16.6.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/1

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 1242/2009 (3) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse systemer til scanning af fragt med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 2. februar 2009 af Smiths Detection Group Limited (»klageren«) på vegne af en producent, der tegner sig for mere end 80 % af den samlede EU-produktion af visse systemer til scanning af fragt. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted, og at der blev forvoldt væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(4)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Kommissionen fortsatte navnlig sin undersøgelse vedrørende aspekter i forbindelse med EU-forbruget. Kommissionen kontaktede i den forbindelse de interesserede parter, navnlig brugere og producenter af den pågældende vare, med henblik på at efterprøve de påstande, parterne var fremkommet med angående en række transaktioner.

(5)

Der mindes om, at dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. juli 2007 til den 31. december 2008 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«), jf. betragtning 9 i forordningen om midlertidig told. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2004 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(6)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent fra Kina (»den kinesiske producent«) påstod, at der ikke er belæg for at anvende en undersøgelsesperiode på 18 måneder i stedet for de 12 måneder, der normalt anvendes i antidumpingundersøgelser. Den kinesiske producent påstod, at undersøgelsesperioden blot skulle have omfattet kalenderåret 2008.

(7)

Det skal indledningsvis bemærkes, at den kinesiske producent ikke anfægtede brugen af en UP på 18 måneder i forbindelse med den midlertidige fase af undersøgelsen. Påstanden blev først fremsat efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Undersøgelsesperioden var dog allerede angivet i meddelelsen om indledning af proceduren og i spørgeskemaerne, dvs. ved undersøgelsens start. De særlige årsager til at vælge en UP på 18 måneder fremgår af betragtning 9 i forordningen om midlertidig told. Parten fremlagde ingen argumenter, der rejste tvivl om begrundelsen vedrørende de relativt få transaktioner på dette marked.

(8)

For at sikre fuld sammenlignelighed mellem tallene for UP og tallene for de foregående år, er alle parternes oplysninger om skade og årsagssammenhæng for UP dog blevet udregnet på årsbasis.

(9)

Den kinesiske producent påstod desuden, at valget af UP var foretaget med henblik på at manipulere skadesfaktorerne. Denne påstand må afvises.

(10)

Kommissionen havde ved undersøgelsens indledning ikke, og kunne ikke have, kendskab til det komplekse sæt af data og tal, der vedrører skadesindikatorerne. Disse data blev først beregnet i løbet af undersøgelsen.

(11)

Endelig skal det bemærkes, at det ikke er første gang, der fastsættes en UP, der er længere end 12 måneder (f.eks. 16 måneder i forbindelse med calciummetal med oprindelse i Kina og Rusland, fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 892/94 (4), eller en UP på 18 måneder i forbindelse med dinatriumcarbonat med oprindelse i USA, fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 823/95 (5).

(12)

Den kinesiske producent påstod desuden, at underskrivelsen af en kontrakt omfatter alle transaktioner på et bestemt tidspunkt, uanset om salget foregår gennem en udbudsprocedure, og at der dermed ikke er behov for en udvidet UP. Denne påstand er ikke overbevisende, da den ikke vedrører det grundlæggende problem med relativt få transaktioner på dette marked. Datoen for undertegnelsen af kontrakten blev udelukkende anvendt for at få en tilstrækkelig klar viden om de væsentlige elementer af salget samt at få en veldefineret dato med henblik på at skelne mellem de transaktioner, der skulle indgå i henholdsvis UP og i de forudgående perioder, og hvad der skulle udelades.

(13)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende UP, bekræftes betragtning 9 i forordningen om midlertidig told.

(14)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse systemer til scanning af fragt med oprindelse i Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(15)

De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(16)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev varedefinitionen taget op til ny behandling i lyset af bemærkningerne fra den kinesiske producent og en detaljeret gennemgang af de påstande, som EU-erhvervsgrenen var fremkommet med. Denne gennemgang førte til den konklusion, at varer baseret på alfa- og betateknologi ikke kan anvendes til scanning af fragt. Det anses derfor for berettiget at udelukke disse to typer teknologier fra varedækningen. Der fremkom ikke andre indlæg, der kunne anfægte den foreløbige konklusion om, at de resterende teknologier (bortset fra alfa og beta), der indgår i varedækningen, kan anvendes til scanning af fragt, og at alle varetyper kan anvendes til det samme formål, nemlig at scanne fragt ved hjælp af det samme væsentlige aspekt, nemlig emission af stråler i forbindelse med scanning af fragt. I UP blev der i alt fald i EU solgt enheder af den pågældende vare baseret på gammastråler.

(17)

Ud fra det ovenstående konkluderes det, at alle typer systemer til scanning af fragt, der bygger på anvendelse af neutronteknologi, af røntgenstråler med en røntgenkilde på 250 KeV eller derover eller af gammastråler, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 9022 19 00, ex 9022 29 00, ex 9027 80 17 and ex 9030 10 00, og motorkøretøjer, der er udstyret med sådanne systemer, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8705 90 90, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«), har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, de samme grundlæggende anvendelsesformål og konkurrerer med hinanden på EU- markedet. På denne baggrund bekræftes konklusionerne i betragtning 10 til 15 i forordningen om midlertidig told, for så vidt at de ikke refererer til alfa- eller betastråleteknologier.

(18)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende samme vare, bekræftes betragtning 16 i forordningen om midlertidig told.

(19)

Ud fra ovenstående konkluderes det derfor endeligt, at alle de ovenfor omhandlede typer systemer til scanning af fragt anses for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(20)

Den kinesiske producent anmodede ikke om markedsøkonomisk behandling og anmodede kun om individuel behandling. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 19 og 20 i forordningen om midlertidig told.

(21)

Da der ikke er fremsat bemærkninger til individuel behandling, bekræftes betragtning 21til 25 i forordningen om midlertidig told hermed.

(22)

Ingen af parterne anfægtede valget af USA som referenceland.

