fordel af denne ordning.

(176)

I overensstemmelse hermed bør ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, i form af direkte overførsel af midler, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne.

(177)

GOC blev anmodet om at fremlægge oplysninger om berettigelseskriterierne for at opnå dette subsidie og om brugen af dette subsidie med henblik på at fastslå, i hvilket omfang subsidiet er begrænset til visse virksomheder, og om det er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4. GOC fremlagde ikke disse oplysninger. Enhver afgørelse om specificitet skal iflg. grundforordningens artikel 4, stk. 5, »klart dokumenteres« ud fra positivt bevismateriale, og Kommissionen måtte derfor træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket fremgår af afsnit 4.1, jf. grundforordningens artikel 28.

(178)

Denne subsidieordning er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet adgangen hertil er forbeholdt visse virksomheder, nemlig virksomheder, der eksporterer kendte mærker. I lyset af de manglende juridiske eller administrative oplysninger om kriterierne for støtteberettigelse er der ingen beviser, for at subsidiet er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(179)

Subsidiet bør derfor betragtes som udligningsberettiget.

(180)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i UP. Dette subsidiebeløb (tæller) blev fordelt over den samarbejdsvillige eksporterende producents samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(181)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er ubetydelig (under 0,01 %) for Chenming-gruppen.

(182)

Det officielle dokument om denne ordning er Announcement of Shouguang People's Government on Commendation of advanced enterprises in 2008. Ordningen blev oprettet den 9. februar 2008 og giver anerkendelse til de virksomheder, der opnåede gode resultater i 2008.

(183)

Virksomheder, der er anerkendt som »avanceret virksomhed i at tiltrække udenlandske investeringer« og »avanceret virksomhed i handel med udenlandske virksomheder« med bemærkelsesværdige resultater i handel med udenlandske virksomheder eller i at tiltrække udenlandske investeringer, er berettigede til denne ordning. GOC fremlagde ingen love eller regler vedrørende politikken eller definitionen af »avanceret virksomhed i at tiltrække udenlandske investeringer« og »avanceret virksomhed i handel med udenlandske virksomheder«.

(184)

Provinsen Shouguangs regering er ansvarlig for tildeling af midler til de virksomheder, der er anerkendt som »avanceret virksomhed i at tiltrække udenlandske investeringer« og »avanceret virksomhed i handel med udenlandske virksomheder«.

(185)

I følge GOC behøver virksomhederne ikke at ansøge om ordningen, så der findes ingen godkendelsesdokumenter.

(186)

En samarbejdsvillig eksporterende producent havde fordel af denne ordning.

(187)

I overensstemmelse hermed bør ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, i form af direkte overførsel af midler, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne.

(188)

GOC blev anmodet om at fremlægge oplysninger om berettigelseskriterierne for at opnå dette subsidie og om brugen af dette subsidie med henblik på at fastslå, i hvilket omfang subsidiet er begrænset til visse virksomheder, og om det er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4. GOC fremlagde ikke disse oplysninger. Enhver afgørelse om specificitet skal iflg. grundforordningens artikel 4, stk. 5, »klart dokumenteres« ud fra positivt bevismateriale, og Kommissionen måtte derfor træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket fremgår af afsnit 4.1, jf. grundforordningens artikel 28.

(189)

Denne subsidieordning er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet adgangen hertil er forbeholdt visse virksomheder, nemlig avancerede virksomheder i at tiltrække udenlandske investeringer og avancerede virksomheder i handel med udenlandske virksomheder. I lyset af de manglende juridiske eller administrative oplysninger om kriterierne for støtteberettigelse er der ingen beviser for, at subsidiet er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(190)

Subsidiet bør derfor betragtes som udligningsberettiget.

(191)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i UP. Dette subsidiebeløb (tæller) blev fordelt over den samarbejdsvillige eksporterende producents samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(192)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er ubetydelig (under 0,01 %) for Chenming-gruppen.

(193)

Det officielle dokument for denne ordning er Rules for the Implementation of the Support Policy for the Anti-dumping, Anti-subsidy, Safeguard investigation Respondent. GOC påstår, at ordningen ophørte i 2008, men der blev ikke fremlagt love eller meddelelser herom.

(194)

Subsidie ydet af regionens/provinsens finansielle kontor med henblik på at lette virksomhedens deltagelse i den amerikanske antidumpingundersøgelse. Støtteberettigede virksomheder skal være registrerede i Shandong-provinsen (med undtagelse af Qingdao City) og arbejde i henhold til instruktionerne fra handelsministeriet og provinsens offentlige myndigheder.

(195)

Ordningen er regionsbetinget (kun for Shandong-provinsen med undtagelse af den største by Qingdao) med kriterier for støtteberettigelse, der ikke er objektivt fastsat ved lov.

(196)

I henhold til den relevante lov vil 40 % af advokatens salær blive udbetalt til ansøgeren.

(197)

En samarbejdsvillig eksporterende producent havde fordel af denne ordning.

(198)

I overensstemmelse hermed bør ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, i form af en direkte overførsel af midler, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne.

(199)

Denne subsidieordning er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 3, idet den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte virksomheder i en bestemt region.

(200)

Subsidiet bør derfor betragtes som udligningsberettiget.

(201)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i UP. Dette subsidiebeløb (tæller) blev fordelt over den samarbejdsvillige eksporterende producents samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(202)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er ubetydelig (under 0,01 %) for Chenming-gruppen.

(203)

Ordningen blev gennemført i henhold til Opinion to accelerate high-tech industry development (Trial Implementation) (Shoufa [2005] Nr. 37) fra Shouguang-byråd. GOC påstod, at der fandtes en lov herom, men fremlagde ikke et eksemplar heraf.

(204)

Ordningen er et subsidie til fremme af virksomhedernes konkurrenceevne. Der blev ikke fremlagt juridiske eller administrative dokumenter vedrørende kriterierne for støtteberettigelse.

(205)

Ifølge GOC er der tale om en lokal ordning til at fremme af FoU, energibesparelser og miljøbeskyttelse. Der er ingen ansøgningsprocedure. Den regionale regering udsender med jævne mellemrum meddelelser, der informerer de eksporterende producenter om, at de er blevet tildelt støtte med et vist beløb.

(206)

En samarbejdsvillig eksporterende producent havde fordel af ordningen.

(207)

I overensstemmelse hermed bør ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, i form af en direkte overførsel af midler, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne.

(208)

GOC blev anmodet om at fremlægge oplysninger om berettigelseskriterierne for at opnå dette subsidie og om brugen af dette subsidie med henblik på at fastslå, i hvilket omfang subsidiet er begrænset til visse virksomheder, og om det er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4. GOC fremlagde ikke disse oplysninger. Enhver afgørelse om specificitet skal iflg. grundforordningens artikel 4, stk. 5, »klart dokumenteres« ud fra positivt bevismateriale, og Kommissionen måtte derfor træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket fremgår af afsnit 4.1, jf. grundforordningens artikel 28.

(209)

Denne subsidieordning er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet adgangen hertil er forbeholdt visse virksomheder. I lyset af de manglende juridiske eller administrative oplysninger om kriterierne for støtteberettigelse er der ingen beviser for, at subsidiet er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(210)

Subsidiet bør derfor betragtes som udligningsberettiget.

(211)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i UP. Dette subsidiebeløb (tæller) blev fordelt over den samarbejdsvillige eksporterende producents samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(212)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på 0,59 % for Chenming-gruppen.

(213)

Ordningen gennemføres i henhold til Interim Measures on Strengthening the Work of Suzhou Industrial Park Intellectual Property Right og the Administrative Rules on Suzhou Industrial Park Intellectual Property Right Fund.

(214)

Ordningen gælder kun for virksomheder, der er etableret i Suzhou Industripark, som har opnået et Certificate of Registry of Computer Software Copyright, Certificate of Registry of Integrated Circuit Layout Design og for nylig har erhvervet varer af kendte mærker.

(215)

En støtteberettiget virksomhed skal for at opnå støtte til en patentansøgning eller varemærke-belønning indsende en ansøgning om Famous Brand Award of Suzhou Province or level above og indsende den til Science and Technology Bureau of the Park. Støtten ydes af Suzhou industripark. Der findes ingen oplysninger om parkens finansiering eller om, hvilke statslige myndigheder den modtager støttebeløbene fra.

(216)

En samarbejdsvillig eksporterende producent havde fordel af ordningen. Kommissionen bemærker dog den fuldstændige mangel på relevant dokumentation fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, som hverken fremlagde en ansøgning om ordningen eller en beslutning om tildeling af støtte.

(217)

I overensstemmelse hermed bør ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, i form af en direkte overførsel af midler, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne.

(218)

GOC blev anmodet om at fremlægge oplysninger om berettigelseskriterierne for at opnå dette subsidie og om brugen af dette subsidie med henblik på at fastslå, i hvilket omfang subsidiet er begrænset til visse virksomheder, og om det er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4. GOC fremlagde ikke disse oplysninger. Enhver afgørelse om specificitet skal iflg. grundforordningens artikel 4, stk. 5, »klart dokumenteres« ud fra positivt bevismateriale, og Kommissionen måtte derfor træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket fremgår af afsnit 4.1, jf. grundforordningens artikel 28.

(219)

Denne subsidieordning er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet adgangen hertil er forbeholdt visse virksomheder. I lyset af de manglende juridiske eller administrative oplysninger om kriterierne for støtteberettigelse er der ingen beviser, for at subsidiet er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(220)

Subsidieordningen er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 3, idet den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte virksomheder i en bestemt region. Ordningen er kun tilgængelig for virksomheder i Suzhou industripark.

(221)

Subsidiet bør derfor betragtes som udligningsberettiget.

(222)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i UP. Dette subsidiebeløb (tæller) blev fordelt over den samarbejdsvillige eksporterende producents samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(223)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på under 0,01 % for APP-gruppen.

(224)

Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter fremlagde oplysninger om retsgrundlaget for denne ordning. Med denne ordning ydes der økonomisk støtte til virksomheder i Suzhou industripark, og ordningen sigter, iflg. GOC, på at fremskynde reformen og opgraderingen af Suzhou industripark og fremme forbedringer i kvaliteten af den videnskabelige forskning i parken.

(225)

Ordningen gælder kun virksomheder etableret i Suzhou industripark, som opfylder kravene i en række planer, og som gennemfører en række relevante videnskabelige forskningsprojekter. GOC fremlagde en beskrivelse af ordningen, men fremlagde dog ingen kopier af de relevante planer.

(226)

Der ydes bistand til virksomheder, der investerer i parken og anmoder om tilskud til særlige typer aktiviteter (forskning og udvikling, bistand til nye varer, forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder, oversøisk markedsudvikling, koordinering af projekter med staten, offentlig teknologiservice). Støtten ydes af Suzhou industripark. Der findes ingen oplysninger om parkens finansiering eller om, hvilke statslige myndigheder den modtager støttebeløbene fra.

(227)

En samarbejdsvillig eksporterende producent havde fordel af ordningen.

(228)

I overensstemmelse hermed bør ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, i form af direkte overførsel af midler, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne.

(229)

GOC blev anmodet om at fremlægge oplysninger om berettigelseskriterierne for at opnå dette subsidie og om brugen af dette subsidie med henblik på at fastslå, i hvilket omfang subsidiet er begrænset til visse virksomheder, og om det er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4. GOC fremlagde ikke disse oplysninger. Enhver afgørelse om specificitet skal iflg. grundforordningens artikel 4, stk. 5, »klart dokumenteres« ud fra positivt bevismateriale, og Kommissionen måtte derfor træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket fremgår af afsnit 4.1, jf. grundforordningens artikel 28.

(230)

Subsidieordningen er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet adgangen hertil er forbeholdt visse virksomheder. I lyset af de manglende juridiske eller administrative oplysninger om kriterierne for støtteberettigelse er der ingen beviser for, at subsidiet er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(231)

Subsidieordningen er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 3, idet den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte virksomheder i en bestemt region. Ordningen er kun tilgængelig for virksomheder i Suzhou industripark.

(232)

Subsidiet bør derfor betragtes som udligningsberettiget.

(233)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i UP. Dette subsidiebeløb (tæller) blev fordelt over den samarbejdsvillige eksporterende producents samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(234)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på 0,03 % for APP-gruppen.

(235)

Hverken GOC eller de eksporterende producenter fremlagde oplysninger om retsgrundlaget for denne ordning. GOC påstod, at ordningen gennemføres i henhold til Opinion of Suzhou Industrial Park on Promoting Smooth, Stable and Rapid Growth, og at målet med ordningen er at sætte skub i væksten i den industrielle struktur og udenrigshandlen.

(236)

Ordningen er kun tilgængelig for virksomheder i Suzhou industripark. De kinesiske myndigheder har ikke fastsat et klart sæt betingelser for støtteberettigelse. Virksomheder, der er etableret i parken, skal dog for at opnå tilskuddet have opnået bedre eksportresultater i 2009 end det forrige år.

(237)

Virksomhederne skal iflg. GOC ikke ansøge om ordningen, selv om den pågældende samarbejdsvillige eksporterende producent har indsendt en ansøgningsformular fra Suzhou Industripark til fonden for højteknologisk industriel udvikling (hi-tech Industrial Development Fund). Ordningen vedrører, som GOC påstod, eksportresultater i virksomheder, der modtager et bestemt støttebeløb i RMB for hver dollar, som eksportmængderne og –værdierne øges med. Incitamentet i RMB afhænger også af varetyper og modeller. Støtten ydes af Suzhou industripark. Der findes ingen oplysninger om parkens finansiering eller om, hvilke statslige myndigheder den modtager støttebeløbene fra.

(238)

En samarbejdsvillig eksporterende producent havde fordel af ordningen.

(239)

I overensstemmelse hermed bør ordningen betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, i form af en direkte overførsel af midler, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne.

(240)

GOC blev anmodet om at fremlægge oplysninger om berettigelseskriterierne for at opnå dette subsidie og om brugen af dette subsidie med henblik på at fastslå, i hvilket omfang subsidiet er begrænset til visse virksomheder, og om det er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4. GOC fremlagde ikke disse oplysninger. Enhver afgørelse om specificitet skal iflg. grundforordningens artikel 4, stk. 5, »klart dokumenteres« ud fra positivt bevismateriale, og Kommissionen måtte derfor træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvilket fremgår af afsnit 4.1, jf. grundforordningens artikel 28.

(241)

Subsidieordningen er desuden specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 3, idet den lovgivning, i henhold til hvilken den subsidieydende myndighed udøver sin virksomhed, begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte virksomheder i en bestemt region. Ordningen er kun tilgængelig for virksomheder i Suzhou industripark.

(242)

Endvidere er ordningen retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a). Tilskuddet er forbundet med og beregnet i henhold til eksportresultaterne, idet den modtagne fordel er baseret på øgede eksportmængder og -værdier fra år til år.

(243)

Subsidiet bør derfor betragtes som udligningsberettiget.

(244)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i UP. Dette subsidiebeløb (tæller) blev fordelt over den samarbejdsvillige eksporterende producents samlede omsætning i UP, da subsidiet er betinget af eksportresultater.

(245)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på 0,05 % for APP-gruppen.

(246)

Følgende ordninger og programmer vedrørende energibesparelser og miljøbeskyttelse blev indberettet af de samarbejdsvillige eksporterende producenter:

(247)

Da der kun var tale om mindre fordele, blev det ikke fundet hensigtsmæssigt at fortsætte undersøgelsen af disse ordninger og programmer.

(248)

Det blev i klagen påstået, at GOC havde stillet brugsrettigheder til jord til rådighed for de samarbejdsvillige eksportører mod utilstrækkeligt vederlag. Som svar på denne påstand fremlagde GOC Land Administration Law og Provisions on the Assignment of State-Owned Construction Land Use Right through Bid Invitation, Auction and Quotation, Nr. 39, af 28. september 2007. GOC nægtede at fremlægge tal vedrørende de faktiske priser for brugsrettigheder til jord, de påståede benchmarks for minimumsjordpriser, evalueringsmetoden for benchmarks for minimumsjordpriserne og den metode, der anvendes når staten eksproprierer jord fra tidligere brugere.

(249)

Al jord er iflg. artikel 2 i Land Administration Law statsejet, idet jord ifølge den kinesiske forfatning og relevante lovbestemmelser tilhører befolkningen i Folkerepublikken Kina. Jord kan ikke sælges, men brugsrettigheder til jord kan ifølge loven tildeles. De statslige myndigheder tildeler jorden gennem offentlige udbud, pristilbud eller auktioner.

(250)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter har indberettet oplysninger vedrørende den jord, de er i besiddelse af, samt de relevante kontrakter/certifikater vedrørende brugsrettigheder til jord, men GOC fremlagde ingen oplysninger om prisfastsættelsen på brugsrettigheder til jord.

(251)

I overensstemmelse hermed bør GOC's indrømmelse af brugsrettigheder til jord betragtes som et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), og artikel 3, stk. 2, idet der indrømmes goder, hvilket har medført en fordel for modtagervirksomhederne. Der findes, jf. betragtning 260-262, ikke et effektivt marked for jord i Kina, og brugen af en ekstern reference viser, at det beløb, de samarbejdsvillige eksportører betalte for brugsrettighederne til jord, er langt under de normale markedspriser.

(252)

GOC blev anmodet om at fremlægge oplysninger om berettigelseskriterierne for at opnå subsidiet og om brugen af subsidiet med henblik på at fastslå, i hvilket omfang subsidiet er begrænset til visse virksomheder, og om det er specifikt, jf. grundforordningens artikel 4. GOC fremlagde ikke disse oplysninger. Enhver afgørelse om specificitet skal iflg. grundforordningens artikel 4, stk. 5, »klart dokumenteres« ud fra positivt bevismateriale, og Kommissionen måtte derfor træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28. Det skal bemærkes, at det af artikel 28, stk. 6, fremgår, at »er en berørt part ikke rede til at samarbejde i fornødent omfang, således at relevante oplysninger holdes tilbage, kan en sådan situation føre til et resultat, som er mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje«. De faktiske oplysninger, der blev taget i betragtning, er:

(253)

De faktiske oplysninger, der blev taget i betragtning, er:

(254)

Undersøgelsens resultater (se betragtning 77 og 78), som viser, at der kanaliseres specifikke subsidier til papirindustrien ved hjælp af en specifik sektorplan, nemlig planen for papirindustrien. Det skal i den forbindelse bemærkes, at artikel 7-11 i førnævnte plan indeholder specifikke regler om industriens struktur og fastsætter, hvilke typer papirindustri, der skal etableres i forskellige regioner i landet.

(255)

Beviser (se betragtning 76) om, at papirindustrien er en »tilskyndet industri« (beslutning nr. 40).

