4.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/44

(1)

I henhold til traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at forbedre forudsætningerne for prisstabilitet og for en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

I henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud efter traktatens artikel 104, der er uddybet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1), der indgår i stabilitets- og vækstpagten, skal der vedtages en beslutning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 (2) indeholder detaljerede regler og definitioner med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.

(4)

I 2005 blev stabilitets- og vækstpagten ændret for at gøre den mere virkningsfuld og styrke dens økonomiske fundament samt sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Ændringen tjente især til at sikre, at der blev taget hensyn til hele den økonomiske og finanspolitiske baggrund i alle faser af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. På den måde bliver pagten en ramme, der kan benyttes som støtte for politiske initiativer, der hurtigt kan gøre de offentlige finanser sunde igen under hensyn til den økonomiske situation.

(5)

I henhold til traktatens artikel 104, stk. 5, skal Kommissionen afgive en udtalelse til Rådet, hvis den finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat. Med henvisning til sin egen rapport udarbejdet i henhold til traktatens artikel 104, stk. 3, og Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse i henhold til traktatens artikel 104, stk. 4, konkluderede Kommissionen, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Litauen. Den 24. juni 2009 afgav Kommissionen derfor en sådan udtalelse til Rådet for så vidt angår Litauen (3).

(6)

Traktatens artikel 104, stk. 6, fastsætter, at Rådet skal tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. I Litauens tilfælde fører denne generelle vurdering til de konklusioner, der er indeholdt i denne beslutning.

(7)

Ifølge meddelelsen fra de litauiske myndigheder om et uforholdsmæssigt stort underskud udgjorde det offentlige underskud i Litauen 3,2 % af BNP i 2008 og overskred således referenceværdien på 3 % af BNP. Underskuddet lå tæt på referenceværdien på 3 % af BNP, men overskridelsen af referenceværdien kan ikke betegnes som exceptionel i traktatens og stabilitets- og vækstpagtens betydning. Den skyldtes navnlig ikke et alvorligt økonomisk tilbageslag i 2008, hvor væksten i BNP faldt til 3,0 % i 2008 i forhold til 8,9 % i 2007. Dette gennemsnitstal for den årlige vækst indebærer ikke i sig selv, at underskuddet i 2008 kan betragtes som exceptionelt. Overskridelsen af referenceværdien kan desuden ikke betegnes som midlertidig. Ifølge forårsprognosen fra Kommissionens tjenestegrene fra 2009, hvor der er taget hensyn til foranstaltningerne i indeværende år i henhold til budgettet for 2009 og i det tillægsbudget, som Europa-Parlamentet vedtog i maj, vil underskuddet vokse til 5,4 % af BNP i 2009, og med en uændret politik forværres det yderligere til 8,0 % af BNP i 2010. Traktatens underskudskriterium er derfor ikke opfyldt.

(8)

Den offentlige bruttogæld ligger fortsat et godt stykke under referenceværdien på 60 % af BNP, idet den i 2008 udgjorde 15,6 % af BNP. Ifølge forårsprognosen fra Kommissionens tjenestegrene fra 2009 forventes den imidlertid at stige stærkt til 22,6 % af BNP i 2009 og til 31,9 % i 2010, hovedsagelig som følge af de forventede høje primære underskud.

(9)

I overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten bør der tages hensyn til systemiske pensionsreformer med indførelse af et flersøjlesystem, der omfatter en obligatorisk, fuldt finansieret søjle. Selv om gennemførelsen af disse reformer medfører en midlertidig forværring af budgetstillingen, sker der en klar forbedring af holdbarheden i de offentlige finanser på lang sigt. På grundlag af overslagene fra de litauiske myndigheder udgør nettoomkostningerne forbundet med denne reform 1,0 % af BNP i 2008 og, som følge af den midlertidige reduktion af bidragene fra 5,5 % til 2,0 %, 0,5 % i 2009 og 0,4 % i 2010. Ifølge stabilitets- og vækstpagten kan der kun tages hensyn til disse omkostninger lineært degressivt i en overgangsperiode, hvis underskuddet fortsat ligger tæt på referenceværdien. Medtages nettoomkostningerne ved reformen i 2008 (som er det eneste år, hvor underskuddet kan anses for at ligge tæt på referenceværdien), vil der opstå et justeret underskud på 2,6 % af BNP. For 2009 og 2010 ligger det underskud, der forventes af Kommissionens tjenestegrene, på den anden side ikke længere tæt på referenceværdien, og derfor kan der ikke tages hensyn til omkostningerne ved pensionsreformen.

(10)

I henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 kan der kun tages hensyn til »relevante faktorer« i de faser, der fører frem til Rådets beslutning om et uforholdsmæssigt stort underskud i henhold til traktatens artikel 104, stk. 6, hvis den dobbelte betingelse, nemlig at underskuddet fortsat ligger tæt på referenceværdien, og overskridelsen af referenceværdien er midlertidig, er fuldstændig opfyldt. I Litauens tilfælde er denne dobbelte betingelse ikke opfyldt. Derfor tages der ikke hensyn til relevante forhold i de faser, der fører frem til denne beslutning —