19.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/36

(1)

Europa-Kommissionen har efter at have modtaget klager i januar og februar 2004 foretaget en foreløbig undersøgelse af den af Belgien ydede støtte til dækning af udgifter til screening for overførbare spongiforme encephalopatier hos kvæg (i det følgende benævnt BSE-test).

(2)

Under henvisning til disse klager anmodede Kommissionen i et brev af 27. januar 2004 de belgiske myndigheder om oplysninger om den pågældende foranstaltning. Samtidig anmeldte de belgiske myndigheder en støtteforanstaltning til finansiering af screening for overførbare spongiforme encephalopatier (TSE) hos dyr i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt TEUF) (ved brev af 23. januar 2004, registreret den 28. januar 2004), som er indført under nummer N 54/04.

(3)

De belgiske myndigheder sendte Kommissionen skriftlige oplysninger ved brev af 6. februar 2004 og 14. maj 2004, registreret henholdsvis den 11. februar 2004 og den 19. maj 2004.

(4)

Ved brev af 19. juli 2004 informerede Kommissionen Belgien om, at foranstaltningen var blevet overført til registret over ikkeanmeldt støtte under nr. NN 45/04, fordi det havde vist sig, at nogle af midlerne allerede var blevet udbetalt.

(5)

Et uformelt møde mellem de belgiske myndigheder og Kommissionens tjenestegrene fandt sted den 1. september 2004.

(6)

De belgiske myndigheder sendte yderligere oplysninger ved brev af 16. september 2004 og 22. februar 2007, registreret henholdsvis den 20. september 2004 og den 22. februar 2007.

(7)

Ved brev af 26. november 2008 underrettede Kommissionen Belgien om sin beslutning om at indlede proceduren omhandlet i TEUF's artikel 108, stk. 2, vedrørende ovennævnte foranstaltning. Denne beslutning er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende foranstaltning.

(8)

Ved brev af 19. december 2008, registreret den 26. december 2008, anmodede Belgien om forlængelse af svarfristen. Den nye frist blev indrømmet ved brev af 13. januar 2009. Belgien fremsendte sine bemærkninger ved brev af 25. februar 2009, registreret den 6. marts 2009.

(9)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra de interesserede parter.

(10)

Ved brev af 17. juli 2009 stillede Kommissionen Belgien supplerende spørgsmål i forbindelse med de af Belgien fremsatte bemærkninger. Ved brev af 4. september 2009, registreret den 8. september 2009, anmodede Belgien om forlængelse af svarfristen. Kommissionen modtog Belgiens svar ved brev af 16. oktober 2009, registreret den 20. oktober 2009.

(11)

Der blev holdt to møder mellem de belgiske myndigheder og Kommissionens tjenestegrene den 2. oktober 2009 og den 30. oktober 2009.

(12)

Efter disse møder fremsendte Belgien supplerende oplysninger den 14. december 2009, registreret den 16. december 2009. Under henvisning til den undersøgelse, de belgiske konkurrencemyndigheder samtidig havde indledt vedrørende eventuel karteldannelse fra laboratoriernes side, anmodede Belgien om forlængelse af fristen den 21. januar 2010, den 29. september 2010 og den 17. januar 2011. Kommissionen indvilligede i at forlænge fristerne.

(13)

Kommissionen sendte en sidste anmodning om oplysninger den 22. februar 2011, som de belgiske myndigheder besvarede ved brev af 6. april 2011. Kommissionen indvilligede i en yderligere forlængelse af fristen, således at Belgien kunne besvare spørgsmålene, når resultatet af de belgiske konkurrencemyndigheders undersøgelse forelå.

(14)

De belgiske myndigheder svarede ved brev af 19. maj 2011, registreret den 25. maj 2011.

(15)

I januar 2004 modtog Kommissionen en klage vedrørende et udkast til kongelig anordning om indførelse af en skattelignende afgift til at finansiere BSE-screeningerne.

(16)

Under henvisning til denne klage anmodede Kommissionens tjenestegrene de belgiske myndigheder om en redegørelse. Som svar på denne anmodning om oplysninger anførte de belgiske myndigheder, at BSE-test har været obligatoriske siden 1. januar 2001 for kreaturer på over 30 måneder og for nødslagtede kreaturer på over 24 måneder (5). De anmeldte også et udkast til kongelig anordning vedrørende TSE-screening af dyr (i det følgende benævnt kongelig TSE-anordning). Dette udkast til kongelig anordning er registreret under nummer N 54/04. De belgiske myndigheder anførte, at det nye udkast til kongelig anordning var en ændring af det udkast til kongelig anordning, som Belgien havde anmeldt i 2001, og som Kommissionen havde godkendt ved beslutning N 21/02 af 13. februar 2002 (6), og af et andet udkast, som var blevet drøftet uformelt med Kommissionen i 2003. Ingen af disse to anordninger var imidlertid blevet gennemført, og anordningen anmeldt i 2004 var en omarbejdelse heraf.

(17)

Det fremgår af de af Belgien fremsendte oplysninger, at statskassen siden 1. januar 2001 (7) har dækket udgifterne til BSE-test (dvs. udgifterne til prøveudtagning og analyse). Siden den 1. januar 2002 har BIRB (det belgiske interventions- og restitutionskontor) forfinansieret udgifterne til disse test, indtil der forelå en politisk beslutning om, hvilken finansieringsordning der skulle benyttes.

(18)

Efter en række bemærkninger fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende det anmeldte udkast til kongelig anordning (N 54/04) fremsendte de belgiske myndigheder i maj 2004 et nyt udkast til kongelig anordning, der skulle imødekomme Kommissionens bemærkninger og indeholdt bestemmelser om en gebyrordning på 10,70 EUR pr. kreatur, som blev frembudt til slagtning fra og med 1. januar 2003 og skulle underkastes en hurtig BSE-test. De belgiske myndigheder nævnte, at test udført og forfinansieret i 2002 helt og holdent var finansieret af indirekte statsstøtte, dvs. skattelignende afgifter. Desuden anførte de belgiske myndigheder, at der var blevet finansieret et maksimumsbeløb på 40 EUR pr. test fra den 1. januar 2003 gennem skattelignende afgifter. De belgiske myndigheder fremsendte detaljerede tabeller over udgifterne til BSE-test fra og med 2003 og et overslag over finansieringen af disse test gennem skattelignende afgifter og gebyrer. De belgiske myndigheder anførte, at finansieringsordningen forventedes gennemført pr. 1. juli 2004 for gebyrernes vedkommende og pr. 1. januar 2005 for de skattelignende afgifters vedkommende.

(19)

Da det fremgik af det anmeldte udkast til kongelig anordning, at støtten allerede var blevet bevilget og afgifterne opkrævet siden den 1. januar 2002, blev foranstaltningen registreret som ikkeanmeldt den 19. juli 2004 under nummer NN 45/04. Den under nummer N 54/04 registrerede anmeldelse blev derimod trukket tilbage af Belgien.

(20)

Det følger af de af Belgien fremsendte oplysninger i 2004, at det generelt var hensigten at forfinansiere testene, som skulle tilbagebetales senere, og anvende en del af afgiftsbeløbet til tilbagebetaling af udgifterne til de forfinansierede test.

(21)

I et brev af 16. september 2004 redegjorde de belgiske myndigheder for et nyt udkast til kongelig anordning, hvor det var tanken at fastholde et gebyr på 10,70 EUR pr. testet kreatur fremover. Hele beløbet omhandlet i det nye udkast til kongelig anordning ville blive anvendt til at finansiere BSE-test af kreaturer, som blev slagtet fra og med anordningens ikrafttræden. Tilbagebetalingen af beløb på mere end de 40 EUR, som var tilladt ifølge EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i forbindelse med TSE-test, døde dyr og slagteriaffald (8) (i det følgende benævnt TSE-rammebestemmelserne) af 24. december 2002, og som blev forfinansieret efter 1. januar 2003, skulle behandles i et andet udkast, som ville blive forelagt Kommissionen, med henblik på tilbagebetaling af disse forfinansieringer. Denne kongelige anordning blev vedtaget den 15. oktober 2004 (9) og trådte i kraft den 1. december 2004.

(22)

Ifølge de belgiske myndigheders oplysninger beløber de samlede forfinansierede udgifter ud over maksimumsbeløbet på 40 EUR sig til 15 237 646 EUR for perioden fra den 1. januar 2003 (10) til den 30. juni 2004. Ifølge de belgiske myndigheder blev maksimumsbeløbet på 40 EUR overholdt fra og med 30. juni 2004. (11).