(23)

Den kinesiske producent gentog sine bemærkninger om manglende samarbejdsvilje fra en virksomhed i Amerikas Forenede Stater (»USA«), som er forretningsmæssigt forbundet med klageren. Det blev påstået, at klageren anvendte data vedrørende den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i USA til at beregne den normale værdi i klagen, mens klageren som led i undersøgelsen påstod, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed ikke producerer den samme vare. Den eksporterende kinesiske producent påstod, at klagerens forretningsmæssigt forbundne virksomhed i USA burde have været forpligtet til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, og at manglende samarbejdsvilje burde anses for en begrundelse for at behandle klageren som ikke-samarbejdsvillig, og dermed for at afslutte proceduren. Det blev desuden påstået, at Kommissionen burde have afklaret og efterprøvet, om den amerikanske virksomhed producerer den samme vare. Endelig anfægtede den eksporterende kinesiske producent brugen af EU's ikke-præferentielle oprindelsesregler som indikator for, om en erhvervsdrivende kan betragtes som producent af en vare.

(24)

Hvad angår bemærkningerne om, at der i klagen anvendtes data fra klagerens forretningsmæssigt forbundne amerikanske virksomhed, skal det bemærkes, at oplysningerne om den normale værdi i klagen var baserede på generelle priser i USA, som er offentligt tilgængelige på den amerikanske regerings websted om GSA Advantages. For to typer af den samme vare forelå der ingen offentligt tilgængelige priser, og klageren skulle derfor beregne den normale værdi på grundlag af oplysningerne om produktionsomkostningerne i EU justeret til USA-niveau på grundlag af klagerens kendskab til det amerikanske marked.

(25)

Den kinesiske producent fremlagde desuden ingen beviser, der kunne rejse tvivl om konklusionerne i betragtning 32 i forordningen om midlertidig told.

(26)

EU's antidumpinglovgivning indeholder på ingen måde en regel om, at en procedure skal afsluttes, fordi en producent i referencelandet har besluttet ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. En producent kan være forretningsmæssigt forbundet med klageren, uden at dette ændrer denne konklusion. Den retssag, som den kinesiske producent fremhæver, nemlig T-249/06 (Interpipe), er ikke relevant i denne sammenhæng, da der i den pågældende sag var tale om, i hvilket omfang en EU-producents datterselskab var forpligtet til at samarbejde i forbindelse med fastlæggelsen af skade. Dette adskiller sig fra indgivelsen af data til fastlæggelse af den normale værdi i referencelandet.

(27)

Hvad angår påstanden om definitionen af begrebet producent, skal det bemærkes, at det af undersøgelsen fremgik, at klageren producerer den samme vare i EU, og at denne fremstillingsaktivitet giver oprindelsesstatus i henhold til EU's ikke-præferentielle oprindelsesregler. Der findes ingen lovkrav om at fremsætte en konklusion vedrørende status for de juridiske enheder, der ikke er omfattet af den nuværende undersøgelse, ikke er etableret i EU, eller hvis data ikke blev anvendt i forbindelse med undersøgelsen til at fastlægge eventuelle konklusioner.

(28)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende valget af referenceland, bekræftes konklusionerne i betragtning 26 til 37 i forordningen om midlertidig told.

(29)

Der mindes om, at den normale værdi blev beregnet på grundlag af data fra den eneste samarbejdsvillige producent i referencelandet (dvs. USA) og EU-erhvervsgrenen. Den normale værdi for en varetype, der importeredes til EU, blev således fastsat på grundlag af den amerikanske producents hjemmemarkedssalg af den samme vare produceret i USA. Den samarbejdsvillige amerikanske producent fremstillede ikke andre varetyper, der kunne sammenlignes med de varetyper, der importeres fra Kina til EU. For at opnå et bredere grundlag for den normale værdi undersøgte Kommissionen også, om den normale værdi for andre varetyper kunne fastsættes på andet grundlag, jf. grundforordningens bestemmelser i artikel 2, stk. 7, litra a) (»et andet rimeligt grundlag«). Det blev i den foreløbige fase konkluderet, at efterprøvede oplysninger om EU-erhvervsgrenens omkostninger kunne anvendes for visse varetyper.

(30)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger indsendte den kinesiske producent bemærkninger vedrørende den normale værdi.

(31)

Den kinesiske producent påstod, at den normale værdi burde nedjusteres med et beløb svarende til omkostningsforskellen mellem egenproducerede og eksternt indkøbte acceleratorer, idet den kinesiske virksomhed producerer acceleratorer, mens den amerikanske producent og EU-erhvervsgrenen køber dem.

(32)

Vedrørende denne påstand skal det bemærkes, at den ikke var ledsaget af dokumentation, selv om Kommissionen anmodede om sådan dokumentation i forbindelse med undersøgelsen.

(33)

Den kinesiske producent anmodede Kommissionen om at fremlægge den nøjagtige specifikation for de specifikke modeltyper, der anvendtes til at beregne den normale værdi. Det skal i den forbindelse bemærkes, at EU-erhvervsgrenen og producenten i referencelandet betragter sådanne oplysninger som fortrolige. Hvis man fremlægger det nøjagtige navn på modellerne, vil de parter, der modtager disse oplysninger kunne beregne de priser, der faktisk blev opkrævet, for de specifikke modeltyper eller de omkostninger og priser, som blev lagt til grund for beregningen af den normale værdi for en række modeltyper, idet modellerne indgik i en enkelt serie, og de specifikke kendetegn for denne serie allerede var blevet oplyst, og da der kun anvendtes et begrænset antal modeltyper til beregningen af den normale værdi. Sådanne oplysninger er ganske rigtigt fortrolige, og påstanden blev derfor afvist.

(34)

Den kinesiske producent rejste tvivl om den måde, hvorpå Kommissionen havde fastsat den normale værdi på grundlag af EU-erhvervsgrenens data. Producenten påstod, at de faktiske salgspriser burde anvendes i stedet for pristilbud i forbindelse med udbud. Det skal indledningsvist erindres, at EU-erhvervsgrenens data blev anvendt med henblik på at opnå en større repræsentativitet i sammenligningen af den normale værdi og den kinesiske producents eksportsalg. Den normale værdi for de typer af den pågældende vare, for hvilke der ikke kunne beregnes en normal værdi på grundlag af de tilgængelige oplysninger i USA, blev derfor, i det omfang det var muligt, fastsat på grundlag af efterprøvede oplysninger fra EU-erhvervsgrenen for de samme varetyper, der var importeret fra Kina.

(35)

Den beregnede normale værdi blev således beregnet for en række varetyper (andre end mobile systemer til scanning af fragt) på grundlag af standardomkostninger uden hensyntagen til anlægsarbejder og installation på stedet, og ved at tilføje en procentsats for fortjeneste, som i alle tilfælde var betydeligt lavere end den målfortjeneste, der blev anvendt ved fastsættelsen af skadesmargenen. Undersøgelsen fastslog, EU-erhvervsgrenen anvendte standardomkostninger for alle de varetyper, den udbyder. Optegnelserne vedrørende beregningen af disse standardomkostninger, beregningsmetoden og sammenligningen med de faktiske omkostninger som led i beregningen af standardomkostninger blev efterprøvet og fundet i orden.

(36)

EU-erhvervsgrenens omkostningsstruktur blev desuden sammenlignet med omkostningsstrukturen hos den amerikanske producent af den samme vare. Det blev konstateret, i) at den amerikanske producents fortjenstmargen var højere end den fortjenstmargen, der blev anvendt ved beregningen af den normale værdi på grundlag af data fra EU-erhvervsgrenen, og ii) at EU-erhvervsgrenens omkostningsstruktur i store træk ligner omkostningsstrukturen hos producenten i referencelandet (den nøjagtige forskel kan ikke formidles af fortrolighedshensyn). EU-erhvervsgrenens data til fastsættelse af den normale værdi er således helt på linje med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(37)

Den kinesiske producent fremsatte også bemærkninger til det udbud, som lå til grund for, at den amerikanske producent af den samme vare solgte mobile systemer til scanning af fragt på det amerikanske marked. Det blev påstået, at hvis Kommissionen anvendte en normal værdi på grundlag af et udbud, der fandt sted i 2005, og sammenlignede med eksportpriser for UP, kunne en sådan sammenligning ikke betragtes som rimelig. Denne påstand understøttes ikke af de kendsgerninger, der blev fastslået som led i undersøgelsen. I USA tilrettelægges udbud med henblik på at tildele en rammekontrakt, inden for hvilken vinderen af udbuddet kan sælge sine varer i en bestemt periode. Rammekontrakten indeholder dog ikke prisangivelser. En sådan kontrakt blev ganske rigtigt indgået i 2005, men de respektive individuelle pristilbud og underskrivelsen af kontrakterne fandt først sted i 2007, dvs. i UP. Kommissionen vurderede derfor, at dette udbud skulle tages i betragtning i UP og indgå i de data, der lå til grund for beregning af dumpingmargenen.

(38)

Den kinesiske producent anmodede desuden om en forklaring på, hvorfor den normale værdi for det flytbare system som det, den solgte i Letland, ikke blev beregnet ud fra den amerikanske producents salg men EU-erhvervsgrenens data. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen ikke kunne anvende data fra referencelandet, da der ikke blev fremlagt sådanne oplysninger fra den samarbejdsvillige producent fra referencelandet.

(39)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 38-42 i forordningen om midlertidig told.

(40)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger indsendte den kinesiske producent bemærkninger vedrørende eksportprisen.

(41)

Disse bemærkninger vedrørte transaktioner i Nederlandene, Finland og Polen angående specifikke udgiftsposter. De bemærkninger, der kunne bekræftes med efterprøvede data, blev accepteret, og beregningen af dumpingmargenen blev tilsvarende justeret. Bemærkninger vedrørende visse installationsomkostninger måtte afvises. Selv om Kommissionen anmodede om aktuelle data vedrørende prisen for de forskellige elementer af den pågældende vare på forskellige tidspunkter i undersøgelsen, søgte virksomheden aldrig at fremlægge forslag til en overbevisende fordeling. De oplysninger om beløb, der blev indsendt efter fremlæggelsen af de foreløbige undersøgelsesresultater, udgør nye oplysninger, som ikke er understøttet af regnskabsoplysninger eller anden dokumentation, der kan efterprøves.

(42)

Den kinesiske producent meddelte desuden, at den har gennemført en salgstransaktion uden for udbud. Disse oplysninger bekræftes. Det fremgik dog af undersøgelsen, at dette salg ikke foregik i normal handel. Der var tale om en erstatningsvare, og den pris, der henvises til, var aftalt en række år inden UP. Erstatningsvaren var en ganske anden type vare end den oprindelige vare. Denne transaktion indgår derfor ikke i UP, men er en gennemførelse af en kontrakt, der var indgået tidligere. Eksportprisen vedrørende denne transaktion kunne derfor ikke medtages i beregningen.

(43)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 43-46 i forordningen om midlertidig told.

(44)

Den kinesiske producent påstod, at sammenligningen var foretaget på grundlag af afkortede varekontrolnumre, som ikke tager højde for de fysiske forskelle mellem de varer, der sammenlignes. Den kinesiske virksomhed hævdede desuden, at prissammenligningen burde have taget højde for acceleratorer, forskelle i chassistyper og energiniveau.

(45)

Hvad angår den første påstand, skal følgende punkter påpeges: Vedrørende de data, der blev indhentet hos EU-erhvervsgrenen, mindes der om, at beregningerne blev foretaget med data, der havde direkte forbindelse til de respektive bud i udbudsprocedurerne, altså for de varetyper, der konkurrerede på samme handelsled og på samme tid, og at udbudsmyndighederne betragtede disse som sammenlignelige. Hvad angår de data, der blev afledt af oplysninger fra den amerikanske producent af den samme vare, fastslog undersøgelsen, at den sammenlignede varetype opfyldte de strenge regler i grundforordningens artikel 1, stk. 4, og at der i alle henseender er tale om den samme vare som den pågældende vare. Selv om der ikke tages højde for alle fysiske forskelle i et varekontrolnummer eller et afkortet varekontrolnummer, forhindrer dette ikke Kommissionen i af foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen. Endnu vigtigere er det, at der blev taget hensyn til forskelle, der kunne påvirke prissammenligneligheden. De foreliggende oplysninger indikerer, at varer leveret af den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Kina ofte indeholder supplerende elementer i forhold til de varer, der anvendtes som grundlag for den normale værdi. Den normale værdi blev derfor beregnet konservativt.

