DOMSTOLENS PROCESREGLEMENT

fastsat den 19. juni 1991  (1)

INDHOLD

Indledende bestemmelse (art. 1)

Første afsnit

- Domstolens organisation

Kapitel 1

- Dommere og generaladvokater (art. 2-6)

Kapitel 2

- Domstolens præsident og oprettelse af afdelinger (art. 7-11)

Kapitel 2a

- Dommerkollegierne (art. 11a-11e)

Kapitel 3

- Justitskontoret

Første Afdeling

- Justitssekretæren og assisterende justitssekretærer (art. 12-19)

Anden Afdeling

- Domstolens tjenestegrene (art. 20-23)

Kapitel 4

- Assisterende referenter (art. 24)

Kapitel 5

- Forretningsgangen ved Domstolen (art. 25-28)

Kapitel 6

- Regler om sprog (art. 29-31)

Kapitel 7

- Befuldmægtigedes, rådgiveres og advokaters rettigheder og forpligtelser (art. 32-36)

Andet afsnit

- Rettergangsmåden

Kapitel 1

- Skriftlig forhandling (art. 37-43)

Kapitel 1a

- Den foreløbige rapport og henvisning til dommerkollegierne (art. 44-44a)

Kapitel 2

- Sagens oplysning og forberedelse

Første afdeling

- Bevisoptagelse (art. 45-46)

Anden afdeling

- Indkaldelse og afhøring af vidner og sagkyndige (art. 47-53)

Tredje afdeling

- Afslutning af sagens oplysning (art. 54)

Fjerde afdeling

- Sagens forberedelse (art. 54a)

Kapitel 3

- Mundtlig forhandling (art. 55-62)

Kapitel 3a

- Fremskyndet procedure (art. 62a)

Kapitel 4

- Domme (art. 63-68)

Kapitel 5

- Sagsomkostninger (art. 69-75)

Kapitel 6

- Fri proces (art. 76)

Kapitel 7

- Ophævelse af sager (art. 77 og 78)

Kapitel 8

- Forkyndelser (art. 79)

Kapitel 9

- Frister (art. 80-82)

Kapitel 10

- Udsættelse af sager (art. 82a)

Tredje afsnit

- Særlige rettergangsformer

Kapitel 1

- Udsættelse af gennemførelsen samt andre foreløbige forholdsregler (art. 83-90)

Kapitel 2

- Formalitetsindsigelser og processuelle stridsspørgsmål (art. 91 og 92)

Kapitel 3

- Intervention (art. 93)

Kapitel 4

- Udeblivelsesdomme og genoptagelse (art. 94)

Kapitel 5

- (Art. 95 og 96 ophævet)

Kapitel 6

- Særlige retsmidler

Første afdeling

- Tredjemandsindsigelse (art. 97)

Anden afdeling

- Ekstraordinær genoptagelse (art. 98-100)

Kapitel 7

- Prøvelse af Voldgiftsudvalgets afgørelser (art. 101)

Kapitel 8

- Fortolkning af domme (art. 102)

Kapitel 9

- Præjudicielle forelæggelser og andre fortolkningsprocedurer (art. 103-104b)

Kapitel 10

- De særlige rettergangsmåder ifølge artikel 103-105 TEA (art. 105 og 106)

Kapitel 11

- Udtalelser (art. 107 og 108) (art. 109 ophævet)

Kapitel 12

- (art. 109a ophævet)

Kapitel 13

- Afgørelse af tvister som omhandlet i unionstraktatens artikel 35 i den affattelse, der var gældende forud for Lissabontraktatens ikrafttrædelse (art. 109b)

Fjerde afsnit

- Appel af afgørelser truffet af Retten (artikel 110-123)

Afsnit 4a

- Fornyet prøvelse af afgørelser truffet af Retten (artikel 123a-123e)

Femte afsnit

- Procedurer i henhold til EØS-aftalen (artikel 123f og 123g)

Afsluttende bestemmelser (art. 124-127)

Bilag

- Afgørelse vedrørende fri- og helligdage

INDLEDENDE BESTEMMELSE

Artikel 1

I dette reglement:

—	angives bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union ved artiklens nummer efterfulgt af forkortelsen »TEU«

—	angives bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ved nummeret på den pågældende artikel i nævnte traktat efterfulgt af forkortelsen »TEUF«

—	angives bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab ved artiklens nummer efterfulgt af forkortelsen »TEA«

—	benævnes protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol »statutten«

—	benævnes aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde »EØS-aftalen«.

I dette reglement forstås ved

—	»institutioner«: EU-institutionerne samt de organer, kontorer og agenturer, som er oprettet ved traktaterne eller ved en retsakt til gennemførelse heraf, og som kan være parter for Domstolen

—	»EFTA-Tilsynsmyndigheden«: den i EØS-aftalen omhandlede tilsynsmyndighed.

FØRSTE AFSNIT

DOMSTOLENS ORGANISATION

Kapitel 1

DOMMERE OG GENERALADVOKATER

Artikel 2

En dommers embedsperiode løber fra den dato, der er fastsat i udnævnelsesdokumentet. Er der ikke heri fastsat nogen dato, løber perioden fra udnævnelsesdokumentets dato.

Artikel 3

1.   Før dommerne påbegynder deres embedsvirksomhed, aflægger de i det første offentlige retsmøde ved Domstolen, hvori de deltager efter deres udnævnelse, følgende ed:

2.   Umiddelbart efter at have aflagt ed underskriver dommerne en erklæring, hvorved de højtideligt forsikrer, at de under deres embedsvirksomhed og efter dennes ophør vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til, efter at deres embedsvirksomhed er ophørt, at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

Artikel 4

Når Domstolen skal afgøre, om en dommer ikke længere opfylder de nødvendige betingelser eller overholder de forpligtelser, der følger med embedet, opfordrer præsidenten den pågældende til at fremsætte sine synspunkter i et lukket retsmøde uden justitssekretærens tilstedeværelse.

Artikel 5

Bestemmelserne i artikel 2, 3 og 4 finder anvendelse på generaladvokaterne.

Artikel 6

Dommerne og generaladvokaterne har uden forskel rang efter deres anciennitet i embedet.

De, der har samme anciennitet i embedet, har rang efter deres alder.

Fratrædende dommere og generaladvokater, som genudnævnes, bevarer deres hidtidige rang.

Kapitel 2

DOMSTOLENS PRÆSIDENT OG OPRETTELSE AF AFDELINGER

Artikel 7

1.   Dommerne vælger Domstolens præsident af deres midte for et tidsrum af tre år umiddelbart efter den delvise nybesættelse af dommerembederne, der er nævnt i artikel 253 TEUF

2.   Fratræder præsidenten inden embedsperiodens normale udløb, drages der omsorg for, at en anden træder i hans sted for den resterende del af perioden.

3.   Valg efter denne artikel sker ved hemmelig afstemning. Den dommer, der opnår stemmerne fra mere end halvdelen af de dommere, som Domstolen består af, er valgt. Opnår ingen af dommerne dette flertal, foretages der nye afstemninger, indtil det opnås.

Artikel 8

Præsidenten leder Domstolens judicielle virksomhed og dens administration. Han fører forsædet såvel i retsmøderne som under rådslagninger og afstemninger.

Artikel 9

1.   I henhold til statuttens artikel 16 opretter Domstolen afdelinger af sin midte med fem eller tre dommere, og den træffer bestemmelse om dommernes fordeling mellem afdelingerne.

Domstolen udpeger den eller de afdelinger med fem dommere, der for en periode på et år skal behandle de sager, der er omhandlet i artikel 104b.

Dommernes fordeling mellem afdelingerne og udpegelsen af den eller de afdelinger, der skal behandle de sager, der er omhandlet i artikel 104b, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Så snart stævning er indleveret i en sag, udpeger Domstolens præsident den refererende dommer.

I de sager, der er omhandlet i artikel 104b, vælges den refererende dommer blandt dommerne i den afdeling, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1, efter forslag fra formanden for denne afdeling. Hvis afdelingen beslutter ikke at undergive sagen hasteproceduren, kan Domstolens præsident omfordele sagen til en refererende dommer, der er tilknyttet en anden afdeling.

Domstolens præsident træffer de nødvendige foranstaltninger, såfremt en refererende dommer har forfald.

3.   Når en sag i henhold til artikel 44, stk. 3, henvises til et dommerkollegium, dækker udtrykket »Domstolen« i dette reglement det pågældende kollegium.

4.   I sager, der henvises til en afdeling med fem eller tre dommere, udøves præsidentens beføjelser af afdelingsformanden.

Artikel 10

1.   Dommerne vælger, umiddelbart efter at have valgt Domstolens præsident, for tre år ad gangen formændene for afdelinger med fem dommere.

Dommerne vælger for ét år ad gangen formændene for afdelinger med tre dommere.

Domstolen udpeger en førstegeneraladvokat for ét år ad gangen.

Bestemmelserne i artikel 7, stk. 2 og 3, finder anvendelse.

Det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, hvem der er blevet valgt og udpeget i medfør af dette stykke.

2.   Så snart præsidenten har udpeget den refererende dommer, bestemmer førstegeneraladvokaten, hvilken generaladvokat sagen skal henvises til. Han træffer de nødvendige foranstaltninger, såfremt en generaladvokat har forfald.

Artikel 11

Har præsidenten forfald, eller er embedet ubesat, varetages præsidentens opgaver af en af formændene for afdelinger med fem dommere i henhold til den rangfølge, der er fastsat i artikel 6.

Har præsidenten og formændene for afdelinger med fem dommere samtidigt forfald, eller er deres embeder ubesatte, varetages præsidentens opgaver af en af formændene for afdelinger med tre dommere i henhold til den rangfølge, der er fastsat i artikel 6.

Har præsidenten og alle afdelingsformændene forfald, eller er deres embeder ubesatte, varetages præsidentens opgaver af en af de øvrige dommere i henhold til den rangfølge, der er fastsat i artikel 6.

Kapitel 2a

DOMMERKOLLEGIERNE

Artikel 11a

Domstolen sættes i følgende dommerkollegier:

—	plenum, som består af samtlige dommere

—	den store afdeling, som består af 13 dommere i henhold til bestemmelserne i artikel 11b

—	afdelingerne, som består af fem eller tre dommere i henhold til bestemmelserne i artikel 11c.

Artikel 11b

1.   Den store afdeling sammensættes for hver sag af Domstolens præsident, formændene for afdelinger med fem dommere, den refererende dommer og det antal dommere, som er nødvendige for at nå antallet 13. De sidstnævnte dommere udpeges på grundlag af den i stk. 2 omhandlede liste i den heri fastsatte rækkefølge. På listen tages ved hver enkelt sag, der henvises til den store afdeling, udgangspunkt i navnet på den dommer, der følger umiddelbart efter den sidste dommer, som på grundlag af listen blev udpeget til den foregående sag, der blev henvist til nævnte dommerkollegium.

2.   Efter valget af Domstolens præsident og formændene for afdelinger med fem dommere udarbejdes en liste over de øvrige dommere til brug ved fastlæggelsen af sammensætningen af den store afdeling. Denne liste følger skiftevis den i artikel 6 fastsatte rangfølge og den omvendte rækkefølge: Den første dommer på denne liste er den første i henhold til den i bestemmelsen fastsatte rangfølge, den anden dommer på listen er den sidste i henhold til denne rangfølge, den tredje dommer er den anden i henhold til rangfølgen, den fjerde dommer er den næstsidste i henhold til rangfølgen, osv.

Listen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   I sager, som i begyndelsen af et år, hvor en delvis nybesættelse af dommerembederne finder sted, og indtil denne nybesættelse har fundet sted, henvises til den store afdeling, tilføres afdelingen yderligere to dommersuppleanter. Som dommersuppleanter udpeges de to dommere, som på den i stk. 2 omhandlede liste er anført umiddelbart efter den sidste dommer, der blev udpeget til den store afdeling i den pågældende sag.

Dommersuppleanterne indtræder i stedet for de dommere, som i givet fald ikke kan deltage i sagens afgørelse, og i den rækkefølge, hvori de er anført på den i stk. 2 omhandlede liste.

Artikel 11c

1.   Afdelingerne med fem dommere og tre dommere sammensættes for hver enkelt sag af afdelingsformanden, den refererende dommer og det antal dommere, som er nødvendige for at nå antallet på henholdsvis fem og tre dommere. De sidstnævnte dommere udpeges på grundlag af de i stk. 2 omhandlede lister i henhold til den heri fastsatte rækkefølge. På listerne tages, ved hver enkelt sag, der henvises til en afdeling, udgangspunkt i navnet på den dommer, der følger umiddelbart efter den sidste dommer, som på grundlag af listen blev udpeget til den foregående sag, der blev henvist til den pågældende afdeling.

2.   Med henblik på sammensætningen af afdelinger med fem dommere udarbejdes efter valget af formændene for disse afdelinger lister, som omfatter samtlige dommere, der er tilknyttet den pågældende afdeling, med undtagelse af afdelingsformanden. Disse lister udarbejdes på samme måde som den i artikel 11b, stk. 2, omhandlede liste.

Med henblik på sammensætningen af afdelinger med tre dommere udarbejdes efter valget af formændene for disse afdelinger lister, som omfatter samtlige dommere, der er tilknyttet den pågældende afdeling, med undtagelse af afdelingsformanden. Disse lister udarbejdes i henhold til den i artikel 6 fastsatte rangfølge.

De i nærværende stykke omhandlede lister offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 11d

1.   Finder Domstolen, at flere sager bør pådømmes samlet af det samme dommerkollegium, er sammensætningen af dette kollegium den sammensætning, som er fastsat for den sag, for hvilken den foreløbige rapport er blevet behandlet først.

2.   Når en afdeling, der har fået tildelt en sag, i medfør af artikel 44, stk. 4, tilbagesender denne til Domstolen med henblik på, at den tildeles et dommerkollegium med et større antal dommere, omfatter dette dommerkollegium medlemmerne af den afdeling, som har afgivet sagen.

Artikel 11e

Har et medlem af dommerkollegiet forfald, varetages hans opgaver af en dommer i henhold til rækkefølgen i de i artikel 11b, stk. 2, eller artikel 11c, stk. 2, omhandlede lister.

Har Domstolens præsident forfald, varetages præsidentens opgaver af formanden for den store afdeling i henhold til bestemmelserne i artikel 11.

Har formanden for en afdeling med fem dommere forfald, varetages afdelingsformandens opgaver af en formand for en afdeling med tre dommere, i givet fald i henhold til den i artikel 6 fastsatte rangfølge, eller, såfremt ingen af formændene for afdelinger med tre dommere indgår i dommerkollegiet, af en af de andre dommere i henhold til den i artikel 6 fastsatte rangfølge.

Har formanden for en afdeling med tre dommere forfald, varetages afdelingsformandens opgaver af en dommer i dommerkollegiet i henhold til den i artikel 6 fastsatte rangfølge.