(256)

Undersøgelsens konklusioner (jf. betragtning 260-262), om, at der ikke findes et effektivt marked for jord i Kina.

(257)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters resultater, som bekræftedes i den parallelle antidumpingundersøgelse, viste, at de blev indrømmet jord med henblik på deres papirfremstillingsprojekter (8).

(258)

Ud fra ovenstående, og da GOC ikke samarbejdede, indikerer de foreliggende faktiske oplysninger, at der ikke er generel adgang til de subsidier, der indrømmes papirindustrien, og at de derfor er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). I lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje er der ingen beviser for, at subsidiet er baseret på objektive kriterier eller betingelser, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(259)

Subsidiet bør derfor betragtes som udligningsberettiget.

(260)

I overensstemmelse hermed bør det konkluderes, at situationen vedrørende brugsrettigheder til jord i Kina ikke er markedsbetinget. Der synes ikke at findes private referencer overhovedet i Kina. En justering for omkostninger eller priser i Kina er derfor ikke mulig. Det konkluderes under disse omstændigheder, at der ikke findes et marked i Kina, jf. grundforordningens artikel 6, litra d), nr. ii), og at brugen af en ekstern reference til at måle fordelens omfang er berettiget. Da GOC ikke samarbejdede og ikke fremlagde forslag til en ekstern reference, måtte Kommissionen gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger for at fastlægge en egnet ekstern reference. Det er i den forbindelse relevant at anvende oplysningerne fra Separate Customs Territory of Taiwan, Penghu, Kinmen and Matscu (Chinese Taipei), herefter benævnt »Taiwan«, som en egnet reference.

(261)

Kommissionen skønner, at jordpriserne i Taiwan giver det bedste alternativ til de områder i Kina, hvor de samarbejdsvillige eksporterende producenter er etableret. De samarbejdsvillige eksporterende producenter er alle etableret i den østlige del af Kina, i områder med højst BNP i provinser med en stor befolkningstæthed omkring Shanghai. Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet, udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtagerne havde opnået i UP. Den fordel, som modtageren har opnået, beregnes ved at tage højde for det beløb, som hver virksomhed havde betalt for brugsrettigheder til jord, og det beløb, som normalt skulle have været betalt på grundlag den taiwanesiske reference.

(262)

I denne beregning anvendte Kommissionen den gennemsnitlige jordpris pr. kvadratmeter i Taiwan, justeret for valutanedskrivninger fra den dato, hvor de respektive kontrakter for brugsrettigheder til jord trådte i kraft. Oplysningerne vedrørende de industrielle jordpriser blev indhentet på webstedet for Industrial Bureau of the Ministry of Economic Affairs i Taiwan. Valutanedskrivningen blev beregnet på basis af inflationen i Taiwan som offentliggjort af IMF i World Economic Outlook 2009. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, blevet fordelt over UP ved hjælp af den normale løbetid for brugsrettigheder til erhvervsmæssig jord i Kina, dvs. 50 år. Dette beløb blev derefter fordelt over de samarbejdsvillige eksporterende producenters samlede omsætning i UP, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(263)

Den subsidiesats, der blev fastsat i undersøgelsesperioden for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne ordning, er på 2,81 % for APP-virksomhederne og 0,69 % for Chenming-virksomhederne.

(264)

Det blev konstateret, at de eksporterende producenter ikke havde fordel af denne ordning i UP. Det blev derfor ikke yderligere undersøgt, om ordningen var udligningsberettiget.

(265)

Det blev konstateret, at de eksporterende producenter ikke havde fordel af denne ordning i UP. Det blev derfor ikke yderligere undersøgt, om ordningen var udligningsberettiget.

(266)

GOC, to grupper af samarbejdsvillige eksporterende producenter (APP og Chenming) og EU-klageren indsendte bemærkninger til fremlæggelsen af de endelige resultater.

(267)

EU-klageren støttede Kommissionens undersøgelsesresultater.

(268)

GOC, APP og Chenming anfægtede Kommissionens undersøgelsesresultater. Da argumenterne allerede til fulde er blevet behandlet i fremlæggelsen af de endelige undersøgelsesresultater, gentages de ikke i denne forordning.

(269)

GOC påstod, at forslaget til udligningsforanstaltninger ville føre til dobbelt fordel. Det blev påstået, at den normale værdi for Kina iflg. EU-praksis for antidumpingundersøgelser fastlægges ved henvisning til tal, der indhentes fra producenter i et tredjeland med markedsøkonomi. I sådanne tilfælde vil en udligningstold give dobbelt fordel og vedrøre samme aspekter, idet antidumpingtold effektivt »udligner« enhver påstået subsidiering, der indrømmes kinesiske virksomheder.

(270)

APP påstod, at hvis den normale værdi baseres på hjemmemarkedssalg i referencelandet, vil afvisningen af anmodningen om markedsøkonomisk behandling og brug af en ikke-subsidieret normal værdi bevirke, at tolden forøges med subsidiebeløbet, og subsidierne vil da blive talt med to gange.

(271)

GOC påstod, at de samme påståede fordrejninger allerede var blevet behandlet i den parallelle antidumpingundersøgelse. GOC påstod desuden, at Kommissionens praksis er et brud på EU- og WTO-lovgivning, og at Kommissionen enten burde afslutte procedurerne om udligningsforanstaltninger eller indrømme de samarbejdsvillige eksporterende producenter markedsøkonomisk behandling i de parallelle antidumpingsager. GOC påstod også, at man ikke kan acceptere Kommissionens argument om, at der ikke er dobbelttælling, idet skadesmargenen er lavere end dumpingmargenen. Endelig påstod GOC, at de igangværende undersøgelser burde afsluttes på grundlag af konklusionerne fra WTO's appelorgan i tvisten mellem US-PRC DS379 (9) angående dobbelttælling.

(272)

Disse påstande måtte afvises. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at dobbelt fordel ikke spiller nogen rolle i disse undersøgelser. Uanset om en samtidig indførelse af antidumping- og udligningstold i tilfælde af et land uden markedsøkonomi kan føre til en potentiel »dobbelt fordel«, kan denne situation pr. definition kun opstå, når der er kumulering af dumpingmargenen og subsidiebeløbet, dvs., hvor det kombinerede niveau af de to typer told overstiger den højeste margen, altså enten dumpingmargenen eller subsidieniveauet. Som det fremgår nedenfor, er det ikke tilfældet her.

(273)

Det skal først bemærkes, at EU anvender reglen om den lavest mulige told ved indførelse af antidumping- og udligningstold på samme vare. Med andre ord fastsætter Kommissionen i Unionens undersøgelse det niveau af dumping, subsidiering og skade, der forvoldes EU-erhvervsgrenen. Toldens niveau kan aldrig være højre end skadesmargenen, og skadesmargenen er den samme i begge undersøgelser. I den parallelle antidumpingsag fastsatte Kommissionen en dumpingmargen, der er langt højere end skadesmargenen. I henhold til reglen om den lavest mulige told foreslog Kommissionen, at der indføres foranstaltninger på grundlag af skadesmargenen (jf. Rådets forordning (EU) nr. 451/2011 af 6. maj 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (10). Den konstaterede subsidiemargen i den nuværende antisubsidieundersøgelse vil derfor ikke yde EU-erhvervsgrenen yderligere beskyttelse i forhold til dumpingmargenen, da der for antidumpingtolden allerede er fastsat et loft på niveau med skadesmargenen. Der er således ingen overlapning eller kumulering af told i de to parallelle undersøgelser, og der kan derfor, selv hvis det antages, der er er potentiale for dobbelt fordel som beskrevet i betragtning 269, ikke fremsættes krav i lovgivningen om at »udligne« dumping mod subsidiering. Forskellen mellem dumping- og subsidiemargenerne i antidumpingprocedurerne var langt højere end det subsidiebeløb, der blev konstateret i den igangværende undersøgelse. Det skal desuden fremhæves, at Kommissionen i forbindelse med den faktiske indførelse af tolden har for vane først at indføre udligningstolden. Hvis der stadig er forskel mellem førnævnte told og skadesmargenen, kan denne forskel udfyldes af antidumpingtolden. Dette betyder dog ikke, at der er dobbelttælling, da det kombinerede niveau af tolden allerede kunne være blevet begrundet som et resultat af antidumpingundersøgelsen alene.

(274)

Dernæst skal det bemærkes, at de foranstaltninger, som GOC foreslog, ikke er lovgyldige, idet i) undersøgelsen fastslog, at der ydes udligningsberettigede subsidier, som har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og det blev konstateret, at indførelsen af foranstaltninger var i Unionens interesser, hvorfor disse undersøgelser ikke kan afsluttes, ii) ikke alle kinesiske parter anmodede om markedsøkonomisk behandling i de parallelle antidumpingsager, iii) der ikke automatisk kan indrømmes markedsøkonomisk behandling til parter, der ikke har anmodet herom, og iv) afvisningen af markedsøkonomisk behandling for de parter, der ikke blev indrømmet denne behandling, skete som følge af alvorlige mangler i henhold til kriterium 1, 2 og 3 i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(275)

GOC påstod også, at Kommissionen ulovligt anvendte negative konklusioner som et resultat af utilstrækkelig samarbejdsvilje. De henviste i denne forbindelse til grundforordningens artikel 28, stk. 6, hvoraf det bl.a. fremgår, at hvis en interesseret part ikke samarbejder eller kun delvist samarbejder, kan resultatet blive mindre favorabelt, end hvis parten havde samarbejdet. GOC mener, at denne anvendelse af negative konklusioner er et brud på artikel 12, stk. 7, i SCM-aftalen og på bilag II til WTO's antidumpingaftale.

(276)

Hvad angår denne påstand, skal det bemærkes, at GOC's fortolkning af grundforordningens artikel 28, stk. 6, er ubegrundet. Kommissionen pålagde ikke GOC »negative konklusioner«, idet Kommissionen ikke bevidst valgte et mindre favorabelt resultat for de pågældende eksportører eller søgte at indføre straffe, hvad angår subsidiering eller udligningstoldens omfang. Kommissionen anmodede i sin egenskab af undersøgende myndighed GOC om at fremlægge en række oplysninger inden for en rimelig frist. GOC fremlagde dog ikke disse oplysninger, som var nødvendige for undersøgelsen (f.eks. kopier af planer, oplysninger om banker, bankernes vurderinger i forbindelse med lån til de samarbejdsvillige eksporterende producenter, prisfastsættelse for brugsrettigheder til jord). Kommissionen var under disse omstændigheder tvunget til at gøre brug af grundforordningens artikel 28 vedrørende de foreliggende oplysninger med henblik på at træffe repræsentative konklusioner. Det skal også understreges, at dette ikke skete ved at pålægge GOC straffende konklusioner. Det skal eksempelvis bemærkes, at Kommissionen ikke afviste oplysninger vedrørende brugsrettigheder til jord. GOC fremlagde derimod ikke alle de ønskede oplysninger om prisfastsættelse for brugsrettigheder til jord. Kommissionen pålagde ligeledes heller ikke GOC negative konklusioner vedrørende de begunstigede låneordninger til sektoren for coated finpapir, men måtte derimod finde de manglende oplysninger om planer, bankernes rolle og bankernes lånepolitik over for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, da GOC ganske enkelt ikke fremlagde disse oplysninger. Kommissionen gjorde således brug af de oplysninger, som GOC havde indsendt. Hvor de indsendte oplysninger ikke var tilstrækkelige eller ikke var dokumenterede, måtte Kommissionen supplere dem med andre relevante oplysninger med henblik på nå frem til undersøgelsesresultaterne. Det kan i visse tilfælde ikke udelukkes, at resultaterne var mindre favorable for GOC, end hvis de havde samarbejdet til fulde, men Kommissionen søgte ikke dette resultat.

(277)

Kommissionens tilgang i denne sag kan ses i kontrast med WTO-panelernes måde at anvende begrebet »negative konklusioner« på, jf. afsnit 7 i bilag V til SCM-aftalen. EF-Aircraft-panelet anvendte f.eks. negative konklusioner i to tilfælde vedrørende den spanske FoU-ordning »PROFIT« i tilfælde, hvor Unionen ikke havde fremlagt tilstrækkelige oplysninger. Vedrørende både støttebeløbet og spørgsmålet om de facto-specificitet så panelet bort fra Unionens dokumentation og anvendte i stedet den løsning, som klageren (USA) havde foreslået, til sine resultater (11). Dette var ikke tilfældet i den foreliggende sag, da Kommissionen ikke så bort fra tal og oplysninger indsendt af GOC og ikke blot substituerede klagerens løsning, men derimod anvendte samtlige de oplysninger, den havde til sin rådighed, for at drage konklusioner. Ud fra ovenstående konkluderes det, at ovennævnte påstande måtte afvises.

(278)

Da Kommissionen ikke anvendte negative konklusioner på GOC eller nogen eksportører, er påstanden om, at anvendelsen af negative konklusioner på statslige myndigheder er et brud på WTO's bestemmelser, ubegrundet.

(279)

Denne påstand måtte afvises, da den ikke er understøttet af faktiske beviser. Kommissionen underrettede GOC om bestemmelserne i artikel 28 og om, i hvilke tilfælde disse bestemmelser kan anvendes, i det første brev til GOC efter indledningen af disse procedurer samt i det sidste brev til GOC inden kontrolbesøgene. Desuden blev GOC gjort opmærksom på konsekvenserne af manglende samarbejdsvilje, jf. betragtning 59.

(280)

GOC påstod desuden, at Kommissionen aldrig anmodede myndighederne om at arrangere møder med de statsejede banker.

(281)

Denne påstand måtte afvises. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen anmodede om GOC's direkte engagement ved planlægning af møder med de banker, som havde ydet lån til de samarbejdsvillige eksporterende producenter. GOC blev i den forbindelse også anmodet om at fremlægge en liste over banker, der havde ydet sådanne lån. GOC blev desuden anmodet om at sørge for, at politisk styrede banker og andre finansielle institutioner ville være til stede under kontrolbesøget hos GOC for at besvare spørgsmål om den del af spørgeskemaet, som er rettet mod disse parter. Ingen af ovennævnte anmodninger blev imødekommet af GOC.

(282)

GOC påstod, at brugen af negative konklusioner var uberettiget i dette tilfælde, da GOC efter bedste evne fremlagde de oplysninger, de var i besiddelse af. GOC påstod, at bankerne er tredjeparter i disse procedurer og ikke interesserede parter, jf. definitionen i artikel 12, stk. 9, i SCM-aftalen, og at de således ikke er forpligtede til at samarbejde. Det blev desuden påstået, at Kommissionen udviste vilkårlighed og ikke handlede i henhold til WTO-reglerne, idet GOC fremlagde tilstrækkelige oplysninger vedrørende bankernes udlån og brugsrettigheder til jord.

(283)

Disse påstande måtte afvises. Det skal i denne forbindelse erindres, at Kommissionen ikke anvendte negative konklusioner over for GOC. Desuden anvendte Kommissionen, jf. betragtning 276, de oplysninger, som GOC havde fremlagt, men da der manglede væsentlige oplysninger, måtte Kommissionen supplere disse tal og oplysninger med andre disponible kilder med henblik på at nå frem til repræsentative undersøgelsesresultater.

(284)

Vedrørende påstandene om interesserede parter erindres det, at artikel 12, stk. 9, i SCM-aftalen klart fastsætter, at andre indenlandske eller udenlandske parter end dem, der fremgår heraf, kan indgå som interesserede parter. I disse undersøgelser har Kommissionen på grundlag af klagen anmodet om oplysninger vedrørende begunstigede låneordninger til sektoren for coated finpapir. Disse oplysninger er desuden direkte forbundet med banker, som overvejende er statsejede. Både de samarbejdsvillige eksporterende producenter og GOC blev gjort bekendt med dette. Da der ganske enkelt ikke blev fremlagt tilstrækkelige oplysninger om bankernes udlån, var Kommissionen nødt til at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28.

(285)

APP påstod, at Kommissionen ikke kan se bort fra oplysninger, der ikke er ideelle i alle aspekter, hvis den interesserede part, der har fremlagt oplysningerne, ikke desto mindre har handlet efter bedste evne. APP påstod endvidere, at selv i tilfælde, hvor en part ikke har samarbejdet efter bedste evne, skal Kommissionen, når den anvender de foreliggende faktiske oplysninger, tage højde for dokumenterede oplysninger indsendt af en interesseret part, selv om disse oplysninger ikke udgør samtlige de oplysninger, parten blev anmodet om at fremlægge. Kommissionen er således i henhold til både grundforordningen og SCM-aftalen tvunget til ikke at se bort fra sådanne oplysninger.

(286)

GOC påstod, at det er ulovligt at gøre brug at de foreliggende faktiske oplysninger, hvis en interesseret medlemsstat eller part har bevist, at den har handlet efter bedste evne og på korrekt vis fremlagt oplysninger, der kunne efterprøves og bruges i undersøgelsen, inden for fristen og i et format eller edb-program, som anmodet om af den undersøgende myndighed.

(287)

Dette var ikke tilfældet i den foreliggende sag. Det skal i denne forbindelse erindres, at Kommissionen gjorde brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28 og artikel 12, stk. 7, i SCM-aftalen, idet GOC og eksporterende producenter til trods for gentagne anmodninger ikke fremlagde de oplysninger, der var nødvendige for undersøgelsen med henblik på at træffe repræsentative konklusioner. Kommissionen måtte søge at løse det grundlæggende problem, den stødte på i sin egenskab af undersøgende myndighed, nemlig at GOC nægtede at give adgang til eller at fremlægge faktiske oplysninger om planer, bankernes rolle, kreditrisikovurdering i forbindelse med lån til samarbejdsvillige eksporterende producenter, prisfastsættelse for brugsrettigheder til jord eller juridiske dokumenter om de forskellige undersøgte ordninger. De samarbejdsvillige eksporterende producenter fremlagde ligeledes heller ikke oplysninger om lån fra de kinesiske banker. GOC's og de eksporterende producenters form for samarbejde opfylder således ikke de standarder, som blev fastsat af WTO's appelorgan i sagen United States – Anti-Dumping Measures on Certain Hot-Rolled Steel Products from Japan, hvori det konkluderedes, at de interesserede parters samarbejdsgrad skal være »høj«, og at en interesseret part skal »handle efter bedste evne« (12). Kommissionen har svært ved at forstå, hvorfor det ikke var muligt for GOC og de eksporterende producenter at fremlægge/tilrettelægge de manglende oplysninger, og GOC og eksporterende producenter gav ingen troværdig forklaring. GOC påstod også, at betingelserne for at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger ikke var opfyldt, og at GOC måske ikke havde fremlagt visse oplysninger, blot fordi disse oplysninger ikke findes, ikke længere er relevante eller ikke foreligger, ikke indgik i spørgeskemaet eller brevene forud for kontrolbesøget.