(23)

I samme brev af 16. september 2004 fremsendte de belgiske myndigheder to sæt kortfattede oplysninger i henhold til artikel 19 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1/2004 af 23. december 2003 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (12).

(24)

Disse to foranstaltninger er registreret som fritaget for anmeldelse under nummer XA 53/04 og XA 54/04. Som anført i punkt 19 i beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure dækker den under nummer XA 53/04 fritagne foranstaltning forfinansiering af BSE-test (13) med en maksimal støtteintensitet på 40 EUR pr. test og blev gennemført den 1. januar 2003. Retsgrundlaget for denne foranstaltning er loven af 27. december 2002 om det almindelige udgiftsbudget for 2003. I den under nummer XA 54/04 fritagne foranstaltning, som blev gennemført den 15. oktober 2004, fastsættes en maksimal støtteintensitet på 33,38 EUR pr. test. Denne støtteforanstaltning gælder for ubestemt tid. Det juridiske grundlag er loven af 27. december 2003 om det almindelige udgiftsbudget for 2004.

(25)

I samme brev af 16. september 2004 påpegede de belgiske myndigheder som svar på spørgsmålene fra Kommissionens tjenestegrene, at de laboratorier, der blev udvalgt til at udføre disse test, skulle opfylde nogle meget præcise betingelser for at udføre de pågældende analyser.

(26)

Kort efter brevene af 14. maj 2004 og 16. september 2004 anmeldte de belgiske myndigheder to udkast til kongelig anordning om finansiering af Agence fédérale pour la sécurité de la chaîne alimentaire (forbundskontoret for fødevareforsyningskædens sikkerhed, i det følgende benævnt AFSCA). Formålet med disse foranstaltninger var at indføre en afgift og et gebyr til dækning af AFSCA's virksomhed. De er omfattet af beslutning K(2005) 4203 af 9. november 2005 om statsstøtte N 9/05 og N 10/05 (i det følgende benævnt beslutning N 9/05 og N 10/05) anført i beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. Disse foranstaltninger blev vedtaget ved kongelig anordning af 10. november 2005 om fastlæggelse af afgifterne omhandlet i artikel 4 i loven af 9. december 2004 om finansiering af AFSCA (14) samt ved kongelig anordning af 10. november 2005 om gebyrerne omhandlet i artikel 5 i loven af 9. december 2004 vedrørende finansiering af AFSCA (15). Disse to kongelige anordninger trådte i kraft den 1. januar 2006. I den kongelige anordning om afgifter ophæves den kongelige anordning af 15. oktober 2004 omhandlet i betragtning 21.

(27)

Helt konkret går den kongelige anordning om gebyrer ud på, at slagteriet forpligtes til at betale et gebyr på 10,70 EUR pr. testet kreatur eller hovdyr. Den kongelige anordning om afgifter indeholder bestemmelser om finansiering af en del af BSE-testene og opkrævning i forskellige sektorer. Den samlede udgift til BSE-testen beløber sig til 44,08 EUR, heraf 12 EUR til prøveudtagning (som finansieres med op til 10,70 EUR af slagteriet i medfør af den kongelige anordning om gebyrer og for 1,30 EURs vedkommende af afgiften) og 32,08 EUR, der finansieres af afgiften og betales direkte af AFSCA til laboratorierne. I beslutning N 9/05 og N 10/05 konkluderede Kommissionen, at finansieringen af AFSCA via gebyrerne ikke var statsstøtte, at finansieringen af den globale stikprøvekontrol via de faste afgiftsbeløb ikke var statsstøtte, at finansieringen af en del af udgifterne til BSE-test over afgifterne var statsstøtte forenelig med reglerne, og at finansieringen af udgifterne til andre test/kontroller i forbindelse med produktion/markedsføring var statsstøtte i overensstemmelse med reglerne.

(28)

I december 2006 sendte Kommissionen nye spørgsmål til Belgien vedrørende sag NN 45/04. Spørgsmålene drejede sig bl.a. om tilbagebetaling af udbetalte beløb under forfinansieringen siden den 1. januar 2003.

(29)

I deres svar af 22. februar 2007 fremførte de belgiske myndigheder, at de ville foretage en samlet tilbagebetaling af alle udgifter til BSE-analyser over en periode på 15 år. I praksis blev der oprettet en solidarisk tilbagebetalingsordning gennem AFSCA's nye finansieringsordning. Alle operatører har siden den 1. januar 2006 betalt bidrag til AFSCA, og en del af denne afgift går til tilbagebetaling af de tidligere års udgifter til forfinansiering af BSE-test. Alle aktive operatører, som har haft kvæg i den pågældende periode, betaler ligeledes til denne ordning.

(30)

Ifølge klagerne vedrørende udkastet til TSE-anordning opkræves afgiften for alle dyr, som slagtes på belgiske slagterier, og pålægges også importerede produkter. En klager har fremført, at en betydelig procentdel af de dyr, som slagtes på de belgiske slagterier, stammer fra andre medlemsstater. Klagerne finder, at afgiften udgør en diskrimination af importerede dyr, eftersom indtægterne anvendes til at tilbagebetale udgifterne til BSE-test af belgiske kreaturer.

(31)

Først skal det gøres klart, at den formelle undersøgelsesprocedure drejer sig om støtten til finansiering af TSE-screening af dyr i Belgien siden den 1. januar 2001 samt mekanismerne til finansiering af denne støtte bortset fra den støtte, som blev godkendt ved Kommissionens beslutning, fordi den var forenelig med det indre marked. Konkret betyder det, at støtten godkendt ved beslutning N 9/05 og N 10/05 (som vedrører afgifter og gebyrer til finansiering af AFSCA) ikke vil blive vurderet med hensyn til foreneligheden med reglerne om statsstøtte, som var gældende på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. Nærværende beslutning vedrører følgelig udelukkende støtten til finansiering af BSE-test i perioden 2001-2006 samt den dertil anvendte finansieringsordning, eftersom støtten til BSE-test i denne periode blev forfinansieret, og denne forfinansiering bliver tilbagebetalt over flere år.

(32)

For tydeliggørelsens skyld er det nødvendigt at understrege den terminologiske sondring mellem gebyr og afgift: På den ene side er der vederlag eller gebyrer, som dækker udgifterne til en ydet tjeneste. I den foreliggende sag beløber de sig til 10,70 EUR, som er blevet opkrævet siden den 1. december 2004 på grundlag af den kongelige TSE-anordning og efterfølgende på grundlag af den kongelige anordning om gebyrer til finansiering af AFSCA. På den anden side er der bidrag eller afgifter, som pålægges på grundlag af den kongelige anordning af 10. november 2005, opkræves af AFSCA, betales af driftsenheder på det belgiske territorium og er fordelt på syv sektorer (se betragtning 29 i beslutning N 9/05 og N 10/05).

(33)

Kommissionen bemærkede i sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, at støtteforanstaltninger til finansiering af BSE-test i Belgien finansieres og blev finansieret af tilskud og en skattelignende afgiftsordning, som består af både gebyrer og afgifter. En del af indtægterne fra disse gebyrer og afgifter skulle være anvendt til at tilbagebetale forfinansieringen af testene.

(34)

Kommissionen havde påpeget flere problemer og fremført, at der manglede oplysninger til en endelig vurdering af de pågældende foranstaltninger. For det første var det spørgsmålet, om modtagerne af disse tjenester havde en fordel. Det stod nemlig ikke klart, om gebyrerne for BSE-testene dækkede den del af testudgifterne, som ikke var dækket af statsstøtte forenelig med reglerne. Den nøjagtige udgift til disse test var ikke kendt, og det samme gjaldt den supplerende finansieringskilde, hvis gebyrerne ikke var tilstrækkelige til at dække de samlede udgifter til BSE-testene. Det var heller ikke godtgjort, om vilkårene for de af AFSCA ydede tjenester svarede til markedsprisen, bl.a. fordi de belgiske myndigheder ikke klart havde angivet, at laboratorierne var valgt efter en åben og gennemsigtig procedure.

