12.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 301/14

(1)

Den 14. juli 2006 anmeldte Italien sine planer om at yde omstruktureringsstøtte til NGP S.p.A. (NGP). De manglende bilag blev fremsendt ved brev af 28. juli 2006. Kommissionen havde tidligere modtaget tre klager over, at Italiens planlagte støtte til NGP ville påvirke markedet for kemofibre.

(2)

Kommissionen anmodede den 22. august 2006 om yderligere oplysninger, som Italien fremsendte ved brev af 14. december 2006. Den 12. februar 2007 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger, som Italien fremsendte ved brev af 7. marts 2007, der blev registreret den 8. marts 2007.

(3)

Ved brev af 10. maj 2007 underrettede Kommissionen Italien om, at den havde besluttet at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til ovennævnte støtte.

(4)

Ved brev af 16 juli 2007 fremsatte Italien sine bemærkninger som led i ovennævnte procedure. Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger den 25. oktober 2007, og Italien svarede ved brev af 23. november 2007. Den 13. december 2007 blev der holdt møde mellem de italienske myndigheder og Kommissionens tjenestegrene. Kommissionen udbad sig en nærmere redegørelse ved brev af 8. februar 2008, og Italien svarede ved brev af 25. februar 2008. Italien sendte sine endelige bemærkninger ved e-mail af 22. maj 2008.

(5)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte eventuelle bemærkninger dertil.

(6)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra interesserede parter. Disse bemærkninger er videresendt til Italien med anmodning om kommentarer, som Italien fremsendte ved brev af 21. september 2007.

(7)

Støttemodtageren er ifølge anmeldelsen virksomheden NGP, der ligger i Acerra, i Campania. NGP blev oprettet i februar 2003, da produktionen af polyesterpolymerer (polymerisering) blev udskilt fra virksomheden Montefibre, der fremstiller polyesterfibre, og som også ligger i Acerra. Polyesterpolymer er et mellemprodukt, der blandt andet anvendes i produktionen af polyesterfibre.

(8)

NGP’s aktiver omfattede to produktionsanlæg og et varmekraftværk, en række tilhørende anlæg og et forskningscenter. Det første produktionsanlæg fremstillede mellemproduktet dimethylterephthalat (DMT). DMT var råmateriale for det andet produktionsanlæg, polymeriseringsanlægget, der fremstillede smeltet polymer til Montefibres produktionsanlæg, eller fast polymer i form af chips til det eksterne marked.

(9)

Polymeriseringsanlægget bestod af tre produktionsanlæg, CP1, CP2 og CP3. Sidstnævnte produktionsanlæg blev oprettet i 2003. Italien havde ydet regionalstøtte på 13,7 mio. EUR til investeringerne i polymeriseringsanlægget CP3. Støtten var blevet ydet på grundlag af en regionalstøtteordning, som Kommissionen havde godkendt (3).

(10)

Af forskellige årsager var NGP-virksomheden stødt på problemer, lige siden den blev oprettet. En skade i afkølingssystemet gjorde der i 2003 nødvendigt at indstille produktionen. Selv om det ødelagte apparatur blev erstattet med et midlertidigt, nåede anlægget ikke igen op på fuld drift. NGP’s situation blev forværret af de stærke pres på priserne og en samtidig svækkelse af dollarkursen, som gjorde producenterne uden for eurozonen mere konkurrencedygtige.

(11)

Desuden var produktionsomkostningerne i forbindelse med DMT i vid udstrækning faste omkostninger, som var uafhængige af de producerede mængder. Den mindre afsætning af chips og smeltet polymer gav sig udslag i en lavere produktion af DMT. Denne produktionsnedgang medførte dog kun et beskedent fald i de samlede produktionsomkostninger på grund af de faste omkostningers betydelige andel. Til gengæld steg enhedsproduktionsomkostningerne derfor betydeligt.

