8.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/17

(1)

Den 28. maj 2008 modtog Kommissionen en klage vedrørende import af aluminiumsfolie med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (»Kina«), som blev indgivet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 af Eurométaux (»klageren«) på vegne af producenter, som tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EF-produktion af aluminiumsfolie.

(2)

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Proceduren blev indledt den 12. juli 2008 ved offentliggørelsen af en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(4)

Kommissionen underrettede officielt de klagende EF-producenter, de eksporterende producenter i Armenien, Brasilien og Kina, importører, forhandlere, brugere, leverandører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af proceduren, og repræsentanter for Armenien, Brasilien og Kina om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(5)

For at give de eksporterende producenter i Armenien og Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til den armenske eksporterende producent og de kinesiske eksporterende producenter, som den vidste var berørt, til de armenske og kinesiske myndigheder og til alle andre kinesiske eksporterende producenter, der havde givet sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Den armenske eksporterende producent og seks kinesiske eksporterende producenter og deres forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder, hvor dette var relevant, anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(6)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina og importører i Fællesskabet anførte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at der kan anvendes stikprøver i forbindelse med denne undersøgelse for at fastsætte dumping og skade, jf. grundforordningens artikel 17.

(7)

For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle kinesiske eksporterende producenter og alle importører af aluminiumsfolie til Fællesskabet anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2008.

(8)

Seks eksporterende producenter i Kina besvarede stikprøvespørgeskemaet. En virksomhed trak sig dog tilbage fra yderligere samarbejde i forbindelse med undersøgelsen på et tidligt tidspunkt, hvorfor der kun var fem eksporterende producenter tilbage. Det var således ikke længere nødvendigt at udtage stikprøver, og parterne blev informeret om, at der ikke ville blive udtaget en stikprøve.

(9)

Otte importører/brugere besvarede stikprøvespørgeskemaet. Det var således ikke længere nødvendigt at udtage stikprøver, og parterne blev informeret om, at der ikke ville blive udtaget en stikprøve.

(10)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, og til alle andre virksomheder, som gav sig til kende inden for fristerne i ovennævnte indledningsmeddelelse. Der indkom besvarelser fra en eksporterende producent i Armenien, fem i Kina og én i Brasilien samt fra en producent i referencelandet Tyrkiet. Der indkom også fuldt besvarede spørgeskemaer fra seks EF-producenter, og otte importører/brugere samarbejdede ved at indsende besvarelser af spørgeskemaet. Ingen af slutbrugerne forsynede Kommissionen med oplysninger eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for en foreløbig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos:

(12)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter, der eventuelt ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg på følgende virksomhed med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra referencelandet Tyrkiet:

(13)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2008 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2005 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(14)

I indledningsmeddelelsen blev den pågældende vare defineret som folie af aluminium, af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af bredde ikke over 650 mm, med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina, som almindeligvis var angivet under KN-kode ex 7607 11 10 på det tidspunkt, hvor proceduren blev indledt.

(15)

Undersøgelsen viste, at ovennævnte varebeskrivelse omfattede en række forskellige varer og navnlig såkaldte »jumboruller« og »forbrugerruller«. Forskellene mellem jumboruller og forbrugerruller er navnlig vægten (jumboruller vejer mindst 150 kg). Derfor er det nødvendigt at omspole aluminiumsfolien for at forarbejde den til et forbrugerprodukt, således at den kan anvendes til emballage og andre husholdningsformål.

(16)

KN-koden ex 7607 11 10 blev som angivet i indledningsmeddelelsen opdelt i to koder i januar 2009: ex 7607 11 11 (folie af aluminium af en tykkelse på under 0,021 mm og af en vægt på 10 kg eller derunder for forbrugerruller) og ex 7607 11 19 (som før men med en vægt på over 10 kg for jumboruller). KN-koderne refererer til vægten af aluminiumsfolierullerne, som er identisk med rullerne af aluminiumsfolie i den oprindelse varebeskrivelse. Begge refererer til selve aluminiumsfolien, som er viklet i en rulle eller valse om en holder.

(17)

De efterfølgende handelsled i EF, dvs. »omspolerne«, påstod, at den pågældende vare også burde omfatte forbrugerruller, da det, hvis foranstaltningerne udelukkende indføres på importen af aluminiumsfolie på over 10 kg, kunne give anledning til eksport af varer i det efterfølgende handelsled, dvs. aluminiumsfolie af en vægt på under 10 kg. Omspolingen ville finde sted i eksportlandene i stedet for i EF, og »omspolernes« situation i EF ville blive betydeligt forværret. Dette aspekt behandles i betragtning 150 til 162 nedenfor.

(18)

Aluminiumsfolie fremstilles ved at valse aluminiumbarrer eller folieblokke til den ønskede tykkelse. Efter folien er valset, afhærdes den ved hjælp af en termisk proces, så den bliver bøjelig. Når folien er valset og afhærdet, oprulles den i ruller af bredde ikke over 650 mm. Rullens dimensioner er afgørende for dens brug, da brugerne af folien (»oprullere« eller »omspolere«) vil omspole folien på mindre ruller beregnet til detailsalg.

(19)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at den pågældende vare er folie af aluminium, af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af bredde ikke over 650 mm og af en vægt på over 10 kg, med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«), som henhører under KN-kode ex 7607 11 19.

(20)

Undersøgelsen viste, at den aluminiumsfolie, som fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet, den aluminiumsfolie, der fremstilles og sælges på hjemmemarkederne i Armenien, Brasilien og Kina, og den aluminiumsfolie, som importeres til Fællesskabet fra disse lande, samt den aluminiumsfolie, der fremstilles og sælges i referencelandet Tyrkiet, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål.

(21)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(22)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Armenien og Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(23)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent fra Armenien og de fem eksporterende producenter fra Kina, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse, anmodede om markedsøkonomisk behandling og udfyldte den pågældende ansøgningsformular for eksporterende producenter inden for de fastsatte frister.

(24)

Armenal, den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent fra Armenien, påstod, at anvendelsen af artikel 2, stk. 7, for Armeniens vedkommende var ukorrekt, da Armenien burde anses for at have markedsøkonomisk status, jf. Verdenshandelsorganisationens (WTO’s) regler.

(25)

Det er dog korrekt at behandle Armenien som et land med overgangsøkonomi i overensstemmelse med grundforordningen, som udtrykkeligt nævner Armenien i fodnoten til artikel 2, stk. 7, litra a). Denne påstand afvises derfor.

(26)

For alle samarbejdsvillige eksporterende producenter i Armenien og Kina indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved et besøg hos de pågældende virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling.

(27)

Armenal blev ikke indrømmet markedsøkonomisk behandling, da virksomheden ikke opfyldte kriterium 2 og 3. For så vidt angår kriterium 2, indeholdt virksomhedens regnskaber for 2006 en negativ udtalelse fra revisorerne, og virksomheden fremlagde ikke reviderede regnskaber for 2007.

(28)

Virksomheden påstod, at den opfyldte kravene til revisionsprocessen (i 2006) og levede op til forpligtelsen til at fremlægge reviderede regnskaber for 2007 i henhold til internationale standarder for regnskabsføring (IAS), hvilket ifølge virksomheden burde være nok til at opfylde kravene i kriterium 2. Virksomheden påstod desuden, at selvom revisorerne udsteder en modstridende udtalelse om, hvorvidt regnskaberne er i tråd med de internationale standarder for regnskabsføring (IAS), er det faktum, at regnskaberne er revideret i henhold til IAS-standarderne, tilstrækkeligt til at opfylde kravene under kriterium 2.

(29)

Denne påstand kan ikke accepteres. For det første fremlagde virksomheden ikke de reviderede regnskaber for 2007, selvom Kommissionen anmodede herom, og desuden skal det, hvad angår de reviderede regnskaber for 2006, erindres, at grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), indeholder en undtagelse og som sådan skal fortolkes indskrænkende. Det fremgår klart, at regnskaberne ikke blot skal revideres i henhold til internationale standarder for regnskabsføring, men også udarbejdes i henhold til disse standarder. Påstanden afvises derfor.

(30)

Hvad angår kriterium 3, viste undersøgelsen, at den pris, virksomheden betalte til staten for en væsentlig del af aktierne, udgjorde ca. en tredjedel af den nominelle værdi, og at staten gratis stillede jord til rådighed for virksomheden. Det er blevet påstået, at aktiernes købsværdi var den samme som markedsværdien, og desuden at dette ikke medførte væsentlige fordrejninger. Der blev dog ikke fremlagt tilstrækkeligt bevis for denne påstand. Desuden påstod virksomheden, at de ikke kan sælge den pågældende jord uden at erlægge matrikelværdien til staten, og at virkningen af at være i besiddelse af jord ikke er væsentlig. Denne påstand kan ikke accepteres, da det som anført ovenfor fremgår, at jord er et vigtigt aktiv og har en direkte og væsentlig indvirkning på virksomhedens evne til at drive virksomhed og dermed på dens økonomiske situation.

(31)

Ud fra ovenstående konkluderedes det derfor, at Rusal-Armenal ikke skulle indrømmes markedsøkonomisk behandling. Det rådgivende udvalg blev hørt og gjorde ikke indsigelse mod denne konklusion.

(32)

De fem samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina blev ikke indrømmet markedsøkonomisk behandling, da omkostningerne til det vigtigste råmateriale, primæraluminium, ikke afspejlede markedspriserne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Undersøgelsen med henblik på markedsøkonomisk behandling viste, at dette skyldtes statens indgriben på aluminiumsmarkedet i Kina. Priserne for aluminiumsfolie er baseret på noteringerne for aluminium på det statskontrollerede Shanghai Non-ferrous Metal Exchange marked (SHFE — børsen for ikke-jernholdigt metal), som er forbeholdt kinesiske mæglere, mens referencen på verdensplan er noteringen på London Metal Exchange (LME). Noteringen på LME var på månedlig gennemsnitlig basis mere end 21 % højere end noteringen på SHFE i undersøgelsesperioden. Desuden er primæraluminium ikke omfattet af momsrefusion og pålagt en eksportskat på 15 %. Derfor sælges størstedelen af produktionen af primæraluminium på det kinesiske marked, hvilket skaber et fald i hjemmemarkedsprisen på primæraluminium og en afgørende omkostningsfordel for producenter af aluminiumsfolie i Kina. Da primæraluminium udgør ca. 70 % af produktionsomkostningerne til aluminiumsfolie, udgør denne forskel en omkostningsfordel på ca. 14 % for de kinesiske producenter, hvilket er væsentligt på et råvaremarked som markedet for aluminiumsfolie.

(33)

Ud over den generelle situation, som er beskrevet ovenfor, opfyldte tre andre virksomheder desuden ikke de øvrige krav under kriterium 1. En af virksomhederne er genstand for omfattende statslig indgriben i vigtige erhvervsmæssige beslutninger, en virksomhed modtog et omfattende støttebeløb ved indkøb af vigtigt udstyr, og den tredje virksomheds anlægsaktiver afspejlede ikke markedsværdier.

(34)

En virksomhed opfyldte ikke kriterium 2, da der blev fundet tydelige bogføringsfejl, som ikke var blev påtalt af revisorerne.

(35)

Hvad angår kriterium 3, opfyldte to virksomheder ikke kravene. For den ene virksomhed påvirkede fordrejninger brugsretten til jord: da virksomheden i 1993 ændrede retlig form, overførte den ikke straks brugsretten til jord til den nye enhed, hvilket ellers er almindelig praksis. Brugsretten til jorden blev nemlig først overført 10 år senere. Der var i kontrakten ingen sanktioner for det tilfælde, at overdragelsesdokumentet ikke blev overført. Virksomheden forudindbetalte desuden ikke indkomstskat i 2004 i det fastsatte kvartal eller ved årets udgang. Virksomheden påstår, at de konstaterede uregelmæssigheder ved overdragelsen af brugsretten til jord ikke har en relevant indvirkning på regnskaberne, og at den sene overdragelse var retlig og ikke faktisk. Evnen til at gøre brug af et vigtigt aktiv, såsom brugsretten til jord, har som sådan en direkte og væsentlig indvirkning på virksomhedens evne til at drive virksomhed og dermed på dens økonomiske situation.

(36)

Den anden virksomhed modtog certifikatet for brugsretten til jord, før det var helt betalt, og anvendte dette certifikat til at opnå et realkreditlån fra en statsejet bank.

(37)

Kommissionen underrettede officielt de pågældende eksporterende producenter i Kina, de kinesiske myndigheder og klageren om resultaterne af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling. De fik endvidere lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt, hvis der var særlige grunde til, at de burde høres.

(38)

En eksporterende producent påstod, at sammenligningen mellem priserne for aluminium burde være en sammenligning mellem LME-prisen uden moms og SHFE-prisen med moms. Dette ville naturligvis nedbringe prisforskellen for undersøgelsesperioden, men påstanden blev afvist, da der skal foretages en korrekt sammenligning mellem de to børser.

(39)

En række parter har desuden påstået, at konklusionerne vedrørende aluminiumspriserne ikke er i overensstemmelse med Kommissionens praksis, da Kommissionen i tidligere sager om fusioner (undersøgt ud fra konkurrenceregler) har udtalt, at markedet for primæraluminium er verdensomspændende. I overensstemmelse med Kommissionens beslutning fra 2007 i Rio Tinto/Alcan-fusionssagen (3) blev påstanden om SHFE ikke fremsat af de interesserede parter, og det var derfor ikke muligt for Kommissionen at undersøge denne påstand. Uanset dette træffes Kommissionens konklusioner, selv hvis dette aspekt var blevet rejst, i konkurrencesager vedrørende relevante geografiske markeder på baggrund af en meddelelse, som udelukkende anvendes i forbindelse med konkurrencelovgivningen (4), og bestemmelserne i denne meddelelse finder ikke nødvendigvis anvendelse for eller vedrører lovgivningen om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Påstanden afvises derfor.

(40)

På baggrund af ovenstående kunne ingen af de kinesiske virksomheder, der havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, dokumentere, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Det blev derfor fastslået, at virksomhederne ikke burde indrømmes markedsøkonomisk behandling. Det rådgivende udvalg blev hørt og gjorde ikke indsigelse mod disse konklusioner.

(41)

I medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for lande, der er omfattet af grundforordningens artikel 2, stk. 7, undtagen hvis virksomhederne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, kan påvise, at deres eksportpriser og -mængder samt vilkårene og betingelserne for salget fastsættes frit, at valutaomregninger foretages til markedskursen, og at en eventuel statslig indgriben ikke muliggør omgåelse af foranstaltninger, hvis eksportører pålægges forskellige toldsatser.

(42)

Samtlige eksporterende producenter, der anmodede om markedsøkonomisk behandling, anmodede samtidig om individuel behandling, hvis der ikke kunne indrømmes dem markedsøkonomisk behandling. På grundlag af de tilgængelige oplysninger blev det foreløbigt fastslået, at virksomheden i Armenien og fire af de fem virksomheder i Kina opfyldte alle betingelserne for individuel behandling. En virksomhed i Kina blev ikke indrømmet individuel behandling på grund af væsentlig statslig indgriben i virksomhedens erhvervsmæssige beslutninger.

(43)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(44)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende Tyrkiet som hensigtsmæssigt referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi, og den opfordrede berørte parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(45)

Armenal foreslog Rusland som et mere egnet referenceland for Armenien, da Rusland og Armenien har identiske betingelser for adgang til råmaterialer til den pågældende vare og anvender den samme teknologi og knowhow, idet Armenal er et datterselskab i Rusalgruppen, som er Ruslands største producent af aluminiumsfolie. Armenal påstod desuden, at Rusals førende markedsposition i Rusland er identisk med Armenals førende markedsposition i Armenien, og at både det russiske og det armenske marked og salg påvirkes af markant stigende eksport fra Kina til lave priser. Disse påstande var dog ikke tilstrækkeligt dokumenterede. Undersøgelsen viste desuden, at hjemmemarkedet for den pågældende vare i Rusland var beskedent og mindre end markedet i Tyrkiet.

(46)

Som et alternativ til Rusland mente Armenal, at Tyrkiet ville være et egnet andetvalg.

(47)

Virksomhederne i Alcoagruppen foreslog Indien som et mere egnet referenceland for Kina. Det blev konkluderet, at det indiske marked ikke er væsentligt større end det tyrkiske marked, og at konkurrencen navnlig skyldes importen fra Kina. Andre leverandører på det indiske marked er små og mellemstore virksomheder, hvoraf de fleste ikke har valsemaskiner og importerer materialer fra Kina i form af jumboruller eller direkte i små ruller. Derfor kan hverken Rusland eller Indien anvendes som egnede referencelande.

(48)

Kommissionen undersøgte derefter, om det var hensigtsmæssigt at anvende Tyrkiet som referenceland. Det konkluderedes, at Tyrkiet, til trods for at landet kun havde én producent af den pågældende vare, var et åbent marked med lav importtold og en betragtelig import fra tredjelande. Desuden afdækkede undersøgelsen ikke nogen grunde — såsom ekstremt høje priser på råmaterialer eller energi — til, at Tyrkiet ikke skulle kunne betragtes som hensigtsmæssigt ved fastsættelsen af den normale værdi.

(49)

Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at Tyrkiet var det mest egnede referenceland i forbindelse med denne undersøgelse. Ingen andre interesserede parter påstod, at Indien burde anvendes som referenceland i forbindelse med denne undersøgelse, og Armenal fremførte, at Tyrkiet også var et egnet valg.

(50)

En producent i Tyrkiet besvarede det spørgeskema, som blev sendt til alle producenter af aluminiumsfolie i Tyrkiet.

(51)

Oplysningerne i den samarbejdsvillige tyrkiske producents svar blev kontrolleret på stedet og fundet pålidelige med hensyn til beregning af den normale værdi.

(52)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at Tyrkiet er et hensigtsmæssigt og egnet referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(53)

Der blev beregnet dumping for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Brasilien ved hjælp af nedenstående metode.

(54)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først for den eneste eksporterende producent, om hjemmemarkedssalget af den pågældende vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om dette salg udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende samlede eksportsalg til Fællesskabet. Den eneste eksporterende producent i Brasilien havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden.

(55)

Kommissionen undersøgte derefter de typer aluminiumsfolie, der solgtes på hjemmemarkedet af denne virksomhed, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(56)

Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(57)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver type af aluminiumsfolie, der var solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for hver eksporteret varetype at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder, der var fortjenstgivende i undersøgelsesperioden.

(58)

Ud af det samlede hjemmemarkedssalg af hver type af aluminiumsfolie, der solgtes i repræsentative mængder, var over 80 % fortjenstgivende, og derfor blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris for samtlige transaktioner i undersøgelsesperioden.

(59)

I tilfælde, hvor hjemmemarkedspriserne på en bestemt varetype ikke kunne benyttes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, fastsatte Kommissionen i stedet en beregnet normal værdi på følgende måde.

(60)

Den normale værdi blev beregnet ved til hver eksportørs produktionsomkostninger for de eksporterede typer, efter evt. justering, at lægge et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt en rimelig fortjenstmargen.

(61)

I alle tilfælde blev SA&G og fortjeneste fastsat i overensstemmelse med metoderne i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Kommissionen undersøgte i den forbindelse, om de påløbne SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som den eksporterende producent havde opnået på hjemmemarkedet, kunne betragtes som pålidelige data, og fastslog i dette tilfælde, at de var egnet som grundlag for at beregne den normale værdi.

(62)

I alle tilfælde blev den pågældende vare eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, og eksportprisen blev derfor fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(63)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik.

(64)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, inkl. justeringer for fragt i eksportlandet, søtransport, håndtering, emballage, kreditomkostninger og bankgebyrer. Virksomheden anmodede om og blev midlertidigt indrømmet en justering for forskelle i handelsled, som der var blevet ansøgt om i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i).

(65)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenen for den samarbejdsvillige eksporterende producent fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne pr. varetype som fastsat ovenfor.

(66)

For at fastsætte dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter blev omfanget af manglende samarbejde først fastslået. Med henblik herpå blev den eksportmængde til Fællesskabet, som den samarbejdsvillige eksporterende producent havde oplyst, sammenlignet med Eurostats tilsvarende importstatistikker.

(67)

Da graden af samarbejde i Brasilien var høj (næsten 100 %), og eftersom der ikke var grund til at antage, at nogen af de eksporterende producenter valgte ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, blev det fundet hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i Brasilien på samme niveau som den højeste margen, der var blevet pålagt en samarbejdsvillig eksportør.

(68)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør de midlertidige dumpingmargener følgende:

(69)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(70)

Som anført ovenfor har Kommissionen besluttet at anvende Tyrkiet som et egnet referenceland i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi.

(71)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for den eksporterende producent, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra producenten i referencelandet, dvs. på grundlag af de priser, der blev betalt eller skulle betales på det tyrkiske marked for sammenlignelige varetyper, jf. metoden i betragtning 43 til 52.

(72)

Den samarbejdsvillige eksporterende producents eksportsalg til Fællesskabet gik direkte til uafhængige kunder. Eksportpriserne for dette salg var derfor baseret på de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. Hovedparten af salget blev dog foretaget via forretningsmæssigt forbundne handels- og importvirksomheder i Rusland, Schweiz og Tyskland. I disse tilfælde blev eksportpriserne beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, og midlertidigt justeret for alle omkostninger, der påløber mellem import og videresalg, herunder en rimelig margen for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt forventet fortjeneste baseret på den fortjeneste, som en ikke-forretningmæssigt forbundet importør eller forhandler opnåede på den pågældende vare.

(73)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der foretaget de fornødne justeringer for forskelle med hensyn til transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner i alle de tilfælde, hvor disse justeringer blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede.

(74)

For den eneste samarbejdende eksporterende producent, der blev indrømmet individuel behandling, blev dumpingmargenen fastsat ved at sammenligne dennes eksportpriser med referencelandets normale værdi, jf. ovenfor.

(75)

Da graden af samarbejde i Armenien var høj (næsten 100 %), og eftersom der ikke var grund til at antage, at nogen af de eksporterende producenter valgte ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, blev det fundet hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingmargenen for ikke-samarbejdende eksporterende producenter i Armenien på samme niveau som den højeste margen, der var blevet pålagt den samarbejdsvillige eksportør.

(76)

På dette grundlag blev dumpingniveauet for hele landet midlertidigt fastsat til 37,0 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(77)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør den midlertidige dumpingmargen følgende:

(78)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra en producent i referencelandet, dvs. på grundlag af de priser, der blev betalt eller skulle betales på det tyrkiske marked for sammenlignelige varetyper i overensstemmelse med ovenstående metode.

(79)

Hvor salget på hjemmemarkedet til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder var repræsentativt og fortjenstgivende, blev den normale værdi fastsat på grundlag af de priser, der betaltes eller skulle betales på det tyrkiske marked for sammenlignelige varetyper i normal handel som beskrevet i betragtning 43 til 52. Hvor salget derimod ikke var repræsentativt eller fortjenstgivende, blev den normale værdi beregnet ved hjælp af den tyrkiske producents produktionsomkostninger plus SA&G samt et rimeligt beløb for fortjeneste på hjemmemarkedet.

(80)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, som blev indrømmet individuel behandling, og hvis eksportsalg til Fællesskabet gik direkte til uafhængige kunder, blev eksportpriserne således fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. For den ene samarbejdsvillige eksporterende producentgruppe, der solgte via en forretningsmæssigt forbundet importør i EF, blev eksportprisen beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, og midlertidigt justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder en rimelig margen for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt forventet fortjeneste baseret på den fortjeneste, som en ikke-forretningmæssigt forbundet importør eller forhandler opnåede på den pågældende vare.

(81)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der foretaget de fornødne justeringer for forskelle med hensyn til transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner i alle de tilfælde, hvor disse justeringer blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede.

(82)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne for samarbejdsvillige eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling, fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne pr. varetype som fastlagt ovenfor. For de to forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, som blev indrømmet individuel behandling — Alcoa Shanghai og Alcoa Bohai — blev data fra begge virksomheder lagt sammen med henblik på beregning af en samlet dumpingmargen for den pågældende gruppe.

(83)

Da samarbejdsgraden i Kina var meget lav, blev den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina beregnet ved hjælp af de transaktioner, hvor dumpingen fra en samarbejdende eksporterende producent, der ikke blev indrømmet hverken markedsøkonomisk eller individuel behandling, havde været størst.

(84)

På dette grundlag blev dumpingniveauet for hele landet midlertidigt fastsat til 42,9 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(85)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør de midlertidige dumpingmargener følgende:

(86)

På baggrund af definitionen af EF-erhvervsgrenen i grundforordningens artikel 4, stk. 1, blev produktionen fra alle EF-producenter beliggende i Fællesskabet, som ikke er forretningsmæssigt forbundne med de pågældende eksporterende producenter, taget i betragtning i forbindelse med fastlæggelsen af den samlede EF-produktion.

(87)

Klagen blev indgivet af Eurométaux på vegne af fire EF-producenter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. En anden producent støttede klagen, mens endnu en var imod klagen. I undersøgelsesperioden udgjorde de fem samarbejdende producenters produktion over 60 % af den samlede EF-produktion, jf. betragtning 86. De samarbejdende producenter anses derfor for at udgøre EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(88)

EF-forbruget blev fastlagt på grundlag af EF-erhvervsgrenens salgsmængde på EF-markedet, anslåede salgsdata for andre producenters salg i EF samt import fra de pågældende lande og andre tredjelande ifølge Eurostats data og oplysninger fra de pågældende eksporterende producenter.

(89)

Det skal bemærkes, at KN-kode ex 7607 11 10, som ligger til grund for fastlæggelsen af importmængderne i denne undersøgelse, udover den pågældende vare også omfattede andre typer aluminiumsfolie såsom visse typer omformningsfolie af aluminium (som hovedsagelig anvendes til langstidsopbevaring af væsker og fødevarer) eller andre typer folie, herunder forbrugerruller (jf. betragtning 15), som ikke udgør den pågældende vare. Det var derfor ikke muligt ud fra denne bredere varekategori at udlede data for aluminiumsfolie alene, og følgelig måtte den samlede importmængde for den pågældende vare anslås. I den forbindelse påstod klageren, at visse importerede varer under den pågældende kode burde udelukkes på grund af deres specifikke oprindelse (dvs. fra lande, hvor der ikke var nogen kendt produktion af aluminiumsfolie) eller deres specifikke prisniveauer, som indikerede, at disse importerede varer ikke er den pågældende vare. Ligeledes burde import med henblik på aktiv forædling angiveligt udelukkes, da aktiv forædling ikke er økonomisk rentabel for aluminiumsfolie på grund af den komplicerede tekniske karakter og de høje omkostninger, der er forbundet hermed. Det blev konkluderet, at denne metode ville give et pålideligt billede af den samlede importmængde af aluminiumsfolie.

(90)

Faldet i EF-forbruget på 8 procentpoint i 2006 kan forklares med den markante stigning i aluminiumspriserne på det internationale marked, som steg med 33 % i det pågældende år og havde en direkte virkning på efterspørgslen efter aluminiumsfolie.

Tabel 1

Forbruget i Fællesskabet (mængde)

(91)

Kommissionen undersøgte, om importen af aluminiumsfolie med oprindelse i Armenien, Brasilien og Kina skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(92)

Den brasilianske eksportør påstod, at Brasiliens importmængder og markedsandele var faldende i den betragtede periode, mens importen fra de to andre lande var stigende. Desuden er den importerede vare fra Brasilien angiveligt af en højere kvalitet end varerne fra Armenien og Kina, og salgskanalerne og »distributionsmetoderne« er forskellige. Dermed skulle konkurrencevilkårene for varer importeret fra Brasilien altså være anderledes end vilkårene for varer importeret fra de to andre lande. Dermed ville mindst en af betingelserne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, ikke være opfyldt.

(93)

Anmodningen kunne ikke accepteres af følgende årsager:

Tabel 2

Gennemsnitlige priser på import fra de pågældende lande

(94)

Kommissionen konkluderede på grundlag af ovenstående foreløbigt, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt, og at importen fra de pågældende lande burde undersøges kumulativt.

(95)

Importen fra de pågældende lande steg fra 13 499 tons i 2005 til 48 141 tons i undersøgelsesperioden svarende til en samlet stigning på 257 %. Stigningen var særlig markant mellem 2006 og 2007, hvor den steg med 276 %.

Tabel 3

Import fra de pågældende lande

(96)

De pågældende landes markedsandele steg mellem 2005 og undersøgelsesperioden fra 14 % til 49 %, dvs. med 35 procentpoint. Stigningen var særlig markant mellem 2006 og 2007, hvor den steg med 28 procentpoint.

Tabel 4

De pågældende landes markedsandel

(97)

Fra 2005 til undersøgelsesperioden steg priserne på importerede varer fra de pågældende lande med 15 % fra 2 211 EUR/ton til 2 552 EUR/ton, hvilket afspejler stigningen i råmaterialepriserne men dog i mindre grad end EF-erhvervsgrenens priser (jf. tabel 7).

Tabel 5

Priserne på den pågældende import

(98)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EF-erhvervsgrenen solgte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på markedet i Fællesskabet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra de pågældende lande ved salg til den første uafhængige kunde, fastsat på cif-basis med en passende justering for omkostninger efter importen.

(99)

EF-erhvervsgrenens salgspriser og de pågældende landes importpriser blev sammenlignet i samme handelsled, nemlig salg til uafhængige kunder på fællesskabsmarkedet.

(100)

I undersøgelsesperioden lå de vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargener, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens salgspriser, på 8,0 % for Armenien, 12,6 % for Brasilien og 20 % for Kina. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen for alle de pågældende lande var på 10,0 % i undersøgelsesperioden.

(101)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EF-erhvervsgrenen en undersøgelse af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(102)

EF-erhvervsgrenens produktionsmængde viste en tydelig negativ tendens mellem 2005 og undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 36 %, og den samlede produktionskapacitet faldt med 9 %. Dette forklarer, hvorfor kapacitetsudnyttelsen kun faldt med 30 % i den betragtede periode, da den ellers ville være faldet yderligere.

(103)

Nedenstående tabel viser EF-erhvervsgrenens resultater i forbindelse med salget til uafhængige kunder i Fællesskabet.

Tabel 7

Salgsmængde, markedsandel, priser og gennemsnitlige enhedspriser i Fællesskabet

(104)

Mens EF-forbruget varierede i den betragtede periode og til sidst steg med 4 % i slutningen af undersøgelsesperioden i forhold til begyndelsen af den betragtede periode, faldt EF-erhvervsgrenens salgsmængder af den pågældende vare til uafhængige kunder på EF-markedet med 30 %. EF-erhvervsgrenen kunne således ikke drage fordel af det øgede forbrug, navnlig i 2007 og ved udløbet af undersøgelsesperioden, og det generelt stabile forbrug i den betragtede periode på grund af dumpingimporten. EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt følgelig med 16 procentpoint mellem 2005 og undersøgelsesperioden.

(105)

I den samme periode steg EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ab fabrik til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EF-markedet med 20 %, hvilket afspejlede den markante stigning i prisen på det vigtigste råmateriale, nemlig aluminium. Prisen på aluminium steg med 27 %, mens EF-erhvervsgrenens salgspriser dog kun steg med 20 %. EF-erhvervsgrenen var således ikke i stand til fuldt ud at vælte den samlede omkostningsstigning over på kunderne.

(106)

Nedenstående tal viser lagerbeholdningernes størrelse ved udgangen af hver periode.

Tabel 8

Lagerbeholdninger

(107)

Undersøgelsen viste, at lagerbeholdningerne ikke kan betragtes som en relevant skadesfaktor, da størstedelen af produktionen sker efter ordre. Tendenserne for lagerbeholdningerne er derfor kun anført til orientering. Lagrene formindskedes med 7 % mellem 2005 og undersøgelsesperioden.

(108)

Mellem 2005 og undersøgelsesperioden faldt investeringerne i produktionen af samme vare med 42 %. Efter et brat fald på 90 % mellem 2005 og 2006 forblev de på et lavt niveau i 2007. I undersøgelsesperioden steg værdien af investeringerne med 39 %, men i sammenligning med 2005 forblev den på et lavt niveau. I løbet af undersøgelsen konstateredes det, at investeringerne i bygninger, fabrikker og maskiner hovedsagelig havde til formål af opretholde produktionskapaciteten. Det skal bemærkes, at disse investeringer også kan anvendes til produktion af andre typer aluminiumsfolie, som ikke er omfattet af definitionen af den pågældende vare. Selvom det ikke var muligt at tildele det nøjagtige beløb til den pågældende vare på grund af førnævnte lave kapacitetsudnyttelse, fremgik det dog, at investeringerne i alle tilfælde ikke blev foretaget med henblik på at øge den samlede produktionskapacitet, men for at forbedre og strømline produktionsprocessen og dermed reducere omkostningerne.

(109)

I den betragtede periode forblev EF-erhvervsgrenens rentabilitet i procent af nettosalget negativ og fulgte den samme tendens som EF-forbruget, dvs. at undersøgelsen viste en let forbedring i form af øget EF-forbrug i 2007, men derefter et fald igen i undersøgelsesperioden.

(110)

Afkastet af de samlede investeringer blev beregnet som nettofortjenesten før skat ved salg af den samme vare udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af de anlægsaktiver, der er afsat til den samme vare. Denne indikator var negativ i den betragtede periode og navnlig mellem 2005 og 2006, hvor investeringsafkastet faldt fra – 90 % til – 719 %.

(111)

Der konstateredes en negativ tendens for EF-erhvervsgrenens likviditet, idet EF-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes generelt i undersøgelsesperioden.

(112)

Antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen faldt samlet set med 30 %, hvilket delvis var en følge af omstruktureringsprocessen i slutningen af den betragtede periode. De samlede arbejdskraftomkostninger faldt betragteligt, selvom de gennemsnitlige lønninger forblev stabile. Faldet i beskæftigelsen var ikke så markant som faldet i produktionen. EF-erhvervsgrenen har således ikke været i stand til at fastholde produktiviteten på det niveau, den var på i 2005.

(113)

I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige.

(114)

I december 2001 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af aluminiumsfolie med oprindelse i Kina og Rusland (5). Disse foranstaltninger udløb i maj 2006 (6). De tal, der er indsamlet i løbet af nærværende undersøgelse, tyder på, at EF-erhvervsgrenen ikke havde rejst sig efter tidligere dumping og efter 2006, hvor antidumpingtolden udløb, og dumpingimport på ny trængte ind på Fællesskabets marked, befandt sig i en betragteligt forværret situation.

(115)

Undersøgelsen viste, at på trods af et relativt stabilt forbrug, som dog varierede i den betragtede periode, oplevede EF-erhvervsgrenen en nedgang i salgsmængden (– 31,4 %) og markedsandelen (– 35 %) i den betragtede periode.

(116)

Analysen af skadesindikatorerne afslørede, at EF-erhvervsgrenens situation forværredes betydeligt i den betragtede periode. Alle skadesindikatorer fulgte en negativ tendens i den betragtede periode med undtagelse af enhedssalgsprisen, hvilket skyldtes stigningen i råmaterialeprisen, og dermed ikke havde en positiv indvirkning på EF-erhvervsgrenens rentabilitet, som forblev negativ i hele den betragtede periode. Navnlig havde EF-erhvervsgrenen med henblik på ikke at miste yderligere markedsandele og på at holde produktionen på et rimeligt niveau ikke andre muligheder end at følge de prisniveauer, dumpingimporten havde bevirket, og kunne derfor ikke fuldt ud vælte den markante stigning i omkostningerne til råmaterialet over på kunderne. Dette førte til tab i EF-erhvervsgrenen, og dens økonomiske situation forværredes væsentligt i den betragtede periode.

(117)

Faldet i salgsmængden viser også, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne udnytte den relativt stabile efterspørgslen på aluminiumsfoliemarkedet i den betragtede periode.

(118)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(119)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, har Kommissionen undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Armenien, Brasilien og Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, er også blevet undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(120)

Importen fra de pågældende lande steg voldsomt — med 257 %, udtrykt i mængde, og med 35 procentpoint udtrykt i markedsandel, således at den udgjorde 49 % af EF-markedet i undersøgelsesperioden. Samtidig faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel med ca. 17 procentpoint.

(121)

Den gennemsnitlige enhedssalgspris pr. ton af den importerede vare fra de pågældende lande steg med kun 15 %, selvom råmaterialepriserne på internationalt plan steg med 27 %, og underbød dermed EF-erhvervsgrenens priser med 10 % i gennemsnit i undersøgelsesperioden. Den markante stigning i importmængden fra de pågældende lande og deres øgede markedsandele i den betragtede periode, til priser, der var betragteligt lavere end EF-erhvervsgrenens, faldt sammen med den åbenlyse forværring af EF-erhvervsgrenens samlede økonomiske situation i samme periode. Denne forværring kommer især til udtryk i et betydeligt fald i produktions- og salgsmængde. Salgsprisen steg desuden ikke i samme takt som omkostningerne til råmaterialer. Selvom fortjenstmargenerne forbedredes en anelse mellem 2005 og udløbet af undersøgelsesperioden, forblev de dog negative i hele den betragtede periode.

(122)

Ved analysen af dumpingimportens virkninger konstateredes det, at prisen er et vigtigt konkurrenceelement, idet kvaliteten ikke spiller nogen nævneværdig rolle. Det skal bemærkes, at priserne for de dumpingimporterede varer lå langt under både EF-erhvervsgrenens priser, og de priser, som eksportører fra andre tredjelande krævede.

(123)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at presset fra den pågældende import, som fra 2005 og frem er øget med hensyn til mængde og markedsandele og til meget lave og dumpede priser, spillede en afgørende rolle ved at påføre EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(124)

De vigtigste andre eksporterende lande er Rusland, Tyrkiet og Venezuela, som tegnede sig for markedsandele på mellem 1,0 % og 7,3 % i undersøgelsesperioden. Importen fra de resterende andre tredjelande tegnede sig kun for ubetydelige markedsandele. Som det fremgår af tabel 12 ovenfor, faldt importmængderne fra andre tredjelande betydeligt i den betragtede periode, nemlig med 34 procentpoint fra 19 614 tons i 2005 til 12 870 tons i undersøgelsesperioden. På samme vis faldt markedsandelen fra 20,6 % i 2005 til 13 % i undersøgelsesperioden.

(125)

Det skal bemærkes, at prisen på importerede varer fra de tre vigtigste andre eksportlande, nemlig Rusland, Tyrkiet og Venezuela, lå en anelse under EF-erhvervsgrenens salgspriser. Det vurderes dog, at den begrænsede og til stadighed svindende markedsandel for denne import ikke havde haft negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation. De resterende tredjelandes priser, altså med undtagelse af Ruslands, Tyrkiets og Venezuelas samt de tre pågældende landes priser, lå gennemsnitligt højere end EF-erhvervsgrenens priser (+ 7,8 %).

(126)

Det konkluderes derfor, at importen fra andre tredjelande ikke havde væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(127)

En eksporterende producent påstod, at den ufordelagtige udvikling i valutakursomregningen mellem euro og dollar var årsag til den væsentlige forværring i EF-erhvervsgrenens eksportresultater, som for sin del har påført EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(128)

EF-erhvervsgrenens eksport af aluminiumsfolie uden for Fællesskabet faldt i den betragtede periode (med 63 %). Samtidig faldt EF-erhvervsgrenens eksportpriser med 26 % i den betragtede periode. Denne eksport udgjorde kun 6,6 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter i undersøgelsesperioden, og det konkluderedes derfor, at den ikke bidrog i betydeligt omfang til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(129)

En EF-producent importerede den pågældende vare fra sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina og videresolgte den på EF-markedet. Selvom prisen ved videresalg underbød EF-erhvervsgrenens priser, bør det bemærkes, at denne import fra Kina mængdemæssigt kun udgjorde en mindre del af den samlede import fra Kina (mellem 1 og 5 %). Desuden var formålet med denne import kun at beholde globale kunder, som ellers ville have indkøbt den pågældende vare fra kinesiske leverandører til dumpingpriser. Derfor konkluderedes det, at den pågældende EF-producents lave importmængder af den pågældende vare fra Kina ikke ændrede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen havde lidt.

(130)

En eksporterende producent påstod, at faldet i EF-erhvervsgrenens salgsmængder ikke skyldtes den pågældende import, men at EF-erhvervsgrenen besluttede at omstille produktion og salg til det langt mere lukrative marked for omformningsfolie af aluminium.

(131)

Omspolerne påstod, at den pågældende vare reelt blot var et biprodukt for EF-erhvervsgrenen og kun blev anvendt til at holde maskinerne kørende, hvis efterspørgslen efter omformningsfolie skulle falde.

(132)

Undersøgelsens foreløbige konklusion var dog, at disse påstande ikke er begrundede. Produktionsmængden af omformningsfolie af aluminium for en af de største EF-producenter var stabil i den betragtede periode, mens salgsmængden af den pågældende vare faldt betydeligt. Det kan derfor konkluderes midlertidigt, at der er væsentlig uudnyttet kapacitet i EF-erhvervsgrenen. EF-erhvervsgrenens uudnyttede kapacitet er nemlig steget, idet kapacitetsudnyttelsen er faldet betydeligt (fra 86 % til 60 %).

(133)

Det blev undersøgt, om forbruget kunne have været en faktor, der forvoldte EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(134)

Som det fremgår af betragtning 88, følger EF-forbruget ikke en ensartet tendens. Selvom det samlede EF-forbrug faldt mellem 2005 og 2006, steg det igen i 2007. Det faldt i undersøgelsesperioden med 17 procentpoint. EF-erhvervsgrenens salgsmængder fulgte dog ikke samme tendens, da salget faldt markant især mellem 2006 og 2007 (– 19 %), mens EF-forbruget samtidig steg med 29 %. Når den betragtede periode tages i betragtning, fremgår det, at EF-erhvervsgrenen ikke opnåede det samme salgsniveau i undersøgelsesperioden sammenlignet med begyndelsen af den betragtede periode (– 30 %), selvom EF-forbruget faldt til næsten det samme niveau ved slutningen af undersøgelsesperioden med en samlet stigning på + 4 %.

(135)

Aluminiumspriserne på det internationale marked steg med 27 % i den betragtede periode, hvilket medførte en betydelig stigning i EF-erhvervsgrenens omkostninger, da råmaterialeomkostningerne udgør mellem 60 og 65 % af de samlede produktionsomkostninger.

(136)

Prisen på aluminium steg med 27 %, mens EF-erhvervsgrenens salgspriser dog kun steg med 19 %, hvilket vil sige, at EF-erhvervsgrenen ikke var i stand til fuldt ud at vælte den samlede omkostningsstigning over på kunderne.

(137)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at den væsentlige skade, som påførtes EF-erhvervsgrenen, ikke kan tilskrives importen fra andre tredjelande eller en nedgang i efterspørgslen på EF-markedet, men derimod en tilgang af dumpingimport fra de pågældende lande i den betragtede periode. Det tidsmæssige sammenfald mellem øget dumpingimport fra Armenien, Brasilien og Kina, større markedsandele og det konstaterede prisunderbud på den ene side og den tydelige forringelse af EF-erhvervsgrenens situation på den anden side fører til den konklusion, at dumpingimporten forårsagede den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Navnlig kunne EF-erhvervsgrenen ikke hæve sine salgspriser på EF-markedet som følge af prispresset fra dumpingimporten. Det var således ikke muligt fuldt ud at overvælte den overordnede stigning i omkostningerne til kunderne, og fortjenstmargenen forblev derfor markant lav til trods for en kraftig stigning i EF-forbruget mellem 2006 og 2007, hvilket havde drastiske konsekvenser for EF-erhvervsgrenens samlede økonomiske situation. Analysen af den mulige indvirkning fra andre faktorer, hovedsagelig import fra andre tredjelande, EF-erhvervsgrenens eksport og udviklingen i omkostningerne, viste, at disse faktorer ikke havde afgørende betydning for den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(138)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for alle kendte faktorers konsekvenser for EF-erhvervsgrenens situation set i forhold til dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det foreløbigt, at importen af aluminiumsfolie fra Armenien, Brasilien og Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(139)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det i dette tilfælde ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger til trods for konklusionen om, at der er tale om skadevoldende dumping. I den forbindelse skal der foretages en vurdering af de sandsynlige virkninger af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

(140)

For at vurdere, hvilke virkninger det sandsynligvis ville få, hvis der henholdsvis indførtes eller ikke indførtes foranstaltninger, anmodede Kommissionen om oplysninger fra alle interesserede parter, som den vidste var berørt af sagen, eller som gav sig til kende. På dette grundlag sendte Kommissionen spørgeskemaer til EF-erhvervsgrenen, til to ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og til 24 brugere.

(141)

Seks EF-producenter og otte ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/brugere indsendte besvarelser af spørgeskemaet, jf. betragtning 10.

(142)

Den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, skyldes, at det er vanskeligt at konkurrere med den billige dumpingimport.

(143)

Indførelsen af foranstaltninger forventes at hindre yderligere markedsforvridning og prisfald og genskabe rimelige konkurrencevilkår på markedet. EF-erhvervsgrenen bør derefter være i stand til at øge sin salgsmængde og til at genvinde markedsandele og derved bedre udnytte fordelene ved stordrift og således opnå den nødvendige fortjeneste med henblik på en forbedring af industriens økonomiske situation. Dette vil sætte EF-erhvervsgrenen i stand til fortsat at investere i produktionsfaciliteter, hvorved dens overlevelse sikres.

(144)

Uden antidumpingforanstaltninger ville den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, blive værre. EF-erhvervsgrenen er i udpræget grad mærket af indtjeningstab til trods for stigende enhedssalgspriser. Dette skyldes et fald i EF-erhvervsindustriens salgsmængder og markedsandel forårsaget af dumpingimporten. EF-erhvervsgrenen var heller ikke i stand til at vælte hele stigningen i råmaterialeomkostningerne over på sine kunder som følge af pristrykket fra dumpingimporten. I betragtning af de lave indtægter og den betragteligt forværrede tendens i undersøgelsesperioden, er det mest sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens økonomiske situation vil blive yderligere forværret, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Dette kan i sidste ende føre til yderligere produktionsnedskæringer og derfor true beskæftigelsen og investeringerne i Fællesskabet. Hvis EF-produktionen indstilles, vil brugerne af aluminiumsfolie blive mere afhængige af leverandører uden for Fællesskabet.

(145)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at overvinde virkningerne af den skadevoldende dumping og således være i EF-erhvervsgrenens interesse.

(146)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle kendte importører/forhandlere. To af importørerne indsendte besvarelser af spørgeskemaet. De mængder af den pågældende vare, som de to importører importerede, tegnede sig for 17,0 % af den samlede import til Fællesskabet fra de pågældende lande og 8,0 % af EF-forbruget.

(147)

På baggrund af de oplysninger, de pågældende importører havde forelagt, viser det sig, at fortjenstmargenerne for den pågældende vare rent faktisk er relativt lave. Det blev derfor påstået, at en eventuel antidumpingtold ikke ville kunne væltes over på de endelige forbrugere, som overvejende er omspolere.

(148)

Det skal først bemærkes, at undersøgelsen viste, at prisstigningerne delvist kan væltes over på kunderne, idet priserne på aluminiumsfolie, jf. nedenfor, varierer betydeligt, og da markante prisstigninger tidligere er blevet væltet over på kunderne.

(149)

Dernæst findes der andre leverandørlande såsom Rusland, Tyrkiet eller Venezuela, hvorfra den pågældende vare kan importeres uden antidumpingtold. Det kan ikke benægtes, at indførelsen af en antidumpingtold kan have visse virkninger for disse virksomheder, selvom de vil kunne afbødes ved hjælp af andre leverandørlande.

(150)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle kendte brugere i Fællesskabet og modtog seks besvarelser. De vigtigste brugere i Fællesskabet er omspolere, hvis aktiviteter består i at forhandle indpakningsmateriale (aluminiumsfolie, men også papir og plastik) efter omspoling af den pågældende importerede vare til mindre ruller og ompakning af denne til industrikunder og detailsalgsvirksomheder. Omspolere køber ikke omformningsfolie af aluminium. Omspolerne tegner sig for 80 % af EF-forbruget af den pågældende vare.

(151)

Hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, vil omspolerne især være bekymret for i) risikoen for forvridning af konkurrencen med omspolere i andre tredjelande, ii) et tilstrækkeligt udbud af aluminiumsfolie i Fællesskabet og iii) virkningerne af eventuelle foranstaltninger for deres erhvervssegment.

(152)

Det blev påstået, at hvis der indføres foranstaltninger, vil producenter af aluminiumsfolie i de pågældende lande, navnlig Kina, udvide deres produktion til varer i det efterfølgende handelsled (dvs. omspoling af den pågældende vare til forbrugerruller af aluminiumsfolie) til eksport til Fællesskabet for at undgå at betale antidumpingtold. Der vil i dette tilfælde angiveligt finde dumping sted for varer i det efterfølgende handelsled, og omspolere i Fællesskabet vil dermed blive fortrængt fra markedet.

(153)

Det skal bemærkes, at transportomkostningerne for forbrugerruller forholdsmæssigt er meget høje, og det vil derfor sandsynligvis ikke være økonomisk rentabelt at transportere denne vare til Fællesskabet. Ompolere i Fællesskabet vil derfor stadig kunne udnytte naturlige fordele såsom lavere transportomkostninger og et større varesortiment, der udbydes til detailforhandlere.

(154)

Omspolerne påstod, at EF-producenterne af jumboruller er mest interesserede i omformningsfolie af aluminium, som sælges til højere priser end aluminiumsfolie, og angiveligt kun leverer aluminiumsfolie, når efterspørgslen efter omformningsfolie af aluminium er lav. Da omformningsfolie af aluminium og aluminiumsfolie produceres på den samme produktionslinje, vil det være let at skifte mellem varerne uden væsentlige omkostninger.

(155)

Samme interesserede parter påstod, at der derfor ikke er et tilstrækkeligt (eller i hvert fald et ustabilt) udbud af aluminiumsfolie i Fællesskabet, hvilket medfører større afhængighed af import fra især de pågældende lande. På dette tidspunkt i undersøgelsen har det dog ud fra de foreliggende oplysninger vist sig, at disse påstande er uberettigede. Produktionsmængden af omformningsfolie af aluminium for en af de største EF-producenter var således stabil i den betragtede periode, mens salgsmængden af aluminiumsfolie faldt betydeligt. Dette tyder på, at produktionen af aluminiumsfolie ikke som påstået blev erstattet af produktionen af omformningsfolie af aluminium.

(156)

EF-erhvervsgrenens uudnyttede kapacitet er nemlig generelt steget, idet kapacitetsudnyttelsen er faldet betydeligt (fra 88 % til 62 %). Det blev derfor konkluderet, at der er væsentlig uudnyttet kapacitet for aluminiumsfolie i EF-erhvervsgrenen, som ville kunne imødekomme en øget efterspørgsel efter EF-erhvervsgrenens vare. Derfor kunne det ikke konkluderes, at kunderne i Fællesskabet er afhængige af importeret aluminiumsfolie.

(157)

Antidumpingtolden vil ikke medføre en forsyningsmangel. Der er også andre forsyningskilder til rådighed i andre tredjelande, som ikke er omfattet af told. Markedsandelen for andre tredjelande faldt ligeledes, hvilket tyder på, at der i disse lande er uudnyttet kapacitet, som kan forsyne EF-markedet, hvis der genskabes rimelige konkurrencevilkår på markedet.

(158)

De mindre ruller (»forbrugerruller«) vejer mindre end 10 kg og anvendes til mange former for kortvarig indpakning (hovedsagelig i husholdninger, cateringbranchen og detailhandelen med fødevarer og blomster).

(159)

Omspolerne påstod, at de var i en udsat position, da de befinder sig mellem aluminiumsfolieproducenterne og de store detaildistributionskæder, der påtvinger dem meget stramme fortjenstmargener. Det blev konstateret, at omspolernes samlede rentabilitet var på mellem – 2 % og + 2 %.

(160)

Selvom omspolerne generelt leverer en lang række indpakningsvarer, tegner aluminiumsfolie sig for en vigtig del (indtil 70 %) af deres omsætning, og da de har en lav rentabilitet, vil eventuelle foranstaltninger få en væsentlig indvirkning, da omspolerne angiveligt ikke vil være i stand til at vælte virkningerne over på kunderne.

(161)

Omspolerne vil stadig kunne vælte antidumpingtolden over på kunderne, især hvis priserne for det vigtigste råmateriale forbliver relativt lave sammenlignet med de meget høje prisniveauer i 2006 og 2007. Desuden er der andre leverandørlande, jf. betragtning 149.

(162)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at virkningen for disse brugere ikke vil være så omfattende, at de kan betragtes som værende imod Fællesskabets overordnede interesser.

(163)

Når alle de ovennævnte faktorer tages i betragtning, kan det konkluderes, at en indførelse af foranstaltninger ikke ville have væsentlige negative virkninger for brugerne og importørerne af den pågældende vare. På dette grundlag konkluderes det foreløbigt, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger.

(164)

I betragtning af konklusionerne om dumping, deraf følgende skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(165)

Med henblik på fastsættelse af toldniveauet er der taget hensyn til de konstaterede dumpingmargener og det toldbeløb, der er nødvendigt til at fjerne den skade, der forvoldes EF-erhvervsgrenen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og opnå en samlet fortjeneste før skat på salget af samme vare i Fællesskabet, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Til denne beregning blev der anvendt en fortjenstmargen på 5 % af omsætningen før skat, som blev foreslået i klagen og anvendt i den oprindelige undersøgelse. Dette niveau for fortjenesten blev bekræftet i løbet af undersøgelsen.

(166)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning pr. varetype mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev anvendt med henblik på beregning af prisunderbuddet (jf. betragtning 98 til 100 ovenfor), og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på markedet i Fællesskabet. Den ikke-skadevoldende pris er beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med det faktiske tab i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi. Da samarbejdsgraden var høj i Armenien og Brasilien, blev restskadesmargenen fastsat til samme niveau som margenen for de pågældende samarbejdende eksportører. Da samarbejdsgraden var meget lav i Kina, blev restskadesmargenen beregnet som den mest skadevoldende eksport fra en samarbejdende eksporterende producent, som blev indrømmet individuel behandling.

(167)

På baggrund af ovenstående bør der derfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(168)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til resttolden for »alle andre virksomheder« i Armenien, Brasilien og Kina) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i de pågældende lande og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, som er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af dette dokument med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(169)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (7) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Kommissionen kan efter høring af det rådgivende udvalg om nødvendigt ændre forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over selskaber, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(170)

På baggrund af ovenstående er de midlertidige toldsatser fastsat til følgende:

(171)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af antidumpingtold med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —