28.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 284/1

(1)

Foranstaltningen i den foreliggende sag vedrører individuel støtte til forsknings- og udviklingsprojekter inden for luftfartsindustrien. Støtten er ydet af Italien i henhold til lov nr. 808 af 24. december 1985 om støtte til udvikling af luftfartsindustrien og forbedring af dens konkurrenceevne (i det følgende benævnt »lov 808/1985«). Kommissionen godkendte ordningen i 1986 (2).

(2)

Den 7. oktober 1999 og igen den 12. januar 2001 modtog Kommissionen en klage over, at Italien havde ydet ulovlig støtte til en række forsknings- og udviklingsprojekter (forskning og udvikling benævnes i det følgende »F&U«) inden for den italienske luftfartsindustri.

(3)

Kommissionen anmodede om oplysninger den 8. maj 2000, som de italienske myndigheder fremsendte den 1. august. Klageren fremsendte yderligere oplysninger ved brev af 27. april 2001 og 30. maj 2002.

(4)

Den 1. februar 2001 sendte de italienske myndigheder Kommissionen en række oplysninger om den støtte, som Italien havde ydet til 13 F&U-projekter, og som ikke var blevet anmeldt.

(5)

Ved brev af 14. og 24. august 2001 anmodede Kommissionen de italienske myndigheder om yderligere oplysninger om projekterne. Italien gav i sit svar af 31. oktober 2001 yderligere oplysninger om seks projekter.

(6)

I 2002 bad Kommissionen nogle uafhængige eksperter om at vurdere de seks projekter. De forelagde Kommissionen deres rapporter den 7. og den 23. april 2003.

(7)

På anmodning fra de italienske myndigheder blev der holdt to møder henholdsvis den 27. maj og den 30. juni 2003.

(8)

Den 1. oktober 2003 besluttede Kommissionen at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (i det følgende benævnt »første beslutning«) med hensyn til seks forsknings- og udviklingsprojekter, som Italien havde ydet betydelig uanmeldt støtte, hvilket er i strid med de gældende regler for F&U-støtte, dvs. EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling fra 1996 (3) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne fra 1996«) og fra 1986 (4) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne fra 1986«). Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt støtten i de seks tilfælde var forenelig med reglerne for F&U-støtte (5).

(9)

Efter første beslutning modtog Kommissionen bemærkninger fra følgende:

(10)

Ved brev af 22. marts 2004, videresendte Kommissionen de bemærkninger, den havde modtaget, til Italien.

(11)

Italien svarede ved brev af 26. maj 2004, der blev registreret hos Kommissionen den 28. maj 2004.

(12)

Ved brev af 1. juli 2004, der blev registreret hos Kommissionen den 6. juli 2004, fremsendte den anonyme tredjepart yderligere oplysninger om anvendelsen af lov 808/1985, dvs. den godkendte støtteordning, som de seks sager, der er omhandlet i første beslutning, falder ind under.

(13)

Ved brev af 3. august 2004, der blev registreret hos Kommissionen den 4. august 2004, fremlagde Italien yderligere oplysninger om lov 808/1985 og dens anvendelse på de sager, der var omhandlet af den oprindelige undersøgelsesprocedure.

(14)

Ved brev af 19. august 2004, der blev registreret hos Kommissionen den 20. august 2004, fremsendte den anonyme tredjepart yderligere oplysninger om lov 808/1985 og dens anvendelse på individuelle sager.

(15)

Kommissionen anmodede ved brev af 13. september 2004 Italien om yderligere oplysninger om de sager, der var omhandlet af den oprindelige undersøgelsesprocedure,

(16)

Ved brev af 20. september 2004, der blev registreret hos Kommissionen den 22. september 2004, fremsendte den anonyme tredjepart yderligere oplysninger om lov 808/1985 og dens anvendelse på individuelle sager.

(17)

Italien besvarede Kommissionens brev af 13. september 2004 ved brev af 30. september 2004, der blev registreret hos Kommissionen den 1. oktober 2004.

(18)

Ved brev af 12. oktober 2004 meddelte Kommissionen Italien, at den fandt Italiens svar på sit brev af 13. september 2004 ufuldstændigt. Kommissionen gentog sin anmodning om oplysninger og påpegede, at den, hvis den ikke modtog noget svar, eller svaret var ufuldstændigt, ville pålægge den italienske regering at fremlægge oplysningerne i henhold til artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (6) (i det følgende benævnt »procedureforordningen«).

(19)

Ved brev af 15. oktober 2004, der blev registreret hos Kommissionen samme dag, og ved brev af 22. oktober 2004, der blev registreret hos Kommissionen den 25. oktober 2004, besvarede Italien ovennævnte brev af 12. oktober 2004.

(20)

Den 10. december 2004 besluttede Kommissionen (7) at udstede et påbud om oplysninger og krævede, at Italien afgav et fuldstændigt svar på de spørgsmål, den havde stillet i sit brev af 13. september 2004.

(21)

Ved brev af 19. januar 2005, der blev registreret hos Kommissionen den 21. januar 2005, efterkom Italien påbuddet om oplysninger.

(22)

Italien supplerede sit svar på påbuddet om oplysninger ved brev af 10. marts 2005, der blev registreret hos Kommissionen den 14. marts 2005.

(23)

Kommissionen besluttede den 22. juni 2005 (8) at udvide proceduren (i det følgende benævnt »anden beslutning«). Den 12. oktober 2005 blev anden beslutning offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (9).

(24)

De italienske myndigheder bemærkede ved brev af 17. juni 2005, at de to beslutninger om indledning af proceduren omhandlede følsomme spørgsmål vedrørende den nationale sikkerhed.

(25)

Ved brev af 15. juli 2005 svarede Kommissionen, at dens undersøgelse kun ville omfatte de civile aspekter, og at vurderingen af projekter, der var af betydning for den nationale sikkerhed, ville blive foretaget netop for at udelukke dem fra den endelige beslutning.

(26)

Efter anmodning fra de italienske myndigheder sendte Kommissionen ved brev af 6. september og 18. november 2005 Italien alle de dokumenter, der var nævnt i anden beslutning, og de dokumenter, den havde modtaget fra den anonyme tredjepart.

(27)

De italienske myndigheder fremsatte den 24. oktober 2005 de første bemærkninger til anden beslutning, især vedrørende spørgsmålet om, hvordan ordningen fungerer generelt.

(28)

Den 30. november 2005 fremsatte de italienske yderligere bemærkninger, som de supplerede med en række bilag den 6. december 2005.

(29)

Den anonyme tredjepart fremsatte den 11. november 2005 sine bemærkninger til anden beslutning. Den 19. december 2005 blev disse bemærkninger videresendt til de italienske myndigheder, der svarede ved brev af 6. marts 2006.

(30)

Den 3. maj 2006 blev der holdt møde mellem Kommissionen og de italienske myndigheder. Efter dette møde anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger ved brev af 23. maj 2006, hvori den henledte de italienske myndigheders opmærksomhed på de oplysninger, den havde anmodet om i anden beslutning.

(31)

De italienske myndigheder fremsatte den 5. maj 2006 bemærkninger til en del af oplysningerne, især om muligheden for, at den liste over projekter, som den anonyme tredjeparts bemærkninger omfattede, kunne siges at stamme fra revisionsretten.

(32)

Den 29. juni 2006 fremsendte de italienske myndigheder også den afgørelse, som det tværministerielle udvalg for økonomisk planlægning (Comitato Interministeriale per la Programmazione Economica — i det følgende benævnt »CIPE«) havde truffet den 22. marts 2006, og som ifølge de italienske myndigheders planer skulle sikre, at ordningen var i overensstemmelse med reglerne for F&U-støtte.

(33)

Den 11. juli 2006 fremsatte de italienske myndigheder de første bemærkninger som svar på Kommissionens brev af 23. maj 2006.

(34)

De italienske myndigheder supplerede den 17. oktober 2006 deres svar på Kommissionens brev og fremlagde en liste over de projekter, der blev finansieret over ordningen. De fremsendte den 24. oktober 2006 de bilag, der var omtalt i det foregående brev.

(35)

Ved brev af 12. december 2006 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger om planerne for tilbagebetaling i forbindelse med de projekter, der figurerede i de italienske myndigheders liste, og foreslog, at planerne for bevilling og tilbagebetaling af støtte til de enkelte projekter blev drøftet på teknisk plan.

