16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/5

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 29. april 2011 afleverede Luxembourg sin 2011-opdatering af stabilitetsprogram for perioden 2011-2014 og sit nationale reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Luxembourg er kommet forholdsvis godt gennem den finansielle og økonomiske krise i betragtning af den finansielle sektors ualmindelig store vægt i økonomien. Efter et fald i det reale BNP på 3,6 % i 2009 kom økonomien sig hurtigt i 2010. BNP voksede med ca. 3,5 %, hjulpet på vej af en forøgelse af de offentlige udgifter, som regeringen vedtog som led i den europæiske økonomiske genopretningsplan, og af en stærk stigning i nettoeksporten. Beskæftigelsen forblev robust, hvilket til dels skyldtes en omfattende brug ordninger med nedsat arbejdstid, som myndighederne tilskyndede til. Arbejdsløsheden begyndte at vokse fra begyndelsen af 2008 og har stort set stabiliseret sig på et niveau på ca. 6 %, som er et historisk højt niveau for Luxembourg. Til trods for recessionen er Luxembourgs offentlige finanser forholdsvis sunde (et underskud på 1,7 % og en bruttogæld på 18,4 % i 2010) takket være et meget gunstigt udgangspunkt.

(8)

Baseret på vurderingen af det opdaterede stabilitetsprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er lidt forsigtigt sammenlignet med Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2011. Ifølge stabilitetsprogrammet er målet for 2011 et underskud på 1 %, hvilket er på linje med forårsprognosen fra Kommissionens tjenestegrene. Ved en uændret politik kan der i henhold til stabilitetsprogrammet forventes en forværring af det samlede underskud til 1,5 % af BNP i 2012, før det gradvis forbedres til 0,8 % af BNP i 2014. Prognosen fra Kommissionens tjenestegrene er lidt mere optimistisk med et forventet underskud på 1,1 % af BNP i 2012, idet den tager udgangspunkt i et mere gunstigt makroøkonomisk scenario og en langsommere stigning i udgifterne. I henhold til stabilitetsprogrammet forventes det ikke, at den mellemfristede målsætning, der defineres som et strukturelt overskud på 0,5 % af BNP, kan opfyldes i programperioden fra 2011 til 2014. Tværtimod forventes den strukturelle saldo (genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på grundlag af stabilitetsprogrammets oplysninger og i henhold til den aftalte metode) at forværres gradvis fra et overskud på 0,3 % i 2011 til et underskud på 0,8 % i 2014.

(9)

Med en fortsat solid BNP-vækst kan Luxembourgs offentlige finanser have fordel af en yderligere forbedring af den strukturelle saldo med henblik på at nå den mellemfristede målsætning allerede i 2012. Det vil give Luxembourg en sikkerhedsmargen som værn mod eventuelle kommende økonomiske kriser og bidrage til at forbedre den langfristede holdbarhed i de offentlige finanser. Herudover vil det på baggrund af de skønnede virkninger af de implicitte forpligtelser i forbindelse med befolkningens aldring være gavnligt for Luxembourg at have en mere ambitiøs mellemfristet målsætning.

(10)

Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, at være middelstore. Luxembourg forventes at have EU's største stigning i udgifterne i forbindelse med befolkningens aldring i de kommende årtier. Den kortfristede finansiering af pensionssystemet understøttes i øjeblikket af en lav ældrekvote og er til dels afhængig af de bidrag, som betales af den forholdsvis unge gruppe af grænsearbejdere. Fremover vil disse to faktorer udvikle sig i negativ retning, og pensionsudgifterne ventes at stige betydeligt. Selv om staten har akkumuleret betydelige aktiver, og pensionsreserverne stadig vokser, vil de ikke være tilstrækkelige til at sikre holdbarheden i systemet. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere (55-64 år) er desuden på 38,2 % (2009), og det er en af de laveste i EU-27 (EU-gennemsnit: 46 %). Den lovbestemte pensionsalder er i princippet 65 år, men Luxembourgs pensionssystem giver ofte mulighed for tidligere pension næsten uden fradrag i pensionsbeløbet, som i forvejen er forholdsvis stort. Som følge heraf er den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 59,4 år, og det vejer tungt i udgifterne til pensionssystemet. Regeringens planer for en pensionsreform omfatter en ny ordning, som tager sigte på at få arbejdstagerne til frivilligt at blive længere på arbejdsmarkedet. Det ville give en bedre forsørgerkvote i pensionssystemet. Ordningen vil dog kun finde anvendelse på nye pensionister og kun på den del af karrieren, som ligger efter reformens ikrafttræden, så den når først sin fulde virkning efter 40 år.

(11)

Luxembourgs pris- og omkostningskonkurrenceevne er forringet væsentligt siden starten af forrige årti. Det skyldes både løn- og produktivitetsudviklingen. I perioden 2000-2010 steg enhedslønomkostningerne halvanden gang hurtigere i Luxembourg end gennemsnitligt i EU-15 og mere end fem gange hurtigere end i Tyskland. Regeringen og fagforeningerne har aftalt at udsætte den automatiske lønindeksering fra foråret til oktober 2011, så der vil være en væsentlig lavere stigning i reallønningerne i 2011. Der er endnu ikke truffet nogen afgørelse om den efterfølgende tærskel. Med den nuværende inflationsprognose kunne den næste automatiske indeksering finde sted allerede i foråret 2012 og den ville så udligne den tidligere forbedring af omkostningskonkurrenceevnen.

