10.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 179/26

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 193/2009 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA« eller »det pågældende land«).

(2)

I den sideløbende antisubsidieprocedure indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 194/2009 (3) en midlertidig udligningstold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.

(3)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»fremlæggelse af de foreløbige oplysninger«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de interesserede parter, og de foreløbige konklusioner blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed.

(4)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i USA, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»endelig fremlæggelse af oplysninger«). De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(5)

Den amerikanske regering og andre interesserede parter gav udtryk for, at de var uenige i afgørelsen om kun at give seksten dage til at fremsætte bemærkninger om fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger og ligeledes i afgørelsen om at afvise anmodningen fra visse parter om en rimelig udsættelse af fristen for at fremsætte disse bemærkninger.

(6)

Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de nærmere oplysninger, der ligger til grund for de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der er indført midlertidige foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 20, stk. 1. I den forbindelse er det Kommissionens praksis at orientere alle interesserede parter om en procedure ved at offentliggøre en forordning om indførelse af midlertidige foranstaltninger i Den Europæiske Unions Tidende og fastsætte et tidsrum, inden for hvilket parterne kan fremsætte bemærkninger herom. Denne praksis blev fulgt i denne procedure. Det fremgår ikke af grundforordningen, hvor lang tid parterne bør have til at fremsætte bemærkninger. I forbindelse med denne procedure blev det besluttet at fastsætte en periode på seksten dage (der efterfølgende blev udvidet til sytten dage) i betragtning af den komplekse procedure og behovet for at overholde kravet i antisubsidiegrundforordningens artikel 11, stk. 9, om at undersøgelser afsluttes inden 13 måneder efter deres indledning.

(7)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner i den sideløbende antisubsidieprocedure kommenterede den amerikanske regering den toldsats, der var fastsat for »alle andre virksomheder«. For så vidt angår den toldsats, som var fastsat for amerikanske virksomheder, der ikke gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, blev den midlertidige toldsats fastsat på niveauet for den laveste af de højeste subsidiemargener eller den højeste skadestærskel for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, som indgik i stikprøven. Den samme metode blev anvendt i antidumpingproceduren. Den således fastsatte antidumpingtoldsats fremgik af artikel 1, stk. 2, i forordningen om midlertidig told (satsen for »alle andre virksomheder« på 182,4 EUR pr. ton). Den amerikanske regering er af den opfattelse, at denne toldsats er fejlagtigt beregnet på grundlag af foreliggende faktiske oplysninger. Den amerikanske regering er af den opfattelse, at man for at tage udgangspunkt i foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, først må fastslå, at en interesseret part har afvist eller undladt at meddele de »nødvendige oplysninger« (4). Den amerikanske regering finder i stedet, at den vejede gennemsnitlige sats beregnet for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, bør anvendes.

(8)

Som svar herpå skal det bemærkes, at Kommissionen i den indledende fase sendte stikprøveskema, klage og indledningsmeddelelse til de virksomheder, der er opført i klagen (over 150 virksomheder). En kopi af stikprøveskemaet blev også vedlagt den verbalnote, der blev sendt til Amerikas Forenede Staters mission ved De Europæiske Fællesskaber i indledningsfasen med opfordring til at sende den til eksportører/producenter i USA. Endvidere repræsenterer National Biodiesel Board (»NBB«), der har været en interesseret part siden indledningen af denne procedure, et stort antal virksomheder i biodieselindustrien i USA.

(9)

I indledningsmeddelelsen og følgebrevet til stikprøveskemaet henledtes opmærksomheden på konsekvenserne af manglende samarbejdsvilje. Over 50 virksomheder gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen og forelagde de ønskede oplysninger inden for en frist på 15 dage, jf. betragtning 8 i forordningen om midlertidig told. Disse virksomheder tegnede sig for mere end 80 % af den samlede import af biodiesel fra USA til Fællesskabet.

(10)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger blev myndighederne i USA anmodet om at forelægge supplerende oplysninger. Især blev myndighederne anmodet om at opfordre eksportører/producenter af biodiesel i USA, som ikke var opført på listen i artikel 1 og bilaget til forordningen om midlertidig told, og som ikke var kendt på tidspunktet for indledningen af proceduren, og som tidligere havde afslået at samarbejde (5) i forbindelse med undersøgelsen, til at give sig til kende.

(11)

Myndighederne i USA fremsendte en liste med navne på yderligere 100 virksomheder (producenter/eksportører) i USA. Det blev undersøgt, om nogen af virksomhederne var blevet opfordret til at samarbejde i procedurens indledende fase. Undersøgelsen afslørede, at et betragteligt antal virksomheder på listen allerede var blevet opfordret til at samarbejde i forbindelse med stikprøveudtagningen, men havde valgt ikke at samarbejde på det tidspunkt. Med andre ord var disse virksomheder blevet gjort bekendt med konsekvenserne af manglende samarbejdsvilje, jf. grundforordningens artikel 18.

(12)

For så vidt angår de virksomheder på listen (over 40), som ikke var Kommissionen bekendt på det tidspunkt, hvor proceduren blev indledt, bemærkedes det imidlertid, at anmodningen til USA's myndigheder om supplerende oplysninger for disse virksomheder blev foretaget efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Det blev derfor besluttet at tilføje disse virksomheder til bilaget til denne forordning og at anvende samme toldsats på disse virksomheder, som der anvendes på de virksomheder, der udtrykkeligt samarbejdede med undersøgelsen, men som ikke indgik i stikprøven. Disse virksomheder modtog fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at indføre endelige foranstaltninger, og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til, at det blev foreslået at tilføje deres navne i bilaget til denne forordning.

(13)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hilste de amerikanske myndigheder forslaget om anvendelse af den vejede gennemsnitlige told på yderligere virksomheder velkomment. Imidlertid fandt de amerikanske myndigheder ikke, at det var forklaret, hvorfor yderligere virksomheder skulle omfattes af satsen for »alle andre virksomheder«. I denne henseende bemærkes det, at der allerede ovenfor er redegjort for de virksomheder, der var blevet opfordret til at samarbejde i forbindelse med stikprøveudtagningen. Hvad angår mulige eksportører/producenter i USA, som ikke blev opfordret individuelt til at deltage i undersøgelsen eller er anført på den i betragtning 11 nævnte liste, bemærkes det først og fremmest, at der efter indledningen af proceduren udfoldedes intensive bestræbelser på at kontakte virksomheder i USA, som kunne være berørt af proceduren (jf. betragtning 8 og 10). Yderligere bestræbelser blev efterfølgende udfoldet efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, jf. betragtning 10, med henblik på at identificere andre virksomheder, og dette resulterede i tilføjelsen af mere end 40 virksomheder til listen over virksomheder, som den vejede gennemsnitlige told finder anvendelse på. Det konkluderes, at disse intensive bestræbelser har gjort det fuldt ud muligt for biodieselvirksomheder i USA at give sig til kende. I denne henseende skal det bemærkes, at den relevante industrisammenslutning har været involveret i proceduren siden dens indledning. På denne baggrund konkluderes det, at toldsatsen for »alle andre virksomheder« bør anvendes på de virksomheder, der ikke gav sig selv til kende.

(14)

En virksomhed, der indsendte en besvarelse af stikprøveskemaet og efterfølgende blev medtaget på listen i bilaget til forordningen om midlertidig told, anmodede om, at dens moderselskab blev tilføjet til listen over virksomheder i bilaget til denne forordning. Denne virksomhed anmodede også om, at bynavnet for de to virksomheder blev ændret i bilaget, så det kom til at svare til adressen på virksomhedernes fakturaer.

(15)

Virksomhedens anmodning blev gennemgået, og det blev besluttet også at opføre moderselskabet på listen i bilaget til denne forordning, da det var nævnt i virksomhedens svar på stikprøveskemaet som den eneste forretningsmæssigt forbundne virksomhed, der beskæftiger sig med biodieselvirksomhed. Bynavnet for begge virksomheder vil også blive ændret.

(16)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2007 til 31. marts 2008 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Hvad angår de relevante tendenser for skadesvurderingen, undersøgte Kommissionen oplysninger for perioden fra januar 2004 til udgangen af UP (»den betragtede periode«).

(17)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende stikprøven af eksporterende producenter i USA, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 5 til 10 i forordningen om midlertidig told.

(18)

Visse parter fremsatte bemærkninger til, hvorvidt stikprøven af EF-producenter var repræsentativ. Disse bemærkninger behandles i betragtning 74 til 78 nedenfor.

(19)

I indledningsmeddelelsen er den vare, der påstås importeret til dumpingpriser, defineret som fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger.

(20)

Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at biodiesel og alle blandinger af biodiesel med mineralsk diesel, der produceres i USA og eksporteres til Fællesskabet til dumpingpriser, havde påvirket den økonomiske situation for biodieselproducenterne i Fællesskabet. I overensstemmelse med kendetegnene for de relevante biodieselproducenter i USA og hjemmemarkedet var det hensigten, at definitionen af den pågældende vare også skulle dække biodiesel, der indgår i biodieselblandingerne. Det blev imidlertid fastslået, at definitionen af den pågældende vare, jf. indledningsmeddelelsen og betragtning 19, ikke var klar med hensyn til, hvilke producenter og hvilke varetyper det var hensigten at dække med undersøgelsen, og hvilke det ikke var hensigten at dække.

(21)

Det var ligeledes, for så vidt angår undersøgelsen af dumping og skade, navnlig for at fastsætte dumpingmargener og skadestærskler, nødvendigt klart at påpege, hvilke varetyper der var omfattet af undersøgelsen.

(22)

I overensstemmelse med kendetegnene for markedet i USA blev den pågældende vare foreløbigt defineret som fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger over B20. Den pågældende vare omfattede således ren biodiesel (B100) og alle blandinger, der indeholder mere end 20 % biodiesel (»den pågældende vare«). Det anses, at denne grænse gør det muligt at foretage en klar sondring mellem de forskellige blandingstyper, der er beregnet til yderligere at skulle blandes, og dem, der er beregnet til direkte forbrug på markedet i USA.

(23)

Undersøgelsen viste, at alle typer biodiesel og biodieselen i de blandinger, der er omfattet af denne undersøgelse, på trods af eventuelle forskelle med hensyn til de råmaterialer, som anvendes ved produktionen, eller produktionsprocessen har samme eller meget ensartede fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendes til samme formål. Eventuelle forskelle med hensyn til den pågældende vare ændrer ikke dens grundlæggende definition, dens egenskaber eller forskellige parters opfattelse af den.

(24)

Interesserede parter fremsatte påstande vedrørende definitionen af den pågældende vare og samme vare, hvori de anfægtede både definitionen af den pågældende vare og samme vare på en gang med samme argumenter uden at skelne mellem begrebet den pågældende vare og samme vare i forbindelse med proceduren.

(25)

For så vidt angår begrebet den pågældende vare, henvises der til bestemmelserne i grundforordningens artikel 1, stk. 1 til 3, og fortolkningen af udtrykket »samme vare« fremgår af grundforordningens artikel 1, stk. 4. Derfor vil påstandene blive behandlet separat nedenfor.