(36)

Efter mødet den 30. marts 2007 fremlagde de italienske myndigheder den 24. april 2007 oplysninger om den fuldstændige beregning i forbindelse med projekterne og fremsendte to notater vedrørende to projekter, der var nævnt i anden beslutning (A139 og BA609).

(37)

Efter et nyt møde den 26. april 2007 blev der tilrettelagt endnu et møde den 4. maj 2007 hos Italiens Faste Repræsentation ved EU, hvor de italienske myndigheder gav en delegation fra Kommissionen mulighed for at bese en række dokumenter (klassificeret som fortrolige af hensyn til den nationale sikkerhed) vedrørende ovennævnte to projekter.

(38)

Den 23. maj 2007 blev der holdt et endeligt møde om planerne for tilbagebetaling i forbindelse med de enkelte projekter.

(39)

Kommissionen anmodede om en række oplysninger ved brev af 21. juni 2007. Som bilag havde Kommissionen vedlagt planerne for de enkelte F&U-projekter, herunder betingelserne for tilbagebetaling af lånene.

(40)

Italien svarede på dette brev den 1. august 2007 og erklærede sig enig i de planer, der var vedlagt Kommissionens seneste brev, og gav samtidig nærmere oplysninger om andre punkter, der var omtalt i brevet. Der blev fremsendt supplerende oplysninger den 1. oktober 2007.

(41)

Den 5. oktober 2007 blev der holdt endnu et møde med de italienske myndigheder med deltagelse af kommissær Neelie Kroes og den italienske minister Bersani.

(42)

De italienske myndigheder gav supplerende oplysninger ved brev af 29. oktober 2007, 27. november 2007 og 12. december 2007.

(43)

Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger ved brev af 23. november 2007.

(44)

Møderne med Frankrig og den anonyme tredjepart fandt sted på følgende tidspunkter: 21. marts 2006, 18. oktober 2006, 10. november 2006, 22. maj 2007, 5. juli 2007, 6. september 2007, 14. og 19. november 2007 og 11. februar 2008.

(45)

Som anført i betragtning 1 ovenfor, godkendte Kommissionen i 1986 den italienske F&U-støtteordning til fordel for luftfartsindustrien. Kommissionen noterede i sin beslutning, at de nærmere betingelser for den offentlige finansiering, især med hensyn til tilbagebetaling, ville blive fastsat senere for hvert enkelt projekt.

(46)

Kommissionen påpegede i sin beslutning, at alle individuelle støtteforanstaltninger skulle anmeldes, hvis de støtteberettigede omkostninger oversteg 20 mio. ECU, jf. punkt 5.5 i rammebestemmelserne fra 1986 (10).

(47)

De italienske myndigheder har aldrig anmeldt nogen konkrete støtteprojekter i henhold til lov 808/1985 på grundlag af EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

(48)

Det oprindelige anvendelsesområde for lov 808/1985, der var blevet anmeldt til Kommissionen, omfattede et budget på 690 mia. ITL til de planlagte projekter, og dette beløb skulle udbetales i perioden 1985-1989. Anvendelsesområdet for den oprindeligt anmeldte lov blev udvidet flere gange efter 1989 ved den italienske regerings beslutninger om refinansiering. Ingen af disse udvidelser blev anmeldt til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3.

(49)

Med ikrafttrædelsen af rammebestemmelserne fra 1996 (11) godkendte de italienske myndigheder (12) de relevante foranstaltninger, herunder de nye anmeldelsestærskler på 25 mio. ECU for de støtteberettigede omkostninger og 5 mio. ECU for støtte.

(50)

I 2001 og 2002 foregik der en brevveksling mellem Kommissionen og de italienske myndigheder om denne ordning (13). Formålet hermed var at gennemføre en række ændringer i ordningen for at bringe den i overensstemmelse med kriterierne i rammebestemmelserne fra 1996.

(51)

Som følge af brevvekslingen vedtog de italienske myndigheder en afgørelse om anvendelse af kriterierne i ovennævnte rammebestemmelser (14). Kommissionen fik tilsendt dette dokument den 22. november 2002 og accepterede Italiens tilsagn ved brev af 18. december 2002.

(52)

Lov 808/1985 omfattede tre typer statsstøtte til virksomheder inden for luftfartsindustrien. Men fra daværende tidspunkt var der kun en tilbage, som er omfattet af denne beslutning, nemlig støtte i henhold til lovens artikel 3, litra a).

(53)

Denne støtte består i statens finansiering af en del af omkostningerne ved de F&U-projekter inden for luftfartsindustrien, som italienske virksomheder gennemfører i samarbejde med udenlandske.

(54)

Første beslutning vedrørte tretten individuelle F&U-projekter.

(55)

I første beslutning gav Kommissionen udtryk for tvivl om, hvorvidt en række store F&U-projekter (opført i betragtning 60, tabel 1), som ikke var anmeldt i henhold til de gældende regler for støtte til F&U (rammebestemmelserne fra 1986 og fra 1996 (15), var forenelige med fællesmarkedet.

(56)

Kommissionen udtrykte især tvivl om:

(57)

Kommissionen rejste ingen indvendinger med hensyn til fire andre projekter (DO328, MD11 winglet, ATR72 og EH101) på grundlag af de foreliggende oplysninger på daværende tidspunkt.

(58)

Kommissionen var enig i, at et projekt ([…] (17)) faldt ind under traktatens artikel 296, stk. 2.

(59)

Endelig accepterede Kommissionen, at to projekter (trykkabiner, A119Koala) på grundlag af de foreliggende oplysninger på daværende tidspunkt lå under tærsklen for individuel anmeldelse.

(60)

I nedenstående tabel sammenfattes oplysningerne vedrørende disse projekter:

Tabel 1

Projekter, der blev nævnt i første beslutning

(61)

I første beslutning var følgende virksomheder nævnt som støttemodtagere:

(62)

På baggrund af de oplysninger, der blev fremsat efter første beslutning, viste der sig også at være to andre støttemodtagere:

(63)

Italien erkendte, at Kommissionens oplysninger om de projekter, som den havde udtrykt betænkelighed ved i sin første beslutning, var helt utilstrækkelige. Italien erkendte også, at Kommissionen netop på grund af disse mangelfulde oplysninger havde grund til at nære betænkeligheder med hensyn til projekterne. Italien fremsendte derfor udførlige oplysninger om projekterne, især hvad angår de støtteberettigede forskningsudgifter og støttens tilskyndelsesvirkning.

(64)

Med hensyn til A109DEF gav Italien en detaljeret beskrivelse af F&U-aktiviteterne vedrørende helikopteren og omtalte især indbygning af en ny motortype, landingsstel, rotor, elektronik og fuselage. De italienske myndigheder fremlagde desuden en tidsplan for gennemførelsen af projekterne, hvoraf det fremgik, at innovationen i forbindelse med ovennævnte komponenter havde fundet sted langt tidligere end deres certificering (der var sket i 1998) og deres anvendelse i A109Power-helikopteren med Turbomeca-motor, der var blevet certificeret i juni 2001. Begivenhedernes rækkefølge skulle desuden bevise, at støtten havde en tilskyndelsesvirkning, fordi teknologien var ny og endnu ikke havde været anvendt i noget luftfartøj.

(65)

Med hensyn til A109X forlagde Italien en detaljeret beskrivelse af F&U-projektet med særlig henvisning til halerotoren, transmissionssystemet, hovedrotoren og fuselagen. Italien anførte, at de specifikke komponenter i A109X — fembladet hovedrotor, afskærmet halerotor, reduktionsgear (flad-/keglegear) — ikke fandtes i noget andet Agusta-produkt. De italienske myndigheder fremførte desuden, at A109X-projektet tog sigte på at udvikle en ny generation af helikoptere, som det var planen at markedsføre efter 2009.

(66)

De italienske myndigheder erkendte, at de oplysninger, Kommissionen havde til rådighed om projekterne MD95 og MD11 på det tidspunkt, hvor den vedtog første beslutning, var utilstrækkelige til, at den kunne skelne mellem de to projekter, der skulle betragtes som adskilte, selv om de begge vedrørte fuselagen.

(67)

Ifølge de italienske myndigheder omfattede MD95-projektet aktiviteter, der skulle klassificeres som industriel forskning og udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet, fordi det gav Alenia mulighed for at forbedre sit kendskab til fuselager til store luftfartøjer. Aktiviteterne vedrørte især beregningsmetoderne i forbindelse med udformningen af fuselager, udvikling af særlige koder for fuselagernes skadestolerance og forbedring af virksomhedens generelle kendskab til en række teknologiske aspekter, såsom brandsikre strukturelle løsninger og materialekorrosion.

