1.

I lyset af Belgiens gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Belgien har gjort gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007. Belgien er nået et stykke videre henimod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 inden for de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Gennemførelsesrapporten viser en vis opfølgning af Rådets henstillinger, men der er stadigvæk behov for flere reformer. Der kan konstateres visse resultater på de yderligere områder, Rådet havde peget på som områder, der kræver særlig opmærksomhed. Gennemførelsesrapporten omhandler også de henstillinger, der blev afgivet til landene i euroområdet.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af Belgiens gennemførelsesrapport for 2007, er den indsats, der er gjort inden for emissionsreduktionspolitikken, og de lovende resultater af ordningen med vejledning og overvågning af ledige.

5.

De politikområder i det belgiske nationale reformprogram, der nu kræver en særlig indsats, er: en reduktion af skatten på arbejde samtidig med en konsolidering af de offentlige finanser og forbedring af arbejdsmarkedets effektivitet. Det anbefales på den baggrund, at Belgien

6.

Det vil desuden være vigtigt for Belgien at fokusere på følgende udfordringer: at få gennemført den strategi, der tager sigte på at sikre bæredygtige offentlige finanser på lang sigt, herunder udgiftsstramninger, overskud på statens finanser og vedvarende nedbringelse af statsgælden, hurtigt at sætte mere ind på at styrke konkurrencen på gas- og elmarkederne, bl.a. gennem uafhængig og effektiv regulering og yderligere foranstaltninger i relation til transmissions- og distributionsselskaberne, kraftigt at forstærke den indsats, der går ud på at stimulere F&U og innovation, bl.a. ved at øge såvel størrelsen som virkningen af de offentlige udgifter hertil og udvikle en koordineret politiksammensætning på alle niveauer, og at videreføre bestræbelserne på at få flere ældre og sårbare grupper ud på arbejdsmarkedet, overvåge virkningen af de trufne foranstaltninger og om fornødent iværksætte yderligere aktiveringsforanstaltninger.

1.

I lyset af Bulgariens gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af Bulgariens nationale reformprogram og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Som helhed lægger det nationale reformprogram vægten på de rette problemer, men på nogle områder skal der udvikles mere konkrete foranstaltninger, navnlig hvad angår styrkelsen af forvaltningens kapacitet samt en hurtig og betydelig nedbringelse af bureaukratiet for at gøre erhvervsklimaet mere dynamisk og konkurrencedygtigt. I betragtning af de voksende økonomiske uligevægte er det især vigtigt, at Bulgarien sætter skub i gennemførelsen af sit nationale reformprogram for at skabe de nødvendige forudsætninger for bæredygtig vækst og beskæftigelse på mellemlang til lang sigt.

3.

Blandt de stærke sider ved det nationale reformprogram kan fremdrages en klar problemanalyse og den rette prioritering og køreplan for reformerne samt et stærkt politisk engagement. Der er taget væsentlige skridt til at få indført en stram overvågning af udviklingen på det højeste politiske plan, og det må ventes at blive et effektivt middel til at sikre en hurtig og effektiv implementering af det nationale reformprogram. Det nationale reformprogram understøttes ydermere af en stram finanspolitik, der udgør et solidt grundlag for en hurtigere gennemførelse af de nødvendige strukturreformer for at sikre væksten på lang sigt.

4.

De politikområder i det bulgarske nationale reformprogram, der nu kræver en særlig indsats, og hvor de iværksatte foranstaltningers budgetmæssige virkninger samt de nærmere overvågnings- og evalueringsprocedurer bør fastlægges helt konkret, er: forvaltningens kapacitet, makroøkonomiske uligevægte, bureaukrati og effektiviteten på arbejdsmarkedet. På baggrund heraf anbefales det, at Bulgarien:

5.

Det vil desuden være vigtigt for Bulgarien, at man i den periode, hvor det nationale reformprogram gennemføres, fokuserer på: yderligere foranstaltninger for at sikre bæredygtige offentlige finanser på lang sigt, især med hensyn til pensioner, hvor der er risiko for utilstrækkelige midler, sikring af alle de nødvendige forudsætninger for en effektiv konkurrence i netværksindustrierne, formulering af en helhedspolitik for F&U og innovation, der især skal tage sigte på at reformere det offentlige F&U-system og omlægge den offentlige F&U-støtte — der er baseret på et overordnet mål for F&U-indsatsen i 2010 — således at den målrettes til særligt prioriterede områder af betydning for konkurrenceevnen, bekæmpelse af sort arbejde ved at styrke den institutionelle kapacitet til at gennemføre kontrol og forbedre retshåndhævelsen, gennemførelse af strategien for livslang læring og bedre integrering på arbejdsmarkedet.

1.

I lyset af Tjekkiets gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, samt på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Tjekkiet har gjort visse fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007. Tjekkiet er nået lidt videre hen imod opfyldelsen af de konkrete forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der i et vist omfang er fulgt op på Rådets henstillinger. Der har været en vis opfølgning på de yderligere områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjener særlig opmærksomhed.

4.

Blandt de stærke sider, som fremgår af Tjekkiets gennemførelsesrapport for 2007, er den konsekvente strategi, der er opstillet med det formål at forbedre lovgivnings- og reguleringsrammerne for erhvervslivet, de reformer, der er iværksat for at gøre det mere attraktivt at arbejde, for at forbedre undervisningsplanerne for grundskolen og ungdomsuddannelserne samt for at øge tilgangen til de videregående uddannelser, og vedtagelsen af en strategi for livslang læring.

5.

De politikområder i Tjekkiets nationale reformprogram, der kræver en særlig indsats, er de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt i lyset af den aldrende befolkning, opfyldelsen af forpligtelserne angående offentlige udgifter til F&U og mere effektiv anvendelse af disse midler, større sikkerhed og fleksibilitet (flexicurity) på arbejdsmarkedet, lige muligheder i uddannelse og undervisning samt øget deltagelse i livslang læring. På denne baggrund anbefales det, at Tjekkiet:

6.

Det er desuden vigtigt, at Tjekkiet i den periode, som det nationale reformprogram dækker, navnlig bestræber sig på: at forbedre beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, at øge indsatsen på ikt-området, herunder ved at indføre og overvåge anvendelsen af lovgivning om effektiv e-forvaltning, at forbedre innovative virksomheders adgang til kapital, navnlig ved at videreudvikle venturekapitalmarkedet, at øge udbuddet af iværksætteruddannelser, at integrere ugunstigt stillede grupper bedre på arbejdsmarkedet, at mindske regionale skævheder, at gøre det lettere at forene arbejdsliv og familieliv, at udligne de kønsbestemte lønforskelle og at gennemføre en strategi for aktiv aldring.