(46)

Hvad angår acceleratorer, chassistyper og energiniveauer, skal det bemærkes, at de krævede justeringer falder under grundforordningens artikel 2, stk. 10, men de påståede forskelle mellem faktorerne har ikke vist sig at påvirke prisen og prissammenligneligheden, idet den kinesiske producent ikke fremlagde oplysninger, der kunne berettige en justering.

(47)

Den kinesiske producent påstod, at acceleratoren er en vigtig bestanddel af den pågældende vare og burde have været inkluderet i varekontrolnummerets struktur. Kommissionen inkluderede ikke acceleratoren i varekontrolnummerets struktur, da ingen af parterne fremlagde dokumentation, der antydede, at acceleratoren var en faktor, der gør det muligt at skelne mellem de forskellige varetyper.

(48)

Den kinesiske producent anmodede også om en afgrænsning og kvantificering af de justeringer, der blev foretaget af den normale værdi med henblik på at beregne den ab fabrik. Der blev foretaget justeringer for garanti- og kreditomkostninger af den normale værdi på grundlag af salgsprisen på hjemmemarkedet hos den eneste amerikanske producent af den samme vare. Den normale værdi blev justeret for omkostninger til transport, garantier, uddannelse, dokumentation og agenter grundlag af data fra EU-erhvervsgrenen. Hvad angår anmodningen om en kvantificering af disse justeringer, kan Kommissionen ikke fremlægge disse data, da de betragtes som fortrolige. Det skal bemærkes, at de tilsvarende data ved beregningen af eksportprisen ab fabrik, på samme vis heller ikke blev fremlagt for EU-erhvervsgrenen.

(49)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 47 og 48 i forordningen om midlertidig told.

(50)

Den kinesiske producent kritiserede det forhold, at visse salgstransaktioner blev udelukket fra dumpingberegningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at salgsværdien af de pågældende transaktioner oprindeligt blev taget i betragtning ved fastsættelsen af eksportpriserne. Der kunne imidlertid ikke fastsættes en normal værdi for disse transaktioner. Der kunne derfor ikke foretages en sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen.

(51)

Den kinesiske producent påstod desuden, at cif-værdien af de i betragtning 50 omhandlede salgstransaktioner burde have været inkluderet i den samlede cif-værdi, der blev anvendt som nævner i dumpingberegningen. Denne påstand kan ikke accepteres. Beregningen af den samlede dumping er et resultat af en division af summen af den konstaterede dumping (hvor der kan foretages en prissammenligning) med summen af de tilsvarende cif-værdier. Hvis man i beregningen inkluderede cif-værdierne for salg, hvor der ikke kunne foretages en sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen, idet der ikke var fastsat en normal værdi, ville dette medføre en regnefejl i beregningerne, da tælleren og nævneren ikke længere refererer til sammenlignelige transaktioner.

(52)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 49 og 50 i forordningen om midlertidig told.

(53)

Ud fra ovenstående fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, EU's grænse, ufortoldet, til 38,8 %.

(54)

Kun den kinesiske producent indsendte bemærkninger til konklusionerne om skade, hvoraf nogle var en gentagelse af bemærkninger i forordningen om midlertidig told.

(55)

Påstande med bemærkninger, der allerede blev behandlet i forordningen om midlertidig told, er ikke medtaget i denne forordning.

(56)

Det erindres, at der i denne procedure er fremlagt oplysninger vedrørende to EU-producenter og en eksporterende producent, som i alt væsentligt udgør EU-markedet. Der kan derfor ikke anføres præcise tal af hensyn til beskyttelse af virksomhedernes fortrolige oplysninger. Indikatorerne er således anført ved hjælp af indekstal.

(57)

I sit svar til fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påstod den kinesiske producent, at skadesanalysen måtte foretages på årsbasis. Selv om dette ikke ændrer substansen af disse data, men kun fremstillingen, blev påstanden betragtet som berettiget, og analysen herunder er fortaget på årsbasis.

(58)

Den kinesiske producent anfægtede de data, der var anvendt i den virksomhedsspecifikke fremlæggelse af de foreløbige konklusioner om virksomhedens salgsmængder i den betragtede periode (fra 2004 til udgangen af UP). Det skal bemærkes, at Kommissionen fremlagde en omfattende og fuldstændig opgørelse over de samlede data til den kinesiske producent. Al feedback fra den kinesiske producent blev derfor krydstjekket med de foreliggende oplysninger fra medlemsstaternes myndigheder i deres egenskab af brugere af den pågældende vare og fra EU-producenterne. De nærmere oplysninger om den kinesiske virksomheds salg til EU og salgets virkninger var således kendt i den endelige fase af undersøgelsen.

(59)

Den kinesiske producent påstod, at EU-erhvervsgrenens salg bør udelukkes fra analysen af skade og årsagssammenhæng, i de tilfælde hvor EU-erhvervsgrenen ikke afgav bud. Det skal dog bemærkes, at institutionerne ikke kan gøre gældende, at EU-erhvervsgrenen påførte sig selv skade, idet den i UP ikke afgav bud i et specifikt udbud og idet den kinesiske eksporterende producent afgav bud, i et sådant omfang, at det brød årsagssammenhængen mellem skade og dumping. Deltagelse i et udbud er desuden ikke omkostningsfrit (oversættelse, agenter, i visse tilfælde betaling for at afgive bud), så virksomhederne afgiver ikke bud, hvis de ikke er sikre på at have en chance.

(60)

Det blev endvidere påstået, at hvis klageren (Smiths Detection Group Limited) afgav bud, der oversteg prisloftet i udbuddene, burde det udelukkes fra analysen af skade og årsagssammenhæng. Undersøgelsen har dog ikke afsløret verificerbare oplysninger, der bekræfter sådanne bud.

(61)

Den kinesiske producent påstod, at der er en asymmetri i skadesdataene. Dette skyldes, at salgsmængder, markedsandele og fortjeneste refererer til salg pr. kontraktdato, mens andre skadesfaktorer blev udledt af klagerens finansielle regnskaber og derfor ikke nødvendigvis svarer til det samme tidspunkt. Ved indledningen af denne undersøgelse satte Kommissionens tjenestegrene en nøjagtig skæringsdato for salg, som kunne anvendes for alle samarbejdsvillige virksomheder i undersøgelsen. Det blev besluttet, at kontraktdatoen var den bedste skæringsdato, idet der ofte er et stort tidsrum mellem datoen for indledningen af udbudsproceduren og kontraktdatoen, samt mellem kontraktdatoen og den endelige fakturadato. Flere fakturaer indgår ofte i en kontrakt, og en kontrakt kan omfatte flere år.