(68)

Hvad angår MD11-projektet, anførte de italienske myndigheder, at F&U-aktiviteterne vedrørte udvikling af en prototype som led i den indledende forskning. Projektet gav mulighed for at oprette databanker og skabe udviklingsprocesser til anvendelse af nye fuselageteknologier, hvilket var et nyt aktivitetsområde for Alenia.

(69)

De italienske myndigheder påviste desuden støttens tilskyndelsesvirkning i forbindelse med disse to projekter. Støtten gav Alenia mulighed for at forøge udgifterne til F&U væsentligt, nemlig fra […] af selskabets samlede omsætning i løbet af de fire år, projekterne varede. Ifølge Italien skulle projekterne også have givet Alenia mulighed for at udvide sit teknologiske kendskab ud over det normale niveau.

(70)

Med hensyn til de to projekter vedrørende DO328 præciserede de italienske myndigheder især, at der var tale om de såkaldte DO328 Panels og DO328 Extended Capacity (EC) (18). Det grundlæggende DO328-projekt, der blev gennemført af Aermacchi vedrørte udvikling af den teknologiske knowhow til den civile luftfart. Indtil udgangen af 1980’erne havde Aermacchi hovedsagelig beskæftiget sig med fly til militærtræning.

(71)

DO328 Panels vedrørte udvikling af shells, der tidligere blev produceret af den koreanske virksomhed Daewoo. Projektet omfattede også samleteknikker og -teknologi (nogle af dem blev ikke anvendt i det endelige produkt) og udvikling af to prototyper.

(72)

Formålet med DO328 EC var ifølge de italienske myndigheder at øge antallet af passagerer ved udvikling af en ny fuselage, ændrede vinger og strukturer (f.eks. for at tage hensyn til forskellig belastning) osv. De italienske myndigheder fremlagde nærmere oplysninger om de projekter, der var beskrevet i første beslutning, og gav en detaljeret redegørelse for forskningsfaserne.

(73)

Endelig gav de italienske myndigheder detaljerede oplysninger om støttens tilskyndelsesvirkning i forbindelse med de to DO328-projekter. De understregede projekternes betydning for Aermacchi, idet de mente, at de tegnede sig for ca. halvdelen af selskabets samlede F&U-aktiviteter i perioden 1996-1999. De italienske myndigheder erklærede endvidere, at Aermacchi ikke ville have kunnet finansiere disse F&U-projekter med egne midler og ikke ville have kunnet deltage i det generelle projekt, der blev ledet af Dornier.

(74)

Finmeccanica fremsatte bemærkninger efter første beslutning (19) på vegne af alle koncernselskaberne, nemlig Agusta, Aermacchi og Alenia. Finmeccanica meddelte, at koncernen i vidt omfang kontrolleres af den italienske stat (20).

(75)

Finmeccanica fremsendte sine bemærkninger for at fjerne de betænkeligheder, som Kommissionen havde givet udtryk for med hensyn til de seks projekter i første beslutning. I denne forbindelse meddelte Finmeccanica, at den var i enig i den italienske regerings bemærkninger, som den også henviste til, samtidig med at den tilføjede følgende for de seks projekter:

(76)

Med hensyn til støttens tilskyndelsesvirkning i forbindelse med disse projekter fremførte Finmeccanica følgende:

(77)

De franske myndigheder fremsatte først bemærkninger efter første beslutning (21) og især på følgende tre områder: a) de gjorde opmærksom på støtteinstrumentet, som de mente var et tilbagebetalingspligtigt lån, b) de krævede, at tilbagebetalingen blev garanteret, og c) endelig anførte de en række andre end de i beslutningen nævnte projekter, der måske også havde fået støtte som led i ordningen, og som de ikke mente, at Italien havde anmeldt individuelt.

(78)

En anonym tredjepart fremsatte bemærkninger to gange som led i proceduren, nemlig efter både første og anden beslutning.

(79)

I det følgende redegøres der for den anonyme tredjeparts bemærkninger efter første beslutning.

(80)

Den anonyme tredjepart mente, at de betænkeligheder, Kommissionen havde givet udtryk for med hensyn til de seks projekter, var berettigede.

(81)

Kommissionen burde ifølge denne tredjepart udvide sin undersøgelse til at omfatte en række andre projekter (herunder helikopterne AB139, BA609, A119).

(82)

Kommissionen blev anmodet om at kontrollere, at støtten i henhold til lov 808/1985 faktisk var ydet til de pågældende projekter, og at andre projekter var blevet udelukket, fordi der ikke var fremstillet prototyper, eller fordi den italienske industri ikke havde medvirket.

(83)

Kommissionen blev også anmodet om at kontrollere de faktiske støttebeløb i forbindelse med de pågældende seks projekter.

(84)

Kommissionen blev endvidere anmodet om at pålægge Italien at indstille udbetalingen af støtte i forbindelse med de igangværende projekter.

(85)

Kommissionen skulle også kontrollere det støtteinstrument, der var blevet anvendt i henhold til lov 808/1985, og derefter kræve den ulovligt udbetalte støtte tilbagebetalt.

(86)

Kommissionen blev endvidere bedt om at sikre, at lov 808/1985 blev ændret, så støtten blev tilbagebetalt på finansielle betingelser, der var i overensstemmelse med F&U-rammebestemmelserne.

(87)

Kommissionen skulle også pålægge Italien en forpligtelse til at aflægge årlige rapporter, og i givet fald foretage en effektiv regnskabsrevision.

(88)

Den anonyme tredjepart vedlagde en række dokumenter til sine bemærkninger, herunder industriministeriets rapporter til det italienske parlament om situationen inden for luft- og rumfartsindustrien (1996-2001). Den anonyme tredjepart havde desuden anvendt oplysningerne i disse rapporter som belæg for, at antallet af uanmeldte projekter var langt større end de seks, der var omfattet af proceduren.

(89)

Italien fremsatte ingen kommentarer til Finmeccanicas bemærkninger.

(90)

Med hensyn til Frankrigs og den anonyme tredjeparts bemærkninger mente Italien især, at de gik langt videre end proceduren. Italien kritiserede disse forsøg på at udvide procedurens anvendelsesområde, fordi de angiveligt ikke var dokumenterede.

(91)

Italien erindrede om, at ordningen skulle betragtes som eksisterende støtte, fordi den var blevet godkendt i 1986 (22), og fordi Kommissionen i 2002 erkendte, at støtten faktisk var bragt i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler for F&U (jf. betragtning 50). Italien mente derfor ikke, at der kunne stilles spørgsmål ved ordningen i en sag, som blot vedrørte individuelle foranstaltninger, der var vedtaget i henhold til ordningen, medmindre det kunne bevises, at beslutningen om godkendelse af ordningen byggede på urigtige oplysninger, hvilket kunne have medført ophævelse af den i henhold til procedureforordningens artikel 9.

(92)

Endvidere mente Italien, at støtteinstrumentet var foreneligt med traktaten.

(93)

Italien fremførte desuden, at den anonyme tredjepart fejlagtigt havde lagt rapporterne til parlamentet om gennemførelsen af lov 808/1985 til grund for sine bemærkninger, fordi beløbene i rapporterne ikke svarede til de beløb, der faktisk var ydet til projekterne. Italien forklarede, at ministeriet i rapporterne havde medtaget sine målsætninger for de projekter, der kunne finansieres efter lov 808/1985. I budgetproceduren var det dog normal praksis, at sådanne målsætninger ikke var omfattet af de disponible midler, som var betydeligt mindre end anført i ovennævnte rapporter. Desuden betegnede de beløb, der var nævnt i rapporterne for de enkelte projekter, kun målsætninger, idet ministeriet først traf beslutning om det endelige støttebeløb, der skulle ydes til de enkelte projekter, efter at have fået de faktiske bevillinger, som normalt var mindre end dem, det havde anmodet om.

(94)

Italien afviste derfor Frankrigs og den anonyme tredjeparts argumenter, som gik ud på, at støttemodtagerne kunne undlade at tilbagebetale støtten. Ifølge Italien skulle tilbagebetalingen ske inden for de frister, der er fastsat i beslutningerne om at yde støtte. Italien tilføjede desuden, at staten i henhold til national lovgivning kun kan give afkald på et tilgodehavende i det særlige tilfælde, hvor et selskab er trådt i likvidation.