Kapitel 3

JUSTITSKONTORET

Første afdeling — Justitssekretæren og assisterende justitssekretærer

Artikel 12

1.   Domstolen udnævner justitssekretæren.

Præsidenten underretter Domstolens medlemmer om de indgåede ansøgninger to uger før den dato, der er fastsat for udnævnelsen.

2.   Ansøgningerne skal indeholde udførlige oplysninger om ansøgerens alder, nationalitet, akademiske grader, sprogkundskaber, nuværende og tidligere beskæftigelse samt eventuelle erfaringer fra judicielt og internationalt arbejde.

3.   Udnævnelsen finder sted på den i artikel 7, stk. 3, fastsatte måde.

4.   Justitssekretæren udnævnes for et tidsrum af seks år. Han kan genudnævnes.

5.   Bestemmelserne i artikel 3 finder anvendelse på justitssekretæren.

6.   Justitssekretæren kan kun afskediges, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser eller overholder de forpligtelser, der følger med embedet. Domstolen træffer beslutning herom efter at have givet justitssekretæren lejlighed til at fremsætte sine synspunkter.

7.   Fratræder justitssekretæren inden embedsperiodens udløb, udnævner Domstolen en ny justitssekretær for et tidsrum af seks år.

Artikel 13

Domstolen kan efter den fremgangsmåde, som gælder for justitssekretæren, udnævne en eller flere assisterende justitssekretærer til at bistå justitssekretæren og til at træde i hans sted inden for de grænser, der er fastsat i den i artikel 15 omhandlede instruks for justitssekretæren.

Artikel 14

Præsidenten udpeger de tjenestemænd eller andre ansatte, der skal varetage justitssekretærens opgaver, når denne og de assisterende justitssekretærer har forfald, eller deres embeder er ubesatte.

Artikel 15

Efter forslag fra præsidenten udarbejder Domstolen en instruks for justitssekretæren.

Artikel 16

1.   Justitskontoret fører på justitssekretærens ansvar et register, hvori alle processkrifter med dertil hørende bilag løbende indføres i den rækkefølge, hvori de indleveres.

2.   Justitssekretæren forsyner originaldokumenterne, og, såfremt parterne anmoder om det, tillige de genparter, de forelægger, med påtegning om indførslen i registret.

3.   Indførslen i registret og de i stk. 2 nævnte påtegninger har retsvirkning som autentisk bevis.

4.   Nærmere bestemmelser om registrets førelse fastsættes i den i artikel 15 omhandlede instruks for justitssekretæren.

5.   Enhver, der har interesse heri, kan gennemse registret på Justitskontoret og få genparter eller udskrifter heraf mod betaling efter de takster, som Domstolen fastsætter efter justitssekretærens indstilling.

Enhver part i en sag kan desuden mod betaling efter Justitskontorets takster få genparter af processkrifterne samt udskrifter af domme og kendelser.

6.   Der offentliggøres en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af datoen for stævningens indførsel i registret, parternes navne og adresser, søgsmålets genstand, de nedlagte påstande samt søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter.

7.   Er Rådet eller Europa-Kommissionen ikke part i sagen, sender Domstolen institutionen en genpart af stævningen og svarskriftet, men ikke bilagene til disse dokumenter, således at institutionen kan konstatere, om det i henhold til artikel 277 TEUF gøres gældende, at en af institutionens retsakter ikke kan finde anvendelse. På samme måde sendes en genpart af stævningen og svarskriftet til Europa-Parlamentet, således at institutionen kan konstatere, om det i henhold til artikel 277 TEUF gøres gældende, at en retsakt, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, ikke kan finde anvendelse.

Artikel 17

1.   På præsidentens vegne sørger justitssekretæren for modtagelse, videresendelse og opbevaring af alle dokumenter samt for foretagelse af de i dette reglement omhandlede forkyndelser.

2.   Justitssekretæren bistår Domstolen, præsidenten og afdelingsformændene samt dommerne i alle deres embedshandlinger.

Artikel 18

Justitssekretæren opbevarer seglet. Han har ansvaret for arkivet og sørger for Domstolens publikationer.

Artikel 19

Justitssekretæren overværer Domstolens og afdelingernes møder, jf. dog artikel 4 og 27.

Anden afdeling — Domstolens tjenestegrene

Artikel 20

1.   Domstolens tjenestemænd og øvrige ansatte ansættes på de vilkår, der er fastsat i vedtægten for personalet.

2.   Før tjenestemændene påbegynder deres virksomhed, aflægger de over for præsidenten i justitssekretærens nærværelse følgende ed:

Artikel 21

Efter forslag fra justitssekretæren fastlægger eller ændrer Domstolen fortegnelsen over sine tjenestegrene.

Artikel 22

Domstolen opretter en sprogtjeneste bestående af særligt kvalificerede medarbejdere, som godtgør at have en fyldestgørende juridisk uddannelse og et grundigt kendskab til flere af Domstolens officielle sprog.

Artikel 23

Domstolens administration, finansforvaltning og bogholderi varetages på præsidentens vegne af justitssekretæren, der bistås af en fuldmægtig.

Kapitel 4

ASSISTERENDE REFERENTER

Artikel 24

1.   Såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til sagernes undersøgelse og oplysning, fremsætter Domstolen i henhold til statuttens artikel 13 forslag om udnævnelse af assisterende referenter.

2.   De assisterende referenter har navnlig til opgave:

—	at bistå præsidenten i spørgsmål om anvendelse af foreløbige forholdsregler

—	at bistå de refererende dommere ved løsningen af deres opgaver.

3.   Under udførelsen af deres hverv er de assisterende referenter undergivet præsidenten, en af afdelingsformændene eller den refererende dommer.

4.   Før de assisterende referenter påbegynder deres virksomhed, aflægger de over for Domstolen den i artikel 3 omhandlede ed.

Kapitel 5

FORRETNINGSGANGEN VED DOMSTOLEN

Artikel 25

1.   Præsidenten fastsætter tidspunkterne for den store afdelings og plenums møder.

2.   Afdelingsformændene fastsætter tidspunkterne for møderne i afdelingerne med fem og tre dommere.

3.   Domstolen kan afholde et eller flere nærmere angivne møder et andet sted end der, hvor Domstolen har sæde.

Artikel 26

1.   Er der på grund af forfald et lige antal dommere til stede, deltager den dommer, der i henhold til artikel 6 har den laveste anciennitet, ikke i rådslagningen og afstemningen, medmindre han er refererende dommer. Er dette tilfældet, deltager den dommer, der er placeret umiddelbart over ham i rangfølgen, ikke i rådslagningen og afstemningen.

2.   Viser det sig, efter at den store afdeling eller plenum er indkaldt, at det antal dommere, der i henhold til statuttens artikel 17, stk. 3 og 4, skal deltage, for at den store afdeling eller plenum er beslutningsdygtig, ikke er til rådighed, udsætter præsidenten retsmødet, indtil den store afdeling eller plenum er beslutningsdygtig.

3.   Er det antal dommere, der i henhold til statuttens artikel 17, stk. 2, skal deltage, for at en afdeling med fem eller tre dommere er beslutningsdygtig, ikke til rådighed, og det ikke er muligt at erstatte de dommere, som har forfald, i henhold til artikel 11e, underretter afdelingsformanden præsidenten herom, og denne udpeger en anden dommer, for at afdelingen kan blive beslutningsdygtig.

Artikel 27

1.   Domstolens rådslagninger og afstemninger er ikke offentlige.

2.   I rådslagningen og afstemningen deltager kun de dommere, der har været til stede under den mundtlige forhandling, samt i givet fald den assisterende referent, som har fået overdraget undersøgelsen af sagen.

3.   Enhver dommer, der deltager i rådslagningen og afstemningen, udtaler sin mening og begrunder den.

4.   En dommer kan forlange, at ethvert spørgsmål, før det sættes under afstemning, affattes på et af ham valgt sprog og skriftligt tilstilles Domstolen.

5.   Det resultat, der efter den afsluttende drøftelse vedtages af et flertal af dommere, er udtryk for Domstolens afgørelse. Stemmerne afgives i omvendt rækkefølge af den i artikel 6 fastsatte rangfølge.

6.   I tilfælde af uenighed om spørgsmålenes genstand, affattelse og rækkefølge eller af fortolkningen af afstemningen træffer Domstolen afgørelse.

7.   I Domstolens møder vedrørende administrative spørgsmål deltager generaladvokaterne med stemmeret. Justitssekretæren er til stede, medmindre Domstolen bestemmer andet.

8.   Når Domstolen holder møde, uden at justitssekretæren er til stede, pålægger den, hvis det skønnes nødvendigt, den dommer, der i henhold til artikel 6 har den laveste anciennitet, at optage et protokollat, som underskrives af præsidenten og den pågældende dommer.

Artikel 28

1.   Medmindre Domstolen bestemmer andet, fastsættes retsferierne således:

—	fra den 18. december til den 10. januar

—	fra søndagen før påske til den anden søndag efter påske

—	fra den 15. juli til den 15. september.

I retsferierne varetages præsidentens opgaver på det sted, hvor Domstolen har sæde, enten af præsidenten, der holder sig i forbindelse med justitssekretæren, eller af en afdelingsformand eller en anden dommer, som præsidenten pålægger at træde i sit sted.

2.   I retsferierne kan præsidenten i påtrængende tilfælde indkalde dommerne og generaladvokaterne.

3.   Domstolen iagttager de lovbestemte fri- og helligdage på det sted, hvor Domstolen har sæde.

4.   Når der foreligger rimelig grund hertil, kan Domstolen bevilge dommerne og generaladvokaterne tjenestefrihed.

Kapitel 6

REGLER OM SPROG

Artikel 29

1.   Processprogene er bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.

2.   Sagsøgeren vælger processproget, hvor ikke andet nedenfor er bestemt:

a)	Er sagsøgte en medlemsstat eller en fysisk eller juridisk person, der er hjemmehørende i en medlemsstat, er processproget denne stats officielle sprog. Er der flere officielle sprog, er processproget det, sagsøgeren vælger.

b)	Efter fælles anmodning fra parterne kan det tillades, at et andet af de i stk. 1 nævnte sprog helt eller delvis anvendes som processprog.

c)

Efter anmodning fra en af parterne og efter at den anden part og generaladvokaten er blevet hørt, kan det uanset bestemmelserne i litra a) og b) tillades, at et andet af de i stk. 1 nævnte sprog helt eller delvis anvendes som processprog; en sådan anmodning kan ikke fremsættes af en af Den Europæiske Unions institutioner.

I de i artikel 103 nævnte tilfælde er processproget sproget ved den nationale ret, der indbringer sagen for Domstolen. Efter behørigt begrundet anmodning fra en af parterne i hovedsagen, og efter at den anden part i hovedsagen og generaladvokaten er blevet hørt, kan det tillades, at et andet af de i stk. 1 nævnte sprog anvendes under den mundtlige procedure.

Præsidenten kan træffe afgørelse om ovennævnte anmodninger. Han kan henvise anmodningen til Domstolen, og såfremt han agter at imødekomme en anmodning uden tilslutning fra samtlige parter, skal han henvise denne til Domstolen.

3.   Processproget anvendes særligt i parternes skriftlige og mundtlige indlæg, herunder de vedlagte dokumenter, samt i Domstolens protokollater og afgørelser.

Ethvert dokument, der er affattet på et andet sprog end processproget, skal være vedlagt en oversættelse til processproget.

Hvor der er tale om omfangsrige dokumenter, kan der fremlægges oversættelser i uddrag. Domstolen kan dog til enhver tid af egen drift eller efter anmodning fra en part forlange en mere omfattende eller en fuldstændig oversættelse.

Uanset disse bestemmelser kan medlemsstaterne anvende deres eget officielle sprog, når de indtræder i en for Domstolen verserende sag eller deltager i en af de i artikel 103 nævnte præjudicielle sager. Denne bestemmelse finder anvendelse på såvel skriftlige som mundtlige indlæg. Justitssekretæren foranlediger indlæggene oversat til processproget.

Domstolen kan tillade, at de stater, som er parter i EØS-aftalen, bortset fra medlemsstaterne, samt EFTA-Tilsynsmyndigheden anvender et andet af de i stk. 1 nævnte sprog end processproget, når de indtræder i en sag, der verserer for Domstolen, eller når de deltager i en af de i statuttens artikel 23 omhandlede præjudicielle sager. Denne bestemmelse finder anvendelse på såvel skriftlige som mundtlige indlæg. Justitssekretæren foranlediger indlæggene oversat til processproget.

Tredjelande, som deltager i en præjudiciel sag i henhold til statuttens artikel 23, stk. 4, kan få tilladelse til at anvende et andet af de i stk. 1 nævnte sprog end processproget. Denne bestemmelse finder anvendelse på såvel skriftlige som mundtlige indlæg. Justitssekretæren foranlediger indlæggene oversat til processproget.

4.   Når vidner eller sagkyndige erklærer, at de ikke kan udtrykke sig tilstrækkelig klart på et af de i stk. 1 nævnte sprog, kan Domstolen tillade, at de afgiver forklaring på et andet sprog. Justitssekretæren foranlediger forklaringen oversat til processproget.

5.   Præsidenten og afdelingsformændene kan ved ledelsen af forhandlingerne benytte sig af et andet af de i stk. 1 nævnte sprog end processproget; det samme gælder den refererende dommer, når han udfærdiger den foreløbige rapport og retsmøderapporten, dommerne og generaladvokaterne, når de stiller spørgsmål, og generaladvokaterne, når de fremsætter forslag til afgørelse. Justitssekretæren foranlediger oversættelsen til processproget.

Artikel 30

1.   Efter anmodning fra en af dommerne, generaladvokaten eller en part foranlediger justitssekretæren, at det, som er sagt eller skrevet under sagens behandling for Domstolen, oversættes til de ønskede sprog blandt dem, der er nævnt i artikel 29, stk. 1.

2.   Domstolens publikationer udfærdiges på de sprog, der er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning nr. 1.

Artikel 31

Tekster affattet på processproget eller på et andet sprog i henhold til en tilladelse efter artikel 29 er retsgyldige.

Kapitel 7

BEFULDMÆGTIGEDES, RÅDGIVERES OG ADVOKATERS RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER

Artikel 32

1.   Befuldmægtigede, rådgivere og advokater, der møder for Domstolen eller for en retsinstans, over for hvilken Domstolen har fremsat en retsanmodning, kan ikke retsforfølges på grund af deres mundtlige og skriftlige ytringer vedrørende sagen eller sagens parter.

2.   Befuldmægtigede, rådgivere og advokater nyder desuden følgende privilegier og lettelser:

a)

Ingen papirer eller dokumenter, der vedrører sagens behandling, kan gøres til genstand for ransagning eller beslaglæggelse; i tilfælde af tvist kan toldvæsenet eller politiet forsegle de pågældende papirer og dokumenter, som uopholdeligt skal tilstilles Domstolen til gennemsyn i justitssekretærens og den pågældendes nærværelse.

b)	Befuldmægtigede, rådgivere og advokater har krav på at få tildelt de udenlandske betalingsmidler, der er nødvendige for udøvelsen af deres hverv.

c)	Befuldmægtigede, rådgivere og advokater kan frit rejse i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af deres hverv.