(288)

Denne påstand måtte afvises. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det allerede tydeligt er bevist under afsnittet om subsidiering (betragtningerne 64-73), at brugen af de foreliggende faktiske oplysninger var den eneste mulighed for Kommissionen som undersøgende myndighed for at komme frem til repræsentative resultater. Hvad angår de typer oplysninger, der blev anmodet om, skal det bemærkes, at Kommissionen anmodede om oplysninger, der findes (f.eks. oplysninger om planer, bankernes rolle, kreditrisikovurdering i forbindelse med lån til samarbejdsvillige eksporterende producenter, prisfastsættelse for brugsrettigheder til jord eller juridiske dokumenter om de forskellige undersøgte ordninger), og gav GOC mulighed for at fremlægge disse oplysninger ved flere lejligheder efter indledningen af disse undersøgelser.

(289)

Derudover bør det desuden understreges, at Kommissionen som undersøgende myndighed skulle undersøge de påstande i klagen, der var behørigt begrundede, for at indlede en undersøgelse (f.eks. brug af femårsplaner og industripolitik om begunstigede låneordninger til sektoren for coated finpapir, bankernes rolle som offentlige organer, direkte/indirekte skatteordninger og tilskudsordninger), og GOC blev i deres egenskab af interesseret part anmodet om at fremlægge alle de oplysninger, der blev fundet nødvendige. GOC havde dog en anden tilgang, der svarede til at opfatte sig selv som den undersøgende myndighed. GOC ville nemlig selv bestemme, hvad der var relevant, og begrænse deres fremlæggelser til dokumenter, som de betragtede som relevante uden at give den undersøgende myndighed mulighed for at undersøge spørgsmålet. Dette fremgår tydeligt af GOC's tilgang til statsejede banker (jf. betragtning 282).

GOC påstod, at disse banker var »tredjeparter«. Der var dog i klagen tilstrækkelige beviser for, at de er »offentlige organer«, og Kommissionen var derfor berettiget til at anmode GOC om at fremlægge de ønskede oplysninger om bankernes aktiviteter. GOC svarede ved selv at beslutte, at disse banker ikke var offentlige organer, og nægtede at fremlægge oplysninger om bankerne. Det er dog den undersøgende myndighed, altså Kommissionen, der træffer denne beslutning, og ikke GOC. En sådan adfærd er tydeligvis ikke i tråd med ovennævnte WTO-retspraksis, der fastsætter, at interesserede parter skal handle »efter bedste evne«. Det er svært at se, hvordan dette hænger sammen med appelorganets konklusioner i United States – Anti-Dumping Measures on Certain Hot-Rolled Steel Products from Japan, hvori det hedder, at …samarbejde er en proces, der kræver et fælles engagement, hvor parterne arbejder sammen om at nå et fælles mål  (13). Det skal også bemærkes, at Kommissionen gav alle interesserede parter rigelig tid til at fremsende de ønskede oplysninger og gennemførte undersøgelsen i henhold til bestemmelserne i bilag VI til SCM-aftalen, som indeholder regler for kontrolbesøg, som bl.a. giver mulighed på stedet at anmode om yderligere detaljer som følge af de indhentede oplysninger.

(290)

GOC påstod, at de ønskede planer var omfattende, da de omfatter 282 000 sider, og at det derfor er en urimelig ekstra byrde at oversætte dem. De påstod også, at de ikke havde kendskab til, at planerne fandtes i uafhængige oversættelser, og at de ikke fremlagde de nationale femårsplaner i den amerikanske undersøgelse.

(291)

Denne påstand måtte afvises. Planerne i betragtning 65, som GOC fremlagde på kinesisk, fylder mindre end 300 sider. Påstanden om 282 000 sider kan derfor ikke bekræftes af, hvad GOC reelt fremsendte. Påstanden er ikke desto mindre bekymrende, da den viser en endnu mere detaljeret statslig indgriben end den, der konstateredes i den nuværende undersøgelse og i den parallelle antidumpingundersøgelse. Hvad angår de planer, der findes i uafhængige oversættelser, skal det bemærkes, at Kommissionen modtog sådan dokumentation fra andre interesserede parter, og planerne, for så vidt de var oversatte, blev anvendt med henblik på undersøgelsen. Endelig skal det fremhæves, at Kommissionen ikke ønskede at påstå, at GOC havde fremlagt planerne i den amerikanske undersøgelse. I betragtning 66 fremgår det kun, at der findes oversatte oplysninger herom.

(292)

GOC påstod, at Kommissionen, inden den anvender de foreliggende oplysninger, skal gennemføre en analyse i henhold til grundforordningens artikel 28, stk. 3, for at afgøre, om de specifikke betingelser deri er opfyldt.

(293)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen gjorde brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, idet de specifikke betingelser i artikel 28, stk. 3, ikke var opfyldt. Som det fremgår af det ovenstående, fremlagde GOC mangelfulde oplysninger og fremlagde i mange tilfælde slet ikke de ønskede oplysninger. Det erindres, at oplysningerne om planerne enten ikke blev fremlagt eller kun delvist fremlagt, oplysningerne om bankernes rolle var ufuldstændige eller ikke afgørende, bankernes kreditrisikovurdering ved lån til de samarbejdsvillige eksporterende producenter blev ikke fremlagt, prisfastsættelsen for brugsrettigheder for jord blev ikke fremlagt, og en række juridiske dokumenter vedrørende visse skattemæssige programmer og tilskudsordninger blev heller ikke fremlagt. I betragtning af de mangelfulde eller ikke eksisterende oplysninger var Kommissionen ikke i stand til at efterprøve visse indsendte oplysninger. I betragtning af ovenstående, at det under disse omstændigheder ikke kunne konkluderes, at GOC handlede efter bedste evne, samt de urimelige vanskeligheder i arbejdet med at nå til rimeligt nøjagtige resultater, var Kommissionen nødt til at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

(294)

GOC påstod endvidere, at Kommissionen burde have anvendt de oplysninger, som myndighederne allerede havde fremlagt, som bedste foreliggende oplysninger.

(295)

Det skal hertil bemærkes, at Kommissionen anvendte alle de oplysninger, som de interesserede parter (inkl. de fremsendte oplysninger fra GOC) havde fremlagt, og de oplysninger, som Kommissionen indhentede fra offentligt tilgængelige kilder, med henblik på at nå frem til repræsentative resultater.

(296)

Da der ikke forelå oplysninger fra specifikke banker med henblik på at evaluere kreditrisikovurderingen i forbindelse med lån, blev det påstået, at Kommissionen burde havde gjort brug af uddybningerne fra Kinas nationalbank og Kinas banktilsyn samt årsrapporterne fra forretningsbankerne.

(297)

Denne påstand måtte afvises. Det skal hertil bemærkes, at bankerne ikke fremlagde de nødvendige oplysninger, selv om de udtrykkeligt blev anmodet herom. Oplysningerne fra Kinas nationalbank og banktilsynet var meget generelle og kunne på ingen måde direkte forbindes med de lån, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde taget. GOC opførte en række årsrapporter fra forretningsbankerne i et register (hvoraf nogle kun var på kinesisk) og påstod, at forretningsbankerne selv træffer erhvervsmæssige beslutninger i henhold til loven uden indgriben fra organer eller enkeltpersoner. Der er dog udelukkende tale om redegørelser, der ikke gør det muligt at kontrollere, om og hvordan bankerne foretog kreditrisikovurderinger i forbindelse med udlån til de samarbejdsvillige eksporterende producenter, og redegørelserne skal ses ud fra specifikke tilfælde i undersøgelserne, hvor virksomhederne tydeligt optog lån uden forudgående kreditrisikovurdering.

(298)

Hvad angår prisfastsættelse for brugsrettigheder til jord, blev det påstået, at Kommissionen burde have gjort brug af oplysningerne fra GOC, som angiveligt skulle bevise, at markedet fungerer effektivt. Det blev påstået, at de oplysninger om minimumspriser for brugsrettigheder for jord, som Kommissionen anmodede om, var for omfattende og ikke indgik i spørgeskemaet eller blev anmodet om forud for kontrolbesøget.

(299)

Denne påstand måtte afvises. Det erindres i den forbindelse, at der uden oplysningerne om prisfastsættelsen for brugsrettigheder for jord ikke kan træffes konklusioner om, hvorvidt der findes et effektivt marked for jord i Kina, som afspejler udbud og efterspørgsel. Det skal også bemærkes, at Kommissionen gav GOC rigelig tid til at fremlægge disse oplysninger for de områder, hvor de samarbejdsvillige eksporterende producenter er etableret, men GOC fremlagde overhovedet ingen oplysninger i den henseende. Kommissionen fulgte under alle omstændigheder bestemmelserne om kontrolbesøg i bilag VI til SCM-aftalen, som bl.a. fastsætter, at der under kontrolbesøget kan fremsættes anmodninger om uddybninger af de indhentede oplysninger.

(300)

GOC påstod, at statsligt ejerskab ikke er et rimeligt grundlag for at konkludere, at en bank eller et program er et offentligt organ, og at Kommissionen med henblik på en sådan analyse burde have anvendt Unionens statsstøtteregler. GOC anmodede også om en afslutning af de igangværende undersøgelser på grundlag af konklusionerne fra WTO's appelorgan i tvisten mellem US-PRC DS379 angående definitionen af offentligt organ.

(301)

Denne påstand måtte afvises. Det skal hertil bemærkes, at Kommissionen under betragtning 90 har gjort rede for definitionen af et offentligt organ. Denne definition er i overensstemmelse med den relevante WTO-retspraksis om antisubsidieundersøgelser, herunder førnævnte rapport fra appelorganet. Der er således ingen grund til at afvige fra de almindeligt accepterede regler og anvende en anden reference (dvs. Unionens statsstøtteregler), som finder anvendelse for en ganske anderledes del af lovgivningen. Det skal bemærkes, at statsstøttereglerne anvendes i en ganske anderledes sammenhæng, nemlig ikke for at regulere international handel, men som et supplement til det indre marked. Endelig er der intet retligt eller faktuelt grundlag for at bekræfte påstanden om, at de igangværende undersøgelser burde afsluttes.

(302)

GOC påstod vedrørende de begunstigede låneordninger til sektoren for coated finpapir, at Kommissionen ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for specifikke subsidier, jf. artikel 2, stk. 1, litra a), i SCM-aftalen og grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Det blev påstået, at Kommissionens analyse ikke opfyldte kravet om at fastslå, at det påståede subsidie er retligt specifikt.

(303)

To samarbejdsvillige eksporterende producenter påstod også, at lånene fra de kinesiske statsejede banker ikke var specifikke.

(304)

Disse påstande måtte afvises. Det skal i den forbindelse gentages, at specificiteten blev fastslået ud fra alle de foreliggende oplysninger, herunder oplysninger fra GOC, jf. betragtning 92. Disse oplysninger bekræfter, at subsidierne er retligt specifikke i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), i SCM-aftalen og grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a).

(305)

GOC påstod desuden, at Kommissionen ikke havde fremlagt positivt bevismateriale for subsidiering i henhold til SCM-aftalens artikel 2, stk. 4, og grundforordningens artikel 4, stk. 5, da de beviser, som Kommissionen anvendte, ikke kan betragtes som positivt bevismateriale, idet det ikke er bekræftende, objektive og verificerbare oplysninger.

(306)

Denne påstand måtte afvises. Det skal i den forbindelse bemærkes, at oplysningerne i betragtning 92 er positivt bevismateriale for specificitet (dvs. specifikke subsidier, der indrømmes gennem en sektorbestemt industriplan, papirindustrien betragtes som en tilskyndet erhvervsgren, forretningsbankernes rolle og den kinesiske stats plansystem samt virksomhedernes høje kreditrating som følge af, at de er kvalificerede til specifikke politiske planer). Disse oplysninger er positive, klare, objektive og overbevisende. De stammer fra forskellige kilder og blev fremlagt af interesserede parter eller indhentet fra offentligt tilgængelige kilder.

(307)

Vedrørende 2007-planen for papirindustrien blev det påstået, at den ikke indeholder specifikke subsidier eller begunstigede låneordninger til papirindustrien. Det fremgår af denne plan, at finansielle institutioner ikke skal yde lån til projekter, som ikke opfylder reglerne heri, hvilket iflg. GOC blot er en bestemmelse, som skal suspendere projekter, der forårsagede alvorlig forurening.

(308)

Denne påstand måtte afvises. Det skal hertil bemærkes, at ordlyden i 2007-planen for papirindustrien, jf. betragtning 77, ikke efterlader nogen tvivl om, at planen omfatter specifikke subsidier og begunstigede låneordninger til papirindustrien. Påstanden om, at de detaljerede regler vedrørende de finansielle institutioner kun findes af miljøhensyn, understøttes ikke af den faktiske ordlyd i de relevante tekster.

(309)

Hvad angår de politiske planer og ledsagedokumenterne såsom integrationsprojektet og kataloget om tilpasning af industristrukturen, gentog GOC endnu en gang, at de ikke er juridisk bindende i henhold til kinesisk lovgivning. Der er i den henseende brug for en juridisk bindende gennemførelsesretsakt. Det blev desuden påstået, at planerne er for uklare til at blive taget i betragtning ved afgørelsen om specificitet, og selv om papirindustrien er en tilskyndet erhvervsgren, er dette ikke bevis for, at GOC begrænser adgangen til subsidier til kun at omfatte visse virksomheder.

(310)

Disse påstande måtte afvises. Det skal i den forbindelse erindres, at undersøgelsen fastslog, at planerne er juridisk bindende, jf. redegørelsen i betragtning 78. Undersøgelsen fastslog desuden, at papirindustriens status som »tilskyndet erhvervsgren« medfører specifikke fordele for de pågældende virksomheder.

(311)

Vedrørende lånetildelingerne blev det påstået, at analysen af årsrapporterne fra de kinesiske banker, der havde tildelt lån til de samarbejdsvillige eksporterende virksomheder, ikke viser, at lånene blev tildelt som følge af de politiske planer.

(312)

Denne påstand måtte afvises. Bankernes årsrapporter indeholder, som nævnt ovenfor, ingen specifikke oplysninger om lånetildelinger til samarbejdsvillige eksporterende producenter. Årsrapporterne er generelle dokumenter, der ikke indeholder oplysninger om, hvordan de kinesiske banker tildelte lån til de samarbejdsvillige eksporterende producenter og om, hvordan bankerne foretog kreditrisikovurderinger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter. Kommissionen anmodede gentagne gange de interesserede parter om at fremlægge disse oplysninger, der betragtes som afgørende bl.a. i betragtning af IMF's rapport fra 2006, hvoraf det fremgår, at bankliberaliseringen i Kina ikke er afsluttet, og at der ikke foretages egentlige kreditrisikovurderinger (14), IMF's rapport fra 2009, der fremhævede den manglende liberalisering af rentesatserne i Kina (15), IMF's landerapport fra 2010, som fremhævede, at kapitalomkostningerne i Kina er forholdsvis lave, at kredittildelingen sommetider afgøres af ikke-prismæssige faktorer, og at virksomhedernes store opsparing til dels skyldes de lave omkostninger ved forskellige faktorer (f.eks. kapital og jord) (16), OECD's Economic Survey of China (17) og OECD's Economic Department Working Paper No. 747 on China's Financial Sector Reforms (18), som fremhævede, at ejerskab af finansielle institutioner stadig er domineret af staten, hvilket rejser spørgsmål om, hvorvidt bankernes udlånsbeslutninger udelukkende er baseret på kommercielle betragtninger, mens bankernes traditionelle rolle tilsyneladende er statslige agenturer, hvilket knytter dem til staten.

(313)

Hvad angår førnævnte kreditrating, påstod GOC, at en enkelt kreditrating ikke kan betragtes som positivt bevismateriale om specificitet. Ifølge GOC kan Kommissionen ikke anvende betingelserne for et specifikt tilfælde for alle lånebeslutninger, medmindre de fleste eller endda alle lånetildelingerne til de samarbejdsvillige eksporterende producenter viser, at de fik højere kreditrating i UP som følge af industripolitikken.

(314)

Denne påstand måtte afvises. Det skal i den forbindelse erindres, at kreditratingen i betragtning 81 skaber en direkte forbindelse mellem en samarbejdsvillig eksporterende producents positive fremtidsperspektiver og tilstedeværelsen af de politiske planer for papirindustrien og opfyldelsen af målsætningerne heri. For at nå til sine konklusioner lagde Kommissionen stor vægt på dette dokument sammen med planen for papirindustrien, idet andre nødvendige oplysninger i denne sammenhæng såsom risikovurdering med henblik på lån, ikke blev fremlagt til trods for gentagne anmodninger, jf. ovenfor.

(315)

GOC påstod også, at Kommissionen ikke tog højde for Circular on Improving the Administration of Special Loans YINFA [1999] Nr. 228 fra Kinas nationalbank i forbindelse med analysen af påstandene om begunstigede låneordninger. Dette cirkulære bekræfter iflg. GOC, at de begunstigede låneordninger eller særlige låneordninger er ophørt.

(316)

Denne påstand måtte afvises. Det erindres i denne forbindelse, at Kommissionen i betragtning 87 konstaterede, at der findes nyere cirkulærer fra den kinesiske nationalbank end cirkulæret fra 1999, som tydeligt nævner de begunstigede låneordninger og andre lån, som er fastsat af statsrådet. GOC's argumenter om ophævelse af de begunstigede låneordninger og særlige låneordninger kan således ikke bekræftes af sagens omstændigheder. Uanset det ovenstående er det relevant at bemærke, at det af cirkulæret fra 1999 fremgår, at 100 % statsejede banker aktivt skal kommunikere med de myndigheder, der er ansvarlige for de pågældende industrier, med henblik på at opnå deres forståelse og støtte. Dette bekræfter den kontrol, staten har over de 100 % statsejede banker.

(317)

Hvad angår de beviser for specificitet, som klageren indsendte, blev det påstået, at dette blot var referencer til resultater fra en række amerikanske undersøgelser, hvor der blev konstateret specificitet bl.a. med henvisning til femårsplaner.

(318)

Det skal hertil bemærkes, at Kommissionen anvendte alle relevante oplysninger, som den havde til rådighed, for at nå frem til repræsentative resultater. De offentligt tilgængelige oplysninger, som var anført i klagen, blev således fundet relevante, selv om de henviste til andre undersøgende myndigheders resultater, og brugen heraf var hensigtsmæssig.

(319)

Vedrørende beslutning nr. 40 og kataloget over tilpasning af industristrukturen blev det påstået, at de ikke udtrykkeligt definerer sektoren for coated finpapir som en tilskyndet industri eller som tilskyndede projekter. Det blev desuden påstået, at »tilskyndede projekter« i Kina spænder over flere erhvervssektorer og flere industrier.