(62)

Idet kontraktdatoen blev anvendt som skæringsdato, var det ikke praktisk muligt at anmode EU-producenterne om at opstille deres spørgeskemabesvarelser på grundlag af kontraktdatoerne. Dette ville have betydet, at de skulle opstille deres regnskaber på en måde, som ikke er normal praksis, og som ville have medført tvetydige oplysninger med deraf følgende negativ indvirkning på kvaliteten af sådanne oplysninger. Da det som sagt ikke var realistisk at anvende fakturadatoerne som skæringsdato, blev skadesdataene i dette tilfælde suppleret bedst muligt for denne vare.

(63)

I løbet af de ti måneder, undersøgelsen har stået på, dvs. i svaret på fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner, anfægtede den kinesiske producent også det forhold, at UP omfattede en periode på 18 måneder, og udtalte, at den burde have været begrænset til kalenderåret 2008. Denne påstand blev afvist med henvisning til begrundelsen for at anvende en periode på 18 måneder, jf. forordningen om midlertidig told, og betragtning 5–11. En sådan ændring ville desuden have hindret en rettidig afslutning af undersøgelsen, idet det ville betyde, at samtlige samarbejdsvillige virksomheder skulle genindsende deres spørgeskemabesvarelser på grundlag af en revideret UP.

(64)

Den kinesiske producent rejste desuden tvivl om, hvorvidt de mange EU-virksomheder, som var forretningsmæssigt forbundne med klageren, var korrekt inkluderet i Kommissionens skadesanalyse. Efterprøvningen af klagerens spørgeskemabesvarelse blev gennemført i samarbejde med hele gruppen, og Kommissionen forvissede sig om, at skadesindikatorerne og beregningerne blev analyseret korrekt for hele gruppen. Som det blev indskærpet over for den kinesiske producent før indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, spiller de EU-virksomheder, der henvises til, en ubetydelig rolle, om nogen, i fremstillingen og markedsføringen af den pågældende vare. Deres rolle er nemlig begrænset til visse funktioner i forbindelse med salg af den pågældende vare (dvs. eftersyn) og salg af varer, der ikke falder under denne forordnings anvendelsesområde.

(65)

Den eneste kinesiske producent påstod endelig, at for så vidt EU-erhvervsgrenen ikke kunne opfylde de tekniske krav i visse udbud eller slet ikke deltog i udbud, medførte disse transaktioner ikke dumping og deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen. Dette krav kunne ikke godtages.

(66)

Det skal først og fremmest bemærkes, at det forhold, at der for visse eksporttransaktioner ikke kan fastsættes en normal værdi, ikke rejser tvivl om konklusionerne vedrørende skadevoldende dumping, så længe grundlaget for beregningen kan betragtes som repræsentativt. Dette var afgjort tilfældet her (jf. betragtning 50 ovenfor). For de pågældende specifikke transaktioner skal følgende bemærkes. Transaktionen vedrørende problemer med de tekniske krav vedrører en varetype, der sælges på grundlag af et udbud. Den kinesiske producent og de to EU-producenter fortolkede udbuddet vidt forskelligt. Den kinesiske producent påstod ved udgangen af undersøgelsen, at den pågældende varetype adskilte sig fra en mobil scanner, mens EU-erhvervsgrenen var af en anden mening. Det er derfor indlysende, at EU-erhvervsgrenen deltog i dette udbud ud fra den overbevisning, at den skulle tilbyde en bestemt varetype. Det er endnu vigtigere at bemærke, at deltagelsen medførte omkostninger (oversættelse, agenter, betaling for at afgive bud osv.). Den endelige konklusion i udbudsprocessen var, at EU-erhvervsgrenen ikke afgav bud på samme betingelser, hvilket dog ikke indebærer, at denne import ikke automatisk har bidraget til skaden.

(67)

Hvad angår de resterende transaktioner, henviser den kinesiske producent til en transaktion, der ligger uden for UP, som, jf. betragtning 42, i virkeligheden var udførelsen af en kontrakt, der blev indgået tidligere. Den henviste også til en transaktion, hvor EU-erhvervsgrenen ikke deltog i udbuddet. Hvad angår den første transaktion, var der ingen konklusion om skade. Hvad angår den sidste transaktion, gælder konklusionerne i betragtning 59.

(68)

I den ellevte måned af undersøgelsen påstod en rumænsk virksomhed, at den var en EU-producent af visse systemer til scanning af fragt i UP. Kommissionen indhentede og efterprøvede oplysningerne vedrørende denne virksomheds status. Ifølge oplysningerne fra virksomheden og fra andre aktører i denne sektor, herunder den kinesiske producent, er virksomhedens engagement i den pågældende vare tæt forbundet med produktionsaktiviteterne i en veletableret EU-producent af systemer til scanning af fragt. I forbindelse med denne undersøgelse betragtes den rumænske virksomheds eneste salg i UP som salg foretaget af EU-producenten af systemer til scanning af fragt, som virksomheden har samarbejdet med.

(69)

Hvad angår de makroøkonomiske indikatorer såsom forbrug, produktion, kapacitetsudnyttelse, lagerbeholdning, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet og lønninger samt eksportsalg skal det bemærkes, at de er blevet analyseret for alle EU-producenter.

(70)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes resultaterne i betragtning 52–56 i forordningen om midlertidig told.

(71)

Den kinesiske producent påstod, at det niveau for EU-forbruget, som var fastsat i forordningen om midlertidig told, ikke var nøjagtigt. Kommissionen kontaktede i den forbindelse de interesserede parter, navnlig brugere, med henblik på at indsamle yderligere oplysninger om EU-forbruget i den betragtede periode. På baggrund af de supplerede oplysninger fra parterne konkluderes det, at EU-forbruget udviklede sig således:

(72)

Forbruget af den pågældende vare og den samme vare i EU steg med 11 % i den betragtede periode.

(73)

Den kinesiske producent påstod, at de faktiske forbrugsdata burde fremlægges i stedet for de indekserede oplysninger. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det allerede klart fremgår af betragtning 54 i forordningen om midlertidig told, at der er et meget begrænset antal parter involveret i produktionen af visse systemer til scanning af fragt i EU, og at enhver fremlæggelse af de faktiske forbrugstal ville afsløre parternes faktiske salg, som betragtes som fortrolige oplysninger.

(74)

Det blev også påstået, at der i forbindelse med forbruget skal tages højde for alle enheder af den pågældende vare, der blev solgt på EU-markedet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i tallene for EU-forbruget tages højde for alt salg af den pågældende vare (uanset om salget er et resultat af en udbudsprocedure eller ej) fra alle parter (i det omfang, Kommissionen er bekendt med dem). Disse data blev krydstjekket og efterprøvet på grundlag af de forskellige tilgængelige kilder. Forbrugstallene omfatter dog kun faktisk salg og ikke det mindre antal transaktioner, der er indberettet til Kommissionen og omfattede leasede eller donerede varer. Hvis disse transaktioner var blevet inkluderet, ville markedsandelen for Kina have været endnu højere.

(75)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 57 og 58 i forordningen om midlertidig told, som ændret ved betragtning 71–74 ovenfor.

(76)

Som det fremgår af betragtning 57 og 58, blev mængder og markedsandele for dumpingimporten af den pågældende vare revideret. Udregningen på årsbasis af data og opdateringen af mængderne bekræftede konklusionerne i forordningen om midlertidig told om, at importen og den tilsvarende markedsandel var steget markant siden 2004. Den kinesiske part satte spørgsmålstegn ved den metode, der anvendtes til at indeksere disse data. Det er vigtigt at fremhæve, at de faktiske data, der blev anvendt i indekseret form, både i den foreløbige og den endelige fase, viser en markant stigning i mængder og markedsandel for importen fra det pågældende land.

(77)

Udtrykt i mængde steg importen af den pågældende vare med mere end 150 % i hele den betragtede periode.

(78)

Som anført i betragtning 60 i forordningen om midlertidig told varierede eksportprisen betydeligt alt afhængigt af den type fragtscanner, der importeredes, og der kunne ikke udledes relevante konklusioner på denne baggrund.

(79)

Markedsandelen for importen fra det pågældende land blev mere end fordoblet i den betragtede periode.

(80)

Den kinesiske producent påstod, at mængderne efter UP (i form af vundne udbud i UP, som førte til underskrivelsen af kontrakter efter UP) også burde undersøges. I overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser tages begivenheder indtruffet efter undersøgelsesperioden ikke i betragtning, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Den kinesiske producent påberåbte sig ikke sådanne særlige omstændigheder. Desuden ville det af hensyn til sammenligneligheden også have været nødvendigt at omfordele salget i perioder efter UP. Påstanden blev derfor ikke accepteret. Når der tages hensyn til stigningerne i importen udtrykt i mængde og markedsandel, havde denne beslutning alligevel ingen indvirkning på de undersøgte faktorer i dette tilfælde.

(81)

Den kinesiske producent påstod, at den metode til beregning af underbud, der anvendtes i den midlertidige fase, var fejlagtig. Virksomheden mente, at det ikke var muligt at sammenligne dens faktiske salgspriser med EU-erhvervsgrenens udbudspriser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at denne metode blev betragtet for den mest egnede, idet der er behov for en rimelig sammenligning, der involverer en vare, som er meget kompleks og indgår i offentlige udbud. De interesserede parter foreslog ikke andre brugbare metoder.

(82)

Selv om der anvendtes den samme metode som beskrevet oven for, blev der dog foretaget mindre justeringer i beregningen, hvilket reducerede EU-erhvervsgrenens priser, og disse oplysninger blev fremlagt for de interesserede parter.

(83)

Den reviderede sammenligning viser, at importen af den pågældende vare i UP blev solgt i EU til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser med mellem 15 og 20 %. Det skal bemærkes, at den kinesiske producent i sine redegørelser påstod, at en af grundene til, at den vandt kontrakterne, var at den tilbød en bedre varespecifikation. Hvad angår underbuddet, kunne dette have ført til justeringer og en beregning af højere skadesmargener. Der blev ikke foretaget sådanne justeringer, da påstanden ikke blev fundet gyldig og ikke var dokumenteret.

(84)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes resten af oplysningerne i betragtning 59-62 i forordningen om midlertidig told, som ændret ved betragtning 76-83 ovenfor.

(85)

Det skal bemærkes, at data for skadesindikatorerne præsenteres anderledes i forordningen om endelig told for at tage højde for to henvendelser, jf. betragtning 57 og 69, nemlig anmodningen fra den kinesiske producent om at udregne data på årsbasis for undersøgelsesperiodens 18 måneder og om at opstille en oversigt i analysen af de makroøkonomiske indikatorer over de data, der er udledt fra den anden EU-producent.

(86)

I løbet af den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 51 %. Denne positive tendens skyldes hovedsagelig det gode eksportsalg af samme vare. Af samme årsag fordoblede EU-erhvervsgrenen sin produktionskapacitet i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse faldt med 24 % i den betragtede periode.

(87)

Det skal erindres, at ovenstående oplysninger vedrører produktionen, og en stor del heraf sælges på markeder uden for EU, hvorfor disse oplysninger ikke betragtes som vigtige indikatorer i dette tilfælde.

(88)

EU-erhvervsgrenens lagre viste en stigende og svingende tendens i hele den betragtede periode. Dette blev dog ikke betragtet som en vigtig indikator, idet denne erhvervsgren producerer på ordrebasis, hvorfor lagrene altid holdes på et meget lavt niveau, og en stor del af disse lagre var øremærkede til eksportmarkedet.

(89)

EU-erhvervsgrenens salg faldt i den betragtede periode og var i undersøgelsesperioden næsten 25 % mindre den oprindelige mængde. EU-erhvervsgrenen mistede 20 procentpoint af sin markedsandel mellem 2004 og udgangen af undersøgelsesperioden.

(90)

Dette bekræfter konklusionerne vedrørende salgspriser i betragtning 69 i forordningen om midlertidig told.

(91)

Den kinesiske producent gentog sin anmodning om at modtage oplysninger om offentlige kontrakter, der var blevet tildelt klageren, og om i hvilket omfang visse kontrakter var blevet taget i betragtning i forbindelse med denne undersøgelse. Fremlæggelse af sådanne oplysninger blev dog af fortrolighedshensyn ikke fundet relevant. Den kinesiske producent ønskede desuden at få bekræftet, at datoen for underskrivelsen af salgskontrakterne i udbrudsprocedurerne blev anvendt som skæringsdato for beregningen af EU-forbruget. Institutionerne bekræfter i den forbindelse, at den metode, der beskrives i betragtning 57 i forordningen om midlertidig told blev anvendt for alle parter. Samme part ønskede også at få klarlagt, om klagerens data vedrørte begge produktionsanlæg. Det bekræftes i den forbindelse, jf. betragtning 7, litra a), i forordningen om midlertidig told, at de data, som klageren indberettede, blev indhentet fra begge produktionsanlæg.

(92)

EU-erhvervsgrenen led tab i den betragtede periode. Situationen var særlig dårlig i undersøgelsesperioden.

(93)

Investeringerne forblev lave i den betragtede periode. En stor del af investeringerne blev anvendt til at opretholde EU-erhvervsgrenens produktionsanlæg. Det høje investeringsniveau i 2007 vedrører et nyt patent med henblik på en forbedring af den pågældende vares effektivitet. Det skal erindres, at denne aktivitet er know how-intensiv og ikke investeringsintensiv.

(94)

Investeringsafkastet, udtrykt som EU-erhvervsgrenens nettofortjeneste og den bogførte nettoværdi af dens investeringer, udviste et fald i den betragtede periode, men er ikke en god skadesindikator, da det hovedsagelig afspejler aktiver, der allerede er afskrevet.

(95)

EU-erhvervsgrenens likviditet blev drastisk forringet i den betragtede periode.

(96)

Da produktionen af systemer til scanning af fragt udgjorde en lille del af klagerens aktivitet, blev evnen til at rejse kapital ikke betragtet som en væsentlig indikator i dette tilfælde.

(97)

Beskæftigelsen, de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat og produktiviteten pr. ansat steg i den betragtede periode. Disse indikatorer betragtes dog ikke som væsentlige indikatorer i dette tilfælde, da størstedelen af de ansatte er beskæftigede med produktion af visse systemer til scanning af fragt, som sælges på eksportmarkedet.

(98)

Konklusionerne i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(99)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes resten af oplysningerne i betragtning 64-76 i forordningen om midlertidig told, som ændret i betragtning 76-83 ovenfor.

(100)

Konklusionerne i forordningen om midlertidig told vedrørende skadesindikatorernes varierende indvirkning i denne procedure finder stadig anvendelse. De væsentligste skadesfaktorer er rentabilitet, markedsandel og underbud, da de direkte afspejler EU-erhvervsgrenens situation i forbindelse med dens aktiviteter på EU-markedet. Det uddybes ovenfor, hvorfor visse andre indikatorer er mindre relevante.

(101)

Hvad angår rentabiliteten, led EU-erhvervsgrenen tab i den betragtede periode, og EU-producenternes markedsandel faldt med 24 %. Den kinesiske producent underbød desuden klageren med mellem 15 og 20 %.

(102)

Markedsandelen for den pågældende vare fra Kina i EU steg nemlig med 140 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenen havde et markant fald i salgsmængden (– 24 %) og markedsandel (20 procentpoint).

(103)

Som det fremgår af de generelle bemærkninger til skadesanalysen, præsenteres data anderledes end i forordningen om midlertidig told. Hvorvidt de forskellige data præsenteres på årsbasis eller ej ændrer tydeligvis ikke substansen af disse data, men kun præsentationen. Ovenstående data om skade (i forbindelse med de makroøkonomiske indikatorer) omfatter også data fra den anden EU-producent. Det konkluderes således, at de reviderede data ovenfor bekræfter konklusionerne i forordningen om midlertidig told, dvs., at der var en skadevoldende situation i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(104)

Det konkluderes ud fra ovenstående, at konklusionerne vedrørende den væsentlige skade, som blev forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. forordningen om midlertidig told, ikke ændres af den ændrede præsentation, som er omtalt i betragtning 85. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne henseende, bekræftes betragtning 77-80 i forordningen om midlertidig told, som ændret ved betragtning 100-103 ovenfor.

(105)

Der blev kun modtaget bemærkninger om konklusionerne vedrørende årsagssammenhæng fra den kinesiske producent.

(106)

Der mindes om, at virkningerne af dumpingimporten og andre faktorer er blevet udregnet på årsbasis, jf. betragtning 85.

(107)

Dumpingimportens markedsandel steg med 140 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 32 %. Disse negative ændringer for EU-erhvervsgrenen satte ind på et tidspunkt, hvor EU-forbruget steg med 11 % mellem 2004 og UP (på årsbasis).

(108)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde steg i løbet af den betragtede periode. Eksporten udgjorde langt størstedelen (mellem 85 og 95 %) af den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden.

(109)

Den kinesiske producent påstod, at Kommissionen ikke havde analyseret importen fra USA, og at amerikanske virksomheder havde solgt langt flere fragtscannere til EU end kinesiske virksomheder i UP, men denne påstand var ikke understøttet af faktiske tal og konkret verificerbar dokumentation.

(110)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger søgte Kommissionen aktivt at indhente flere oplysninger om importen fra USA, men bekræftede i sidste ende tallene for mængden af import fra USA, som var blevet fastslået i den foreløbige fase.

(111)

Den kinesiske producent kritiserede konsekvenserne af EU-erhvervsgrenens manglende deltagelse i visse udbud. Det skal i den forbindelse bemærkes, at undersøgelsen gjorde status over det forhold, at ikke alle parter (EU-erhvervsgrenen, den kinesiske producent og andre producenter af visse systemer til scanning af fragt) afgav bud i forbindelse med alle udbudsprocedurer. Der blev ikke konstateret tvingende faktorer, der kunne antyde, at den konstaterede skade i den betragtede periode skyldtes, at EU-erhvervsgrenen ikke deltog i udbud, der ikke blev skønnet at være rimelige handelsmuligheder. Tilstedeværelsen af rimelige handelsmuligheder som en afgørende faktor i forbindelse med udbud bekræftes ved, at deltagelse i et udbud ikke omkostningsfrit (oversættelse, agenter og i visse tilfælde betaling for at afgive bud), så virksomhederne afgiver ikke bud, hvis de ikke er sikre på at have en chance.

(112)

Den kinesiske producent påstod igen, at den skadevoldende virkning af ikke-prisrelaterede faktorer såsom andre tekniske faktorer burde undersøges nøjere i forbindelse med årsagssammenhængen.

(113)

EU-erhvervsgrenen kunne teknisk set have tilbudt de samme specifikationer som den kinesiske producent. Dette ville dog have betydet, at EU-erhvervsgrenen skulle udbyde sine varer til en højere pris. Dette spørgsmål viser i grunden den samlede indvirkning, som den kinesiske producent har. Dele af den aktuelle dumping skyldes, at den kinesiske producent udelukkende udbyder en vare med flere egenskaber. Da Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (6) kun giver mulighed for at anvende to tildelingskriterier: »den laveste pris« og »det økonomisk mest fordelagtige tilbud« tildeles kontrakten nærmest automatisk til den kinesiske producent, der foretager dumping. Tilbuddene fra den kinesiske producent ville ikke være økonomisk fordelagtige, hvis de ikke var dumpede, dvs. hvis de havde været højere med henblik på at afspejle de supplerende egenskaber.

(114)

Endelig skal det påpeges, at undersøgelsen viste, at klageren opfyldte alle tekniske specifikationer i de udbud, hvor både klageren og den kinesiske producent afgav bud på samme vilkår.

(115)

Den kinesiske producent påstod også, at kontrakterne i visse tilfælde var blevet tildelt den kinesiske producent, selv om den faktisk tilbød en højere pris end klageren. Disse transaktioner burde derfor ikke anses for at have forårsaget skade.

(116)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i forbindelse med undersøgelsen kun er fundet et udbud, hvor det umiddelbart så ud til, at den eneste samarbejdsvillige kinesiske producent havde fået tildelt kontrakt, selv om virksomheden tilbød en højere pris end klageren. Undersøgelsen viste dog, at dette reelt ikke var tilfældet, da den pris, som den kinesiske virksomhed tilbød, omfattede en række supplerende egenskaber for den samme pris. Hvis der skulle foretages justeringer for alle disse supplerende egenskaber, ville eksportpriserne også blive lavere og medføre en højere dumpingmargen. Der blev ikke fremlagt andre verificerbare oplysninger til støtte for denne påstand end, at den kinesiske virksomhed i andre udbud også havde tilbudt en højere pris end klageren.

(117)

Den kinesiske producent påstod, at den anden EU-producent førte en aggressiv prispolitik og dermed forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, og at denne part ikke led skade på grund af importen fra Kina, da den ikke længere aktivt samarbejder.

(118)

For det første mindes der om, at den anden EU-producent har fremlagt oplysninger vedrørende denne procedure, og at skadesanalysen vedrører EU-erhvervsgrenen som helhed. Det er desuden relevant at bemærke, at den kinesiske producents påstand om aggressiv prispolitik ikke er understøttet af nogen form dokumentation og ikke kan ændre undersøgelsesresultaterne i betragtning 89 i forordningen om midlertidig told.

(119)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 81-95 i forordningen om midlertidig told, som ændret i betragtning 105–118 ovenfor.

(120)

Ud fra ovenstående bekræftes de foreløbige konklusioner om, at dumpingimporten forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(121)

To brugere, der allerede havde indsendt redegørelser i den midlertidige fase, gentog deres oprindelige bemærkninger. De fremhævede deres bekymringer vedrørende konkurrence og teknologisk udvikling, hvis det besluttes at indføre foranstaltninger. Begge disse spørgsmål blev dog behandlet i forordningen om midlertidig told, og der blev ikke fremlagt nye oplysninger, der kunne bekræfte, at konkurrencen og den teknologiske udvikling ville blive forværret i hvert fald på kort til mellemlag sigt, hvis der indføres en endelig told.

(122)

De to ovennævnte indlæg har ikke ændret de foreløbige konklusioner. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 96-113 i forordningen om midlertidig told.

(123)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent fra Kina fremsatte bemærkninger til underbudsberegningen. Hvor det var berettiget, blev justeringerne foretaget i den endelige fase.

(124)

Den kinesiske producent fremsatte en påstand vedrørende skadesmargenen i lighed med påstanden i denne forordnings betragtning 51. Denne påstand må afvises af de samme årsager, som er nævnt i betragtning 51.

(125)

Den kinesiske producent anmodede desuden om at få uddybet den metode, der var anvendt til at fastlægge fortjenstmargenen før skat og især at få uddybet, hvilket år, fortjenesten henviser til. Det skal i den forbindelse bemærkes, at fastsættelsen af fortjenesten før skat var resultatet af en analyse af data for regnskabsårene 2006 og 2007.

(126)

Beregningerne af den endelige dumpingmargen og den endelige skadestærskel viste, at sidstnævnte var lavere end førstnævnte Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 114-117 i forordningen om midlertidig told som ændret i denne forordnings betragtning 123-126.

(127)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade og EU's interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede skadestærskel Den blev beregnet til 34 % med et væsentligt fald i forhold til den foreløbige fase, hvor tolden blev fastsat på samme niveau som den konstaterede dumping.

(128)

I betragtning af ovenstående fastsættes den endelige antidumpingtold for Kina til 34 %.

(129)

I overensstemmelse med betragtning 120 i forordningen om midlertidig told og med henblik på bedre overvågning af foranstaltningernes virkning skal medlemsstaternes relevante myndigheder regelmæssigt og i al fortrolighed forelægge Kommissionen oplysninger om tildeling af kontrakter, der indebærer salg af systemer til scanning af fragt.

(130)

I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret, og af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet sikkerhed for i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningens om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told, der indføres ved denne forordning. Da den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed ud over den endelige told, frigives —