Artikel 33

De privilegier, immuniteter og lettelser, der er nævnt i artikel 32, tilkommer kun befuldmægtigede, rådgivere og advokater, som forinden dokumenterer deres stilling på følgende måde:

a)	befuldmægtigede ved et officielt dokument udstedt af fuldmagtsgiveren, som straks tilstiller justitssekretæren en genpart af dokumentet

b)	rådgivere og advokater ved et legitimationsdokument underskrevet af justitssekretæren. Et sådant dokument er kun gyldigt i et begrænset tidsrum, der kan forlænges eller forkortes under hensyn til retsforhandlingens varighed.

Artikel 34

De i artikel 32 nævnte privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes udelukkende af hensyn til sagens gennemførelse.

Domstolen kan ophæve immuniteten, når den skønner, at dette ikke strider mod hensynet til sagens gennemførelse.

Artikel 35

1.   Hvis Domstolen finder, at en rådgivers eller en advokats optræden over for Domstolen, en dommer, en generaladvokat eller justitssekretæren er uforenelig med Domstolens værdighed eller med retsplejehensyn, eller at en rådgiver eller en advokat misbruger sine beføjelser, giver Domstolen den pågældende meddelelse herom. Såfremt Domstolen underretter de myndigheder, som den pågældende er undergivet, tilstilles den pågældende en genpart af skrivelsen til disse myndigheder.

På samme grundlag kan Domstolen, efter høring af den pågældende og af generaladvokaten, til enhver tid ved kendelse udelukke den pågældende fra retsforhandlingerne. Kendelsen kan fuldbyrdes straks.

2.   Udelukkes en rådgiver eller en advokat fra retsforhandlingerne, udsættes disse indtil udløbet af en af præsidenten fastsat frist, for at den pågældende part kan udpege en anden rådgiver eller advokat.

3.   Afgørelser truffet i medfør af denne artikel kan tilbagekaldes.

Artikel 36

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på de lærere ved højere læreanstalter, der har møderet for Domstolen i medfør af statuttens artikel 19.

ANDET AFSNIT

RETTERGANGSMÅDEN

Kapitel 1

SKRIFTLIG FORHANDLING

Artikel 37

1.   Det originale eksemplar af ethvert processkrift skal underskrives af partens befuldmægtigede eller advokat.

Med processkriftet og de heri nævnte bilag skal indleveres fem genparter til brug for Domstolen og en genpart til hver af parterne i sagen. Genparternes rigtighed bekræftes af den part, der indleverer dem.

2.   Institutionerne skal derudover inden for de frister, der er fastsat af Domstolen, fremlægge oversættelser af ethvert processkrift til de andre sprog, der er nævnt i artikel 1 i Rådets forordning nr. 1. Stk. 1, andet afsnit, finder anvendelse.

3.   Ethvert processkrift dateres. Datoen for indleveringen til Justitskontoret er eneafgørende for beregningen af procesfristerne.

4.   Ethvert processkrift skal være vedlagt de påberåbte dokumenter samt en fortegnelse over disse.

5.   Er et dokument på grund af sit omfang kun vedlagt processkriftet i uddrag, skal dokumentet i sin helhed eller en fuldstændig genpart indleveres til Justitskontoret.

6.   Ved afgørelsen af, om procesfristerne er overholdt, gælder den dato, hvor en genpart af det underskrevne originaleksemplar af et processkrift, herunder den i stk. 4 omhandlede fortegnelse over de påberåbte dokumenter, når frem til Justitskontoret pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, som Domstolen råder over, såfremt det underskrevne originaleksemplar af processkriftet og de i stk. 1, andet afsnit, omhandlede bilag og genparter indleveres til Justitskontoret senest ti dage senere, jf. i øvrigt stk. 1-5. Artikel 81, stk. 2, finder ikke anvendelse ved beregningen af fristen på ti dage.

7.   Domstolen kan, med forbehold af stk. 1, første afsnit, og stk. 2-5, træffe beslutning om, på hvilke betingelser et processkrift, som er fremsendt elektronisk til Justitskontoret, anses for at være originaleksemplaret af dette processkrift. Beslutningen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 38

1.   Stævning, der udtages i henhold til statuttens artikel 21, skal indeholde:

a)	sagsøgerens navn og adresse

b)	angivelse af sagsøgte

c)	søgsmålets genstand og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene

d)	sagsøgerens påstande

e)	i påkommende tilfælde en angivelse af de beviser, der påberåbes.

2.   Til brug under sagen skal der i stævningen angives en valgt adresse på det sted, hvor Domstolen har sæde. I stævningen skal angives navnet på en person, der er bemyndiget til og har indvilliget i at modtage forkyndelser.

Ud over eller i stedet for en angivelse af en valgt adresse, jf. første afsnit, kan det i stævningen angives, at advokaten eller den befuldmægtigede indvilliger i, at forkyndelser for ham sker pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel.

Opfylder stævningen ikke de i første og andet afsnit omhandlede krav, sker alle forkyndelser for den pågældende part under sagen, så længe stævningen ikke er berigtiget, ved rekommanderet brev til partens befuldmægtigede eller advokat. I modsætning til, hvad der gælder efter artikel 79, stk. 1, anses forskriftsmæssig forkyndelse for at være sket ved indleveringen af det rekommanderede brev til postvæsenet på det sted, hvor Domstolen har sæde.

3.   En advokat, som bistår eller repræsenterer en part, skal til Justitskontoret indlevere dokumentation for, at han har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS-aftalen.

4.   Med stævningen skal i givet fald indleveres de dokumenter, som er angivet i statuttens artikel 21, stk. 2.

5.   Er sagsøgeren en privatretlig juridisk person, skal stævningen være vedlagt:

a)	dennes vedtægter, en nyere udskrift af handelsregistret, en nyere udskrift af selskabs- eller foreningsregistret eller andet bevis for, at sagsøgeren består som juridisk person

b)	bevis for, at advokatens fuldmagt er behørigt udstedt af en person, der er beføjet hertil.

6.   Stævninger, der udtages i henhold til artikel 273 TEUF, skal være vedlagt et eksemplar af den voldgiftsaftale, der er indgået mellem de pågældende medlemsstater.

7.   Opfylder stævningen ikke kravene i stk. 3-6, giver justitssekretæren sagsøgeren en rimelig frist til at berigtige stævningen eller til at tilvejebringe de ovenfor nævnte dokumenter. Sker dette ikke inden for den fastsatte frist, træffer Domstolen efter at have hørt generaladvokaten afgørelse om, hvorvidt undladelsen af at overholde disse formforskrifter skal medføre, at sagen afvises.

Artikel 39

Stævningen forkyndes for sagsøgte. I det i artikel 38, stk. 7, nævnte tilfælde sker forkyndelsen, efter at manglen er afhjulpet, eller efter at Domstolen har fastslået, at sagen ikke skal afvises på grund af tilsidesættelse af de i den nævnte artikel fastsatte formforskrifter.

Artikel 40

1.   Inden en måned efter stævningens forkyndelse skal sagsøgte indgive sit svarskrift. Dette skal indeholde:

a)	sagsøgtes navn og adresse

b)	de faktiske og retlige anbringender, der gøres gældende

c)	sagsøgtes påstande

d)	angivelse af de beviser, der påberåbes.

Bestemmelserne i artikel 38, stk. 2-5, finder anvendelse.

2.   Præsidenten kan på sagsøgtes begrundede anmodning forlænge den i stk. 1 nævnte frist.

Artikel 41

1.   Stævningen og svarskriftet kan suppleres med en replik fra sagsøgeren og en duplik fra sagsøgte.

2.   Præsidenten fastsætter fristerne for indlevering af disse processkrifter.

Artikel 42

1.   Parterne kan i replikken og duplikken anføre yderligere beviser til støtte for deres anbringender. Parterne skal begrunde, hvorfor beviserne først påberåbes på dette tidspunkt.

2.   Nye anbringender må ikke fremsættes under sagens behandling, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne.

Fremsætter en part under retsforhandlingerne nye anbringender, jf. første afsnit, kan præsidenten, når de sædvanlige procesfrister er udløbet, på grundlag af en rapport fra den refererende dommer og efter at generaladvokaten er hørt, give den anden part en frist til at svare herpå.

Afgørelsen af, hvorvidt fremsættelsen af det nye anbringende kan tillades, træffes først ved den endelige dom.

Artikel 43

Efter at have hørt parterne og, hvis sagen allerede er henvist til en generaladvokat i medfør af artikel 10, stk. 2, generaladvokaten, kan præsidenten til enhver tid med henblik på den skriftlige eller mundtlige forhandling eller den endelige dom træffe bestemmelse om forening af flere sager, der angår samme genstand og har forbindelse med hinanden. Præsidenten kan ophæve denne forening. Præsidenten kan henvise disse spørgsmål til Domstolen.

Kapitel 1a

DEN FORELØBIGE RAPPORT OG HENVISNING TIL DOMMERKOLLEGIERNE

Artikel 44

1.   Præsidenten fastsætter den dato, på hvilken den refererende dommer skal forelægge en foreløbig rapport på Domstolens almindelige møde

a)	efter indlevering af duplik

b)	når der ikke er indleveret replik eller duplik efter udløbet af den frist, der er fastsat i henhold til artikel 41, stk. 2

c)	når den pågældende part har givet afkald på sin ret til at afgive replik eller duplik

d)	ved anvendelse af den i artikel 62a omhandlede fremskyndede procedure, når præsidenten fastsætter datoen for retsmødet.

2.   Den foreløbige rapport skal indeholde forslag om, hvorvidt sagen kræver bevisoptagelse eller andre forberedende foranstaltninger, samt om, hvilket dommerkollegium sagen skal henvises til. Rapporten skal endvidere indeholde den refererende dommers forslag til, om den mundtlige forhandling eventuelt skal udelades i henhold til artikel 44a, samt om sagen skal pådømmes uden generaladvokatens forslag til afgørelse i henhold til statuttens artikel 20, stk. 5.

Efter at have hørt generaladvokaten træffer Domstolen afgørelse om, hvorvidt den refererende dommers forslag skal følges.

3.   Domstolen kan til afdelingerne med fem eller tre dommere henvise enhver sag, som indbringes for den, for så vidt som det ikke på grund af sagens vanskelighed, betydning eller særlige omstændigheder er påkrævet, at sagen henvises til den store afdeling.

Henvisning af en sag til en afdeling med fem eller tre dommere kan dog ikke finde sted, såfremt en medlemsstat eller en EU-institution, der er part i sagen, har forlangt, at sagen skal afgøres af den store afdeling. Ved part i sagen forstås i denne bestemmelse enhver medlemsstat og institution, som er part eller intervenient i sagen, eller som har afgivet skriftlige indlæg i en af de i artikel 103 nævnte præjudicielle sager. Det i dette afsnit omhandlede krav kan ikke fremsættes i tvister mellem Unionen og dens ansatte.

Domstolen sættes i plenum, når den behandler sager, der er indbragt for den i henhold til de i statuttens artikel 16, stk. 4, nævnte bestemmelser. Den kan henvise en sag til plenum, når den i overensstemmelse med statuttens artikel 16, stk. 5, finder, at sagen er af særlig vigtighed.

4.   Det dommerkollegium, hvortil en sag er blevet henvist, kan på ethvert trin i sagens behandling tilbagesende denne til Domstolen med henblik på, at den tildeles et dommerkollegium med et større antal dommere.

5.   Er der truffet bestemmelse om, at der skal ske bevisoptagelse, kan dommerkollegiet, hvis det ikke selv drager omsorg herfor, overlade dette til den refererende dommer.

Er der truffet bestemmelse om, at der ikke skal ske bevisoptagelse, fastsætter formanden for dommerkollegiet datoen for åbningen af den mundtlige forhandling.

Artikel 44a

Retsforhandlingerne for Domstolen omfatter også et mundtligt stadium, medmindre andet fremgår af særlige bestemmelser i dette reglement. Domstolen kan dog efter indleveringen af de i artikel 40, stk. 1, og eventuelt artikel 41, stk. 1, omhandlede processkrifter træffe anden afgørelse på grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten, medmindre en af parterne fremsætter en anmodning, hvori det begrundes, hvorfor parten ønsker at få lejlighed til at udtale sig. Anmodningen skal fremsættes inden for en frist af tre uger, efter at det er forkyndt for parten, at den skriftlige forhandling er afsluttet. Denne frist kan forlænges af præsidenten.

Kapitel 2

SAGENS OPLYSNING OG FORBEREDELSE

Første afdeling — Bevisoptagelse

Artikel 45

1.   Efter at have hørt generaladvokaten angiver Domstolen ved kendelse, hvilke bevismidler den finder hensigtsmæssige, og hvilke faktiske omstændigheder der skal bevises. Inden Domstolen træffer bestemmelse om anvendelse af de i stk. 2, litra c), d) og e), nævnte bevismidler, høres parterne.

Kendelsen forkyndes for parterne.

2.   Følgende bevismidler kan anvendes, jf. i øvrigt statuttens artikel 24 og 25:

a)	parternes personlige fremmøde

b)	indhentelse af oplysninger og fremlæggelse af dokumenter

c)	vidneførsel

d)	indhentelse af sagkyndige erklæringer

e)	besigtigelse.

3.   Generaladvokaten tager del i bevisoptagelsen.

4.   Adgangen til at føre modbevis og til at fremkomme med nye beviser bevares.

Artikel 46

Parterne kan overvære bevisoptagelsen.

Anden afdeling — Indkaldelse og afhøring af vidner og sagkyndige

Artikel 47

1.   Domstolen bestemmer af egen drift eller efter anmodning fra parterne og efter at have hørt generaladvokaten, at bestemte faktiske omstændigheder skal bevises ved vidneførsel. Domstolens kendelse skal angive de faktiske omstændigheder, der skal bevises.

Domstolen indkalder vidnerne af egen drift eller efter anmodning fra parterne eller generaladvokaten.

En parts anmodning om afhøring af et vidne skal indeholde en angivelse af, hvilke faktiske omstændigheder vidnet skal afhøres om, og hvilke grunde der gør afhøringen berettiget.

2.   Domstolen indkalder ved kendelse de vidner, den finder det nødvendigt at afhøre. Kendelsen skal indeholde:

a)	vidnernes fulde navn, stilling og adresse

b)	angivelse af de faktiske omstændigheder, vidnerne skal afhøres om

c)	i givet fald oplysning om de foranstaltninger, Domstolen har truffet med henblik på at godtgøre vidnernes udlæg, og om den straf, vidnerne kan idømmes ved udeblivelse.

Kendelsen forkyndes for parterne og vidnerne.

3.   Domstolen kan bestemme, at vidner, som ønskes ført af parterne, først indkaldes, når der i Domstolens kasse er deponeret et beløb til dækning af de anslåede omkostninger; Domstolen fastsætter beløbets størrelse.

Domstolens kasse yder de nødvendige forskud i forbindelse med afhøring af vidner, som den har indkaldt af egen drift.

4.   Efter at vidnernes identitet er fastslået, meddeler præsidenten dem, at de skal bekræfte rigtigheden af deres forklaring på den måde, der er angivet i dette reglement.

Vidnerne afhøres af Domstolen, efter at parterne er indkaldt. Når forklaringen er afgivet, kan præsidenten på parternes anmodning eller af egen drift stille spørgsmål til vidnerne.

Det samme gælder dommerne og generaladvokaten.

Med præsidentens tilladelse kan parternes repræsentanter stille spørgsmål til vidnerne.

5.   Vidnet skal efter at have afgivet forklaring aflægge følgende ed:

Domstolen kan efter at have hørt parterne fritage vidnet for at aflægge ed.

6.   Justitssekretæren fører en protokol, hvori vidnets forklaring optages.

Protokollatet underskrives af præsidenten eller den refererende dommer, som har foretaget afhøringen, samt af justitssekretæren. Forinden skal der gives vidnet mulighed for at gennemlæse protokollatet og underskrive det.

Protokollatet har retsvirkning som autentisk bevis.

Artikel 48

1.   Vidner, der er lovligt indkaldt, har pligt til at give møde.

2.   Når et vidne, der er lovligt indkaldt, ikke giver møde for Domstolen, kan denne pålægge vidnet en bøde på indtil 5 000 EUR (2), samt bestemme, at der skal foretages ny indkaldelse for vidnets egen regning.

Det samme gælder et vidne, som uden gyldig grund nægter at afgive forklaring, aflægge ed eller afgive den hertil svarende højtidelige erklæring, som eventuelt træder i stedet for eden.

3.   Vidnet kan fritages for den bøde, han er blevet pålagt, hvis han for Domstolen godtgør at have haft en gyldig grund. Bøden kan nedsættes, når vidnet anmoder herom og godtgør, at den ikke står i rimeligt forhold til hans indkomst.

4.   Tvangsfuldbyrdelse af den bøde, der er pålagt, eller de foranstaltninger, der er truffet bestemmelse om i henhold til denne artikel, sker efter bestemmelserne i artikel 280 TEUF og 299 TEUF samt artikel 164 TEA.

Artikel 49

1.   Domstolen kan bestemme, at der skal indhentes en sagkyndig erklæring. Den kendelse, hvorved den sagkyndige udmeldes, skal nøje angive hans opgave og fastsætte en frist for erklæringens afgivelse.

2.   Der tilstilles den sagkyndige en genpart af kendelsen samt af alle de dokumenter, der er nødvendige for udførelsen af hans opgave. Den sagkyndige står under tilsyn af den refererende dommer, som kan være til stede ved den sagkyndige undersøgelse, og som skal holdes underrettet om undersøgelsens forløb.

Domstolen kan træffe bestemmelse om, at parterne eller en af dem skal indbetale et beløb til dækning af udgifterne i forbindelse med den sagkyndige erklæring.

3.   Efter den sagkyndiges anmodning kan Domstolen træffe bestemmelse om afhøring af vidner; afhøringen sker efter reglerne i artikel 47.

4.   Den sagkyndige kan kun udtale sig om spørgsmål, som udtrykkeligt er forelagt ham.

5.   Efter at den sagkyndige har afgivet sin erklæring, kan Domstolen bestemme, at han skal afgive forklaring; parterne skal indkaldes hertil.

Med præsidentens tilladelse kan parternes repræsentanter stille spørgsmål til den sagkyndige.

6.   Efter afgivelsen af erklæringen aflægger den sagkyndige følgende ed for Domstolen:

Domstolen kan efter at have hørt parterne fritage den sagkyndige for at aflægge ed.

Artikel 50

1.   Domstolen træffer afgørelse, hvis en part gør indsigelse mod et vidne eller en sagkyndig på grund af uegnethed, uværdighed eller af andre grunde, eller hvis et vidne eller en sagkyndig nægter at afgive forklaring, aflægge ed eller afgive den hertil svarende højtidelige erklæring.

2.   Indsigelse mod et vidne eller en sagkyndig skal fremsættes inden for en frist af to uger efter forkyndelsen af den kendelse, hvorved vidnet indkaldes, eller den sagkyndige udmeldes, ved et dokument, hvori grundene til indsigelsen og beviserne for dennes berettigelse anføres.

Artikel 51

1.   Vidner og sagkyndige har krav på godtgørelse af deres rejse- og opholdsudgifter. Domstolens kasse kan yde dem forskud til afholdelse af disse udgifter.

2.   Vidner har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og sagkyndige har krav på vederlag for deres arbejde. Disse erstatninger og vederlag udbetales af Domstolens kasse til vidnerne og de sagkyndige, når de har opfyldt deres pligter eller udført deres hverv.

Artikel 52

Domstolen kan på de betingelser, som fastsættes i det i artikel 125 nævnte reglement, på parternes begæring eller af egen drift fremsætte retsanmodning om afhøring af vidner eller sagkyndige.

Artikel 53

1.   Justitssekretæren optager et protokollat for hvert retsmøde. Protokollatet underskrives af præsidenten og justitssekretæren. Det har retsvirkning som autentisk bevis.

2.   Parterne kan på Justitskontoret gøre sig bekendt med ethvert protokollat og med den sagkyndiges erklæring og mod betaling få udskrifter heraf.

Tredje afdeling — Afslutning af sagens oplysning

Artikel 54

Medmindre Domstolen beslutter at give parterne en frist til at fremsætte skriftlige bemærkninger, fastsætter præsidenten datoen for åbningen af den mundtlige forhandling efter afslutningen af bevisoptagelsen.

Er der givet en frist til at fremsætte skriftlige bemærkninger, fastsætter præsidenten datoen for åbningen af den mundtlige forhandling efter udløbet af denne frist.

Fjerde afdeling — Sagens forberedelse

Artikel 54a

Den refererende dommer og generaladvokaten kan forlange, at parterne inden en given frist fremlægger enhver oplysning om sagens faktiske omstændigheder, ethvert dokument eller andet, som de finder relevant. De fremlagte oplysninger og dokumenter meddeles de øvrige parter.

Kapitel 3

MUNDTLIG FORHANDLING

Artikel 55

1.   Medmindre andet følger af fortrinsretten efter artikel 85 for visse afgørelser, pådømmer Domstolen de sager, som er indbragt for den, i den rækkefølge, hvori bevisoptagelsen afsluttes. Afsluttes bevisoptagelsen i flere sager samtidig, er datoen for stævningens indførelse i registret afgørende for rækkefølgen.

2.   Præsidenten kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en sag skal pådømmes forud for andre.

Præsidenten kan i særlige tilfælde, efter at have hørt parterne og generaladvokaten, enten af egen drift eller efter begæring fra en part træffe afgørelse om, at en sag skal udsættes til senere pådømmelse. Præsidenten kan efter fælles begæring fra parterne træffe afgørelse om, at en sag skal udsættes.

Artikel 56

1.   Retsforhandlingerne åbnes og ledes af præsidenten, som har ansvaret for ordenens opretholdelse under retsmøderne.

2.   Når det er besluttet, at dørene skal lukkes, må indholdet af retsforhandlingerne ikke offentliggøres.

Artikel 57

Præsidenten kan under retsforhandlingerne stille spørgsmål til parternes befuldmægtigede, rådgivere eller advokater.

Det samme gælder dommerne og generaladvokaten.

Artikel 58

Parterne kan kun forhandle gennem deres befuldmægtigede, rådgivere eller advokater.

Artikel 59

1.   Inden afslutningen af den mundtlige forhandling fremsætter generaladvokaten mundtligt et begrundet forslag til afgørelse.

2.   Efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse, erklærer præsidenten den mundtlige forhandling for afsluttet.

Artikel 60

Domstolen kan efter at have hørt generaladvokaten til enhver tid efter reglerne i artikel 45, stk. 1, træffe bestemmelse om yderligere bevisoptagelse eller om at genoptage og uddybe tidligere bevisoptagelse. Domstolen kan pålægge den refererende dommer at træffe disse foranstaltninger.

Artikel 61

Domstolen kan efter at have hørt generaladvokaten træffe bestemmelse om genåbning af den mundtlige forhandling.

Artikel 62

1.   Justitssekretæren optager et protokollat for hvert retsmøde. Protokollatet underskrives af præsidenten og justitssekretæren. Det har retsvirkning som autentisk bevis.

2.   Parterne kan på Justitskontoret gøre sig bekendt med ethvert protokollat og mod betaling få udskrift heraf.

Kapitel 3a

FREMSKYNDET PROCEDURE

Artikel 62a

1.   Efter begæring fra sagsøgeren eller sagsøgte kan præsidenten på den refererende dommers forslag og efter at have hørt den anden part og generaladvokaten i undtagelsestilfælde beslutte at underkaste en sag en fremskyndet procedure, således at bestemmelserne i nærværende reglement fraviges, når sagens særlige uopsættelighed kræver, at Domstolen træffer afgørelse hurtigst muligt.

Begæringen om, at en sag underkastes en fremskyndet procedure, skal fremsættes i et særskilt dokument samtidig med indleveringen af henholdsvis stævningen eller svarskriftet.

2.   Såfremt der anvendes en fremskyndet procedure, kan stævningen og svarskriftet kun suppleres med replik og duplik, hvis præsidenten skønner det nødvendigt.

Intervenienter kan kun indgive et skriftligt indlæg, hvis præsidenten skønner det nødvendigt.

3.   Straks efter indgivelsen af svarskriftet eller straks efter, at beslutningen om at underkaste sagen en fremskyndet procedure er truffet, såfremt denne beslutning først træffes efter indgivelsen af svarskriftet, fastsætter præsidenten datoen for retsmødet, som straks meddeles parterne. Præsidenten kan udsætte datoen for retsmødet, når det er nødvendigt med henblik på bevisoptagelse eller andre forberedende foranstaltninger.

Parterne kan uddybe deres argumentation og fremføre yderligere beviser under den mundtlige forhandling, jf. dog artikel 42. Parterne skal begrunde, hvorfor beviserne først påberåbes på dette tidspunkt.

4.   Domstolen træffer afgørelse efter at have hørt generaladvokaten.

Kapitel 4

DOMME

Artikel 63

En dom skal indeholde:

—	angivelse af, at den er afsagt af Domstolen

—	datoen for dens afsigelse

—	navnene på præsidenten og de dommere, som har deltaget i afgørelsen

—	generaladvokatens navn

—	justitssekretærens navn

—	angivelse af parterne

—	navnene på parternes befuldmægtigede, rådgivere eller advokater

—	parternes påstande

—	angivelse af, at generaladvokaten er blevet hørt

—	en kort fremstilling af de faktiske omstændigheder

—	præmisserne

—	konklusionen, herunder afgørelsen om sagens omkostninger.

Artikel 64

1.   Dommen afsiges i et offentligt retsmøde, hvortil parterne indkaldes.

2.   Originaleksemplaret af dommen underskrives af præsidenten, de dommere, der har deltaget i rådslagningen og afstemningen, og justitssekretæren, hvorefter det forsegles og opbevares i Justitskontoret; en bekræftet genpart af dommen forkyndes for hver af parterne.

3.   Justitssekretæren anfører datoen for dommens afsigelse på det originale eksemplar af dommen.

Artikel 65

Dommen har retskraft fra den dag, den er afsagt.

Artikel 66

1.   Domstolen kan berigtige skrive- eller regnefejl eller åbenbare urigtigheder af egen drift eller efter anmodning fra en part, såfremt anmodningen fremsættes inden to uger fra dommens afsigelse; bestemmelserne om fortolkning af domme berøres ikke heraf.

2.   Justitssekretæren underretter parterne, som kan fremsætte deres skriftlige bemærkninger inden for en af præsidenten fastsat frist.

3.   Domstolen træffer afgørelse i et lukket møde efter at have hørt generaladvokaten.

4.   Originaleksemplaret af den kendelse, hvorved der foretages en berigtigelse, vedlægges originaleksemplaret af den berigtigede dom. Der gøres en bemærkning om kendelsen i margenen på originaleksemplaret af den berigtigede dom.

Artikel 67

Har Domstolen undladt at træffe afgørelse enten om et enkelt punkt i påstandene eller om sagens omkostninger, skal den part, som vil gøre dette gældende, inden en måned efter dommens forkyndelse fremsætte begæring om, at Domstolen tager spørgsmålet op til behandling.

Begæringen forkyndes for den anden part, og præsidenten giver denne en frist til at fremsætte sine skriftlige bemærkninger.

Efter at disse bemærkninger er fremsat, og generaladvokaten er hørt, afgør Domstolen, om begæringen kan antages til realitetsbehandling, og om den skal tages til følge.

Artikel 68

En samling af Domstolens afgørelser offentliggøres ved justitssekretærens foranstaltning.

Kapitel 5

SAGSOMKOSTNINGER

Artikel 69

1.   Afgørelsen om sagens omkostninger træffes ved den dom eller kendelse, hvormed sagen afsluttes.

2.   Det pålægges den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom.

Er der flere tabende parter, træffer Domstolen afgørelse om omkostningernes fordeling.

3.   Domstolen kan fordele sagens omkostninger eller bestemme, at hver part skal bære sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter, eller hvor der foreligger ganske særlige grunde.

Domstolen kan pålægge endog en vindende part at erstatte den anden part de udgifter, som efter Domstolens skøn er påført modparten unødvendigt eller af ond vilje.

4.   Medlemsstater og institutioner, der er indtrådt i en sag, bærer deres egne omkostninger.

Stater, som er parter i EØS-aftalen, bortset fra medlemsstaterne, samt EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer ligeledes deres egne omkostninger, når de er indtrådt i en sag.

Domstolen kan træffe afgørelse om, at andre intervenienter end de i de foregående afsnit nævnte skal bære deres egne omkostninger.

5.   Det pålægges den part, som hæver sagen, at betale sagens omkostninger, såfremt den anden part i sine bemærkninger vedrørende ophævelsen af sagen har nedlagt påstand herom. På begæring af den hævende part kan det dog bestemmes, at den anden part skal betale sagens omkostninger, hvis dette findes berettiget som følge af denne parts forhold.

Er der enighed mellem parterne om sagsomkostningernes fordeling, træffes der afgørelse i overensstemmelse hermed.

Er der ikke nedlagt påstand om sagens omkostninger, bærer hver part sine omkostninger.

6.   Finder Domstolen det ufornødent at træffe afgørelse i sagen, er den frit stillet i sin afgørelse om sagsomkostningerne.

Artikel 70

I tvister mellem Unionen og dens ansatte bærer institutionerne selv deres egne omkostninger, jf. dog bestemmelserne i artikel 69, stk. 3, andet afsnit.

Artikel 71

Udgifter, som en part har måttet afholde til tvangsfuldbyrdelse, erstattes af modparten efter de takster, der gælder i den stat, hvor tvangsfuldbyrdelsen finder sted.

Artikel 72

Sagens behandling ved Domstolen er gratis, dog med følgende undtagelser:

a)	Har Domstolen afholdt udgifter, som kunne have været undgået, kan den efter at have hørt generaladvokaten pålægge den part, som har givet anledning til udgifterne, at erstatte disse.

b)	Udgifter til kopiering og oversættelse, som er udført efter anmodning fra en part, og som efter justitssekretærens opfattelse ligger uden for det sædvanlige, skal erstattes af denne part efter de i artikel 16, stk. 5, nævnte takster.

Artikel 73

Følgende udgifter kan kræves erstattet, jf. i øvrigt artikel 72:

a)	beløb, som vidner og sagkyndige har krav på i henhold til artikel 51

b)	nødvendige udgifter, som parterne har afholdt med henblik på sagens behandling, især rejse- og opholdsudgifter og vederlag til befuldmægtigede, rådgivere eller advokater.

Artikel 74

1.   Opstår der tvist om, hvilke udgifter der kan kræves erstattet, træffer det dommerkollegium, hvortil sagen er henvist, efter begæring af en part ved kendelse afgørelse herom efter at have hørt den anden part, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse.

2.   Parterne kan til brug ved fuldbyrdelsen forlange en udskrift af kendelsen.

Artikel 75

1.   Udbetalinger fra Domstolens kasse og indbetalinger fra Domstolens debitorer sker i euro.

2.   Når de udgifter, der kan kræves erstattet, er afholdt i en anden valuta end euro, eller de handlinger, der giver anledning hertil, er foretaget i et land, som har en anden valuta end euro, sker valutaomregningen efter Den Europæiske Centralbanks referencekurser for omregning af valutaer på betalingsdagen.

Kapitel 6

FRI PROCES

Artikel 76

1.   Er en part ude af stand til helt eller delvis at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen, kan han til enhver tid ansøge om fri proces.

Med ansøgningen skal følge oplysninger om ansøgerens økonomiske forhold, særlig en attest fra vedkommende myndighed, hvoraf det fremgår, at ansøgeren er ubemidlet.

2.   Indgives ansøgningen forud for den sag, ansøgeren har i sinde at anlægge, skal den i korte træk angive sagsgenstanden.

For ansøgningen gælder der ikke advokattvang.

3.   Præsidenten udpeger den refererende dommer. Domstolen henviser, på forslag fra den refererende dommer, og efter at have hørt generaladvokaten, ansøgningen til et dommerkollegium, som beslutter, om der helt eller delvis skal meddeles fri proces, eller om ansøgningen skal afslås. Kollegiet påser, at søgsmålet ikke er åbenbart ugrundet.

Dommerkollegiet træffer afgørelse ved kendelse. Såfremt der helt eller delvis meddeles afslag på fri proces, skal kendelsen begrundes.

4.   Dommerkollegiet kan til enhver tid af egen drift eller efter anmodning tilbagekalde bevillingen, når de forudsætninger, under hvilke den er meddelt, ændrer sig under sagen.

5.   Er der meddelt fri proces, afholder Domstolens kasse forskudsvis omkostningerne.

I afgørelsen om sagens omkostninger kan det bestemmes, at Domstolens kasse skal holdes skadesløs for beløb, som den har lagt ud i forbindelse med, at der er bevilget fri proces.

Disse beløb opkræves ved justitssekretærens foranstaltning hos den part, som er blevet pålagt at betale dem.

Kapitel 7

OPHÆVELSE AF SAGER

Artikel 77

Indgår parterne forlig, inden Domstolen har truffet afgørelse, og meddeler de Domstolen, at de frafalder ethvert krav, bestemmer præsidenten, at sagen skal slettes af registret, og træffer afgørelse om sagens omkostninger i overensstemmelse med artikel 69, stk. 5, eventuelt under hensyn til parternes forslag herom.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på de i artikel 263 TEUF og 265 TEUF omhandlede søgsmål.

Artikel 78

Meddeler sagsøgeren skriftligt Domstolen, at han hæver sagen, bestemmer præsidenten, at sagen skal slettes af registret, og træffer afgørelse om sagens omkostninger i overensstemmelse med artikel 69, stk. 5.

Kapitel 8

FORKYNDELSER

Artikel 79

1.   De i dette reglement foreskrevne forkyndelser sker på foranledning af justitssekretæren ved, at en genpart af det dokument, der skal forkyndes, sendes til den af modtageren valgte adresse ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis eller afleveres mod kvittering.

Justitssekretæren udfærdiger genparter af det dokument, der skal forkyndes, og bekræfter genparternes rigtighed, medmindre genparterne hidrører fra parterne selv, jf. artikel 37, stk. 1.

2.   Såfremt modtageren i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, andet afsnit, har indvilliget i, at forkyndelser for ham sker pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, kan ethvert procesdokument, med undtagelse af Domstolens domme og kendelser, forkyndes for ham ved fremsendelse af en genpart af dokumentet på den pågældende måde.

Såfremt en sådan fremsendelse ikke kan ske af tekniske grunde eller på grund af dokumentets karakter eller omfang, forkyndes dokumentet for modtageren i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i stk. 1, når modtageren ikke har angivet en valgt adresse. Modtageren underrettes herom pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel. Et rekommanderet brev anses i så fald for at være afleveret til modtageren den tiende dag efter indleveringen af brevet til postvæsenet på det sted, hvor Domstolen har sæde, medmindre det ved hjælp af modtagelsesbeviset godtgøres, at brevet er modtaget på et andet tidspunkt, eller modtageren inden for en frist på tre uger fra underretningen pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel meddeler justitssekretæren, at forkyndelsen ikke er nået frem til ham.

Kapitel 9

FRISTER

Artikel 80

1.   De procesfrister, som er fastsat i traktaterne, statutten og dette reglement, beregnes på følgende måde:

a)	Såfremt en frist, der er udtrykt i dage, uger, måneder eller år, skal regnes fra det tidspunkt, hvor en begivenhed indtræffer, eller en handling foretages, medregnes den dag, hvor begivenheden indtræffer eller handlingen foretages, ikke ved beregningen af fristen.

b)

En frist, der er udtrykt i uger, måneder eller år, udløber ved udgangen af den dag, der i fristens sidste uge, måned eller år er samme ugedag eller dag i måneden som den dag, hvor den begivenhed er indtruffet, eller den handling er foretaget, fra hvilken fristen regnes. Såfremt den dag, på hvilken en tidsfrist, der er udtrykt i måneder eller år, ville udløbe, ikke forekommer i fristens sidste måned, udløber fristen med udgangen af månedens sidste dag.

c)	Såfremt en frist er udtrykt i måneder og dage, tages der først hensyn til hele måneder, dernæst til dage.

d)	Ved beregningen af fristerne medregnes lovbestemte fri- og helligdage, lørdage og søndage.

e)	Fristerne løber også i retsferierne.

2.   Ville fristen udløbe på en lørdag, søndag eller lovbestemt fri- eller helligdag, udløber den først ved udgangen af den følgende hverdag.

Den af Domstolen udfærdigede liste over lovbestemte fri- og helligdage offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 81

1.   Når fristen for anlæggelse af søgsmål til prøvelse af en institutions retsakter begynder at løbe fra tidspunktet for offentliggørelsen af retsakten, regnes fristen i overensstemmelse med artikel 80, stk. 1, litra a), fra udløbet af fjortendedagen efter datoen for offentliggørelsen af retsakten i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Procesfristerne forlænges under hensyn til afstanden med en fast særlig frist på ti dage.

Artikel 82

Frister fastsat i medfør af dette reglement kan forlænges af den myndighed, der har fastsat dem.

Præsidenten og afdelingsformændene kan bemyndige justitssekretæren til at træffe de afgørelser om fastsættelse eller forlængelse af visse frister, som i henhold til dette reglement henhører under deres kompetence.

Kapitel 10

UDSÆTTELSE AF SAGER

Artikel 82a

1.   Sagen kan udsættes:

a)	i de tilfælde, der er nævnt i statuttens artikel 54, stk. 3, ved kendelse, der, efter at generaladvokaten er blevet hørt, afsiges af Domstolen

b)	i alle andre tilfælde ved afgørelse, som præsidenten træffer efter at have hørt generaladvokaten og parterne, idet parterne dog ikke skal høres i de i artikel 103 omhandlede præjudicielle forelæggelser.

Beslutning om genoptagelse af sagens behandling kan træffes ved kendelse eller afgørelse efter de samme regler.

De i dette stykke omhandlede kendelser og afgørelser forkyndes for parterne.

2.   Udsættelsen har virkning fra den dato, der er angivet i kendelsen eller afgørelsen om udsættelse, eller, hvis der ikke er angivet en dato, fra kendelsens eller afgørelsens dato.

Så længe udsættelsen varer, udløber ingen af de for parterne gældende procesfrister.

3.   Når det ikke i kendelsen eller afgørelsen om udsættelse er fastsat, hvornår udsættelsen udløber, udløber den på den dato, der er angivet i kendelsen eller afgørelsen om genoptagelse af sagens behandling, eller, hvis der ikke er angivet en dato, på kendelsens eller afgørelsens dato.

Procesfristerne løber forfra fra den dato, på hvilken sagens behandling genoptages.

TREDJE AFSNIT

SÆRLIGE RETTERGANGSFORMER

Kapitel 1

UDSÆTTELSE AF GENNEMFØRELSEN SAMT ANDRE FORELØBIGE FORHOLDSREGLER

Artikel 83

1.   Begæringer i henhold til artikel 278 TEUF og artikel 157 TEA om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt, der er udstedt af en institution, kan kun antages til realitetsbehandling, hvis den, der fremsætter begæringen, har anlagt sag til prøvelse af retsakten ved Domstolen.

En begæring, der vedrører en af de andre foreløbige forholdsregler, som er omhandlet i artikel 279 TEUF, kan kun antages til realitetsbehandling, hvis den hidrører fra en part i en sag, som verserer for Domstolen, og vedrører denne sag.

2.   De i stk. 1 omhandlede begæringer skal angive søgsmålets genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget.

3.   Begæringen fremsættes i et særskilt dokument og skal opfylde betingelserne i artikel 37 og 38.

Artikel 84

1.   Begæringen forkyndes for modparten, hvem præsidenten meddeler en kort frist til at fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger.

2.   Præsidenten afgør, om der skal foranstaltes bevisoptagelse.

Han kan tage begæringen til følge, førend modparten har fremført sine bemærkninger. Han kan senere ændre eller ophæve afgørelsen, også på embeds vegne.

Artikel 85

Præsidenten træffer selv afgørelse eller henviser begæringen til Domstolen.

Har præsidenten forfald, finder bestemmelserne i artikel 11 anvendelse.

Henvises begæringen til Domstolen, udsætter denne alle andre sager og træffer afgørelse efter at have hørt generaladvokaten. Bestemmelserne i artikel 84 finder anvendelse.

Artikel 86

1.   Afgørelsen træffes ved en begrundet kendelse, der er endelig. Kendelsen forkyndes straks for parterne.

2.   Fuldbyrdelse af kendelsen kan gøres betinget af, at den part, der har fremsat begæringen, stiller sikkerhed, hvis størrelse og art fastsættes under hensyn til omstændighederne.

3.   I kendelsen kan der fastsættes en frist, efter hvis udløb den foreløbige forholdsregel ophører at have retsvirkning. Er ingen tidsfrist fastsat, ophører forholdsreglens retsvirkninger ved afsigelsen af den endelige dom i sagen.

4.   Kendelsen er kun foreløbig og foregriber på ingen måde Domstolens afgørelse i hovedsagen.

Artikel 87

Efter begæring fra en af parterne kan kendelsen til enhver tid ændres eller ophæves på grund af ændrede forhold.

Artikel 88

Tages en begæring om en foreløbig forholdsregel ikke til følge, er den part, der har fremsat den, ikke afskåret fra at fremsætte en ny begæring støttet på nye faktiske omstændigheder.

Artikel 89

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på begæringer i henhold til artikel 280 TEUF og 299 TEUF samt artikel 164 TEA om udsættelse af tvangsfuldbyrdelse af afgørelser truffet af Domstolen eller af retsakter hidrørende fra andre institutioner.

I den kendelse, hvorved begæringen tages til følge, fastsættes efter omstændighederne en dato, fra hvilken den foreløbige forholdsregel ikke længere har retsvirkning.

Artikel 90

1.   En begæring i henhold til artikel 81, stk. 3 og 4, TEA skal indeholde:

a)	navnene på de personer eller virksomheder, der skal underkastes kontrol, og deres adresse

b)	angivelse af genstanden for og formålet med kontrollen.

2.   Præsidenten træffer afgørelse ved kendelse. Bestemmelserne i artikel 86 finder anvendelse.

Har præsidenten forfald, finder artikel 11 anvendelse.

Kapitel 2

FORMALITETSINDSIGELSER OG PROCESSUELLE STRIDSSPØRGSMÅL

Artikel 91

1.   Ønsker en part, at Domstolen skal tage stilling til en formalitetsindsigelse eller et andet processuelt stridsspørgsmål uden at indlede behandlingen af sagens realitet, skal begæring herom fremsættes i et særskilt dokument.

Begæringen skal indeholde en fremstilling af de faktiske og retlige grunde, den bygger på, samt påstandene, og den skal være vedlagt de dokumenter, der påberåbes til støtte herfor.

2.   Straks efter indleveringen af begæringen fastsætter præsidenten en frist, inden for hvilken modparten skriftligt skal fremsætte sine indsigelser og påstande.

3.   Medmindre Domstolen bestemmer andet, forhandles der mundtligt om begæringen.

4.   Efter at have hørt generaladvokaten træffer Domstolen afgørelse vedrørende begæringen eller henskyder den til afgørelse i forbindelse med sagens realitet.

Tager Domstolen ikke begæringen til følge, eller henskyder den begæringen til afgørelse i forbindelse med sagens realitet, fastsætter præsidenten nye frister for fortsættelsen af sagsbehandlingen.

Artikel 92

1.   Er det åbenbart, at Domstolen ikke har kompetence til at behandle en sag, eller at sagen må afvises, kan Domstolen, efter at have hørt generaladvokaten, uden at fortsætte sagens behandling træffe afgørelse ved begrundet kendelse.

2.   Domstolen kan til enhver tid af egen drift efter at have hørt parterne afgøre, om sagen skal afvises, fordi ufravigelige procesforudsætninger ikke er opfyldt, eller fastslå, at sagen er blevet uden genstand, og at det er ufornødent at træffe afgørelse. Afgørelse herom træffes i henhold til bestemmelserne i artikel 91, stk. 3 og 4.

Kapitel 3

INTERVENTION

Artikel 93

1.   Begæring om intervention skal fremsættes inden udløbet af en frist på seks uger, som løber fra offentliggørelsen af den i artikel 16, stk. 6, nævnte meddelelse.

Begæringen skal indeholde:

a)	angivelse af sagen

b)	angivelse af sagens parter

c)	intervenientens navn og adresse

d)	intervenientens valg af adresse på det sted, hvor Domstolen har sæde

e)	de påstande, intervenienten ønsker at intervenere til støtte for

f)	redegørelse for de omstændigheder, hvorpå retten til intervention støttes, når begæringen fremsættes i medfør af statuttens artikel 40, stk. 2 eller 3.

Intervenienten skal være repræsenteret i overensstemmelse med bestemmelserne i statuttens artikel 19.

Bestemmelserne i artikel 37 og 38 finder anvendelse.

2.   Begæringen om intervention forkyndes for parterne.

Præsidenten giver parterne lejlighed til at fremsætte deres skriftlige eller mundtlige bemærkninger, inden han træffer afgørelse om begæringen om intervention.

Præsidenten træffer afgørelse om begæringen om intervention ved kendelse eller henviser begæringen til Domstolen.

3.   Tillader præsidenten intervention, tilstilles alle procesdokumenter, der er forkyndt for parterne, intervenienten. Efter anmodning fra en part kan præsidenten dog undlade at tilstille intervenienten hemmelige eller fortrolige dokumenter.

4.   Intervenienten indtræder i sagen, som den foreligger ved hans intervention.

5.   Præsidenten fastsætter en tidsfrist, inden for hvilken intervenienten kan indgive et skriftligt indlæg.

Indlægget skal indeholde:

a)	intervenientens påstande, hvorved denne helt eller delvis støtter en af parternes påstande eller helt eller delvis påstår disse forkastet

b)	de af intervenienten fremførte anbringender og argumenter

c)	i påkommende tilfælde en angivelse af de beviser, der påberåbes.

6.   Efter indgivelsen af intervenientens indlæg fastsætter præsidenten i påkommende tilfælde en frist, inden for hvilken parterne kan fremsætte bemærkninger hertil.

7.   En begæring om intervention, der fremsættes efter udløbet af den frist, som er nævnt i stk. 1, men inden Domstolen i henhold til artikel 44, stk. 3, beslutter, at den mundtlige forhandling skal indledes, kan tages i betragtning. Såfremt præsidenten i et sådant tilfælde tillader intervention, kan intervenienten fremsætte sine bemærkninger under den mundtlige forhandling, hvis en sådan finder sted.

Kapitel 4

UDEBLIVELSESDOMME OG GENOPTAGELSE

Artikel 94

1.   Svarer en sagsøgt, som er lovligt indstævnt, ikke på stævningen i de foreskrevne former og inden for den fastsatte frist, kan sagsøgeren fremsætte begæring om, at Domstolen afsiger dom efter hans påstand.

Begæringen forkyndes for sagsøgte. Domstolen kan beslutte, at der skal forhandles mundtligt om begæringen.

2.   Før udeblivelsesdommen afsiges, undersøger Domstolen efter at have hørt generaladvokaten, om sagen kan antages til realitetsbehandling, om formkravene er opfyldt, samt om sagsøgerens påstande forekommer begrundede. Den kan bestemme, at der skal foranstaltes bevisoptagelse.

3.   Udeblivelsesdommen kan fuldbyrdes. Domstolen kan dog udsætte fuldbyrdelsen, indtil den har taget stilling til en begæring om genoptagelse i henhold til stk. 4, eller gøre fuldbyrdelsen betinget af, at der stilles sikkerhed, hvis størrelse og form fastsættes under hensyn til omstændighederne; sikkerheden frigives, hvis der ikke fremsættes begæring om genoptagelse, eller hvis begæringen ikke tages til følge.

4.   Der kan fremsættes begæring om genoptagelse af en sag, hvori der er afsagt udeblivelsesdom.

Begæringen fremsættes inden en måned efter dommens forkyndelse; den fremsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 37 og 38.

5.   Efter forkyndelsen af begæringen om genoptagelse giver præsidenten modparten en frist til at fremsætte sine skriftlige bemærkninger.

Om forhandlingernes videre forløb gælder bestemmelserne i artikel 44 og følgende.

6.   Domstolen træffer afgørelse ved endelig dom.

Originaleksemplaret af dommen vedlægges originaleksemplaret af udeblivelsesdommen. Der gøres en bemærkning om dommen i margenen på udeblivelsesdommen.

Kapitel 5

Artikel 95

(ophævet)

Artikel 96

(ophævet)

Kapitel 6

SÆRLIGE RETSMIDLER

Første afdeling — Tredjemandsindsigelse

Artikel 97

1.   Bestemmelserne i artikel 37 og 38 finder anvendelse på tredjemandsindsigelser. Indsigelsen skal desuden angive:

a)	den anfægtede dom

b)	på hvilke punkter den anfægtede dom strider imod tredjemands rettigheder

c)	grundene til, at tredjemand ikke har kunnet deltage i hovedsagen.

Indsigelsen rettes mod alle parter i hovedsagen.

Har dommen været offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, skal indsigelsen fremsættes inden to måneder efter offentliggørelsen.

2.   Fuldbyrdelsen af den anfægtede dom kan udsættes efter begæring af den tredjemand, der har rejst indsigelse. Bestemmelserne i dette reglements tredje afsnit, kapitel 1, finder anvendelse.

3.   Den anfægtede dom ændres i det omfang, hvori tredjemandsindsigelsen tages til følge.

Originaleksemplaret af dommen om tredjemandsindsigelsen vedlægges originaleksemplaret af den anfægtede dom. Der gøres en bemærkning om dommen om tredjemandsindsigelsen i margenen på originaleksemplaret af den anfægtede dom.

Anden afdeling — Ekstraordinær genoptagelse

Artikel 98

Ekstraordinær genoptagelse skal begæres inden tre måneder fra den dag, hvor den, der fremsætter begæringen, har fået kendskab til den faktiske omstændighed, hvorpå den støttes.

Artikel 99

1.   Bestemmelserne i artikel 37 og 38 finder anvendelse på begæringen om ekstraordinær genoptagelse. Begæringen skal endvidere angive:

a)	den anfægtede dom

b)	på hvilke punkter dommen anfægtes

c)	de faktiske omstændigheder, hvorpå begæringen støttes

d)	beviserne for tilstedeværelsen af de faktiske omstændigheder, som begrunder den ekstraordinære genoptagelse, og for, at den i artikel 98 fastsatte frist er overholdt.

2.   Begæringen om ekstraordinær genoptagelse rettes mod alle parter i den sag, som begæres genoptaget.

Artikel 100

1.   Uden at tage stilling til sagens realitet afgør Domstolen i et lukket møde, efter at have hørt generaladvokaten og på grundlag af parternes skriftlige bemærkninger, ved dom, om begæringen om ekstraordinær genoptagelse skal tages til følge.

2.   Tager Domstolen begæringen til følge, prøver den på ny sagens realitet og træffer afgørelse ved dom i overensstemmelse med dette reglement.

3.   Originaleksemplaret af dommen i genoptagelsessagen vedlægges originaleksemplaret af den oprindelige dom. Der gøres en bemærkning om dommen i margenen på originaleksemplaret af den oprindelige dom.

Kapitel 7

PRØVELSE AF VOLDGIFTSUDVALGETS AFGØRELSER

Artikel 101

1.   Stævning, der udtages i henhold til artikel 18, stk. 2, TEA, skal indeholde:

a)	sagsøgerens navn og adresse

b)	underskriverens stilling

c)	angivelse af den afgørelse fra Voldgiftsudvalget, der anfægtes

d)	angivelse af parterne

e)	en kort sagsfremstilling

f)	sagsøgerens søgsmålsgrunde og påstande.

2.   Bestemmelserne i artikel 37, stk. 3 og 4, og artikel 38, stk. 2, 3 og 5, finder anvendelse.

En bekræftet genpart af den anfægtede afgørelse vedlægges stævningen.

3.   Straks efter stævningens indlevering anmoder justitssekretæren Voldgiftsudvalgets justitskontor om at fremsende sagens akter til Domstolen.

4.   Sagen behandles efter reglerne i artikel 39, 40, 55 og følgende.

5.   Domstolen træffer afgørelse ved dom. Ophæver Domstolen udvalgets afgørelse, hjemviser den om fornødent sagen til udvalget.

Kapitel 8

FORTOLKNING AF DOMME

Artikel 102

1.   Begæring om fortolkning af domme fremsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 37 og 38. Den skal desuden angive:

a)	den dom, begæringen angår

b)	de punkter i dommen, som ønskes fortolket.

Begæringen rettes mod alle parter i den sag, dommen angår.

2.   Domstolen afsiger dom efter at have givet parterne lejlighed til at udtale sig og efter at have hørt generaladvokaten.

Originaleksemplaret af den fortolkende dom vedlægges originaleksemplaret af den fortolkede dom. Der gøres bemærkning om den fortolkende dom i margenen på originaleksemplaret af den fortolkede dom.

Kapitel 9

PRÆJUDICIELLE FORELÆGGELSER OG ANDRE FORTOLKNINGSPROCEDURER

Artikel 103

1.   I de i statuttens artikel 23 nævnte tilfælde er rettergangsmåden omfattet af bestemmelserne i dette reglement, dog med de tilpasninger, der følger af den præjudicielle forelæggelses særlige karakter.

2.   Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse på de præjudicielle forelæggelser, som omhandles i protokollen vedrørende Domstolens fortolkning af konventionen af 29. februar 1968 om gensidig anerkendelse af selskaber og juridiske personer og protokollen vedrørende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, begge undertegnet i Luxembourg den 3. juni 1971, samt på de procedurer, der er hjemlet i sidstnævnte protokols artikel 4.

Bestemmelserne i stk. 1 finder ligeledes anvendelse på forelæggelser, som måtte blive hjemlet ved andre aftaler.

Artikel 104

1.   De i artikel 103 nævnte afgørelser fra nationale retter tilstilles medlemsstaterne i den originale affattelse, der skal være vedlagt en oversættelse til den pågældende medlemsstats officielle sprog. Såfremt det som følge af længden af den nationale rets afgørelse er hensigtsmæssigt, erstattes denne oversættelse af en oversættelse til modtagerstatens officielle sprog af et sammendrag af afgørelsen, der skal tjene som grundlag for den pågældende stats stillingtagen. Sammendraget indeholder i uforkortet stand det eller de præjudicielle spørgsmål, der er forelagt. Sammendraget omfatter navnlig, forudsat disse oplysninger fremgår af den nationale rets afgørelse, hovedsagens genstand, de væsentligste argumenter, der anføres af hovedsagens parter, en kortfattet fremstilling af begrundelsen for forelæggelsen samt den retspraksis og de bestemmelser i EU-retten og nationale bestemmelser, der gøres gældende.

I de i statuttens artikel 23, stk. 3, omhandlede tilfælde tilstilles afgørelserne fra de nationale retter de stater, som er parter i EØS-aftalen, bortset fra medlemsstaterne, samt EFTA-Tilsynsmyndigheden i den originale affattelse, der skal være vedlagt en oversættelse af afgørelsen, i givet fald en oversættelse af et sammendrag, til et af de sprog, der er nævnt i artikel 29, stk. 1, efter modtagerens eget valg.

Når et tredjeland har ret til at deltage i en præjudiciel sag i henhold til statuttens artikel 23, stk. 4, tilstilles afgørelsen fra den nationale ret det pågældende tredjeland i den originale affattelse, der skal være vedlagt en oversættelse af afgørelsen, i givet fald en oversættelse af et sammendrag, til et af de sprog, der er nævnt i artikel 29, stk. 1, efter det pågældende tredjelands eget valg.

2.   For så vidt angår repræsentationen af parterne i hovedsagen og deres personlige fremmøde tager Domstolen i præjudicielle sager hensyn til de procesregler, der gælder ved den nationale ret, som har forelagt sagen.

3.   Såfremt et præjudicielt spørgsmål er identisk med et spørgsmål, Domstolen allerede har afgjort, eller såfremt besvarelsen af et sådant spørgsmål klart kan udledes af retspraksis, kan Domstolen, efter at have hørt generaladvokaten, til enhver tid træffe afgørelse ved begrundet kendelse, under henvisning til den tidligere afsagte dom eller den pågældende retspraksis.

Domstolen kan, efter at have underrettet den forelæggende ret, efter at have givet de i statuttens artikel 23 omhandlede interesserede lejlighed til at udtale sig, og efter at have hørt generaladvokaten, ligeledes træffe afgørelse ved begrundet kendelse, såfremt besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl.

4.   Undtagen i de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, omfatter retsforhandlingerne for Domstolen i præjudicielle sager også et mundtligt stadium. Domstolen kan dog efter indleveringen af de i statuttens artikel 23 omhandlede indlæg eller udtalelser, på grundlag af den refererende dommers rapport, efter at have underrettet de parter eller andre, der i medfør af de nævnte bestemmelser kan indgive sådanne indlæg eller udtalelser, og efter at have hørt generaladvokaten, træffe anden afgørelse, såfremt ingen af disse parter eller andre har indgivet en anmodning, hvori det begrundes, hvorfor den pågældende ønsker at få lejlighed til at udtale sig. Anmodningen skal fremsættes inden for en frist af tre uger efter, at den pågældende har modtaget forkyndelse af de indgivne skriftlige indlæg eller udtalelser. Denne frist kan forlænges af præsidenten.

5.   Domstolen kan efter at have hørt generaladvokaten anmode den nationale ret om at uddybe sin forelæggelse.

6.   Det tilkommer den nationale ret at træffe afgørelse om den præjudicielle sags omkostninger.

I særlige tilfælde kan Domstolen efter reglerne om fri proces yde støtte til afholdelse af udgifterne ved en parts repræsentation eller personlige fremmøde.

Artikel 104a

Efter begæring fra den nationale ret kan præsidenten på den refererende dommers forslag og efter at have hørt generaladvokaten i undtagelsestilfælde beslutte at underkaste en præjudiciel forelæggelse en fremskyndet procedure, således at bestemmelserne i nærværende reglement fraviges, når det ud fra de påberåbte omstændigheder er godtgjort, at det i særlig grad er uopsætteligt, at der træffes afgørelse om det præjudicielle spørgsmål.

Præsidenten berammer i dette tilfælde straks tidspunktet for retsmødet, som i forbindelse med forkyndelsen af forelæggelsesafgørelsen meddeles parterne i hovedsagen og andre berørte, der er omfattet af statuttens artikel 23.

Parterne og andre berørte, der er omhandlet i stk. 2, kan inden for en af præsidenten fastsat frist, der ikke kan udgøre mindre end 15 dage, indgive skriftlige indlæg eller udtalelser. Præsidenten kan opfordre parterne og de berørte til at begrænse deres skriftlige indlæg eller udtalelser til at angå de væsentligste retsspørgsmål i forbindelse med det præjudicielle spørgsmål.

De eventuelle skriftlige indlæg eller udtalelser tilstilles de ovennævnte parter og andre berørte inden retsmødet.

Domstolen træffer afgørelse efter at have hørt generaladvokaten.

Artikel 104b

1.   En præjudiciel forelæggelse, hvorved der rejses et eller flere spørgsmål vedrørende de områder, der er omhandlet i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan på anmodning fra den nationale ret eller i undtagelsestilfælde ex officio undergives en hasteprocedure, der fraviger bestemmelserne i dette reglement.

Den nationale rets anmodning skal indeholde en fremstilling af de retlige og faktiske omstændigheder, der godtgør sagens hastende karakter og begrunder anvendelsen af denne særlige procedure, og den nationale ret angiver, i det omfang dette er muligt, sit forslag til besvarelse af de præjudicielle spørgsmål.

Hvis den nationale ret ikke har anmodet om iværksættelse af hasteproceduren, kan Domstolens præsident, hvis anvendelsen af denne procedure ud fra en umiddelbar betragtning synes påkrævet, anmode nedennævnte afdeling om at undersøge, om der er behov for at undergive forelæggelsen nævnte procedure.

Beslutningen om at undergive en forelæggelse hasteproceduren træffes af den udpegede afdeling på grundlag af den refererende dommers rapport, og efter at generaladvokaten er blevet hørt. Afdelingens sammensætning fastlægges i overensstemmelse med artikel 11c samme dag, som sagen tildeles den refererende dommer, hvis den nationale ret har anmodet om anvendelse af hasteproceduren, eller, hvis spørgsmålet om anvendelsen af denne procedure undersøges efter anmodning fra Domstolens præsident, samme dag, som denne anmodning fremsættes.

2.   Justitssekretæren giver straks meddelelse om en præjudiciel forelæggelse, som er omfattet af foregående stykke, til parterne i sagen for den nationale ret, til den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, samt til de institutioner, der er omfattet af statuttens artikel 23, stk. 1, på de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse, når den nationale ret har anmodet om anvendelsen af hasteproceduren, eller når præsidenten har anmodet den udpegede afdeling om at undersøge behovet for at undergive forelæggelsen denne procedure.

Beslutningen om at undergive eller ikke at undergive den præjudicielle forelæggelse hasteproceduren forkyndes straks for den nationale ret samt for de parter, den medlemsstat og de institutioner, der er nævnt i foregående afsnit. I beslutningen om at undergive forelæggelsen hasteproceduren fastsættes den frist, inden for hvilken førnævnte parter, stat og institutioner kan indgive skriftlige indlæg eller bemærkninger. Det kan i beslutningen præciseres, hvilke retlige spørgsmål disse skriftlige indlæg og bemærkninger bør omhandle, og der kan fastsættes et maksimalt omfang af disse dokumenter.

Så snart der er sket forkyndelse som omhandlet i første afsnit, gives der desuden meddelelse om den præjudicielle forelæggelse til de berørte, der er omfattet af statuttens artikel 23, og som ikke er adressater for nævnte forkyndelse, og beslutningen om at undergive eller ikke at undergive forelæggelsen hasteproceduren meddeles ligeledes disse berørte, så snart der er sket forkyndelse som omhandlet i andet afsnit.

Parterne og de øvrige berørte, der er omfattet af statuttens artikel 23, underrettes hurtigst muligt om den forventede dato for retsmødet.

Hvis forelæggelsen ikke undergives hasteproceduren, fortsættes proceduren i overensstemmelse med bestemmelserne i statuttens artikel 23 og med de bestemmelser i dette reglement, der finder anvendelse.

3.   En præjudiciel forelæggelse, der er undergivet en hasteprocedure, samt de skriftlige indlæg eller bemærkninger, der er indgivet, forkyndes for de berørte, der er omfattet af statuttens artikel 23, og som ikke er nævnt i stk. 2, første afsnit. Den præjudicielle forelæggelse ledsages af en oversættelse, i påkommende tilfælde af et sammendrag, på de betingelser, der er fastsat i artikel 104, stk. 1.

De indgivne indlæg eller bemærkninger forkyndes desuden for de parter og andre berørte, der er nævnt i stk. 2, første afsnit.

Datoen for retsmødet meddeles parterne og andre berørte samtidig med de forkyndelser, der er nævnt i dette stykkes første og andet afsnit.

4.   Afdelingen kan i yderst hastende tilfælde beslutte at udelade den i denne artikels stk. 2, andet afsnit, omhandlede skriftlige forhandling.

5.   Den udpegede afdeling træffer afgørelse efter at have hørt generaladvokaten.

Afdelingen kan beslutte, at den sættes af tre dommere. Den sammensættes i så fald af formanden for den udpegede afdeling, den refererende dommer og den første eller i påkommende tilfælde de to første dommere, der er udpeget på grundlag af den i artikel 11c, stk. 2, omhandlede liste, i forbindelse med fastlæggelsen af sammensætningen af den udpegede afdeling i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, fjerde afsnit.

Afdelingen kan ligeledes beslutte at tilbagesende sagen til Domstolen med henblik på, at den tildeles et dommerkollegium med et større antal dommere. Hasteproceduren fortsættes for det nye dommerkollegium, i påkommende tilfælde efter genåbning af den mundtlige forhandling.

6.   De processkrifter, der er nævnt i denne artikel, anses for indleveret ved fremsendelse til Justitskontoret pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, som Domstolen råder over, af en genpart af det underskrevne originaleksemplar og de påberåbte dokumenter samt den fortegnelse, der er nævnt i artikel 37, stk. 4. Det originale eksemplar af processkriftet og de førnævnte bilag tilstilles Domstolens Justitskontor.

De forkyndelser og meddelelser, der er omhandlet i denne artikel, kan foretages ved fremsendelse af en genpart af dokumentet pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, som Domstolen og modtageren råder over.

Kapitel 10

DE SÆRLIGE RETTERGANGSMÅDER IFØLGE ARTIKEL 103 TEA TIL -105 TEA

Artikel 105

1.   En henvendelse i henhold til artikel 103, stk. 3, TEA indleveres i fire bekræftede eksemplarer. Den forkyndes for Europa-Kommissionen.

2.   Med henvendelsen skal følge udkastet til den pågældende aftale eller overenskomst, de af Europa-Kommissionen over for den pågældende stat fremsatte bemærkninger samt andre bilag til støtte for henvendelsen.

Europa-Kommissionen skal afgive udtalelse til Domstolen vedrørende henvendelsen inden for en frist på ti dage; fristen kan forlænges af præsidenten, efter at den pågældende stat er hørt.

En bekræftet genpart af udtalelsen forkyndes for den pågældende stat.

3.   Præsidenten udpeger den refererende dommer straks efter, at henvendelsen er indleveret. Førstegeneraladvokaten udpeger generaladvokaten straks efter, at den refererende dommer er udpeget.

4.   Afgørelsen træffes i et lukket retsmøde, efter at generaladvokaten er hørt.

Den pågældende stats eller Europa-Kommissionens befuldmægtigede eller rådgivere skal høres, såfremt der fremsættes anmodning herom.

Artikel 106

1.   Artikel 37 og følgende artikler finder anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i artikel 104, sidste stykke, TEA og artikel 105, sidste stykke, TEA.

2.   Begæringen forkyndes for den stat, i hvilken den person eller virksomhed, mod hvem begæringen er rettet, er hjemmehørende.

Kapitel 11

UDTALELSER

Artikel 107

1.   Hvis den begæring om udtalelse, som er omhandlet i artikel 218 TEUF, fremsættes af Europa-Parlamentet, forkyndes begæringen for Rådet, Europa-Kommissionen og medlemsstaterne. Hvis begæringen fremsættes af Rådet, forkyndes den for Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Fremsættes begæringen af Europa-Kommissionen, forkyndes den for Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne. Fremsættes begæringen af en medlemsstat, forkyndes den for Rådet, Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og de andre medlemsstater.

Præsidenten giver de institutioner og medlemsstater, for hvilke begæringen er forkyndt, en frist til at fremsætte deres skriftlige bemærkninger.

2.   Udtalelsen kan angå såvel den påtænkte aftales forenelighed med traktaternes bestemmelser som Unionens eller en af dens institutioners kompetence til at indgå aftalen.

Artikel 108

1.   Straks efter fremsættelsen af begæringen om en udtalelse i henhold til artikel 107 udpeger præsidenten den refererende dommer.

2.   Domstolen afgiver en begrundet udtalelse i et lukket møde og efter at have hørt generaladvokaterne.

3.   Udtalelsen underskrives af præsidenten, de dommere, der har taget del i rådslagningen og afstemningen, samt af justitssekretæren, hvorefter den forkyndes for Rådet, Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne.

Artikel 109

(ophævet)

Kapitel 12

ANMODNINGER OM FORTOLKNING SOM OMHANDLET I EF-TRAKTATENS ARTIKEL 68

Artikel 109a

(ophævet)

Kapitel 13

AFGØRELSE AF TVISTER SOM OMHANDLET I UNIONSTRAKTATENS ARTIKEL 35 I DEN AFFATTELSE, DER VAR GÆLDENDE FORUD FOR LISSABONTRAKTATENS IKRAFTTRÆDELSE

Artikel 109b

1.   I tilfælde af tvister mellem medlemsstaterne som omhandlet i artikel 35, stk. 7, TEU i den affattelse, der var gældende forud for Lissabontraktatens ikrafttrædelse, som fortsat er gældende i medfør af protokol nr. 36, der er knyttet som bilag til traktaterne, indgives anmodning om afgørelse fra Domstolen af en af tvistens parter. Anmodningen forkyndes for de andre medlemsstater og for Europa-Kommissionen.

I tilfælde af tvister mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen som omhandlet i artikel 35, stk. 7, TEU i den affattelse, der var gældende forud for Lissabontraktatens ikrafttrædelse, som fortsat er gældende i medfør af protokol nr. 36, der er knyttet som bilag til traktaterne, indgives anmodning om afgørelse fra Domstolen af en af tvistens parter. Anmodningen forkyndes for de andre medlemsstater, for Rådet og for Europa-Kommissionen, hvis den er indgivet af en medlemsstat. Anmodningen forkyndes for medlemsstaterne og for Rådet, hvis den er indgivet af Europa-Kommissionen.

Præsidenten giver de institutioner og medlemsstater, over for hvilke anmodningen forkyndes, en frist til at fremsætte deres skriftlige bemærkninger.

2.   Straks efter fremsættelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning udpeger præsidenten den refererende dommer. Straks efter bestemmer førstegeneraladvokaten, hvilken generaladvokat anmodningen skal henvises til.

3.   Domstolen træffer afgørelse om tvisten ved dom, efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse.

Retsforhandlingerne vedrørende anmodningen omfatter et mundtligt stadium, såfremt en medlemsstat eller en af de i stk. 1 omhandlede institutioner anmoder herom.

4.   Den samme fremgangsmåde finder anvendelse, når en aftale indgået mellem medlemsstaterne giver Domstolen kompetence til at træffe afgørelse i en tvist mellem medlemsstater eller mellem medlemsstater og en institution.

FJERDE AFSNIT

APPEL AF AFGØRELSER TRUFFET AF RETTEN

Artikel 110

Ved appel af Rettens afgørelser, jf. statuttens artikel 56 og 57, er processproget ved Domstolen det samme som det, der er anvendt i Rettens afgørelse, jf. dog artikel 29, stk. 2, litra b) og c), og artikel 29, stk. 3, fjerde afsnit, i dette reglement.

Artikel 111

1.   Appel iværksættes ved indlevering af et appelskrift til Domstolens eller Rettens Justitskontor.

2.   Rettens Justitskontor fremsender straks sagens akter og i givet fald appelskriftet til Domstolens Justitskontor.

Artikel 112

1.   Appelskriftet skal indeholde:

a)	appellantens navn og adresse

b)	angivelse af de andre parter, der har deltaget i retsforhandlingerne for Retten

c)	de retlige anbringender og argumenter, der påberåbes

d)	appellantens påstande.

Artikel 37 og artikel 38, stk. 2 og 3, finder anvendelse på appellen.

2.   Den afgørelse fra Retten, der appelleres, vedlægges appelskriftet. Dette skal indeholde angivelse af, hvornår den appellerede afgørelse er blevet forkyndt for appellanten.

3.   Såfremt appelskriftet ikke opfylder kravene i stk. 2 eller i artikel 38, stk. 3, finder artikel 38, stk. 7, anvendelse.

Artikel 113

1.   Påstandene i appelskriftet skal gå ud på:

—	at Rettens afgørelse ophæves helt eller delvis

—	at der helt eller delvis gives medhold i de i første instans nedlagte påstande, idet nye påstande ikke kan nedlægges.

2.   Der må ikke i appelskriftet foretages nogen ændring af sagsgenstanden, som den har foreligget for Retten.

Artikel 114

Appelskriftet forkyndes for alle parter, der har deltaget i retsforhandlingerne for Retten. Artikel 39 finder anvendelse.

Artikel 115

1.   Enhver part, der har deltaget i retsforhandlingerne for Retten, kan indgive svarskrift inden to måneder efter appelskriftets forkyndelse. Fristen kan ikke forlænges.

2.   Svarskriftet skal indeholde:

a)	navnet på den, der indgiver svarskriftet, og dennes adresse

b)	angivelse af, hvornår appelskriftet er blevet forkyndt for ham

c)	de retlige anbringender og argumenter, der påberåbes

d)	de påstande, der nedlægges.

Artikel 37 og artikel 38, stk. 2 og 3, finder anvendelse.

Artikel 116

1.   Påstandene i svarskriftet skal gå ud på:

—	at appellen helt eller delvis afvises eller forkastes, eller at Rettens afgørelse helt eller delvis ophæves

—	at der gives helt eller delvis medhold i de påstande, der er nedlagt i første instans, idet nye påstande ikke kan nedlægges.

2.   Der må ikke i svarskriftet foretages nogen ændring af sagsgenstanden, som den har foreligget for Retten.

Artikel 117

1.   Ud over appelskrift og svarskrift kan der afgives replik og duplik, såfremt præsidenten efter begæring fra sagsøgeren herom, fremsat senest syv dage efter forkyndelsen af svarskriftet, skønner det nødvendigt og udtrykkeligt tillader, at der afgives replik med henblik på at give sagsøgeren mulighed for at gøre sine synspunkter gældende eller med henblik på at skabe grundlag for afgørelsen om appellen. Præsidenten fastsætter fristen for indgivelse af replik og i forbindelse med forkyndelsen af replikken fristen for indgivelse af duplik.

2.   Når påstanden i svarskriftet går ud på hel eller delvis ophævelse af Rettens afgørelse vedrørende et anbringende, som ikke er omfattet af appelskriftet, kan appellanten samt enhver anden part inden to måneder efter forkyndelsen af det pågældende svarskrift indgive replik, som kun kan omhandle dette anbringende. Stk. 1 finder anvendelse på yderligere processkrifter, der indgives efter en sådan replik.

Artikel 118

Med forbehold af nedenstående bestemmelser finder artikel 42, stk. 2, og artikel 43, 44, 55-90, 93, 95-100 og 102 anvendelse på forhandlingerne for Domstolen i sager, der angår appel af en afgørelse fra Retten.

Artikel 119

Er det åbenbart, at appellen helt eller delvis skal afvises eller forkastes, kan Domstolen når som helst på grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten ved begrundet kendelse beslutte helt eller delvis at afvise eller forkaste appellen.

Artikel 120

Efter indgivelsen af de i artikel 115, stk. 1, og eventuelt artikel 117, stk. 1 og 2, omhandlede processkrifter kan Domstolen på grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten og sagens parter beslutte at træffe afgørelse om appellen, uden at retsforhandlingerne omfatter et mundtligt stadium, medmindre en part fremsætter en anmodning, hvori det begrundes, hvorfor den pågældende ønsker at få lejlighed til at udtale sig. Denne anmodning skal fremsættes inden for en frist af tre uger efter, at det er forkyndt for parten, at den skriftlige forhandling er afsluttet. Denne frist kan forlænges af præsidenten.

Artikel 121

Den i artikel 44, stk. 2, omhandlede rapport forelægges Domstolen, efter at de i artikel 115, stk. 1, og eventuelt artikel 117, stk. 1 og 2, nævnte processkrifter er indgivet. Hvis de nævnte processkrifter ikke indgives, anvendes samme fremgangsmåde, når fristen for indgivelse af processkrifterne er udløbet.

Artikel 122

Såfremt der ikke gives appellanten medhold, eller såfremt der gives appellanten medhold, og Domstolen selv endeligt afgør sagen, træffer den afgørelse om sagens omkostninger.

I tvister mellem Unionen og dens ansatte:

—	finder artikel 70 kun anvendelse ved appel iværksat af institutionerne

—	kan Domstolen som en undtagelse fra artikel 69, stk. 2, ved appel, der iværksættes af tjenestemænd eller øvrige ansatte ved en institution, fordele sagens omkostninger mellem parterne, såfremt det findes rimeligt.

Hvis en appel hæves, finder artikel 69, stk. 5, anvendelse.

Når der under en appel, der iværksættes af en medlemsstat eller en institution, der ikke har interveneret i den pågældende sag for Retten, gives appellanten medhold, kan Domstolen fordele sagens omkostninger mellem parterne eller pålægge den vindende part at erstatte en tabende part de udgifter, der er påført denne ved appellen.

Artikel 123

Begæring om intervention under appellen indgives til Domstolen inden en måned efter den i artikel 16, stk. 6, omhandlede offentliggørelse.

AFSNIT 4a

FORNYET PRØVELSE AF AFGØRELSER TRUFFET AF RETTEN

Artikel 123a

Når Domstolen i henhold til statuttens artikel 62, stk. 2, beslutter at underkaste en afgørelse truffet af Retten en fornyet prøvelse, er processproget ved Domstolen det samme som det, der er anvendt i Rettens afgørelse, jf. dog artikel 29, stk. 2, litra b) og c), og stk. 3, fjerde og femte afsnit, i dette reglement.

Artikel 123b

Der oprettes en særlig afdeling, som, på de betingelser, der er fastsat i artikel 123d, skal have til opgave at træffe beslutning om, hvorvidt afgørelser truffet af Retten skal underkastes en fornyet prøvelse i henhold til statuttens artikel 62.

Denne afdeling er sammensat af Domstolens præsident og fire af formændene for afdelinger med fem dommere udpeget i henhold til den rangfølge, der er fastsat i dette reglements artikel 6.

Artikel 123c

Så snart datoen for afsigelsen af en afgørelse, der skal træffes i medfør af artikel 256, stk. 2 eller 3, TEUF, er fastsat, underretter Rettens Justitskontor Domstolens Justitskontor herom. Rettens Justitskontor tilstiller Domstolens Justitskontor afgørelsen straks efter afsigelsen.

Artikel 123d

Førstegeneraladvokatens forslag om, at en afgørelse fra Retten skal underkastes fornyet prøvelse, fremsendes til Domstolens præsident, og samtidig underrettes justitssekretæren om fremsendelsen. Når Rettens afgørelse er truffet i medfør af artikel 256, stk. 3, TEUF, underretter justitssekretæren straks Retten, den nationale ret, parterne i sagen for denne samt andre berørte, der er omfattet af statuttens artikel 62a, stk. 2, om forslaget om fornyet prøvelse.

Straks efter modtagelsen af forslaget om fornyet prøvelse udpeger præsidenten den refererende dommer blandt den i artikel 123b omhandlede afdelings dommere.

Denne afdeling beslutter på grundlag af den refererende dommers rapport, om Rettens afgørelse skal underkastes fornyet prøvelse. I beslutningen om at underkaste Rettens afgørelse fornyet prøvelse anføres de spørgsmål, som skal gøres til genstand for fornyet prøvelse.

Når Rettens afgørelse er truffet i medfør af artikel 256, stk. 2, TEUF, underretter justitssekretæren straks Retten, parterne i sagen for denne samt andre berørte, der er omfattet af statuttens artikel 62a, stk. 2, om Domstolens beslutning om at underkaste Rettens afgørelse fornyet prøvelse.

Når Rettens afgørelse er truffet i medfør af artikel 256, stk. 3, TEUF, underretter justitssekretæren straks Retten, den nationale ret, parterne i sagen for denne samt andre berørte, der er omfattet af statuttens artikel 62a, stk. 2, om Domstolens beslutning om, hvorvidt Rettens afgørelse skal underkastes fornyet prøvelse. En beslutning om at underkaste Rettens afgørelse fornyet prøvelse gøres til genstand for en meddelelse, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 123e

Beslutningen om at underkaste en afgørelse truffet af Retten fornyet prøvelse forkyndes for parterne og andre berørte, der er omfattet af statuttens artikel 62a, stk. 2. Forkyndelsen for medlemsstaterne og de stater, som er parter i EØS-aftalen, bortset fra medlemsstaterne, samt EFTA-Tilsynsmyndigheden ledsages af en oversættelse af Domstolens beslutning i overensstemmelse med bestemmelserne i dette reglements artikel 104, stk. 1, første og andet afsnit. Domstolens beslutning meddeles desuden Retten og, når der er tale om en afgørelse truffet af denne i medfør af artikel 256, stk. 3, TEUF, den berørte nationale ret.

Inden for en frist på en måned fra den i foregående afsnit omhandlede forkyndelse kan parterne og andre berørte, for hvem Domstolens beslutning er blevet forkyndt, indgive skriftlige indlæg eller udtalelser vedrørende de spørgsmål, som er genstand for fornyet prøvelse.

Straks efter beslutningen om at underkaste en afgørelse truffet af Retten fornyet prøvelse bestemmer førstegeneraladvokaten, hvilken generaladvokat den fornyede prøvelse skal henvises til.

Efter at have udpeget den refererende dommer fastsætter præsidenten den dato, på hvilken denne skal fremlægge en foreløbig rapport på Domstolens almindelige møde. Den foreløbige rapport indeholder den refererende dommers forslag om iværksættelse af eventuelle forberedende foranstaltninger, om, hvilket dommerkollegium sagen skal henvises til, om, hvorvidt der er behov for at anordne mundtlig forhandling, samt om formen for generaladvokatens stillingtagen. Efter at have hørt generaladvokaten træffer Domstolen afgørelse om, hvorvidt den refererende dommers forslag skal følges.

Når den afgørelse, som er genstand for fornyet prøvelse, er truffet af Retten i medfør af artikel 256, stk. 2, TEUF, træffer Domstolen afgørelse om sagens omkostninger.

FEMTE AFSNIT

PROCEDURER I HENHOLD TIL EØS-AFTALEN

Artikel 123f

1.   I det i EØS-aftalens artikel 111, stk. 3 (3), nævnte tilfælde indbringes sagen for Domstolen ved en anmodning, der indgives af de kontraherende parter i tvisten. Anmodningen forkyndes for de andre kontraherende parter, Europa-Kommissionen, EFTA-Tilsynsmyndigheden og i påkommende tilfælde for andre, til hvem der gives meddelelse om en præjudiciel forelæggelse, der rejser samme spørgsmål om fortolkning af EU-lovgivningen.

Præsidenten giver de kontraherende parter og andre, for hvem anmodningen er forkyndt, en frist til at fremsætte skriftlige bemærkninger.

Anmodningen indgives på et af de i artikel 29, stk. 1, nævnte sprog. Bestemmelserne i artikel 29, stk. 3-5, finder anvendelse. Bestemmelserne i artikel 104, stk. 1, finder anvendelse med de fornødne ændringer.

2.   Straks efter fremsættelsen af den i foregående stykke omhandlede anmodning udpeger præsidenten den refererende dommer. Straks efter bestemmer førstegeneraladvokaten, hvilken generaladvokat anmodningen skal henvises til.

Domstolen træffer en begrundet afgørelse i et lukket retsmøde, efter at generaladvokaten er hørt.

3.   Domstolens afgørelse underskrives af præsidenten, de dommere, der har taget del i rådslagningen og afstemningen, samt af justitssekretæren, hvorefter den forkyndes for de kontraherende parter og andre berørte, jf. stk. 1.

Artikel 123g

I det i artikel 1 i protokol 34 til EØS-aftalen nævnte tilfælde forkyndes den nationale rets anmodning for sagens parter, de kontraherende parter, Europa-Kommissionen, EFTA-Tilsynsmyndigheden og i påkommende tilfælde for andre, til hvem der gives meddelelse om en præjudiciel forelæggelse, der rejser samme spørgsmål om fortolkning af EU-lovgivningen.

Hvis anmodningen ikke fremsættes på et af de i artikel 29, stk. 1, nævnte sprog, skal den være vedlagt en oversættelse til et af disse sprog.

Parterne, de kontraherende parter og andre berørte, jf. stk. 1, kan inden to måneder fra forkyndelsen indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser.

Rettergangsmåden er omfattet af bestemmelserne i dette reglement, dog med de tilpasninger, der følger af anmodningens særlige karakter.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 124

1.   Præsidenten pålægger personer, der skal aflægge ed for Domstolen som vidner eller sagkyndige, at tale sandhed og udføre deres hverv samvittighedsfuldt og upartisk, og henleder deres opmærksomhed på de strafferetlige følger, en tilsidesættelse af denne pligt kan have i henhold til deres nationale lovgivning.

2.   Vidnerne aflægger ed i overensstemmelse med artikel 47, stk. 5, første afsnit, eller under de former, der er fastsat i deres nationale lovgivning.

Såfremt rettergangsreglerne i vidnets hjemstat foruden edsaflæggelse giver mulighed for sammen med edsaflæggelsen eller i stedet for denne at afgive en hertil svarende erklæring, kan vidnet afgive en sådan erklæring på de betingelser og under de former, der er fastsat i vidnets nationale lovgivning.

Såfremt den nationale lovgivning hverken hjemler mulighed for at aflægge ed eller at afgive en sådan erklæring, skal den i stk. 1 fastsatte fremgangsmåde følges.

3.   Bestemmelserne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på sagkyndige, idet der dog i dette tilfælde henvises til artikel 49, stk. 6, første afsnit, i stedet for artikel 47, stk. 5, første afsnit, i dette reglement.

Artikel 125

For så vidt ikke andet følger af artikel 253 TEUF, udfærdiger Domstolen i samråd med de pågældende regeringer et tillægsreglement om den fremgangsmåde, Domstolen skal følge med hensyn til:

a)	retsanmodninger

b)	ansøgninger om fri proces

c)	Domstolens anmeldelse af vidners og sagkyndiges edsbrud, jf. statuttens artikel 30.

Artikel 125a

Domstolen kan give praktiske anvisninger, bl.a. vedrørende forberedelse og afvikling af retsmøder ved Domstolen samt om indgivelse af indlæg eller skriftlige bemærkninger.

Artikel 126

Dette reglement træder i stedet for procesreglement af 4. december 1974 for De Europæiske Fællesskabers Domstol ( De Europæiske Fællesskabers Tidende L 350 af 28.12.1974, s. 1), senest ændret den 15. maj 1991.

Artikel 127

Disse ændringer i procesreglementet, som har retsgyldighed på de sprog, der er nævnt i artikel 29, stk. 1, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft to måneder efter offentliggørelsen.

---

(1)  EFT L 176 af 4.7.1991, s. 7, med ændringer af 21.2.1995, offentliggjort i EFT L 44 af 28.2.1995, s. 61, af 11.3.1997, offentliggjort i EFT L 103 af 19.4.1997, s. 1, som berigtiget i EFT L 351 af 23.12.1997, s. 72, af 16.5.2000, offentliggjort i EFT L 122 af 24.5.2000, s. 43, af 28.11.2000, offentliggjort i EFT L 322 af 19.12.2000, s. 1, af 3.4.2001, offentliggjort i EFT L 119 af 27.4.2001, s. 1, af 17.9.2002, offentliggjort i EFT L 272 af 10.10.2002, s. 24, og af 8.4.2003, offentliggjort i EUT L 147 af 14.6.2003, s. 17, og som bilag til procesreglementet, Domstolens afgørelse af 10.6.2003, offentliggjort i EUT L 172 af 10.7.2003, s. 12, af 19.4.2004, offentliggjort i EUT L 132 af 29.4.2004, s. 2, af 20.4.2004, offentliggjort i EUT L 127 af 29.4.2004, s. 107, af 12.7.2005, offentliggjort i EUT L 203 af 4.8.2005, s. 19, af 18.10.2005, offentliggjort i EUT L 288 af 29.10.2005, s. 51, af 18.12.2006, offentliggjort i EUT L 386 af 29.12.2006, s. 44, som berigtiget i EUT L 332 af 18.12.2007, s. 108 og 109, af 15.1.2008, offentliggjort i EUT L 24 af 29.1.2008, s. 39, af 23.6.2008, offentliggjort i EUT L 200 af 29.7.2008, s. 20, af 8.7.2008, offentliggjort i EUT L 200 af 29.7.2008, s. 18, af 13.1.2009, offentliggjort i EUT L 24 af 28.1.2009, s. 8, og af 23.3.2010, offentliggjort i EUT L 92 af 13.4.2010, s. 12.

(2)  Jf. artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 1103/97 af 17.6.1997 om visse bestemmelser vedrørende indførelsen af euroen, EFT L 162 af 19.6.1997, s. 1.

(3)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 27.

BILAG

AFGØRELSE VEDRØRENDE FRI- OG HELLIGDAGE

DEN EUROPÆISKE UNIONS DOMSTOL HAR -

under henvisning til procesreglementets artikel 80, stk. 2, hvorefter Domstolen udfærdiger en liste over lovbestemte fri- og helligdage -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den i procesreglementets artikel 80, stk. 2, nævnte liste over lovbestemte fri- og helligdage fastsættes som følger:

—

nytårsdag

—	anden påskedag

—	den 1. maj

—	Kristi himmelfartsdag

—	anden pinsedag

—	den 23. juni

—	den 15. august

—	den 1. november

—	den 25. december

—	den 26. december.

De i stk. 1 nævnte lovbestemte fri- og helligdage er dem, der gælder på det sted, hvor Domstolen har sæde.

Artikel 2

Bestemmelserne i procesreglementets artikel 80, stk. 2, finder kun anvendelse på de i denne afgørelses artikel 1 nævnte lovbestemte fri- og helligdage.

Artikel 3

Denne afgørelse, som udgør et bilag til procesreglementet, træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.