(320)

Disse påstande måtte afvises. Det skal i denne forbindelse erindres, at beslutning nr. 40 og kataloget over tilpasning af industristrukturen definerer papirindustrien, som sektoren for coated finpapir tilhører, som en tilskyndet industri eller tilskyndede projekter. Hvad angår tilskyndede projekter, skal det erindres, at disse kun omfatter visse aktiviteter inden for 26 sektorer, og denne kategorisering, som kun omfatter en del af virksomhederne i Kina, kan således ikke betragtes som værende af generel karakter og ikke-specifik. Kommissionen betragtede dette som den mest naturlige fortolkning i mangel af andre forklaringer (og underbyggende dokumenter) af, hvordan GOC præcist anvender begrebet »papirindustrien« f.eks. med henblik på beslutning nr. 40 og kataloget over tilpasning af industristrukturen.

(321)

Hvad angår loven om forretningsbanker, påstod GOC, at artikel 34 er generel, og at forretningsbankerne, i tråd med bestemmelserne i samme lovs artikel 41, ikke er forpligtede til at tildele lån på grundlag af industripolitikken.

(322)

Disse påstande måtte afvises. Det skal hertil bemærkes, at ordlyden i artikel 34 skaber en direkte forbindelse mellem forretningsbankernes lånevirksomhed og statens industripolitik. Artiklen kan derfor ikke betragtes som generel og ikke-obligatorisk. Hvad angår artikel 41 i førnævnte lov, skal det bemærkes, at den henviser til forretningsbankernes beføjelser til at tildele lån til parterne, men ikke til, hvilke betingelser bankerne skal tage i betragtning ved beslutninger om lånetildeling.

(323)

APP påstod, at virksomheden har fremlagt tilstrækkelige oplysninger og dokumenter for Kommissionen, som viser, at APP havde en rating A-1 hos Moody's i 2007 og 2008, og det var derfor ikke korrekt, at Kommissionen så bort fra denne rating og anvendte Bloombergs BB-rating.

(324)

Kommissionen analyserede nøje de kreditvurderingsrapporter, som APP-gruppen fremlagde. Disse kreditvurderingsrapporter skaber en forbindelse med papirindustriens lovende fremtidsperspektiver og meddelelsen af udviklingspolitikken for papirindustrien. Oplysningerne i disse dokumenter bekræfter således Kommissionens resultater, nemlig at eksportørens nuværende økonomiske situation er blevet fastslået på et fordrejet marked, og de kinesiske eksportørers kreditværdighed kunne således ikke tages for pålydende. Denne påstand måtte afvises.

(325)

APP påstod endvidere, at rapporterne om den interne finansforvaltning, som fremgår under dette punkt i APP's bemærkninger til fremlæggelsen af de endelige resultater, er langt mere tilfredsstillende end de oplysninger, der er lagt til grund.

(326)

Denne påstand måtte afvises. Tallene i disse rapporter er beregnet ud fra virksomhedens økonomiske situation på et fordrejet marked, som naturligvis er påvirket af de begunstigede låneordninger, således som Kommissionen har fastslået det. Det går altså i ring, dvs. at virksomheden får tildelt en begunstiget låneordning, som har en positiv indvirkning på virksomhedens finansielle indikatorer, som derefter har en positiv indvirkning på betingelserne for fremtidige lån.

(327)

APP påstod, at Kommissionens metode til beregning af referencer for lån i USD og EUR er fejlagtig, og påstod, at Kommissionen talte spændet i forhold til LIBOR dobbelt og derved oppustede referencerentesatsen.

(328)

Denne påstand måtte afvises. Kommissionen talte ikke spændet i forhold til LIBOR dobbelt. Som det fremgår af fremlæggelsen af de endelige resultater, tilføjede Kommissionen for at fastsætte referencer for lån i USD og EUR med en løbetid på over 1 år det relevante 1-årige LIBOR-rentespænd mellem BB-ratede virksomhedsobligationer med en løbetid på 1 år og BB-ratede virksomhedsobligationer med en løbetid på n-år, hvor n er antallet af år, som repræsenterer den løbetid, som »den langsigtede USD-LIBOR«-sats blev beregnet for (dvs. 2, 3 … 15 år). Det skal påpeges, at ovennævnte spænd blev tilføjet til »rene« 1-årige LIBOR-satser (altså ikke tilføjet med x basispoint, som APP påstod).

(329)

GOC påstod vedrørende denne ordning, at Kommissionen ikke fastslog specificitet ud fra positivt bevismateriale. Det blev påstået, at artikel 25 i Enterprise Income Tax Law (loven om virksomhedsskat) er en generel bestemmelse, der finder anvendelse på hele den kinesiske økonomi og ikke kun på producenter af coated finpapir.

(330)

GOC påstod endvidere, at støtteberettigelseskriterierne for denne ordning er objektive og uddybede, at støtteberettigelsen er automatisk, hvorfor ordningen ikke kan betragtes som specifik i henhold til bestemmelserne i SCM-aftalens artikel 2, stk. 1, litra b), og grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(331)

Disse påstande måtte afvises. Kommissionen nåede frem til sine resultater ud fra positivt bevismateriale. Det skal desuden bemærkes, at artikel 25 i Enterprise Income Tax Law begrænser adgangen til denne ordning til kun at omfatte visse virksomheder og industrier som er klassificerede som »tilskyndede«, altså til en bestemt kategori af virksomheder i Kina. Kommissionen konkluderede, jf. ovenfor, at sektoren for coated finpapir hører til i denne kategori, og fordelene under denne ordning er derfor specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Vedrørende støtteberettigelseskriterierne skal det bemærkes, at det af de relevante bestemmelser bl.a. fremgår, at varerne obligatorisk skal høre til kategorierne højteknologi og ny teknologi under Key Support of the State, og at virksomhederne i længere tid skal have udført forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på at opnå ny viden om forskning og teknologi, nyskabende brug af ny viden eller væsentlig forbedring af teknologier eller varer. Disse bestemmelser kan som helhed ikke betragtes som objektive støtteberettigelseskriterier, der fører til automatisk indrømmelse af subsidiet i henhold til SCM-aftalens artikel 2, stk. 1, litra b), og grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(332)

APP ønskede at vide, om det udligningsberettigede subsidiebeløb, der fremkom efter disse ordninger, ikke nærmere skulle beregnes på grundlag af selvangivelsen og betalingerne for 2008 i stedet for 2009 (UP). APP påstod, at disse to ordninger hænger sammen med indkomstskat, som sædvanligvis betales fuldt ud i det kalenderår, der følger beskatningsperioden i Kina. Indkomstskatten for 2009 eller en eventuel begunstiget behandling i den forbindelse blev derfor først bestemt i 2010.

(333)

Denne påstand måtte afvises. Det faktiske beløb af de modtagne fordele blev bekræftet og kontrolleret med selvangivelsen for 2009, og de udgør derfor fordele i relation til salg og indtægter i 2009, dvs. UP.

(334)

GOC påstod vedrørende denne ordning, at Kommissionen ikke fastslog specificitet ud fra positivt bevismateriale. Det blev således påstået, at støtteberettigelseskriterierne for denne ordning er objektive og uddybede, at støtteberettigelsen er automatisk, hvorfor ordningen ikke kan betragtes som specifik i henhold til bestemmelserne i SCM-aftalens artikel 2, stk. 1, litra b), og grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(335)

Denne påstand måtte afvises. Det erindres i den forbindelse, at undersøgelsen fastslog, at visse virksomheder, der gennemfører visse typer forsknings- og udviklingsprojekter, modtager skattemæssig særbehandling, dvs. at der er tale om en vis kategori af virksomheder i Kina. Som nævnt ovenfor er der tale om virksomheder, der hører under kategorien ny højteknologi, som modtager støtte fra staten, og projekter opført i Guide to Key Fields of High Tech Industrialization såsom projekter i sektoren for coated finpapir, og fordelene ved denne ordning er således specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Vedrørende støtteberettigelseskriterierne skal det bemærkes, at de relevante bestemmelser, som blev indsendt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, er vagt formulerede og uigennemskuelige og derfor ikke kan betragtes som objektive støtteberettigelseskriterier, der fører til automatisk indrømmelse af subsidiet. Kommissionen nåede således frem til sine resultater på grundlag af positivt bevismateriale i henhold til SCM-aftalens artikel 2, stk. 1, litra b), og grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(336)

GOC påstod vedrørende denne ordning, at Kommissionen ikke fastslog specificitet ud fra positivt bevismateriale. Det blev påstået, at skattefritagelsen af dividende ikke er et subsidie i henhold til subsidieaftalen, idet fritagelsen af dividende ifølge dens natur ikke er et subsidie, og de relevante kinesiske bestemmelser sigter mod at tydeliggøre skattegrundlaget for at undgå dobbeltbeskatning.

(337)

APP påstod, at denne ordning ikke er specifik, og at den anvendes generelt og ensartet i hele Kina ud fra objektive kriterier, nemlig kilden til dividendeindkomst. Det blev desuden påstået, at denne ordning ikke er et subsidie.

(338)

Disse påstande måtte afvises. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at kinesiske virksomheder ikke skal betale selskabsskat af dividendeindkomst fra andre kinesiske virksomheder. Det fremhæves først og fremmest, at undersøgelsen fastslog, at visse virksomheder modtager skattemæssig særbehandling, nemlig kinesiske virksomheder, der modtager dividende fra andre kinesiske virksomheder, samt store industrier og projekter, der støttes eller tilskyndes af staten, f.eks. sektoren for coated finpapir, dvs. en bestemt kategori af virksomheder i Kina. Fordelene under denne ordning er altså specifikke, jf. grundforordningens artikel 4 stk. 2, litra a). Dernæst er der tale om et skatteincitament, hvor der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, jf. definitionen af et subsidie i SCM-aftalens artikel 1, stk. 1, litra a), og grundforordningens artikel 3, litra a). Vedrørende påstanden om, at hensigten med dette incitament er at undgå dobbeltbeskatning, bemærkes det, at selv om subsidieaftalen har anerkendt, at WTO-medlemmer ikke afholdes fra at træffe foranstaltninger for at undgå dobbeltbeskatning (se subsidieaftalen, bilag I, fodnote 59), udgør denne bestemmelse en »affirmative defence«, og der blev ikke fremlagt konkrete beviser, der kunne underbygge påstanden om, at f.eks. dividender fra kinesiske og udenlandske virksomheder behandles forskelligt på grund af de juridiske forpligtelser, som Kina har påtaget sig i henhold til relevante bilaterale aftaler om dobbeltbeskatning med tredjelande.

(339)

Det blev endvidere påstået, at ordningen er fuldstændig irrelevant for virksomheder og industrier, der er klassificerede som tilskyndede, men pr. definition gælder alle kinesiske virksomheder. GOC påstod, at det i SCM-aftalens artikel 2, stk. 2, hedder, at fastsættelse af generelt gældende afgiftssatser ikke betragtes som specifikke subsidier. Det blev således påstået, at støtteberettigelseskriterierne for denne ordning er objektive og uddybede, at støtteberettigelsen er automatisk, hvorfor ordningen ikke kan betragtes som specifik i henhold til bestemmelserne SCM-aftalens artikel 2, stk. 1, litra b), og grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(340)

Disse påstande måtte afvises. Det skal erindres, at reglerne om denne ordning findes i kapitel 4 »Preferential Tax Treatments« i Enterprise Income Tax Law, som fastsætter en række specifikke skatteincitamenter for vigtige industrier og projekter, der støttes eller tilskyndes af staten. Fordele under denne ordning er, jf. ovenfor, derfor specifikke, jf. grundforordningens artikel 4 stk. 2, litra a). Under undersøgelsen blev der ikke konstateret objektive kriterier, der begrænser støtteberettigelsen, eller afgørende beviser for, at denne støtteberettigelse er automatisk. Hvad angår påstandene om bestemmelserne i SCM-aftalens artikel 2, stk. 2, skal det bemærkes, at denne ordning ikke henviser til fastsættelse af generelt gældende afgiftssatser, men derimod en skattefritagelse for en bestemt type indtægter, der stammer fra en bestemt type virksomheder.

(341)

GOC påstod vedrørende denne ordning, at Kommissionen ikke fastslog specificitet ud fra positivt bevismateriale. Det blev påstået, at særlige kategorier af virksomheder, som er nærmere bestemt i lovgivningen, ikke er specifikke, idet de spænder over en lang række økonomiske sektorer og flere erhvervsgrene. Det blev således påstået, at støtteberettigelseskriterierne for denne ordning er objektive og uddybede, at støtteberettigelsen er automatisk, hvorfor ordningen ikke kan betragtes som specifik i henhold til bestemmelserne i SCM-aftalens artikel 2, stk. 1, litra b), og grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(342)

Disse påstande måtte afvises. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ordningen kun gælder virksomheder, der investerer i bestemte virksomhedskategorier, som er nærmere bestemt i lovgivningen (nemlig den vejledende fortegnelse over erhvervsgrene til udenlandske investeringer og kataloget over vigtige erhvervsgrene, varer og teknologier, som staten tilskynder udvikling i). Støtteberettigelsen er forbeholdt bestemte virksomhedskategorier, hvilket bekræfter, at ordningen ikke er tilgængelig for erhvervslivet generelt, og fordelene under denne ordning er således specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Under undersøgelsen blev der desuden ikke konstateret objektive kriterier, der begrænser støtteberettigelsen, eller afgørende beviser for, at denne støtteberettigelse er automatisk. Kommissionen nåede således frem til sine resultater på grundlag af positivt bevismateriale i henhold til SCM-aftalens artikel 2, stk. 1, litra b), og grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(343)

APP påstod, at den afskrivningsperiode, som Kommissionen anvendte i beregningen af fordele under denne ordning i UP, ikke er korrekt, og at Kommissionen burde have anvendt den afskrivningsperiode, som APP-gruppens virksomheder fremlagde. Denne metode er iflg. APP i strid med grundforordningens artikel 7, stk. 3.

(344)

Denne påstand måtte afvises. Den afskrivningsperiode, som APP fremlagde, er bestemt til bogførings- og økonomihensyn. Andre samarbejdsvillige eksporterende producenter og EU-erhvervsgrenen fremlagde andre afskrivningsperioder. I henhold til sædvanlig praksis og grundforordningens artikel 7, stk. 3, anvendte Kommissionen derfor en periode på 15 år som en hensigtsmæssig løbetid på maskiner med henblik på denne beregning, som af den pågældende industri betragtes som den »normale« afskrivningsperiode.

(345)

GOC påstod vedrørende denne ordning, at Kommissionen ikke fastslog specificitet ud fra positivt bevismateriale. Det blev påstået, at GOC gjorde rede for støtteberettigelseskriterierne under denne ordning, og at der derfor ikke er grundlag for at anvende de foreliggende faktiske oplysninger.

(346)

Disse påstande måtte afvises. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ordningen er forbeholdt FIE'er, der køber en bestemt type udstyr fremstillet på hjemmemarkedet, dvs. en bestemt kategori af virksomheder i Kina, og fordelene under denne ordning er således specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a). Under undersøgelsen blev der desuden ikke konstateret objektive kriterier, der begrænser støtteberettigelsen, eller afgørende beviser for, at denne støtteberettigelse er automatisk. Kommissionen nåede således frem til sine resultater ud fra de fremlagte oplysninger og bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, ud fra positivt bevismateriale i henhold til SCM-aftalens artikel 2, stk. 1, litra b), og grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(347)

Både APP og Chenming påstod, at ovennævnte skatter og afgifter nu i henhold til Notice on Unifying the Urban Maintenance Construction Tax and Education Surcharges for Domestic and Foreign-invested Enterprises and Individuals, som blev offentliggjort af statsrådet i Kina den 18. oktober 2010, er gældende fra 1. december 2010 for virksomheder og enkeltpersoner i Kina uden undtagelse. Subsidieordningen er ifølge disse påstande ikke længere udligningsberettiget.

(348)

Disse påstande blev behandlet ud fra den dokumentation og det bevismateriale, parterne havde fremlagt. GOC blev anmodet om at bekræfte førnævnte oplysninger. GOC, som er en interesseret part i disse undersøgelser og subsidieydende myndighed for denne ordning, meddelte Kommissionen, at denne ordning var blevet trukket tilbage og ikke erstattet med andre incitamenter, der henviser til samme skatteindbetalinger. Ud fra de oplysninger, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde fremlagt, blev det konkluderet, at begge grupper havde bevist, at de ikke længere havde fordel af subsidier under denne ordning. I den sammenhæng skal det præciseres, at der i henhold til grundforordningens artikel 15 ikke indføres foranstaltninger, hvis subsidierne trækkes tilbage, eller det påvises, at subsidierne ikke længere giver de berørte eksportører nogen fordel. I overensstemmelse hermed og på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagen konkluderes det, at subsidiet under denne ordning ikke længere giver fordele til de pågældende eksportører. Resultaterne i betragtning 160-169 blev ændret i overensstemmelse hermed.

(349)

GOC påstod vedrørende disse ordninger, at Kommissionen ikke fastslog specificitet ud fra positivt bevismateriale. Det blev påstået, at GOC fremlagde tilstrækkelige oplysninger vedrørende disse ordninger, og at der ikke findes lovgivning eller regler vedrørende disse ordninger.

(350)

Disse påstande måtte afvises. Det skal i den forbindelse erindres, at det blev konstateret, at disse ordninger var specifikke og udligningsberettigede på grundlag af oplysninger fra GOC og de samarbejdsvillige eksporterende producenter uanset, at de egentlige bestemmelser ikke blev fremlagt. GOC påstod, at der ikke findes lovbestemmelser om disse ordninger, hvilket bekræfter, at der ganske enkelt ikke findes lovbestemte, objektive kriterier eller bestemmelser for disse ordninger. Kommissionen nåede således frem til sine resultater ud fra de fremlagte oplysninger og bestemmelserne i grundforordningens artikel 28, ud fra positivt bevismateriale i henhold til SCM-aftalens artikel 2, stk. 1, litra b), og grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b). Da der ikke foreligger kriterier eller bestemmelser, har regeringen tilsyneladende råderet over subsidiet, og adgang til subsidiet betragtes som begrænset til visse virksomheder.

(351)

GOC påstod vedrørende disse ordninger, at Kommissionen fejlfortolkede SCM-aftalens artikel 2, stk. 2, idet industriparkerne ikke er udpeget som geografiske områder.