(26)

En part stillede spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang blandinger, der indeholder en lille mængde biodiesel (f.eks. B21), stadig skulle betragtes som biodiesel på linje med ren biodiesel (B100) eller lignende blandinger, der primært består af biodiesel iblandet en mindre mængde mineralsk diesel (f.eks. B99). De hævdede, at det var B100 og B99, der indgik i undersøgelsen, og at alle beregninger af dumping og skade foregik på grundlag af disse to varetyper. Efter deres opfattelse fører fastsættelse af en tærskel lige over B20, der er den blanding med lavt indhold af biodiesel, som sælges direkte til forbrugere i USA, til en kunstig definition af den pågældende vare.

(27)

Den samme part stillede også spørgsmålstegn ved, om en blanding, der indeholder 20 % biodiesel, stadig kan betragtes som biodiesel snarere end mineralsk diesel, som ikke er omfattet af definitionen på den pågældende vare. Denne part havde den opfattelse, at EU støtter det synspunkt, at der burde indføres en ny toldposition for biodiesel (6) i det harmoniserede system (HS). Efter denne parts opfattelse gjorde Kommissionen definitionen af varen bredere i forbindelse med denne procedure og udvidede de varetyper, der var omfattet af de indførte foranstaltninger.

(28)

Endvidere var denne part af den opfattelse, at der ikke på undersøgelsestidspunktet fandtes en særlig tærskel for, hvad der er biodiesel med henblik på klassificeringen i KN-position 3824 90 00, den særlige position, der blev indført af EU for biodiesel 1. januar 2008. Denne part stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt en blanding, der indeholder mindre end 50 % biodiesel, stadig kan betragtes som biodiesel, jf. regel 3b) i de almindelige regler for fortolkningen af KN (7). Denne part påpegede endvidere, at de eksempler på blandinger, som var nævnt i Kommissionens spørgeskema, havde et højt indhold af biodiesel, og at dette indebærer, at den pågældende vare kun er biodiesel og blandinger med et meget højt indhold af biodiesel.

(29)

Denne part hævdede også, at EU ikke kan ændre definitionen af den pågældende vare og samtidig bibeholde en anden definition af samme vare. Denne part henviste til fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger for de amerikanske biodieselproducenter i stikprøven, som viser, at de amerikanske producenter i stikprøven solgte blandinger udelukkende af forskellige typer biodiesel. Derfor burde den pågældende vare begrænses til at omfatte varer bestående af 100 % biodiesel (B100), selv om det drejer sig om biodiesel produceret på grundlag af forskellige råmaterialer, eller blandinger med 99 % biodiesel (B99).

(30)

Denne part henviste til en nylig dom afsagt af Retten i Første Instans (8) vedrørende import af ammoniumnitrat og konkluderede, at princippet i den dom også finder anvendelse på denne procedure, og at biodiesel, som ikke er blandinger med et meget højt indhold heraf, ikke kan være genstand for undersøgelsen og for foranstaltninger, da det ikke drejer sig om samme vare som den, for hvilken der blev konstateret dumping og skade, nemlig varer bestående udelukkende af biodiesel (B100) eller 99 % biodiesel (B99).

(31)

Parterne kunne ikke fremlægge noget bevis eller et retsgrundlag for, at den pågældende vare ikke var korrekt defineret i forbindelse med nærværende undersøgelse. Bestemmelserne i grundforordningens artikel 1, stk. 1 til 3, udgør en rettesnor i forbindelse med definitionen af den pågældende vare. Forordningens artikel 1, stk. 1: »En antidumpingtold kan opkræves for enhver dumpingvare, når en sådan vare ved overgang til fri omsætning i Fællesskabet forvolder skade«.

(32)

Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at biodiesel og alle blandinger af biodiesel med mineralsk diesel, der produceres i USA og eksporteres til Fællesskabet til dumpingpriser, havde påvirket den økonomiske situation for biodieselproducenterne i Fællesskabet, jf. betragtning 20. Dumpingmargenen og skadesmargenen blev fastsat for den enkelte producent i stikprøven på grundlag af de varetyper, som blev solgt til EF-markedet.

(33)

Parterne fremkom ikke med nogen form for dokumentation for, at den i forordningen om midlertidig told fastsatte skillelinje mellem den pågældende vare og andre varer var kunstig. Som nævnt i betragtning 24 og 26 i forordningen om midlertidig told viste undersøgelsen, at B20 og blandinger med et lavere indhold af biodiesel faktisk blev solgt direkte til forbrugere i USA. Undersøgelsen viste også, at markedet for blandinger og markedet for forbrugervarer var forskellige markeder med forskellige kunder: et marked, hvor biodiesel og biodieselblandinger er beregnet til yderligere opblanding foretaget af handlende og virksomheder, og et marked, hvor blandingerne er beregnet til distributionsnetværket og dermed forbrugerne. Fastsættelsen af tærsklen for den pågældende vare til over B20 var med til at trække en klar skillelinje og undgå forvirring i forbindelse med varer, markeder og de forskellige parter i USA.

(34)

I forbindelse med alle antidumpingundersøgelser er det almindeligt, at de enkelte virksomheder, der indgår i undersøgelsen, ikke producerer og sælger alle de varetyper, der indgår i definitionen af den pågældende vare. Visse virksomheder producerer et meget begrænset antal varetyper, mens andre producerer en bredere vifte. Dette har imidlertid ikke nogen indvirkning på definitionen af den pågældende vare. Det konkluderes derfor, at den påstand, at den pågældende vare kun skulle omfatte varetyper, der blev eksporteret af amerikanske producenter og anvendt til beregning af dumping og skade, er uberettiget.

(35)

I undersøgelsen fokuseredes der først og fremmest på biodiesel, både i ren form og i blandinger, jf. forordningen om midlertidig told og betragtning 19 ovenfor. Antidumpingforanstaltningerne får virkning for de relevante blandinger, der eksporteres til EF-markedet. Derfor konkluderes det, at spørgsmålet om, hvorvidt en blanding, der indeholder 20 % biodiesel, stadig kan betragtes som biodiesel snarere end mineralsk diesel, som ikke er omfattet af definitionen på den pågældende vare, er irrelevant.

(36)

Det bør fremhæves, at konklusioner vedrørende dumping og skade for den enkelte undersøgte virksomhed udelukkende tog udgangspunkt i de relevante varetyper, der blev produceret og solgt af den relevante virksomhed i UP. At hævde, at definitionen af den pågældende vare, der omfatter blandinger over B20, ville have en urimelig indvirkning på amerikanske producenter, er ikke velbegrundet og kan ikke føre til den konklusion, at den pågældende vare skal begrænses til at omfatte varer, der indeholder 100 % biodiesel (B100), selv om det drejer sig om biodiesel produceret på grundlag af forskellige råmaterialer, eller 99 % biodiesel (B99). At lade blandinger over B20 indgå i definitionen af den pågældende vare havde absolut ingen indvirkning på konklusionerne for virksomheder, der indgår i undersøgelsen, som ikke producerer denne varetype.

(37)

Denne parts påstand om, at princippet i en dom afsagt af Retten i Første Instans (9) også finder anvendelse på nærværende procedure, og at biodiesel, som ikke er blandinger med et meget højt indhold heraf, ikke kan være omfattet af undersøgelsen, er heller ikke velbegrundet. For hver enkelt virksomhed, der blev undersøgt, svarer skadesmargenen og dumpingmargenen nemlig nøjagtigt til den pågældende vare og samme vare, for hvilke der blev fastslået konklusioner om dumping og skade, dvs. de relevante varetyper, som indeholder biodiesel, og som blev solgt på hjemmemarkedet og eksporteret til Fællesskabet af den virksomhed. Desuden vedrører den dom, aktøren henviser til, en revision af eksisterende antidumpingforanstaltninger, der førte til udvidelsen af bestemmelserne til at omfatte andre varer end den pågældende vare, hvilket ikke er tilfældet i nærværende undersøgelse.

(38)

Skønt det kan konkluderes, at eksempler i et spørgeskema med det formål at indsamle oplysninger i forbindelse med en undersøgelse ikke kan bruges til at gøre antagelser om undersøgelsesresultaterne, skal man huske på, at Kommissionen ikke på forhånd kan vide, hvilke varetyper der vil blive produceret og solgt på hjemmemarkedet og til eksport af de pågældende virksomheder på det tidspunkt, hvor spørgeskemaet bliver udarbejdet, men først når den har foretaget undersøgelser på stedet. Den vare, som indgår i antidumpingundersøgelser, kan dække en række forskellige varetyper, og den kendsgerning, at visse af dem ikke sælges til dumpingpriser, betyder ikke, at de ikke er omfattet af definitionen på den pågældende vare.

(39)

På grundlag af ovenstående kendsgerninger og betragtninger bekræftes det, at alle typer biodiesel og biodieselen i de blandinger, der er omfattet af denne undersøgelse, på trods af eventuelle forskelle med hensyn til de råmaterialer, der anvendes ved produktionen, eller produktionsprocessen har samme eller meget ensartede fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendes til samme formål. Eventuelle forskelle med hensyn til den pågældende vare ændrer ikke dens grundlæggende definition, dens egenskaber eller forskellige parters opfattelse af den.

(40)

Det blev foreløbigt konstateret, at de varer, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i USA, og som er omfattet af denne undersøgelse, har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres fra dette land til EF-markedet. Ligeledes har varer fremstillet af EF-erhvervsgrenen og solgt på EF-markedet samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres til Fællesskabet fra det pågældende land.

(41)

Der blev således ikke konstateret forskelle mellem de forskellige typer af den pågældende vare og samme vare produceret af EF-erhvervsgrenen og solgt på EF-markedet, som fører til den konklusion, at biodiesel produceret og solgt på EF-markedet ikke er samme vare, der har samme eller næsten tilsvarende grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som de typer af den pågældende vare, der produceres i USA og eksporteres til Fællesskabet. Det konkluderes derfor foreløbigt, at alle typer biodiesel, der er omfattet af denne undersøgelse, anses for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(42)

En part hævdede, at definitionen af samme vare hænger uløseligt sammen med afgrænsningen af den pågældende vare og skal opstilles med henblik på varens fysiske egenskaber og anvendelsesformål. Denne part hævdede i realiteten, at B20 ikke er beregnet til forbrug i EU, det er derimod en blanding med endnu lavere indhold af biodiesel, nemlig B5. Derfor er samme vare defineret forkert. Denne part hævdede også, at definitionen af den pågældende vare ikke kan ændres, samtidig med at man bibeholder en anden definition af samme vare.

(43)

Som det klart fremgår af betragtning 29 til 35 i forordningen om midlertidig told, hænger definitionen af samme vare sammen med afgrænsningen af den pågældende vare og blev i alt væsentligt opstillet ud fra varens fysiske egenskaber. Det faktiske anvendelsesformål blev også taget i betragtning, og det blev konstateret, at B20-tærsklen også burde bibeholdes i forbindelse med definitionen af samme vare. I dette tilfælde er antallet af varetyper, der er omfattet af definitionen på samme vare, også blevet nedbragt for at matche definitionen på den pågældende vare.

