This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32011D0531
2011/531/EU: Council Decision of 16 June 2011 on the position to be taken by the European Union within the EU-ICAO Joint Committee, concerning the Decision on the adoption of an Annex on aviation safety to the Memorandum of Cooperation between the European Union and the International Civil Aviation Organization providing a framework for enhanced cooperation
2011/531/EU: Rådets afgørelse af 16. juni 2011 om den holdning, Den Europæiske Union skal indtage i Det Fælles EU-ICAO-Udvalg vedrørende afgørelsen om vedtagelse af et bilag om luftfartssikkerhed til samarbejdsmemorandummet mellem Den Europæiske Union og Organisationen for International Civil Luftfart om en ramme for et styrket samarbejde
2011/531/EU: Rådets afgørelse af 16. juni 2011 om den holdning, Den Europæiske Union skal indtage i Det Fælles EU-ICAO-Udvalg vedrørende afgørelsen om vedtagelse af et bilag om luftfartssikkerhed til samarbejdsmemorandummet mellem Den Europæiske Union og Organisationen for International Civil Luftfart om en ramme for et styrket samarbejde
EUT L 232 af 9.9.2011, p. 8–13
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
9.9.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 232/8 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 16. juni 2011
om den holdning, Den Europæiske Union skal indtage i Det Fælles EU-ICAO-Udvalg vedrørende afgørelsen om vedtagelse af et bilag om luftfartssikkerhed til samarbejdsmemorandummet mellem Den Europæiske Union og Organisationen for International Civil Luftfart om en ramme for et styrket samarbejde
(2011/531/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 9,
under henvisning til Rådets afgørelse 2011/530/EU af 31. marts 2011 om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af et samarbejdsmemorandum mellem Den Europæiske Union og Organisationen for International Civil Luftfart om en ramme for et styrket samarbejde (1) (samarbejdsmemorandummet),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtning:
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Fælles EU-ICAO-Udvalg, der er nedsat ved samarbejdsmemorandummet, for så vidt angår vedtagelsen af et bilag om luftfartssikkerhed, der skal tilføjes til samarbejdsmemorandummet —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage Det Fælles EU-ICAO-Udvalg, jf. artikel 7, stk. 3, litra c), i samarbejdsmemorandummet mellem Den Europæiske Union og Organisationen for International Civil Luftfart om en ramme for et styrket samarbejde (samarbejdsmemorandummet), for så vidt angår vedtagelsen af et bilag om luftfartssikkerhed til memorandummet baseres på det udkast til Det Fælles EU-ICAO-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 16. juni 2011.
På Rådets vegne
VÖLNER P.
Formand
(1) Se side 1 i denne EUT.
UDKAST TIL
AFGØRELSE VEDTAGET AF DET FÆLLES EU-ICAO-UDVALG
den …
om vedtagelsen af et bilag om luftfartssikkerhed til samarbejdsmemorandummet mellem Den Europæiske Union og Organisationen om International Civil Luftfart om en ramme for et styrket samarbejde
DET FÆLLES EU-ICAO-UDVALG HAR —
under henvisning til samarbejdsmemorandummet mellem Den Europæiske Union og Organisationen for International Civil Luftfart om en ramme for et styrket samarbejde (ICAO-samarbejdsmemorandummet), særlig artikel 7.3, litra c), og
ud fra følgende betragtning:
Det er hensigtsmæssigt at knytte et bilag om luftfartssikkerhed til ICAO-samarbejdsmemorandummet —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til denne afgørelse vedtages herved og skal indgå som en integrerende del af ICAO-samarbejdsmemorandummet.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for dens vedtagelse.
Udfærdiget i … .