(35)

For det andet var opkrævningsmekanismen ikke overskuelig, bl.a. var modtagere og bidragydere ikke klart defineret, og der var uklarheder omkring mekanismen for tilbagebetaling af forfinansieringen af udgifterne til BSE-test. Der var yderligere tvivl om, hvilke betingelser de skattelignende afgifter skulle opfylde for at blive betragtet som værende i overensstemmelse med statsstøttereglerne, bl.a. hvad angår importvarers fritagelse for de skattelignede afgifter, med hensyn til om eksportvarer var omfattet af støtteforanstaltningen finansieret af afgifterne, og om afgifterne påvirkede slutprodukternes pris, eftersom denne afhang af svingningerne i udbud og efterspørgsel på det frie marked.

(36)

Kommissionen modtog Belgiens bemærkninger til de tvivlsspørgsmål, som Kommissionen rejste i sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, den 27. februar 2009. De kan sammenfattes således:

(37)

Belgien har lige fra starten anfægtet, at Kommissionen betegner finansieringen af BSE-test som statsstøtte, fordi disse test er obligatoriske. For Belgien fastholder, at pligten til at udføre BSE-test er et krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (16) af hensyn til folkesundheden. Til støtte for sit synspunkt nævner Belgien to domme (17), hvor EF-Domstolen fandt, at udgifter til kontrolforanstaltninger til beskyttelse af folkesundheden ikke kan betragtes som kompensation for en tjeneste, og at det er op til myndigheden selv at afholde disse omkostninger. Belgien erkender, at de pågældende domme vedrører fri bevægelighed for varer og ikke statsstøtte, men mener, at tankegangen kan overføres til et område som statsstøtte.

(38)

Desuden påpeger Belgien, at da forordning (EF) nr. 999/2001 ikke kræver, at udgifterne til kontrol afholdes af virksomhederne, kan en medlemsstat selv fastsætte sin normalordning for finansiering af BSE-test. Selektivitetskriteriet for statsstøtte må følgelig efter Belgiens mening vurderes i forhold til denne normalordning (18). Der kan kun være tale om statsstøtte, såfremt visse sektorer eller virksomheder får særbehandling i forhold til den af Belgien valgte normalordning. Belgien fremfører, at Kommissionen tilsyneladende mener, at normen bør være, at udgifterne afholdes af landmændene, hvilket der imidlertid ikke står noget om i de gældende tekster. Hvis forskellige ordninger for finansiering af BSE-test kan føre til konkurrenceforvridninger, finder Belgien, det bør løses ved harmonisering af lovgivningerne (19), men på ingen måde udgør en statsstøtteproblematik. Belgien nævner ligeledes GEMO-dommen (20), men mener ikke, det ændrer Belgiens synspunkt i den foreliggende sag. I sit brev af 16. oktober 2009 afviser Belgien igen Kommissionens betegnelse af ordningen som statsstøtte i beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. Men Belgien er samarbejdsvilligt gået ind på Kommissionens logik for at få afklaret punkterne i beslutningen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure.

(39)

Belgien mener ikke, at gebyret på 10,70 EUR pr. testet kreatur kan betragtes som statsstøtte.

(40)

Ifølge Belgien kan der kun være tale om statsstøtte, såfremt en eller flere virksomheder opnår en fordel. I forbindelse med gebyr kan der følgelig kun være tale om statsstøtte, såfremt den opnåede fordel er større end det betalte beløb. Hvis en del af BSE-testene finansieres af myndighederne, svarer den endelige fordel for landmanden til udgiften til testen efter fradrag af det betalte gebyr.

(41)

Belgien går videre i denne tankegang og fremfører, at i tilfælde af tilbagesøgning vil det betyde, at landmanden afkræves en højere samlet betaling. For hvis den samlede udgift til testen skal betales tilbage, vil det i sidste ende indebære, at denne udgift lægges oven i det gebyrbeløb, der allerede er betalt.

(42)

Belgien understreger, at ifølge EF-Domstolens retspraksis er der kun tale om statsstøtte, hvis indtægterne fra gebyrerne anvendes til fordel for en specifik gruppe og ikke i tilsvarende omfang kommer alle, som har betalt gebyr, til gode (21). I den foreliggende sag pålægges gebyret på 10,70 EUR pr. testet kreatur de økonomiske aktører, som beskæftiger sig med produktion af oksekød. De 10,70 EUR, som anvendes til testen, udgør ingen økonomisk fordel for dem og kan følgelig ikke betragtes som statsstøtte i henhold til TEUF's artikel 107.

(43)

Ifølge Belgien har Kommissionen anvendt en tilsvarende tankegang i sin beslutning N 9/05 og N 10/05. Belgien anfører, at i denne beslutning blev gebyret på 10,70 EUR ikke betegnet som statsstøtte (se betragtning 98 i beslutningen). Der er anvendt en tilsvarende tankegang i beslutning N 21/02, hvor en del af udgifterne til BSE-test finansieret delvis af gebyrer fra sektoren ikke blev betragtet som statsstøtte.

(44)

I de belgiske myndigheders brev af 16. oktober 2009 anføres, at gebyret var pålagt landmanden og dækkede en del af de økonomiske udgifter til BSE-test. Som svar på Kommissionens spørgsmål om, hvorvidt gebyrbeløbet svarede til den faktiske økonomiske udgift til de af laboratorierne leverede ydelser, anførte Belgien, at gebyret kun dækkede en del af udgifterne til BSE-testene som nævnt i beslutning N 9/05 og N 10/05. Kommissionens begrundelse i betragtning 61-66 i samme beslutning, som gik ud på, at udgifterne til de leverede ydelser svarede til gebyrbeløbet, drejede sig om andre ydelser end BSE-test. Belgien gentager, at hvad angår BSE-test, var det i beslutning N 9/05 og N 10/05 fastslået, at ydelsen i form af BSE-test faktisk var statsstøtte, men at gebyret (dvs. 10,70 EUR) ikke var støtte og skulle fratrækkes udgiften til testene.

(45)

Belgien henviser til punkt 132 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug 2007-2013 (22) (i det følgende benævnt rammebestemmelserne for landbrug 2007-2013), hvor det anføres, at 40 EUR pr. test på indeværende tidspunkt er den laveste pris i Fællesskabet. Siden 2005 har de af AFSCA tilbudte priser ligget under 40 EUR. Det viser efter de belgiske myndigheders opfattelse, at priserne i Belgien er i overensstemmelse med markedspriserne. I sin beslutning N 9/05 og N 10/05 erkendte Kommissionen, at laboratorierne var udvalgt gennem åbne, gennemsigtige og ikkediskriminerende procedurer, og at tjenesteyderne (dvs. laboratorierne) ikke kan anses for at modtage statsstøtte. Situationen har ikke ændret sig siden. Desuden er de belgiske konkurrencemyndigheder i øjeblikket ved at undersøge, om laboratorierne har dannet priskarteller i forbindelse med BSE-test. Ifølge de belgiske myndigheder viser det klart, at de på ingen måde ønsker at betale laboratorierne en overpris. I deres brev af 16. oktober 2009 oplyste de belgiske myndigheder, at undersøgelsen af laboratoriernes eventuelle deltagelse i et priskartel ville fortsætte, og at denne undersøgelse i princippet ville blive afsluttet i løbet af første kvartal af 2010.

(46)

De belgiske myndigheder fremfører, at afgifterne og gebyrerne aldrig har været pålagt import eller eksport. Det er kun virksomheder etableret i Belgien, som skal betale afgift, og gebyret på 10,70 EUR opkræves kun for kvæg slagtet i Belgien på over 30 måneder.

(47)

Belgien fremhæver, at Kommissionen allerede gennemgik disse foranstaltninger i forbindelse med beslutning N 9/05 og N 10/05 og konkluderede, at afgifterne ikke var diskriminerende over for importerede eller eksporterede varer og ikke var i strid med traktatens bestemmelser.

(48)

De belgiske myndigheder anfører, at slagterierne vælter gebyrudgiften over på deres kunder, som enhver anden virksomhed vælter sine omkostninger over på sine kunder. De normale markedsmekanismer sørger altså for denne overvæltning. Desuden er det almindelig praksis at angive gebyrudgiften særskilt i fakturaerne til producenterne. I denne henseende henviser Belgien til betragtning 93 og 95 i beslutning N 9/05 og N 10/05, hvor kriterierne i TSE-rammebestemmelsernes punkt 25 betragtes som opfyldt.

(49)

Belgien påpeger, at alle landmænd i Belgien er SMV'er på grundlag af følgende betingelser: De beskæftiger under 250 personer, deres årlige omsætning andrager højst 40 mio. EUR, eller deres samlede årlige balance er højst på 27 mio. EUR, og under 25 % af virksomheden ejes af en anden virksomhed eller andre virksomheder, som ikke er SMV'er.

(50)

Perioden fra den 1. januar 2001 til den 1. januar 2003 giver ikke anledning til særlige bemærkninger fra Belgiens side, eftersom Kommissionen selv kom frem til en sandsynlig forenelighed i betragtning 80 i beslutningen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure. Belgien anfører imidlertid, at støtten ikke udgjorde mere end 100 % af de afholdte udgifter, og er villig til om nødvendigt at fremlægge yderligere oplysninger desangående.

(51)

Belgien pointerer imidlertid, at disse oplysninger kun fremlægges subsidiært, da Belgiens synspunkt lige fra begyndelsen er, at der ikke kan være tale om statsstøtte i det foreliggende tilfælde, eftersom det er op til Belgien at vælge, hvordan BSE-testene finansieres.

(52)

Hvad angår perioden fra den 1. januar 2003 til den 1. januar 2007, anfører Belgien, at der ikke er udbetalt støtte, som andrager mere end 100 % af testudgiften. Belgien henviser til beslutning N 9/05 og N 10/05, hvor dette spørgsmål allerede blev behandlet.

(53)

Hvad angår perioden efter den 1. januar 2007, har Belgien aldrig ydet støtte på mere end 40 EUR, eftersom udgiften til testen var på under 40 EUR.

(54)

Som bilag til sine bemærkninger fremsender Belgien en detaljeret kronologisk oversigt over de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med finansieringen af BSE-testene. Da disse oplysninger i stor udstrækning fremgår af den beskrivende del af denne beslutning, gentages den fuldstændige ordlyd ikke i dette afsnit. Visse oplysninger anføres dog også nedenfor.

(55)

Det kronologiske forløb af BSE-testenes finansiering er som følger:

(56)

Priserne for BSE-test er som følger:

(57)

I sit brev af 16. oktober 2009 besvarede Belgien med flere uddybende oplysninger Kommissionens spørgsmål af 24. juli 2009 i tilknytning til de af Belgien fremsatte bemærkninger. For det første gentog Belgien, at en medlemsstat ikke er forpligtet til at lade de økonomiske aktører betale udgiften til BSE-test. Når det drejer sig om udgifter til beskyttelse af folkesundheden, kan udgifterne til kontrolforanstaltninger, som kræves af de offentlige myndigheder, ikke betragtes som modydelse for en tjeneste og pålægges de økonomiske aktører. Men Belgien valgte i ønsket om at samarbejde at besvare Kommissionens spørgsmål ud fra den logik, der er givet udtryk for i beslutningen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure.

(58)

Hvad angår fællesskabsfinansieringen, bekræftede Belgien, at den var medtaget i de tidligere oplyste tal.

(59)

Dernæst anførte Belgien, at finansieringen i perioden fra den 30. juni 2004 til den 31. december 2005 var blevet varetaget af AFSCA baseret på de finansieringskilder, AFSCA rådede over, og som var overtaget fra de tidligere enheder, hvori AFSCA havde sin oprindelse. Der var ingen skattelignede afgifter i den periode.

(60)

Kommissionen havde stillet nogle spørgsmål om sammenhængen mellem beløbene på henholdsvis 15 237 646 og 67 156 527,65 EUR nævnt i Belgiens bemærkninger (se betragtning 55). Belgien svarede, at de 15 237 646 EUR var medtaget i de 67 156 527,65 EUR. Desuden anførte de belgiske myndigheder, at de ville regne efter og kontrollere det nævnte beløbs nøjagtighed.

(61)

Hvad angår gebyrerne, oplyste Belgien, at de blev betalt af landmændene og ikke kunne betragtes som statsstøtte. Belgien henviser i denne henseende til beslutning N 9/05 og N 10/05, hvoraf det fremgik, at kun 33,38 EUR af den samlede pris på 44,08 EUR udgjorde statsstøtte. De 10,70 EUR var ikke støtte og blev derfor fratrukket testens pris ved vurderingen af overensstemmelsen med den maksimale støtteintensitet på 40 EUR pr. test.

(62)

For alle eventualiteters skyld anførte Belgien, at den eneste forskel i forhold til den af Kommissionens godkendte ordning i beslutning N 9/05 og N 10/05 var pristalsreguleringen af gebyrets størrelse, som blev hævet fra 10,70 EUR til 11,07 EUR.

(63)

I sit brev af 1. december 2009 foretog Belgien nogle korrektioner af de tidligere oplysninger om antallet af udførte test. De nye tal skulle erstatte de tidligere oplyste i brevene før og efter beslutningen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure.

(64)

Disse ændringer skyldtes, at det medregnede antal prøveudtagninger var fejlagtigt. De første beregninger var nemlig baseret på et teoretisk antal på tre prøver i timen, hvorimod der faktisk var blevet udtaget 12 prøver i timen i praksis. Dette højere antal test i timen førte til en lavere pris for hver prøveudtagning, hvilket ligeledes havde indflydelse på den samlede udgift pr. test, fordi testudgiften til dels består af en timepris, som bliver lavere på grund af det højere antal prøveudtagninger i timen. Desuden blev antallet af slagtede dyr i 2003 og 2004 justeret ned i forhold til de tidligere oplyste tal. De i Belgiens brev af 1. december 2009 nævnte tal gælder for kvæg slagtet til konsum indberettet til Kommissionen for 2003 og 2004.

(65)

På grundlag af tabellen i betragtning 64 kommer Belgien frem til, at den samlede udgift til BSE-test er på under 40 EUR fra og med den 1. juli 2004.

(66)

De belgiske myndigheder har på denne baggrund ligeledes berigtiget tabellen fremsendt inden indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure og angivet i betragtning 25 i beslutningen herom. De senest oplyste tal er de faktiske tal og ikke skøn som tidligere. Det fremgår af disse oplysninger, at det samlede forfinansierede beløb udgør 6 619 810,74 EUR og ikke 15 237 789,90 EUR som anslået tidligere.

(67)

Belgien anfører ligeledes, at hvis de belgiske konkurrencemyndigheders undersøgelse skulle vise, at laboratoriernes pris for BSE-testene blev hævet på grund af en eventuel ulovlig kartelaftale mellem laboratorierne, vil Belgien sørge for, at den betalte overpris bliver tilbagesøgt, og om nødvendigt indlede retslige procedurer ved de kompetente domstole.

(68)

I deres brev af 6. april 2011 bekræftede de belgiske myndigheder, at gebyret på 10,70 EUR kun vedrørte betaling for BSE-testen afholdt af den, der fik udført testen på det pågældende tidspunkt, og ikke blev anvendt til tilbagebetaling af forfinansieringen af tidligere BSE-test.

(69)

I samme brev af 6. april 2011 oplyste de belgiske myndigheder, at det samlede beløb forfinansieret af BIRB udgjorde 67 156 527,65 EUR. AFSCA har tilbagebetalt en del af dette beløb på følgende måde:

(70)

Belgien har oplyst, at regeringen havde besluttet af suspendere tilbagebetalingen af forfinansieringen til BIRB, og at de tilbagesøgte beløb følgelig ville blive overført til AFSCA positive saldo. Denne saldo skal betragtes som tilbagebetaling af BSE-test.

(71)

Med hensyn til producentens betaling af udgifterne til BSE-test har Belgien atter bekræftet, at der ikke fandtes nogen specifik ordning, som forpligtede slagterierne til at fakturere producenten gebyret for BSE-testen, men at det skete spontant. Belgien har fremsendt nogle eksempler på fakturaer, hvoraf det klart fremgår, at gebyret figurerer som en særskilt post på fakturaerne. Det er slagteriets købsnota til producenten, hvor gebyret er fratrukket det samlede beløb, som slagteriet skal betale producenten for det leverede dyr. Belgien fremfører, at det beviser, at producenten er den endelige betaler af BSE-testen til AFSCA.

(72)

I deres sidste brev af 25. maj 2011 anførte de belgiske myndigheder, at støttebeløbene kunne være genstand for en kumulativ anvendelse af de minimis-støtten omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 af 6. oktober 2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren (25) og den forenelige støtte på 40 EUR for den periode, hvor forordningen var gældende.

(73)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra de interesserede tredjeparter i forbindelse med nærværende procedure.