(44)

Derfor må parternes påstande om, at definitionen af samme vare var ukorrekt, afvises, og den foreløbige definition af samme vare kan bekræftes.

(45)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede en række eksporterende producenter samt NBB, at der burde være foretaget en justering i dumpingberegningerne for at tage højde for virkningen af subsidiering. Ifølge dem var resultatet af at se bort fra virkningen af subsidiering både af hjemmemarkeds- og eksportsalg en undervurdering af indtægterne, hvilket indvirker både på den normale værdi for samme vare og fastsættelsen af eksportprisen for den pågældende vare. Dette havde derfor indvirkning på den normale værdi, eftersom det blev fastslået, om salget havde fundet sted i normal handel, ud fra salgspriser, som ikke inddrog indtægter fra salg af den vare, der blev subsidieret, mens eksportprisen ligeledes blev undervurderet af samme grund. Disse parter hævdede endvidere, at den manglende justering for subsidiet udgjorde en klar fejl i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 4 og 10, fordi dette bevirkede, at der blev benyttet en beregnet normal værdi, selv om produktion og salg af den pågældende vare i virkeligheden var fortjenstgivende, hvis der blev taget hensyn til subsidierne. Ifølge undersøgelsens konklusioner gav myndighederne i USA den virksomhed, der blander biodiesel, en afgiftsfritagelse på 1 USD pr. gallon ren biodiesel i en blanding af biodiesel og mineralsk diesel.

(46)

Derfor hævdede NBB, at afgiftsfritagelsen skulle lægges oven i både den normale værdi og eksportprisen for at sikre en rimelig sammenligning og funktionel symmetri mellem den normale værdi og eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(47)

Som nævnt i betragtning 38 i forordningen om midlertidig told fremgår de omstændigheder, under hvilke et subsidium kunne føre til en justering, som krævet af NBB, for at undgå en dobbelt fordel i tilfælde af sideløbende antisubsidie- og antidumpingundersøgelse for samme vare, klart af artikel 24, stk. 1, i antisubsidiegrundforordningen, hvor der står, at ingen vare må pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering. Der er ikke tale om sådanne omstændigheder i denne sag. Den afgiftsfritagelse, som virksomhederne, der blander biodiesel, opnår, udgør et subsidium både til hjemmemarkeds- og eksportsalg nøjagtig på samme måde og for samme beløb og udgør derfor ikke eksportsubsidiering, jf. ovennævnte artikel 24, stk. 1. Dette blev ikke imødegået af NBB. Derfor blev den påstand, at der skulle »justeres for« afgiftsfritagelsen i forbindelse med dumpingberegningerne, betragtet som uberettiget og følgelig afvist.

(48)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, der kunne ændre de foreløbige konklusioner i den forbindelse, bekræftes konklusionerne i betragtning 36 til 38 i forordningen om midlertidig told hermed.

(49)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner påpegede en eksporterende producent en skrivefejl i beregningen af den normale værdi af en bestemt varetype med udgangspunkt i hjemmemarkedssalgspriserne. Denne skrivefejl blev rettet.

(50)

En anden eksporterende producent, som ikke havde noget repræsentativt hjemmemarkedssalg, anfægtede anvendelsen af den vejede gennemsnitlige fortjenstmargen, der er fastsat for andre eksporterende producenter, som er omfattet af undersøgelsen, for så vidt angår deres produktion og salg af samme vare på hjemmemarkedet, i forbindelse med beregningen af den normale værdi. Denne hævdede, at man i stedet for at benytte den gennemsnitlige fortjenstmargen for de to integrerede producenter, som var fortjenstgivende i deres hjemmemarkedssalg i UP, skulle have benyttet den gennemsnitlige fortjenstmargen for de ikke-integrerede producenter. I betragtning af at virksomheden erhvervede sine råmaterialer på det åbne marked, hævdede den, at den ikke kunne sammenlignes med de to fuldt integrerede producenter, som den hævdede ikke var repræsentative for markedsvilkårene for alle andre eksporterende producenter i stikprøven.

(51)

Denne påstand blev betragtet som berettiget, eftersom det godt kan hævdes, at de to integrerede producenters situation ikke direkte kan sammenlignes med den, der gælder for de andre producenter i stikprøven, eftersom de er fuldt integrerede og har adgang til deres egne råmaterialer. Forslaget om at anvende de gennemsnitlige fortjenstmargener for de ikke-integrerede producenter var imidlertid ikke muligt, eftersom ingen af disse producenter havde et fortjenstgivende hjemmemarkedssalg i UP. Det blev derfor betragtet som rimeligt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), at basere fortjenesten på fortjenstgivende hjemmemarkedssalgstransaktioner for alle eksporterende producenter i stikprøven med hjemmemarkedssalg i stedet. Denne fortjeneste blev så anvendt til at etablere den normale værdi for den omtalte eksporterende producent.

(52)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en gruppe eksporterende producenter, at den fortjenstmargen, der anvendtes til beregning af den normale værdi for varetyper, der ikke blev solgt på hjemmemarkedet, ikke var rimelig. Det fremførtes, at den normale værdi burde være beregnet på basis af de varetyper, for hvilke den normale værdi ikke var beregnet, ved anvendelse af en justering for forskelle i den pågældende vares fysiske egenskaber, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a). Det fremførtes yderligere, at justeringer foretaget i forbindelse med beregningen af skadestærsklerne også burde være anvendt ved beregningen af den normale værdi.

(53)

I denne henseende bemærkes det, at formålet med justeringerne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, er at muliggøre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen og ikke at beregne den normale værdi. Formålet med den justering, der er foretaget ved beregningen af skade, var at gøre importen af biodiesel fra USA sammenlignelig med biodiesel produceret og solgt af EF-erhvervsgrenen på EF-markedet. Som beskrevet i betragtning 46 i forordningen om midlertidig told beregnes den fortjeneste, der anvendes i den beregnede normale værdi, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6. Denne påstand måtte derfor afvises.

(54)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende den normale værdi, der kunne ændre de foreløbige konklusioner, bekræftes konklusionerne i betragtning 39 til 48 i forordningen om midlertidig told hermed.

(55)

En eksporterende producent anfægtede fastsættelsen af fortjenstmargenen for sin forretningsmæssigt forbundne importør i Fællesskabet, og hævdede, at visse omkostninger til dækning af f.eks. søtransport og forsikring ikke indgik i omkostningerne i forbindelse med de solgte varer.

(56)

Denne påstand blev betragtet som værende berettiget, og omkostningerne i forbindelse med den forretningsmæssigt forbundne importørs solgte varer blev justeret på grundlag af fob-købsprisen, hvortil blev lagt alle omkostninger i forbindelse med at frembringe den pågældende vare såsom provisioner, transport, forsikring og håndtering samt told.

(57)

Den samme eksporterende producent hævdede, at resultaterne af visse af den samme forretningsmæssigt forbundne importørs afsluttede dækningstransaktioner uretmæssigt blev lagt til driftsresultatet for den pågældende vare, skønt de udelukkende vedrørte transaktioner i forbindelse med køb og salg af en anden vare.

(58)

Virksomheden dokumenterede dette og påviste, at resultaterne af de afsluttede dækningstransaktioner udelukkende vedrørte individuelle salgskontrakter i forbindelse med en vare, som ikke var den pågældende vare, og derfor ikke havde nogen indvirkning på SA&G-omkostninger i forbindelse med den pågældende vare.

(59)

Eftersom det blev fastslået, at disse transaktioner ikke vedrørte den pågældende vare, blev det i lyset af ovenstående besluttet ikke at lade disse resultater indgå i fastsættelsen af den forretningsmæssigt forbundne importørs SA&G-omkostninger.

(60)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en gruppe eksporterende producenter udelukkelsen fra beregningerne af den del af deres biodieseleksport til Fællesskabet, som var yderligere opblandet med anden biodiesel med oprindelse uden for USA og solgt i Fællesskabet som værende af blandet oprindelse fra disse to oprindelsessteder. Gruppen hævdede, at der ikke var hjemmel for denne udelukkelse i grundforordningen eller i WTO's antidumpingaftale. I denne forbindelse erklærede den amerikanske regering, at Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret og begrundet ændringerne i den endelige afgørelse i forhold til den midlertidige.

(61)

I lyset af de indkomne kommentarer og den alternative metode, den pågældende gruppe af eksporterende producenter havde foreslået med henblik på at fastsætte en realistisk eksportpris på basis af blandinger gensolgt i Fællesskabet tog Kommissionen fastsættelsen af eksportprisen op til fornyet overvejelse. Den metode, gruppen havde foreslået, kunne ikke anvendes, da den ikke kunne identificere de individuelle relevante eksportpriser for importerede biodieselkomponenter i de blandinger, der efterfølgende blev solgt på EF-markedet. I overensstemmelse med den metode, der anvendtes ved skadesberegningerne, blev prisen ved videresalg af blandingen på EF-markedet omskrevet til ækvivalenter af rapsfrø som råvarer og eksportprisen ab fabrik beregnet på grundlag heraf ved fratræk af alle omkostninger påløbet mellem import og videresalg i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(62)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende eksportprisen, der kunne ændre de foreløbige konklusioner, bekræftes konklusionerne i betragtning 49 og 50 i forordningen om midlertidig told.

(63)

To eksporterende producenter anfægtede de justeringer, der var foretaget i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, for så vidt angår omkostninger til transport, håndtering og oplagring, som påløb mellem produktionsanlægget og den terminal, hvorfra den pågældende vare blev afskibet til salg. Endvidere hævdede en af de eksporterende producenter, at varen i terminalen mister sin individuelle identitet, eftersom den blandes med andet materiale, og at ovennævnte omkostninger derfor ikke burde betragtes som værende direkte forbundet med salget.

(64)

Det bør understreges, at det ved beregningen af dumpingmargener kun var biodiesel fremstillet af eksporterende producenter, der indgik i undersøgelsen, uanset om det var i ren eller blandet form, som blev taget i betragtning. Derfor er det ikke berettiget at se bort fra visse omkostninger, som påløb efter fremstillingen af B100-basisvaren. Følgelig bør disse omkostninger trækkes fra for at bringe eksportprisen til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter af hele egenproduktionen af biodiesel, uanset om det er i ren eller blandet form, tilbage til prisen ab fabrik. Transporten af biodiesel fra fabrikken til en terminal uden for fabrikken betyder ikke, at der ikke ville være påløbet omkostninger til transport, håndtering og opbevaring af den del af den endelige blanding, som de selv har produceret.

(65)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen, der kunne ændre de foreløbige konklusioner, bekræftes konklusionerne i betragtning 51 til 53 i forordningen om midlertidig told hermed.

(66)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(67)

I betragtning af ændringerne i dumpingmargenerne for virksomhederne i stikprøven blev der foretaget en ny beregning af den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, i henhold til metoden i betragtning 56 i forordningen om midlertidig told. Som anført ovenfor blev den fastsat til 33,5 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(68)

Grundlaget for fastsættelse af den landsdækkende dumpingmargen fremgår af betragtning 57 i forordningen om midlertidig told. Den landsdækkende dumpingmargen blev i overensstemmelse hermed fastsat endeligt til 39,2 %.

(69)

En interesseret part anfægtede, at den gruppe af producenter, der er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent i USA, og som er omtalt i betragtning 60 i forordningen om midlertidig told, udelukkes fra vurderingen af den samlede fællesskabsproduktion på grundlag af grundforordningens artikel 4, stk. 1. Denne fremførte det argument, at den rette fællesnævner til støtte for klagen burde holdes på omkring 5 400 tusind ton og ikke nedbringes til mellem 4 200 og 4 600 tusind ton, som det var tilfældet i den midlertidige fase.

(70)

De relevante bestemmelser i grundforordningen til vurdering af situationen eller støtte for undersøgelsen er artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. Til orientering findes de relevante bestemmelser i antidumpingaftalen vedrørende definitionen af den indenlandske erhvervsgren i grundforordningens artikel 4, stk. 1. Ud fra disse bestemmelser er det klart, at definitionen på den indenlandske produktion med henblik på at fastlægge situationen bør ske i sammenhæng med og være underlagt de samme krav som dem, der ligger til grund for definitionen af den indenlandske erhvervsgren. Under alle omstændigheder er denne påstand ikke af en sådan art, at den kan rokke ved den konklusion, at undersøgelsen havde tilslutning fra en betydelig del af fællesskabsproducenterne. Selv om fællesnævneren blev holdt på 5 400 tusind ton, ville tilslutningen til undersøgelsen ligge på over 50 %, hvilket er langt over kravene i grundforordningen.

(71)

Den samme interesserede part fremførte det argument, at i lyset af definitionen af den pågældende vare og samme vare, som er biodiesel, uanset om det er i ren eller blandet form, med et indhold af biodiesel på over 20 % (B20), skal EF-erhvervsgrenen og EF-produktionen bestå af alle de virksomheder i Fællesskabet, som producerer biodiesel og blandinger over B20. Denne part hævdede, at der ikke er nogen dokumentation for, at klageren eller Kommissionen har søgt at inddrage disse virksomheder i den samlede produktion eller fastslået, at disse producenter bakkede klagen op.

(72)

I den forbindelse bemærkes det, at det tal for den samlede EF-produktion, som er anført i betragtning 60 i forordningen om midlertidig told, rent faktisk omfatter produktionsmængden af biodiesel i blandinger over B20. Det kan endvidere oplyses, at EF-produktionen af blandinger med et indhold af biodiesel på mellem 21 % (B21) og 99 % (B99) ifølge de tilgængelige oplysninger har været meget begrænset i UP. Den eneste produktion af blandinger i dette interval var koncentreret om blandinger af B30 og indeholdt højst 60 000 ton biodiesel. Endvidere har Kommissionen kontaktet kendte producenter af B30 efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, og svarene fra to af producenterne viser, at de støtter klagen.

(73)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 59 til 61 i forordningen om midlertidig told vedrørende definitionen af EF-produktionen, EF-erhvervsgrenen og situationen i Fællesskabet hermed.

(74)

En part fremførte det argument, at en EF-producent, som indgik i stikprøven, men ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, havde et vældig godt resultat, der burde være indgået i vurderingen af skade for EF-erhvervsgrenen. Det hævdedes, at denne producent ikke led skade i UP, og at man burde benytte de bedste foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. I den forbindelse foreslog denne part, at man benyttede denne producents offentligt tilgængelige finansielle oplysninger for 2007 og 2008 til vurdering af skade for EF-erhvervsgrenen.

(75)

Det er almindelig praksis i antidumpingundersøgelser, at Kommissionen udelukker producenter, som undlader at samarbejde i forbindelse med vurderingen af skade, og ikke at benytte foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18. Oplysninger vedrørende skade dækker en udvidet periode på fire år, og det er ikke muligt at opnå alle de oplysninger, der er nødvendige for at opstille alle skadesindikatorer for hele perioden på grundlag af offentlige kilder. I dette bestemte tilfælde blev omtalte EF-producent udelukket fra undersøgelsen, fordi denne havde undladt at meddele fuldstændige anvendelige oplysninger for årene 2004 til 2006, og vedkommende havde kun meddelt ufuldstændige oplysninger for 2007 og UP. Hvis man havde anvendt offentligt tilgængelige oplysninger for denne producents biodieselaktivitet udelukkende for 2007 og UP, havde man ikke kunnet finde oplysninger vedrørende alle skadesfaktorer og alle årene i den betragtede periode. Dette ville have givet et forvredet billede af de tendenser, der er relevante for vurderingen af skade.

(76)

Hvis man havde bibeholdt nævnte producent i stikprøven, havde man ikke kunnet foretage vurderingen af underbud for det samlede salg foretaget af producenterne i stikprøven, eftersom nævnte virksomhed ikke havde afgivet detaljerede oplysninger om sit salg pr. varetype for UP. Endelig bør det bemærkes, at nævnte producents finansielle resultater, stik imod den interesserede parts påstand, for så vidt angår rentabilitet lå under den gennemsnitlige rentabilitet for de samarbejdsvillige EF-producenter i stikprøven, jf. tabel 7 i forordningen om midlertidig told. På grundlag af ovenstående måtte den anmodning, der var fremsat af denne part, afvises.

(77)

Samme part hævdede, at stikprøven af EF-producenter ikke var repræsentativ for EF-erhvervsgrenen, da den kun var baseret på producenter af ren biodiesel (B100) og derfor ikke omfattede producenter af blandinger fra B99 og ned til B20 samt virksomheder, som fremstiller blandinger ud fra B100.

(78)

I den forbindelse mindes der om, at EF-produktionen af biodieselblandinger mellem B20 og B99 som nævnt i betragtning 72 ovenfor har været meget begrænset i UP. I betragtning af denne begrænsede mængde, som udgør under 2 % af den samlede EF-produktion af samme vare i UP, kan det konkluderes, at den udvalgte stikprøve, som først og fremmest tog udgangspunkt i den største produktions- og salgsmængde i Fællesskabet, var repræsentativ. For så vidt angår virksomheder, der fremstiller blandinger ud fra B100, kunne disse virksomheder ikke betragtes som producenter af samme vare, eftersom de blot foretog en opblanding af en eksisterende samme vare. Denne påstand blev derfor afvist.

(79)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 62 til 64 i forordningen om midlertidig told.

(80)

Som nævnt i betragtning 16 omfattede undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade perioden fra januar 2004 til udgangen af UP. Undersøgelsen viste imidlertid, at EF-erhvervsgrenen i praksis påbegyndte produktionen i 2004. Det blev derfor anset for mere passende at foretage en analyse af den eventuelle skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, og dens økonomiske situation på grundlag af tendenserne for perioden 2005 til UP (i det følgende benævnt den »analyserede periode«). Eftersom der ikke var nogen part, som fremsatte bemærkninger til denne tilgang, bekræftes konklusionerne i betragtning 65 i forordningen om midlertidig told hermed.

(81)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, som vil kunne berettige en ændring, vedrørende EF-forbruget, jf. ovenstående tabel, bekræftes konklusionerne i betragtning 66 til 71 i forordningen om midlertidig told hermed.

(82)

Af tabellen herunder fremgår den samlede import til EF-markedet fra amerikanske eksporterende producenter i den betragtede periode.

Tabel 2

(83)

Med henblik på de endelige konklusioner blev det konstateret, at en eksporterende producent fra USA blev anset for ikke at have dumpet sine varer på EF-markedet, hvorfor den samlede mængde og prisen for dumpingimporten måtte vurderes på ny. Når der anvendes stikprøver til at fastslå dumping som i dette tilfælde, er det Kommissionens praksis at foretage yderligere undersøgelser af, hvorvidt der er bevis for, at samtlige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven, faktisk dumpede deres varer på EF-markedet i undersøgelsesperioden.

(84)

I den henseende blev der foretaget en ny undersøgelse af de eksportpriser, der anvendtes af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, og de eksportpriser, der anvendtes af de ikke-samarbejdsvillige eksportører, på grundlag af amerikanske eksportstatistikker, spørgeskemabesvarelserne fra de eksporterende producenter i USA, der indgik i stikprøven, og besvarelserne af stikprøveskemaerne fra alle de samarbejdsvillige virksomheder i USA. Det blev konstateret, at niveauet for ikke-dumpede eksportpriser for den pågældende vare kunne fastsættes ved at lægge den gennemsnitlige dumpingmargen, der var fastlagt på grundlag af de eksporterende producenter i stikprøven, til de gennemsnitlige eksportpriser, der anvendes af de eksporterende producenter i stikprøven, hos hvem man havde konstateret dumping.

(85)

For de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev eksportprisen fastsat ud fra amerikanske eksportstatistikker, efter at eksportoplysninger vedrørende de eksporterende producenter i stikprøven var taget ud. Den derved fremkomne pris blev derefter sammenlignet med den ikke-dumpede eksportpris.

(86)

Denne prissammenligning viste, at både i) de samarbejdsvillige eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, og ii) de eksporterende producenter, der ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, havde gennemsnitlige eksportpriser, som i alle tilfælde lå under de gennemsnitlige ikke-dumpede priser, der var blevet konstateret for de eksporterende producenter, som indgik i stikprøven. Dette var tilstrækkelig indikation for, at importen fra samtlige virksomheder uden for stikprøven, både samarbejdsvillige og ikke-samarbejdsvillige, kunne betragtes som dumpingimport.

(87)

For så vidt angår de virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, fremgik det ikke af de tilgængelige oplysninger og deres indberettede eksportpriser, at deres priser lå over den ikke-dumpede fastsatte pris, jf. betragtning 79 ovenfor.

(88)

Det blev konstateret i den endelige fase, at en eksporterende producent i USA, der indgik i stikprøven, ikke dumpede sine varer på EF-markedet, jf. betragtning 83 ovenfor. Dennes eksport blev derfor udelukket fra analysen af udviklingen i dumpingimporten på EF-markedet.

(89)

For at undgå at komme til at afsløre følsomme forretningsoplysninger vedrørende nævnte producent blev det imidlertid af fortrolighedshensyn fundet hensigtsmæssigt ikke at fremlægge offentligt tilgængelige oplysninger som f.eks. amerikanske eksportstatistikker, efter at oplysninger om den eksportør, som ikke solgte til dumpingpriser på EF-markedet, var taget ud.

(90)

Derfor omfatter nedenstående tabel den samlede import af biodiesel med oprindelse i USA, som blev indført eller anset for at være indført til dumpingpriser på EF-markedet i den betragtede periode i indeksform.

Tabel 3

(91)

De nye tal viser, at importmængderne fra USA voksede betydeligt fra omkring 11 000 ton i 2005 til over 1 000 000 ton i UP. I den analyserede periode voksede markedsandelen i Fællesskabet for dumpingimport fra USA fra omkring 0,3 % i 2005 til over 15 % i UP. Der har således været en betydeligt voksende dumpingimport både i absolutte tal og set i forhold til EF-forbruget i den periode.

(92)

En interesseret part hævdede, at analysen af skade og årsagssammenhæng i antidumpingproceduren burde foretages ud fra andre oplysninger end dem, der lå til grund for den sideløbende antisubsidieprocedure. Det blev hævdet, at konklusionerne vedrørende dumping, navnlig for så vidt angår eksportsalg til Fællesskabet, kun tager udgangspunkt i den biodiesel, som producenterne i stikprøven har produceret, mens konklusionerne vedrørende subsidier tager udgangspunkt i i) egenproduktion, ii) produktion og blanding og iii) indkøb og blanding af biodiesel eksporteret til Fællesskabet.

(93)

Denne påstand lader til at slå til lyd for, at antidumpingproceduren altid bør tage udgangspunkt i færre oplysninger i forhold til antisubsidieproceduren. Det blev dog i den midlertidige fase konstateret, at al eksport fra virksomheder, der indgik i stikprøven af producenter fra USA, skete til dumpingpriser på EF-markedet. Man nåede frem til en lignende konklusion i antisubsidieundersøgelsen. Derfor blev al eksport fra USA i begge undersøgelser betragtet som værende dumpet og subsidieret og derfor inddraget i analysen af skade og årsagssammenhæng.

(94)

Den kendsgerning, at det i den endelige fase blev konstateret, at en virksomhed i USA, der indgik i stikprøven, ikke eksporterede til dumpingpriser, jf. betragtning 83, har nu ført til, at der er en forskel imellem mængden af dumpingimport og mængden af subsidieret import, som der skal tages højde for i procedurernes analyse af skades- og årsagssammenhæng. Den samlede mængde af dumpingimport fra USA blev justeret for at tage højde for, at man havde konstateret, at importen fra en eksporterende producent i stikprøven ikke var solgt til dumpingpriser.

(95)

I lyset af ovenstående måtte påstanden afvises.

(96)

En interesseret part hævdede, at toldposition 3824 90 i USA's eksportstatistikker, som blev benyttet i forordningen om midlertidig told til at fastsætte importen fra det pågældende land, også ud over biodiesel omfattede andre varer som f.eks. »fatty substances of animal or vegetable origin and mixtures thereof« (fedtstoffer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse eller en blanding heraf). Analysen af importmængden fra USA var derfor mangelfuld. Den samme interesserede part foreslog, at man i stedet benyttede de udviklingstendenser, der var blevet konstateret for de undersøgte producenter fra USA.

(97)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at den amerikanske toldposition 3824 90 4000 og ikke den sekscifrede position, der var anført af denne part, blev anvendt for at beregne importmængderne fra USA.

(98)

Desuden kunne Eurostats data som nævnt i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told ikke anvendes til vurdering af importen af biodiesel fra USA, da der indtil ultimo 2007 ikke fandtes en separat KN-kode for tariferingen af denne vare. Biodiesel kunne faktisk være blevet tariferet under mindst seks forskellige KN-koder, som også indeholdt importoplysninger om andre varer. Grunden til, at USA's eksportstatistikker blev brugt, var, at de viste sig at opføre eksporten af den pågældende vare under én toldposition, og at mængden af andre varer opført under samme position ville være ubetydelig, for så vidt angår eksport til Fællesskabet.

(99)

I forbindelse med begrænsningerne ved at bruge Eurostats oplysninger ville et andet alternativ til USA's eksportstatistikker have været at bruge importoplysningerne i klagen. Disse oplysninger havde de klagende fået fra fortrolige markedsinformationskilder, og derfor ville brugen af dem have været underlagt denne begrænsning. For at fuldende billedet bringes imidlertid tendenserne i importmængderne, som de ville have set ud i indeksform:

Tabel 4

(100)

En sammenligning imellem ovenstående tabel 4 og tabel 2 ville vise, at Kommissionens vurdering af importmængderne af den pågældende vare i analyseperioden var mere konservativ end den, som alternativt kunne have været anvendt. Endvidere er oplysningerne i det samlede billede af importmængderne i tabel 4 fortrolige og må ikke offentliggøres, hvorimod USA's statistikker er offentlig tilgængelig information.

(101)

Metoden foreslået af den interesserede part ville på basis af oplysningerne indsamlet fra de undersøgte eksporterende producenter have vist følgende tendenser i eksportmængderne:

Tabel 5

(102)

En sammenligning mellem ovenstående tabel 5 og tabel 2 ville vise lignende tendenser mellem den af Kommissionen anvendte metode og den, der er foreslået af denne part.

(103)

Den samme interesserede part hævdede også, at fordi den pågældende vare er biodiesel og blandinger af biodiesel med et biodieselindhold på over 20 %, kunne den importmængde, der er vist i tabel 2 ovenfor, ikke svare til den korrekte importmængde for den pågældende vare.

(104)

I den forbindelse bemærkes det, at der ikke i undersøgelsen er blevet påpeget nogen import af den pågældende vare med et biodieselindhold over B20 og under B99 i UP. Med andre ord har undersøgelsen ikke identificeret nogen import af den pågældende vare, som på grund af et lavt indhold af biodiesel ville være klassificeret under en anden amerikansk toldposition.

(105)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at importmængden i tabel 2 i forordningen om midlertidig told udgør en pålidelig, objektiv og konservativ vurdering af importen til Fællesskabet af den pågældende vare.

(106)

En interesseret part hævdede, at splash and dash-eksportmængderne fra USA skulle have været holdt ude fra importen af den pågældende vare med oprindelse i USA, da førstnævnte ikke kan behandles som import med oprindelse i USA.

(107)

Samme part og den amerikanske regering hævdede, at al eksport fra USA, stik imod hvad der fastslås i betragtning 77 og 80 i forordningen om midlertidig told, ikke nødvendigvis kommer fra USA. Der er ikke nogen myndighed i USA, som foretager en vurdering af eller fastslår oprindelseslandet for en bestemt vare til eksport, og man kan ikke gå ud fra, at al biodiesel, som forlader USA's område, stammer fra USA.

(108)

Samme part erklærede også, at lovgivningen om oprindelse, som US Census Bureau har fastsat, vedrørende bestemmelse af oprindelsen af de eksporterede varer, ikke er almindeligt kendt af biodieselindustrien, så eksportørerne af biodiesel anfører normalt, når de udfylder »Shippers Export Declaration« (»SED«), at de eksporterede varer er af indenlandsk oprindelse.

(109)

Denne genfremsatte endvidere sin påstand fra den midlertidige fase om, at de mængder, som importeredes til Fællesskabet i forbindelse med splash and dash-mønstret, ville udgøre over 40 % af eksporten af den pågældende vare fra USA. Som belæg for sin påstand benyttede den pågældende USA's import- og eksportoplysninger fra toldposition 3824 90 4020 og 3824 90 4000 og hævdede i realiteten, at al import af biodiesel til USA blev geneksporteret i forbindelse med splash and dash-mønstret til Fællesskabet.

(110)

For så vidt angår ovenstående, bemærkes det, at forklaringen fra USA's myndigheder vedrørende den kendsgerning, at ingen amerikansk myndighed foretager en vurdering eller fastslår oprindelsen af en bestemt vare til eksport, kan godtages.

(111)

Den påstand, at splash and dash ville udgøre mindst 40 % af USA's eksport til Fællesskabet, byggede på den antagelse, at al biodiesel importeret til USA ville blive geneksporteret til Fællesskabet under splash and dash-mønstret, uden at der blev forbrugt noget i USA eller foretaget nogen yderligere opblanding i USA før eksport.

(112)

De oplysninger, som denne part fremførte, viste imidlertid, at i årene 2004 og 2006 oversteg importen langt eksporten, hvilket tyder på, at der er en indenlandsk efterspørgsel efter biodiesel i USA fra andre lande. Denne antagelse er endvidere ret forenklet, da den ikke tager højde for de mængder af biodiesel, som eksporteres til Fællesskabet i en biodieselblanding, hvori andelen af biodiesel fra USA er dominerende og derfor bevirker, at den samlede mængde af den blandede vare får oprindelse i USA, eller hvis egenskaber er forskellige fra dem i råmaterialerne, hvilket også bevirker, at den blandede vare får oprindelse i USA. Der mindes i den forbindelse om, at de undersøgte amerikanske virksomheder som omtalt i betragtning 78 i forordningen om midlertidig told erklærede, at det for de varer, der blev eksporteret til Fællesskabet eller solgt på hjemmemarkedet, var umuligt at sondre mellem, hvilke varer der var produceret eller indkøbt i USA, og hvilke varer der var importeret. Det bemærkes også, at oprindelsen lader til at være blevet angivet korrekt af de berørte amerikanske virksomheder, eftersom yderligere blanding af biodiesel — med oprindelse uden for USA — i alle tilfælde fandt sted i USA. I de fleste tilfælde er de undersøgte eksporterende producenter nemlig meget store virksomheder eller virksomhedskoncerner med forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Fællesskabet, om hvilke det er vanskeligt at acceptere, at de ikke er klar over de eksisterende bestemmelser i USA og Fællesskabet om bestemmelse af varers oprindelse.

(113)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen grunde til klart at identificere import til Fællesskabet under splash and dash-mønstret i den betragtede periode. Det konkluderes ligeledes, at der ikke er nogen grunde til at behandle denne eksport som import med oprindelse uden for USA.

(114)

I nedenstående tabel vises salgsprisen pr. enhed for al import til EF-markedet med oprindelse i USA i den betragtede periode, jf. betragtning 81 og 82 i forordningen om midlertidig told.

Tabel 6

(115)

På grundlag af de endelige konklusioner om dumping og det forhold, at én virksomhed blev anset for ikke at have dumpet sine varer på EF-markedet, blev salgsprisen pr. enhed for dumpingimporten til EF-markedet beregnet særskilt og præsenteret i følgende tabel.

Tabel 7

(116)

Gennemsnitspriserne på import fra USA svingede i den betragtede periode og udviste sammenlagt en stigning på 6 % mellem 2005 og UP.

(117)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EF-producenterne i stikprøven opkrævede af ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EF-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for dumpingimporten fra USA, der var fastsat på cif-basis for de amerikanske eksporterende producenter i stikprøven, der, som man havde konstateret, solgte til dumpingpriser på EF-markedet. Der blev foretaget en justering for told, omkostninger efter importen og forskelle med hensyn til de råvarer, der blev anvendt til produktionen af biodiesel, hvor det var relevant, jf. betragtning 84 i forordningen om midlertidig told.

(118)

En række eksporterende producenter hævdede, at justeringen for forskellene med hensyn til råvarer var undervurderet, da den ikke afspejlede markedsværdien af forskellene korrekt. De hævdede endvidere, at forskellene skulle fremstå på grundlag af priserne for de forskellige typer biodiesel på EF-markedet og kvantificerede denne påstand ved henvisning til prisnoteringer, toldbehandlet i Antwerpen og offentliggjort af en markedsanalytiker.

(119)

I den forbindelse bemærkes det, at justeringen byggede på de samlede efterprøvede data indsamlet hos de eksporterende producenter i stikprøven for deres transaktioner i USA og dermed byggede på konklusionerne af undersøgelsen, som er den mest pålidelige informationskilde. Endvidere ville prisnoteringerne på EF-plan have været et uegnet grundlag for denne justering, da disse prisniveauer påvirkes af prisniveauerne på dumpingimporten med oprindelse i USA. Påstanden blev derfor afvist.