1.

I lyset af den danske gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, samt på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Danmark har gjort rigtig gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007. Danmark er nået et godt stykke videre henimod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der er fulgt godt op på de områder, Rådet havde peget på som områder, der kræver særlig opmærksomhed.

4.

Blandt de stærke sider ved reformprogrammet, der fremgår af den danske gennemførelsesrapport for 2007, er den konsekvente og sammenhængende tilgang til planlægning og gennemførelse af reformer inden for rammer, der skal sikre bæredygtighed i de offentlige finanser på lang sigt, med aktiv inddragelse af alle berørte.

5.

Det vil være vigtigt, at Danmark i den periode, som det nationale reformprogram dækker, navnlig fokuserer på: at fortsætte den indsats, der er gjort for at fremme en øget sammenkobling af energinettene for at få el- og gasmarkederne til at fungere bedre, at øge udbuddet af arbejdskraft og arbejdstiden på mellemlang sigt, bl.a. ved at styrke incitamenterne til at arbejde og integrere ældre arbejdstagere samt indvandrere og disses efterkommere bedre på arbejdsmarkedet, at styrke de tiltag, der på en omkostningseffektiv måde sigter mod at forbedre folkeskolen og ungdomsuddannelserne og øge antallet af studerende, der gennemfører en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, hvis de nuværende initiativer viser sig at være utilstrækkelige til at nå de ambitiøse mål, man har sat sig.

1.

I lyset af Tysklands gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Tyskland har gjort gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået et godt stykke videre henimod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der har været en vis opfølgning af Rådets henstillinger. Opfølgningen har været god, hvad angår konsolideringen af de offentlige finanser, mens fremskridtene er mere begrænsede med hensyn til konkurrencen på servicemarkederne og strukturarbejdsløsheden. Der kan konstateres visse resultater på de yderligere områder, Rådet havde peget på som områder, der kræver særlig opmærksomhed. Gennemførelsesrapporten omhandler også de henstillinger, der blev afgivet til landene i euroområdet.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af den tyske gennemførelsesrapport for 2007, er: konsolideringen af de offentlige finanser, styrkelsen af den avancerede forskning og innovation, de fremskridt, der er gjort i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden, og den beslutsomme indsats for at øge udbuddet af børnepasningsordninger.

5.

De politikområder i det tyske nationale reformprogram, der nu kræver en særlig indsats, er: konkurrencen på servicemarkederne og strukturarbejdsløsheden. På baggrund heraf anbefales det, at Tyskland:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det desuden vigtigt, at Tyskland navnlig bestræber sig på: at sikre den langsigtede bæredygtighed i de offentlige finanser ved at fastholde den allerede opnåede konsolidering, bl.a. i forbindelse med den igangværende revision af forbundsstatens budgetinstitutioner, og ved nøje at overvåge virkningerne af reformen af sundhedsvæsenet for at holde udgiftsstigningerne i ave og skabe større effektivitet i sundhedssektoren, at forbedre konkurrenceforholdene i jernbanesektoren og yderligere forbedre dem i gas- og elnettene, hvor den høje koncentrationsgrad stadigvæk skaber konkurrenceproblemer, at videreføre den administrative centralisering og afkorte den tid, det tager at etablere nye virksomheder, samt fremme livslang læring og tilskynde til efteruddannelse inden for rammerne af de planlagte foranstaltninger.

1.

I lyset af Estlands gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Estland har gjort rigtig gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået et godt stykke videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der i et vist omfang er fulgt op på de områder, Rådet havde peget på som områder, der kræver særlig opmærksomhed. Der kan konstateres visse fremskridt med hensyn til konkurrencepolitikken, de aktive arbejdsmarkedspolitikker og uddannelsespolitikken. De største resultater ses inden for F&U- og innovationspolitikken. Estland er ikke kommet så langt videre med moderniseringen af arbejdsmarkedslovgivningen.

4.

Blandt de stærke sider ved reformprogrammet, der fremgår af gennemførelsesrapporten, er: fastlæggelsen af en ambitiøs, langsigtet og konsekvent ny F&U- og innovationsstrategi, foranstaltningerne for at lette etablering og finansiering af innovative SMV'er, den kraftige stigning i beskæftigelsesgraden og de foranstaltninger, der er iværksat for at forbedre de videregående uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser.

5.

De politikområder i det estiske nationale reformprogram, der nu kræver en særlig indsats, er: beskæftigelsesområdet, hvor man endnu ikke er nået så langt med moderniseringen af arbejdsmarkedslovgivningen.

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det vigtigt, at Estland navnlig bestræber sig på: at forbedre den makroøkonomiske stabilitet og dæmme op for inflationen gennem egnede strukturreformer og en målrettet finanspolitik, at intensivere den indsats, der gøres for at få F&U-resultaterne omsat til nyskabende tjenesteydelser og produkter, at tilskynde til tættere samarbejde mellem universiteter og virksomheder, at få iværksat den nye bøderabatordning og styrke retshåndhævelsen på konkurrenceområdet, at styrke de aktive arbejdsmarkedspolitikker og øge udbuddet af faglært arbejdskraft gennem en sammenhængende strategi for livslang læring, der tilgodeser behovene på arbejdsmarkedet, at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet ved at sætte skub i den presserende modernisering af arbejdsmarkedslovgivningen og fremme mere fleksible arbejdsformer.

1.

I lyset af Irlands gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Irland har gjort rigtig gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået et godt stykke videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der er fulgt godt op på de områder, Rådet havde peget på som områder, der kræver særlig opmærksomhed. Mens gennemførelsesrapporten ikke beskæftiger sig specifikt med de henstillinger, der blev afgivet til landene i euroområdet, omfatter substansen de relevante udviklinger, der har fundet sted i denne henseende.

4.

Blandt de stærke sider ved det irske reformprogram og dets gennemførelse er den bredt anlagte og konsekvente strategi, man følger. Gennemførelsesrapporten viser også, hvor stor nytteværdi Lissabonprocessen har haft med dens fokus på prioriteringen og gennemførelsen af konkrete foranstaltninger, og hvor stor en rolle den spiller for bestræbelserne på at klare de udfordringer og udnytte de muligheder, globaliseringen stiller os overfor.