(352)

Denne påstand måtte afvises. Det skal i denne forbindelse erindres, at Suzhou industripark tydeligvis er en økonomisk og administrativ enhed inden for Kinas jurisdiktion og dermed et udpeget geografisk område, jf. SCM-aftalens artikel 2, stk. 2. Uanset ovenstående skal det også bemærkes, at selv om ovenstående ikke var blevet bekræftet af de foreliggende faktiske oplysninger i undersøgelsen, kan en industripark pr. definition kun omfatte en bestemt kategori af virksomheder på et lands eller en subsidieydende myndigheds område, og derfor ville de subsidier, som industriparken ydede, blive betragtet som specifikke, jf. SCM-aftalens artikel 2, stk. 1, litra a).

(353)

GOC påstod vedrørende brugsrettigheder til jord, at brugen af en ekstern reference, jf. SCM-aftalens artikel 14, litra d), og appelorganets afgørelse i sagen US – Softwood Lumber IV, er ulovlig. Det blev påstået, at EU- og WTO-reglerne begrænser brugen af eksterne referencer til ganske særlige tilfælde, dvs. kun når der sker fordrejning af private markedspriser som følge af de statslige myndigheders dominerende rolle som udbyder af de pågældende varer eller tjenester. Kommissionen har iflg. GOC ikke bevist, at de private markedspriser fordrejes af GOC's dominerende rolle som udbyder.

(354)

Disse påstande måtte afvises. Det skal først og fremmest bemærkes, at WTO-reglerne, som bekræftet af appelorganet i sagen US – Softwood Lumber IV (DS257) og panelet i US – China countervailing duties (DS379), ikke forbyder brugen af eksterne referencer. Dernæst tog Kommissionen i sin tilgang fuldt højde for de særlige betingelser i WTO's retspraksis med henblik på anvendelse af en ekstern reference. Det er allerede under betragtning 248-259 blevet bevist, at jord i Kina er statsejet og udbydes af regeringen på lejebasis. Desuden kontrollerer GOC udbud og fordeling af jord til virksomheder, herunder på sekundære markeder, og tildeling af jord til virksomheder er underlagt et sæt strenge regler, mens enhver ændring i tildelingen af jord, f.eks. en overførsel af en kontrakt om brugsrettigheder til jord mellem to virksomheder, skal godkendes af staten og anerkendes i en ny kontrakt om brugsrettigheder til jord mellem rettighedserhververen og den pågældende statslige myndighed. Ud fra ovenstående konkluderes det, at GOC har en dominerende rolle i fordelingen af brugsrettigheder til jord, og at alle kinesiske »private« markedspriser (i det omfang, de findes – der er ikke fremlagt nogen i forbindelse med undersøgelsen) er fordrejede på grund af GOC's dominerende rolle som udbyder og monopolrolle som lovgiver for handel med jord. GOC's finansielle bidrag vil derfor effektivt fastsætte niveauet for eventuelle private priser.

(355)

GOC påstod også, at Kommissionen ved valget af Taiwan som ekstern reference anvendte en ekstern reference, som ikke vedrører eller har forbindelse med de gældende markedsvilkår i Kina. Det blev påstået, at brugen af den taiwanesiske reference til at udligne forskelle i sammenlignelige fordele mellem landene udtrykkeligt er forbudt iflg. WTO's regler.

(356)

Disse påstande måtte afvises. Kommissionen betragter Taiwan (19) som en egnet ekstern reference på grund af den totale mangel på oplysninger i sagen, dvs. i) den økonomiske udvikling og økonomiske struktur i Taiwan og de pågældende kinesiske provinser, hvor de samarbejdsvillige eksporterende producenter er etableret, ii) den geografiske nærhed mellem to kinesiske provinser og Taiwan, iii) den udbredte infrastruktur i både Taiwan og de to kinesiske provinser, iv) de nære økonomiske forbindelser og grænsehandel mellem Taiwan og Kina og v) den ensartede befolkningstæthed i de pågældende kinesiske provinser og i Taiwan, vi) ligheden mellem de typer jord og transaktioner i Kina og Taiwan, der anvendes til at beregne den relevante reference i Taiwan, vii) generelle demografiske, sproglige og kulturelle kendetegn i både Taiwan og Kina. Desuden betragtes Jiangsu- og Shandong-provinserne som førsteklasses produktionsprovinser i Kina (20). Selv om BNP pr. indbygger i Taiwan og de to kinesiske provinser ikke er identiske, er der i de senere år sket en markant vækst i BNP i de to kinesiske provinser, dvs., at de er ved at indhente Taiwan.

Nyere tal viser desuden, at Kina og Taiwan har ensartede vækstrater for BNP i faste priser (21). Det er dog vigtigt at bemærke, at den nøjagtige sammenligning mellem BNP i et land uden markedsøkonomi (Kina) og BNP i en veletableret markedsøkonomi (Taiwan) ikke er en afgørende faktor, da et land uden markedsøkonomi ofte halter bagefter en fungerende markedsøkonomi for så vidt angår BNP. Mange andre faktorer såsom planlægningsregler og miljøpolitik kan desuden påvirke udbud og efterspørgsel i et industriland. Det egentlige spørgsmål er, hvad de »gældende markedsvilkår« for brugsrettigheder i Kina ville være, hvis Kina havde en fungerende markedsøkonomi, og ud fra den foreliggende dokumentation ville de ligne vilkårene i Taiwan.

(357)

På baggrund af alle ovenstående oplysninger konkluderes det, at den valgte reference er i tråd med kravene i appelorganet i sagen US – Softwood Lumber IV (Para. 103), hvoraf det fremgår, at den valgte reference ikke desto mindre skal vedrøre, henvise til eller være forbundet med de gældende markedsvilkår i det pågældende land og afspejle pris, kvalitet, disponibilitet, omsættelighed, transport og andre købs- og salgsbetingelser, jf. artikel 14, litra d). Samtlige vilkår i Taiwan relaterer til de gældende markedsvilkår i de to kinesiske provinser. Jord er tilgængeligt i tilsvarende befolkede områder, områdernes geografiske nærhed sikrer, at kvaliteten af jorden er tilsvarende, mens det forhold, at Taiwan og de to kinesiske provinser har samme sprog og kultur, har eksportorienterede økonomier og væsentlige produktionssektorer, bekræfter, at pris, omsættelighed og andre vilkår for køb eller salg af land er nært forbundet.

(358)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter påstod, at de oplysninger, som Kommissionen rådede over, var tilstrækkelige til at konkludere, at der er et marked for jord i Kina.

(359)

Denne påstand måtte afvises. Ud fra de oplysninger, Kommissionen har til sin rådighed, var det ikke muligt at konkludere, at der er et effektivt marked for jord i Kina. Ud fra den lovgivning, GOC har fremlagt for Kommissionen, fremgår det tydeligt, at al jord i Kina er statsejet og kun udbydes på lejebasis. De kinesiske myndigheder har fuld kontrol over udbud og fordeling af jord til virksomheder, herunder transaktioner på det sekundære marked. Der blev ikke fremlagt beviser for, at der er en markedsmekanisme for fordeling af brugsrettigheder til jord til trods for Kommissionens gentagne anmodninger herom. Denne situation er nærmere beskrevet i betragtning 354, hvor tilsvarende påstande fra GOC behandles.

(360)

APP påstod, at de aktuelle priser for brugsrettigheder for jord i Kina burde anvendes som reference eller alternativt de aktuelle jordpriser i den indiske stat Maharashtra. Chenming foreslog også den indiske stat Maharashtra som reference.

(361)

Som det fremgår ovenfor af betragtning 359, er der intet effektivt marked for jord i Kina. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at anvende de aktuelle kinesiske priser på brugsrettigheder for jord som reference. De eksporterende producenter baserede deres påstande på, at jordpriserne i Maharashtra kunne anvendes som reference ud fra en sammenligning mellem BNP pr. indbygger og befolkningstætheden på tidspunktet for erhvervelsen af brugsrettigheder til jord. Det er som anført ovenfor Kommissionens opfattelse, at BNP pr. indbygger og befolkningstætheden ikke kan være de eneste afgørende faktorer for valget af et land eller en region med henblik på anvendelse af en ekstern reference. Den metode, de samarbejdsvillige eksporterende producenter foreslår, stemmer under alle omstændigheder ikke overens med deres påstande. I UP havde Mumbai, hovedstaden i Maharashtra og langt det mest udviklede område i staten, en indkomst pr. indbygger på 2 675 $ (Rs1.28 lakh), som faktisk er lavere end det nationale gennemsnit i Kina på 3 529 $ (22), når der ses bort fra BNP pr. indbygger i højtudviklede områder af Shandong og Jiangsu (hhv. 5 255 $ og 6 550 $). Vedrørende befolkningstætheden er den i sig selv heller ikke en afgørende faktor, men til orientering er befolkningstætheden 314/km2 i Maharashtra, 736/km2 i Jiangsu og 600/km2 i Shandong, altså ikke på samme niveau. Andre faktorer som f.eks. manglende geografisk nærhed og fælles kendetegn mellem Indien og Kina førte desuden til den konklusion, at Maharashtra som reference ikke relaterer eller henviser til eller er forbundet med de gældende markedsvilkår i Kina. Kommissionen fastholder, at jordpriserne i Taiwan er langt mere egnede som ekstern reference, jf. uddybningerne i betragtning 356.

(362)

APP påstod, at virksomheden ikke længere er i besiddelse af nogle af de brugsrettigheder til jord, som Kommissionen havde taget i betragtning ved beregningen af fordele under denne ordning. APP påstod desuden, at den ved at bruge oplysningerne fra webstedet for Industrial Bureau of the Ministry of Economic Affairs i Taiwan kom frem til en anden gennemsnitlig jordpris pr. kvadratmeter, og at Kommissionen ikke havde søgt at finde repræsentative tilbud på industrijord.

(363)

Hvad angår det samlede areal, som APP havde anvendt, undersøgte Kommissionen APP's påstand og accepterede den på grundlag af de oplysninger og den dokumentation, der blev fremlagt i bemærkningerne til de endelige resultater. De korrigerede oplysninger blev afspejlet i subsidieberegningen. Hvad angår oplysningerne fra Taiwan, skal det bemærkes, at denne påstand måtte afvises. Selv om denne part ikke foreslog at anvende denne pris til beregning af en hensigtsmæssig reference, skal følgende dog understreges. Kommissionen anvendte de foreliggende oplysninger vedrørende jordpriserne i Taiwan, og metoden til beregning af referencepriser blev meddelt parterne og uddybet i en note til sagen den 11. februar 2011. På den anden side refererer de tal, som APP indsendte, kun til februar 2011, dvs. en anden periode end den, Kommissionen anvendte i sin beregning, og tallene refererer tilsyneladende kun til en liste af eksempler på tal fra visse områder i Taiwan. Desuden kan Kommissionen ikke behandle beregningen af APP's reference, idet APP ikke fremlagde oplysninger om den metode, der blev anvendt til denne beregning, og ikke uddybede, hvorfor denne beregning skulle give mere nøjagtige gennemsnitlige jordpriser i Taiwan.

(364)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter påstod, at eventuelle subsidier i form af ydelse af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag ikke var specifikke.

(365)

Denne påstand måtte afvises. Som det allerede fremgår af den endelige fremlæggelse af resultaterne, fremlagde GOC utilstrækkelige oplysninger vedrørende denne ordning, som måtte suppleres med andre oplysninger og data. Resultaterne blev derfor truffet på dette grundlag og er uddybet og analyseret i betragtning 253-258.

(366)

APP påstod, at den rentesats, som Kommissionen havde anvendt til at omregne subsidiets pålydende til den gældende værdi i undersøgelsesperioden, ikke er korrekt.

(367)

Kommissionen undersøgte APP's påstand og accepterede den på grundlag af de oplysninger og den dokumentation, der blev fremlagt i bemærkningerne til de endelige resultater. Den rentesats, som APP foreslog, blev anvendt til subsidieberegningen. Denne ændring er allerede afspejlet i betragtningerne om beregning af subsidiemargenerne og i de efterfølgende subsidiemargener for de enkelte ordninger.

(368)

APP påstod, at subsidier skal udtrykkes i procent af den indberettede cif-pris og ikke i procent af omsætningen, og at Kommissionen burde anvende denne metode til beregning af subsidiemargenerne.

(369)

Disse påstande blev behandlet ud fra den dokumentation og det bevismateriale, parten havde fremlagt. Det skal bemærkes, at med undtagelse af en af de udligningsberettigede ordninger, var de andre ordninger ikke betinget af eksportresultater og blev ikke ydet i forhold til de fremstillede, producerede, eksporterede eller transporterede mængder. Subsidiebeløbet blev derfor fordelt over APP-gruppens virksomheders samlede omsætning i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, hvori det hedder: »Ydes subsidier ikke på grundlag af de fremstillede, producerede, udførte eller transporterede mængder, fastsættes det udligningsberettigede subsidiebeløb ved efter omstændighederne at fordele værdien af de samlede subsidier i forhold til omfanget af produktionen, salget eller udførslen af den pågældende vare i undersøgelsesperioden vedrørende subsidier«. Da dette subsidie ikke er betinget af produktion af en specifik vare eller eksport, er virksomhedens samlede omsætning den mest egnede nævner. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den pågældende omsætning blev fastlagt på et grundlag, der så vidt muligt afspejler salgsværdien af de varer, der blev solgt af modtagervirksomheden. Denne ændring er allerede afspejlet i betragtningerne om beregning af subsidiemargenerne og i de efterfølgende subsidiemargener for de enkelte ordninger. Ethvert andet forslag til beregning af det udligningsberettigede subsidiebeløb ville være i strid med de pågældende bestemmelser i grundforordningen (artikel 7 og 15) og den administrative praksis, som Kommissionen anvender i antisubsidieundersøgelser til fastlæggelse af en hensigtsmæssig nævner/tællere til fordeling af det udligningsberettigede subsidiebeløb.

Parten nævnte også den del af retningslinjerne (23), der henviser til beregning af subsidier pr. enhed som grundlag for påstanden. En metode pr. enhed blev dog af samme årsager som ovenfor ikke fundet hensigtsmæssig i denne sag. Den foreslåede metode betragtes ikke som repræsentativ, da den blander omsætning og enheder produceret udelukkende til den pågældende vare, mens den ser bort fra produktion af enheder af andre varer. Der blev ikke indsendt eller verificeret oplysninger vedrørende det samlede antal enheder, som de pågældende virksomheder producerede af alle varer, og subsidierne blev under alle omstændigheder ikke ydet under henvisning til mængder. Hvad angår cif-priserne, fremgår det af de foreliggende oplysninger, at de varierer inden for og mellem de forskellige varetyper. De pågældende subsidier er under alle omstændigheder ikke varespecifikke. Kommissionen fastslog desuden subsidieringsbeløbet for Kina og fordelte værdien af den samlede subsidiering over omsætningen i Kina i betragtning af de specifikke bestemmelser for de pågældende samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter. Dette sikrer, at der anvendes verificerede subsidiebeløb og den mest hensigtsmæssige omsætning. Endelig skal det bemærkes, at det ud fra de praktiske omstændigheder i disse sager, altså indførelsen af antidumping- og udligningstold svarende til skadesmargenen, konkluderes, at valget af metode til beregning af det udligningsberettigede subsidiebeløb og udligningstolden ikke har nogen som helst indvirkning på APP's position.

(370)

De udligningsberettigede subsidiebeløb i henhold til grundforordningens bestemmelser for de undersøgte virksomheder er fastsat i nedenstående tabel som værditold:

(371)

Ud fra de foreliggende oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina og oplysningerne i klagen er der ingen andre kendte producenter af den pågældende vare i Kina. Da de indberettede eksportmængder i realiteten var højere end Eurostats importtal, blev samarbejdsgraden betragtet som høj. Det var derfor hensigtsmæssigt at fastsætte subsidieniveauet for ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter til det højeste subsidieniveau, der blev konstateret for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, nemlig 12,04 %, med henblik på at sikre foranstaltningernes effektivitet.

(372)

I undersøgelsesperioden blev samme vare fremstillet af 14 kendte og en række andre meget små producenter i EU. Oplysningerne fra CEPIFINE skønnes at dække 98 % af EU-producenternes produktion. Den samlede EU-produktion blev på dette grundlag anslået til ca. 5 270 000 ton i UP. De EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(373)

Branchen for coated finpapir er energi- og kapitalintensiv. Derfor gælder der stordriftsfordele, hvilket forklarer, at produktionen er koncentreret på nogle få store aktører, som suppleres af mindre producenter, der fokuserer på markeder i deres geografiske nærområde. Fem store producenter af omtrent samme størrelse dækker det meste af EU-markedet med produktionsanlæg over hele Europa. Størstedelen af coated finpapir er en slags råvare og sælges normalt gennem papirhandlere og -grossister. Disse distributionskanaler er kendetegnet ved en kraftig koncentration af købekraft og prisgennemsigtighed som følge af pristilbud.

(374)

Som omtalt i betragtning 19 ovenfor, hævdede en interesseret part, at coated finpapir, som er egnet til rotationstryk, burde have været omfattet af denne undersøgelse. Den samme part hævdede således, at klageren, dvs. EU-erhvervsgrenen, ikke havde tilstrækkeligt vægtige argumenter i forbindelse med denne procedure. På grundlag af konklusionerne i betragtning 22 og 25, dvs. at coated finpapir, som er egnet til rotationstryk, og coated finpapir til fladtrykspresser er to forskellige varer, måtte denne påstand dog afvises.

(375)

Den kinesiske regering bemærkede, at en af de repræsentative producenter angiveligt skulle være forretningsmæssigt forbundet med en kinesisk virksomhed og derfor burde udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen. Undersøgelsen viste dog, at de varer, der produceres af den pågældende kinesiske virksomhed, ikke er den pågældende vare. Forholdet mellem de to virksomheder har derfor ingen indvirkning på skadesanalysen eller på denne EU-producents indgåelse i definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(376)

Forbruget blev fastslået på følgende grundlag:

(377)

På grundlag heraf blev EU-forbruget beregnet som følger:

Tabel 1

EU-forbruget

(378)

EU-forbruget faldt sammenlagt med 14 % i den betragtede periode. Det blev konkluderet, at forbruget først steg med 4 % mellem 2006 og 2007, hvorefter det faldt med 18 % mellem 2007 og UP. Faldet i forbruget i 2008 og UP var en konsekvens af en lavere efterspørgsel navnlig i første halvdel af 2009 som følge af den økonomiske krise.