(120)

De samme eksporterende producenter hævdede, at justeringen for forskelle med hensyn til råvarer kun skulle anvendes på salget hos de eksporterende producenter i stikprøven og ikke på salget hos EF-producenterne i stikprøven, da sidstnævntes salg består af blandinger, som er i overensstemmelse med EF-standarderne.

(121)

Denne påstand blev fundet irrelevant, da formålet med justeringen var at tage højde for forskellene i råmaterialer og ikke forskelle med hensyn til at opfylde de forskellige standarder på EU-plan. Påstanden afvistes derfor.

(122)

Klageren anfægtede det hensigtsmæssige i denne justering ved at hævde, at både EF-producenter og eksportører i USA bruger mange forskellige råmaterialer, og begge fremstiller mange forskellige blandinger, som sælges på begge markeder, og derfor opererer med de samme muligheder, for så vidt angår valget af råmateriale.

(123)

I den forbindelse bemærkes det, at skønt det kan fastslås, at både fællesskabsproducenter og eksporterende producenter i USA anvender mange forskellige blandinger på grundlag af forskellige råmaterialer, kan fordelingen af råmaterialer i blandingerne variere betydeligt fra producent til producent og selv fra kunde til kunde hos den samme producent. Undersøgelsen har nemlig vist, at det kun var i meget få tilfælde, at der var en nøje overensstemmelse imellem de blandinger, der blev solgt af EF-producenterne i stikprøven, og dem, der blev solgt af eksporterende producenter i stikprøven på EF-markedet. For at gøre det muligt at inddrage de forskellige varetyper af biodiesel i beregningerne af underbud blev det derfor betragtet som nødvendigt at foretage justeringen for forskelle i råmaterialer. Denne påstand måtte derfor afvises.

(124)

Visse eksporterende producenter hævdede, at de priser, som blev benyttet til beregninger af skadesmargenen, var cif-priserne, Fællesskabets grænse, snarere end salgspriserne til den første ikke-forretningsmæssigt forbundne kunde. De hævdede, at disse beregninger skal rettes, så de tager højde for værdien og mængden af salget til den første ikke-forretningsmæssigt forbundne kunde.

(125)

Denne påstand blev fundet relevant for to eksporterende producenters vedkommende, og beregningerne af skade blev rettet i overensstemmelse hermed.

(126)

Ud fra ovenstående lå den gennemsnitlige underbudsmargen i UP, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige priser ab fabrik, på mellem 18,9 % og 31,9 % og ikke på mellem 18,9 % og 33,0 % som fastslået i den midlertidige fase.

(127)

Som nævnt i betragtning 107 til 110 i forordningen om midlertidig told blev det konkluderet, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(128)

Den foreløbige analyse viste nemlig, at EF-erhvervsgrenens resultater forbedredes, for så vidt angår visse mængdeindikatorer, men at de fleste indikatorer for EF-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes drastisk i den betragtede periode. På trods af EF-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital til investeringer dalede investeringsafkastet drastisk i UP, og rentabiliteten dalede markant i den betragtede periode.

(129)

En interesseret part hævdede, at den analyse, der blev foretaget i betragtning 93 i forordningen om midlertidig told vedrørende EF-erhvervsgrenens vækst, var ukorrekt. Denne part fremførte navnlig det argument, at det fremgik af forordningen om midlertidig told, at den store efterspørgsel efter biodiesel på EF-markedet forventedes at føre til en lignende vækst i EF-erhvervsgrenens markedsandele, hvorimod der ikke er nogen direkte sammenhæng imellem voksende efterspørgsel og markedsandel.

(130)

Den samme part fremførte endvidere det argument, at de skadesindikatorer, som blev nævnt i samme betragtning 93 i forordningen om midlertidig told, nemlig produktion, udnyttelse af produktionskapaciteten, produktivitet, salg, investeringspolitik og investeringsafkast ikke kan betragtes som værende påvirket i betydelig grad.

(131)

Det argument, at der ikke er sammenhæng imellem efterspørgsel og markedsandel accepteres. Det kan imidlertid konstateres, at mellem 2006 og UP opnåede EF-producenterne i stikprøven en forøgelse af markedsandelen med en faktor på 1,2, mens dumpingimporten i samme periode opnåede en markedsandel på 17 gange det tidligere niveau. Denne forholdsvis store vækst i markedsandel for importen fra USA skyldes meget lavere salgspriser på denne import fra USA, jf. tabel 7 og betragtning 126 ovenfor.

(132)

For så vidt angår påstanden vedrørende den samlede vurdering af alle skadesfaktorer, anerkendes det, at ikke alle disse faktorer blev påvirket i negativ retning i den betragtede periode. Det fastslås imidlertid, at faktorerne vedrørende EF-erhvervsgrenens finansielle situation blev alvorligt påvirket, nemlig rentabiliteten og investeringsafkastet og i mindre grad produktiviteten. Dette skyldes, at EF-erhvervsgrenen måtte tilpasse sig konkurrencen fra dumpingimporten fra USA, som bestemte priserne, og valgte at fastholde sin tilstedeværelse på markedet på bekostning af sin rentabilitet snarere end at fastholde sin rentabilitet og miste markedsandele.

(133)

Visse interesserede parter og den amerikanske regering hævdede, at niveauerne for rentabiliteten og investeringsafkastet for EF-producenterne i stikprøven stadig var gode i 2007 og i løbet af UP i absolut værdi til trods for faldet i forhold til de foregående år. De fremfører det argument, at de niveauer for rentabiliteten og investeringsafkastet, som var blevet opnået fra 2004 til 2006, ikke var bæredygtige, og at EU's biodieselindustri som alle nystartede industriforetagender oplevede et normalt forløb med økonomiske op- og nedture i den betragtede periode.

(134)

I den forbindelse bør man erindre, at nogle amerikanske virksomheder i stikprøven opnåede en meget højere rentabilitet på over 30 % under lignende omstændigheder med et marked i udvikling i den betragtede periode. Det må også konstateres, at det fald i rentabilitet og investeringsafkast, som EF-erhvervsgrenen var ude for, var meget barsk, eftersom det fandt sted fra 2006 til 2007 og er nøje sammenfaldende med den voksende import af biodiesel fra USA.

(135)

En række EF-producenter hævdede, at situationen for EF-virksomheder uden for stikprøven skulle inddrages i skadesvurderingen, navnlig i lyset af de talrige tilfælde af indskrænkninger, lukninger og udsættelse af nye projekter, som disse virksomheder var ude for i den betragtede periode.

(136)

På den anden side hævdede en interesseret part, at henvisningen i forordningen om midlertidig told til EF-producenter uden for stikprøven er irrelevant, eftersom de ikke-efterprøvede oplysninger fra producenter uden for stikprøven ikke kan anvendes til at påvise skade. Denne part hævder endvidere, at det fremgår af offentligt tilgængelige oplysninger, at nogle af disse producenter uden for stikprøven er rentable.

(137)

For så vidt angår ovenstående to påstande, mindes der om, at der i betragtning 103 til 106 i forordningen om midlertidig told henvises til, at oplysninger om situationen for EF-producenter, der ikke indgår i stikprøven, styrker konklusionerne vedrørende skade, uden at beregningerne af skadesindikatorer og skadesmargen, hvortil der faktisk blev anvendt efterprøvede oplysninger, anfægtes. Derfor blev denne parts påstand afvist. På den anden side er det i mangel af tilgængelige efterprøvede statistiske eller individuelle oplysninger vedrørende situationen for alle EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, ikke muligt endeligt at fastslå noget præcist for EF-producenterne som helhed, som foreslået af EF-producenterne. Denne påstand blev derfor også afvist.

(138)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til de foreløbige konklusioner vedrørende EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, bekræftes konklusionerne i betragtning 86 til 92 og 94 til 106 i forordningen om midlertidig told hermed.

(139)

Det bekræftes endvidere, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. konklusionerne i betragtning 107 til 110 i forordningen om midlertidig told.

(140)

Der mindes om, at mængden af dumpingimport fra USA voksede betydeligt i løbet af den analyserede periode. Der var også et klart sammenfald i tid mellem den voksende dumpingimport og forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. EF-erhvervsgrenen var ikke i stand til at fastsætte sine priser i overensstemmelse med markedsvilkårene og omkostningsstigningerne, da dens priser i UP blev underbudt af dumpingimporten.

(141)

Det bekræftes derfor, at den voksende lavprisdumpingimport fra USA havde en betydelig negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation i løbet af UP.

(142)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, som ville kunne berettige en ændring i de foreløbige konklusioner, bekræftes det, at importen fra andre tredjelande kun i ubetydeligt omfang kan have bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(143)

En interesseret part hævdede, at selv det ubetydelige fald på 0,5 % i efterspørgslen mellem 2007 og UP havde medført skade for EF-erhvervsgrenen, og påstod, at en hypotetisk stigning i efterspørgslen på 10 % ville have medført en yderligere salgsmængde på 205 733, hvis EF-erhvervsgrenen havde bibeholdt den markedsandel på 29,8 %, som blev konstateret for UP.

(144)

Det bemærkes i den forbindelse, at denne parts påstande tog udgangspunkt i brede, ikke-underbyggede antagelser. Da EF-erhvervsgrenen øgede sin markedsandel med 2,8 procentpoint mellem 2007 og UP, støtter dette den konklusion, man nåede frem til i betragtning 121 i forordningen om midlertidig told om, at den skade, som EF-erhvervsgrenen blev påført, ikke kan tilskrives denne lille nedgang i efterspørgslen mellem 2007 og UP. Da der ikke blev indgivet andre bemærkninger til udviklingen i efterspørgslen på EF-markedet, bekræftes konklusionerne i betragtning 121 i forordningen om midlertidig told hermed.

(145)

En interesseret part genfremsatte sin påstand om, at genindførelsen af energiskat i Tyskland har haft en negativ indvirkning på den økonomiske situation for de EF-producenter, der leverer til Tyskland, eftersom efterspørgslen efter B100 på mindst 1,5 mio. ton ville være truet som følge af disse foranstaltninger. Denne hævdede endvidere som reaktion på konklusionerne i undersøgelsen, jf. betragtning 123 i forordningen om midlertidig told, at selv om indførelsen af kravet om blanding på 4,4 % for diesel, der blev bragt i omsætning på det tyske marked til transportformål (B5), havde kompenseret for den påståede nedgang i salget af B100, ville prisniveauet for B100 være forskelligt fra prisniveauet for biodiesel til B5-blandingerne. Denne påstod, at B100 blev produceret udelukkende af dyrere råmateriale i form af rapsfrø, mens biodiesel B5 blev produceret af forskellige slags råmaterialer med en negativ indvirkning på EF-producenternes gennemsnitspris til følge.