(95)

Italien forklarede, at støtten var blevet udbetalt på grundlag af de såkaldte »forpligtelsesgrænser« (limiti d’impegno), dvs. at støttemodtagerne fik udbetalt beløbet, når udgifterne var afholdt, og udbetalingen begyndte det første år efter, at udgifterne var afholdt, og fortsatte i en periode på 10-15 år. Tilbagebetalingen blev indledt et år efter udbetalingsperiodens udløb, dvs. 11 eller 16 år efter, at projektet var påbegyndt.

(96)

Med hensyn til de særlige bemærkninger, der blev fremsat af den anonyme tredjepart vedrørende F&U-projekterne, henviste Italien især til sine bemærkninger som svar på første beslutning.

(97)

Desuden kommenterede Italien projekterne som svar på den anonyme tredjeparts bemærkninger. Med hensyn til A109X-projektet meddelte Italien, at det vedrørte udarbejdelse af teknologi, som først ville blive anvendt i helikoptere efter en lang udviklingsperiode. Italien påpegede også, at navnet A109X blev anvendt generisk, og at helikopteren ville være en total nyskabelse, når udviklingsfasen var afsluttet.

(98)

Italien påpegede desuden, at projektet A109 Power ganske vist var blevet taget i betragtning på et bestemt tidspunkt, men aldrig havde fået støtte i henhold til lov 808/1985.

(99)

Med hensyn til finansieringen af A109X-projektet oplyste Italien, at det tal, som den anonyme tredjepart havde nævnt, kun var vejledende. Det faktiske støttebeløb, der var udbetalt til projektet, androg 33,6 mio. EUR, mens det yderligere beløb på 49 mia. ITL for perioden 2002-2005, som den anonyme tredjepart havde nævnt, aldrig var blevet udbetalt.

(100)

Italien tilbageviste også den anonyme tredjeparts argumenter, som gik ud på, at projektet A109D/E/F faktisk var knyttet til projektet A109 Power, der blev certificeret i 1996. Ifølge Italien var det hovedformålet med projektet at udvikle en ny A109F-version med ny motor, rotor og landingsstel, som blev certificeret i juni 2001, 30 måneder efter at F&U-projektet var afsluttet.

(101)

Som svar på den anonyme tredjeparts bemærkninger med hensyn til Agustas udvikling skrev Italien, at de anførte oplysninger og data ikke var korrekte. Agusta havde gennemsnitlig en andel på ca. [20-30 %] af det europæiske marked for lette tomotorers helikoptere i perioden 1994-2000, mens dens hovedkonkurrent, Eurocopter (23), havde en markedsandel på over 60 %. Agusta havde især sin omsætning inden for militærsektoren ([> 70 %]). Hvad produkterne angår, havde Agusta kun en helikopter i to af segmenterne, mens Eurocopter havde tre eller fire i hvert af de samme segmenter. Ifølge de italienske myndigheder var det lykkedes for Agusta at udvikle sig fra at være en mindre aktør inden for denne sektor til at være en stor konkurrent takket være den lovligt udbetalte F&U-støtte, strategiske alliancer og teknologisk innovation.

(102)

Endelig oplyste de italienske myndigheder i deres svar på Frankrigs og den anonyme tredjeparts bemærkninger om, at der skulle være andre projekter, som ikke var anmeldt, at der var tale om en fejlfortolkning af rapporterne til parlamentet. Italien fremsatte desuden bemærkninger til nogle af de projekter, som var blevet nævnt af den anonyme tredjepart eller i rapporterne.

(103)

Italien oplyste således følgende: en række projekter var aldrig blevet finansieret, nogle projekter havde fået støtte, som lå under tærsklen for individuel anmeldelse, nogle projekter vedrørte militæret, andre projekter (MD95 og MD11) var i forvejen omfattet af første beslutning, mens et andet var blevet udelukket af Kommissionen i beslutningen om indledning af proceduren.

(104)

I betragtning af de betænkeligheder, Kommissionen gav udtryk for i anden beslutning, og de senere drøftelser om den endelige liste over projekter, der ikke var anmeldt, er der ingen grund til at beskrive disse projekter i detaljer i denne del af beslutningen.

(105)

I første beslutning gav Kommissionen udtryk for tvivl om, hvorvidt seks projekter kunne betragtes som F&U-projekter, og hvorvidt de havde en tilskyndelsesvirkning.

(106)

Det blev allerede bemærket i første beslutning, at Kommissionen ved sin vurdering af F&U-projekterne skulle tage hensyn til følgende:

(107)

De italienske myndigheder har givet udførlige oplysninger om de støtteberettigede aktiviteter. Italien erkendte, at Kommissionens betænkeligheder var berettigede i betragtning af de oplysninger, den havde til rådighed på daværende tidspunkt.

(108)

På grundlag af de oplysninger, Kommissionen nu har til rådighed, er den bedre i stand til at vurdere de forskellige projekters indhold og især de opgaver, der er beskrevet i første beslutning.

(109)

Med hensyn til klassificeringen af aktiviteterne som støtteberettigede F&U-aktiviteter kan Kommissionen nu bekræfte, at de oplysninger, som Italien har givet om de enkelte projekter, giver mulighed for at forstå opdelingen af aktiviteterne i industriel forskning og udvikling på prækonkurrencestadiet.

(110)

Kommissionen bekræfter desuden, at Italiens oplysninger om støttens tilskyndelsesvirkning er tilstrækkelige til, at den kan fastslå, at støttemodtagerne ikke havde gennemført disse projekter uden en sådan støtte.

(111)

Denne vurdering er dog foretaget på grundlag af de foreliggende oplysninger på daværende tidspunkt, især hvad angår det antal projekter, der skal vurderes.

(112)

Kommissionen drog disse konklusioner ud fra den antagelse, at de italienske myndigheders beskrivelse af støtten som et lån på lempelige vilkår, hvis hovedstol altid er fuldt tilbagebetalingspligtig, var korrekt.

(113)

Denne antagelse har på afgørende måde påvirket resultaterne af Kommissionens vurdering, især fordi støttens bruttosubventionsækvivalent er af væsentlig betydning for at fastslå, om individuel støtte overstiger den individuelle anmeldelsestærskel.

(114)

Efter at Kommissionen indledte undersøgelsen på grundlag af den oprindelige klage over gennemførelsen af lov 808/1985, har de italienske myndigheder fastholdt, at støtten, i hvert fald for de 13 projekter, der var omfattet af første beslutning, var blevet ydet i form af lån på lempelige vilkår, som var rentefri, men hvis hovedstol altid var fuldt tilbagebetalingspligtig.

(115)

Frankrig og den anonyme tredjepart bestred disse udsagn og fremførte, at hovedstolen kun skulle tilbagebetales, hvis de pågældende projekter blev en kommerciel succes (24).

(116)

Kommissionen har forsøgt at fastslå, hvilken af fortolkningerne der var den rigtige, i hvert fald for de seks projekter, der var omfattet af den procedure, hvor Frankrig og den anonyme tredjepart havde fremsat bemærkninger.

(117)

Kommissionen henviste derfor til de detaljerede gennemførelsesbestemmelser, der, som fastsat i lov 808/1985 og Kommissionens beslutning af 1986 vedrørende denne lov (25), skulle fastlægges ved udarbejdelse af yderligere regler.

(118)

For at vurdere i detaljer, om lånenes hovedstol skulle tilbagebetales, og på hvilken måde dette skulle ske, anmodede Kommissionen de italienske myndigheder om at udlevere en kopi af de enkelte beslutninger om lån til de seks projekter.

(119)

De italienske myndigheder gav i første omgang Kommissionen en række uddrag af beslutningerne om at yde støtte. Disse uddrag omfattede dog ikke begrundelsen for foranstaltningerne. De italienske myndigheder begrundede dette med hensynet til den nationale sikkerhed. Begrundelsen i beslutningerne om at yde støtte i henhold til lov 808/1985 var ifølge de italienske myndigheder fælles for de civile og de militære projekter. Selv om de seks projekter vedrørte civile fly, indeholdt begrundelsen i beslutningerne om at yde støtte derfor også oplysninger vedrørende den nationale sikkerhed.

(120)

De uddrag af beslutningerne om at yde støtte, som de italienske myndigheder fremlagde, gav ikke Kommissionen mulighed for at tage endelig stilling til betingelserne for tilbagebetaling af lånene.

(121)

Især skal det bemærkes, at bestemmelsen om tilbagebetaling (26) er udformet tvetydigt, idet det fastlås i begyndelsen, at støtten tilbagebetales i progressive rater, der beregnes på grundlag af salgsprovenuet, hvorefter det tilføjes, at tilbagebetalingen sker på de betingelser, der er fastsat i beslutningen om at yde støtte, som omfatter et diagram med en fast tilbagebetalingsplan for 100 % af kapitalen.

