This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32009A1013(02)
Commission Opinion within the framework of Article 17(5) of Directive 2003/88/EC of the European Parliament and of the Council concerning certain aspects of the organisation of working time ( The Working Time Directive ) — Extension of transitional arrangements for the working time of doctors in training in the Netherlands
Kommissionens udtalelse inden for rammerne af artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden ( Arbejdstidsdirektivet ) — Forlængelse af overgangsordningerne for arbejdstiden for læger under uddannelse i Nederlandene
Kommissionens udtalelse inden for rammerne af artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden ( Arbejdstidsdirektivet ) — Forlængelse af overgangsordningerne for arbejdstiden for læger under uddannelse i Nederlandene
EUT C 245 af 13.10.2009, p. 6–9
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
13.10.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 245/6 |
KOMMISSIONENS UDTALELSE
inden for rammerne af artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (»Arbejdstidsdirektivet«)
Forlængelse af overgangsordningerne for arbejdstiden for læger under uddannelse i Nederlandene
2009/C 245/02
1. Indledning
Denne udtalelse er baseret på artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (1) (»arbejdstidsdirektivet«). Den vedrører en underretning fra Nederlandene, som er fremsendt i henhold til denne artikel, og omhandler Nederlandenes ønske om at opretholde overgangsordningerne, for så vidt angår arbejdstidsbegrænsningerne for læger under uddannelse, indtil den 31. juli 2011.
Læger under uddannelse var udelukket fra det første arbejdstidsdirektivs anvendelsesområde i 1993. I 2000 blev dette ændret gennem en ændring af direktivet, og læger under uddannelse er nu dækket af det konsoliderede arbejdstidsdirektiv på samme måde som andre arbejdstagere (2). Direktivets artikel 6 begrænser normalt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 48 timer (3), inklusive eventuelt overarbejde. Arbejdstidsdirektivets artikel 17, stk. 5, indeholder dog bestemmelser om overgangsordninger for anvendelse af disse begrænsninger på den ugentlige arbejdstid for læger under uddannelse.
De relevante dele af artikel 17, stk. 5, bestemmer:
»… For så vidt angår artikel 6 (begrænsning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 48 timer) kan de i første afsnit anførte fravigelser (vedrørende læger under uddannelse) tillades i en overgangsperiode på fem år fra den 1. august 2004.
Medlemsstaterne råder over et tidsrum på højst to år mere (fra 1. august 2009), hvis det skønnes nødvendigt, for at overvinde vanskelighederne med at overholde arbejdstidsbestemmelserne i forbindelse med deres ansvar for at tilrettelægge og yde sundheds- og lægetjenester. Mindst seks måneder før udløbet af overgangsperioden sender den pågældende medlemsstat Kommissionen en underretning herom med angivelse af grundene, således at Kommissionen efter passende høringer kan afgive en udtalelse senest tre måneder efter modtagelsen heraf. Såfremt medlemsstaten ikke lægger Kommissionens udtalelse til grund, begrunder den sin beslutning herom. Medlemsstatens underretning og begrundelse samt Kommissionens udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og fremsendes til Europa-Parlamentet.
Medlemsstaterne råder over et yderligere tidsrum på højst et år, hvis det skønnes nødvendigt, for at overvinde særlige vanskeligheder i forbindelse med varetagelsen af de ansvarsområder, der er angivet i (det foregående) afsnit. De følger den procedure, der er angivet heri.
Medlemsstaterne sikrer, at det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer aldrig overstiger 58 timer i de første tre år af overgangsperioden, 56 timer i de følgende to år og 52 timer i en eventuel resterende periode. …
For så vidt angår artikel 16, litra b) (referenceperiode for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid), kan… fravigelser (vedrørende læger under uddannelse) tillades, forudsat at referenceperioden ikke overstiger 12 måneder i løbet af første del af overgangsperioden (2004-2007)…, og seks måneder derefter«.
Artikel 17, stk. 5, bestemmer også, at arbejdsgiveren hører arbejdstagerrepræsentanterne om indførelsen af eventuelle overgangsordninger: »Arbejdsgiveren hører arbejdstagerrepræsentanterne i god tid med henblik på at opnå en aftale, når det er muligt, om ordningerne for overgangsperioden.« En sådan aftale skal være i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i artikel 17, stk. 5, men kan navnlig fastsætte de foranstaltninger, som skal vedtages for at reducere den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 48 timer ved overgangsperiodens afslutning.
Der findes en oversigt over disse overgangsordninger i tabellen nedenfor.
Tabel: Oversigt over overgangsbestemmelserne for læger under uddannelse i henhold til artikel 17, stk. 5
|
Periode |
Mulig fravigelse |
Betingelser |
||||
|
1. august 2004-31. juli 2009 |
Fravigelse fra den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer |
Begrænsninger i overgangsperioden vil finde anvendelse på den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid:
|
||||
|
1. august 2009-31. juli 2011 |
Forlængelse af ovennævnte fravigelse fra begrænsningen på 48 timer |
Hvis det er nødvendigt for at tage hensyn til vanskelighederne med at overholde arbejdstidsbestemmelserne på grund af ansvaret for at tilrettelægge og yde sundheds- og lægetjenester. En medlemsstat, som ønsker at udnytte denne mulighed for fravigelse, skal sende Kommissionen en underretning (med begrundelse) senest den 31. januar 2009. Kommissionen afgiver en udtalelse om underretningen. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må under ingen omstændigheder overstige 52 timer om ugen. Referenceperioden må ikke overstige 6 måneder. |
||||
|
1. august 2011-31. juli 2012 |
Mulighed for yderligere forlængelse af ovennævnte fravigelse |
Hvis det er nødvendigt for at tage hensyn til særlige vanskeligheder med at varetage ovennævnte ansvarsområder. En medlemsstat, som ønsker at udnytte denne mulighed for fravigelse, skal sende Kommissionen en underretning (med begrundelse) senest den 31. januar 2011. Kommissionen afgiver en udtalelse om underretningen. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må under ingen omstændigheder overstige 52 timer om ugen. Referenceperioden må ikke overstige 6 måneder. |
2. Medlemsstatens underretning
Ved brev af 27. januar 2009, som blev registreret den 29. januar 2009, underrettede Nederlandenes nationale myndigheder Kommissionens tjenestegrene om, at de ønskede at udnytte den i artikel 17, stk. 5, omhandlede mulighed for at opretholde de særlige overgangsregler i Nederlandene for læger under uddannelse i en periode på to år regnet fra den 1. august 2009. Følgende fremgår af underretningen:
|
— |
I henhold til national lovgivning (5) er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for læger under uddannelse allerede begrænset til 56 timer over en referenceperiode på seks måneder i perioden indtil 31. juli 2009 i overensstemmelse med direktivets artikel 17, stk. 5. |
|
— |
Desuden tages der fuldt ud hensyn til vagtperioder ved beregningen af den maksimale ugentlige arbejdstid for læger under uddannelse. |
|
— |
De organisationer, som repræsenterer arbejdsgiverne i hospitalssektoren (6), har dog meddelt de nationale myndigheder, at de ikke på kort sigt har mulighed for at tilrettelægge den nødvendige vagttjeneste på hospitalerne således, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 48 timer. Efter deres mening vil en tilladelse til en begrænsning på 52 timer i yderligere to år være af afgørende betydning for, at de kan garantere den nødvendige kontinuitet og kvalitet i lægehjælpen. |
|
— |
De nationale myndigheder mener, at en etapevis indførelse af en arbejdsuge på 48 timer vil fremme en kulturændring — som først vil rodfæste sig efter nogen tid — i denne sektor. |
|
— |
De nationale myndigheder har valgt at efterkomme de ønsker, som de organisationer, der repræsenterer arbejdsgiverne i hospitalssektoren, har givet udtryk for på den ufravigelige betingelse, at arbejdsgivernes organisationer sammen med arbejdstagernes organisationer senest den 1. august 2009 udarbejder en realistisk plan for en nedsættelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 48 timer senest den 1. august 2011. |
|
— |
Ved en skrivelse af 22. juli 2009 meddelte de nederlandske myndigheder Kommissionen, at de relevante arbejdsmarkedsparter havde vedtaget en sådan handlingsplan den 22. juli 2009, og at de nederlandske myndigheder ville bekræfte disse oplysninger officielt inden udgangen af august 2009. |
3. Resultatet af høringerne om underretningen
Da den gældende artikel 17, stk. 5, blev vedtaget, erklærede Kommissionen, at den ville fortolke udtrykket »efter passende høringer« i denne bestemmelses andet afsnit således, at Kommissionen skal høre arbejdsgivere og arbejdstagere på europæisk plan og repræsentanter for medlemsstaterne, før den afgiver en udtalelse om forlængelse af overgangsordninger for arbejdstiden for læger under uddannelse. (7)
Kommissionen har på behørig vis hørt alle medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om underretningen fra Nederlandene.
Der indkom svar fra syv medlemsstater (Bulgarien, Frankrig, Grækenland, Litauen, Luxembourg, Spanien og Sverige). Ingen af medlemsstaterne gjorde indsigelser mod Nederlandenes brug af den forlængede overgangsperiode.
BusinessEurope anførte, at en medlemsorganisation, VNO-NCW (de nederlandske erhvervsorganisationer og arbejdsgivere), støtter Nederlandenes underretning. Den bekræftede, at de nederlandske nationale myndigheders beslutning om at gøre brug af overgangsbestemmelserne er baseret på en anmodning fra hospitalssektoren selv, og at sammenslutningen af nederlandske hospitaler, som er medlem af VNO-NCW, er fuldstændig enig i denne tilgang og støtter indholdet af den underretningsskrivelse, som de nationale myndigheder sendte til Europa-Kommissionen.
EFS anførte i et foreløbigt svar, at de nederlandske fagforeninger syntes at mene, at de nationale myndigheder ikke i tilstrækkeligt omfang havde hørt arbejdsmarkedets parter på nationalt plan om dette emne, men forelagde ikke yderligere oplysninger.
4. Vurdering af underretningen på baggrund af direktivets indhold
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog arbejdstidsdirektivet i medfør af EF-traktatens artikel 137, stk. 2, som indeholder bestemmelser om fællesskabsforanstaltninger med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Dette direktivs hovedformål er at fastlægge minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, er situationen jf. den nationale lovgivning som følger:
|
— |
Den generelle grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 48 timer set over en referenceperiode, der ikke overstiger 16 uger. Inden for disse rammer reguleres arbejdstiden ved hjælp af detaljerede kollektive overenskomster. I henhold til arbejdstidsloven fra 1996 blev såkaldte »inaktive« perioder med vagttjeneste på arbejdsstedet dog betragtet som hviletid og ikke medregnet ved beregningen af den ugentlige arbejdstid. |
|
— |
Efter at Domstolen i Jaeger-sagen (8) fastslog, at sådanne perioder i fuldt omfang skal regnes som arbejdstid, for så vidt angår direktivet, anvendte de nationale domstole denne kendelse i en lang række sager vedrørende det nederlandske sundhedsvæsen og beredskabstjenesterne. Følgelig blev den nationale lovgivning i Nederlandene ændret ved dekret om arbejdstid nr. 605/2005 for at definere inaktiv vagttjeneste på arbejdsstedet som arbejdstid. I henhold til den nationale lovgivning var kollektive overenskomster, som var indgået før denne ændring, nu ugyldige, hvis deres bestemmelser ikke var i overensstemmelse med den nye definition. |
|
— |
Da de nationale myndigheder mente, at denne ændring havde betydelige virkninger for sundheds- og plejesektoren, indførte de i 2005 som en midlertidig foranstaltning også en begrænset undtagelsesmulighed i henhold til direktivets artikel 22 for sektorer, som i vid udstrækning gør brug af vagttjeneste. |
|
— |
Den midlertidige foranstaltning indebærer, at denne undtagelsesmulighed er begrænset til situationer, hvor vagttjeneste er nødvendig for at sikre kontinuitet og kvalitet ved ydelsen af tjenester, og hvor dette ikke kan undgås ved at tilrettelægge arbejdet anderledes. Det forudsætter en kollektiv overenskomst, og at den enkelte arbejdstager giver sit samtykke. Den kan kun anvendes, hvis arbejdstagerne ydes kompenserende hvileperioder umiddelbart efter de daglige eller ugentlige hvileperioder, som de har måttet give afkald på. Hvis disse betingelser opfyldes, kan en arbejdstager acceptere at arbejde op til 60 timer om ugen i gennemsnit, inklusive vagttjeneste, beregnet over en periode på op til 26 uger. |
På baggrund af disse oplysninger mener Kommissionen, at de betingelser for beskyttelse, som direktivet kræver for brug af denne fravigelse, synes at være korrekt gennemført.
Efter Kommissionens opfattelse ville det (overordnet set) bedste være at give de nationale myndigheder mulighed for fleksibilitet til at omstrukturere de generelle ordninger for uddannelse og arbejde, hvis dette kan mindske nødvendigheden af, at de læger, som accepterer undtagelsesmuligheden, har lange arbejdsdage.
På baggrund af høringssvarene, navnlig fra de berørte arbejdsmarkedsparter, mener Kommissionen, at de nationale myndigheders begrundelse kan anses for at være gyldig.
5. Konklusioner
På grundlag af ovenstående mener Kommissionen, at:
|
— |
det kan accepteres, at Nederlandene i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, i direktiv 2003/88/EF (arbejdstidsdirektivet) kan anmode om et tidsrum på højst to år mere fra den 1. august 2009, før den i artikel 6 i nævnte direktiv omhandlede begrænsning for arbejdstiden for læger under uddannelse anvendes |
|
— |
det under alle omstændigheder bør understreges, at medlemsstater i denne situation i henhold til direktivets artikel 17, stk. 5, skal sikre, at den ugentlige arbejdstid under ingen omstændigheder overstiger 52 timer om ugen, beregnet som et gennemsnit over en periode, der ikke overstiger seks måneder |
|
— |
det skal bemærkes, at underretningen afhænger af den af de nationale myndigheder fastsatte betingelse om, at de relevante arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på nationalt plan senest den 1. august 2009 udarbejder en godkendt plan for opnåelse af en ugentlig arbejdstid på 48 timer i hospitalssektoren senest den 1. august 2011. Det fremgår, at en sådan plan blev vedtaget den 22. juli 2009 |
|
— |
arbejdsgiverne på nationalt plan skal opfordres til at informere og høre repræsentanter for læger under uddannelse i overensstemmelse med artikel 17, stk. 5, sjette afsnit, med henblik på at opnå en aftale, når det er muligt, om ordningerne for den forlængede overgangsperiode og om de foranstaltninger, der skal vedtages for at nedsætte det ugentlige antal arbejdstimer til gennemsnitligt 48 ved udgangen af overgangsperioden |
|
— |
de nationale myndigheder skal opfordres til at sikre udbredelse af kendskabet til denne udtalelse, således at de kompetente nationale myndigheder kan tage hensyn hertil, hvor det er relevant. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9). Direktivet konsoliderer og ophæver to tidligere direktiver, 93/104/EF og 2000/34/EF.
(2) Direktiv 2000/34/EF skulle, for så vidt angår læger under uddannelse, gennemføres i national ret inden den 1. august 2004.
(3) I henhold til direktivets artikel 16, 17, 18 og 19 kan gennemsnittet beregnes over en »referenceperiode«, der ikke overstiger fire måneder (grundregel), seks måneder (ved lovgivning eller kollektive overenskomster om bestemte aktiviteter, herunder aktiviteter, der udføres af læger under uddannelse) eller 12 måneder (udelukkende ved kollektive overenskomster).
(4) Referenceperioden er den maksimale periode for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
(5) Bekendtgørelse om arbejdstid (het Arbeidstijdenbesluit).
(6) Sammenslutningen af nederlandske universitetshospitaler (Nederlandse Federatie van Universitair medische centra/NFU) og sammenslutningen af nederlandske hospitaler (Nederlandse Vereniging van ziekenhuizen/NVZ).
(7) Kommissionens erklæring om gennemførelse af artikel 1, stk. 6, i direktiv 2000/34/EF (EFT L 195 af 1.8.2000, s. 45).
(8) Jaeger (sag C-151/02).