(146)

I den forbindelse mindes der om, at stik imod denne parts påstande har undersøgelsen vist, at salgsmængden for de EF-producenter i stikprøven, som leverer til det tyske marked, voksede med 68 % mellem 2006 og UP, hvilket bekræfter de foreløbige konklusioner om, at der blev kompenseret for tabet på salget af B100 ved det obligatoriske krav om blanding. Det bemærkes endvidere, at indførelsen af en skat på 0,09 EUR pr. liter biodiesel fra 1. august 2006 ikke førte til, at markedet kollapsede som påstået af denne part, men at salget af B100 faktisk dalede betydeligt i sidste kvartal af UP, da denne skat blev hævet til 0,15 EUR pr. liter fra 1. januar 2008. For så vidt angår virkningen på priserne, var denne parts påstande ikke begrundede, da den biodiesel, der blev anvendt til begge typer varer skulle opfylde de samme standarder, hvilket betyder, at der kan bruges samme blanding af råmaterialer i begge biodieselbrændstoffer, og at der ikke kan påvises nogen prisforskel på de to typer biodiesel. På grundlag af ovenstående blev påstanden afvist.

(147)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende de politiske beslutninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 124 i forordningen om midlertidig told.

(148)

En interesseret part accepterede, at kapacitetsudnyttelsesgraden forblev relativt høj for EF-producenterne i stikprøven, men hævdede, at overkapaciteten hos EF-producenterne i stikprøven stadig skyldes skade, fordi den fører til højere faste omkostninger, som har en negativ indvirkning på rentabiliteten. Denne hævdede endvidere, at forøgelsen af nævnte producents nettoværdi ville have ført til øgede faste omkostninger, eftersom afskrivningsomkostningerne og de finansielle omkostninger ville være højere.

(149)

I den forbindelse mindes der om, at det ud fra en detaljeret analyse af fordelingen af variable og faste omkostninger i EF-erhvervsgrenens omkostningsstruktur blev slået fast, at de faste omkostningers andel kun udgjorde 6 % af de samlede omkostninger (betragtning 126 i forordningen om midlertidig told). Det bør desuden bemærkes, at denne analyse viste ubetydelige udsving i denne procentandel i den analyserede periode. For så vidt angår påstanden vedrørende indvirkningen på rentabiliteten af nettoværdiforøgelsen, bør det bemærkes, at omkostningsforøgelsen i absolutte tal ikke automatisk fører til en forøgelse i enhedsproduktionsomkostningen, da sidstnævnte afhænger af produktionsmængden, der som vist i tabel 4 i forordningen om midlertidig told voksede støt i den analyserede periode. Derfor blev højere faste omkostninger i absolutte tal tilskrevet højere produktionsmængde, hvilket førte til ovennævnte fordeling af de faste omkostninger i forhold til de samlede omkostninger. På det grundlag måtte denne interesserede parts påstande afvises.

(150)

Samme part påstod, at EF-producenternes samlede overkapacitet har en direkte indvirkning på priserne, eftersom der ville være en heftig kamp mellem producenterne om at vinde kontrakter op til marginalomkostningerne, og derfor må producenter med høje produktionsudnyttelsesgrader have været de mest aggressive i deres salg til at underbyde deres konkurrenters pris. Til støtte for sin påstand fremlagde denne part en erklæring fra en af virksomhederne i stikprøven vedrørende dennes regnskab for 2007.

(151)

Denne parts påstande var imidlertid ikke dokumenterede på nogen måde, da der ikke var nogen henvisning til den påståede priskrig som følge af overkapacitet i denne erklæring. Erklæringen omhandlede snarere den tyske regerings forøgelse af energiskatten på B100-biodiesel pr. 1. januar 2008, som stimulerede konkurrencen på B5-markedet for biodiesel. Ud fra ovenstående måtte påstanden afvises.

(152)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EF-producenternes uudnyttede kapacitet, bekræftes konklusionerne i betragtning 125 til 128 i forordningen om midlertidig told.

(153)

En interesseret part og den amerikanske regering hævdede, at ingen af argumenterne i betragtning 129 til 133 i forordningen om midlertidig told inddrager det spørgsmål, at priserne på sojabønneolie, palmeolie og rapsolie i USA fra 2004 lå betydeligt under priserne på rapsfrø i Fællesskabet, hvilket giver den biodiesel, der importeres fra USA, en betydelig konkurrencefordel.

(154)

Som bekendt skal undersøgelsen fastslå, om dumpingimporten (med hensyn til priser og mængde) har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, eller om en sådan væsentlig skade kan skyldes andre faktorer. I den forbindelse fremgår det af grundforordningens artikel 3, stk. 6, at det skal dokumenteres, at dumpingimportens prisniveau forårsager skade. Den omhandler derfor kun forskelle mellem prisniveauer, og der findes således intet krav om en analyse af de faktorer, der påvirker prisniveauet.

(155)

I praksis undersøges dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenens priser hovedsageligt gennem fastlæggelse af prisunderbuddet, pristrykket og prisfaldet. Til dette formål sammenlignes dumpingeksportpriserne og EF-erhvervsgrenens salgspriser, og de eksportpriser, der anvendes til skadesberegningerne, skal i visse tilfælde justeres for at tilvejebringe et sammenligningsgrundlag. Følgelig sikrer brugen af justeringer i denne sammenhæng kun, at prisforskellen fastsættes på et sammenligneligt grundlag. Ud fra dette er det klart, at priserne på råmaterialer i eksportlandet principielt ikke kan udgøre en anden skadesfaktor.

(156)

Ovenstående bekræftes også af ordlyden i grundforordningens artikel 3, stk. 7, der henviser til andre kendte faktorer end dumpingimporten. Listen over de andre kendte faktorer i nævnte artikel indeholder ingen henvisning til faktorer, der påvirker dumpingimportens prisniveau. Hvis importen foregår til dumpingpriser, og selv om den har nydt godt af en gunstig udvikling i priserne på råmaterialer, så anses en sådan udvikling altså ikke for at kunne udgøre en anden skadesfaktor.

(157)

Analysen af de faktorer, der påvirker dumpingimportens prisniveau, f.eks. den påståede konkurrencefordel som følge af lavere priser på råmaterialer, kan således ikke tillægges afgørende betydning, og en sådan analyse ville være mere vidtgående end det, der kræves i grundforordningen.

(158)

Under alle omstændigheder og med forbehold af ovennævnte skal det bemærkes, at der fandt en generel stigning i priserne sted på landbrugsprodukter på verdensplan i UP, og at prisstigningen på sojabønneolie (det vigtigste råmateriale for producenterne i det pågældende land) var mere udtalt end prisstigningen på rapsfrøolie i samme periode. Disse omkostningsstigninger i USA blev dog ikke afspejlet i priserne på dumpingimporten til EF-markedet, som markant underbød EF-erhvervsgrenens priser.

(159)

I lyset af ovenstående måtte den påstand, der var fremført af disse parter, derfor afvises.

(160)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende den øgede efterspørgsel efter råmaterialer og de stigende priser, bekræftes konklusionerne i betragtning 129 til 136 i forordningen om midlertidig told.

(161)

En interesseret part genfremsatte sin påstand, jf. betragtning 134 i forordningen om midlertidig told, og fremførte endvidere det argument, at priserne på mineralsk diesel ville nå et loft, og at biodieselproducenterne herefter ikke ville være i stand til at hæve deres priser i takt med prisstigningerne på råmaterialer.

(162)

I den forbindelse bemærkes det, at alle EF-producenter leverede til markeder, hvor der var indført mål for obligatorisk iblanding. Desuden var der i de fleste medlemsstater skattefritagelse for biodiesel, hvilket betyder, at prisen herpå bliver sammenlignelig med prisen på mineralsk diesel opskrevet med en faktor for at tage højde for den energiskat, som sidstnævnte er pålagt. Det betyder, at selv om man kan acceptere en vis sammenhæng med oliepriserne, har undersøgelsen slået fast, at biodiesel af ovennævnte grunde faktisk kan sælges til højere priser end mineralsk diesel. Endvidere fremkom denne part ikke med overbevisende dokumentation for, at priserne på mineralsk diesel, som lå på et meget højt niveau i anden halvdel af UP, udøvede et pristryk på EF-producenternes biodieselpriser i UP.

(163)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende prisudviklingen for mineralsk diesel, konkluderes det, at denne faktor ikke har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade.

(164)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende biodieselanlæggenes placering i Fællesskabet, bekræftes konklusionerne i betragtning 137 til 139 i forordningen om midlertidig told.

(165)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende import fra USA foretaget af producenter, der er forretningsmæssigt forbundet med eksportører i USA, bekræftes konklusionerne i betragtning 140 i forordningen om midlertidig told.

(166)

På baggrund af ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 141 til 143 i forordningen om midlertidig told.

(167)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger godkendte EF-erhvervsgrenens producenter Kommissionens konklusioner og bekræftede, at foranstaltningerne ville være i deres interesse.

(168)

En interesseret part hævdede, at foranstaltningerne ikke ville være i EF-erhvervsgrenens interesse, da de ville medføre en ændring i handelsstrømmene mod import fra lande, hvor der ikke var indført foranstaltninger, i) fordi aktørerne på EF-markedet fortsat ville efterspørge billigere biodiesel på basis af sojabønneolie og palmeolie for at blande den med den dyrere biodiesel på basis af rapsfrø, som fremstilles af EF-erhvervsgrenen, og ii) fordi der ikke fremstilles tilstrækkelig biodiesel på basis af rapsfrøolie til at dække efterspørgslen.

(169)

I den forbindelse bemærkes det, at skønt det vigtigste råmateriale, som producenterne i EF-erhvervsgrenen bruger, er rapsfrø, anvendte de samme producenter ikke udelukkende dette råmateriale til deres biodieselproduktion, men også andre råmaterialer som f.eks. sojabønneolie og palmeolie. Da prisen på andre råmaterialer imidlertid meget ofte var højere end prisen på den biodiesel til dumpingpriser, som blev fremstillet på basis af disse råmaterialer, var EF-erhvervsgrenens producenter afskåret fra muligheden for at anvende sojabønneolie og palmeolie i større målestok. Det forventes derfor, at indførelsen af foranstaltninger også ville medvirke til at genindføre normale markedsvilkår i så henseende, hvorved EF-erhvervsgrenens producenter ville få mulighed for at tilpasse deres produktion mere effektivt til de forskellige typer biodiesel, som der er behov for på EF-markedet. Påstanden blev derfor afvist.

(170)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EF-erhvervsgrenens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 145 til 147 i forordningen om midlertidig told hermed.

(171)

Da der ikke er modtaget reaktioner fra importørerne efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, konkluderes det, at de højst sandsynligt ikke vil få væsentlig indvirkning på importørerne/forhandlerne.

(172)

Da der ikke er modtaget reaktioner fra brugerne efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, konkluderes det, at antidumpingtold højst sandsynligt ikke vil få væsentlig indvirkning på brugerne.

(173)

Da der ikke er modtaget reaktioner fra leverandørerne efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 154 til 156 i forordningen om midlertidig told.

(174)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger hævdede en interesseret part, at de bilproducenter, der har investeret i fremstilling af køretøjer, der kan køre på biodiesel, kan komme i den situation, at de ikke ser deres investeringer bære frugt ved salg af disse køretøjer, hvis priserne på biodiesel i Fællesskabet på grund af foranstaltningerne stiger til niveauer, som ikke kan konkurrere med dem på mineralsk diesel.