(122)

Ingen af de fremsendte uddrag indeholder en bestemmelse, som giver mulighed for at forene disse to tilsyneladende modstridende aspekter.

(123)

Da det ikke kunne udelukkes, at der fandtes en sådan bestemmelse i de dele af dokumenterne, som Kommissionen ikke havde modtaget, udstedte Kommissionen et påbud om oplysninger (27), hvorved den krævede beslutningerne om at yde støtte udleveret i deres fulde ordlyd.

(124)

De italienske myndigheder oplyste i deres svar (28) på påbuddet om oplysninger, at de mente, at de havde sendt Kommissionen alle relevante oplysninger om beslutningerne om at yde støtte. Italien tilføjede endvidere, at begrundelsen for disse beslutninger indeholdt vigtige oplysninger om den nationale sikkerhed, som hverken kunne videregives til tredjemand eller til støttemodtageren. De italienske myndigheder konkluderede, at de ikke mente, at begrundelserne kunne indeholde supplerende bestemmelser i forhold til dem, der var medtaget i hovedteksten.

(125)

Det skal understreges, at de italienske myndigheder ikke svarede positivt på dette påbud om oplysninger. Med andre ord nægtede de fortsat at udlevere de dokumenter, Kommissionen havde anmodet om, i deres fulde ordlyd.

(126)

Da de italienske myndigheder senere fremsatte bemærkninger som led i udvidelsen af proceduren, fremsendte de dog alle de ønskede dokumenter. Det kan derfor fastslås, at Italien efterkom påbuddet om oplysninger.

(127)

Kommissionen konkluderer, at Italiens svar ikke var tilfredsstillende i henhold til procedureforordningens artikel 12. Det argument, at begrundelsen vedrørte den nationale sikkerhed og derfor ikke kunne videregives til støttemodtageren, viste sig også at være forkert, fordi de kopier, som Italien senere sendte Kommissionen, bekræftede, at støttemodtagerne havde modtaget og undertegnet kopier af beslutningerne om at yde støtte i deres fulde ordlyd.

(128)

Italien fremsendte dog til sidst de ønskede oplysninger.

(129)

Som nævnt i anden beslutning, opstod der en række nye problemer under proceduren (29).

(130)

For det første fik Kommissionen kendskab til to dokumenter, der viste, at lånets hovedstol endnu ikke var blevet tilbagebetalt.

(131)

Det første dokument blev fremsendt af den anonyme tredjepart (30). Det drejer sig om en forretningsbanks rapport om Finmeccanicas finansielle situation. I rapporten af 12. august 2004 skriver [investeringsbanken], at Finmeccanica havde oplyst følgende: »hovedstolen skal først tilbagebetales, når leverancerne overstiger en bestemt mængde ([…]), og Finmeccanica skal derfor foretage meget små tilbagebetalinger i de første 15 år, og det er langt mindre sandsynligt, at den skal tilbagebetale hele lånet«.

(132)

Det andet dokument var en rapport fra den italienske revisionsret om anvendelsen af lov 808/1985 (31). I dokumentets punkt 6 analyserer revisionsretten situationen med hensyn til tilbagebetaling af lånene.

(133)

I revisionsrettens rapport nævnes et ministerielt dekret (32), som indeholder en detaljeret beskrivelse af ordningen for tilbagebetaling af lån, der er ydet i henhold til lov 808/1985. De italienske myndigheder har aldrig sendt Kommissionen det ministerielle dekret, og det ser heller ikke ud til, at det nogensinde er offentliggjort i Italien. Revisionsretten citerer det blot med angivelse af det nummer, hvorunder det er registreret i revisionsretten.

(134)

Ifølge revisionsretten indebærer den ordning, der er beskrevet i det ministerielle dekret, især, at de planlagte lån skal angives i et diagram, der illustrerer de rater, hvori de skal tilbagebetales til staten. Forpligtelsen til at overholde tilbagebetalingsplanen bortfalder dog, når projektets resultat ud fra et teknisk og økonomisk synspunkt, ikke svarer til det oprindeligt forventede.

(135)

Revisionsretten skrev endvidere i sin rapport, at den del af hovedstolen, der faktisk blev tilbagebetalt, varierede fra 0,86 % til 80,18 %, at der i alt var tale om en tilbagebetalt andel af de samlede lån på 68,92 %, og at tilbagebetalingen i visse tilfælde var blevet forsinket eller ikke havde fundet sted (33).

(136)

For det andet sendte Frankrig og den anonyme tredjepart lister over andre projekter, som skulle have fået støtte, og som Italien ikke havde anmeldt. De tal, der blev oplyst af de interesserede parter vedrørte snarere lånebeløbene end bruttosubventionsækvivalenterne. Forholdet mellem lånebeløbene og bruttosubventionsækvivalenterne afhænger af betingelserne for tilbagebetalingen af støtten. Som nævnt i betragtning 109-122 var Frankrig, den anonyme tredjepart og de italienske myndigheder uenige på dette punkt.

(137)

Som svar på spørgsmål i denne forbindelse har de italienske myndigheder forklaret, at en del af de tal, der var blevet fremlagt af de interesserede parter, var forkerte. Især omhandlede den rapport, som den anonyme tredjepart havde fremlagt som sin hovedkilde, kun den mulige fremtidige støtte. Det er ikke alle de projekter, der er omhandlet som støtteberettigede i denne rapport, der blev iværksat i praksis. Nogle af de projekter, der blev iværksat, havde slet ikke modtaget støtte eller havde modtaget lavere støtte end den, der oprindelig var fastsat i rapporterne. Endelig var der i nogle tilfælde tale om militærprojekter.

(138)

For det tredje fik Kommissionen kendskab til to projekter (AB139 og BA609) og udtrykte især tvivl om, hvorvidt disse projekter kunne klassificeres som militære, som anført af de italienske myndigheder.

(139)

Situationen kan sammenfattes således: i betragtning af, at de foreliggende oplysninger ikke var udtømmende, og at Kommissionen havde fået kendskab til en række dokumenter og oplysninger, som skabte nye problemer, besluttede Kommissionen at udvide proceduren efter artikel 88, stk. 2, (»anden beslutning«).

(140)

I anden beslutning gav Kommissionen hovedsagelig udtryk for betænkeligheder på tre områder.

(141)

Det første vedrørte støtteinstrumentets art, dvs. om lånets hovedstol i henhold til lov 808/1985 altid blev tilbagebetalt fuldt ud.

(142)

Kommissionen udtrykte desuden alvorlig tvivl om, hvorvidt de italienske myndigheder havde anmeldt alle de individuelle støttesager, der oversteg den individuelle anmeldelsestærskel, både i forbindelse med den oprindelige beslutning fra 1986 og i forbindelse med de »passende foranstaltninger«, som Kommissionen havde foreslået, og som Italien havde accepteret i 1996.

(143)

Endelig udtrykte Kommissionen alvorlig tvivl om, hvorvidt projekterne AB139 og BA609 kunne betragtes som militærprojekter, som hævdet af de italienske myndigheder.

(144)

Anden beslutning fastslog klart, at den oprindelige undersøgelsesprocedure ganske vist kun vedrørte seks projekter, og at de bemærkninger, der var fremsat af de interesserede parter, ganske vist var blevet fremsat som led i denne procedure, men at det var indlysende, at Kommissionens nye betænkeligheder som følge af disse bemærkninger ikke blot vedrørte de seks projekter.

(145)

Kommissionens betænkeligheder vedrørte anvendelsen af lov 808/1985 generelt og dermed alle de konkrete tilfælde, hvor loven var blevet anvendt, og således også hvert af de 13 projekter (34), inklusive de projekter, der ikke var blevet betragtet som anmeldelsespligtige, og de projekter, som Kommissionen ikke havde rejst indvendinger over for i sin beslutning af 1. oktober 2003.

(146)

Anden beslutning vedrørte ikke de konkrete projekter, der lå under den individuelle anmeldelsestærskel, med følgende undtagelse. Kommissionens betænkeligheder vedrørte nemlig anvendelsen af lov 808/1985, herunder alle de individuelle beslutninger, der var blevet vedtaget fra den 22. november 2002, og som omhandlede støtte, der ikke oversteg den individuelle anmeldelsestærskel.