5.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det vigtigt, at Irland navnlig bestræber sig på: hurtigt at få formuleret konkrete foranstaltninger i relation til reformen af pensionsordningerne, at øge indsatsen for at få flere ud på arbejdsmarkedet og få dem til at blive der længere, bl.a. ved at gøre yderligere fremskridt med etableringen af omfattende børnepasningsinfrastrukturer, at videreudvikle arbejdsmarkedspolitikken og integrationen af indvandrere med særlig vægt på at støtte ældre og lavtuddannede arbejdstagere, samt nøje overvåge udviklingen på boligmarkedet, som kan få indflydelse på de kort- og mellemsigtede vækstmuligheder.

1.

I lyset af Grækenlands gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Grækenland har gjort pæne fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået lidt videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der er taget visse skridt i retning af de henstillinger, Rådet vedtog. Der konstateres en vis opfølgning på de områder, Rådet havde peget på som områder, der kræver særlig opmærksomhed. Gennemførelsesrapporten beskæftiger sig ikke specifikt med de henstillinger, der blev afgivet til landene i euroområdet, selv om der drages en klar forbindelse i den ledsagende rapporteringstabel.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af den græske gennemførelsesrapport for 2007, er: gode resultater med at få konsolideret de offentlige finanser, fremme beskæftigelsen af kvinder, gennemføre lovgivningen om det indre marked og forbedre erhvervsklimaet. Der er lovende tegn på, at man er nået videre med at få fastsat en tidsplan for de pensionsreformer, der skal forbedre de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed.

5.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det vigtigt, at Grækenland navnlig gør en indsats på følgende områder: langsigtet bæredygtighed i de offentlige finanser, gennemførelse af reformer i den offentlige forvaltning, konsolidering af aktive arbejdsmarkedspolitikker, nedbringelse af den betydelige ungdomsarbejdsløshed, bekæmpelse af sort arbejde og fremskyndelse af reformerne i uddannelsessektoren og inden for livslang læring. På denne baggrund anbefales det, at Grækenland:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det desuden vigtigt, at Grækenland navnlig bestræber sig på: yderligere at fortsætte bestræbelserne på at holde inflationen i ave og tage fat på årsagerne til underskuddet på de løbende poster, at fremskynde indsatsen for at formulere en forsknings- og innovationsstrategi og øge investeringerne i F&U, at forbedre gennemførelsen af direktiverne om det indre marked, at intensivere indsatsen for at opfylde de SMV-mål, der blev opstillet af Det Europæiske Råd på forårsmødet i 2006, at styrke konkurrencen i de liberale erhverv, at beskytte miljøet ved at opprioritere en effektiv forvaltning af affald og spildevand og nedbringe drivhusgasser, at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, at nedsætte antallet af unge, der forlader skolen for tidligt og at iværksætte en sammenhængende strategi for et aktivt ældreliv.

1.

I lyset af Spaniens gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Spanien har gjort gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået et godt stykke videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på tre af de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der er fulgt godt op på de henstillinger, Rådet vedtog. Der kan konstateres visse resultater på de yderligere områder, Rådet havde peget på som områder, der kræver særlig opmærksomhed. Gennemførelsesrapporten beskæftiger sig også specifikt med de henstillinger, der blev givet til landene i euroområdet.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af Spaniens gennemførelsesrapport for 2007, er: at statsgælden er blevet nedbragt hurtigere, end hvad der var sat som mål, at man er kommet godt videre med gennemførelsen af F&U- og innovationsplanen og med beskæftigelsesmålet, navnlig for kvinders vedkommende.

5.

De politikområder i det spanske reformprogram, der nu kræver en særlig indsats, er: forbedring af konkurrencen på elmarkederne og øget indsats på uddannelsesområdet. På denne baggrund anbefales det, at Spanien:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det desuden vigtigt, at Spanien navnlig bestræber sig på: at fortsætte bestræbelserne på at holde inflationen i ave, at tage fat på årsagerne til underskuddet på de løbende poster og overvåge udviklingen på boligmarkedet, at styrke konkurrencen inden for liberale erhverv og på detailmarkederne, at gennemføre programmet for bedre regulering og om nødvendigt forbedre de retlige rammer, videreudvikle miljøforanstaltninger, navnlig med reduktion af CO2-emissionerne, at træffe alle nødvendige foranstaltninger til yderligere at modernisere politikken for beskyttelsen af arbejdstagerne for at fremme sikkerhed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet og modvirke segmentering samt gøre deltidsarbejde mere attraktivt, at øge produktiviteten ved at højne kvalifikationsniveauet og fremme innovation, at fortsætte de nuværende bestræbelser på at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet, at øge udbuddet af børnepasningsmulighederne og at gennemføre pensionsreformer og reformer i sundhedsvæsenet med det formål at forbedre de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed.

1.

I lyset af Frankrigs gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Frankrig har gjort pæne fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007. Reformtempoet er blevet øget siden midten af 2007. Frankrig er også nået lidt videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at Frankrig har truffet nogle indledende foranstaltninger til opfølgning af de henstillinger, Rådet afgav til Frankrig, men de resterende reformkrav er fortsat af største betydning. På de andre områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjente særlig opmærksomhed, er der truffet en række foranstaltninger, og specielt er der iværksat en omfattende reform, der tager sigte på at fremme iværksætterånden og støtte unge virksomheder. Gennemførelsesrapporten beskæftiger sig imidlertid ikke specifikt med de henstillinger, der blev givet til landene i euroområdet.

4.

De stærke sider, der fremgår af Frankrigs gennemførelsesrapport, er: F&U og innovationsreformer, de konkrete resultater af den indsats, der er gjort inden for ikt, den prioritet, der gives industripolitikken (pôle de compétitivité), den reform, der sigter mod at give universiteter større autonomi, og de bebudede omfattende foranstaltninger, der skal få arbejdsmarkedet til at fungere bedre, bl.a. lovgivningsændringer.

5.

