8.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/48

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 9. juli 2008 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »det pågældende land« eller »Kina«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage indgivet den 28. maj 2008 af Defence Committee of the Seamless Steel Tubes Industry of the European Union (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EF-produktion af visse sømløse rør af jern eller stål. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare, og at der var tale om en forudsigelig og umiddelbar trussel om væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde iværksættelsen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, andre kendte producenter i Fællesskabet, de eksporterende producenter, importører, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af proceduren, såvel som deres sammenslutninger og repræsentanter for det pågældende eksporterende land om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

(4)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, fremsendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende producenter, som den vidste var berørt, og til alle andre virksomheder, der havde givet sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Ti virksomhedsgrupper anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(6)

Med henvisning til det tilsyneladende store antal eksporterende producenter, importører og EF-producenter blev stikprøvudtagelse nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastlægge dumpingens og skadens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter, importører og EF-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og, som angivet i indledningsmeddelelsen, at fremlægge grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. juli 2007 til 30. juni 2008).

(7)

Efter en undersøgelse af de afgivne oplysninger og i betragtning af det store antal eksporterende producenter og EF-producenter, der gav udtryk for samarbejdsvilje, blev det besluttet, at det var nødvendigt at benytte stikprøver for så vidt angår disse producenter. I betragtning af det begrænsede antal importører, som gav udtryk for samarbejdsvilje, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt med stikprøver i forbindelse med ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(8)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de eksporterende producenter i stikprøven, EF-producenterne i stikprøven, importørerne og alle kendte brugere og brugersammenslutninger. Der blev modtaget fuldstændige besvarelser på spørgeskemaerne fra de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, alle EF-producenterne i stikprøven med undtagelse af én virksomhed, der kun besvarede skemaet delvist, seks importører og fem brugere.

(9)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade eller trussel om skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder.

(10)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for de eksporterende producenter i Kina, der eventuelt ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomhed med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland:

(11)

Med hensyn til de eksporterende producenter udtog Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 en stikprøve på grundlag af den største repræsentative eksporterede mængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af fire virksomhedsgrupper, der tegner sig for 70 % af eksportmængden for de samarbejdende parter fra Kina til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter hørt og gjorde ikke indsigelse.

(12)

Med hensyn til EF-producenterne udtog Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 en stikprøve på grundlag af den største repræsentative producerede mængde af samme vare i Fællesskabet, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af fem virksomhedsgrupper (i alt ni virksomheder), der tegner sig for 62 % af den samlede EF-produktion. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de samarbejdende producenter hørt og gjorde ikke indsigelse mod den udtagne stikprøve. Da antallet af samarbejdende EF-importører var begrænset, blev det besluttet, at det for deres vedkommende ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

(13)

Dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. juli 2007 til 30. juni 2008 (i det følgende benævnt »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2005 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(14)

Den pågældende vare er visse sømløse rør af jern eller stål, med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på 406,4 mm og derunder og med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser (3) fra International Institute of Welding, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »den pågældende vare«). I indledningsmeddelelsen (jf. betragtning 1) anførtes det, at den pågældende vare normalt er tariferet under KN-kode ex 7304 11 00, ex 7304 19 10, ex 7304 19 30, ex 7304 22 00, ex 7304 23 00, ex 7304 24 00, ex 7304 29 10, ex 7304 29 30, ex 7304 31 80, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 89, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93, og at disse KN-koder kun gives til orientering. Imidlertid blev det i undersøgelsen fastslået, at tre af disse KN-koder ikke henviser til den pågældende vare, nemlig ex 7304 11 00, ex 7304 22 00 og ex 7304 24 00, og at fem andre KN-koder manglede, nemlig ex 7304 31 20, ex 7304 39 10, ex 7304 39 52, ex 7304 51 81 og ex 7304 59 10.

(15)

Den pågældende vare anvendes i mange forskellige sammenhænge, f.eks. til mekaniske formål (herunder også automobil- og maskinindustri), til indfatning af byggegruber i bygge- og anlægssektoren, til kraftproduktion i form af kedelrør og OCTG-rør (oil and country tubular goods), som bruges ved boring og afskærmning og som ledninger i olieindustrien, samt som ledningsrør til transport af væsker og gasser.

(16)

De sømløse rør, som brugerne får leveret, kan være meget forskellige. De kan f.eks. være galvaniserede, have gevind, leveres uden forudgående varmebehandling, have særlige ender og være tilskåret. Der findes mange forskellige parametre, som definerer et rørs egenskaber, hvilket forklarer, hvorfor de fleste sømløse rør fremstilles efter kundernes ønsker. Sømløse rør sammenføjes normalt ved hjælp af svejsning. I visse tilfælde kan de dog sammenføjes ved hjælp af deres gevind eller bruges alene, på trods af at de kan sammensvejses.

(17)

Undersøgelsen har vist, at de forskellige typer af den pågældende vare alle har de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber på trods af de mange forskellige sømløse rørs forskellige endelige anvendelsesmuligheder. De betragtes derfor som udgørende en enkelt vare.

(18)

En sammenslutning af kinesiske producenter hævdede, at OCTG-rør bør udelukkes fra definitionen af den pågældende vare, da de har forskellig anvendelse, forskellige specifikationer og forskellige karakteristika og ikke kan erstattes af andre rør, og eksportmængden fra Kina til EU er begrænset. Imidlertid fremgik det af undersøgelsen hvad angår OCTG-rør, at de bl.a. har kemiske egenskaber, der kan sammenlignes med de øvrige sømløse rørs egenskaber, da de ligger inden for kulstofværdigrænsen på 0,86. Derudover har de samme grundlæggende egenskaber som de øvrige sømløse rør, herunder f.eks. udvendig diameter og vægtykkelse. For så vidt angår de endelige anvendelsesformål med OCTG-rør blev det konstateret, at visse OCTG-rør kan erstattes af andre rør af ulegeret stål. I betragtning af at OCTG-rør har de samme grundlæggende egenskaber som andre sømløse rør, og at de i en vis udstrækning kan erstattes, var den foreløbige konklusion, at der ikke var nogen grund til at udelukke denne type fra varedefinitionen.

(19)

Den pågældende vare og sømløse rør, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og på hjemmemarkedet i USA, der blev valgt som midlertidigt referenceland, og sømløse rør, der fremstilles og sælges i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen, fandtes at have de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(20)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(21)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(22)

I denne undersøgelse anmodede tre eksporterende producenter i stikprøven om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og indsendte ansøgningsformularen inden for tidsfristen.

(23)

For ovennævnte samarbejdsvillige eksporterende producenter indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved besøg hos de pågældende virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling, i det omfang, den fandt det nødvendigt.

(24)

Af undersøgelsen fremgik det, at ingen af de tre kinesiske virksomhedsgrupper kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, da ingen af dem opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), af følgende årsager.

(25)

Ingen af de tre virksomhedsgrupper kunne godtgøre, at de opfylder kriterium nr. 3, og væsentlige fordrejninger synes at være overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system — dvs. alle tre virksomhedsgrupper nød godt af skattemæssig særbehandling, og to virksomhedsgrupper erhvervede aktiver til en pris under markedsværdien. Efter offentliggørelsen af resultaterne i forbindelse med den markedsøkonomiske behandling hævdede to virksomhedsgrupper, at den skattemæssige særbehandling ikke kunne være i modstrid med kriterium nr. 3, da skattenedsættelser også anvendtes i lande med markedsøkonomi. Det skal bemærkes, at de omtalte virksomheder nød godt af flere former for skattemæssig særbehandling, da de også var fritaget for lokal indkomstskat samt nød godt af den såkaldte »2 år gratis, 3 år 50 %-ordning«, en midlertidig skattefritagelse beregnet på virksomheder med udenlandsk investering og kinesisk-udenlandske joint venture-virksomheder. Med andre ord opnåede virksomhederne gennem disse former for skattemæssig særbehandling en betydelig fordel, som sandsynligvis havde en væsentlig indvirkning på omkostninger og priser i UP. Den tredje virksomhedsgruppe hævdede, at dens skattefordel ikke længere havde været gældende siden 1. januar 2008, og at skattefritagelsen var en engangsforanstaltning, som ikke kunne have haft indvirkning på virksomhedens omkostninger i de efterfølgende år, og at skattefritagelsen i øvrigt var meget beskeden. Det skal bemærkes, at denne virksomhedsgruppe drog fordel af skattefritagelsen for maskiner købt på hjemmemarkedet i 2006 og i 2007 (dvs. i løbet af UP). Fordelen kan ikke anses for ubetydelig, og det konkluderes derfor, at den klart havde en væsentlig indvirkning på omkostninger og priser i UP.

(26)

Dertil kommer, at to virksomhedsgrupper ikke opfyldte kriterium nr. 2 vedrørende regnskaber, da det blev konstateret, at den ene udlignede gældsposter og tilgodehavender, og den anden ikke var i besiddelse af komplette årsregnskaber, og at periodiseringsprincippet ikke blev anvendt konsekvent. Efter offentliggørelsen af resultaterne i forbindelse med den markedsøkonomiske behandling hævdede en virksomhed, at de internationale regnskabsstandarder ikke var bindende, da der var tale om en lille virksomhed, som ikke var børsnoteret, og som havde hjemsted i et landområde. Påstanden må imidlertid afvises, da de konstaterede overtrædelser blev anset for at være meget alvorlige, især var de revisorpåtegnede regnskaber mangelfulde på vigtige områder, og periodiseringsprincippet var ikke overholdt. Disse ret basale regnskabsprincipper skal overholdes uanset virksomhedens retlige status, størrelse og hjemsted. Den anden gruppe virksomheder hævdede, at revisoren havde forsikret, at balancen i de revisorpåtegnede regnskaber overholdt de internationale regnskabsstandarder, og sørgede for en ompostering af de allerede udlignede gældsposter og tilgodehavender. Det skal bemærkes, at denne påstand ikke blev fremsat før offentliggørelsen af resultaterne og navnlig ikke under kontrolbesøget, og dermed kan den ikke verificeres. Det skal endvidere bemærkes, at den nævnte virksomhedsgruppe ikke benægter udligningspraksis, hvilket i sig selv ikke er i tråd med de internationale regnskabsstandarder. Derfor afvises påstanden.