(12)

NGP led tab på 29,68 mio. EUR i 2003, der var det sidste år med fuld produktion, og på 17,87 mio. EUR i 2004. I 2005 registrerede virksomheden dog et overskud på 5,27 mio. EUR, som i høj grad skyldtes ekstraordinære indtægter.

(13)

I januar 2004 besluttede virksomhedens bestyrelse at indstille produktionen og gennemføre en omlægning af de eksisterende industrianlæg. Formålet var at udskifte råmaterialet til polymeriseringsanlægget, DMT af egen produktion, med et andet råmateriale, nemlig ren terephthalsyre (PTA), for at gøre omkostningsstrukturen mere fleksibel. Det blev anslået, at der var behov for yderligere 22 mio. EUR til udskiftning af råmaterialet. NPG’s finansielle midler havde ikke været tilstrækkelige til, at den kunne gennemføre investeringen.

(14)

I maj 2004 blev der indgået en aftaleprotokol mellem de forskellige offentlige myndigheder, Montefibre, NGP og andre virksomheder, hvor parterne vedtog, at det var nødvendigt at beskytte de investeringer, der allerede var foretaget i CP3-anlægget, og at fuldføre dem.

(15)

I juli 2005 indgik de nationale og regionale myndigheder, NGP, Montefibre og Edison (en anden virksomhed i Acerra) en programaftale om NGP og andre aktiviteter i Acerra. De vigtigste elementer i denne aftale vedrørende NGP var.

(16)

At der skulle oprettes et nyt selskab, SIMPE S.p.A., i juli 2005, med NGP som majoritetsaktionær og med Montefibre og Italiens nationale udviklingsagentur, Sviluppo Italia, som minoritetsaktionærer (henholdsvis 19,1 % og 9,8 % af aktiekapitalen). SIMPE skulle overtage NGP’s polymeriseringsaktiviteter (dvs. anlægsaktiverne og gældsforpligtelserne i denne forbindelse) og en del af personalet. NGP skulle kun fortsætte som serviceudbyder (4).

(17)

At produktionsanlægget for DMT skulle lukkes, og at det nye selskab SIMPE skulle gennemføre de planlagte investeringer i CP3 med henblik på udskiftning af det oprindelige DMT af egen produktion med et nyt råmateriale, ren terephthalsyre (PTA), der skulle købes eksternt (5).

(18)

At Italien skulle iværksætte finansielle støtteforanstaltninger på i alt 20,87 mio. EUR til investeringerne i forbindelse med overgangen til det nye råmateriale. Disse støtteforanstaltninger er beskrevet nedenfor.

(19)

Den første foranstaltning vedrører støtte på 10,75 mio. EUR, hvoraf de 5 mio. skal ydes af regionen Campania og den resterende del af industriministeriet. Støtten blev ydet den 18. maj 2006.

(20)

Den anden foranstaltning vedrører et lån på 6,523 mio. EUR fra industriministeriet med en nedsat rente på 36 % af referencesatsen. Lånet blev ydet den 18. maj 2006.

(21)

Den tredje foranstaltning består i, at Sviluppo Italia midlertidigt tilfører Simpe risikovillig kapital på 3,6 mio. EUR (9,8 % af virksomhedens aktiekapital). Kapitalen blev tilført den 5. maj 2006. Simpes to øvrige aktionærer, dvs. NGP og Montefibre, var forpligtede til at overtage Sviluppo Italias andel inden for en periode på mellem tre og fem år til en pris svarende til den nominelle værdi plus årlige renter beregnet på grundlag af den officielle referencesats for mellem- til langfristede transaktioner forhøjet med mindst 2 procentpoint.

(22)

Alle tre foranstaltninger blev truffet til fordel for Simpe.

(23)

I februar 2007 overtog den spanske multinationale kemiske virksomhed, La Seda de Barcelona, Montefibres kapitalandele i SIMPE og investerede yderligere 20,7 mio. EUR i selskabet, hvorved den blev majoritetsaktionær med en andel på 50,1 %. SIMPE’s øvrige aktionærer er NGP med 43,6 % og Sviluppo Italia med 6,3 %.

(24)

La Seda de Barcelona’s overtagelse af SIMPE medførte også ændringer i den oprindelige omstruktureringsplan. Ifølge den plan, der blev vedtaget i juli 2005 (se ovenfor), skulle SIMPE således videreføre NGP’s aktiviteter, og fortrinsvis produktionen af polymerer til anvendelsesformål inden for tekstilindustrien, men ifølge den nye plan skulle produktionen især koncentreres om polymerer til markedet for plastmaterialet PET (polyethylenterephthalat), hvor La Seda de Barcelona er en af EU’s største producenter.

(25)

Italien anmeldte støtten på grundlag af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (6). Kommissionen anførte i sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til traktatens artikel 88, stk. 2, at den betvivlede, at betingelserne i rammebestemmelserne var opfyldt.

(26)

Kommissionen udtrykte tvivl om, hvem der var den egentlige støttemodtager, og om støtten var lovlig. Italien havde i sin anmeldelse angivet NGP som støttemodtager. Alle tre foranstaltninger er dog iværksat til fordel for SIMPE, der er en nyoprettet virksomhed og dermed ikke er berettiget til omstruktureringsstøtte (punkt 12 i rammebestemmelserne for redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder). Kommissionen udtrykte derfor tvivl om, hvorvidt NGP og SIMPE, som koncern, kunne modtage støtten. SIMPE blev oprettet af NGP som led i omstruktureringen af polymeriseringsanlæggene, som den pågældende støtte er ydet til. Derimod var NGP ikke en nyoprettet virksomhed i rammebestemmelsernes forstand, men en kriseramt virksomhed og dermed berettiget til omstruktureringsstøtte.

(27)

Selv i det tilfælde, hvor NGP og SIMPE kan betragtes som én støtteberettiget koncern, betvivlede Kommissionen, at de øvrige kriterier i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder var opfyldt. Italien har således hverken for SIMPE eller for NGP fremlagt nogen omstruktureringsplan, der opfylder alle kriterierne i punkt 3.2.2 i rammebestemmelserne. Hvad SIMPE angår, indeholdt den forretningsplan, som Italien fremlagde, ikke nogen analyse af virksomhedens stærke eller svage sider. Kommissionen bemærkede dog, at SIMPE i mellemtiden var blevet overdraget til en anden virksomhed, og den kunne ikke på dette stadium vurdere konsekvenserne af denne transaktion. Med hensyn til NGP havde Italien ikke givet nogen oplysninger om de omstruktureringsforanstaltninger, der skulle iværksættes, og om den måde, de skulle finansieres på. På grundlag af de foreliggende oplysninger tvivlede Kommissionen på, at betingelserne for genetablering af virksomhedens rentabilitet var opfyldt.

(28)

Italien havde ikke angivet nogen kompenserende modydelser fra hverken SIMPE’s eller NGP’s side, hvilket fik Kommissionen til at tvivle på, at betingelserne for at forhindre urimelige konkurrencefordrejninger var opfyldt. Kommissionen havde heller ingen oplysninger om de samlede omstruktureringsomkostninger og om støttemodtagerens bidrag, hvilket var nødvendigt for, at den kunne fastslå, om støtten var begrænset til et minimum, som fastsat i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

(29)

Endelige havde Italien i første omgang anmeldt kapitaltilførslen fra Sviluppo Italia som støtte, men senere anført, at den var i overensstemmelse med markedsvilkårene og ikke skulle betragtes som støtte. Kommissionen nærede dog tvivl på dette område.

(30)

Kommissionen har også vurderet støtten på grundlag af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte (7). SIMPE er beliggende i et regionalstøtteberettiget område i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), hvor maksimumsatsen for regionalstøtte er på 35 % i nettosubventionsækvivalent af de støtteberettigede investeringer. Formålet med de pågældende foranstaltninger var at give SIMPE mulighed for at gennemføre investeringsprojekter i CP3-anlæggget. Kommissionen havde dog ingen oplysninger, der satte den i stand til at vurdere, om investeringsomkostningerne i forbindelse med CP3-anlægget kunne anses for at være berettigede til regional investeringsstøtte, og om maksimumsatsen for regionalstøtte på 35 % blev overholdt.

(31)

Hvad støtteforanstaltningerne angår, har Italien fremført, at Sviluppo Italia’s midlertidige kapitaltilførsel til SIMPE ikke er statsstøtte, fordi den er i overensstemmelse med det privatøkonomiske investorprincip. Italien har oplyst, at SIMPE’s to øvrige aktionærer (NGP og La Seda de Barcelona) er forpligtede til at overtage Sviluppo Italia’s andel inden for en periode på mellem tre og fem år til en pris svarende til den nominelle værdi plus årlige renter beregnet på grundlag af den officielle referencesats for mellem- til langfristede transaktioner forhøjet med mindst 2 procentpoint. NGP havde desuden stillet en garanti for denne forpligtelse på grundlag af sine anlægsaktiver. Ifølge Italien ville en hvilken som helst privatperson have foretaget en tilsvarende investering i betragtning af disse garantier for kapitalafkast.

(32)

Italien fremførte desuden, at de to øvrige foranstaltninger blev gennemført til fordel for SIMPE i henhold til den støtteordning, der var fastsat i den italienske lov nr. 181/89, som Kommissionen havde godkendt (N 214/03) (8), og at såvel de støtteberettigede omkostninger som støtteintensiteten opfyldte betingelserne i denne ordning, nemlig regionalstøtte med en maksimumintensitet på 35 % i nettosubventionsækvivalent. Italien mener derfor, at støtten også kunne betragtes som regionalstøtte til SIMPE i henhold til denne ordning, selv om den var blevet anmeldt som støtte til omstrukturering af NGP.

(33)

Italien har fremført, at Kommissionen i det tilfælde, hvor den ikke er enig i, at støtten falder ind under støtteordning N 214/03, i stedet må betragte den som forenelig med fællesmarkedet som omstruktureringsstøtte.

(34)

Ifølge Italien er støttemodtageren NGP, der kan anses for at være en kriseramt virksomhed.

(35)

Italien har desuden fremlagt en ændret omstruktureringsplan for både NGP og SIMPE under hensyn til La Seda de Barcelona’s nye strategi.

(36)

I henhold til denne plan, skal SIMPE som anført ovenfor, hovedsagelig fremstille polyesterpolymer i CP3-anlægget til markedet for PET. Italien har fremlagt en markedsundersøgelse, der viser, at markedet for plastmateriale til emballageformål er i konstant ekspansion med en stigning i efterspørgslen på 7 % om året (9). Desuden skal SIMPE fortsat fremstille polyesterpolymer i anlæggene CP1 og CP2 til virksomheden Fidion, som Montefibre har overdraget sin produktion af polyesterfibre.

(37)

NGP fortsætter driften som udbyder af forskellige serviceydelser, f.eks. i forbindelse med forskning, laboratorier og behandling af spildevand for industrivirksomhederne i Acerra, men indstiller hele sin industriproduktion. Virksomheden beholder 54 af sine 270 oprindeligt ansatte, og 76 overføres til SIMPE.

(38)

Den nye omstruktureringsplan omfatter investeringer på 8,5 mio. EUR fra NGP til modernisering af serviceinfrastrukturen. SIMPE skal foretage investeringer på 40,4 mio. EUR, hvoraf de 22 mio. skal anvendes i forbindelse med overgangen til et nyt råmateriale (PTA) i CP3-anlægget, som fastsat i den oprindelige plan, og resten skal anvendes til udvikling af en ny efterpolymeriseringsproces, der er nødvendig for at afslutte PET-produktionscyklen og for også at tilpasse CP1 og CP2 til anvendelse af PTA.

(39)

Italien har fremlagt en detaljeret oversigt over omstruktureringsomkostningerne og finansieringskilderne for både NGP og SIMPE. Ifølge denne oversigt andrager de samlede omstruktureringsomkostninger 103,5 mio. EUR.

(40)

Den nye plan indeholder en række optimistiske, moderate og pessimistiske prognoser for NGP og SIMPE. NGP bliver rentabel allerede i 2009 — selv ifølge den pessimistiske prognose. Hvad SIMPE angår, vil de positive resultater først vise sig i 2011 ifølge den pessimistiske prognose, i 2010 ifølge den moderate prognose og allerede i 2009 ifølge den optimistiske prognose.

(41)

NGP støtter Italiens bemærkninger. Den internationale komité for rayon og syntetiske fibre (CIRFS), som er en af de oprindelige klagere og repræsenterer kemofiberindustrien, har bemærket, at støtten ikke berører produktionen af kemofibre, hvis den fortrinsvis tager sigte på PET-markedet.

(42)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Ifølge EF-domstolenes faste retspraksis anvendes kriteriet vedrørende påvirkning af samhandelen, hvis støttemodtageren driver erhvervsvirksomhed, som omfatter handel mellem medlemsstaterne.

(43)

Støtten og lånet til SIMPE ydes af industriministeriet og regionen Campania, dvs. to offentlige myndigheder. Foranstaltningerne finansieres derfor ved hjælp af statsmidler og må tilskrives staten. Støtten giver virksomheden en fordel. Dette er også tilfældet med lånet, idet det ydes med en rente, som er lavere end den referencesats, der gælder for sunde virksomheder, og aldrig ville være blevet ydet af en markedsøkonomisk investor på disse vilkår.

(44)

Italien havde i første omgang anmeldt Sviluppo Italia’s kapitaltilførsel til SIMPE som støtte, men anførte senere, at den ikke skulle betragtes som støtte, da den var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip og ikke gav virksomheden nogen fordele.

(45)

I modsætning til de italienske myndigheder mener Kommissionen dog, at Sviluppo Italia’s midlertidige kapitaltilførsel til SIMPE skal betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1. Sviluppo Italia er et offentligt organ, og dets kapitaltilførsler må derfor tilskrives staten og betragtes som statsstøtte, medmindre det kan fastslås, at Sviluppo Italia har handlet som en privat investor, der opererer på markedsvilkår.

(46)

I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at Sviluppo Italia’s andel i SIMPE indgik i omstruktureringsplanen for NGP. Da NGP var en kriseramt virksomhed og SIMPE udelukkende var blevet oprettet med henblik på omstrukturering af NGP, kan det formodes, at Sviluppo Italia havde besluttet at erhverve interesser i en kriseramt virksomhed. Desuden indgik Sviluppo Italia’s kapitaltilførsel i en og samme transaktion sammen med to andre foranstaltninger, der skulle betragtes som statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, nemlig en direkte subvention fra regionen Campania og industriministeriet og et rentelettet lån fra industriministeriet.

(47)

I tidligere beslutninger (10) har Kommissionen fastslået, at det markedsøkonomiske investorprincip var overholdt, hvis det offentlige kapitalindskud var bestemt til en sund virksomhed. Dette princip kan dog også være overholdt, hvis der er tale om en kriseramt virksomhed, men i så fald skal staten tilføre kapital på de samme betingelser, som en privat investor ville stille til en så risikobetonet transaktion, dvs. at den anvendte rentesats skal være langt højere end den, der anvendes for sunde virksomheder, og at der skal være udsigt til, at virksomhedens rentabilitet kan genskabes.

(48)

De italienske myndigheder har ikke fremlagt beviser for, at en privat investor ville være indstillet på at erhverve kapitalinteresser under de samme omstændigheder. Det er således ikke bevist, at forrentningen af kapitalen på de betingelser, der er fastsat af Sviluppo Italia (dvs. mindst 2 procentpoint mere end referencesatsen) ville være tilstrækkelig til at skabe interesse hos en privat investor i betragtning af, at NGP havde indstillet driften, og at der ikke (ud over at investeringen blev støttet med statsmidler) var nogen sikkerhed for, at den på ny ville blive rentabel. I denne forbindelse skal det i øvrigt bemærkes, at La Seda de Barcelona overtog kapitalandelen i SIMPE kun ni måneder efter, at Sviluppo Italia havde grebet ind, og de andre former for støtte var blevet ydet.

(49)

Kommissionen konkluderer derfor, at Sviluppo Italia’s kapitaltilførsel gav virksomheden en fordel.

(50)

NGP og dens efterfølger SIMPE fremstiller polyesterpolymerer. Da der foregår en omfattende samhandel med dette produkt i hele EU, truer foranstaltningen med at fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Kommissionen konkluderer derfor, at subventionen, lånet og kapitaltilførslen fra Sviluppo Italia må betragtes som statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og at det derfor skal undersøges, om den er forenelig med fællesmarkedet.

(51)

I beslutningen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure, udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt støtten var forenelig med rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder og retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte.

(52)

På grundlag af Italiens oplysninger bemærker Kommissionen dog, at alle de elementer, der indgår i en omstruktureringsplan, synes at være til stede i den foreliggende sag. På det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, var NGP en kriseramt virksomhed. Støtten blev ydet for at genskabe virksomhedens rentabilitet på grundlag af en omstruktureringsplan, som de italienske myndigheder havde forpligtet sig til at gennemføre (jf. betingelserne i programaftalen, betragtning 15 ovenfor). Desuden må det bemærkes, at støtten ifølge de italienske myndigheder ganske vist blev ydet til SIMPE (og ikke til NGP), men at SIMPE kun var blevet oprettet med henblik på omstrukturering af NGP og dermed indgår i omstruktureringsplanen. Endelig drager både NGP og SIMPE fordel af støtten.

(53)

Kommissionen bemærker også, at støtte til omstrukturering af kriseramte virksomheder vil kunne fordreje konkurrencevilkårene, og at Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder derfor omfatter bestemte kriterier, som skal sikre, at støtten begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at genskabe virksomhedens rentabilitet, samtidig med at konkurrencefordrejningerne begrænses mest muligt som følge af støttemodtagerens forpligtelse til at levere kompenserende modydelser. Man kan se bort fra disse kriterier, hvis foranstaltningerne derimod vurderes i henhold til retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte, som dog under ingen omstædigheder kan anvendes på kriseramte virksomheder (11).

(54)

Af ovenstående årsager konkluderer Kommissionen, at støttens forenelighed skal vurderes på grundlag af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«).

(55)

I overensstemmelse med punkt 2.1 i rammebestemmelserne anser Kommissionen en virksomhed for at være kriseramt, når virksomheden ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som virksomheden kan opnå fra ejeren/aktionærer og kreditorer, er i stand til at standse tab, som uden de offentlige myndigheders indgriben næsten med sikkerhed vil medføre virksomhedens ophør på kort eller mellemlang sigt. De karakteristiske symptomer for en kriseramte virksomhed er stigende tab, faldende omsætning, voksende lagerbeholdning, overkapacitet, faldende cash flow, voksende gæld og renteudgifter samt nedgang i eller nulstilling af aktivernes nettoværdi. I værste tilfælde kan virksomheden allerede være insolvent eller under konkursbehandling.

(56)

En nyoprettet virksomhed er ikke berettiget til rednings- eller omstruktureringsstøtte, heller ikke hvis den befinder sig i en vanskelig finansiel situation. En virksomhed anses principielt for nyoprettet i de første tre år efter, at den påbegyndte driften inden for den pågældende sektor.

(57)

På den anden side er der fastsat følgende i punkt 13 i rammebestemmelserne: »når en kriseramt virksomhed opretter et datterselskab, betragtes datterselskabet sammen med den kriseramte virksomhed, der kontrollerer det, som en koncern og kan modtage støtte på de betingelser, der er fastsat i dette punkt«.

(58)

I beslutningen om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt NGP var støttemodtager, eftersom støtten var ydet til SIMPE. Da SIMPE desuden var en nyoprettet virksomhed, var den ikke berettiget til omstruktureringsstøtte i henhold til ovennævnte punkt 2.1. Kommissionen har dog undersøgt, om de to virksomheder tilsammen kan betragtes som en koncern og dermed er støtteberettigede.

(59)

SIMPE blev oprettet af NGP som led i omstruktureringen af polymeriseringsanlægget, hvortil den pågældende støtte blev ydet, og stammer derfor fra NGP. På den anden side blev NGP oprettet i februar 2003 og påbegyndte sine aktiviteter i marts 2003, dvs. mere end tre år før tildelingen af støtte i maj 2006. NPG er derfor ikke nogen nyoprettet virksomhed i rammebestemmelsernes forstand. Desuden har NGP de karakteristika, der præger en kriseramt virksomhed: den led tab på 29,68 mio. EUR i 2003, der var det sidste år med fuld produktion, og på 17,87 mio. EUR i 2004. I 2005 havde virksomheden dog et overskud på 5,27 mio. EUR, som i vid udstrækning skyldtes ekstraordinære indtægter.

(60)

NGP var desuden SIMPE’s majoritetsaktionær på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. Kommissionen konstaterer derfor, at NGP og SIMPE kan betragtes som en støtteberettiget koncern i rammebestemmelsernes forstand.

(61)

Tildeling af støtte er betinget af, at der gennemføres en omstruktureringsplan, som skal strække sig over så kort en periode som muligt. Støtten skal kunne genskabe virksomhedens langsigtede rentabilitet inden for en rimelig tidshorisont og på grundlag af realistiske forventninger med hensyn til de fremtidige betingelser for driften. Omstruktureringsplanen skal blandt andet omfatte en markedsundersøgelse, og forbedringen af rentabiliteten skal først og fremmest opnås gennem de interne foranstaltninger, der er indeholdt i omstruktureringsplanen (punkt 35 i rammebestemmelserne).

(62)

Kommissionen mener, at den ændrede omstruktureringsplan, der afspejler de ændringer, som La Seda de Barcelona har krævet, opfylder kravene i rammebestemmelserne. Italien har fremlagt en markedsundersøgelse, der viser, at markedet for polymer til PET er i kraftig ekspansion. Omstruktureringen omfatter interne saneringsforanstaltninger, der er tilstrækkelige til at løse de tidligere problemer (overgang til anvendelse af et nyt råmateriale), kombineret med den nye ejer La Seda de Barcelona’s betydelige nyinvesteringer, som sætter SIMPE i stand til at operere på markedet for polymer til PET og samtidig fortsætte med at forsyne Fidion med smeltet polymer til anvendelsesformål inden for tekstilsektoren. Italien har desuden på grundlag af udsving i produktionsmængden fremlagt optimistiske, pessimistiske og moderate prognoser, som viser, at NGP og SIMPE forventes at blive rentable igen inden for en rimelig tidshorisont. Kommissionen mener derfor, at betingelserne for genoprettelse af rentabiliteten er opfyldt.

(63)

Støttebeløbet skal begrænses til det minimum, der er nødvendigt for gennemførelsen af omstruktureringen under hensyn til virksomhedens og dens aktionærers finansielle ressourcer. Desuden skal støttemodtagerne selv bidrage betydeligt til omstruktureringsomkostningerne, dels med egne midler, dels ved ekstern finansiering på markedsvilkår. Når der er tale om store virksomheder, betragter Kommissionen normalt et bidrag på mindst 50 % som tilstrækkeligt.

(64)

Ifølge Italiens oplysninger finansieres ca. 80 % af omstruktureringsomkostningerne over koncernens egne midler, og betingelserne i punkt 44 i rammebestemmelserne er derfor opfyldt.

(65)

Der skal træffes bestemmelse om kompenserende modydelser for at begrænse de skadelige virkninger for samhandelsvilkårene mest muligt. I modsat fald vil støtten blive anset for at »stride mod den fælles interesse« og dermed være uforenelig med fællesmarkedet (punkt 38 i rammebestemmelserne).

(66)

Italien foreslår følgende kompenserende modydelser:

(67)

Italien har forklaret, at NGP (eller efterfølgeren SIMPE) ifølge omstruktureringsplanen helt forlader markedet for polyesterpolymer i form af chips, der er bestemt til tekstilsektoren, og markedet for specialpolymer, og dermed giver afkald på 20 % af dette marked. SIMPE regner med at nå en andel på 4 % af EU-markedet for PET.

(68)

I punkt 40 i rammebestemmelserne er der fastsat følgende: »Modydelserne skal stå i rimeligt forhold til støttens konkurrencefordrejende virkninger og navnlig til virksomhedens (…) relative vægt på dens marked(er). Modydelserne bør særlig angå det eller de markeder, hvor virksomheden vil komme til at indtage en stærk position efter omstruktureringen«.

(69)

Kommissionen bemærker i denne forbindelse, at SIMPE’s vigtigste marked er markedet for polyester til PET. La Seda de Barcelona, som er SIMPE’s majoritetsaktionær, er en af de største europæiske producenter af polyesterpolymer til markedet for PET. Støtten vil derfor kunne skabe betydelige konkurrencefordrejninger på dette marked. Af denne grund udgør maksimumproduktionen på 110 000 tons en væsentlig begrænsning af SIMPES markedsandel i forhold til virksomhedens faktiske produktionskapacitet for polyester til PET-markedet, som er på 160 000 tons om året. I betragtning af at PET-markedet er et ekspanderende marked, er det også vigtigt, at denne begrænsning af produktionen gælder indtil 2012. Ifølge den markedsundersøgelse, som Italien har fremlagt, steg efterspørgslen efter denne produkt i 2004 med 6,9 %, og denne tendens forventes at fortsætte i de efterfølgende år.

(70)

Hvad angår produktionen af smeltet polyesterpolymer, som skal fortsætte i anlæggene CP1 og CP2, skal det bemærkes, at de producerede mængder af dette produkt er blevet nedsat betydeligt i forbindelse med omstruktureringen, nemlig fra 105 000 tons om året til 60 000 tons om året, og at denne produktion udelukkende skal leveres til Fidion (tidligere Montefibre). En yderligere nedskæring af kapaciteten inden for denne sektor vil ikke være realistisk og vil kunne underminere virksomhedens rentabilitet.

(71)

Kommissionen bemærker endelig, at Italien har forpligtet sig til ikke at yde nogen form for statsstøtte til SIMPE og NPG og til nogen som helst anden virksomhed eller aktivitet, der iværksættes eller kontrolleres af eller tilhører samme koncern, efter at Kommissionen har truffet beslutning om godkendelse af støtten og indtil den 31. december 2012 for at undgå, at eventuelle konkurrencefordrejninger, som denne støtte måtte medføre, forværres af fremtidig støtte.

(72)

På baggrund af ovenstående finder Kommissionen, at de kompenserende modydelser, som Italien har foreslået, er tilstrækkelige til at mindske støttens negative virkninger.

(73)

Kommissionen konkluderer, at den anmeldte statsstøtte til fordel for NGP og SIMPE til gennemførelse af den omstruktureringsplan, der er omhandlet ovenfor, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet —

a)

SIMPE skal begrænse den årlige produktion af polyesterpolymer til PET-markedet til 110 000 tons fra det tidspunkt, hvor Kommissionen vedtager en beslutning om at godkende støtten, og indtil den 31. december 2012.

b)

Italien giver Kommissionen oplysninger om de årlige mængder polyesterpolymer, der produceres og sælges af SIMPE, inden udgangen af februar i det følgende år og indtil den 31. december 2012.

c)

Italien forpligter sig desuden til ikke at yde nogen form for statsstøtte til SIMPE og NPG og til nogen som helst anden virksomhed eller aktivitet, der iværksættes eller kontrolleres af eller tilhører samme koncern, fra det tidspunkt, hvor Kommissionen vedtager en beslutning om at godkende støtten, og indtil den 31. december 2012.