(175)

I den forbindelse bemærkes det, at den påståede risiko, som denne part fremfører, også kunne have været aktuel, selv om foranstaltningerne ikke var blevet indført, dvs. hvis priserne på mineralsk diesel (der afhænger af priserne på råolie) faldt til niveauer, der gjorde dem mere konkurrencedygtige end biodiesel. Derfor ville det være uklogt at antyde, at bilindustrien har foretaget investeringer uden at tage højde for denne parameter. Denne påstand blev derfor afvist.

(176)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger tilkendegav en sammenslutning af landmænd i fællesskabet sin tilslutning og anførte, at importen af biodiesel fra USA har afskåret EF-producenter af oliefrø fra en afsætning på omkring 6 mio. ton oliefrø eller omkring 11 % af Fællesskabets produktion af oliefrø i 2007 og 2008 og ført til et fald i den potentielle værdi af rapsfrø til nonfoodformål på 90 EUR pr. ton. Disse bemærkninger kunne imidlertid ikke efterprøves.

(177)

En interesseret part genfremsatte sine bemærkninger vedrørende den manglende overensstemmelse imellem antidumpingforanstaltningerne og Den Europæiske Unions politik om at fremme brugen af biobrændstoffer. Denne tilføjede, at EU ikke kan være fuldstændig afhængig af biodiesel på basis af rapsfrø produceret i Fællesskabet til udvikling af sit biodieselmarked.

(178)

Denne bemærkning er kommenteret i afsnit 7.6 i forordningen om midlertidig told; for så vidt angår spørgsmålet om biodiesel på basis af rapsfrø, som denne part bringer op, henvises der også til betragtning 169 ovenfor.

(179)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende konkurrence og handelsforvridende virkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 157 til 159 i forordningen om midlertidig told.

(180)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre en antidumpingtold i det foreliggende tilfælde.

(181)

En række interesserede parter og den amerikanske regering anfægtede den midlertidige fastsættelse af, at en profitmargen på 15 % ville være den profitmargen, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type under normale konkurrencevilkår.

(182)

En interesseret part hævdede, at den fortjenstmargen for EF-erhvervsgrenen, der blev anvendt til fastsættelse af skadestærsklen, skulle ligge på niveauet for den fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen opnåede i UP, nemlig 5,7 %, fordi denne fortjenstmargen ville være på linje med den fortjeneste, man kan opnå på råvarer som biodiesel. Til støtte for denne påstand henviste denne part til amerikanske producenters fortjeneste på ethanol, vegetabilske olier og olieraffinaderier.

(183)

Fastlæggelsen af skadestærsklen skal ske ud fra en evaluering af den fortjeneste, som erhvervsgrenen med rimelighed kan forventes at opnå uden dumpingimport ved salg af samme vare på EF-markedet. Fortjenesten i begyndelsen af den betragtede periode i en bestemt undersøgelse kan med rimelighed betragtes som den fortjeneste, der opnås uden dumpingimport. I dette særlige tilfælde opnåede importen fra USA nemlig aldrig en markedsandel på over 1 % i de første år af den betragtede periode (2004 til 2006), og det kan derfor med rimelighed konkluderes, at der ikke forekom dumpingimport i disse perioder. Derfor blev EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige fortjeneste i disse perioder betragtet som et rimeligt grundlag for fastsættelse af skadestærsklen også i betragtning af behovet for at sikre denne nyligt etablerede erhvervsgrens produktionsinvestering. For så vidt angår den interesserede parts påstand, har undersøgelsen endvidere vist, at den fortjeneste, som de største eksporterende producenter i USA havde på deres indenlandske biodieseltransaktioner, lå betydeligt over den fortjeneste, som dannede grundlag for fastsættelsen af skadestærsklen. Ud fra ovenstående måtte påstanden afvises.

(184)

Visse påstande fra virksomheder i USA vedrørende omregningen af værditolden til told i faste beløb, jf. betragtning 193 nedenfor, afslørede, at værdiunderbudsbeløbet blev beregnet som forholdet mellem det samlede underbud og den justerede cif-pris (jf. den i betragtning 117 nævnte justering), hvorimod man burde have anvendt den ikke-justerede cif-pris, således som det var tilfældet ved beregningen af værdidumpingmargenen. Derfor blev alle værdiskadestærskler genberegnet for alle amerikanske virksomheder i stikprøven.

(185)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger efter fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger, blev metoden i betragtning 164 og 165 i forordningen om midlertidig told anvendt til at beregne de ikke-skadevoldende priser. Skadestærsklen blev beregnet som en procentdel af den samlede ikke-justerede cif-importværdi.

(186)

På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold på et niveau, som er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af dumpingimporten, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen.

(187)

Ud fra bemærkningerne fra en række interesserede parter efter fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger og i betragtning af de i denne forordning beskrevne tilpasninger er en række margener blevet ændret.

(188)

I den sideløbende AS-procedure indføres der også udligningstold på import af biodiesel med oprindelse i USA. De subsidier, der konstateredes i denne sideløbende procedure, er ikke eksportsubsidier og anses derfor ikke for at have påvirket eksportprisen og den dertil svarende dumpingmargen. I betragtning af, at den samlede undersøgte eksport er fælles for begge procedurer, kan antidumpingtolden derfor pålægges sammen med udligningstolden i det omfang, at begge slags told tilsammen ikke overstiger skadestærsklen (reglen om den lavest mulige told).

(189)

En part hævdede, at institutionerne skulle bruge deres beføjelser til ikke at anvende reglen om den lavest mulige told i dette tilfælde, da dette ikke er berettiget af følgende grunde:

(190)

I den sammenhæng skal det bemærkes, at den skadesmargen, som blev fastsat i forbindelse med denne undersøgelse, betragtes som tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført de undersøgte producenter i EF-erhvervsgrenen. Da man i undersøgelsen fokuserede på disse producenters situation er det ikke muligt at fastslå noget præcist for EF-producenterne som helhed, som foreslået af denne part. Derfor gør disse yderligere betragtninger det ikke muligt for institutionerne at fravige det lovbestemte krav om at anvende reglen om den lavest mulige told.

(191)

Antidumpingtolden blev således fastlagt ved at sammenligne skadestærsklerne, dumpingmargenerne og udligningstoldsatserne. Antidumpingtolden bør derfor være følgende:

(192)

Da antidumpingtolden vil finde anvendelse på blandinger, der indeholder mere end 20 vægtprocent biodiesel, anses det med henblik på medlemsstaternes toldmyndigheders effektive gennemførelse af foranstaltningerne for passende at fastsætte tolden som faste beløb på grundlag af biodieselindholdet.

(193)

Visse parter anfægtede den metode, der var blevet anvendt til omregningen af værditoldsatserne til told i faste beløb. De hævdede, at de cif-beløb, der burde være blevet anvendt til omregningen af værditolden til told i faste beløb, burde have været de faktiske cif-værdier og ikke de værdier, som var justeret for at tage højde for forskellene med hensyn til råvarer, jf. betragtning 83 og 84 i forordningen om midlertidig told.

(194)

Denne påstand blev undersøgt, og det viste sig faktisk, at det var de justerede cif-værdier, der var blevet brugt til omregningen af værditolden til told i faste beløb. Det blev imidlertid også konstateret, at de samme værdier blev brugt som grundlag for at udtrykke underbudsbeløbet som en værditold. Derfor måtte der foretages en første ændring i retning af at udtrykke underbudsbeløbet i procent af den samlede faktiske cif-importværdi. På det grundlag blev skadesmargenerne ændret. Den efterfølgende beregning af toldsatserne i faste beløb udviste imidlertid ingen forskel i forhold til toldsatserne i artikel 1, stk. 2, i forordningen om midlertidig told, eftersom den højere værditold netop blev modregnet af de lavere cif-priser (fra justerede til faktiske), som blev benyttet til omregningen af værditolden til told i faste beløb.

(195)

Antidumpingtolden for den enkelte virksomhed i denne forordning blev fastsat ud fra konklusionerne af denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(196)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen (10) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over de virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(197)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til parternes bemærkninger, og hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse hermed.

(198)

For at sikre lige behandling af nye eksporterende producenter og de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og som er nævnt i bilag I til denne forordning, bør der fastsættes bestemmelser om, at den vejede gennemsnitlige told, der indføres for sidstnævnte virksomheder, også skal gælde for nye eksportører, som ellers ikke ville være berettiget til en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4.

(199)

Visse samarbejdsvillige eksporterende amerikanske producenter afgav pristilsagn i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i grundforordningen. På baggrund af de udtalte prisforskelle for råmaterialer skal det bemærkes, at varen ikke findes velegnet til faste pristilsagn. På denne baggrund foreslog virksomhederne, at mindsteimportpriserne regelmæssigt indeksreguleres efter udsvingene i priserne på rapsolie. Desuden tilbød de mindsteimportpriser for tre varetyper, der skal dække vareudbuddet efter import (biodiesel fremstillet af sojabønneolie, palmeolie og rapsolie) på basis af råvarekoefficienter etableret i UP.

(200)

I forbindelse med de samarbejdsvillige eksporterende producenters tilsagn bemærkes det, at grundlaget for at etablere en indeksreguleret mindsteimportpris gennemsnitligt var 7-8 % lavere end den ikke-skadevoldende pris fastsat i løbet af UP. Desuden var ovennævnte foreslåede koefficienter til beregning af de justerede mindsteimportpriser for ovennævnte varetyper uegnede, idet de vedrørte UP. På baggrund af den omstændighed at disse koefficienter, som afhænger af forskellene i råvarepriserne, konstant er i bevægelse, kan koefficienterne have ændret sig betragteligt i forhold til den situation, der observeredes i løbet af UP. Derfor konkluderedes det, at den foreslåede indeksregulering af mindsteimportpriserne for sojabønne- eller palmeoliediesel var uegnet til formålet, da den ville være baseret på udviklingen i priserne på andre råmaterialer end dem, der blev anvendt ved produktionen af den pågældende eksporterede vare.

(201)

På denne baggrund og uden reference til yderligere virksomhedsspecifikke praktiske hensyn vedrørende accepten af tilsagnene konkluderedes det, at tilsagnene måtte afvises, da metoden til fastsættelse af mindsteimportpriserne var uegnet, og de tilbudte mindsteimportpriser ikke var tilstrækkeligt høje til at bringe den skadevoldende dumping til ophør.

(202)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede klageren om særlige foranstaltninger til forhindring af eventuel omgåelse af foranstaltningerne med henvisning til, at det pågældende marked er et globalt råvaremarked med ombyttelige varer, der kommercialiseres gennem forskellige salgskanaler.

(203)

På denne baggrund anses det for passende at overvåge importen af biodiesel fra alle oprindelsessteder nøje med henblik på at gøre en hurtig, nødvendig indgriben lettere, hvis situationen skulle kræve det.

(204)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og omfanget af den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Hvis den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør beløb, for hvilke der midlertidigt er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives. I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed på niveauet for den midlertidige told, endeligt -