(12)

Til trods for en historisk høj vækst i beskæftigelsen er beskæftigelsesfrekvensen for personer med bopæl i Luxembourg lavere end EU-gennemsnittet; det gælder navnlig for unge og ældre arbejdstagere. Jobskabelsen de senere år har først og fremmest gavnet arbejdstagere med bopæl i andre lande. Selv om stigningen i arbejdsløsheden siden 2008 skyldes recessionen, har den en tiltagende strukturel karakter, som illustreres af det faktum, at beskæftigelsen i vækstårene før krisen skulle vokse med ca. 4 % om året for at udløse et marginalt fald i arbejdsløsheden. Ungdomsarbejdsløsheden er ret høj med 16,1 % i 2010 sammenlignet med 6 % af den samlede erhvervsaktive befolkning. Arbejdsløshedskvoten er stærkt afhængig af uddannelsesniveauet. Unge bosat i Luxembourg er i hård konkurrence om ledige job med arbejdstagere fra andre lande, som ofte har samme eller bedre kvalifikationer.

(13)

Regeringen har beskrevet en række tilsagn afgivet i forbindelse med europluspagten. Disse tilsagn henviser til de fire områder i pagten. På den finanspolitiske side godkendte regeringen elementerne i en pensionsreform og forpligtede sig til at afslutte reformen inden udgangen af 2011. For at styrke den finansielle stabilitet er foranstaltningerne fokuseret på at øge den finansielle sektors modstandsdygtighed gennem regulering og overvågning på europæisk og internationalt plan og ved at fortsætte bestræbelserne på at diversificere Luxembourgs økonomiske struktur. Foranstaltningerne vedrørende beskæftigelsen er målrettet mod at øge effektiviteten af aktive beskæftigelsespolitikker (reform af »Administration de l'Emploi«) og fremme af livslang læring i den private sektor i form af en højere statslig medfinansieringssats. Konkurrenceforanstaltningerne omfatter en udsættelse af lønindekseringen fra foråret 2011 (som ville blive udløst som følge af det automatiske lønreguleringssystem) til oktober 2011 og et tilsagn om at forhandle en tilsvarende udsættelse i 2012 med arbejdsmarkedets parter. Derudover er regeringen forpligtet sig til at forbedre erhvervsmiljøet ved hjælp af forenkling af administrative procedurer og bedre infrastruktur. Tilsagnene er på linje med den overordnede reformdagsorden fastsat i stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram og tackler problemstillinger inden for områderne pension, konkurrenceevne, beskæftigelse (herunder navnlig unge og ældre) og den finansielle sektor. Der er dog nogle af de foreslåede reformer, som ikke er beskrevet detaljeret nok. Tilsagnene i europluspagten er blevet vurderet og taget i betragtning i henstillingerne.

(14)

Kommissionen har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram, herunder Luxembourgs tilsagn under europluspagten. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Luxembourg, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. På denne baggrund mener Kommissionen, at det burde være muligt at gennemføre en mere ambitiøs nedbringelse af underskuddet i 2011 i lyset af de gunstige makroøkonomiske udsigter, og at en strammere finanspolitisk kurs ville gøre det muligt for Luxembourg at nå den mellemfristede målsætning i 2012. Der bør også tages yderligere skridt til at reformere pensionssystemet og fremme aktiv aldring, for at styrke konkurrenceevnen og for at hjælpe unge i arbejde.

(15)

På baggrund af denne vurdering har Rådet undersøgt Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram for 2011, og Rådets udtalelse (3) afspejles især i henstilling 1) og 2) nedenfor. Under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 har Rådet gennemgået Luxembourgs nationale reformprogram,

1.

Udnytte de forbedrede konjunkturforhold, styrke den finanspolitiske indsats og bruge uventede ekstra indtægter til at nedbringe det samlede underskud yderligere og opfylde den mellemfristede målsætning i 2012.

2.

Fremlægge forslag til og gennemføre en bredt anlagt reform af pensionssystemet for at sikre den langfristede holdbarhed i pensionssystemet, begyndende med foranstaltninger, som øger ældre arbejdstageres deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder navnlig ved at gøre tidlig tilbagetrækning mindre attraktiv. Med henblik på at hæve den faktisk pensionsalder, kan foranstaltninger, så som at den fastsatte pensionsalder følger den forventede levetid overvejes.

3.

I samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis, tage skridt til, at reformere lønfastsættelsessystemet for at sikre, at lønstigninger stemmer bedre overens med udviklingen i arbejdskraftproduktiviteten og konkurrenceevnen.

4.

Tage skridt til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden ved at styrke almene og erhvervsfaglige uddannelsestiltag, der tager sigte på at afstemme de unge menneskers kvalifikationer bedre med arbejdsmarkedets behov.