Gennemførelsesrapporten afspejler en mærkbart ændret strategi, hvori beskæftigelsen indgår som en vækstfremmende faktor i den økonomiske politik. Mens anden etape af reformen af Loi Galland er vedtaget, er fuld gennemførelse og indførelse af nye foranstaltninger fortsat nødvendige for at sikre effektiv konkurrence på markedet for tjenesteydelser. Det er vigtigt, at Frankrig sætter endnu mere ind på det budgetpolitiske område for samtidig at få gennemført en samordnet reformstrategi og yderligere konsolidere sine offentlige finanser. Der er behov for en betydelig indsats eller en intensivering af indsatsen for at opnå en konsolidering af statsbudgettet, øge konkurrencen i netværksindustrierne og forbedre effektiviteten på arbejdsmarkedet. På denne baggrund anbefales det, at Frankrig:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det desuden vigtigt, at Frankrig navnlig bestræber sig på: en yderligere styrkelse af konkurrencen i regulerede liberale erhverv og en yderligere forbedring af lovgivningen ved at indføre konsekvensanalyser samt en yderligere indsats for at øge udbuddet af arbejdskraft og sikre, at det kan betale sig at arbejde.

1.

I lyset af Italiens gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Italien har gjort gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået lidt videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der i et vist omfang er fulgt op på Rådets henstillinger. I betragtning af størrelsen af de udfordringer, Italien står over for, er der behov for omfattende yderligere reformer. På de andre områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjener mere opmærksomhed, er der fulgt op på nogle af henstillingerne. Gennemførelsesrapporten beskæftiger sig også specifikt med de henstillinger, der blev givet til landene i euroområdet.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af Italiens gennemførelsesrapport for 2007, er: at man har taget de første skridt til at forbedre erhvervsklimaet, de foranstaltninger, der er iværksat for at styrke konkurrencen i liberale erhverv, inden for finansielle tjenesteydelser og i detailsektoren, de seneste fremskridt, der er gjort med at indhente det forsømte og få gennemført EU-lovgivningen, samt de tiltag, der tager sigte på at modernisere den offentlige sektor via e-forvaltning.

5.

De politikområder i det italienske reformprogram, hvor der nu er behov for en særlig indsats, er: bæredygtighed i de offentlige finanser, hvor der er behov for yderligere bestræbelser og for i givet fald at færdiggøre pensionsreformen fuldt ud, fortsat styrkelse af konkurrencen på vare- og tjenesteydelsesmarkederne og fuld gennemførelse af de bebudede reformer, fortsat bekæmpelse af regionale skævheder i beskæftigelsessektoren, forbedring af uddannelse og livslang læring. På denne baggrund anbefales det, at Italien:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det desuden vigtigt, at Italien især fokuserer på: en forøgelse af investeringerne og effektiviteten i F&U, hvor der på trods af positive tendenser på visse områder er behov for en større indsats for at nå målet for 2010 og øge effektiviteten i anvendelsen af de offentlige midler, en øget indsats for at nå målene for drivhusgasemissioner, bedre lovgivning ved at styrke og konsekvent anvende konsekvensanalyser, navnlig for SMV'er, iværksættelse af infrastrukturforbedringsplaner, især med henblik på de sydlige regioner, fortsat øget adgang til børnepasning og ældrepleje med det formål at gøre det lettere at forene arbejdsliv og familieliv og få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, og iværksættelse af en sammenhængende, aktiv strategi i relation til den aldrende befolkning med henblik på at få flere ældre i arbejde og sikre tilstrækkelige pensioner.

1.

I lyset af Cyperns gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Cypern har gjort gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået et godt stykke videre henimod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der er fulgt godt op på Rådets henstillinger. Hvad angår de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed, er Cypern kommet godt i gang med at få reformeret sundhedsvæsenet, men har kun i begrænset omfang fulgt henstillingerne op hvad angår en pensionsreform. Endvidere har man til dels fulgt op på henstillingerne for så vidt angår forbedring af livslang læring, men har kun gjort det i begrænset omfang for så vidt angår reformen af erhvervsuddannelses- og efteruddannelsessystemet. På de yderligere områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjener særlig opmærksomhed, konstateres en vis udvikling.

4.

De stærke sider, der fremgår af gennemførelsesrapporten, er de fremskridt, der er opnået med konsolideringen af de offentlige finanser, både hvad underskuddet og gælden angår, en ny politik med henblik på at få udviklet et sammenhængende forsknings- og innovationssystem og generelt en positiv udvikling på beskæftigelsesområdet, som understøttes af en bred vifte af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger.

5.

De politikområder i det cypriotiske reformprogram, hvor der nu må sættes ind over for svage punkter, er: kontrol med de udgifter, der affødes af den aldrende befolkning, implementering af den nationale strategi for livslang læring (2007-2013), der for nylig er blevet vedtaget, samt bedre uddannelses- og jobmuligheder for unge. På denne baggrund anbefales det, at Cypern:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det desuden vigtigt, at Cypern fortsætter med at fokusere på: forbedring af konkurrencen inden for liberale erhverv, yderligere stimulering af F&U i den private sektor og indsnævring af de meget store kønsbestemte lønforskelle.

1.

I lyset af Letlands gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Letland har gjort visse fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået lidt videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der har været en vis opfølgning af Rådets henstillinger. På de yderligere områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjener særlig opmærksomhed, har opfølgningen været mere blandet.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af gennemførelsesrapporten, er: de første positive skridt på videns- og innovationsområdet, de fremskridt, der er gjort i relation til SMV og iværksættere, styrkelsen af konkurrencetilsynets rolle med hensyn til markedsovervågning og nye tiltag til fremme af effektiv energianvendelse og brug af vedvarende energiformer. Letland har desuden iværksat en række foranstaltninger, der har fået arbejdsmarkedet til at fungere bedre.

5.

De politikområder i det lettiske nationale reformprogram, hvor der nu er behov for en særlig indsats, er: mere konkrete foranstaltninger til sikring af makroøkonomisk stabilitet og forebyggelse af en overophedning af økonomien, videreudvikling af F&U-strategien for at forbedre prioriteringen og øge den private sektors investeringer og mere effektive foranstaltninger til at øge arbejdskraftudbuddet og forbedre arbejdskraftens kvalifikationer. Det anbefales på den baggrund, at Letland:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, bør Letland desuden navnlig fokusere på: yderligere forbedringer af de retlige rammer, navnlig gennem en klart bedre lovgivningspolitik, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og et øget udbud af børnepasningsmuligheder.

1.

I lyset af Litauens gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Litauen har gjort gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået lidt videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der har været en begrænset opfølgning af Rådets henstillinger. På de yderligere områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjener særlig opmærksomhed, har der været en vis opfølgning.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af Litauens gennemførelsesrapport for 2007, er: fastlæggelse af prioriterede områder, hvor F&U-indsatsen skal styrkes, og vedtagelsen af ny erhvervsuddannelseslovgivning.

5.

De politikområder i Litauens nationale reformprogram, hvor der nu er behov for en særlig indsats, er: at øge investeringerne i F&U og innovation og sikre en mere effektiv anvendelse af midlerne, at øge arbejdskraftens interne mobilitet, fremme voksnes deltagelse i livslang læring, især de ældres, og reformere uddannelsessystemerne for at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. På denne baggrund anbefales det, at Litauen:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, et det desuden vigtigt, at Litauen bestræber sig på: at opnå makroøkonomisk stabilitet og at holde inflationen nede, at øge de direkte udenlandske investeringer, at gøre de retlige rammer mere effektive, navnlig gennem forenkling af lovgivningen, at sikre de unge bedre jobmuligheder, udbygge iværksætteruddannelsen, øge børnepasningsmulighederne og forbedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

1.

I lyset af Luxembourgs gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Luxembourg har gjort rigtig gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået lidt videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Det fremgår af gennemførelsesrapporten, at opfølgningen af Rådets henstillinger har været af ret blandet karakter. Gennemførelsesrapporten beskæftiger sig også specifikt med de henstillinger, der blev afgivet til landene i euroområdet.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af Luxembourgs gennemførelsesrapport for 2007, er: de investeringer, der er foretaget i at få økonomien integreret i den internationale kontekst, bestræbelserne på en omfattende lovgivningsforenkling med hovedvægten lagt på erhvervslivets behov, udbygningen af børnepasningsordninger, reformen af erhvervsuddannelserne og indførelsen af nye beskæftigelsesformer.

5.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, et det desuden vigtigt, at Luxembourg gør en særlig indsats på følgende områder: hurtigere gennemførelse af foranstaltninger, der sikrer beskæftigelse af flere ældre arbejdstagere, navnlig via reformer, der tilskynder dem til at blive længere på arbejdsmarkedet, øget indsats for at mindske antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og fjerne de kunstige barrierer mellem forskellige uddannelsesformer, omhyggelig overvågning af virkningerne af de nyligt vedtagne foranstaltninger for at få ungdomsarbejdsløsheden nedbragt samt forbedring af erhvervsklimaet ved at gøre mere for at styrke konkurrencen på markederne, forbedre gennemførelsen af EU-lovgivningen og støtte små og mellemstore virksomheder. Det er også vigtigt, at Luxembourg tager skridt til at reformere sit pensionssystem med henblik på at sikre dets langsigtede bæredygtighed.

1.

I lyset af Ungarns gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Ungarn har gjort begrænsede fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået lidt videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at opfølgningen af Rådets henstillinger har været af ret blandet karakter. På de yderligere områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjener mere opmærksomhed, har der været en vis opfølgning.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af Ungarns gennemførelsesrapport for 2007, er: de markante forbedringer med hensyn til konsolideringen af de offentlige finanser, vedtagelse og gennemførelse af flere tiltag i retning af strukturreformer, afkortningen af den tid, det tager at etablere nye virksomheder, bestræbelserne på at lempe administrative byrder, indførelsen af yderligere incitamenter til at arbejde og blive på arbejdsmarkedet og den indsats, der er gjort for at få sort arbejde omdannet til regulære job.

5.

De politikområder i det ungarske reformprogram, der kræver en særlig indsats, er: den fortsatte konsolidering af de offentlige finanser og gennemførelse af den planlagte nedbringelse af det alt for store underskud på statsbudgettet, yderligere forbedring af de offentlige finansers bæredygtighed, forbedring af situationen på arbejdsmarkedet for ugunstigt stillede grupper, mindskelse af de vedvarende regionale skævheder på arbejdsmarkedet og reformer af uddannelsessystemerne. På denne baggrund anbefales det, at Ungarn:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det desuden vigtigt, at Ungarn navnlig bestræber sig på: at videreføre reformerne af det offentlige forskningssystem, sikre en mere effektiv anvendelse af de offentlige midler til F&U og forbedre koordineringen mellem offentlig og privat F&U, at skære ned på statsstøtte og målrette den bedre, at forbedre de retlige rammer ved at lempe de administrative byrder yderligere og forenkle lovgivningen, at gøre det mere attraktivt at arbejde og blive på arbejdsmarkedet, at gøre det lettere at forene arbejdsliv og privatliv, at fuldføre samlingen af arbejdsformidling og sociale ydelser under ét, at skabe flere regulære job i stedet for sort arbejde og at føre strategien for livslang læring ud i livet.

1.

I lyset af Maltas gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Malta har gjort gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået et godt stykke videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at opfølgningen af Rådets henstillinger har været ret begrænset. Også på de andre områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjener mere opmærksomhed, har opfølgningen været begrænset.

4.

Blandt de stærke sider ved Maltas nationale reformprogram og dets gennemførelse er den gode offentlige forvaltningspraksis og de gode resultater, der er opnået med konsolideringen af de offentlige finanser samt med forbedringen af erhvervsklimaet, liberaliseringen på flere markeder (bl.a. havnene), uddannelsesreformerne og den øgede brug af ikt.

5.

De politikområder i Maltas reformprogram, hvor der nu er behov for en særlig indsats, er konkurrencepolitikken og problemerne på arbejdsmarkedet. På denne baggrund anbefales det, at Malta:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det desuden vigtigt, at Malta navnlig bestræber sig på: udbygning og videreførelse af reformtiltagene i sundhedssektoren, yderligere forbedringer af de retlige rammer gennem fortsatte lovgivningsforenklinger, indførelse af systematiske konsekvensevalueringer og administrative forenklinger for nystartede virksomheder, spredning af energiforsyningen, bl.a. ved at fremme en mere effektiv energianvendelse og øget brug af vedvarende energikilder og overveje muligheden af at få Malta sammenkoblet med Europas energinetværk, fortsættelse af bestræbelserne på at højne uddannelsesniveauet og mindske antallet af børn og unge, der forlader skolen tidligt.

1.

I lyset af Nederlandenes gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Nederlandene har gjort store fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået et godt stykke videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der har været en vis opfølgning af Rådets henstillinger og de andre områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjener mere opmærksomhed, selv om der fortsat ligger en stor udfordring på F&U-området. Gennemførelsesrapporten beskæftiger sig også specifikt med henstillingerne til landene i euroområdet.

4.

Blandt de stærke sider ved Nederlandenes reformprogram og dets gennemførelse er: den indsats, der er gjort for at mindske de administrative byrder og forbedre erhvervsklimaet, den ambitiøse plan på energi- og klimaområdet og de skridt, der er taget til at forbedre børnepasningsordningerne.

5.

Nederlandene skal koncentrere sin indsats under det nationale reformprogram om at øge udbuddet af arbejdskraft. På denne baggrund anbefales det, at Nederlandene:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det desuden vigtigt, at Nederlandene navnlig prioriterer: en øget indsats for at få forøget den private sektors udgifter til F&U ved at sikre øget sammenhæng gennem de nyligt indførte politikstyringsstrukturer og indføre en sammenhængende strategi for F&U og innovation, der kan fremme et samspil mellem privat og offentlig F&U og tiltrække udenlandske investeringer.

1.

I lyset af Østrigs gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Østrig har gjort store fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået et godt stykke videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at opfølgningen af Rådets henstillinger har været begrænset. På de andre områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjener mere opmærksomhed, er der fulgt op på nogle af henstillingerne. Gennemførelsesrapporten beskæftiger sig også specifikt med henstillingerne til landene i euroområdet.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af Østrigs gennemførelsesrapport for 2007, er: gode innovationsfremmende tiltag, bl.a. innovationschecken, øgede midler til F&U i overensstemmelse med målet om de 3 %, etableringen af en klima- og energifond og den vellykkede gennemførelse og udbygning af den østrigske model for sikkerhed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

5.

De politikområder i det østrigske reformprogram, hvor der nu er behov for en særlig indsats, er: at øge udbuddet af arbejdskraft blandt de ældre arbejdstagere og forbedre kvalifikationerne hos ugunstigt stillede unge og sikre dem bedre jobmuligheder. Det anbefales på den baggrund, at Østrig:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det desuden vigtigt, at Østrig navnlig fokuserer på: styrkelse af konsolideringen af de offentlige finanser med det mål at skabe balance på statsbudgettet inden 2010, øget konkurrence i servicesektoren, navnlig i de liberale erhverv, styrkelse af iværksætteruddannelserne, indkredsning af yderligere forureningsbekæmpende foranstaltninger, bekæmpelse af de kønsbestemte forskelle på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem yderligere forbedringer i udbuddet af børnepasningsmuligheder.

1.

I lyset af Polens gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Polen har gjort begrænsede fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er kun nået lidt videre henimod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at opfølgningen af Rådets henstillinger har været af blandet karakter. På de andre områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjener mere opmærksomhed, er der fulgt op på nogle af henstillingerne.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af Polens gennemførelsesrapport for 2007, er: den indsats, der er gjort for at fremme iværksætterånd, de skridt, der er taget til at få skatten på arbejde ned, opprioriteringen af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og deres finansiering og den stærke sammenkædning mellem det polske reformprograms hovedmål og EU-finansiering.

5.

Der er nu behov for, at Polen koncentrerer sin indsats på følgende områder under sit nationale reformprogram: større engagement i at få konsolideret de offentlige finanser, større indsats for at forbedre lovgivningen og skabe mere åbne markeder i netværksindustrierne, gennemførelse af F&U-reformerne, øget indsats for at få flere ældre i arbejde, bedre målretning af den aktive arbejdsmarkedspolitik, så den bedre tilgodeser de mest sårbare grupper, og iværksættelse af strategien for livslang læring. Det anbefales på den baggrund, at Polen:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det desuden vigtigt på grundlag af de fremskridt, der er gjort, at Polen navnlig bestræber sig på: at forbedre transportinfrastrukturen, at fremskynde virksomhedsregistreringen, at overholde køreplanen for programmerne for e-forvaltning, at forbedre gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked og at øge udbuddet af børnepasningstilbud for at gøre det lettere at forene arbejdsliv og familieliv.

1.

I lyset af Portugals gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Portugal har gjort gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået et godt stykke videre henimod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der er fulgt godt op på Rådets henstillinger. På de andre områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjener mere opmærksomhed, er der også fulgt op på nogle af henstillingerne. Gennemførelsesrapporten omhandler også de henstillinger, der blev afgivet til landene i euroområdet.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af den portugisiske gennemførelsesrapport for 2007, er: de fremskridt, der er opnået med hensyn til at få rettet op på uligevægte i de offentlige finanser, fremme af bæredygtige reformer af den offentlige forvaltning, pensionerne og sundhedsvæsenet og de fremskridt, der er gjort for at udnytte potentialer i erhvervslivet, samt gennemførelsen af teknologiplanen.

5.

De politikområder i Portugals reformprogram, hvor der er behov for en særlig indsats, er: konsolidering af de offentlige finanser, hvis kvalitet og bæredygtighed bør forbedres yderligere, og mere effektiv anvendelse af de offentlige midler til at forøge Portugals vækstpotentiale, fremme af et mere effektivt uddannelsessystem, bl.a. ved at hæve præstationsniveauet og mindske antallet af unge, der forlader skolen tidligt og modernisering af jobsikkerheden med henblik på at imødegå segmenteringen af arbejdsmarkedet. På denne baggrund anbefales det, at Portugal:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det desuden vigtigt, at Portugal navnlig bestræber sig på: at opnå en bæredygtig nedbringelse af underskuddet på de løbende poster, fortsat at forbedre de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed, at videreføre teknologiplanen, således at man får udbygget forbindelserne mellem forskning, videregående uddannelser og erhvervslivet og i højere grad får inddraget den private sektor, at fortsætte liberaliseringen af energisektoren og at sikre en effektiv konkurrence på markedet for finansielle tjenesteydelser, at gå videre med de planlagte forbedringer af lovgivningen, bl.a. med indførelse af konsekvensanalyser, at indhente det forsømte med hensyn til gennemførelse af EU-lovgivning i national ret, fortsat fuldt ud at gennemføre foranstaltningerne til reduktion af drivhusgasemissioner, og at fortsætte med at sætte ind over for de faktorer, der hæmmer den sociale samhørighed.

1.

I lyset af Rumæniens gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af det nationale reformprogram, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Rumæniens nationale reformprogram fokuserer stort set på de rette problemer. Men på nogle af de kritiske områder, bl.a. i relation til styrkelse af forvaltningens kapacitet og forbedring af erhvervsklimaet, er programmet ikke ambitiøst nok. På andre områder mangler der undertiden oplysninger om foranstaltningernes indhold, køreplanen for dem og midlerne til dem, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, om de vil kunne løse de problemer, man har identificeret.

3.

Blandt programmets stærke sider er de tiltag, der tager sigte på at få fastlagt udgiftsrammer på mellemlang sigt, nedbragt de ikke-lønbetingede arbejdskraftomkostninger og reformeret forskningsstrukturerne.

4.

De politikområder i det rumænske reformprogram, hvor der er behov for en særlig indsats, er: styrkelse af forvaltningskapaciteten, forebyggelse af overophedning og forbedring af budgetplanlægningen og udgiftsstyringen, mindskelse af bureaukrati, aktivering af arbejdskraftudbuddet og højnelse af kvalifikationsniveauerne. På denne baggrund anbefales det, at Rumænien:

5.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det desuden vigtigt, at Rumænien navnlig bestræber sig på: at videreføre bestræbelserne på at sikre langsigtet bæredygtighed i de offentlige finanser, navnlig i betragtning af den potentielle risiko på pensionsområdet, at sætte mere ind på at modvirke fragmenteringen af forskningsgrundlaget og samtidig sikre, at de planlagte forhøjelser af de offentlige midler til F&U giver et effektivt afkast ved at holde fast ved den nationale F&U- og innovationsstrategi og løbende overvåge resultaterne af den, at følge en mere integreret strategi for infrastrukturudbygning og ikt-udvikling, at øge indsatsen mod sort arbejde og at forbedre den offentlige arbejdsformidlings effektivitet og geografiske dækning, så den bedre tilgodeser sårbare grupper.

1.

I lyset af Sloveniens gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Slovenien har gjort gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er også nået lidt videre henimod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der er fulgt op på nogle af Rådets henstillinger. På de andre områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjener mere opmærksomhed, har der også været vis opfølgning. Gennemførelsesrapporten beskæftiger sig ikke specifikt med de henstillinger, der blev afgivet til landene i euroområdet, selv om der drages en klar forbindelse i den ledsagende rapporteringstabel.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af gennemførelsesrapporten for 2007, er: at der er gjort fremskridt med konsolideringen af de offentlige finanser, at arbejdsmarkedets parter har deltaget i udformningen af alle de vigtige arbejdsmarkedsreformer, at der er gjort meget for at styrke forbindelsen mellem uddannelses- og stipendiesystemet, at den tid, det tager at starte en ny virksomhed, er blevet afkortet og de administrative byrder mindsket. På makroområdet er Sloveniens indtræden i euroområdet det vigtigste skridt, der er taget.

5.

De politikområder i det slovenske reformprogram, hvor der er behov for en særlig indsats, er: fortsættelse af pensionsreformerne og gennemførelse af strategien for et aktivt ældreliv, yderligere fokus på skabelse af større fleksibilitet på arbejdsmarkedet kombineret med en mere individuelt orienteret tilgang i de aktive arbejdsmarkedspolitikker. Det anbefales på den baggrund, at Slovenien:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, vil det endvidere være vigtigt for Slovenien navnlig at bestræbe sig på: at intensivere gennemførelsen og om nødvendigt udviklingen af den nationale forsknings- og innovationsstrategi, at begrænse inflationen ved at styrke konkurrencen i servicesektoren, navnlig inden for detailsektoren, finansielle tjenesteydelser, nogle forsyningsselskaber og liberale erhverv, at forbedre gennemførelsen af de foranstaltninger, der tager sigte på en mere effektiv energianvendelse, især med hensyn til CO2-udslip og de endnu ikke opfyldte Kyoto-mål, og at gennemføre de ambitiøse planer for en bedre sammenhæng mellem uddannelsessystem og arbejdsmarked.

1.

I lyset af Slovakiets gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Slovakiet har gjort visse fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået lidt videre hen imod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at opfølgningen af Rådets henstillinger har været af blandet karakter. Der er behov for flere reformer for at få afsat flere penge til F&U og uddannelse, gennemføre strategierne på det mikroøkonomiske område, sætte ind mod langtidsledigheden og få afsluttet uddannelsesreformerne. På de andre områder, som ifølge Rådets konklusioner fortjener mere opmærksomhed, har opfølgningen også være af blandet karakter.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af Slovakiets gennemførelsesrapport, er: den forventede nedbringelse af underskuddet på de offentlige finanser til under 3 % af BNP i 2007, vedtagelsen af en række strategipapirer inden for F&U og innovation, effektiv energianvendelse og vedvarende energiformer, den delvise centralisering af godkendelsesprocedurerne for nyetablerede virksomheder, revisionen af arbejdsmarkedslovgivningen, vedtagelsen af en strategi for livslang læring og bestræbelserne på at revidere de aktive arbejdsmarkedspolitikker for at få dem bragt i bedre overensstemmelse med udviklingen på arbejdsmarkedet.

5.

De politikområder i Slovakiets nationale reformprogram, hvor der nu er behov for en særlig indsats, er: afsætning af flere midler til F&U, innovation og uddannelse, forbedring af de retlige rammer, bekæmpelse af langtidsledighed, tilendebringelse af uddannelsesreformerne og højnelse af uddannelsernes kvalitet, så de bedre tilgodeser arbejdsmarkedets behov. På denne baggrund anbefales det, at Slovakiet:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det endvidere vigtigt, at Slovakiet navnlig bestræber sig på: at udbygge sin politik på ikt-området, især hvad angår bredbåndsinfrastrukturen, at fuldføre den administrative centralisering for nystartede virksomheder, at få indført iværksætteruddannelser, at skabe øget konkurrence i energiforsyningen, at sætte ind over for de kønsbestemte løn- og beskæftigelsesforskelle, at udvikle en strategi for et aktivt ældreliv og at skabe nye beskæftigelsesmuligheder for unge.

1.

I lyset af Finlands gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Finland har gjort rigtig gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået et godt stykke videre henimod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der har været en vis opfølgning på de andre områder som ifølge Rådet fortjener mere opmærksomhed. Gennemførelsesrapporten omhandler også de henstillinger, der blev afgivet til landene i euroområdet.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af gennemførelsesrapporten for 2007, er de igangværende reformer for at få det finske innovationssystem til at fungere bedre og den stigning i beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre, der har kunnet konstateres.

5.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, vil det være vigtigt for Finland navnlig at bestræbe sig på: at videreføre de reformer, der tager sigte på at styrke konkurrence og produktivitet i en del af servicesektoren og bane vej for en nedbringelse af de høje prisniveauer, at gennemføre de planlagte foranstaltninger for at nå Kyotomålet, at videreføre de reformer, der skal løse flaskehalsproblemerne på arbejdsmarkedet, navnlig for at sætte ind over for den høje strukturarbejdsløshed blandt især lavtkvalificerede, herunder unge, og at tage hensyn til det bidrag, som økonomisk migration kan yde.

1.

I lyset af Sveriges gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Sverige har gjort rigtig gode fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået et godt stykke videre henimod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der er fulgt godt op på de områder, Rådet havde peget på som områder, der kræver særlig opmærksomhed.

4.

Blandt de stærke sider ved Sveriges gennemførelsesrapport for 2007 er: handlingsplanen for lovgivningsforenkling og tilsagnet om at forbedre konsekvensanalysesystemet, de gode resultater, der er opnået med hensyn til at øge arbejdskraftudbuddet og få nedbragt ledigheden, resultaterne inden for bæredygtig energianvendelse og forøgelsen af de offentlige investeringer i F&U.

5.

Det vil være vigtigt for Sverige at træffe yderligere lovgivningsforanstaltninger til at øge konkurrencen, navnlig i servicesektoren, og at få gennemført og evalueret virkningerne af de nyligt iværksatte reformer, der tager sigte på at gøre det mere attraktivt at arbejde, sætte ind mod ungdomsarbejdsløshed, øge beskæftigelsesfrekvensen hos indvandrere og få personer under sygdomsrelaterede ordninger tilbage på arbejdsmarkedet.

1.

I lyset af Det Forenede Kongeriges gennemførelsesrapport for 2007 og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, og på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Det Forenede Kongerige har gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af sit nationale reformprogram i årene 2005-2007 og er nået et godt stykke videre henimod opfyldelsen af de forpligtelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 på de fire prioriterede indsatsområder.

3.

Af gennemførelsesrapporten fremgår det, at der er fulgt godt op på Rådets henstillinger. Også på de andre områder, som ifølge Rådets konklusioner kræver særlig opmærksomhed, har der været en god opfølgning.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af det britiske gennemførelsesprogram for 2007, er: den påtænkte helhedsplan for beskæftigelse og uddannelse, de resultater, der er opnået med hensyn til at få gjort regulerings- og lovgivningsrammerne mere erhvervsvenlige samt de fremsynede energipolitiske planer.

5.

De politikområder i det britiske reformprogram, hvor der nu bør gøres en særlig indsats, er: højnelse af kvalifikationsniveauerne med det formål at øge produktiviteten og forbedre beskæftigelsesmulighederne for de dårligst stillede. Det anbefales på den baggrund, at Det Forenede Kongerige:

6.

I den periode, som det nationale reformprogram dækker, er det vigtigt, at Det Forenede Kongerige navnlig bestræber sig på: gradvis at øge boligudbuddet, således at det på mellemlang sigt vil kunne dække efterspørgslen, og at sætte ind på at virkeliggøre sit mål på F&U-området ved at sikre, at den nyligt reviderede politik for F&U og innovation gennemføres fuldt ud, og at der især tages bedre hensyn til servicesektorens specifikke behov.

1.

I lyset af gennemførelsesrapporterne for 2007 fra medlemsstaterne i euroområdet og Kommissionens evaluering af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de vigtigste strukturreformer, samt på grundlag af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse kan der drages følgende konklusioner:

2.

Af deres gennemførelsesrapporter fremgår det, at medlemsstaterne i euroområdet har gjort visse fremskridt med gennemførelsen af de politiske foranstaltninger, der tager sigte på at få euroområdet til at fungere bedre.

3.

Der er behov for væsentlige yderligere reformer, hvis henstillingerne på det mikroøkonomiske område og beskæftigelsesområdet skal kunne efterkommes. De fremskridt, der har kunnet konstateres i 2007 på det makroøkonomiske område, må nu konsolideres.

4.

Blandt de stærke sider, der fremgår af gennemførelsesrapporterne for 2007 fra medlemsstaterne i euroområdet, er: de stedfundne budgettilpasninger i 2007, vedtagelsen af lovgivning, der kan fremme integrationen af finansmarkederne, og lønforhandlingssystemer, der vil virke mere fremmende for lønfleksibilitet i nogle medlemsstater.

5.

De politikområder i euroområdet, hvor der nu er behov for en særlig indsats, er: bæredygtigheden i de offentlige finanser og deres bidrag til at skabe vækst, konkurrencen på varemarkederne, navnlig i servicesektoren, finansiel integration og konkurrence på finanssektorens detailmarkeder for at lette tilpasninger og nå frem til mere fleksible priser, en passende lønudvikling som helhed og på sektorplan, regionsplan og inden for de forskellige faggrupper i overensstemmelse med udviklingen i produktiviteten for at sikre konkurrenceevnen, sikkerhed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med de godkendte fælles principper og en mere mobil arbejdskraft, der kan bane vej for arbejdsmarkedstilpasninger.

6.

På denne baggrund anbefales det, at medlemsstaterne i euroområdet ud over de landespecifikke henstillinger:

7.

For bedre at kunne udnytte de politiske synergivirkninger, der er større i en monetær union, og skabe et øget politisk engagement i reformerne, bør medlemsstaterne i euroområdet fortsat styrke politikkoordineringen inden for rammerne af Eurogruppen og i internationale fora, og de eksisterende aftaler om euroområdets eksterne repræsentation bør gennemføres fuldt ud. Det ville i mærkbart omfang bidrage til en vellykket behandling af politikudfordringerne inden for euroområdet og i den globale økonomi. De retningslinjer angående de offentlige finanser, der blev afstukket på Eurogruppens møde i Berlin i april 2007, er et positivt skridt i den retning. Medlemsstaterne i euroområdet opfordres til at tage hensyn til disse henstillinger i deres nationale politikker. Eurogruppen vil med jævne mellemrum tage gennemførelsen af dem op til fornyet overvejelse.