På Det Fælles EU-ICAO-Udvalgs vegne
Formænd
BILAG
»BILAG I — LUFTFARTSSIKKERHED
1. Mål
1.1. |
Parterne er enige om at samarbejde om luftfartssikkerhed inden for rammerne af dette samarbejdsmemorandum mellem Den Europæiske Union og Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO-samarbejdsmemorandummet), der blev paraferet i Montreal den 27. september 2010. |
1.2. |
I tråd med deres tilsagn om at nå frem til de højeste niveauer for luftfartssikkerhed verden over og om den globale harmonisering af sikkerhedsstandarder og anbefalet praksis (SARP) er parterne enige om at arbejde nært sammen med en høj grad af gennemsigtighed og dialog med sigte på at koordinere deres sikkerhedsaktiviteter. |
2. Anvendelsesområde
2.1. |
I bestræbelserne på at opfylde målene i punkt 1.2 er parterne enige om at samarbejde på følgende områder:
|
2.2. |
Det i punkt 2.1 nævnte samarbejde udbygges på de områder, hvor EU har kompetence. |
3. Gennemførelse
3.1. |
Parterne kan fastsætte arbejdsgange med angivelse af de i fællesskab aftalte mekanismer og procedurer for på effektiv vis at gennemføre samarbejdet på de områder, som er omhandlet i punkt 2.1. Disse arbejdsgange skal vedtages af Det Fælles EU-ICAO-Udvalg. |
4. Dialog
4.1. |
Parterne indkalder regelmæssigt til møder og telekonferencer for at drøfte sikkerhedsanliggender af gensidig interesse og koordinerer aktiviteter, hvor dette er relevant. |
5. Gennemsigtighed, informationsudveksling og adgang til databaser
5.1. |
Parterne fremmer med forbehold af deres gældende regler gennemsigtigheden på luftfartssikkerhedsområdet i deres forbindelser med tredjeparter. |
5.2. |
Parterne sikrer gennemsigtighed i deres samarbejde og arbejder sammen om sikkerhedsaktiviteter ved at udveksle relevante og hensigtsmæssige sikkerhedsdata, sikkerhedsinformation og dokumentation, ved at give adgang til relevante databaser og ved at lette en gensidig deltagelse i møder. Parterne indfører til dette formål arbejdsgange, hvori der specificeres procedurer med henblik på informationsudveksling og adgang til databaser, som garanterer, at oplysninger fra den anden part holdes fortrolige i henhold til ICAO-samarbejdsmemorandummets artikel 6. |
6. Deltagelse i sikkerhedsaktiviteter
6.1. |
Med henblik på gennemførelsen af dette bilag opfordrer hver part, når det er relevant, den anden part til at deltage i sikkerhedsrelaterede aktiviteter og møder med henblik på at sikre et nært samarbejde og koordinering. Den nærmere ordning for denne deltagelse fastsættes i arbejdsgange, som parterne aftaler. |
7. Koordinering af ICAO's USOAP og EU's standardinspektioner
7.1. |
Parterne er enige om at forbedre deres samarbejde på områderne USOAP og standardinspektioner for at sikre en effektiv udnyttelse af de begrænsede ressourcer og undgå dobbeltarbejde, samtidig med at ICAO’s USOAP bevarer sin universalitet og integritet. |
7.2. |
Med sigte på at verificere EU-medlemsstaters opfyldelse af ICAO's sikkerhedsrelaterede standarder og efterlevelsen af ICAO's anbefalede praksis og for at opfylde målene i punkt 7.1 fastsætter parterne en ramme for om fornødent at udføre:
|
7.3. |
Parterne fastsætter arbejdsgange med en nærmere specifikation af de mekanismer og procedurer, der er nødvendige for en effektiv gennemførelse af den ramme, som er omhandlet i punkt 7.2. Disse arbejdsgange skal bl.a. omfatte følgende aspekter:
|
8. Udveksling af sikkerhedsinformation og analyser
8.1. |
Med forbehold af deres gældende regler udveksler parterne relevante sikkerhedsdata, der indsamles via USOAP og andre kilder såsom ICAO's løbende overvågningsaktiviteter, EASA's standardinspektioner og SAFA-inspektioner samt analyser, der foretages på grundlag af disse data. |
8.2. |
Parterne arbejder nært sammen om tiltag med henblik på at sikre en mere effektiv overholdelse af SARP i EU og i andre stater. Dette samarbejde omfatter informationsudveksling, fremme af dialog mellem de berørte parter, besøg eller inspektion på stedet og koordinering af en eventuel teknisk bistand. |
9. Reguleringsanliggender
9.1. |
Hver part sikrer, at den anden part holdes underrettet om alle dens relevante love, administrative bestemmelser, standarder, krav og anbefalede praksis, som kan påvirke gennemførelsen af dette bilag, tillige med eventuelle ændringer heraf. |
9.2. |
Parterne underretter hinanden rettidigt om eventuelle foreslåede ændringer af deres relevante love, administrative bestemmelser, standarder, krav og anbefalede praksis, for så vidt disse ændringer kan have indflydelse på dette bilag. I lyset af sådanne ændringer kan Det Fælles EU-ICAO-Udvalg om fornødent vedtage ændringer af dette bilag efter ICAO-samarbejdsmemorandummets artikel 7. |
9.3. |
Med den globale harmonisering af sikkerhedsforskrifter og -standarder for øje holder parterne indbyrdes samråd om tekniske forskrifter angående luftfartssikkerhed i de forskellige faser af regelfastsættelsen eller SARP-udviklingsprocesserne, og de indbydes til at deltage i de associerede tekniske organer, når dette er relevant. |
9.4. |
ICAO forelægger i god tid EU oplysninger om ICAO's afgørelser og henstillinger, der får indflydelse på sikkerhedsrelaterede SARP, ved at give fuld adgang til ICAO's State Letters og elektroniske bulletiner. |
9.5. |
Når det er relevant, bestræber EU sig på at sikre, at den relevante EU-lovgivning er i overensstemmelse med ICAO's luftfartssikkerhedsrelaterede SARP. |
9.6. |
Med forbehold af EU-medlemsstaternes forpligtelser som kontraherende stater i Chicagokonventionen indgår EU, når det er relevant, i en dialog med ICAO om at levere tekniske oplysninger i tilfælde, hvor der opstår spørgsmål om overensstemmelse med ICAO's standarder og efterlevelse af ICAO's anbefalede praksis som følge af anvendelsen af EU-lovgivningen. |
10. Projekter og programmer for teknisk bistand
10.1. |
Parterne koordinerer deres bistand til stater for at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcer og forebygge dobbeltarbejde, og de udveksler oplysninger og data om projekter og programmer for luftfartssikkerhedsrelateret teknisk bistand. |
10.2. |
Parterne indgår i fælles aktiviteter med henblik på at iværksætte og koordinere internationale bestræbelser på at udpege donorer, som er villige og i stand til at bidrage med målrettet teknisk bistand til stater med betydelige sikkerhedsmangler. |
10.3. |
EU's bidrag skal især rettes mod programmer og projekter, som tilsigter at bistå stater og regionale civile luftfartsorganer med at løse betydelige sikkerhedsmangler, gennemføre ICAO's SARP, udvikle forskriftssamarbejde og styrke statslige systemer for tilsyn med sikkerheden, herunder ved at oprette regionale systemer for tilsyn med sikkerheden. |
11. Regionalt samarbejde
11.1. |
Parterne prioriterer aktiviteter, der sigter mod at fremskynde oprettelsen af regionale organisationer for tilsyn med sikkerheden i de tilfælde, hvor den regionale tilgang rummer muligheder for bedre omkostningseffektivitet, tilsyn og/eller standardiseringsprocesser. |
12. Ekspertbistand
12.1. |
Uden at dette berører ekspertbistandsordninger, som er udviklet uden for dette bilags anvendelsesområde, bestræber EU sig på efter anmodning at stille eksperter med dokumenteret teknisk erfaring på relevante luftfartssikkerhedsområder til rådighed for ICAO med henblik på at udføre opgaver og deltage i aktiviteter, som hører under dette bilags anvendelsesområde. Betingelserne for denne ekspertbistand specificeres i en arbejdsgang mellem parterne. |
13. Uddannelse
13.1. |
Når det er relevant, letter hver part deltagelsen af den anden parts personale i sine eventuelle luftfartssikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer. |
13.2. |
Parterne udveksler oplysninger og materialer om luftfartssikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer og koordinerer og samarbejder om at udvikle uddannelsesprogrammer, når det er relevant. |
13.3. |
I forbindelse med aktiviteter, der er omhandlet i dette bilags punkt 10, samarbejder parterne om at lette og koordinere deltagelsen i uddannelsesprogrammer for praktikanter, der kommer fra stater eller regioner, hvortil en af parterne yder teknisk bistand. |
14. Revision
14.1. |
Parterne tager regelmæssigt gennemførelsen af dette bilag op til revision og tager om nødvendigt den relevante udvikling inden for politik eller forskrifter i betragtning. |
14.2. |
En revision af dette bilag skal udføres af Det Fælles EU-ICAO-Udvalg, som er nedsat i medfør af ICAO-samarbejdsmemorandummets artikel 7. |
15. Ikrafttræden, ændringer og opsigelse
15.1. |
Dette bilag træder i kraft på dagen for Det Fælles EU-ICAO-Udvalgs vedtagelse, og det gælder, indtil det opsiges. |
15.2. |
Arbejdsgange, som aftales i henhold til dette bilag, træder i kraft på dagen for Det Fælles EU-ICAO-Udvalgs vedtagelse. |
15.3. |
Eventuelle ændringer af eller opsigelse af arbejdsgange, som er vedtaget i henhold til dette bilag, aftales i Det Fælles EU-ICAO-Udvalg. |
15.4. |
Dette bilag kan når som helst opsiges af en af parterne. Denne opsigelse får virkning seks måneder efter den ene parts modtagelse af et skriftligt opsigelsesvarsel fra den anden part, medmindre det nævnte opsigelsesvarsel efter gensidig aftale mellem parterne trækkes tilbage før udløbet af denne seksmåneders frist. |
15.5. |
Hvis ICAO-samarbejdsmemorandummet med forbehold af andre bestemmelser i dette punkt 15 opsiges, opsiges dette bilag og eventuelle arbejdsgange, der er vedtaget i medfør af dette, samtidigt.« |