(147)

Endelig var det klart angivet i anden beslutning, at dens anvendelsesområde var begrænset til individuel støtte til civile projekter.

(148)

Kommissionen bemærkede, at den i denne fase af undersøgelsen havde fastslået, at projekter, der bestod i tilpasning af et militærprojekt efter civile anvendelsesformål, skulle betragtes som civile projekter.

(149)

De italienske myndigheder påpegede, at deres bemærkninger blev fremsat i samarbejde med Finmeccanica.

(150)

Italien bemærkede, at Kommissionen i anden beslutning erkendte, at den støtteordning, der blev indført ved lov 808/1985, skulle betragtes som eksisterende støtte, fordi den blev godkendt af Kommissionen i 1986 og igen i 2002.

(151)

Italien bemærkede, at anden beslutning var baseret på procedureforordningens artikel 16 eller artikel 13.

(152)

De italienske myndigheder meddelte derfor, at de ikke delte den opfattelse, at der var tale om misbrug af statsstøtte, fordi dette begreb kun vedrørte støttemodtagerens ukorrekte anvendelse af støtten. Ifølge Italien blev al den støtte, der var blevet ydet i henhold til ordningen, anvendt til det oprindeligt fastsatte formål. Italien afviser især spørgsmålet om misbrug, når det gælder den individuelle støtte, der blev ydet efter den 20. november 2002.

(153)

Hvis Kommissionen ville have undersøgt hver enkelt støtteprojekt i henhold til ordningen, mener Italien, at den skulle have gjort det som led i den løbende undersøgelse af eksisterende støtteordninger i henhold til traktatens artikel 88, stk. 1.

(154)

Hvad angår muligheden for at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, har Italien anført, at dette er udelukket efter procedureforordningen, med mindre sådanne sager præciseres nøjagtigt og konkret.

(155)

Med hensyn til de proceduremæssige aspekter konkluderede Italien, at anden beslutning skabte retlig usikkerhed, fordi dens anvendelsesområde ikke var klart afgrænset.

(156)

I forbindelse med svaret på anden beslutning redegjorde Italien for det første for ordningens historiske udvikling. Ifølge Italien var det traditionelt industriministeren, der var ansvarlig for militærprojekterne.

(157)

For det andet Italien gav Italien en sammenfattende redegørelse for tilpasningerne af ordningen efter rammebestemmelserne fra 1996 og de »passende foranstaltninger«, der var blevet truffet. De skitserede desuden de væsentlige elementer i den fremtidige ordning, som skal indarbejdes i en ny intern forordning (35).

(158)

For det tredje fremsatte Italien bemærkninger vedrørende tilbagebetaling. Hvad angår revisionsrettens rapport, som blev nævnt i anden beslutning, havde de italienske myndigheder krævet en autentisk fortolkning af rapporten fra revisionsrettens side. Denne fremførte for det første, at rapporten kun vedrørte perioden indtil 1998. I betragtning af den korte periode ville det derfor være forkert at drage generelle konklusioner.

(159)

For det andet bekræftede rapporten ifølge revisionsretten, at salget i forbindelse med samtlige projekter var begyndt, og at tilbagebetalingen var indledt, ganske vist med nogen forsinkelse.

(160)

Endelig bekræftede revisionsretten, at det ifølge et generelt princip i Italiens offentlige administration ikke var muligt for staten at give afkald på et tilgodehavende (hvilket ville være tilfældet, hvis ikke lånene skulle tilbagebetales). Revisionsretten oplyste derfor, at dette heller ikke kunne fastsættes ved et ministerielt dekret. Den konkluderede i rapporten, at den aldrig havde nævnt muligheden for, at den offentlige administration gav afkald på et tilgodehavende.

(161)

Hvad tilbagebetalingen angår, erkendte Italien, at der i nogle få tilfælde havde været tale om forsinkelser, men tilføjede, at tilbagebetalingen var fastsat i beslutningerne om at yde støtte. Ifølge Italien skulle støttemodtageren ved sin underskrift forpligte sig til at tilbagebetale lånets hovedstol.

(162)

Italien anførte, at Kommissionen også havde udtrykt tvivl om tilbagebetalingen på grund af [investeringsbankens] rapport om Finmeccanica, der blev nævnt i anden beslutning.

(163)

Ifølge Italien angav rapporten klart, at der i anden beslutning før følgende sætning: »hovedstolen skal først tilbagebetales, når leverancerne overstiger en bestemt (stor) mængde, og Finmeccanica skal derfor foretage meget små tilbagebetalinger i de første 15 år, og det er langt mindre sandsynligt, at den skal tilbagebetale hele lånet«, var indføjet en sætning, der viste, ar der var tale om virksomhedens aktiviteterne på det militære område.

(164)

Endelig mente Italien, at Kommissionen havde udtrykt tvivl om tilbagebetalingen af lånene, fordi Italien havde nægtet adgang til beslutningerne om at yde støtte i deres fulde ordlyd.

(165)

I denne forbindelse erindrede Italien om, at begrundelsen var den samme for alle beslutningerne om støtte, herunder beslutningerne om de militære projekter. I øvrigt mente Italien ikke, at de udeladte begrundelser kunne indeholde flere betingelser end selve beslutningerne.

(166)

Italien bekræftede, at det anvendte støtteinstrument var et lån på lempelige vilkår med faste tilbagebetalingsplaner, der altid var blevet overholdt, undtagen i nogle få tilfælde. Desuden meddelte Italien, at lånene var blevet udbetalt til støttemodtagerne gennem de såkaldte »forpligtelsesgrænser« over en periode på 10-15 år eller som et engangsbeløb, men i dette tilfælde via en bank og derfor med et fradrag. Tilbagebetalingen skulle begynde det første år efter seneste udbetaling.

(167)

Med hensyn til støtteinstrumentet og tilbagebetalingen kan det konkluderes, at Italien fastholdt, at det anvendte instrument var lån på lempelige vilkår.

(168)

Italien fremsatte også bemærkninger med hensyn til de to helikoptere, der var nævnt i anden beslutning (AB 139 og BA 609).

(169)

Sammen med disse bemærkninger sendte Italien også de ønskede dokumenter vedrørende retsgrundlaget:

(170)

Italien har fremlagt en samlet ramme for den generelle finansiering af ordningen (beløbene er udtrykt i mia. ITL), som er gengivet i nedenstående tabel:

Tabel 2

Bevillinger til lov 808/1985

(171)

Indtil vedtagelsen af anden beslutning (22.6.2005) var der ifølge Italien anvendt 2 878 mio. EUR af de i alt 3 029 mio. EUR (svarende til 5 865 mia. ITL), mens der endnu ikke var indgået forpligtelser for de resterende 151 mio. EUR.

(172)

Italien foretog desuden en opdeling af udgifterne:

(173)

Ifølge Italien skulle 510 mio. EUR anvendes til finansiering af projekter af europæisk interesse.

(174)

Italien besvarede endvidere anmodningen om en liste over alle civile projekter, der blev finansieret over lov 808/1985, og som oversteg den individuelle anmeldelsestærskel, samt en fuldstændig liste over de projekter, hvortil der var ydet støtte fra den 22. november 2002. Ved brev af 24. oktober 2005 fremsatte Italien bemærkninger til de projekter, der var nævnt i anden beslutning.

(175)

Italien erklærede desuden, at der ikke var andre støtteprojekter, som oversteg den individuelle anmeldelsestærskel.

(176)

Italien sendte også en tabel over de projekter vedrørende den nationale sikkerhed, der finansieres over ordningen.

(177)

Endelig anførte Italien med hensyn til den forsinkede tilbagebetaling i forbindelse med bestemte projekter, at der kun havde været problemer i forbindelse med to projekter (DO328 Panels og DO328 EC). Italien oplyste, at der var opstået problemer med det projekt, som blev gennemført af Aermacchi, fordi dens vigtigste partner, Fairchild Dornier GmbH, var gået konkurs.

(178)

Den anonyme tredjeparts bemærkninger og anmodninger i forbindelse med anden beslutning er gengivet nedenfor.

(179)

Den anonyme tredjepart anmodede Kommissionen om at erklære støtten i henhold til lov 808/1985 ulovlig og kræve den tilbagebetalt i henhold til procedureforordningens artikel 11.

(180)

Den anonyme tredjepart anmodede Kommissionen om at kontrollere de støtteinstrumenter, der blev anvendt i forbindelse med ordningen.

(181)

Den anonyme tredjepart anmodede Kommissionen om at kræve al den støtte, der var udbetalt i strid med statsstøttereglerne, tilbagebetalt i henhold til procedureforordningens artikel 14.

