—

Mens der i henhold til indberetningen vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i april 2010 forventedes et underskud på 4,1 % af BNP i 2010, blev resultatet rent faktisk væsentligt bedre, nemlig et underskud på 2,5 % af BNP.

—

At underskuddet blev mindre end forventet, skyldes primært en kraftigere økonomisk vækst end forventet og en forbedring af arbejdsmarkedssituationen, som medførte større skatteindtægter (især fra moms og indkomstbeskatning), alt imens udgifterne forblev stort set uforandrede.

—

I henhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2011 skulle underskuddet falde yderligere til 1 % af BNP i 2011. Tilsvarende forventes der ifølge 2011-opdateringen af stabilitetsprogrammet et underskud på 0,9 % af BNP i 2011. Forbedringen af budgetsaldoen i forhold til året forinden er drevet af cykliske faktorer, som afspejler det forhold, at den forholdsvis robuste økonomiske aktivitet forventes at fortsætte, og af visse diskretionære skatteforhøjelser (især energi- og produktskatter) svarende til omkring ½ % af BNP. Ifølge både prognosen fra Kommissionens tjenestegrene og 2011-opdateringen af stabilitetsprogrammet forventes underskuddet at falde yderligere en anelse, nemlig til 0,7 % af BNP i 2012.

—

I henhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2011 og de strukturelle saldi (som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene med udgangspunkt i oplysningerne i den seneste opdatering af stabilitetsprogrammet ved hjælp af den i fællesskab aftalte metode) forventes den strukturelle saldo i 2011 at nå et bedre niveau end den mellemfristede målsætning, som de finske myndigheder har sat til et strukturelt overskud på 0,5 % af BNP. Den strukturelle saldo forventes imidlertid at blive svækket noget og blive negativ på mellemlang sigt. Det tydelige fald i den beregnede strukturelle saldo er en følge af et stort set stabilt samlet underskud på baggrund af gunstige fremskrivninger af den økonomiske vækst, der kan forventes at lukke det p.t. store outputgab. Det betyder, at medmindre der træffes yderligere foranstaltninger, skønnes det på nuværende tidspunkt, at budgetsaldoen, ekskl. cykliske faktorer og engangs- og andre midlertidige foranstaltninger, i 2015 vil bevæge sig en anelse under minimumsbenchmarken på – 1,2 % af BNP, hvilket i en situation med normale konjunkturudsving giver en sikkerhedsmargin mod at overskride referenceværdien på 3 % af BNP. I henhold til stabilitetsprogrammets fremskrivninger, der strækker sig frem til 2015, forventes det offentlige underskud at stabilisere sig på omkring 1 % af BNP i årene 2013-2015.

—

Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2011 forventes gældskvoten at vokse fra 48,4 % af BNP i 2010 til 52,2 % af BNP i 2012. I det opdaterede stabilitetsprogram er gældskvoten fremskrevet til at vokse til 51,3 % af BNP i 2012.