(379)

Som nævnt ovenfor i betragtning 376 konstaterede man, at den kontrollerede samlede omsætning af den pågældende vare hos de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter på EU-markedet var større end den samlede importmængde ifølge Eurostat. Eftersom man konstaterede, at de kontrollerede oplysninger er mere præcise end de foreliggende statistikker, blev den samlede importmængde fra Kina beregnet på grundlag af de kontrollerede oplysninger fra de samarbejdsvillige virksomheder. Salgsmængden hos de samarbejdsvillige virksomheder, som kun havde eksporteret multiplekskarton i den betragtede periode, blev holdt uden for den samlede import, fordi man konkluderede, jf. betragtning 47, at multiplekspapir og -karton ikke skal betragtes som den pågældende vare. Eftersom importdata for den pågældende vare kun vedrører to virksomheder, fandt man det af fortrolighedshensyn hensigtsmæssigt at vise dem i indekseret form.

Tabel 2

Samlet subsidieret import fra Kina

(380)

De samlede importmængder fra Kina steg dramatisk og blev næsten tredoblet i løbet af den betragtede periode. Som følge heraf voksede importens markedsandel markant fra ca. 1 % i 2006 til over 4 % i UP. Dette skal ses på baggrund af et forbrug, der faldt med 14 % i samme periode. Gennemsnitspriserne for den subsidierede import fra Kina udviste et fald på 8 % i løbet af den betragtede periode.

(381)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-producenterne solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra Kina ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for gældende told og omkostninger efter importen.

(382)

Som forklaret i betragtning 51 var samarbejdsgraden meget høj blandt de kinesiske eksportører, og det blev konkluderet, at samarbejdsgraden omfattede den samlede eksportmængde fra Kina til Unionen i UP. Da det blev konstateret, at de to kinesiske eksporterende producenter, som oprindeligt gav sig til kende, ikke eksporterede den pågældende vare til EU-markedet, jf. betragtning 52, blev deres importmængder ikke taget i betragtning ved prisunderbudsanalysen. Eksportsalget fra en virksomhed, der indgår i gruppen hos en af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, blev ligeledes udelukket fra sammenligningen, da ingen af de repræsentative EU-producenter fremstiller sammenlignelige varetyper. Hvad angår eksportmængderne fra denne virksomhed, skal det bemærkes, at de kun udgør en mindre del af gruppens samlede eksportsalg, og deres prisniveau var tilsyneladende på linje med gruppens samlede priser ved salg til eksport.

(383)

Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende subsidierede vare med oprindelse i Kina blev solgt i Unionen i undersøgelsesperioden til priser, der i gennemsnit underbød EU-producenternes priser med 7,6 %. Underbudsmargenens størrelse skal ses på baggrund af den høje grad af prisgennemsigtighed som følge af pristilbud, der kendetegner markedet for distribution af coated finpapir.

(384)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, omfattede undersøgelsen af den subsidierede imports virkninger for EU-producenterne en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-producenternes situation fra 2006 til undersøgelsesperiodens afslutning.

(385)

De makroøkonomiske aspekter (produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængder, markedsandel, vækst og størrelsen af de udligningsberettigede subsidier) blev vurderet for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af oplysninger fra CEPIFINE.

(386)

Analysen af de mikroøkonomiske aspekter blev foretaget for EU-producenterne (gennemsnitlige enhedspriser, beskæftigelse, lønninger, produktivitet, lagre, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at skaffe kapital) på grundlag af oplysninger fra producenterne, som er behørigt kontrolleret.

(387)

Det blev påstået, at skadesanalysen ikke analyserede alle skadesfaktorer for klagerne og for EU-erhvervsgrenen som helhed på sammenhængende og altomfattende vis. Parterne påstod, at konklusionerne vedrørende den væsentlige skade ville have været anderledes, hvis visse indikatorer såsom markedsandel var blevet fastslået for klagerne alene.

(388)

Det skal først bemærkes, at disse parters udtalelser tilsyneladende er baseret på indikatorer beregnet ud fra andre data og oplysninger end dem, der blev fastsat i løbet af undersøgelsen, og som er anført nedenfor. Disse konklusioner er således faktuelt forkerte og derfor irrelevante.

(389)

Dernæst er det Kommissionens praksis at foretage en overordnet evaluering af de makroøkonomiske faktorer for indikation af den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, som forklaret ovenfor. I denne undersøgelse var EU-erhvervsgrenen defineret som de EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, jf. betragtning 372, uanset om producenterne støttede klagen eller samarbejdede som led i undersøgelsen.

(390)

De mikroøkonomiske faktorer blev analyseret for de repræsentative EU-producenter, uanset om disse støttede klagen. De repræsentative producenter tegnede sig for 58 % af EU-produktionen. Ingen andre EU-producenter gav sig til kende med påstande om, at Kommissionens konklusioner om de mikroøkonomiske faktorer skulle være upålidelige eller ubegrundede. Der er derfor ingen grund til at rejse tvivl om de resultater, som er baseret på oplysninger fra de repræsentative EU-producenter alene.

(391)

Det blev påstået, at en af de fire repræsentative producenter ikke samarbejdede fuldt ud, da denne angiveligt skulle være forretningsmæssigt forbundet med en anden producent i Unionen, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Virksomhederne skulle angiveligt være forretningsmæssigt forbundne som følge af overgangsaftaler, der blev indgået i forbindelse med den samarbejdsvillige EU-producents overtagelse af den anden producents segment for coated finpapir. Det blev påstået, at den samarbejdsvillige EU-producent med disse overgangsaftaler kontrollerer nogle af de papirfabrikker, som stadig ejes af den delvist overtagne producent. Til støtte for denne påstand henviste den eksporterende producent til Kommissionens beslutning af 31.10.2008 (24), hvori man på overtagelsestidspunktet undersøgte, om transaktionen skulle betragtes som en overtagelse, jf. Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (25).

(392)

Undersøgelsen bekræftede imidlertid, at den pågældende EU-producents aktiebesiddelse var af begrænset omfang og lå under loftet i artikel 143 i Kommissionens forordning om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning om indførelse af en EF-toldkodeks (26). De omtalte overgangsaftaler henviser ikke til et forhold mellem virksomhederne, der skulle gå ud over et normalt forretningsforhold mellem køber og sælger. Bestemmelserne i overgangsaftalerne har navnlig til formål at administrere salget af coated papir i en overgangsperiode, og iflg. disse bestemmelser har EU-producenten kun funktioner, der kan sidestilles med en salgsagents opgaver, i overgangsperioden. I de konsoliderede reviderede regnskaber og i spørgeskemabesvarelsen har EU-producenten desuden indberettet provision som agent for de pågældende fabrikker. EU-producenten vedkendte sig ikke ejendomsret og derfor ingen omkostninger i forbindelse med disse fabrikker.

(393)

I henhold til Kommissionens beslutning ovenfor blev transaktionen mellem virksomhederne betragtet som EU-producentens erhvervelse af en del af den anden virksomheds aktiviteter og ikke som en virksomhedsovertagelse. Det fremgår ikke af beslutningen, at virksomhederne skal betragtes som en enhed efter overtagelsen, og der er navnlig intet joint venture mellem virksomhederne. Det skal også bemærkes, at det geografiske område, som blev undersøgt i beslutningen, omfatter EØS og ikke Unionen. Det skal endvidere bemærkes, at Kommissionen i beslutningen ikke analyserede forholdet mellem de pågældende virksomheder ud fra artikel 143 i Kommissionens forordning om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning om indførelse af en EF-toldkodeks.

(394)

Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at de to virksomheder ikke er forretningsmæssigt forbundet, jf. artikel 143 i Kommissionens forordning om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning om indførelse af en EF-toldkodeks, og den pågældende EU-producent samarbejdede således fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen.

(395)

I analysen af mikroøkonomiske indikatorer blev oplysningerne om de papirfabrikker, som den pågældende EU-producent havde erhvervet, udelukket for alle de undersøgte år med henblik på at opstille en fuldt sammenlignelig tendens over årene.

(396)

Den eksporterende producent påstod også, at EU-producenternes tilknyttede virksomheder skulle have udfyldt separate spørgeskemaer, da de er separate retlige enheder.

(397)

For den pågældende EU-producent blev det konkluderet, at en spørgeskemabesvarelse var tilstrækkeligt til at få en hensigtsmæssig besvarelse og analyse af skadesaspekterne. Den indsendte besvarelse gav navnlig en detaljeret oversigt over oplysninger for de enkelte fabrikker, og alle nødvendige oplysninger vedrørende samtlige forretningsmæssigt forbundne producenter/sælgere af den samme vare kunne kontrolleres under kontrolbesøget.

(398)

I et efterfølgende indlæg påstod den eksporterende producent også, at samme virksomhed ikke samarbejdede til fulde, da den indsendte en spørgeskemabesvarelse på vegne af en ikke eksisterende enhed, og at virksomhedens reviderede regnskaber ikke afspejlede de tal, der var angivet i spørgeskemabesvarelsen. Konklusionerne i foregående betragtning er også relevante i denne henseende.

(399)

Efter fremlæggelsen af resultaterne påstod GOC og en kinesisk eksporterende producent, at de makroøkonomiske tal, der anvendtes til analysen, er ufuldstændige og unøjagtige og dermed ikke kan anvendes som positivt bevismateriale for væsentlig skade.

(400)

Kontrolbesøget hos den klagende sammenslutning bekræftede, at de tal, der anvendtes til at beregne de makroøkonomiske indikatorer, stammer direkte fra de EU-producenter, der tegner sig for ca. 98 % af den samlede EU-produktion, og er tilstrækkeligt detaljerede til at identificere oplysningerne om den pågældende vare. De anvendte antagelser og/eller skøn blev foretaget ud fra et rimeligt og berettiget grundlag, dvs. at arkruller ikke blev taget i betragtning på grund af deres klart ubetydelige mængder, som fremgår af de repræsentative EU-producenters salg heraf i forhold til den samlede salgsmængde. Påstanden måtte derfor afvises.

(401)

Som det fremgår af ovenstående tabel, faldt produktionsmængden for EU-erhvervsgrenen med 20 % i løbet af den betragtede periode. Det bør bemærkes, at selv om EU-forbruget steg med omkring 1 % mellem 2006 og 2008, faldt EU-erhvervsgrenens produktion med 2 % i denne periode, hvorimod den faldt markant mellem 2008 og UP i takt med faldet i EU-forbruget.

(402)

Siden 2000 har EU-producenterne gennemført omfattende omstruktureringer for at afhjælpe en strukturel overkapacitet. Gennem konsolideringer og lukninger af fabrikker nedbragte EU-erhvervsgrenen sin produktionskapacitet for coated finpapir med omkring 770 000 ton mellem 2006 og UP svarende til 11 %.

(403)

Trods faldet i den samlede kapacitet faldt udnyttelsesgraden alligevel fra 92 % i 2006 til 83 % i UP. Det største fald skete i perioden fra 2008 til UP. Det bemærkes, at høj kapacitetsudnyttelse er en vigtig faktor for papirproducenternes langsigtede levedygtighed på grund af store investeringer i anlægsaktiver. Kapacitetsudnyttelsen blev derfor betragtet som lav i UP.

(404)

Salgstallene i tabellen nedenfor vedrører den mængde, der blev solgt til den første uafhængige kunde på EU-markedet.

Tabel 4

Salgsmængde og markedsandel

(405)

Selv om EU-forbruget voksede med 4 % mellem 2006 og 2007 (se betragtning 377 ovenfor), steg salgsmængden for den pågældende vare fra EU-erhvervsgrenen til uafhængige kunder på EU-markedet kun med 2 % i samme periode. Det betyder, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at drage fordel af det øgede forbrug i den periode. Mellem 2008 og UP, da EU-forbruget faldt med 15 %, faldt salgsmængden for alle EU-producenter endnu mere, nemlig med 18 %. Derfor oplevede EU-erhvervsgrenen et konstant og betydeligt fald i salgsmængden efter en mindre stigning i 2007, hvilket gav sig udtryk i mistede markedsandele på 5 procentpoint i den betragtede periode.

(406)

En gruppe af eksporterende producenter fra Kina påstod, at EU-producenternes markedsandel også skulle omfatte import fra Schweiz, da denne import stammer fra en fabrik, som ejes af en af de repræsentative EU-producenter.

(407)

Det geografiske område i antisubsidieundersøgelser er Den Europæiske Union. Påstanden måtte derfor afvises.

(408)

Det blev endvidere påstået, at klagerens markedsandel steg markant i løbet af den betragtede periode.

(409)

Markedsandelen er en makroøkonomisk indikator, som undersøges for hele EU-erhvervsgrenen og ikke for de enkelte klagere. Desuden er påstanden vedrørende klagerens markedsandel faktuelt forkert.

(410)

Når man ser på udviklingen i den betragtede periode, var faldet på 19 % i EU-erhvervsgrenens salgsmængde langt mere markant end faldet på 14 % i EU-forbruget. Følgelig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel også markant med 5 procentpoint i samme periode.

(411)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb for Kina, som er nærmere beskrevet i ovenstående afsnit om subsidier, er betydeligt. I betragtning af størrelsen af og priserne på den subsidierede import kan virkningerne af de faktiske subsidiemargener ikke anses for at være ubetydelige.

(412)

De fire repræsentative EU-producenters gennemsnitlige salgspriser ab fabrik til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet har generelt været stabile i løbet af de undersøgte år, bortset fra 2007, hvor priserne lå en anelse over dette niveau.

Tabel 5

EU-producenternes priser

(413)

Lagerbeholdninger udgjorde ca. 10 % af produktionsmængden i UP. De fire repræsentative EU-producenter øgede deres lagre med 10 % i den betragtede periode, navnlig mellem 2006 og 2007 og senere mellem 2008 og UP. Dette faldt navnlig sammen med stigningen i den subsidierede import til lavpris fra Kina.

Tabel 6

Lagerbeholdninger

(414)

På grund af række lukninger af papirfabrikker og konsolidering hos de fire repræsentative EU-producenter blev antallet af ansatte kraftigt reduceret med 20 % (næsten 1 600 job) i den betragtede periode.

(415)

Man har opnået effektivitetsgevinster ved at øge og opretholde et højt output pr. ansat selv i en periode med omfattende afskedigelser i 2007 og 2008. Arbejdskraftomkostningerne steg konstant med en samlet stigning på 8 % i løbet af den betragtede periode.

(416)

De fire repræsentative EU-producenter havde tab i årene 2006 til 2008, og den økonomiske situation blev først positiv i 2009, hvor verdensmarkedsprisen på papirmasse, den vigtigste råvare, helt imod sædvane faldt betydeligt som følge af den økonomiske krise. Faldet i prisen på papirmasse (20 %) blev anset for et usædvanligt stort fald, som bidrog direkte til den forbedrede økonomiske situation i UP. Det skal bemærkes, at priserne på papirmasse efter udløbet af UP er vendt tilbage til niveauet inden UP.

(417)

Tendensen for likviditeten, som er producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter, afspejler i stort omfang udviklingen i rentabiliteten. Derfor viser likviditeten en usædvanlig kraftig stigning i løbet af UP på grund af de faldende priser på papirmasse. Investeringsafkastet udviklede sig negativt i lighed med den negative fortjeneste hos de fire repræsentative EU-producenter frem til 2008 og udvise en positiv tendens i UP som følge af de ekstraordinære omkostningsbesparelser på grund af papirmassepriserne.

(418)

Af ovenstående fremgår det, at de fire repræsentative EU-producenters evne til at investere blev begrænset, da likviditeten markant forværredes i den betragtede periode, dog ikke i UP. Derfor faldt investeringerne med 35 % i den betragtede periode og begrænsede sig til installering af kraftvarmeanlæg, der har hjulpet EU-producenterne med at afbøde virkningerne af de konstante stigninger i energiomkostningerne.

(419)

En eksporterende producent påstod, at forbedringen af rentabiliteten ikke skulle ses som et enkeltstående tilfælde baseret på et usædvanligt fald i råvarepriserne. Faldet i omkostningerne var til gavn for både de lokale og de kinesiske producenter, ikke blot for klagerne, og gennembruddet i rentabiliteten var derfor ikke udelukkende baseret på et fald i omkostningerne, men snarere et resultat af en ændring i klagernes prisadfærd.

(420)

Den eksporterende producent påstod desuden, at rentabiliteten påvirkes af priserne på coated finpapir og ikke prisen på papirmasse. Det blev dog konstateret, at da papirmassepriserne faldt markant i 2009, forblev priserne på coated finpapir stabile og fortjenesten steg som følge heraf. Da priserne forblev stabile, kan der således ikke etableres en sammenhæng mellem priserne og rentabiliteten i denne specifikke periode.

(421)

Rentabiliteten er en indikator, der analyseres for samtlige repræsentative EU-producenter og ikke kun for klagerne, således som den pågældende part antydede. Analysen af de indhentede oplysninger viste en direkte forbindelse mellem det usædvanlige fald i priserne på papirmasse, den vigtigste råvare, og den øgede rentabilitet. Stabile priser på de endelige varer var således ganske afgørende for en forbedring i rentabiliteten. Selv om dette også var tilfældet for andre producenter på markedet, påvirker det dog ikke konklusionen om, at den midlertidige forbedring af rentabiliteten skyldes det usædvanlige fald i råvarepriserne i UP.

(422)

Papirindustrien er overordnet set kendetegnet ved en stor gældsætning som følge af de betydelige faste anlægsinvesteringer. Som følge af tabene i størstedelen af den betragtede periode blev de fire repræsentative EU-producenters evne til at rejse kapital og finansiere deres aktiviteter med rimelige finansieringsomkostninger også undergravet. Dette gjaldt navnlig i 2008, hvor en af de fire repræsentative EU-producenter måtte refinansieres med en betydelig risikopræmie, mens den mindste repræsentative producent gik i betalingsstandsning i 2008 og blev overtaget af en anden EU-producent.

(423)

Det fremgår af undersøgelsen, at de fleste skadesindikatorer som f.eks. produktionsmængde (– 20 %), kapacitetsudnyttelse (– 10 %), salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet (– 19 %) og markedsandel (– 5 procentpoint) forværredes i den betragtede periode. Desuden blev skadesindikatorerne vedrørende de fire repræsentative EU-producenters økonomiske resultater som investeringsafkast og rentabilitet kraftigt påvirket frem til 2008. Den pludselige stigning i rentabiliteten i UP skyldtes udelukkende det midlertidige og ekstraordinære fald i verdensmarkedspriserne på papirmasse i UP. Det bemærkes, at selv i UP var rentabiliteten meget lav og førte ikke til nogen ændring af konklusionen om, at de fire repræsentative EU-producenter befandt sig i en meget svag økonomisk position.