(74)

I sine bemærkninger til beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure fandt Belgien som udgangspunkt, at udgiften til BSE-test blev finansieret af medlemsstaterne, fordi de var obligatoriske, og fordi ingen fællesskabsregler krævede, at kontroludgiften blev afholdt af virksomhederne. Rammebestemmelserne for landbrug 2007-2013 og Kommissionens praksis viser imidlertid tydeligt, at de forskellige prisniveauer for test kan føre til konkurrenceforvridninger, og at de fleste stater yder støtte til dækning af udgiften til disse test. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for støtteintensiteten og dermed begrænse konkurrenceforvridningerne forårsaget af denne støtte. Det står bl.a. klart i TSE-rammebestemmelserne, at statsstøtte indebærer risiko for konkurrenceforvridninger. I punkt 24 i TSE-rammebestemmelserne hedder det f.eks., at fra den 1. januar 2003 må den samlede direkte og indirekte offentlige støtte til obligatorisk BSE-testning af kvæg, der slagtes til konsum, inklusive EF-betalinger, højst andrage 40 EUR pr. test. Forpligtelsen til prøvning kan være baseret på national eller fællesskabslovgivning. Disse rammebestemmelser blev forelagt medlemsstaterne med en opfordring til at træffe de fornødne foranstaltninger og bringe deres ordninger i overensstemmelse med rammebestemmelserne. I rammebestemmelserne for landbrug 2007-2013 er betegnelsen statsstøtte anvendt i forbindelse med BSE-test i punkt 132, litra f), ff. Desuden bør det understreges, at de belgiske myndigheder ikke klagede over beslutning N 9/05 og N 10/05, hvor en del af finansieringen af BSE-test blev betegnet som støtte, hvilket implicit vil sige, at de belgiske myndigheder accepterede, at støtten til finansiering af BSE-test blev betegnet som statsstøtte.

(75)

Det kan deraf sluttes, at Belgiens anfægtelse af, at finansieringsstøtten til BSE-test betegnes som statsstøtte, fordi disse test er obligatoriske, ikke har noget grundlag i de tekster, som gælder og har været gældende i mange år.

(76)

Derfor gennemgår Kommissionen de pågældende foranstaltninger i forhold til artikel 107 i TEUF. I artikel 107, stk. 1, i TEUF hedder det, at bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(77)

En foranstaltning falder ind under anvendelsesområdet for TEUF's artikel 107, stk. 1, hvis følgende kumulative betingelser er opfyldt: 1) Foranstaltningen skal finansieres af staten eller ved hjælp af statsmidler og kunne tillægges staten. 2) Den skal selektivt gælde for visse virksomheder eller visse produktionssektorer. 3) Den skal indebære en økonomisk fordel for modtagervirksomhederne. 4) Den skal påvirke samhandelen i EU og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene.

(78)

I følgende betragtninger anvendes disse fire kriterier på de foranstaltninger, som sandsynligvis kan udgøre statsstøtte.

(79)

Som anført i betragtning 55 er der anvendt forskellige ordninger til at finansiere udgifterne til BSE-test. I undersøgelsen af, om der er anvendt statsmidler, skelnes i nærværende beslutning mellem de forskellige former for finansiering af BSE-testene.

(80)

I perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2001 blev udgiften til BSE-test helt og holdent finansieret af statskassen. Der kan ikke være tvivl om, at der her er tale om finansiering ved hjælp af statsmidler.

(81)

I den efterfølgende periode, dvs. fra den 1. januar 2002 til den 30. juni 2004, blev disse test forfinansieret af BIRB, indtil der forelå en strukturel løsning på finansieringen af testene. BIRD er en offentligt forbundsinstitution med juridisk personlighed affødt af omlægningen af det tidligere OBEA (det belgiske kontor for økonomi og landbrug) og landbrugsafdelingen af det tidligere OCCL (centralkontor for kontingenter og tilladelser). Det er et halvstatslig organ i kategori B under ministeriet for landbrug og små og mellemstore virksomheder. BIRB er et betalingsorgan, som er godkendt i forbindelse med den fælles landbrugspolitik og finansieres af EUGFL (26). Det kan bl.a. tildeles opgaver udsprunget af forbundsregeringens eller regionsregeringernes landbrugspolitik. Til afbalancering af administrationsbudgettet råder BIRB over en regeringsbevilling, som indgår i den tilsynsførende forbundsmyndigheds budget (Service public fédéral Économie, offentlig forbundstjeneste for økonomi), og en række egne indtægter (indtægter fra nogle få gebyrer og begrænsede investeringsaktiver). På baggrund af ovenstående udgør finansiering gennem BIRD støtte ved hjælp af statsmidler.

(82)

Fra den 1. juli 2004 til den 30. november 2004 blev testene forfinansieret af AFSCA. Efter den dagældende lovgivning (dvs. fortrinsvis loven af 4. februar 2000 om oprettelse af AFSCA (27)) blev AFSCA bl.a. finansieret af diverse indtægter såsom provenuet af afgifter, gebyrer og administrative bøder, lejlighedsvise indtægter, gaver og arv m.v. (28). AFSCA er en offentlig institution med juridisk personlighed i kategori A i henhold til lov af 16. marts 1954 om kontrol med visse organer af almen interesse (29). Det fremgår følgelig af disse betragtninger, at finansieringer ydet af AFSCA er statsmidler, og at deres anvendelse bestemmes af den offentlige myndighed, da AFSCA er underlagt sundhedsministerens overordnede myndighed.

(83)

I perioden mellem den 1. december 2004 (hvor den kongelige anordning af 15. oktober 2004 trådte i kraft) og den 31. december 2005 (hvor den kongelige anordning af 10. november 2005 trådte i kraft) blev BSE-testene finansieret af et gebyr på 10,70 EUR pr. testet kreatur med tillæg af en finansiering fra AFSCA's reserver og det forskud, som blev stillet til rådighed af statskassen og skulle betales tilbage.

(84)

Den delvise finansiering fra AFSCA's egne midler er anvendelse af statsmidler (se betragtning 82).

(85)

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt gebyrerne er statsmidler, kan det være tilfældet, hvis det viser sig, at gebyrerne ikke dækker alle de faktiske udgifter til de ydelser, som de skal godtgøre. For hvis udgiften til den ydede tjeneste ikke svarer til gebyret, er det overskydende beløb statsmidler, som det statslige organ, gebyret betales til, kan råde over. Derfor er det nødvendigt at godtgøre, om gebyrerne til AFSCA for BSE-test udgør betaling for tjenester, som AFSCA rent faktisk har ydet virksomhederne, og om de var baseret på markedspriserne (se betragtning 54 i beslutningen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure). Dette spørgsmål behandles senere ved gennemgangen af begrebet fordel.

(86)

Vedrørende perioden efter de kongelige anordninger af 10. november 2005 trådte i kraft, dvs. begyndende den 1. januar 2006, skal det undersøges, om de ved disse anordninger fastsatte gebyrer og afgifter udgør statsmidler. Dette spørgsmål er allerede gennemgået i forbindelse med beslutning N 9/05 og N 10/05. I betragtning 44 anførtes, at afgifterne generelt udgjorde statsmidler, og at gebyrerne kunne være statsmidler, hvis det viste sig, at disse gebyrer ikke dækkede alle de faktiske udgifter til de ydelser, de skulle godtgøre. BSE-testene blev finansieret dels af gebyrer, dels af afgifter. I beslutning N 9/05 og N 10/05 blev det fastslået, at finansieringen af en del af udgifterne til BSE-test gennem gebyrerne ikke var statsstøtte, og at finansieringen gennem afgifterne var forenelig statsstøtte. Som anført i beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, betragtning 34, vedrører nærværende beslutning ikke støtte, som allerede er godkendt ved Kommissionens beslutning, og dette emne vil derfor ikke blive behandlet igen her.

(87)

Men i lyset af de af Belgien fremlagte oplysninger efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure har det vist sig, at en del af afgiftsprovenuet i 2005 og 2006 er blevet anvendt til at tilbagebetale forfinansieringen af BSE-test, som oversteg de 40 EUR i perioden fra den 1. januar 2003 til den 1. december 2004. Det var imidlertid ikke nævnt i beslutning N 9/05 og N 10/05. En del af afgifterne tjente således til at finansiere BSE-test udført mellem den 1. januar 2003 og den 1. december 2004 med det formål at inddrive de forfinansierede udgifter til obligatoriske BSE-test ud over maksimumsbeløbet på 40 EUR hos landmændene på en kollektiv basis.

(88)

Anvendelsen af en del af indtægterne fra disse afgifter til at tilbagebetale forfinansieringen af testene ændrer på ingen måde deres betegnelse som statsmidler som angivet i beslutning N 9/05 og N 10/05.

(89)

I undersøgelsen af om der er tale om en fordel, må der skelnes mellem foranstaltninger finansieret af statsmidler, herunder afgifter, og foranstaltninger finansieret af gebyrer.

(90)

Med hensyn til foranstaltninger finansieret af statsmidler, herunder afgifter, har Kommissionen altid været af den formening (30), at hvis staten finansierer udgifterne til de obligatoriske kontroller vedrørende produktion eller markedsføring af varer, må det betragtes som en selektiv fordel for virksomhederne (31). For staten har lettet de byrder, som normalt indgår i virksomhedernes budget. Det kan deraf udledes, at landmænd, slagterier og andre virksomheder, som forarbejder, håndterer, sælger eller markedsfører produkter fra kvæg underkastet obligatorisk BSE-test i henhold til gældende lovgivning i den omhandlede periode udøver en økonomisk aktivitet og har modtaget statsstøtte gennem statens finansiering af BSE-test siden den 1. januar 2001.

(91)

De af Belgien fremførte argumenter (jf. betragtning 37 ff.) om, at finansieringen af BSE-testene er påkrævet af hensyn til folkesundheden, og at det er op til medlemsstaterne at fastsætte deres normalordning for finansiering af BSE-test, kan ikke godkendes af de i betragtning 74 nævnte grunde. Specifikt i forbindelse med vurderingen af selektiviteten har Belgien fremført, at der kun kan være tale om selektivitet, såfremt visse sektorer eller virksomheder får særbehandling i forhold til normalordningen. Hvis der findes forskelle medlemsstaterne imellem vedrørende finansieringen af BSE-test, og det kan føre til konkurrenceforvridninger, er det efter Belgiens opfattelse ikke et spørgsmål om statsstøtte, men om harmonisering af lovgivningerne.

(92)

Dette argument kan dog ikke godtages. Som anført i beslutning N 9/05 og N 10/05 er selektivitetskriteriet opfyldt, når fordelen er forbeholdt nogle få virksomheder eller en aktivitetssektor. I den foreliggende sag kommer statsfinansieringen af BSE-test på nationalt plan kun en bestemt sektor til gode, nemlig sektoren for opdræt af dyr, som skal BSE-testes. På fællesskabsplan giver finansieringen af BSE-test gennem statsstøtte eller statsmidler de belgiske virksomheder en fordel i forhold til deres udenlandske konkurrenter, som ikke får dækket finansieringen af de obligatoriske BSE-test af staten eller gennem statsmidler. I indledningen til TSE-rammebestemmelserne (punkt 8 og 9) anføres klart, at den løbende harmonisering, som kræver omkostningerne afholdt af sektoren, er langsom, og at Kommissionen derfor har besluttet af præcisere og på visse punkter ændre sin politik for statsstøtte, for så vidt angår omkostninger ved BSE-test. I punkt 24 i TSE-rammebestemmelserne står, at forpligtelsen til testning kan være baseret på fællesskabslovgivning eller national lovgivning. Det viser klart, at der ikke er nogen fællesskabsharmonisering af forpligtelsen til testning, hvilket betyder, at der derfor også kan forekomme selektiv støtte, som begunstiger virksomhederne i en bestemt medlemsstat. Følgelig giver foranstaltninger finansieret ved hjælp af statsmidler — herunder afgifter — landmænd, slagterier og andre virksomheder, som forarbejder, håndterer, sælger eller markedsfører produkter fra kvæg underkastet obligatorisk BSE-test i henhold til gældende lovgivning, en selektiv fordel, da de letter omkostningerne for modtagerne af disse ydelser. Disse fordele opnås ikke gennem direkte betalinger, men ved overtagelse af udgifterne til BSE-test af de offentlige myndigheder, som betaler testudgiften direkte til de laboratorier, der udfører dem efter anmodning fra slagterierne og fakturerer AFSCA udgifterne.

(93)

Med hensyn til støtteforanstaltninger finansieret af gebyrer bør det undersøges, om der opnås en fordel gennem disse gebyrer. Som anført i beslutningen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure, betragtning 61 og 62, er der kun tale om en fordel, hvis disse gebyrer er lavere end de reelle omkostninger ved de tjenester, AFSCA rent faktisk yder de økonomiske operatører. Det bør ligeledes efterprøves, om gebyrerne udgør betaling for de tjenester, AFSCA rent faktisk yder virksomhederne. Helt konkret er spørgsmålet, om der er indrømmet slagterierne og producenterne, som betalte et gebyr på 10,70 EUR pr. testet kreatur i perioden fra den 1. december 2004 til den 31. december 2005, en fordel, og om de rent faktisk har haft fordel de af AFSCA leverede ydelser.

(94)

De belgiske myndigheder anførte i deres svar på beslutningen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure, at gebyret på 10,70 EUR pr. testet kreatur var AFSCA's eneste finansieringskilde til afholdelse af udgifterne til BSE-test, bortset fra AFSCA's reserver og de forskud fra statskassen, som skulle betales tilbage. Gebyret betales af slagterierne. De belgiske myndigheder har nævnt, at slagterierne ikke var pålagt nogen lovmæssig forpligtelse til at fakturere deres kunder gebyret, men at det er slagteriernes praksis at fakturere producenterne gebyrudgiften separat. Det har Belgien bevist ved at fremlægge eksempler på fakturaer, hvoraf det klart fremgår, at slagterierne fakturerer producenterne gebyrbeløbet separat. Belgien finder, at der ikke er grund til at fastsætte formelle regler for, hvordan slagterierne overfører det af dem betalte gebyr til producenterne eller andre potentielle modtagere af deres ydelser, eftersom denne udgift faktureres producenterne på lige fod med andre omkostninger i forbindelse med slagtningen, som faktureres producenterne.

(95)

Det kan derfor udledes af ovenstående, at det rejste tvivlsspørgsmål ved indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure i betragtning 44, som gik ud på, at gebyret for slagterierne var langt højere end for andre modtagere af ydelsen, er afklaret i de af Belgien fremsendte oplysninger vedrørende fakturering af producenterne for dette gebyr.

(96)

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt prisen for BSE-testene svarer til markedsprisen, har Belgien for det første meddelt Kommissionen, at de af AFSCA tilbudte priser siden juli 2005 har ligget under 40 EUR, mens det i rammebestemmelserne for landbrug 2007-2013 anføres, at 40 EUR var den laveste pris i Fællesskabet på daværende tidspunkt. Det viser, at priserne er på linje med priserne andre steder i Europa i den pågældende periode. For det andet har Belgien i svaret på beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure anført, at situationen var den samme som i beslutning N 9/05 og N 10/05, hvor det blev fastslået, at tjenesteyderne var udpeget efter åbne og ikkediskriminerende procedurer (se betragtning 82 i beslutning N 9/05 og N 10/05). For det tredje tager Kommissionen til efterretning, at Belgien har forpligtet sig til at træffe de fornødne juridiske foranstaltninger til at tilbagesøge det, der er betalt for meget for testene, hvis de belgiske konkurrencemyndigheders undersøgelser påviser en ulovlig kartelaftale mellem laboratorierne, som har bevirket en forhøjelse af testpriserne. På grundlag af disse betragtninger konkluderer Kommissionen, at gebyrerne ikke kan betragtes som statsmidler, for så vidt disse gebyrer for BSE-test til AFSCA udgør betaling for tjenester, som AFSCA rent faktisk har ydet virksomhederne, og som var baseret på markedspriserne.

(97)

Det kan konkluderes, at i overensstemmelse med beslutning N 9/05 og N 10/05 har gebyret ikke givet slagterierne eller producenterne en fordel, fordi det dækker betaling for en tjeneste, som er ydet den, der betaler gebyret, og fordi testprisen er baseret på markedsprisen. Med denne konklusion kan det også fastslås, at der ikke er anvendt statsmidler til finansieringen, eftersom testprisen svarer til markedsprisen.

(98)

Med hensyn til de øvrige betingelser for gennemførelse af TEUF's artikel 107, stk. 1, kan foranstaltningen påvirke Belgiens stilling i sektoren (32). Da de belgiske virksomheder arbejder på et internationalt marked med stærk konkurrence, fordrejer eller truer foranstaltningen med at fordreje konkurrencevilkårene (33) og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(99)

I lyset af ovenstående finder Kommissionen, at finansieringen af BSE-testene gennem afgifter og andre statsmidler som anført ovenfor er en fordel, der finansieres med statslige midler. Denne fordel fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder og visse produktioner, i det omfang den kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Fordelen bevilges landmænd, slagterier og andre virksomheder, som forarbejder, håndterer, sælger eller markedsfører produkter fra kvæg underkastet obligatorisk BSE-test i henhold til gældende lovgivning. Derfor konkluderer Kommissionen, at disse foranstaltninger henhører under anvendelsesområdet for TEUF's artikel 107, stk. 1. Derimod er den del af BSE-testene, som finansieres af gebyrer, ikke statsstøtte, eftersom gebyret betales af dem, der modtager ydelserne til markedsprisen.

(100)

De belgiske myndigheder har ikke siden den 1. januar 2001 givet Kommissionen meddelelse i henhold til TEUF's artikel 108, stk. 3, om støtteforanstaltninger til finansiering af BSE-test. Støtte omfattet af forordning (EF) nr. 1/2004 er fritaget for anmeldelsespligt, såfremt den opfylder betingelserne i nævnte forordning. Støtteforanstaltninger er følgelig ulovlige, hvis de ikke opfylder nævnte betingelser.

(101)

Hvad angår statsstøtte, der delvis finansieres ved hjælp af en skattelignende afgift som den omhandlede afgift, skal de foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af støtten, og finansieringen af selve støtten efterprøves af Kommissionen. For hvis statsstøttens finansiering eventuelt er uforenelig med det indre marked, er selve støtten også uforenelig selv i tilfælde, hvor støtten bevilges under overholdelse af de gældende konkurrenceregler.

(102)

Ifølge fast retspraksis er afgifter ikke omfattet af anvendelsesområdet for TEUF's bestemmelser om statsstøtte, medmindre de udgør midlet til finansiering af en støtteforanstaltning og er en integrerende del af denne støtte (34). For at kunne betragte en afgift eller en del af en afgift som en integrerende del af en støtteforanstaltning, skal afgiften være øremærket til det bestemte støtteformål i kraft af relevant national lovgivning i den forstand, at afgiftsprovenuet nødvendigvis skal anvendes til finansiering af støtteforanstaltningen (35). Hvis en sådan øremærkning findes, har afgiftsprovenuet direkte indflydelse på støttens størrelse (36) og følgelig på vurderingen af støttens forenelighed med det indre marked. (37)

(103)

Det bør altså undersøges, om afgiften, som har været pålagt siden den 1. juli 2004, opfylder kriterierne i betragtning 102. Der skal desuden skelnes mellem de retsakter, som var gældende i de forskellige perioder. Den finansierede støtte var fritaget, men denne fritagelse gælder ikke støttens finansieringsordning, og følgelig skal finansieringsordningens lovlighed i hele den pågældende periode undersøges.

(104)

I denne periode blev støtten forfinansieret af AFSCA og af gebyrer i medfør af kongelig anordning af 15. oktober 2004 (sidstnævnte er ikke omfattet af dette afsnit, eftersom der ikke er tale om støtte — se betragtning 97. Det skal afklares, om finansieringsordningen er en integrerende del af støtteforanstaltningen. Det fremgår ikke af den gældende lovgivning, at AFSCA's finansieringsmåde er øremærket til finansiering af BSE-testene, eller at afgiftsprovenuet nødvendigvis skal anvendes til finansiering af støtteforanstaltningen. For i loven af 4. februar 2000 om oprettelse af AFSCA foreskrives forskellige kilder til finansiering af AFSCA (jf. betragtning 82). Desuden kan det ikke uddrages, om afgiftsprovenuet har direkte indflydelse på støttens størrelse, eftersom testene finansieres af gebyrerne og derudover af AFSCA. Den af AFSCA betalte støtte varierer følgelig efter testprisen og ikke på grundlag af de afgifter, der betales til AFSCA. Konklusionen er, at afgiftsprovenuet ikke er øremærket til tilbagebetaling af forfinansieringen.

(105)

Fra denne dato reguleres afgiftsspørgsmålet af den kongelige anordning om afgifter til finansiering af AFSC. I beslutning N 9/05 og N 10/05 blev finansieringsordningen via afgifter gennemgået, og konklusionen var, at finansieringsmåden for en del af udgifterne til BSE-test ikke var diskriminerende over for importerede eller eksporterede varer og ikke var i strid med traktatens bestemmelser (38). Som anført i betragtning 31 vedrører nærværende beslutning ikke de tidligere godkendte foranstaltninger. Men eftersom Belgien har oplyst, at en del af afgifterne efter den 1. januar 2006 blev anvendt til at tilbagebetale forfinansieringen af BSE-testene, er Kommissionen berettiget til at undersøge finansieringsordningen, for så vidt afgifterne finansierer tilbagebetalingen af BSE-testenes forfinansiering.

(106)

Belgien har fremført, at finansieringsordningen var uændret bortset fra pristalsreguleringen af gebyret. Den eneste ændring er, at afgiftsprovenuet anvendes til at tilbagebetale forfinansieringen af BSE-udgifterne i 2006.

(107)

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt finansieringsordningen er en integrerende del af støtteforanstaltningen, er svaret nej. Anvendelsen af afgifterne efter 2006 til at tilbagebetale forfinansieringen af testene har ingen indflydelse på den bevilgede støttes størrelse. Desuden har de belgiske myndigheder oplyst, at tilbagebetalingsordningen var en solidarisk tilbagesøgning, hvor alle operatører betaler bidrag til AFSCA, og en del af denne afgift går til tilbagebetaling af de tidligere års udgifter til forfinansiering af BSE-test. Alle aktive operatører, som havde kvæg i den pågældende periode, betaler også til denne ordning, men de er ikke de eneste bidragydere. Følgelig konkluderer Kommissionen, at finansieringen af støtten ikke er en integrerende del af den pågældende støtteforanstaltning.

(108)

Når støtteforanstaltningen udgør statsstøtte og er omfattet af TEUF's artikel 107, stk. 1, skal det undersøges, om den kan betragtes som forenelig med det indre marked i henhold til TEUF's artikel 107, stk. 2 og 3.

(109)

I lyset af den omhandlede foranstaltning gælder muligvis kun TEUF's artikel 107, stk. 3, litra c), hvori det hedder, at støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner kan betragtes som forenelig med det indre marked, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(110)

I medfør af punkt 23.3 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren (39) for perioden 2000-2006 (i det følgende benævnt rammebestemmelser for landbrug 2000-2006) og Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (40) skal al ulovlig støtte som defineret i artikel 1, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (41) vurderes i henhold til de gældende regler og rammebestemmelser på det tidspunkt, hvor støtten ydes. Kommissionen vedtog TSE-rammebestemmelserne i 2002. Disse rammebestemmelser var gældende mellem den 1. januar 2003 og den 31. december 2006 (42). I henhold til punkt 44 i TSE-rammebestemmelserne vil ulovlig støtte som defineret i artikel 1, litra f), i forordning (EF) nr. 659/1999 blive vurderet efter de regler og retningslinjer, der var gældende på tidspunktet for støttens ydelse, medmindre det drejer sig om støtte til bl.a. BSE-test. Eftersom støtten blev bevilget mellem den 1. januar 2001 og den 31. december 2005, er TSE-rammebestemmelserne de relevante rammer for undersøgelsen af denne støtte.

(111)

I henhold til punkt 194, litra c), i rammebestemmelserne for landbrug 2007-2013 vil Kommissionen ikke længere anvende TSE-rammebestemmelserne fra og med den 1. januar 2007 undtagen i forbindelse med ulovlig støtte omhandlet i punkt 43 ff. i TSE-rammebestemmelserne.

(112)

Der skelnes mellem to perioder afhængig af de forskellige juridiske bestemmelsers gyldighed.

(113)

I punkt 45 i TSE-rammebestemmelserne fastsættes, at hvad angår ulovlig statsstøtte til omkostninger ved BSE-test, der ydes før datoen for anvendelse af TSE-rammebestemmelserne (dvs. den 1. januar 2003), vil Kommissionen vurdere en sådan støttes forenelighed ud fra punkt 11.4 i rammebestemmelserne for landbrug 2000-2006 og sin praksis siden 2001 med at acceptere en sådan støtte på op til 100 %.

