14.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/24

(1)

På grundlag af forordning (EØF) nr. 793/93 er følgende stoffer blevet udpeget som prioriterede stoffer, der skal vurderes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2268/95 (2) og (EF) nr. 143/97 (3) om henholdsvis anden og tredje liste over prioriterede stoffer i medfør af forordning (EØF) nr. 793/93:

De referentmedlemsstater, som er udpeget i henhold til de pågældende forordninger, har afsluttet deres vurdering af disse stoffers risiko for mennesker og miljø i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 af 28. juni 1994 om principperne for vurdering af risikoen for mennesker og miljø ved eksisterende stoffer i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 793/93 (4) og har foreslået en strategi for risikobegrænsning.

(2)

Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø og Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici er blevet rådspurgt og har afgivet udtalelser om referentens risikovurderinger. Udtalelserne er blevet offentliggjort på de to videnskabelige komitéers websteder.

(3)

Risikovurderingens resultater og resultaterne af risikobegrænsningsstrategierne er gengivet i den tilknyttede meddelelse fra Kommissionen (5).

(4)

Det vil på grundlag af den vurdering være hensigtsmæssigt at anbefale visse risikobegrænsningsforanstaltninger for bestemte stoffer.

(5)

De anbefalede foranstaltninger til begrænsning af risikoen for arbejdstagere bør anskues inden for rammerne af gældende lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne, som anses som en tilfredsstillende ramme for den fornødne begrænsning af risiciene ved de pågældende stoffer.

(6)

De risikobegrænsende foranstaltninger i denne henstilling er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 793/93 —

1)

Lokale emissioner af BBP til miljøet bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet.

2)

For flodbækkener, hvor emissioner af BBP kan udgøre en risiko, bør de berørte medlemsstater opstille miljøkvalitetsstandarder (MKS), og de nationale forureningsbegrænsende foranstaltninger, hvormed disse MKS skal opfyldes inden 2015, skal indgå i vandområdeplanerne efter bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (6) (rammedirektivet for vand).

3)

Risikovurderingen har peget på andre kilder til furfuralemissioner (f.eks. store udledninger i forbindelse med sulfitmetoden, der anvendes i papir- og papirmasseindustrien) end dem, der stammer fra produktion eller import af stoffet. Undersøgelsen af, hvorvidt der er brug for yderligere risikobegrænsende foranstaltninger, foretages lettest i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF (7) og direktiv 2000/60/EF ved hjælp af oplysningerne i den fuldstændige risikovurderingsrapport.

4)

De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater bør i godkendelser, der udstedes på grundlag af direktiv 2008/1/EF, fastsætte betingelser, emissionsgrænseværdier eller tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger for furfural, således at de berørte anlæg, under hensyntagen til deres tekniske karakteristika, geografiske beliggenhed og de lokale miljøforhold, kan arbejde efter bedste tilgængelige teknik (»BAT«).

5)

Medlemsstaterne bør omhyggeligt overvåge indførelsen af BAT for furfural og indberette alle vigtige udviklinger til Kommissionen inden for rammerne af informationsudvekslingen om BAT.

6)

Lokale emissioner af furfural til miljøet bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet.

7)

Arbejdsgivere, som benytter natriumperborater, bør være opmærksomme på nationalt udarbejdede, sektorspecifikke anvisninger, der bygger på de ikkebindende, praktisk orienterede retningslinjer, Kommissionen har stillet til rådighed, jf. artikel 12, stk. 2, i Rådets direktiv 98/24/EF (8).

8)

Denne henstilling er rettet til alle sektorer, som importerer, producerer, transporterer, oplagrer, formulerer blandinger af eller på anden måde bearbejder, forarbejder, benytter, bortskaffer eller genvinder disse stoffer, og til medlemsstaterne.