(424)

Undersøgelsen viste også, at ovenstående skadesbillede hovedsagelig kan forklares med, at de fire repræsentative EU-producenter trods deres omstruktureringsbestræbelser og produktivitetsforbedringer ikke var i stand til at hæve deres priser på coated finpapir til et niveau, der mere end blot dækker deres omkostninger, eller til et niveau med en bæredygtig rentabilitet. Dette skyldes især prisunderbuddet fra de kinesiske producenters side i UP, som havde store konsekvenser på et marked med stor prisgennemsigtighed. Det lykkedes de fire repræsentative EU-producenter i UP at nedbringe deres produktionsomkostninger gennem yderligere produktivitetsforbedringer og som følge af faldet i priserne på papirmasse, der hovedsagelig indtraf i anden halvdel af UP. Da der kom en bedre ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på markedet efter producenternes indsats for at løse den strukturelle overkapacitet gennem konsolidering og kapacitetsnedlægning, lykkedes det at holde priserne på coated finpapir på et stabilt niveau. Men de fire repræsentative EU-producenter var dog ikke i stand til at hæve deres salgspriser til et niveau, der kan sikre den rentabilitet, der er nødvendig for at sikre levedygtigheden på længere sigt.

(425)

Som omtalt i betragtning 19, hævdede en part, at coated finpapir, som anvendes til rotationstryk, burde have været omfattet af denne undersøgelse. Derfor hævdede parten, at da varen blev udelukket fra fastlæggelsen af væsentlig skade og analysen af udviklingstendenser, var skadesbilledet blevet fordrejet. På grundlag af konklusionerne i betragtning 20 og 22-25 dvs. at coated finpapir til brug i henholdsvis rotationstryks- og fladtrykspresser er forskellige varer, blev påstanden dog afvist.

(426)

Samme part hævdede, at en af de fire repræsentative EU-producenters opkøb af en anden EU-producent i 2008 var tegn på, at denne repræsentative EU-producent har en forholdsvis god økonomi. Det skal først og fremmest bemærkes, at væsentlige skader vurderes på grundlag af situationen for EU-erhvervsgrenen og ikke er baseret på situationen for en enkelt producent. Som det konkluderes i betragtning 423, har de fleste skadesindikatorer udvist en negativ tendens, der tyder på, at EU-erhvervsgrenens situation er blevet forværret i den betragtede periode. Opkøbet blev desuden anset som et led i EU-erhvervsgrenens omstruktureringsbestræbelser i den betragtede periode. Under alle omstændigheder bemærkes det, at når man analyserer makroindikatorer som produktionsmængde, kapacitet, salgsmængde og markedsandel, har opkøbet haft en neutral virkning, eftersom man vurderer makroindikatorer for alle EU-producenter, som udgør EU-erhvervsgrenen, jf. definitionen i betragtning 372. Disse faktorer vil med andre ord forblive uændrede i tilfælde af et ejerskifte.

(427)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater påstod nogle parter, at der ikke forelå positivt bevismateriale for, at de klagende EU-producenter havde lidt væsentlig skade. Tværtimod præsenterede klagerne generelt stabile økonomiske resultater og øgede deres rentabilitet i UP.

(428)

Først og fremmest analyseres EU-erhvervsgrenens situation for samtlige repræsentative EU-producenter og ikke kun for klagerne, således som de pågældende parter antydede.

(429)

Som det allerede fremgår af betragtning 409, skal det også bemærkes, at disse parters konklusioner tilsyneladende er truffet på grundlag af indikatorer beregnet ud fra andre data og oplysninger end dem, der blev fastsat i løbet af undersøgelsen, og som er anført ovenfor. Disse konklusioner er således faktuelt forkerte. Desuden var parternes analyse ikke i overensstemmelse med de to forskellige datasæt for makro- og mikroøkonomiske indikatorer.

(430)

Det blev desuden påstået, at den forbedrede rentabilitet også skulle ses som en konsekvens af omstruktureringsbestræbelserne i erhvervsgrenen, herunder en reduktion af produktionen, beskæftigelsen og en øget produktivitet. I dette tilfælde kan disse faktorer ikke betragtes som de eneste skadesindikatorer, men derimod bør alle skadesindikatorer vurderes som helhed.

(431)

Grundforordningens artikel 8, stk. 2, indeholder en liste over de økonomiske faktorer og forhold, der skal tages i betragtning ved undersøgelsen af den subsidierede imports virkninger for EU-erhvervsgrenen. Denne opregning er, hvilket udtrykkeligt fremgår af grundforordningens artikel 8, stk. 2, ikke udtømmende, og hverken en eller flere af disse faktorer er nødvendigvis udslagsgivende for afgørelsen. Selv om indikatorerne således vurderes enkeltvis, træffes konklusionerne efter en analyse af samtlige indikatorer.

(432)

Parterne fremsatte også bemærkning til truslen om fortsat væsentlig skade i lyset af den markante kapacitet, som de kinesiske producenter har opbygget med støtte fra statslige politikker og subsidier. Undersøgelsen omfattede en undersøgelse af, hvorvidt der var konstateret væsentlig skade, og ikke af truslen om fortsat væsentlig skade. Disse bemærkninger kunne derfor ikke påvirke resultaterne og måtte afvises.

(433)

I overensstemmelse hermed bør det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 4.

(434)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 5 og 6, blev det undersøgt, om den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes den subsidierede import fra det pågældende land. Andre kendte faktorer end den subsidierede import, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at al skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt den subsidierede import.

(435)

Det skal bemærkes, at EU-markedet for coated finpapir er kendetegnet ved en høj grad af koncentration af købekraft og prisgennemsigtighed gennem pristilbud. Desuden er coated finpapir en råvare-lignende vare og rummer ikke mulighed for betydelige prisforskelle fra forskellige kilder. En stor del af varerne sælges gennem forhandlere, der tvinger EU-erhvervsgrenen til at holde priserne på samme niveau som den subsidierede import til lave priser. Derfor har priserne på importeret coated finpapir, hvoraf 35 % stammede fra Kina i UP, generelt haft stor indvirkning på prisniveauerne på EU-markedet.

(436)

Undersøgelsen viste, at den subsidierede import fra Kina steg dramatisk (+ 183 %) i den betragtede periode. Den subsidierede import fra Kina blev først fordoblet fra 2006 til 2007, selv om priserne i 2007 var 2 % lavere end året før. I 2008 var importen fra Kina stabil, mens gennemsnitspriserne faldt med endnu 1 %. Importmængden fra Kina (+ 71 %) og markedsandelen (+ 120 %) steg igen dramatisk i UP med faldende underbudspriser (- 5 %), der lå 7,6 % under de fire repræsentative EU-producenters og dermed pressede priserne på EU-markedet og forhindrede EU-producenterne i at hæve deres priser til rentable niveauer.

(437)

Der erindres om, at EU-forbruget faldt med omkring 14 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen stod over for et betydeligt fald i salgsmængderne (19 %). Men faldet i salgsmængderne var langt mindre udtalt end faldet i efterspørgslen og førte til et tab af markedsandele på 5 procentpoint. Samtidig steg markedsandelen for den kinesiske import med 3 procentpoint. Dette viser, at EU-erhvervsgrenens markedsandel stort set er blevet overtaget af den subsidierede import fra Kina.

(438)

Det blev derfor konkluderet, at det konstante pres, som blev udøvet af den subsidierede import fra Kina til lave priser på EU-markedet, havde forhindret EU-erhvervsgrenen i at tilpasse salgspriserne til de øgede råvareomkostninger, navnlig i 2008, hvor prisen på papirmasse nåede sit højdepunkt. Det førte til tabte markedsandele og fald i rentabiliteten hos EU-erhvervsgrenen.

(439)

Mens undersøgelsen pågik, og efter fremlæggelsen af resultaterne påstod flere parter, at den kinesiske import ikke havde betydelig virkning i form af mængde og priser. Det blev påstået, at der ikke var en kraftig stigning i den kinesiske import, men derimod en gradvis stigning over flere år, og derfor var virkningen forholdsvis begrænset, hvilket ikke burde overdrives med henblik på fastlæggelsen af skaden. Det blev desuden påstået, at de kinesiske priser, selv om de lå under EU-priserne, ikke havde nogen virkning for EU-erhvervsgrenens relativt stabile priser. En eksporterende producent betvivlede Kommissionens resultater, der viste, at de kinesiske priser havde forårsaget et pristryk. Den eksporterende producent påpegede, at da de kinesiske priser i 2009 faldt yderligere, registrerede EU-erhvervsgrenens priser ikke blot en stigning, men faktisk havde EU-erhvervsgrenen fortjeneste.

(440)

Udviklingen i den kinesiske import er analyseret grundigt i betragtning 380, og det konkluderedes, at stigningen i mængden ikke kunne betragtes som ubetydelig.

(441)

Hvad angår priserne, underbød den kinesiske import de repræsentative EU-producenters priser med 7,6 %, hvilket betragtes som betydeligt på et marked med stor prisgennemsigtighed. Som det fremgår af betragtning 412, var de repræsentative EU-producenters priser ganske rigtigt stabile i den betragtede periode med en ekstraordinær stigning i 2007, altså det år, hvor den kinesiske eksport ikke voksede. I 2009 kunne EU-producenterne holde deres priser stabile på bekostning af at miste yderligere markedsandele, og deres rentabilitet stammede fra en kombination af stabile priser og et fald i råvareomkostningerne.

(442)

En kinesisk eksporterende producent påstod, at importen af coated finpapir fra Kina ikke har nogen virkning på EU-erhvervsgrenens priser, da varerne ikke kan sammenlignes med coated finpapir produceret og solgt af de repræsentative EU-producenter, idet kun 10 % de repræsentative EU-producenters salg blev sammenlignet i forbindelse med fastlæggelsen af underbud og ikke-skadevoldende priser. Det skal bemærkes, at disse fastlæggelser foretages på grundlag af fuldt sammenlignelige varer, der svarer helt overens i alle egenskaber, således at der sikres en rimelig sammenligning. Coated finpapir produceret af producenter i Kina og Unionen er generelt sammenlignelige varer, hvilket konkluderedes i betragtning 50, og er altså i direkte konkurrence på EU-markedet.

(443)

Det blev endvidere påstået, at konklusionen om, at markedet for coated finpapir er et marked for råvarer, der kendetegnes ved høj gennemsigtighed, er ukorrekt, idet EU-producenterne sælger ca. halvdelen af deres varer direkte til slutbrugerne. I modsætning til denne påstand solgte de repræsentative EU-producenter hovedparten af deres varer gennem forhandlere enten direkte eller indirekte (såkaldt indent sales (dansk indirekte salg), hvor varerne sendes direkte til kunden, men bestilling og fakturering foregår via forhandlere). Forhandlerne har en vigtig rolle i forbindelse med både oplagring af varerne og med at skabe prisgennemsigtighed på markedet.

(444)

I lyset af den tendens, der blev fastslået for importen fra Kina, der ikke kan betragtes som ubetydelig, konkluderes det, at den kraftige stigning i den subsidierede import fra Kina til lave priser havde en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(445)

Som nævnt i betragtning 378 steg EU-forbruget af coated finpapir først i 2007, hvorefter det faldt i 2008 og i UP. I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen markedsandele. En af de samarbejdsvillige eksportører i Kina og den kinesiske regering hævdede, at faldet i salgsmængder, markedsandele og produktion hos EU-erhvervsgrenen skyldtes det faldende forbrug, der var forårsaget af den økonomiske krise og de elektroniske mediers fremmarch og ikke bør tilskrives den kinesiske import. Til støtte for denne påstand henviste GOC til et manifest om konkurrenceevne og beskæftigelse, som blev lanceret af papirindustrien og papirmasseindustrien i juni 2009 (»manifestet«).

(446)

Selv om man ikke kan udelukke, at den negative udvikling i EU-forbruget, uanset årsagen hertil, mellem 2007 og UP har haft negative følger for EU-erhvervsgrenens salgsmængder og produktion, er det værd at bemærke, at det i samme periode og navnlig fra 2008 til 2009 lykkedes de kinesiske eksportører at øge deres salgsmængder og markedsandele i kraft af pristrykket på markedet som følge af den subsidierede import.

(447)

Det manifest, som GOC henviste til, omfatter hele papirindustrien og papirmasseindustrien og anvendes som generelt politisk grundlag. Ud fra oplysningerne i manifestet kan der ikke drages separate konklusioner om produktion og salg af den pågældende vare. Det er derfor ikke muligt at konkludere, om erklæringerne eller resultaterne i manifestet faktisk gælder en-til-en for den pågældende vare. Da undersøgelsen desuden ikke bragte lys over en stærk forbindelse mellem finanskrisen og EU-erhvervsgrenens væsentlige skade, måtte denne påstand afvises.

(448)

I overensstemmelse hermed bør det konkluderes, at EU-erhvervsgrenens forværrede økonomiske situation hovedsagelig skyldes stigningen i den subsidierede import fra Kina og den underbudspolitik, som praktiseres af de kinesiske eksportører, og ikke et faldende forbrug. Selv om den faldende efterspørgsel bidrog til skaden, kunne den ikke bryde årsagssammenhængen mellem den væsentlige skade og den stigende subsidierede import.

(449)

De fire repræsentative EU-producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger steg svagt (2 %) mellem 2006 og 2008 og faldt med 5 % i UP. Undersøgelsen viste, at de fire repræsentative EU-producenters produktionsomkostninger ved fremstilling af coated finpapir generelt fulgte samme tendens som prisudviklingen for papirmasse, en af de vigtigste råvarer ved papirproduktion. Gennemsnitsprisen på papirmasse steg med 8 % mellem 2006 og 2008, hvorefter den faldt kraftigt fra udgangen af 2008 frem til den sidste måned i UP. Prisen på papirmasse lå i gennemsnit 19 % lavere i 2009 end året før.

(450)

I en situation uden subsidiering, der forvolder EU-erhvervsgrenen skade, kunne man forvente, at priserne tilpasses regelmæssigt for at afspejle prisudviklingen for de forskellige produktionsfaktorer. Dette skete imidlertid ikke frem til 2008. Faktisk var EU-producenterne tvunget til at holde deres salgspriser nede, selv om priserne på papirmasse var stigende i 2008, for at kunne konkurrere med den subsidierede import fra Kina til lave priser, hvilket medførte et markant fald i deres rentabilitet i samme periode. I UP forbedredes situationen som følge af det usædvanlige fald i priserne på papirmasse — mens priserne på coated finpapir kunne fastholdes på samme niveau. Men selv i denne ekstraordinære periode gav de fortsat meget lave fortjenstniveauer ikke de fire repræsentative EU-producenter mulighed for at overvinde virkningerne af den fortsatte subsidiering. På trods af de faldende råvareudgifter kunne priserne stadig ikke hæves, så man kunne opnå de solide fortjenstmargener, der er nødvendige for denne kapitalintensive industri.

(451)

Derfor konkluderes det, at den subsidierede import fra Kina, der underbød de fire repræsentative EU-producenters priser, pressede priserne på EU-markedet og hindrede de fire repræsentative EU-producenter i at hæve deres salgspriser for at dække deres udgifter eller for at opnå en rimelig rentabilitet. Da råvarepriserne faldt betydeligt i UP, konkluderede man, at disse ikke kan have påvirket den væsentlige skade på EU-erhvervsgrenen i samme periode.

(452)

Eksportresultaterne blev også undersøgt som en af de andre kendte faktorer end den subsidierede import, som samtidig kunne tilføje EU-erhvervsgrenen skade, med det formål at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet den subsidierede import. Analysen viste, at de fire repræsentative EU-producenters eksportsalg til ikke forretningsmæssigt forbundne parter udgjorde en betydelig del af deres omsætning (ca. 26 %) i den betragtede periode. Selv om eksportsalgsmængderne også faldt med 16 % i den betragtede periode, var faldet i eksportsalgsmængder mindre udtalt end faldet i salgsmængder på EU-markedet (19 %). Derfor fandt man, at faldet i eksportmængder ikke kan forklare den skade, som de fire repræsentative EU-producenter har lidt. Eksporten spiller en stor rolle med hensyn til at holde kapacitetsudnyttelsen på et højt niveau for at dække de store anlægsinvesteringer i maskineri, og det konkluderedes derfor, at eksporten samlet set havde en positiv effekt, selv om eksportresultaterne blev forringet. Derfor fandt man, at selv om nedgangen i eksportaktiviteterne kan have bidraget til EU-erhvervsgrenens overordnet set forværrede situation, afbødede disse aktiviteter på den anden side stadig tabene på EU-markedet og er således ikke af et sådant omfang, at de bryder årsagssammenhængen mellem den subsidierede import fra Kina og EU-erhvervsgrenens skade.

(453)

En part hævdede, at EU-erhvervsgrenen var udsat for et betydeligt fald i eksporten på grund af euroens styrke i forhold til den amerikanske dollar, og at den skade, der skyldes denne faktor, ikke skal tilskrives importen fra Kina. Som det konkluderes ovenfor, er EU-erhvervsgrenens dårligere eksportresultater, uanset årsagerne hertil, ikke den væsentligste grund til den skade, som producenterne har lidt, og bryder dermed ikke den årsagssammenhæng, der fastslås i betragtning 444.

(454)

Udviklingen i importen fra andre tredjelande, for så vidt angår både mængder og priser, mellem 2006 og undersøgelsesperioden fremgår af følgende:

Tabel 9

Import fra tredjelande

(455)

De største andre tredjelande, der eksporterer coated finpapir til EU-markedet, er Schweiz, Indonesien og Sydkorea. Det fremgår af tendenserne for importmængder, at stigningen i importen fra Kina var mere markant end fra nogen af de øvrige tredjelande. Importen fra Schweiz blev solgt til betydeligt højere priser end de importerede varer fra Kina. Markedsandelen for de schweiziske varer var forholdsvis stabil med undtagelse af 2008, hvor markedsandelen midlertidigt steg til over 4 %, inden den faldt til nær ved 2006-niveauet i UP. Importen af coated finpapir fra Schweiz bestod hovedsagelig af produktionen fra én virksomhed, der ejes af en af de fire repræsentative EU-producenter, og de højere enhedspriser kan skyldes forskellige varesortimenter og salgsstrukturer. Varerne fra Indonesien importeredes også til Unionen til højere priser end de kinesiske varer med undtagelse af i UP, hvor priserne faldt, efter al sandsynlighed i høj grad som følge af de faldende priser på papirmasse. Den heraf følgende stigende import, som imidlertid mængdemæssigt forblev på et lavt niveau i løbet af UP, førte til en markedsandel, der ligeledes lå på et lavt niveau i samme periode. Importen til EU fra Sydkorea var beskeden i den betragtede periode, og markedsandelen lå på et stabilt niveau. Selv om de koreanske importpriser kunne sammenlignes med importpriserne fra Kina, udviste de koreanske priser ikke en konstant faldende tendens, som den kinesiske import gjorde i hele den betragtede periode. Importen fra alle andre lande skete til betydeligt højere priser end importen fra Kina, og importmængderne var lave.

(456)

I overensstemmelse hermed bør det konkluderes, at importen fra disse tredjelande ikke bidrog til den væsentlige skade, der var blevet påført EU-erhvervsgrenen.

(457)

En samarbejdsvillig eksportør i Kina anførte, at EU-erhvervsgrenens skade skyldtes EU-erhvervsgrenens overkapacitet. EU-erhvervsgrenens kapacitetsreduktion og konsolidering var derfor ikke en konsekvens af den kinesiske import, men skal ses som en forholdsregel imod overkapaciteten. Men undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen led tab i den betragtede periode, navnlig i 2008, trods omstruktureringerne, fordi EU-erhvervsgrenen som skitseret ovenfor i betragtning 435-444 stadig var ude af stand til at hæve priserne til et niveau, der lå højere end udgifterne. Denne situation skyldtes hovedsagelig prispresset fra den subsidierede import, der underbød EU-erhvervsgrenens priser. Påstanden blev derfor afvist.

(458)

Det blev også påstået, at EU-erhvervsgrenens omstruktureringsbestræbelser blev afsluttet i 2009 med konsolideringen af to store producenter, hvilket resulterede i en umiddelbar forbedring af EU-erhvervsgrenens situation. Omstruktureringsbestræbelserne fandt sted fra 2000 indtil UP. Den positive virkning af den pågældende konsolidering skulle have været afspejlet i forbedringen af kapacitetsudnyttelsen og i hvert fald i stabile salgsmængder, men begge disse indikatorer forværredes i UP. Det blev dog konstateret, at EU-erhvervsgrenens forbedrede rentabilitet i UP hovedsagelig og direkte skyldtes det ekstraordinære engangsfald i priserne på papirmasse. Påstanden måtte derfor afvises.

(459)

Ovenstående analyse har vist, at der i den betragtede periode var en kraftig stigning i mængder og markedsandele for den subsidierede import fra Kina til lave priser. Desuden blev det konstateret, at denne import skete til subsidierede priser, der lå betydeligt under de priser, som EU-erhvervsgrenen krævede for tilsvarende varetyper på EU-markedet.

(460)

Denne stigning i mængde og markedsandel for den subsidierede import fra Kina til lave priser var sammenfaldende med et generelt fald i efterspørgslen i Unionen i perioden mellem 2006 og UP, men også sammenfaldende med den negative udvikling i EU-producenternes markedsandel i samme periode. Samtidig kunne der iagttages en negativ udvikling i de vigtigste indikatorer for EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation som beskrevet i betragtning 423.

(461)

Undersøgelsen af andre kendte faktorer, som kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, afslørede, at disse faktorer ikke synes at være af en sådan art, at de bryder årsagssammenhængen mellem den subsidierede import fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(462)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af den subsidierede import, bør det konkluderes, at den subsidierede import fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5.

(463)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 31 blev det undersøgt, om der til trods for ovenstående konklusioner var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre udligningsforanstaltninger i dette tilfælde. I henhold til grundforordningens artikel 31, stk. 1, vurderede Kommissionen derfor med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger virkningerne af eventuelle foranstaltninger for EU-producenter, importører, forhandlere og distributører samt brugere af den pågældende vare samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

(464)

EU-erhvervsgrenen består af 14 kendte producenter, der skønnes at tegne sig for omkring 98 % af EU-produktionen af coated finpapir i følge CEPIFINE. Producenterne er beliggende i forskellige EU-medlemsstater og beskæftiger direkte mere end 11 000 personer i forbindelse med den pågældende vare.

(465)

To af de kendte producenter protesterede mod indledningen af undersøgelsen, men fremkom ikke med yderligere oplysninger og samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen. Ud fra de foreliggende oplysninger og navnlig på grundlag af oplysningerne fra CEPIFINE, som viste, at EU-erhvervsgrenens situation blev forværret, kan man imidlertid med rimelighed antage, at disse to virksomheder også blev påvirket negativt af den subsidierede import. Den manglende samarbejdsvilje blev derfor ikke opfattet som et tegn på, at deres situation skulle adskille sig fra de øvrige EU-producenters.

(466)

EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af den subsidierede import fra Kina. Der mindes om, at de fleste skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. Især skadesindikatorer vedrørende de fire repræsentative EU-producenters økonomiske resultater som f.eks. rentabilitet og investeringsafkast blev påvirket negativt trods en lille forbedring i UP. Uden foranstaltninger forekommer en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation meget sandsynlig.

(467)

Det forventes, at indførelsen af en udligningstold vil genoprette effektive og rimelige handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på coated finpapir, så de afspejler omkostningerne i forbindelse med de forskellige komponenter. Det kan forventes, at indførelsen af foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med yderligere positive virkninger for den økonomiske situation og rentabilitet.

(468)

Det blev derfor konkluderet, at indførelsen af endelige udligningsforanstaltninger over for importen af coated finpapir med oprindelse i Kina vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(469)

Der blev udsendt spørgeskemaer til de 14 kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere i Unionen, der blev nævnt i klagen. I løbet af undersøgelsen gav flere andre forhandlere (også kaldet »handlende« hos erhvervsgrenen) sig til kende. I sidste ende samarbejdede 13 virksomheder i forbindelse med undersøgelsen, selv om nogle af disse respondenter kun fremlagde delvise oplysninger. Man konstaterede, at importørerne også optrådte som forhandlere på markedet, så derfor vil alle disse parter i det følgende blive betegnet »forhandlerne«.

(470)

Undersøgelsen viste, at alle forhandlere købte coated finpapir fra flere kilder og hovedsagelig fra EU-producenter. To forhandlere købte aldrig eller kun lejlighedsvis importeret coated finpapir fra Kina. De ti virksomheder, der fremlagde kvantitative oplysninger om deres køb af den pågældende vare, repræsenterede i alt 47 % af den samlede import fra Kina. Importen, herunder importen fra Kina, udgjorde kun en begrænset andel af deres samlede aktiviteter, og en eventuel negativ virkning af de foreslåede foranstaltninger vil derfor efter al sandsynlighed være ubetydelig. Alle handlende erklærede, at coated finpapir fremstillet i Unionen og Kina havde stort set samme kvalitet og var indbyrdes udskifteligt. Undersøgelsen bekræftede endvidere, at der findes et stort antal andre importkilder, og at forhandlerne kan skifte til disse andre leverandører, i det mindste på længere sigt.

(471)

To importerende forhandlere købte overvejende coated finpapir fra kinesiske kilder. Begge virksomheder gav udtryk for, at de ville have svært ved at købe varer fra EU-producenter, fordi der ville være traditionelle salgskanaler, eftersom producenterne ville kræve minimumsordrestørrelser, og distributionsaftaler, der skal overholdes. Dette påvirkede imidlertid ikke adgangen til coated finpapir fra EU-producenter direkte, eftersom disse havde tilstrækkelig ledig kapacitet. Påstanden blev derfor afvist.

(472)

Med hensyn til muligheden for at vælte eventuelle prisstigninger over på kunderne henviste alle de samarbejdsvillige forhandlere til den kraftige prisgennemsigtighed på EU-markedet og erklærede, at de kun ville kunne hæve deres salgspriser over for slutkunderne, hvis det generelle prisniveau i Unionen blev højere. På dette grundlag og eftersom hensigten med udligningstold bl.a. er at hæve prisniveauet i Unionen til et niveau, hvor omkostningerne dækkes ind, forventes det, at importørerne i det mindste delvis vil kunne vælte eventuelle prisstigninger som følge af udligningstolden over på deres kunder. Det skal også bemærkes, at man som nævnt ovenfor konstaterede, at den kinesiske import kun udgør en meget lille andel af forhandlernes samlede forretninger, og at virkningen af udligningstolden overordnet set vil være ubetydelig. Endelig konstateres det også, at importørerne opnår en højere rentabilitet på videresalg af coated finpapir fra producenterne i Kina, og at de derfor vil kunne tjene mindre ved at påtage sig i det mindste en del af prisstigningen.

(473)

Indførelsen af endelige foranstaltninger burde ikke få en negativ indvirkning generelt på importørerne og forhandlerne.

(474)

Der blev udsendt spørgeskemaer til otte kendte brugere i Unionen, som fremgik af klagen. Under undersøgelsen gav flere andre brugere sig til kende. I alt 5 virksomheder besvarede spørgeskemaet helt eller delvis. Disse virksomheder er beliggende i hele Unionen og repræsenterer trykkeri- og forlagsbrancherne. Eftersom markedsbetingelserne og omkostningsstrukturerne vurderes til at være forskellige for trykkerier og forlag, blev virkningen af foranstaltningerne analyseret separat for hver gruppe.

(475)

Kun et trykkeri fremlagde basisoplysninger. Ifølge trykkeriets oplysninger var andelen af coated finpapir i forhold til de samlede produktionsomkostninger til trykt materiale forholdsvis høj. Undersøgelsen har vist, at trykkerierne hovedsagelig køber coated finpapir fra EU-producenter, og det blev bekræftet, at coated finpapir produceret i Unionen og Kina er af lignende kvalitet, og at der er udtalt priskonkurrence mellem forhandlerne.

(476)

Det blev fremført, at enhver prisforhøjelse ville have betydelige negative følger for rentabiliteten. Det blev påstået, at trykkerierne allerede er under pres på grund af strukturel overkapacitet, og at enhver forhøjelse af indkøbspriserne på coated finpapir ville lægge yderligere pres på disse trykkerier. I denne forbindelse skal det bemærkes, at i lyset af de begrænsede mængder af kinesisk coated finpapir, som trykkerierne anvender (idet de stadig overvejende køber coated finpapir hos EU-producenter), blev de direkte virkninger af en eventuel told anset for ubetydelige. Hvad angår den generelle prisstigning på EU's marked, fandt man, at denne prisstigning ville påvirke alle økonomiske aktører og dermed have en neutral indvirkning.

(477)

Fra forlagssektoren indkom der fire spørgeskemabesvarelser fra virksomhederne. Kun en virksomhed havde et mindre indkøb af kinesisk coated finpapir i UP. To andre virksomheder fremlagde kvantitative oplysninger om deres brug af coated finpapir.

(478)

Generelt blev det konstateret, at de varer, hvortil der anvendes coated finpapir, i gennemsnit tegnede sig for 16 % af den samlede omsætning hos disse virksomheder, og at den gennemsnitlige fortjeneste i denne sektor var på ca. 12 %. Desuden blev det konstateret, at de seks virksomheder hovedsagelig indkøbte coated finpapir hos EU-producenterne, mens kun en af dem benyttede coated finpapir importeret fra Kina. En anden virksomhed begyndte først at købe kinesiske varer efter UP. Derfor og navnlig i lyset af de begrænsede mængder af coated finpapir med oprindelse i Kina, der anvendes i denne sektor, vil indførelsen af udligningsforanstaltninger over for import fra Kina efter al sandsynlighed ikke få nogen større indvirkning på forlagssektoren i almindelighed. Man konstaterede desuden, at disse virksomheder er rentable og har bedre mulighed for at vælte prisstigninger over på deres kunder på grund af brugen af kundebestemt og kundeudvalgt papir, hvor det er mere almindeligt at bruge papir til fremstillingen, som kunden selv køber. Endelig har forlagene større købekraft på grund af stordriftsfordelene.

(479)

To sammenslutninger i trykkeri- og forlagsbrancherne indsendte bemærkninger. En modsatte sig indførelsen af told og påstod, at enhver prisstigning ville føre til højere udgifter og dermed til forringet konkurrenceevne og tab af arbejdspladser hos leverandører. Den anden forholdt sig neutral, men påstod, at foranstaltningerne kunne få negative virkninger for leverandørerne, da prisstigninger kunne føre til udflytning af trykkerivirksomheder og dermed øget import af tryksager hos leverandørerne.

(480)

Undersøgelsen viste, at der findes adskillige segmenter med forventet vækst inden for papirprodukter, og at segmentet for trykpapir af høj kvalitet, hvor coated finpapir især anvendes, stadig vokser. Påstanden om, at tabene ville blive skubbet over på leverandørmarkedet, er uklar og blev ikke underbygget af nogen form for oplysninger eller dokumentation.

(481)

Efter fremlæggelsen af de endelige resultater blev samme påstand om mulige negative virkninger for leverandørerne gentaget og støttet af, at importen af tryksager fra Kina var steget markant i de senere år og tilsyneladende tog en betydelig markedsandel af EU-forbruget af alle tryksager.

(482)

Som det fremgår ovenfor, samarbejdede trykkerierne kun i begrænset omfang, og ud fra de begrænsede oplysninger, der blev indsendt, konstateredes det, at trykkerierne som følge af deres rentabilitetsniveau og andelen af coated finpapir i deres omkostninger i høj grad er følsomme over for prisstigninger. De fleste trykkerier købte dog ikke eller kun meget lidt kinesisk papir i UP, og trykkerierne anvender generelt meget lidt kinesisk papir, hvorfor tolden vil få ubetydelig direkte virkning for dem. De fleste trykkerier påstod desuden, at andelen af indkøb direkte fra tredjelande fortsat ville være lav på grund af deres behov for korte leveringsfrister.

(483)

Hvad angår påstandene vedrørende tryksager fra leverandører i Kina, skal det bemærkes, at importstatistikker for tryksager omfatter en lang række varer bl.a. tryksager, der ikke trykkes på coated finpapir. Ud fra de foreliggende oplysninger kunne det ikke konstateres, hvilken del af de varer, der importeres fra Kina, der trykkes på den pågældende vare, og hvilken del, der trykkes på andet papir. Det fremgår dog af de fremlagte oplysninger, at tryksager med oprindelse i Kina hovedsagelig består af visse kategorier af bøger, børnebøger, kalendere, emballage og lykønskningskort. Varer, der er mere »tidsfølsomme« såsom ugeblade/månedsblade og andre former for nyhedsblade, importeres i mindre grad fra Kina på grund af transporttiden. Trykning af visse tryksager kan i højere grad udflyttes, men der findes dog samtidig andre varetyper, hvor nærhed og service er afgørende, og de påvirkes derfor ikke af udenlandsk konkurrence. Selv om papir derudover er et vigtigt omkostningselement for trykkerierne, er det desuden en arbejdskraftintensiv industri, og arbejdskraftomkostningerne kan derfor være en endnu vigtigere faktor for udflytning. Kort sagt kan det ikke udelukkes, at importen af tryksager på coated finpapir vil stige, men det er ikke muligt at vurdere stigningen nøjagtigt eller vurdere, i hvilken grad dette kan spille ind på trykkeriproducenternes konkurrenceevne, og således hvilken direkte virkning, den måtte få for EU-trykkeriernes leverandører.

(484)

Det fremgår endvidere af de fremlagte oplysninger, at trykkerierne lider under strukturel overkapacitet, der fører til en vedvarende omstrukturering af sektoren. En af drivkræfterne for omstrukturering var også et behov for konsolidering af papirproducenterne i værdikæden. Det konstateres, at trykkeriernes eventuelle vanskeligheder i forbindelse med prisstigninger overvejende skyldes industriens egen strukturelle overkapacitet.

(485)

Ud fra ovenstående forekommer indvirkningen på brugerne i de to industrisektorer generelt begrænset, selv om nogle brugere sandsynligvis påvirkes negativt af foranstaltningerne over for importen fra Kina. Desuden påviste undersøgelsen ikke nogen betydelig indvirkning på brugere, som især købte papir fra andre kilder end Kina. De fleste trykkerier påstod derimod, at andelen af indkøb fra tredjelande fortsat er lav på grund af deres behov for korte leveringsfrister. Endelig skyldes trykkeriernes eventuelle vanskeligheder i forbindelse med prisstigninger industriens egen strukturelle overkapacitet.

(486)

Det blev også påstået, at foranstaltningerne ville forårsage en forsyningsmangel på markedet og længere leveringsfrister for brugerne.

(487)

De interesserede parter, der fremsatte påstanden om en mulig forsyningsmangel, fremlagde intet overslag herfor. Påstandene er under alle omstændigheder ikke understøttet af EU-producenternes kapacitetsudnyttelse, som var på 83 % i UP, hvilket efterlader en fri kapacitet på ca. 1 mio. ton. På dette grundlag er det usandsynligt, at der vil forekomme mangler.

(488)

Derfor blev det ud fra de tilgængelige oplysninger konkluderet, at indførelsen af udligningsforanstaltninger på importen af coated finpapir med oprindelse i Kina sandsynligvis ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning for brugerne af den pågældende vare.

(489)

Ud fra ovenstående bør det på grundlag af de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser konkluderes, at der overordnet set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre foranstaltninger over for importen af coated finpapir med oprindelse i Kina.

(490)

På baggrund af konklusionerne om subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres antisubsidieforanstaltninger for at hindre, at EU-producenterne forvoldes yderligere skade ved subsidieret import.

(491)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede subsidiemargener taget i betragtning såvel som den told, der kræves for at udligne den skade, som EU-producenterne har lidt, uden at overstige den konstaterede subsidiemargen.

(492)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende subsidiering, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden subsidieret import.

(493)

Klageren anmodede om, at målfortjenesten skulle sættes til mindst 10 %, og baserede sine argumenter på en forventet fortjenstmargen, som anvendes af uafhængige rating-agenturer i deres klassifikationsmetoder, og rentabiliteten hos en producent, der er aktiv i et andet segment af papirproduktion, som ikke er påvirket af import fra Kina.

(494)

Den målfortjeneste, der er anført i klagen, og klagerens efterfølgende anmodning blev behandlet ud fra spørgeskemabesvarelserne og kontrolbesøgene hos de repræsentative EU-producenter. Det blev konstateret, at målfortjenesten bør afspejle de høje forudgående investeringsbehov og risici i denne kapitelintensive industri uden dumpingimport eller subsidieret import. Omkostningerne til investering i maskiner blev også taget i betragtning. Det blev derfor konstateret, at en fortjenstmargen på 8 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EU-producenterne kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende subsidiering.

(495)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-producenterne på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen på 8 % til produktionsomkostningerne.

(496)

Eksportsalget fra en virksomhed, der indgår i gruppen hos en samarbejdsvillig eksporterende producent, blev udelukket af de grunde, som er uddybet i betragtning 382.

(497)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris for hver varetype hos de eksporterende producenter fra Kina og den ikke-skadevoldende pris på varer, der solgtes af EU-producenterne på EU-markedet i UP. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi for de sammenlignede varetyper.

(498)

I betragtning af ovenstående konklusion vedrørende subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 1, bør der indføres endelig udligningstold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina svarende til enten subsidie- eller skademargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede subsidiemargen.

(499)

Der gælder følgende skades- og subsidiemargener samt følgende foreslåede satser for den endelige udligningstold for Kina, udtrykt i cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet: