Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010A1222(01)

    Udtalelse fra Kommissionen af 21. december 2010 om planen for bortskaffelse af radioaktivt affald hidrørende fra bufferlageret for meget lavradioaktivt affald ved Ignalina-kernekraftværket i Litauen i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 37

    EUT C 349 af 22.12.2010, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    22.12.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 349/1


    UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN

    af 21. december 2010

    om planen for bortskaffelse af radioaktivt affald hidrørende fra bufferlageret for meget lavradioaktivt affald ved Ignalina-kernekraftværket i Litauen i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 37

    (Kun den litauiske udgave er autentisk)

    2010/C 349/01

    Den 8. juni 2010 modtog Kommissionen fra den litauiske regering i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 37 almindelige oplysninger om en plan for bortskaffelse af radioaktivt affald hidrørende fra bufferlageret for meget lavradioaktivt affald ved Ignalina-kernekraftværket.

    På grundlag af disse oplysninger og yderligere oplysninger, som Kommissionen anmodede om den 9. juli 2010, og som de litauiske myndigheder meddelte den 16. august 2010, samt den efterfølgende høring af ekspertgruppen har Kommissionen udarbejdet følgende udtalelse:

    1.

    Afstanden mellem anlægget og det nærmeste punkt på en anden medlemsstats område, i dette tilfælde Letland, er 8 km. Den næstnærmeste medlemsstat er Polen, som ligger ca. 250 km derfra. Nabolandet Belarus ligger 5 km fra anlægget.

    2.

    Under normal drift giver flydende og luftformige udledninger ikke anledning til nogen sundhedsmæssigt betydelig udsættelse af befolkningen i en anden medlemsstat eller i nabolande.

    3.

    Sekundært fast radioaktivt affald vil blive opbevaret midlertidigt i anlægget, før det overføres til den dertil egnede affaldsbehandlingsfacilitet på stedet.

    Ikke-radioaktivt fast affald eller restaffald, der er undtaget fra lovpligtig kontrol, vil blive bortskaffet som konventionelt affald eller til genbrug eller genvinding i overensstemmelse med kriterierne i de grundlæggende sikkerhedsnormer (direktiv 96/29/Euratom).

    4.

    Skulle der ske utilsigtet udledning af radioaktivt affald som følge af en ulykke af den type og størrelse, som behandles i de generelle oplysninger, vil det ikke give anledning til doser i andre medlemsstater eller nabolande, som kan forventes at påvirke befolkningens sundhed.

    Kommissionen udtaler derfor konkluderende, at gennemførelse af planen for bortskaffelse af radioaktivt affald, uanset form, hidrørende fra bufferlageret for meget lavradioaktivt affald ved Ignalina-kernekraftværket i Litauen hverken under normal drift eller endog i tilfælde af en ulykke af den type og størrelse, som behandles i de almindelige oplysninger, kan antages at ville medføre radioaktiv kontaminering af en anden medlemsstats vande, jord eller luftrum.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2010.

    På Kommissionens vegne

    Günther OETTINGER

    Medlem af Kommissionen


    Top