(27)

Desuden har to virksomhedsgrupper ikke påvist, at beslutningerne om deres omkostninger og produktionsfaktorer træffes som reaktion på markedssignaler og uden omfattende statslig indgriben, og har således ikke påvist, at kriterium nr. 1 er opfyldt. Efter offentliggørelsen af resultaterne gjorde en virksomhed gældende, at begrundelserne for at afvise, at dette kriterium var opfyldt, ikke var baseret på objektive beviser, da virksomheden var frit stillet i sine beslutninger om salg og prisfastsættelse til trods for bestemmelsen i de revisorpåtegnede regnskaber om prisfastsættelsespolitik mellem forretningsmæssigt forbundne parter. Virksomheden indvendte, at det ikke var en restriktion, men snarere et krav i forbindelse med offentliggørelsen til revisoren, når denne gennemgik transaktioner blandt »forretningsmæssigt forbundne parter«. Imidlertid er denne erklæring ikke en tilstrækkelig forklaring på en udtrykkelig bestemmelse i de revisorpåtegnede regnskaber om, at »hvis prisen fastsættes af den statslige råvaremyndighed, bør denne myndigheds pris være gældende«. Argumentet afvises derfor. Den anden virksomhed hævdede, at til trods for, at virksomheden overvejende er statsejet, kontrolleres den rent faktisk af en privat virksomhed og er fri for statslig indgriben. Imidlertid fremlagde virksomheden ingen nye argumenter, som kunne ændre konklusionen om, at i betragtning af den nuværende bestyrelses sammensætning, hvor flertallet repræsenterer statsejede virksomheder, kan statslig indgriben ikke udelukkes, og at virksomheden ikke har påvist, at beslutningerne træffes uden omfattende statslig indgriben og dermed ikke har opfyldt dette kriterium. Det bemærkes også, at offentliggørelsen af resultaterne i forbindelse med den markedsøkonomiske behandling for denne virksomhedsgruppe omfattede et eksempel på en beslutning, der blev truffet ikke som reaktion på markedssignaler, men muligvis som følge af urimelig statslig indflydelse (gratis brugsret til jord), og virksomheden har ikke fremsat bemærkninger hertil.

(28)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen i tilfælde hvor virksomhederne beviser, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(29)

Alle tre kinesiske virksomheder eller virksomhedsgrupper, der anmodede om markedsøkonomisk behandling, ansøgte også om individuel behandling, i det tilfælde at de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(30)

Det blev på grundlag af de foreliggende oplysninger konstateret, at to af de tre virksomheder eller virksomhedsgrupper kunne påvise, at de tilsammen opfyldte alle kravene for at opnå individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(31)

For den tredje virksomhed eller virksomhedsgruppes vedkommende ejes aktiemajoriteten af staten. Dertil kommer, at en eventuel omgåelse ikke kan udelukkes på grund af den statsejede aktiemajoritet og statens betydelige indflydelse på den kinesiske stålindustri.

(32)

Det konkluderedes således, at der kun bør indrømmes individuel behandling til følgende to eksporterende virksomheder:

(33)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, blev den normale værdi for virksomheder, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastlagt ud fra priserne eller den beregnede værdi i et referenceland.

(34)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at benytte USA som passende referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(35)

En interesseret part fremsatte bemærkninger om valget af referenceland og foreslog, at det ville være mere hensigtsmæssigt med Ukraine eller Indien, for så vidt angår fastsættelsen af normal værdi.

(36)

Det blev hævdet, at Ukraine er et mere hensigtsmæssigt valg, som ud over at have fri konkurrence på sit marked også har en produktionsproces og råvareadgang, der ligner situationen i Kina. Det skal bemærkes, at siden den 30. juni 2006 er importen af sømløse rør med oprindelse i Ukraine blevet belagt med en antidumpingtold på mellem 12,3 % og 25,7 %. Selv om der findes en række producenter på det ukrainske marked, blev der konstateret dumping i 2006, hvilket tyder på eventuelt fordrejede markedsforhold, og det forekommer tvivlsomt at anvende disse hjemlige priser og omkostninger. Under alle omstændigheder har ingen ukrainsk producent samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen.

(37)

Den samme interesserede part hævdede, at Indien også ville være et bedre alternativ end USA og tilvejebragte navnet på en indisk producent af samme vare. Imidlertid var denne producent ikke-samarbejdsvillig. I betragtning af at ingen indiske producenter har tilbudt at samarbejde, kan Indien ikke vælges som referenceland.

(38)

Desuden tyder størrelsen af det amerikanske marked, antallet af de hjemlige producenter og de betydelige importmængder på, at det amerikanske marked er konkurrencedygtigt, og USA er derfor midlertidigt udvalgt som det mest hensigtsmæssige referenceland. Som nævnt i betragtning 10 samarbejdede en amerikansk producent i forbindelse med undersøgelsen og fremlagde alle nødvendige oplysninger. En anden amerikansk producent fremlagde også nogle ufuldstændige oplysninger, der generelt bekræftede de oplysninger, som den samarbejdsvillige amerikanske producent havde indsendt.

(39)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for de eksporterende producenter, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra producenten i referencelandet i overensstemmelse med nedennævnte metode.

(40)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, fastslog Kommissionen først for producenten i referencelandet, hvorvidt den pågældendes samlede salg af den pågældende vare på hjemmemarkedet var repræsentativt i UP, dvs. om dette salg samlet udgjorde mindst 5 % af det kinesiske eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet.

(41)

For hver type, som den amerikanske producent solgte på hjemmemarkedet, og som blev anset for at være direkte sammenlignelig med den type af den pågældende vare, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det dernæst fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Salget på hjemmemarkedet af en bestemt varetype blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende varetype på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i UP udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der blev solgt af kinesiske producenter med henblik på eksport til Fællesskabet.

(42)

Kommissionen undersøgte herefter, om den enkelte varetype, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at være solgt i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg for hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP.

(43)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, tegnede sig for mere end 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Prisen blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i UP, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej.

(44)

I tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype tegnede sig for 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af den pågældende varetype, eller hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende varetype lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg af udelukkende den varetype.

(45)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(46)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priser og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget hensigtsmæssige justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede. Der blev foretaget en justering for søfragt og forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, kontrolomkostninger, kommissioner og bankgebyrer.

(47)

I tilfælde, hvor der fandtes fysiske forskelle mellem den pågældende vare, der blev solgt på hjemmemarkedet af virksomhederne i referencelandet, og den pågældende vare, der blev solgt med henblik på eksport til Fællesskabet, blev der foretaget en justering, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a). Denne justering svarer til et rimeligt skøn over forskellens markedsværdi.

(48)

De foreløbige dumpingmargener blev udtrykt i procent af prisen, cif Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(49)

For de samarbejdende eksporterende producenter, der fik indrømmet individuel behandling, blev der fastlagt individuelle dumpingmargener ud fra en sammenligning af den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(50)

Dumpingmargenen for de virksomheder i stikprøven, der ikke fik indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, og for de samarbejdende virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, blev beregnet som et gennemsnit af værdien for de fire virksomheder i stikprøven.

(51)

Da samarbejdsniveauet i forbindelse med undersøgelsen blev anset for lavt, idet de samarbejdende virksomheder tegnede sig for ca. 40 % af al import fra Kina i UP, blev den landsdækkende margen for de ikke-samarbejdende virksomheder fastsat ved at anvende den højeste margen, der blev konstateret for repræsentative varetyper fra en samarbejdende producent, der hverken fik indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling.

(52)

På det grundlag er det foreløbige dumpingniveau som følger:

(53)

Inden for Fællesskabet fremstilles samme vare af 23 producenter. De 23 EF-producenters produktion anses således for at udgøre EF's samlede produktion i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(54)

Af disse 23 producenter erklærede i alt 15, hvoraf de fleste tilhører den klagende organisation (i det følgende benævnt »ESTA«), at de var interesseret i at samarbejde i proceduren inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen, og de samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Det konstateredes, at disse 15 producenter tegnede sig for en stor del af EF-produktionen — i dette tilfælde mere end 90 % — af samme vare. De 15 samarbejdende producenter anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og vil i det følgende blive benævnt »EF-erhvervsgrenen«. De resterende EF-producenter vil herefter blive omtalt som »de andre EF-producenter«. Disse andre EF-producenter har ikke aktivt støttet klagen, men har heller ikke gjort indsigelse imod den.

(55)

Som nævnt i betragtning 12 blev der udtaget fem producenter til stikprøven, hvilket udgør 62 % af den samlede EF-produktion. Da disse producenter er virksomhedsgrupper, bestod stikprøven i alt af ni individuelle virksomheder.

(56)

EF-forbruget blev beregnet ud fra EF-erhvervsgrenens salgsmængde til EU, Eurostat-oplysninger om importmængden til EF-markedet og for de andre EF-producenters vedkommende på basis af skøn foretaget af klageren.

(57)

EF-markedet for den pågældende vare og samme vare voksede støt mellem 2005 og UP med ca. 24 %. Den største ændring fandt sted mellem 2006 og 2007, da forbruget steg med 17 procentpoint.

(58)

I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at EF-markedet for den pågældende vare er inddelt i følgende væsentlige markedssegmenter: Maskiner og bygge- og anlægsvirksomhed (ca. 60 %), kraftproduktion (ca. 10 %), OCTG-rør (ca. 8 %) og ledningsrør (ca. 8 %). Den pågældende vare anvendes derfor hovedsageligt inden for maskiner og bygge- og anlægsvirksomhed, og disse sektorer har været inde i en rivende udvikling i 2007.

(59)

Importmængden af den pågældende vare fra Kina til Fællesskabet steg usædvanligt meget i den betragtede periode. Importen til EU er mere end tyvedoblet siden 2005.

(60)

Opsplitningen af importen fra Kina på de forskellige markedssegmenter viser, at den kinesiske import især gør sig gældende inden for maskiner og bygge- og anlægsvirksomhed (ca. 65 %) og ledningsrør (ca. 15 %), mens OCTG-rør og kraftproduktion tegner sig for mindre end 5 %.

(61)

Markedsandelen for importerede varer fra Kina var på 1 % i 2005 og voksede støt med hen ved 16 procentpoint i den betragtede periode. Den steg nærmere betegnet 4 procentpoint mellem 2005 og 2006, yderligere 10 procentpoint mellem 2006 og 2007 og 2 procentpoint i UP. I UP var markedsandelen for importerede varer fra Kina på 17,1 %.

(62)

Den kinesiske imports tilstedeværelse er imidlertid ikke jævnt fordelt på de forskellige segmenter, som udgør EF-markedet. I UP udgjorde markedsandelen for den kinesiske import ca. 38 % inden for segmentet ledningsrør, 19 % inden for maskiner og bygge- og anlægsvirksomhed, 9 % inden for OCTG-rør og ca. 7 % inden for kraftproduktion.

(63)

Fra 2005 til 2007 faldt den gennemsnitlige importpris for den pågældende vare med oprindelse i Kina markant med 9 % og steg derefter med 2 procentpoint fra 2007 til UP. Mellem 2005 og UP faldt gennemsnitsprisen for import af den pågældende vare med oprindelse i Kina med 7 % i alt.

(64)

Der blev foretaget en prissammenligning, model for model, mellem de kinesiske eksporterende producenters og EF-erhvervsgrenens salgspriser i Fællesskabet. I dette øjemed blev EF-erhvervsgrenens priser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder sammenlignet med priserne hos de samarbejdende eksporterende producenter i det pågældende land. Der blev foretaget justeringer, hvor dette var nødvendigt, for at tage hensyn til forskelle i handelsled og omkostninger efter import.

(65)

For at kunne beregne prisunderbuddet er der anvendt oplysninger fra alle samarbejdende EF-producenter i stikprøven, der har tilvejebragt fuldstændige og verificerbare oplysninger for UP. Sammenligningen viste, at den vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen, udtrykt som en procentdel af EF-erhvervsgrenens salgspriser, lå på 24 % i UP.

(66)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation. Nedennævnte data vedrører hele EF-erhvervsgrenen med hensyn til salg og markedsandel og virksomhederne i stikprøven, for så vidt angår alle resterende indikatorer. Data i forbindelse med tre virksomheder i stikprøven blev udelukket, da: i) en virksomhed havde været en del af en stor stålvirksomhedsgruppe indtil et spin-off i maj 2007, hvilket betyder, at oplysningerne før og efter et sådant spin-off ikke er sammenlignelige, ii) en anden virksomhed havde ikke forelagt tilstrækkeligt detaljerede oplysninger, og iii) en virksomhed kunne ikke fremskaffe aktuelle tal for 2008 og en prognose for 2009. For at få konsekvente oplysninger til analysen af skadesindikatorer og analysen af truslen om skade var det nødvendigt også at udelukke den tredje virksomhed fra analysen af skadesindikatorer. Men som følge af de tre virksomheders relativt ringe vægt i stikprøven påvirker denne udelukkelse på ingen måde det generelle billede, som disse indikatorer viser.

(67)

Fra et niveau på ca. 2 000 000 t i 2005 steg produktionen for producenterne i stikprøven og toppede i 2007 ved mere end 2 200 000 t som følge af den stigende efterspørgsel, jf. betragtning 57, inden den faldt i UP. Samlet set steg produktionen i den betragtede periode med 7 % til ca. 2 150 000 t i UP.

(68)

Produktionskapaciteten blev fastsat på grundlag af den nominelle kapacitet, som de produktionsenheder, der ejes af producenterne i stikprøven, råder over, under hensyntagen til afbrydelser af produktionen og den omstændighed, at en del af kapaciteten i visse tilfælde var blevet anvendt til andre varer, der fremstilles ved hjælp af samme produktionslinjer.

(69)

Produktionskapaciteten hos producenterne i stikprøven forblev stabil på et niveau omkring 2 400 000 t i hele den betragtede periode.

(70)

Kapacitetsudnyttelsen var på 83 % i 2005 og steg til ca. 90 % for den resterende del af den betragtede periode. Dette afspejler variationerne i produktionsmængderne, jf. betragtning 67. Generelt steg kapacitetsudnyttelsen kun 7 procentpoint, hvilket er en lille stigning, når man sammenligner med den væsentlige stigning i forbruget, som er beskrevet i betragtning 57.

(71)

Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at producenterne i stikprøven som følge af det høje forbrugsniveau havde en høj kapacitetsudnyttelsesgrad. Muligheden for at opnå en høj kapacitetsudnyttelsesgrad anses for at være et vigtigt element med hensyn til at nå op på et tilfredsstillende rentabilitetsniveau for samme vare. F.eks. adskiller situationen i den betragtede periode sig klart fra situationen mellem 2002 og 2004, hvor bl.a. EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad som følge af presset fra dumpingimporten med oprindelse bl.a. i Kroatien, Rusland og Ukraine kun var på ca. 66 %-75 %, og hvor EF-erhvervsgrenen pådrog sig tab på mellem 5 %-10 %.

(72)

Slutlagrene hos producenterne i stikprøven steg med 16 % i 2006 og faldt efterfølgende lidt med 3 procentpoint i 2007 og med endnu et procentpoint i UP. Det bør bemærkes, at langt størstedelen af produktionen laves på bestilling. Derfor anses relevansen af denne indikator i skadesanalysen for begrænset.

(73)

EF-erhvervsgrenens salgsmængde for egne varer til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EF-markedet i UP var på ca. 2 000 000 t, dvs. en stigning på 14 % i forhold til niveauet i 2005. Denne stigning skyldes den væsentlige stigning i forbruget, jf. betragtning 56, hvis positive indvirkning imidlertid kun delvis blev afspejlet i EF-erhvervsgrenens øgede salg.

(74)

Det skal bemærkes, at kinesisk import og EF-erhvervsgrenens salg hovedsageligt konkurrerer inden for tre markedssegmenter: maskiner, bygge- og anlægsvirksomhed og ledningsrør. Faktisk er 65 % af EF-erhvervsgrenens salg og ca. 80 % af kinesisk import rettet mod disse tre markedssegmenter.

(75)

I den betragtede periode mistede EF-erhvervsgrenen 5 procentpoint af markedsandelen, som faldt fra 69 % i 2005 til 64 % i UP. Dette tab af markedsandel afspejler, at EF-erhvervsgrenen på trods af en væsentlig forbrugsstigning kun var i stand til delvis at drage fordel af den som følge af en kraftig stigning i den kinesiske import. Det bør erindres, at den kinesiske imports markedsandel steg fra 1 % til 17,1 % i den samme periode (jf. betragtning 61).

(76)

Mellem 2005 og UP, hvor EF-forbruget steg med 24 %, steg EF-erhvervsgrenens salgsmængde på EF-markedet med kun 14 %, og EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 5 procentpoint. På den anden side blev den kinesiske importmængde mere end tyvedoblet, og dens markedsandel steg med 16 procentpoint i den samme periode. Det konkluderes således, at skønt EF-erhvervsgrenen oplevede nogen vækst, kunne den bestemt ikke helt drage fordel af den væsentlige stigning i efterspørgslen på markedet, hvorimod den kinesiske import drog uforholdsmæssigt megen fordel af den.

(77)

Beskæftigelsesniveauet for producenterne i stikprøven steg støt med 6 % mellem 2005 og 2007. Det faldt med 6 procentpoint mellem 2007 og UP. Generelt forblev beskæftigelsen hos producenterne i stikprøven stabil mellem 2005 og UP på ca. 9 100 personer. Dette viser, at effektiviteten hos producenterne i stikprøven forbedredes, da produktionsmængden samtidig steg med 7 % (jf. betragtning 67).

(78)

Produktiviteten for den arbejdskraft, der er beskæftiget af producenterne i stikprøven, målt som produktionen (ton) pr. person pr. år steg støt i den betragtede periode og sluttede i UP på et niveau, der er 7 % højere end 2005. Det stemmer overens med, at beskæftigelsen forblev stabil i den betragtede periode, samtidig med at produktionen steg med 7 %.

(79)

Gennemsnitslønnen pr. ansat steg med 7 % mellem 2005 og 2006 og med yderligere 8 procentpoint mellem 2006 og 2007 og forblev næsten stabil mellem 2007 og UP. Gennemsnitslønnen pr. ansat steg generelt med 16 % i den betragtede periode. Denne stigning i gennemsnitslønnen skyldes til dels det forhold, at nedlæggelsen af arbejdspladser hos EF-producenter med en relativt lav gennemsnitsløn blev opvejet af stigende personaletal hos EF-producenter med en relativt høj gennemsnitsløn. Da den gennemsnitlige lønstigning til dels blev opvejet af en væsentlig produktivitetsstigning, var den samlede indvirkning i form af lønomkostninger ikke særlig udtalt.

(80)

Salgspriserne hos producenterne i stikprøven steg betydeligt med 21 % mellem 2005 og 2007 og forblev stabile i UP. Stigningen i salgspriserne samtidig med stigningen i salgsmængden forklares med, at omkostningerne også er steget i samme tidsrum. Det lykkedes EF-producenterne at afspejle denne omkostningsstigning i deres salgspriser og dermed også at videregive den til deres kunder. Således er det først i UP, at det stigende pres gennem kinesiske varer begyndte at medføre de første tydelige indvirkninger på salgspriserne, hvor EF-erhvervsgrenens priser forblev stabile trods en omkostningsstigning på 4 procentpoint.

(81)

Som det fremgår af nedenstående tabel, skyldes omkostningsstigningen hovedsageligt en stigning i råvarepriserne. Faktisk viste EF-erhvervsgrenen sig meget effektiv med hensyn til at begrænse stigninger i lønomkostningerne og i andre generalomkostninger. Imidlertid kunne stigningen i råvarepriserne kun modsvares ved en tilsvarende stigning i salgspriserne, og det blev mere og mere vanskeligt i løbet af den betragtede periode.

(82)

I den betragtede periode steg rentabiliteten med hensyn til stikprøveproducenternes salg af samme vare udtrykt som en procentdel af nettosalget fra 12,1 % i 2005 til 17,9 % i 2007. Derefter faldt den til 15,4 % i UP. Rentabiliteten steg derfor med 3 procentpoint mellem 2005 og UP.

(83)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk rentabilitetsudviklingen. Det steg fra 47 % i 2005 til 85 % i 2006. Det faldt til 79 % i 2007 og faldt yderligere til 52 % i UP. Generelt steg investeringsafkastet med 4,6 procentpoint i den betragtede periode.

(84)

Nettolikviditeten fra driften var i 2005 næsten 367 mio. EUR. Den steg til ca. 684 mio. EUR i 2006 og til 1 mia. EUR i 2007, førend den faldt til ca. 630 mio. EUR i UP. Der er ikke noget, der tyder på, at EF-erhvervsgrenen skulle have haft vanskeligheder ved at rejse kapital.

(85)

De årlige investeringer i produktionen af samme vare foretaget af virksomhederne i stikprøven steg med 83 % mellem 2005 og 2006, med yderligere 94 procentpoint mellem 2006 og 2007 og derefter kun lidt i UP. Samlet set steg investeringerne med ca. 185 % mellem 2005 og UP. Disse investeringer fra EF-erhvervsgrenens side sigtede hovedsageligt mod forbedring af varekvaliteten, forbedring af anlæggenes effektivitet, udvikling af nye varer og processer, forbedring af arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse. De førte ikke til en stigning i produktionskapaciteten.

(86)

Det er opfattelsen, at EF-erhvervsgrenen har afsat en meget stor del af ressourcerne til investeringer i den betragtede periode. Det bør ses i sammenhæng med det meget lave investeringsniveau, der kunne lade sig gøre tidligere, da EF-erhvervsgrenens rentabilitetsniveau var ekstremt lavt eller sågar negativt. Som følge af lange perioder, hvor EF-erhvervsgrenen led skade, bl.a. fra dumpingimport med oprindelse i Kroatien, Rusland og Ukraine, og i løbet af hvilke investeringerne måtte skæres alvorligt ned (4), kunne det nødvendige investeringsniveau ikke opretholdes. Den forbedrede fortjeneste i den betragtede periode var derfor af afgørende betydning for EF-erhvervsgrenens mulighed for at foretage de investeringer, der havde været udskudt i så lang tid. Der blev ikke foretaget investeringer for at øge produktionskapaciteten, da der var voksende bekymring for, om det var muligt at drage fordel af den stigende efterspørgsel set i lyset af den kinesiske imports aggressive ekspansion.

(87)

I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på det pågældende lands dumpingimport kan virkningen på EF-erhvervsgrenen af de faktiske dumpingmargener anses for betydelig. Det er vigtigt at erindre, at antidumpingforanstaltningerne blev indført i 2006 for at modvirke skadevoldende dumping som følge af importen fra en række andre lande. De gode finansielle resultater, som EF-erhvervsgrenen opnåede i den betragtede periode, gav den i hvert fald mulighed for i nogen grad at rejse sig økonomisk igen siden tidligere dumping. Men det har også vist sig, at EF-erhvervsgrenen ikke fuldt ud kunne drage fordel af den usædvanlige markedsekspansion, som fandt sted i analyseperioden (jf. betragtning 75), idet de markedsandele, som importen under de tidligere foranstaltninger tegnede sig for, er blevet erstattet af kinesisk import til lave priser, som også delvist har udhulet EF-erhvervsgrenens markedsandele. Det har under alle omstændigheder været med til at begrænse EF-erhvervsgrenens fulde økonomiske genrejsning og dens tilbøjelighed til at investere og udvide produktionskapaciteten med henblik på at følge med markedsekspansionen (jf. betragtning 86). Det kan derfor konkluderes, at EF-erhvervsgrenens økonomiske genrejsning siden tidligere dumping ikke kan anses for at være afsluttet, og at EF-erhvervsgrenen fortsat er sårbar over for den eventuelle skadevoldende virkning som følge af tilstedeværelsen af store mængder dumpingimport på EF-markedet.

(88)

De kontrollerede oplysninger viser, at der er tegn på skade. Faktisk kunne EF-erhvervsgrenen i et marked med betydelig vækst (+ 24 %) kun delvis øge sit salg til EF-markedet (+ 14 %), hvilket førte til et fald i dens markedsandel (fra 69 % til 64 %). Det lykkedes imidlertid EF-erhvervsgrenen i den forbindelse at opretholde en tilstrækkelig høj kapacitetsudnyttelsesgrad og tilstrækkeligt høje priser, således at rentabiliteten forblev på et fornuftigt niveau (ca. 15 % i UP). Som konklusion herpå blev den skade, som EF-erhvervsgrenen led, begrænset og førte ikke til alvorlige økonomiske problemer.

(89)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade i UP, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. Det bør imidlertid understreges, at EF-erhvervsgrenen kom fra en periode med skadevoldende dumping, der førte til vedtagelsen af antidumpingforanstaltninger i 2006. Selv om det lykkedes EF-erhvervsgrenen delvist at komme sig efter den tidligere skadevoldende situation, skyldtes det hovedsageligt den meget markante markedsekspansion, der fandt sted mellem 2005 og UP. Selv om vedtagelsen af antidumpingforanstaltninger i juni 2006 har fjernet den skadevoldende virkning af dumpingen fra en række lande, var der på EF-markedet i UP mange dumpingvarer, der blev solgt til meget lave priser, og her var der tale om kinesisk import. Hvis markedsforholdene ændrer sig, og den markedsekspansion, der blev konstateret i den betragtede periode, ophører, og den tidligere væksttendens ændrer sig, vil EF-erhvervsgrenen blive fuldt eksponeret for eventuel skadevoldende virkning som følge af denne dumpingimport. Det konkluderes derfor, at selv om EF-erhvervsgrenen ikke havde lidt væsentlig skade i UP, befandt den sig ved udgangen af den i en sårbar situation.

(90)

For at kunne vurdere, om EF-erhvervsgrenen muligvis var udsat for en trussel om skade, var det nødvendigt yderligere at analysere nogle af de elementer, der blev konstateret for den betragtede periode og UP. Denne yderligere analyse blev udført ud fra oplysninger indhentet i forbindelse med de væsentlige skadesindikatorer for 2008 og 2009. I den forbindelse var virksomhederne i stikprøven blevet anmodet i spørgeskemaet om oplysninger, statistiske informationer var blevet ajourført og alle andre oplysninger, som parterne havde afgivet, var blevet analyseret. På den baggrund blev der konstateret følgende:

(91)

EF-forbruget, som har været stigende indtil UP, forventes at falde betydeligt med mindst 30 % mellem udgangen af UP og 2009. Dette skøn bygger på offentligt tilgængelige oplysninger, der også underbygges af data fremlagt af klageren og prognoserne fra EF-producenterne i stikprøven.

(92)

Desuden har klageren fremlagt oplysninger fordelt på markedssegmenter og prognosticeret et betydeligt fald i alle sektorer med undtagelse af OCTG-segmentet, der anses for at være mindre påvirket af det ellers generelt kraftige fald i efterspørgslen.

(93)

Dumpingimporten fra Kina steg fortsat meget indtil udgangen af UP. Den stigende tendens på årsbasis bekræftes i det mindste indtil udgangen af 2008. I betragtning af at forbruget er faldet siden de sidste måneder af 2008, forventes dumpingimportens markedsandel også at stige i 2009.

(94)

Kinesisk import forventes at koncentrere sig hovedsageligt på maskiner og bygge- og anlægsvirksomhed såvel som på ledningsrør, jf. betragtning 60.

(95)

Selv hvis efterspørgslen efter den samlede importmængde falder som følge af et marked i nedgang — faldet forventes ikke at være stort — vil den kinesiske import forøge sin markedsandel forholdsmæssigt i disse segmenter, hvor den historisk set har været stærk. Faktisk er det sandsynligt, at importen af varer til lave priser vil blive endnu mere attraktiv i et marked, som i stadig stigende grad søger at opnå omkostningsnedskæringer.

(96)

Følgelig forventes den anslåede markedsandel for kinesisk import at stige. Afhængig af udviklingen i forbruget vil den kinesiske imports markedsandel sågar kunne stige med nogle procentpoint mellem 2008 og 2009 i betragtning af den aggressive politik med markedsekspansion, som har gjort sig gældende i de seneste år, jf. betragtning 61, 114 og 115.

(97)

Med hensyn til priserne på importen af den pågældende vare har sammenslutningen af kinesiske eksportører (idet følgende benævnt »CISA«) hævdet, at disse priser er steget væsentligt efter UP.

(98)

Det bekræftes, at en sådan stigning rent faktisk fremgår af Eurostat-oplysningerne efter UP. I den forbindelse bemærkes det, at denne stigning i nogle tilfælde er betydelig (op til 33 %-43 %). Imidlertid har undersøgelsen vist, at denne stigning afspejler den generelle prisstigning inden for visse råvarer (stål, jernskrot og støbejern) og energiomkostninger, som fandt sted på verdensplan mellem april og oktober 2008, og at denne stigning ikke har fjernet prisunderbuddet, som tilsyneladende stadig er omfattende.

(99)

EF-erhvervsgrenens produktion forventes at falde med mellem 20 og 35 procentpoint mellem UP og 2009. Denne tendens blev bekræftet af prognoserne fra virksomhederne i stikprøven. På baggrund af analysen af disse prognoser kan det udledes, at den overordnede produktionsnedgang også afspejler det forhold, at i forbindelse med en generel forbrugsnedgang er efterspørgslen efter visse varetyper faldet mindre end efterspørgslen efter andre, således at der forventes en ændring i varesortimentet.

(100)

Ud fra oplysningerne fra virksomhederne i stikprøven ser det ud til, at produktionskapaciteten forventes at forblive stabil i 2009, hvorimod kapacitetsudnyttelsen forventes af falde markant til et niveau på ca. 70 % i det samme år. Det er i tråd med det markante fald i forbruget, jf. betragtning 91. Faktisk har kontrolbesøg allerede vist: i) en reduktion i antallet af skiftehold (som oftest fra 18 til 15 om ugen), ii) øget brug af fratrædelsesordninger og midlertidige afskedigelser og iii) længerevarende lukninger i ferieperioder. Der mindes om, at tidligere undersøgelser allerede har vist, at EF-erhvervsgrenen ved kapacitetsudnyttelsesgrader på under 75 % sandsynligvis ikke fungerer på en holdbar måde (jf. betragtning 71).

(101)

EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet forventes at falde betydeligt af samme grund som nævnt i betragtning 99, i hvert fald i takt med forbrugsnedgangen, men sandsynligvis endnu mere ifølge prognoserne fra EF-producenterne i stikprøven.

(102)

Da EF-erhvervsgrenen forventes at miste yderligere markedsandele på EF-markedet til kinesisk dumpingimport, vil den være tvunget til at satse mere på eksportmarkederne. Virksomhederne i stikprøven har faktisk rapporteret om en tilbagegang i salget til Fællesskabet, der overstiger tilbagegangen i den samlede produktion, da produktionen med henblik på eksport ifølge virksomhederne forbliver ret stabil sammenlignet med produktionen af varer til EF-markedet. Det skyldes, at EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet er koncentreret på OCTG-rør (35 %), ledningsrør (25 %) og kraftproduktion (13 %), hvorimod rør til maskiner og bygge- og anlægsvirksomhed kun tegnede sig for 16 % af EF-erhvervsgrenens eksport (sammenlignet med 60 % af dens salg til Fællesskabet, jf. betragtning 73).

(103)

EF-erhvervsgrenen har fremlagt oplysninger, der viser, at salgsmængden allerede er faldet og/eller forventes at falde betydeligt, især inden for visse markedssegmenter, hvor tilstedeværelsen af kinesiske varer gør sig mere gældende (f.eks. maskiner, bygge- og anlægsvirksomhed og ledningsrør).

(104)

For så vidt angår salgspriserne, viser prognoserne fra producenterne i stikprøven, at de generelt forbliver stabile, for så vidt angår priserne i UP.

(105)

Udviklingen inden for salgspriserne er imidlertid sandsynligvis ikke fuldt repræsentativ med hensyn til det reelle prisfald, som forventes at finde sted for de enkelte produkter. Ifølge virksomhederne kan det skyldes, at EF-erhvervsgrenen prøver at omlægge produktionen til rør af højere kvalitet på grund af et prismæssigt pres fra kinesisk import. I henhold til virksomhederne vil andelen af produkter af en lavere kvalitet i EF-erhvervsgrenens samlede salg følgelig falde betydeligt mere end det gennemsnitlige fald i det samlede salg, og dermed vil vægten af varer med en højere salgspris blive forholdsmæssigt højere. Således forventes det gennemsnitlige prisfald at være mere begrænset end prisfaldet for de varer, der er i mere direkte konkurrence med den kinesiske dumpingimport.

(106)

Derfor blev der indhentet oplysninger hos EF-erhvervsgrenen om den prismæssige udvikling af en række repræsentative varetyper, der blev anset for at være i direkte konkurrence med den kinesiske dumpingimport i UP. På baggrund af denne analyse blev det konstateret, at priserne på vigtige varetyper, som blev importeret i betydelige mængder fra Kina i UP, er steget i anden halvdel af 2008 for delvist at afspejle omkostningsstigningen, der også er nævnt i betragtning 98.

(107)

Virksomhederne i stikprøven blev også anmodet om at fremlægge oplysninger dels om den forventede omkostningsudvikling for den pågældende vare dels om de vigtigste omkostninger.

(108)

Af de indsendte oplysninger fremgår det, at en generel omkostningsstigning er sandsynlig. Det skyldes to centrale faktorer. For det første forventes arbejdskraftens tilbagegang som følge af lavere produktion og kapacitetsudnyttelsesgrader ikke at medføre et tilsvarende fald i lønomkostningerne, da anvendelsen af midlertidige afskedigelser og nedsat arbejdstid kan føre til en stigning i de gennemsnitlige lønomkostninger. For det andet betyder ændringen i varesortimentet i retning af varer i den højere prisklasse (om end ikke nødvendigvis med en højere rentabilitet), at også omkostningerne generelt stiger (herunder omkostninger til råvarer). Desuden vil den åbenbare effektivitetsnedgang som følge af mindre mængder og en ikke optimal kapacitetsudnyttelse føre til en forholdsmæssig stigning i generalomkostningerne.

(109)

EF-erhvervsgrenens markedsandel forventes at falde med nogle procentpoint mellem UP og 2009 som følge af det stigende pres fra kinesisk dumpingimport (jf. betragtning 93 og 101) på et stærkt faldende EF-marked.

(110)

Ifølge data fra EF-producenterne er EF-erhvervsgrenens rentabilitet faldet en smule med 0,5 procentpoint mellem UP og 2008. Men denne rentabilitet er ifølge indberetninger faldet betydeligt i slutningen af 2008 og forventes at blive meget reduceret til ca. 2 % for 2009.

(111)

Der erindres om, at det allerede tidligere har vist sig, at EF-erhvervsgrenens rentabilitet var særlig lav i perioder, hvor kapacitetsudnyttelsesgraden var på under 75 %. Det har vist sig at være tilfældet i den periode, der var omfattet af den undersøgelse, der blev indledt ved Rådets forordning (EF) nr. 954/2006 (5), da kapacitetsudnyttelsen var faldet betydeligt som følge af presset fra dumpingimporten, bl.a. fra Kroatien, Rusland og Ukraine.

(112)

Ovennævnte analyse af den sandsynlige udvikling af forbruget, importen af kinesiske varer til dumpingpriser og væsentlige skadesindikatorer for perioden mellem UP og 2009 (jf. betragtning 90 til 111) viser, at der i øjeblikket allerede finder en betydelig forværring af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation sted, og at den forventes at fortsætte eller sågar forværres i den nærmeste fremtid. Det fremgår klart af en tydelig nedgang i produktionen, salgsmængderne til Fællesskabet, markedsandele og rentabiliteten (ca. -13 procentpoint). Denne evaluering blev udarbejdet ud fra data vedrørende prognoser, der blev underbygget af tilstrækkeligt detaljerede oplysninger. Navnlig kunne tendenserne for perioden efter UP og indtil udgangen af 2008 i vid udstrækning verificeres allerede under de afholdte kontrolbesøg. Yderligere oplysninger (især om faldet i salgspriser og -mængder for 2009) blev fremlagt i løbet af undersøgelsen. Selv om der ikke er nogen sikkerhed, hvilket gælder alle prognoser, for, at tendenserne konkretiseres præcist som forventet, anses det for meget sandsynligt, at det vil være tilfældet. Det konkluderes derfor, at EF-erhvervsgrenen allerede siden de første måneder af 2009 har befundet sig i en situation med væsentlig skade.

(113)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 9, blev det undersøgt hvilke eventuelle omstændigheder der kunne skabe en situation, hvor dumpingimport ville medføre skade for EF-erhvervsgrenen. I den forbindelse blev især følgende taget i betragtning: i) udviklingen i dumpingimporten, ii) eksistensen af fri kapacitet hos eksportørerne, iii) prisniveauet for kinesisk import og iv) lagerbeholdningernes størrelse.

(114)

Importen fra Kina er steget bemærkelsesværdigt fra 26 000 til 543 000 t mellem 2005 og UP, jf. betragtning 59. Denne import har konsekvent fundet sted til meget lave priser, som i betydelig grad underbyder andre priser fra andre leverandører i EF-markedet. Den væsentlige stigning i markedsandelen for denne dumpingimport (jf. betragtning 61) bekræfter, at udviklingen af denne import ikke var en følge af en stigning i efterspørgslen. Tværtimod synes en sådan udvikling hovedsageligt at skyldes en underliggende strategi, der bygger på at skifte det marked ud, hvor dumpingimporten fra andre kilder tidligere fandt sted (jf. betragtning 141) for således med magt at trænge ind på et nyt marked. Stigningen i importpriserne, der blev konstateret i anden halvdel af 2008, skyldtes udelukkende en væsentlig stigning i råvareomkostningerne, der har medført en global stigning i omkostningerne for sømløse rør, og er ikke udtryk for en intention om at nedbringe prisforskellen i forhold til priserne fra andre leverandører på EF-markedet.

(115)

På den baggrund er det opfattelsen, at der ikke kan konstateres en direkte forbindelse mellem udviklingen i forbruget og niveauet for dumpingimporten. Det er i stedet opfattelsen, at stigningen i dumpingimporten mellem 2005 og UP ville have fundet sted alligevel, selv i en situation med stabilt forbrug med den eneste forskel, at den ville have haft en større indvirkning på de andre leverandørers markedsandele. Det kan ikke udelukkes, at det allerede i den betragtede periode ville have forvoldt væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen, hvis forbruget ikke var steget i det omfang, det rent faktisk gjorde. Det er derfor opfattelsen, at en nedadgående tendens i den overordnede situation, som EF-erhvervsgrenen befinder sig i, ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på udviklingen af dumpingimportmængden. Efter al sandsynlighed vil den aggressive strategi, der har været anvendt til at trænge ind på EF-markedet i den betragtede periode, fortsætte med det overordnede formål at opnå markedsandele gennem dumpingimport til lave priser på bekostning af andre økonomiske aktører.

(116)

De seneste tal viser, at for året 2008 er importen på 507 589 tons, dvs. højere end i 2007, men dog lidt lavere end i UP. Desuden viser tal for de sidste to måneder i 2008, at importen er steget sammenlignet med samme periode i det foregående år (84 000 tons i 2008 over for 79 000 tons i 2007) til trods for, at undersøgelsen har vist klare tegn på et fald i efterspørgslen, der allerede var til stede i november 2008 på EF-markedet. Det kan derfor konkluderes, at ifølge de seneste oplysninger kan importmængden fra Kina i det mindste anses for stabil. I den forbindelse skal det bemærkes, at selv om udviklingen inden for dumpingimporten på kort sigt ville vise en anden tendens sammenlignet med tidligere, dvs. at den ville være stabil eller begynde at falde, bør denne oplysning altid ses og analyseres i relation til udviklingen i forbruget. Med andre ord bør resultaterne i forbindelse med denne faktor ikke baseres på en enkelt betragtning i forbindelse med udviklingen inden for dumpingimportmængden i absolutte tal, men bør tage højde for den markedskontekst, i hvilken denne udvikling finder sted, og hvorvidt den kan have medført en stigning eller et fald i markedsandelen for denne dumpingimport. Ud fra de tilgængelige oplysninger er det klart, at dumpingimporten har udvist en væsentlig stigning i markedsandele i den betragtede periode; samtidig har der ikke været tegn på, at denne udvikling ville ophøre eller ændre sig i en periode, hvor efterspørgslen allerede var begyndt at falde. Følgelig forventes markedsandelen af kinesisk dumpingimport at stige (jf. betragtning 96). Det konkluderes derfor, at presset fra denne dumpingimport på EF-markedet sandsynligvis vil stige væsentligt i betragtning af den forventede væsentlige forbrugsnedgang.

(117)

Analysen af oplysninger fra de eksporterende producenter i stikprøven har vist, at der var prognosticeret en kapacitetsstigning på mindst 740 000 t hos disse virksomheder alene i 2008. Desuden hævder EF-erhvervsgrenen, at to virksomheder i stikprøven planlægger at bygge anlæg til fremstilling af sømløse rør, som medio 2009 vil have en kapacitet på 500 000 tons. Kontrollen af den prognosticerede kapacitetsstigning kan selvfølgelig først finde sted, når en sådan kapacitet er etableret, og det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor megen fremtidig fri kapacitet der findes i Kina. Men selv hvis man bare tager besvarelserne fra de kinesiske eksportører i stikprøven i betragtning, kan det konkluderes, at der findes en væsentlig produktionskapacitet i Kina set i lyset af det forhold, at det samlede EF-forbrug blev beregnet til at være 3 300 000 t i UP. Dertil kommer, at klageren fremlagde troværdige oplysninger om, at der i januar 2009 er givet to nye anlæg i opdrag til fremstilling af sømløse rør i Kina. Disse to anlæg, hver med en kapacitet på ca. 400 000 t, har kapacitet til at forsyne en fjerdedel af EF-markedet alene.

(118)

Desuden fastsættes den samlede kinesiske produktion ifølge oplysninger fra CISA til ca. 20 mio. t. De kinesiske producenter i stikprøven har rapporteret at, deres eksport i gennemsnit tegnede sig for 27 % af deres samlede salg i UP, hvilket var en stigning fra 17 %, som var deres eksportkvote i 2005. Det kan derfor konkluderes, at i løbet af den betragtede periode har de kinesiske eksportører øget deres tilbøjelighed til at eksportere væsentligt, hvilket gav sig udslag i en meget betydelig eksportstigning i absolutte tal, da det samlede salg fra producenterne i stikprøven steg med mere end 56 % i den betragtede periode. Der er ingen tegn på, at denne tendens, som er den kombinerede virkning af en produktionsstigning plus en stigning i eksportkvoten, ændres i den nærmeste fremtid.

(119)

Procentdelen af den kinesiske eksport til Fællesskabet (som en procentdel af den samlede kinesiske eksport) steg markant i den betragtede periode fra 1 % i 2005 til 9 % i UP. Det bekræfter, at i den betragtede periode fandt der allerede et betydeligt skift sted i eksportaktiviteterne, og Fællesskabet indtager nu en mere betydningsfuld plads i de kinesiske eksportørers overordnede markedsstrategi. De andre store markeder er USA med 36 % (en stigning fra 31 % i 2007), Algeriet (6 %, en stigning fra 2 % i 2006) og Sydkorea (6 %, en stigning fra 3 % i 2005). På den baggrund kan det forventes, at en stor del af den ekstra kapacitet, der er skabt for nylig, vil blive omdirigeret til EF-markedet. Endvidere kan der snarest forventes en kraftig indskrænkning af nogle af disse markeder, især USA, således at mængder, der frigøres fra disse markeder, let kan omdirigeres til EU. Denne omdirigering har måske ikke hidtil rigtig fundet sted i noget større omfang, da priserne på EF-markedet ifølge kinesiske statistikker og oplysninger fra kinesiske producenter i stikprøven indtil nu har været noget lavere end på andre markeder. Men det kan forventes, at i tilfælde af en væsentlig nedgang i de mængder, der sælges på andre markeder, vil hensyn til prisniveauet nemt blive sat til side, hvis det handler om at opretholde produktionen og kapacitetsudnyttelsen på et tilstrækkeligt højt niveau. Desuden forventes det, at markeder som Fællesskabet, hvor det har vist sig, at man relativt nemt kan trænge ind og få succes, vil blive det foretrukne mål for enhver politik vedrørende omdirigering.

(120)

Priserne på den kinesiske import var i den betragtede periode ikke kun væsentligt lavere end priserne i EF-erhvervsgrenen, men også lavere end priserne fra andre lande. Det bekræftes af den analyse af underbud, som er nævnt i betragtning 65 og 142. Det meget omfattende og systematiske underbud (dvs. relativt homogent for de enkelte varetyper), der blev konstateret, har været med til at sikre den fortsatte ekspansion af den markedsandel, som dumpingimporten udgjorde i den betragtede periode. Der var derfor i den betragtede periode en klar sammenhæng mellem stigningen i markedsandelene, for så vidt angår dumpingimporten, og nedgangen i markedsandelene, for så vidt angår salget fra andre kilder, herunder EF-erhvervsgrenen, og det kunne opnås gennem den fordel, der opstod ved den synlige forskel i salgspriserne. At dette ikke medførte en væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode, skyldtes alene, at EF-markedets ekspansion gav EF-erhvervsgrenen tilstrækkelig grund til at opretholde produktionen, produktionskapaciteten, salgs- og rentabilitetsniveauet.

(121)

Der er ingen grund til at tro, at der vil være en tendens til, at lave priser stiger under økonomiske forhold karakteriseret ved en betydelig indskrænkning i efterspørgslen. På den anden side forventes lave priser fra leverandørens side i en situation med faldende forbrug at blive holdt lave med det formål at opnå yderligere markedsandele eller i det mindste at opretholde og konsolidere de eksisterende. Samtidig vil producenter af de varer, der indeholder den pågældende vare, og som allerede køber varer til lave priser, udøve pres for at opretholde de lave priser eller sågar sænke dem for at begrænse deres omkostningsbudgetter. Producenter, som tidligere har foretrukket varer til en højere pris, vil være tilbøjelige til at sænke deres produktionsomkostninger, når det er muligt, og derfor foretrække råvarer til lavere priser, selv om det kan medføre, at man i et vist omfang giver køb på f.eks. varens kvalitet og forsyningssikkerheden.

(122)

Det har været omtalt i betragtning 98, at priserne på kinesisk import har udvist en vis stigning efter UP. Da denne stigning først og fremmest afspejler en global stigning i prisen på nogle vigtige råvarer, kan det ikke udelukkes, at en sådan stigning kun er midlertidig og vil ændre sig, så snart prisen på disse råvarer falder. Idet der er tale om et råstof, er stigningen i priserne endvidere afspejlet i slutprisen på sømløse rør hos alle producenter i det omfang, det er muligt. EF-erhvervsgrenen har også været nødt til at afspejle en sådan omkostningsstigning i salgspriserne, som følgelig er steget. Eftersom alle priserne på markedet har udvist en stigning, fortsætter priserne på dumpingimporten derfor med at være væsentligt lavere end EF-erhvervsgrenens salgspriser sågar i perioden efter UP.

(123)

Det kan konkluderes, at der er to former for negativ indvirkning ved meget lave priser på dumpingimport: i) på den ene side medfører den betydelige prisforskel sandsynligvis en omlægning i retning af dumpingimport, da brugerne vil være mere tilbøjelige til at købe større mængder af varer, der sælges til lave priser, ii) på den anden side er det sandsynligt, at tilstedeværelsen af sådanne lave priser på markedet anvendes af købere som et forhandlingsredskab til at presse priserne fra EF-producenterne og andre kilder, hvilket dermed forårsager en faldende tendens med hensyn til både mængde og lavere priser. Denne indvirkning kan diskuteres i situationer, hvor prisforskellene ikke er væsentlige, men i nærværende tilfælde og i betragtning af det meget høje konstaterede prisunderbud forventes den deraf resulterende skade at være alvorlig.

(124)

Denne faktor er ikke særlig betydningsfuld for analysen, da lagrene normalt føres af forhandlerne og ikke af producenterne. Til trods for nogle påstande fremført af EF-erhvervsgrenen blev der ikke fundet beviser for lageraktiviteter i et omfang, der ville kunne påvirke markedet væsentligt i den nærmeste fremtid.

(125)

Det bør også påpeges, at ingen af de kinesiske producenter i stikprøven blev anset for at opfylde kriterierne om markedsøkonomisk behandling, bl.a. da disse virksomheder alle stadig anses for at drive virksomhed under statslig indflydelse (alle virksomheder har problemer med mindst kriterium nr. 1 eller 3). I en situation med en global krise er det sandsynligt, at den kinesiske regering kan være fristet til at gribe yderligere ind for at støtte disse virksomheder (eller deres leverandører), hvilket dermed hjælper dem med at holde omkostningerne nede og opretholde — eller sågar forøge — deres prisfordel på EF-markedet. Det kan konkluderes, at de kinesiske eksportører anses for at drive virksomhed i et miljø, der nemt kan skaffe dem muligheder for at opretholde deres prisfordel yderligere, selv hvis andre leverandører fra EF-markedet ville sænke deres priser for at mindske forskellen i forhold til dumpingimportpriserne i den betragtede periode. Selv hvis presset som følge af betydeligt prisunderbud, der har vist sig gennem dumpingimport i UP, ville føre til en sænkning af EF-erhvervsgrenens prisniveau, kan man ikke udelukke et yderligere prisfald fra de kinesiske eksportørers side med det formål at opretholde den forskel, der er blevet konstateret i UP.

(126)

Faktorerne i forbindelse med trussel om skade, der blev analyseret i betragtning 113 til 125, skal ses i sammenhæng med den specifikke markedssituation, der ændrede sig efter UP, og som formodes at forblive uændret på EF-markedet i det mindste i den nærmeste fremtid. I forbindelse med et kraftigt faldende forbrug, jf. betragtning 91, udgør kinesisk import en betydelig trussel om skade:

Det konkluderes foreløbigt, at den kinesiske dumpingimport i mangel af foranstaltninger omgående vil forvolde væsentlig skade for den sårbare EF-erhvervsgren, især i form af en nedgang i salget, markedsandele, produktionen og rentabiliteten.

(127)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade eller udgør en trussel om skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kan have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade eller udgøre en trussel for den, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forvoldt af disse andre faktorer ikke tilskrives dumpingimporten.

(128)

Mellem 2005 og UP tyvedobledes dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina fra 26 273 tons til 542 840 tons, og dens markedsandel i Fællesskabet steg med mere end 16 procentpoint (fra 1 % til 17,1 %). Den gennemsnitlige pris på denne import faldt mellem 2005 og UP og forblev betydeligt lavere end gennemsnitsprisen for alle andre forsyningskilder.

(129)

Som nævnt i betragtning 65 var prisunderbuddet i forbindelse med den kinesiske import på grundlag af et vejet gennemsnit generelt på 24 %. Det bør også påpeges, at i den samme periode blev den samme dumpingimport solgt til priser, der var markant lavere end for importen fra andre kilder (jf. betragtning 143).

(130)

Importen fra Kina har ikke forvoldt skade, der kan anses for væsentlig i perioden 2005 til UP. Der er imidlertid et klart tidsmæssigt sammenfald mellem den væsentlige stigning i kinesisk import og forringelsen af nogle skadesindikatorer, som f.eks. tilbagegangen i EF-erhvervsgrenens markedsandel, der faldt med 5 procentpoint i en periode med stigende forbrug. Stigningen i kinesisk dumpingimport har derfor været årsagen til, at EF-erhvervsgrenen ikke har været i stand til fuldt ud at drage fordel af den stigende efterspørgsel på EF-markedet. Det bør også bemærkes, at i den forbindelse er der et klart tidsmæssigt sammenfald mellem den hurtige stigning i markedsandelen for kinesiske varer og den tilsvarende væsentlige udhuling af markedsandelene for importen fra Rusland og Ukraine, som var de nærmeste konkurrenter med hensyn til priser.

(131)

På baggrund af det væsentlige underbud af EF-erhvervsgrenens priser gennem kinesisk import er det endvidere opfattelsen, at denne dumpingimport udøvede et generelt pres på priserne på EF-markedet at regne fra UP og derved forhindrede EF-erhvervsgrenen i at øge sine salgspriser i det omfang, det var nødvendigt for at opretholde det opnåede rentabilitetsniveau.

(132)

Som nævnt i betragtning 89 blev det konkluderet, at den skade, som EF-erhvervsgrenen led, generelt ikke var væsentlig til trods for den kinesiske imports negative påvirkning af visse skadesindikatorer. Disse resultater skal imidlertid ses i lyset af fremtidsanalysen af udviklingen i forbruget, importen og visse skadesindikatorer for perioden efter UP, som er beskrevet i betragtning 91 til 112.

(133)

Som nævnt i betragtning 93 viser oplysningerne for den seneste periode mellem UP og december 2008, at dumpingimportmængden ikke er faldet i de sidste to måneder af det år i forhold til 2007 til trods for klare tegn på et allerede faldende EF-forbrug i november og december 2008. Det viser, at den begyndende tilbagegang i forbruget ikke havde nogen indvirkning på importmængden, som i stedet forøgede sin markedsandel. Der er ingen grund til at tro, at denne udvikling ændres i et lignende eller sågar værre scenario på kort sigt.

(134)

Men selv hvis dumpingimporten falder i et vist omfang i absolutte tal, vil dens markedsandel forblive stabil eller stige på et marked, der forventes at svinde meget ind ret hurtigt. Endelig er det opfattelsen —selv hvis mængden af kinesisk import ville begynde af falde forholdsmæssigt mere end forbrugsnedgangen — at tilstedeværelsen af store mængder af kinesiske lavprisvarer i en situation med faldende forbrug bør betragtes som en årsag til skade, eftersom de vil udøve et kraftigt pres i nedadgående retning på det generelle prisniveau på markedet. I en situation med overforsyning og med kunder, der prøver at begrænse deres produktionsomkostninger for at opretholde konkurrenceevnen, vil råvarepriserne være mere tilbøjelige til at tilpasse sig det laveste niveau (hvilket er den kinesiske pris). Overvejelser med hensyn til kvalitet og forsyningssikkerhed, som i øjeblikket kan have været en fordel for EF-erhvervsgrenen, vil formodentlig spille en mindre vigtig rolle, og EF-erhvervsgrenen vil være nødt til at sænke sine priser som følge af det pres på markedet, som skyldes de kinesiske lavprisvarer.

(135)

Da EF-erhvervsgrenen ganske vist ikke havde lidt væsentlig skade i den betragtede periode, men var i en sårbar tilstand ved udgangen af UP (jf. betragtning 89), og da alle betingelserne er til stede for, at skaden viser sig fuldt ud efter UP (jf. betragtning 112), og betingelsen for trussel om skade også er opfyldt, jf. betragtning 126, kan det konkluderes, at der er en årsagssammenhæng mellem den umiddelbare trussel fra kinesisk dumpingimport og den skade, som EF-erhvervsgrenen kan forventes at ville lide.

(136)

Det blev konstateret, at nogle medlemmer af EF-erhvervsgrenen importerede begrænsede mængder af den pågældende vare fra Kina og fra andre lande. Denne import (der skønnes at være under 2 % af den samlede import fra Kina) fandt sted for at dække særlige ønsker hos de kunder, som enten ønsker varer med særlige egenskaber, der ikke fremstilles af disse EF-producenter, eller ønsker varer til en ekstrem lav pris. I betragtning af de meget lave importmængder er det ikke opfattelsen, at denne import kan anses for at bryde den ovenfor nævnte årsagssammenhæng

(137)

Endvidere er en gruppe af EF-producenterne forretningsmæssigt forbundet med en kinesisk eksporterende producent gennem en aktieminoritet. Det blev imidlertid fastslået, at denne kinesiske eksporterende producent ikke foretog eksportsalg til Fællesskabet til virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundne med den nævnte EF-producent. Derfor konkluderedes det, at en sådan aktieminoritet ikke har nogen indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation, og at en fremtidig virkning heller ikke er sandsynlig.

(138)

En gruppe EF-producenter har importeret væsentlige mængder af stålrør med oprindelse i Argentina og Mexico fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Disse varer var for det meste varer til en højere pris, f.eks. ledningsrør og OCTG-rør, og tegnede sig for mindre end 10 % af denne gruppes EF-produktion. Dertil kommer, at en sammenligning model for model viste, at denne import ikke underbød EF-erhvervsgrenens salgspriser. Derfor konkluderedes det, at denne import ikke har forvoldt eller vil forvolde skade for EF-erhvervsgrenen i fremtiden.

(139)

Som det fremgår af nedenstående tabel, forblev eksportsalgsmængden stabil i den betragtede periode. EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet blev også undersøgt, og det kan udelukkes, at den vil medvirke til at skade EF-erhvervsgrenen. For det første er alle eventuelle indvirkninger som følge af disse aktiviteter blevet ordentligt isoleret og undersøgt i forbindelse med undersøgelsen. For det andet forventes EF-erhvervsgrenens eksport, som anført i betragtning 102, at forblive stabil i forhold til faldende produktion og salg på EF-markedet, da eksporten fokuserer på forskellige markedssegmenter, jf. betragtning 102.

(140)

Importmængden fra Rusland og Ukraine er for begges vedkommende faldet markant i den betragtede periode, som det fremgår af nedenstående tabel. Deres samlede markedsandel faldt støt fra 15,4 % i 2005 til 4,4 % i UP. Samtidig steg den gennemsnitlige salgspris med 33 %. Det er vigtigt at bemærke, at både russisk og ukrainsk import har været genstand for antidumpingforanstaltninger siden 2006 (jf. betragtning 86). Derfor er priserne i nedenstående tabeller ikke de priser, som var gældende, da varerne rent faktisk blev importeret til EF-markedet. Hvis den gældende antidumpingtold lægges til disse priser, vil den gennemsnitlige importpris fra Rusland og Ukraine stige til 860 EUR/t i UP.

(141)

I betragtning af den fortsatte prisforskel mellem gennemsnitsprisen, ved hvilken import fra Kina og import fra Rusland og Ukraine kom ind på EF-markedet, og det forhold, at russisk og ukrainsk import var de oplagte konkurrenter til kinesisk import, som befandt sig i det nærmestliggende markedsprissegment, konkluderes det, at det dramatiske fald i de sidstnævnte to landes markedsandel skyldes, at antidumpingtolden har gjort denne import mindre konkurrencedygtig i forhold til kinesisk dumpingimport, der følgelig har udhulet den markedsandel, som den russiske og ukrainske import tidligere stod for. Det bemærkes også, at denne udhuling allerede var så omfattende, at enhver yderligere forøgelse af den kinesiske imports markedsandel vil finde sted på bekostning af de mest oplagte konkurrenter, der befinder sig i det nærmestliggende markedsprissegment, hvilket vil være EF-erhvervsgrenen.

(142)

Importen fra andre lande er steget markant i mængde og markedspriser mellem 2005 og UP. Men dens markedsandel er stort set forblevet stabil i perioden. Ud fra analysen af markedspriserne viser det sig, at varer med oprindelse i disse lande har meget høje priser sammenlignet med varer, der fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen, og den kinesiske dumpingimport.

(143)

Importpriserne fra Argentina og Mexico har generelt været væsentligt højere end EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Priserne fra Argentina og Mexico har, jf. betragtning 138, ikke underbudt EF-erhvervsgrenens priser.

(144)

Der blev også importeret fra Japan og USA, og generelt var priserne væsentligt højere end EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Dertil kommer, at denne import slet ikke har opnået en større markedsandel. Derfor anses denne import heller ikke for at være en mulig kilde til skade for EF-erhvervsgrenen.

(145)

Importen fra alle andre lande finder sted i mængder, der er så små, at den ikke kan anses for at forvolde skade. Det konkluderes derfor, at importen fra kilder ud over Kina ikke har forvoldt skade for EF-erhvervsgrenen, og at der ikke er grund til at tro, at den vil medvirke til eventuel skade i den nærmeste fremtid.

(146)

Der er ingen grund til at tro, at de andre EF-producenter, der ikke aktivt støtter klagen, har været i en situation, der er væsentlig anderledes end den, som gør sig gældende for EF-erhvervsgrenen i UP, eller at de vil befinde sig i en anden situation i den nærmeste fremtid. Der er heller ikke noget, der tyder på, at disse producenters opførsel kan forvolde skade for EF-erhvervsgrenen i den nærmeste fremtid.

(147)

Som nævnt i betragtning 80 er det lykkedes EF-erhvervsgrenen at videregive den omkostningsstigning, der fandt sted i den betragtede periode, gennem en tilstrækkelig stigning i salgspriserne. I perioden 2005 til UP kan det derfor anføres, at EF-erhvervsgrenen har vist sin evne til at fungere effektivt under normale forhold og reagere hensigtsmæssigt på ændringerne i dens købspriser.

(148)

Jf. betragtning 107 er omkostningerne steget kraftigt i perioden efter UP og forventes fortsat at stige i den følgende periode. Det skyldes hovedsageligt en forventet stigning i relative tal i generalomkostningerne som følge af den reducerede kapacitetsudnyttelse. Det bør under alle omstændigheder tages i betragtning, at en stigning i EF-erhvervsgrenens overordnede gennemsnitlige omkostninger også kan opstå gennem en omlægning af varesortimentet, som EF-erhvervsgrenen kunne blive tvunget til som følge af det kraftige pres i nedadgående retning på grund af visse kinesiske varetyper til dumpingpriser.

(149)

Jf. betragtning 105 kan markedet som følge af det kraftige underbud for visse varetyper blive væsentligt reduceret eller helt lukket for EF-erhvervsgrenen og dermed tvinge den til at omlægge produktionen til varetyper med en højere salgspris, men også med forholdsmæssigt højere produktionsomkostninger. I modsætning til det, som skete i analyseperioden, synes EF-erhvervsgrenen — som følge af tabte markedsandele og faldende salgspriser, der skyldes presset fra kinesisk import — imidlertid ikke at råde over flere midler til at videregive omkostningsstigningen gennem en tilsvarende stigning i salgspriserne.

(150)

For så vidt angår den sandsynlige indvirkning af en forbrugstilbagegang og faldende efterspørgsel, vil dette ganske bestemt have indvirkning på EF-erhvervsgrenens overordnede ydeevne. Denne sandsynlige negative indvirkning vil imidlertid få mere eller mindre betydning afhængig af udviklingen af den kinesiske imports markedsandel. Selv om den økonomiske afmatning derfor kunne anses for at være en mulig årsag til skade for perioden, der begyndte i november 2008, kan den på ingen måde formindske den skadevoldende effekt, som vil blive forvoldt af tilstedeværelsen af store mængder kinesisk dumpingimport på EF-markedet til meget lave priser. EF-erhvervsgrenen ville f.eks. selv i en situation med faldende mængder muligvis være i stand til at opretholde et acceptabelt prisniveau og dermed begrænse den negative indvirkning af et fald i forbruget, hvis der ikke fandtes urimelig konkurrence i form af kinesisk dumpingimport til meget lave priser, som vil lægge yderligere pres på det generelle prisniveau på markedet. Derfor kan den økonomiske afmatning ikke anses for at være en mulig grund til, at årsagssammenhængen mellem trussel om skade og kinesisk dumpingimport brydes.

(151)

Det tidsmæssige sammenfald mellem øget dumpingimport fra Kina, større markedsandele og det konstaterede prisunderbud på den ene side og eksistensen af alle de elementer, der peger på en klar og umiddelbar trussel om skade, som vil forårsage en betydelig forringelse af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation på den anden side, fører til den konklusion, at dumpingimporten vil være årsag til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen vil kunne lide, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6, hvis der ikke træffes beskyttende foranstaltninger imod denne import.

(152)

Andre faktorer blev analyseret, men blev ikke anset for at være en afgørende årsag til den skade, der vil kunne opstå. Navnlig kan hverken importen fra andre lande, eller omkostninger, eller et generelt fald i efterspørgslen efter den pågældende vare som følge af den økonomiske afmatning på nogen måde forringe den eventuelt forstyrrende virkning i forbindelse med den trussel, som kinesisk import udgør for situationen i EF-erhvervsgrenen.

(153)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er skelnet omhyggeligt mellem alle kendte faktorer, der kan have haft eller formodes at ville få konsekvenser for EF-erhvervsgrenens situation og dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det, at importen fra Kina udgør en umiddelbar trussel for EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 9.

(154)

Kommissionen undersøgte, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade, trussel om skade og årsagssammenhæng fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette bestemte tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, undersøgte Kommissionen den sandsynlige virkning af foranstaltninger for de interesserede parter såvel som de sandsynlige konsekvenser af ikke at træffe foranstaltninger.

(155)

I lyset af ovenstående bør der indføres foranstaltninger over for importen fra Kina. Det forventes, at indførelsen af disse foranstaltninger vil føre til en stigning i priserne fra dette land, og at det vil give EF-erhvervsgrenen lejlighed til at forbedre sin situation ved at opretholde et tilstrækkeligt højt niveau med hensyn til produktionsmængde, salg og derigennem markedsandel. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, forventes det i en situation med faldende forbrug, at importen fra Kina fortsætter til meget lave priser, hvilket vil øge dens markedsandel og presse det overordnede prisniveau på markedet i nedadgående retning. I en sådan situation står EF-erhvervsgrenen over for en umiddelbar trussel om skade på grund af et fald i mængden, der skyldes den kinesiske import, og det eventuelle prisfald som følge af presset på markedspriserne i nedadgående retning, der skyldes den stadig stigende kinesiske import til EF-markedet.

(156)

Der er ingen tegn på, at de interesser, som de andre EF-producenter, der ikke aktivt støttede klagen, har, er anderledes end EF-erhvervsgrenens interesser. Ifølge de tilgængelige oplysninger er der rent faktisk ingen grund til, at den analyse, som blev udført for EF-erhvervsgrenen, ikke også skulle gælde for disse andre virksomheder.

(157)

Kun seks importører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Kun en importør, der tegner sig for ca. 1,5 % af den samlede kinesiske import til Fællesskabet, køber udelukkende i Kina; denne importørs rentabilitet er på under 5 %, og importøren er den eneste, der har gjort klar indsigelse over for den eventuelle indførelse af foranstaltninger. Det er imidlertid værd at bemærke, at i UP tegnede den pågældende vare sig for mindre end 10 % af virksomhedens omsætning. Dertil kommer, at det er sandsynligt, at denne importør vil være i stand til at videregive omkostningsstigningen til sine kunder, da virksomhedens direkte konkurrenter også er påvirket, idet antidumpingtolden vil blive indført på alle kinesiske producenter. Alle andre samarbejdende importører køber også fra andre kilder, herunder EF-erhvervsgrenen (deres indkøb hos EF-erhvervsgrenen varierer mellem 25 % og 95 % af deres behov), og deres rentabilitet er meget højere.

(158)

Kun en af de fem samarbejdende brugere foretager sine indkøb i Kina (ca. 20 % af købsmængden, resten indkøbes for det meste hos EF-erhvervsgrenen) og hævder, at indførelsen af foranstaltninger vil få betydelig indvirkning på virksomheden. Rentabiliteten i denne virksomhed for varer, der indeholder den pågældende vare, er imidlertid meget høj, på mere end 10 %. Det fremgår af en beregning, at selv i det værst tænkelige tilfælde, dvs. alle kinesiske råvarer indkøbes til EF-erhvervsgrenens priser, og ingen prisstigning kan videregives til kunderne, vil indvirkningen på denne brugers rentabilitet være beskeden (ca. 1 % af omsætningen). Det er derfor opfattelsen, at den eventuelle indførelse af foranstaltninger på ingen måde vil forvolde væsentlig skade for denne brugers interesser.

(159)

Med andre ord forventes det, at indførelsen af foranstaltninger på importen fra Kina i en situation med faldende forbrug ikke vil have indvirkning på de mængder, der tilbydes på EF-markedet, hvor der er tilstrækkelig produktionskapacitet hos EF-erhvervsgrenen. Der kan derfor ikke forventes negative indvirkninger for så vidt angår forsyningssikkerheden (det bør erindres, at de importerede varetyper også fremstilles af EF-erhvervsgrenen). Ud fra analysen ser det også ud til, at der ikke findes væsentlige interesser hos importører eller brugere, som kan komme i klemme, hvis der indføres foranstaltninger, og den relativt lave grad af samarbejde fra importører og brugere i denne undersøgelse understøtter dette resultat.

(160)

I betragtning af konklusionerne om dumping, skade, trussel om skade, årsagssammenhæng samt Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger i forbindelse med importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina for at hindre, at der opstår væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen gennem dumpingimporten, hvilket der er umiddelbar fare for, og som ellers ville opstå.

(161)

De midlertidige foranstaltninger i forbindelse med importen med oprindelse i Kina bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe truslen om den skade, som dumpingimporten kan forvolde EF-erhvervsgrenen, uden at overstige den konstaterede dumpingmargin. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, er det normalt opfattelsen, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine omkostninger og generelt set opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kan forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(162)

EF-erhvervsgrenen har fremført, at en fortjenstmargen på 12 % vil være nødvendig for at sikre den normale konkurrencesituation på EF-markedet i en situation uden skadevoldende dumping. Sammenslutningen af kinesiske eksportører har indrømmet, at en fortjeneste på 8 % i nogle tilfælde kan anses for at være en passende fortjenstmargen.

(163)

Imidlertid indebærer en undersøgelse af truslen om skade nødvendigvis flere analyser og antagelser end en undersøgelse af væsentlig skade i UP. Det skyldes, at konceptet trussel om skade nødvendigvis indebærer, at der foretages et skøn over den fremtidige skade, som ikke fandtes i undersøgelsesperioden. I dette usikre scenario anses det for at være en forsigtig tilgang midlertidigt at anvende den fortjenstmargen, som blev fastslået under den seneste procedure vedrørende samme vare (6), dvs. 3 %. Det anerkendes imidlertid, at dette emne kræver en yderligere undersøgelse på det endelige stade, når det vil være muligt at indhente flere oplysninger om den prognosticerede skade.

(164)

På den baggrund blev den nødvendige prisstigning derefter fastsat på grundlag af en sammenligning i samme handelsled mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev fastlagt i forbindelse med prisunderbudsberegningerne, og den ikke-skadevoldende pris på varer, der sælges af EF-erhvervsgrenen på EF-markedet, og som er fastsat jf. betragtning 162.

(165)

Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, der er nævnt i betragtning 163, blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi, der var blevet konstateret for UP. I betragtning af, at to af de samarbejdende kinesiske producenter fik indrømmet individuel behandling, og i lyset af den ringe grad af samarbejdsvilje blev den midlertidige landsdækkende skadestærskel beregnet som de højeste skadesmargener, der blev konstateret for repræsentative varetyper solgt af en eksporterende producent fra et land, der ikke har markedsøkonomi.

(166)

Den således konstaterede skadesmargen for Kina var betydeligt lavere end den konstaterede dumpingmargen.

(167)

På baggrund af ovenstående og i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, bør der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina svarende til den lavest fundne dumpingmargen og skadesmargen i henhold til reglen om den lavest mulige told, hvilket i alle tilfælde er skadesmargenen.

(168)

På grundlag af ovenstående er den foreslåede told som følger:

(169)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra resultaterne af nærværende undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Denne told finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, kan ikke være omfattet disse satser, men er underlagt tolden for »alle andre virksomheder«.

(170)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle told for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (7) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(171)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttolden ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Fællesskabet i UP.

(172)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for fristen i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Desuden bør det fastsættes, at resultaterne vedrørende indførelse af told i denne forordning er midlertidige og muligvis vil blive revideret i forbindelse med indførelsen af eventuelle endelige foranstaltninger —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor Nerv-105

B-1049 Bruxelles