(114)

I henhold til punkt 11.4 i rammebestemmelserne for landbrug 2000-2006 betragtes støtten som forenelig:

Når der ydes støtte i henhold til EF's og/eller nationale og/eller regionale støtteordninger, vil Kommissionen kræve bevis for, at der ikke ved kumulation af forskellige ordninger kan ydes overkompensation. Hvis EF-støtte er blevet godkendt, bør dato og henvisning til den relevante kommissionsbeslutning oplyses.

(115)

De tre første betingelser var opfyldt, som det allerede fremgik af beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (se betragtning 80 i samme beslutning). De belgiske myndigheder har desuden bekræftet denne opfattelse i deres bemærkninger til beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. For BSE er en overførbar sygdom og kan true menneskers sundhed. Det er en dyresygdom, som skal anmeldes direkte til Kommissionen og de øvrige medlemsstater ved det primære udbrud (43). Formålet med støtteforanstaltninger er bekæmpelse af BSE gennem undersøgelse af slagtede og selvdøde dyr. Kompensationen for de af landmændene afholdte udgifter skal sikre, at foranstaltningerne rent faktisk gennemføres. Alle foranstaltninger træffes i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen eller anbefalingerne i denne lovgivning (44).

(116)

Med hensyn til den fjerde betingelse henvises i de af Belgien fremlagte oplysninger til finansieringen af BSE-test til en pris mellem 111,81 EUR og 63,45 EUR i denne periode (se betragtning 56). Disse udgifter omfatter laboratorieanalyse samt udgifter til dyrlægeprøveudtagning og prøveudtagningssæt. Kommissionen finder, at disse udgifter er i overensstemmelse med dem, der er nævnt i punkt 11.4.5 i rammebestemmelserne for landbrug 2000-2006, bl.a. de faktiske omkostninger ved f.eks. sundhedskontrol, prøver og andre undersøgelser.

(117)

Altså er den støtte, der er ydet fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2002, forenelig.

(118)

I henhold til punkt 23 i TSE-rammebestemmelserne har Kommissionen besluttet, at den fortsat vil godkende støtte på op til 100 % af omkostningerne ved BSE-test efter principperne i punkt 11.4 i rammebestemmelserne for landbrug 2000-2006 (se betragtning 114).

(119)

Desuden skal følgende betingelser også overholdes i henhold til TSE-rammebestemmelserne:

(120)

Som anført i betragtning 115 og 116 er de fire betingelser i rammebestemmelserne for landbrug 2000-2006 opfyldt.

(121)

Hvad angår kravet om et maksimumsbeløb på 40 EUR pr. test, bemærker Kommissionen, at dette maksimumsbeløb er overskredet mellem den 1. januar 2003 og den 30. juni 2004. Ifølge de af Belgien fremsendte oplysninger skulle overskridelsen i den pågældende periode andrage 6 619 810,74 EUR i alt. Fra og med den 1. juli 2004 ligger den samlede testudgift på under 40 EUR (se betragtning 64). De belgiske myndigheder har anført, at disse beløb dækkede de nationale betalinger og fællesskabsbetalingerne (se betragtning 58).

(122)

Med hensyn til kravet om, at støtten skal udbetales til den erhvervsdrivende, hos hvem der udtages prøver til brug for test, og at det skal godtgøres, at statsstøttens fulde beløb videregives til den erhvervsdrivende, hvis støtten udbetales til laboratorierne (punkt 25 i TSE-rammebestemmelserne), slutter Kommissionen, at dette krav er opfyldt.

(123)

Som nævnt i beslutningen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure har de belgiske myndigheder anført, at udgifterne til BSE-test betales direkte til laboratorierne. De erhvervsdrivende skal ikke betale laboratorieomkostninger for ESB-test af kvæg. Denne vurdering svarer til det, der blev vedtaget vedrørende den tilsvarende ordning i beslutning N 9/05 og N 10/05, betragtning 95. Som tidligere anført er den eneste udgift, der væltes over på producenterne, gebyret (se betragtning 93 ff.), men denne del af finansieringen er ikke støtte. Følgelig videregives det fulde støttebeløb til den erhvervsdrivende.

(124)

Hvad angår perioden efter den 1. januar 2006 henviser Kommissionen til beslutning N 9/05 og N 10/05, da formålet med nærværende beslutning ikke er at tage støtte godkendt ved nævnte beslutning op igen.

(125)

Konklusionen er, at den bevilgede støtte til finansiering af BSE-test ud over 40 EUR pr. test i perioden fra den 1. januar 2003 til den 30. juni 2004 på i alt 6 619 810,74 EUR er uforenelig med det indre marked.

(126)

Som tidligere nævnt blev testene finansieret ved hjælp af statsmidler ud over maksimumsbeløbet på 40 EUR pr. test i perioden fra den 1. januar 2003 til den 30. juni 2004.

(127)

Belgien besluttede at tilbagebetale det overskydende beløb gennem de afgifter, som blev opkrævet fra og med den 1. januar 2006 til finansiering af AFSCA, over en periode, der oprindelig var fastsat til 15 år, men opgav senere denne løsning. Grunden til denne globale fremgangsmåde er ifølge de belgiske myndigheder, at det var vanskeligt i praksis at tilbagesøge beløbene individuelt, da visse erhvervsdrivende var døde eller ophørt med deres virksomhed.

(128)

I et senere brev af 6. april 2011 oplyste de belgiske myndigheder, at AFSCA havde foretaget tilbagebetaling ved hjælp af AFSCA's midler i 2005-2006.

(129)

Den foreslåede tilbagesøgningsordning opfylder imidlertid ikke kravene med hensyn til inddrivelse af ulovlig støtte og er ikke forenelig. For i henhold til retspraksis er formålet med tilbagesøgningen at genoprette den situation, der fandtes på markedet forud for støttens tildeling. Den oprindelige situation genoprettes, når den ulovlige og uforenelige støtte er tilbagebetalt, da støttemodtageren herved jo mister den fordel, der var opnået på markedet i forhold til konkurrenterne, og situationen fra tiden før ydelsen af støtte er genoprettet (45). Den støtte, der skal tilbagesøges, omfatter renter til en sats, som fastsættes af Kommissionen og gælder fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte var til støttemodtagerens rådighed, og indtil den tilbagebetales (46). På grundlag af Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om gennemførelsesbestemmelser for artikel 93 i EF-traktaten (47) beregnes renten som rentes rente, hvilket ikke er tilfældet her. Desuden skal medlemsstaten i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 659/1999 træffe de fornødne foranstaltninger til omgående og effektiv gennemførelse af Kommissionens beslutning. Den af Belgien foreslåede og delvis gennemførte tilbagesøgning opfylder ikke ovenstående krav og kan ikke betragtes som tilbagesøgning som foreskrevet i artikel 14 i forordning (EF) nr. 659/1999.

(130)

Kommissionen konkluderer, at finansieringen af BSE-testene gennem gebyrer ikke er støtte.

(131)

Kommissionen konkluderer, at finansieringen af BSE-test gennem statsmidler udgør støtte til fordel for landmænd, slagterier og andre virksomheder, som forarbejder, håndterer, sælger eller markedsfører produkter fra kvæg underkastet obligatorisk BSE-test i henhold til gældende lovgivning. Denne støtte er forenelig for perioden fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2002 og fra den 1. juli 2004 til den 31. december 2005. Den er uforenelig for perioden fra den 1. januar 2003 til den 30. juni 2004. Støttens uforenelighed består i beløbet ud over de 40 EUR pr. test, som Belgien vurderer til 6 619 810,74 EUR.

(132)

Kommissionen fastslår, at Belgien ulovligt har iværksat støtte til finansiering af BSE-test i strid med TEUF's artikel 180, stk. 3, i perioden fra den 1. januar 2001 til den 30. juni 2004. Fra og med den 1. januar 2003 var støtten dækket af en fritagelsesforordning, men da betingelserne for denne fritagelsesforordning ikke var overholdt, er støtten ulovlig.

(133)

Den ulovlige og uforenelige støtte ud over maksimumsbeløbet på 40 EUR pr. test skal tilbagesøges, bortset fra godkendt støtte til specifikke projekter, som på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, opfyldte alle betingelserne i den gældende de minimis-forordning —

a)

listen over de støttemodtagere, der har modtaget støtte som omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4, og det samlede støttebeløb, som hver enkelt har modtaget

b)

det samlede beløb (hovedstol og renter), som støttemodtagerne skal tilbagebetale

c)

en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der allerede er truffet eller er planlagt for at efterkomme denne afgørelse

d)

dokumentation for, at støttemodtagerne har fået påbud om at tilbagebetale støtten.