(182)

Den anonyme tredjepart anmodede Kommissionen om at kræve al planlagt fremtidig støtte i henhold til ordningen tilbagebetalt, hvis ikke der forelå tilstrækkelige beviser på, at støtten var bestemt til F&U-aktiviteter.

(183)

Den anonyme tredjepart anmodede Kommissionen om at bestræbe sig på at få ændret lov 808/1985, så den gav mulighed for tilbagebetaling af støtten på finansielle betingelser, som var i overensstemmelse med rammebestemmelserne for støtte til F&U.

(184)

Den anonyme tredjepart anmodede Kommissionen om at udvide undersøgelsen for at fastslå, om andre støtteordninger for luftfartsindustrien i Italien var forenelige med fællesmarkedet, og at kontrollere, at sådanne ordninger ikke blev anvendt til at omgå Kommissionen beslutning vedrørende lov 808/1985.

(185)

Den anonyme tredjepart anmodede Kommissionen om at forpligte de italienske myndigheder til at fremlægge en udtømmende årsrapport, hvor Kommissionen skulle have mulighed for eventuelt at kræve foretaget en regnskabsrevision.

(186)

Den anonyme tredjepart vedlagde en række dokumenter, herunder den italienske revisionsrets rapport af 12. august 2003 om gennemførelsen af lov 808/1985, en tabel over 164 projekter, der var uddraget af denne rapport, industriministerens dekret af 14. marts 1988, lovene om refinansiering af lov 808/1985 og endelig uddrag af Avios og Finmeccanicas årsberetninger for 2003 og 2004.

(187)

Som følge af den anonyme tredjeparts bemærkninger anmodede de italienske myndigheder om at få klarlagt procedurens anvendelsesområde og at få oplyst, om proceduren vedrørte hele ordningen eller kun den individuelle støtte, der var ydet i henhold til ordningen, og som skulle anmeldes individuelt.

(188)

Italien meddelte derefter, at de tal, som den anonyme tredjepart havde fremlagt, og som var taget fra ministeriets websted, vedrørte langt mere end ordningens anvendelsesområde. De omfattede nemlig ikke blot den støtte, der blev ydet i henhold til lov 808/1985, men også andre industriprogrammer vedrørende den nationale sikkerhed (såsom […]), der blev finansieret i henhold til anden lovgivning.

(189)

[…]

(190)

Italien fremførte, at den omstændighed, at ordningen i henhold til lov 808/1985 skulle give mulighed for finansiering af både civile og militære projekter, til en vis grad havde vildledt den anonyme tredjepart. Ifølge Italien var der tale om en tilsvarende vildledning i revisionsrettens rapport om lov 808/1985.

(191)

Italien fremlagde nedenstående tabel, som giver mulighed for at sammenligne den finansiering, der var omtalt i den anonyme tredjeparts bemærkninger, med finansieringen i henhold til lov 808/1985.

Tabel 3

Sammenligning af forskellige informationskilder vedrørende finansieringen af lov 808/1985

(192)

Italien sendte desuden en liste over de relevante militære projekter, der blev finansieret i disse år, og som angiveligt kunne forklare disse forskelle: […].

(193)

Hvad angår Finmeccanicas årsberetning, som den anonyme tredjepart henviste til, fremførte Italien, at en stor del af F&U-udgifterne skyldtes selskabets indtræden i Aermacchi (ca. […]).

(194)

Italien erkendte, at der var tale om forsinkelser i en række tilbagebetalingsprocedurer, som især blev begrundet med, at perioderne for udbetaling af støtte var lange (fra ti til femten år), så de snarere blev betragtes om sene tilbagebetalinger.

(195)

Italien erkendte problemerne i forbindelse med et bestemt projekt, nemlig DO328EC, men anførte, at det var utænkeligt, at staten gav afkald på tilbagebetalingen.

(196)

Som svar på den anonyme tredjeparts specifikke bemærkninger fremsatte de italienske myndigheder følgende argumenter.

(197)

Italien kunne ikke acceptere kravet om, at Kommissionen skulle erklære seks projekter, som den havde udtrykt betænkeligheder ved i første beslutning, ulovlige og kræve støtten tilbagebetalt. Italien fandt dette krav i strid med procedureforordningens artikel 11.

(198)

Ifølge Italien vedrørte proceduren kun den individuelle anvendelse af ordningen, eller projekter, som Kommissionen havde udpeget specielt, nemlig de 13 projekter, som Kommissionen havde nævnt i første beslutning. De italienske myndigheder fremførte, at de allerede havde indstillet støtten til disse projekter, indtil Kommissionen havde vedtaget en endelig beslutning.

(199)

Med hensyn til kravet om, at Kommissionen skulle forpligte Italien til at fremlægge en årsrapport og træffe andre kontrolforanstaltninger, erklærede den italienske regering sig villig til eventuelt at fremlægge rapporter i henhold til procedureforordningens artikel 21. De italienske myndigheder var dog ikke indforstået med, at de skulle pålægges andre rapporteringsforpligtelser, da dette ikke ville være rimeligt eller stå i forhold til de forpligtelser, der påhvilede andre medlemsstater i forbindelse med støtteordninger inden for den pågældende sektor.

(200)

Den anonyme tredjepart omtalte i sine bemærkninger Avios regnskaber (årsberetning for 2004) og citerede især en sætning, der indebar, at lånet ikke skulle tilbagebetales, hvis der ikke blev registreret indtægter (»If no revenues are earned, no reimbursement is due«). De italienske myndigheder anførte, at de havde anmodet selskabet om en nærmere forklaring. Den advokat, som Avio havde konsulteret, havde bekræftet, at støttemodtagerne i henhold til ordningen var forpligtede til at tilbagebetale det fulde beløb, de havde modtaget, uafhængigt af projekts resultater. Avio oplyste, at der med hensyn til årsberetningen for 2004 var tale om en fejlfortolkning af ordningen, og at det ville blive ændret i beretningen for det efterfølgende år.

(201)

Italien gav oplysninger om de øvrige love, som den anonyme tredjepart havde nævnt i sine bemærkninger, og præciserede, at lov nr. 421/96, lov nr. 388/00, finansloven for 2003 og lov nr. 140/99 (denne vedrørte specielt militære transportfly) udelukkende havde til formål at finansiere militære projekter vedrørende den nationale sikkerhed.

(202)

Med hensyn til revisionsrettens rapport, bemærkede Italien især, at den anonyme tredjepart havde vedlagt to tabeller (»tables or charts«), der var uddrag af figur 3 og figur 5 i samme rapport, og påpegede, at disse Excel-tabeller ikke fandtes i den version, som anden beslutning henviste til, men kun i Word-versionen i rapporten. Italien tilføjede, at det ikke var klart med hvilke undersøgelsesmetoder, den anonyme tredjepart havde fået adgang til disse tabeller.

(203)

Italien understregede, at det var urimeligt at tilskrive revisionsretten disse tal, da de ikke fandtes i denne form i rapporten.

(204)

Italien fremsatte dog en række kommentarer til tabellerne, som vedrørte 164 beslutninger om støtte til et samlet beløb på 3 mia. EUR.

(205)

I denne forbindelse bemærkede Italien især, at dette beløb omfattede mange unøjagtigheder, herunder dobbeltkonteringer og støtte, der ikke var ydet. Tabellerne omfattede desuden projekter vedrørende den nationale sikkerhed, hvoraf nogle var blevet finansieret over andre love og derfor ikke faldt ind under den pågældende ordnings anvendelsesområde. Italien fremførte, at den nøjagtige støtte, der var ydet i henhold til ordningen, var det beløb, som Italien havde nævnt i sine bemærkninger […].

(206)

Med henblik på en vurdering af sagen vil Kommissionen for det første undersøge, om der er tale om støtte, og om støtten i givet fald er forenelig med fællesmarkedet.

(207)

For det andet vil Kommissionen afklare anvendelsesområdet for denne procedure og grundlaget for den.

(208)

For det tredje vil Kommissionen vurdere, om den tvivl, den gav udtryk for i første beslutning, kan fjernes.

(209)

For det fjerde vil Kommissionen i sin beslutning angive, hvilke projekter den finder anvendelse på, vurdere på grundlag af de foreliggende oplysninger, om projekterne er forenelige med fællesmarkedet, og fastsætte de betingelser, der skal overholdes, for at dette er tilfældet.

(210)

Endelig vil Kommissionen drage konklusioner med hensyn til de enkelte projekter og redegøre for, hvorfor disse konklusioner ikke vedrører de to militærhelikoptere, som Kommissionen udtrykte tvivl om i anden beslutning.

(211)

En foranstaltning indebærer statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, når den ydes ved hjælp af statsmidler, begunstiger visse virksomheder, påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene.

(212)

Som anført i både første og anden beslutning skal de pågældende foranstaltninger betragtes som støtte. Dette bestrides hverken af Italien eller nogen af de øvrige parter, der har fremsat bemærkninger som led i proceduren.

(213)

De lån, der er ydet i henhold til lov 808/1985, er klart selektive, fordi de kun ydes til selskaber inden for luftfartsindustrien.

(214)

Lånene ydes over statsbudgettet, og der er derfor tale om brug af statsmidler.

(215)

Lånene er rentefri og giver derfor de virksomheder, der modtager dem, en fordel i forhold til virksomheder, der selv skal finansiere deres projekter på markedsvilkår. Ved et rentefrit lån beregnes fordelen netop på grundlag af forskellen mellem de renter, som en virksomhed skulle betale af et tilsvarende lån på markedsvilkår, og den nedsatte rente, som i det foreliggende tilfælde er nul. Lånet tilbagebetales derfor altid efter den plan, der opstilles på det tidspunkt, hvor lånet ydes, og støtten beregnes som det rentebeløb, staten giver afkald på.

(216)

I de fleste tilfælde vedrører projekterne produkter (helikoptere, små fly og undertiden dele til større fly), hvormed der foregår en betydelig samhandel inden for Fællesskabet.

(217)

Italiens støtte til F&U-projekter inden for luftfartsindustrien i henhold til lov 808/1985 falder ind under traktatens artikel 87, stk. 1.

(218)

Italien og de øvrige parter i proceduren er desuden enige i, at det skal undersøges på grundlag af reglerne for anvendelse af artikel 87, stk. 3, litra c), på støtte til F&U-projekter, om støtten er forenelig med fællesmarkedet.

(219)

Støtten i den foreliggende sag skal betragtes som ulovlig, da Italien aldrig har anmeldt den.

(220)

I overensstemmelse med Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne fra 2006«) (38), og Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (39), anvender Kommissionen i tilfælde af uanmeldt støtte:

(221)

For at undersøge, om projekterne er forenelige med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), vil Kommissionen derfor anvende rammebestemmelserne fra 1986 og fra 1996, afhængigt af det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.

(222)

Denne beslutning vedrører kun den individuelle støtte, som Italien har ydet til civile F&U-projekter inden for luftfartsindustrien i henhold til lov 808/1985.

(223)

Den vedrører først og fremmest de seks projekter, som Kommissionen udtrykte særlig tvivl om i første beslutning.

(224)

Desuden vedrører den de øvrige projekter, der blev nævnt i første beslutning, da de efterfølgende oplysninger derom giver mulighed for en anden vurdering, især hvad angår den individuelle anmeldelsespligt.

(225)

Beslutningen vedrører endvidere anden individuel støtte, som Italien har ydet, og som overstiger de anmeldelsestærskler, der er fastsat i rammebestemmelserne fra 1986 og 1996. Kommissionen havde ikke kendskab til disse projekter på det tidspunkt, hvor den traf første beslutning. Nogle af dem blev nævnt i anden beslutning som eventuelle individuelle støttesager, der ikke var anmeldt.

(226)

Man kan ikke kræve (sådan som Italien gør), at en undersøgelsesprocedure lige fra begyndelsen skal angive alle de projekter, der er omfattet af den, da Kommissionen ikke nødvendigvis ved, hvor mange projekter der kommer til at indgå i proceduren, på det tidspunkt, hvor den indleder den.

(227)

Denne beslutning vedrører den konkrete anvendelse af en støtteordning, hvor Italien skulle have anmeldt hvert støtteprojekt individuelt, men aldrig har gjort det. Rækkevidden af denne misligholdelse af anmeldelsespligten er exceptionel, idet Italien ikke har anmeldt nogen af projekterne i mere end ti år. På grund af misligholdelsen af anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3, og på grundlag af bemærkningerne fra andre interesserede parter og de foreliggende oplysninger angav Kommissionen klart i anden beslutning, at proceduren ville omfatte alle de konkrete projekter, der faldt ind under ordningen, og som skulle have været anmeldt individuelt.

(228)

Anden beslutning indeholdt ikke nogen specifik dato for, hvornår de enkelte uanmeldte projekter skulle begynde at være omfattet af proceduren og betragtes som individuelle projekter i henhold til støtteordningen i lov 808/1985. Under alle omstændigheder har de italienske myndigheder ofte tilladt støttemodtagerne ikke at tilbage støtten fuldt ud, og dette betragtes som ny støtte.

(229)

Det vil være hensigtsmæssigt at påpege betydningen af den individuelle anmeldelse af støtte over bestemte tærskler med henblik på kontrollen med statsstøtte. I rammebestemmelserne fra 2006 er det klart anført, at det for at gøre Kommissionens undersøgelse mere målrettet er nødvendigt at foretage en udførlig analyse af individuelle foranstaltninger over bestemte tærskler. Formålet hermed er at sikre, at høje støttebeløb til F&U&I til samme støttemodtager ikke ændrer konkurrencevilkårene i et omfang, der strider mod den fælles interesse, men i stedet bidrager i rimeligt omfang til den fælles interesse.

(230)

I den relevante periode er de individuelle anmeldelsestærskler blevet ændret. Ifølge rammebestemmelserne fra 1986 gjaldt de for projekter med støtteberettigede omkostninger på mindst 20 mio. ECU.

(231)

Ifølge rammebestemmelserne fra 1996 skulle projekter anmeldes til Kommissionen individuelt, hvis omkostningerne derved oversteg 25 mio. ECU, og der blev ydet støtte dertil på over 5 mio. ECU (40).

(232)

Med hensyn til behovet for at nævne de pågældende individuelle projekter nøjagtigt, præcist og korrekt i beslutningen om indledning af proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, bemærker Kommissionen følgende.

(233)

Den har indledt en procedure efter artikel 88, stk. 2, med præcis angivelse af 13 projekter. På grundlag af de foreliggende oplysninger på daværende tidspunkt udtrykte den betænkeligheder med hensyn til 6 projekter, men rejste ikke indsigelse mod de øvrige syv.

(234)

Det viste sig dog, at både Italiens støtteordning og dens anvendelse, som var karakteriseret ved forsinket tilbagebetaling, var af en sådan art, at det ændrede vurderingen af de tretten projekter. Italien erkender, at de oplysninger, som Kommissionen var i besiddelse af på daværende tidspunkt, ikke var korrekte og ikke svarede til de faktiske betingelser for den udbetalt støtte, der ikke var blevet korrekt tilbagebetalt.

(235)

Det viste sig desuden, at Italien også havde ydet støtte i andre tilfælde uden at indgive individuel anmeldelse på trods af, at rammebestemmelserne for F&U og beslutningen fra 1986 indeholdt klare regler derfor.

(236)

Det viste sig endvidere, at tilbagebetalingen i de fleste af de sager, som denne beslutning omfatter, ikke skete efter den oprindelige tidsplan. Tværtimod blev der tilladt forsinkelser, som betød lempeligere betingelser for støttemodtagerne. Disse nye og mere lempelige betingelser svarede til ny støtte.

(237)

Det kan konkluderes, at proceduren vedrører en række projekter, som indebærer ulovlig støtte.

(238)

Kommissionen har vurderet Italiens oplysninger om de støtteberettigede omkostninger og støttens tilskyndelsesvirkning for de seks projekter, der var omhandlet i første beslutning, og som nu er medtaget i listen over projekter (jf. betragtning 281, tabel 4).

(239)

Kommissionen har for hvert enkelt projekt kontrolleret, at omkostningerne vedrørte industriel forskning og udviklingsaktiviteter på prækonkurrencestadiet.

(240)

Kommissionen har kontrolleret støttens tilskyndelsesvirkning for hvert af de seks projekter. Vurderingen blev baseret på den periode, der var forløbet, siden Italien havde vedtaget beslutningen om at yde støtte.

(241)

Derimod måtte Kommissionen konstatere — som anført i betragtning 0 til 0 — at andre vigtige aspekter ved støtten, især støtteinstrumentet, ikke var defineret klart og ikke gav Kommissionen mulighed for at tage endelig stilling til, om de var forenelige med fællesmarkedet. Inden Kommissionen fremlægger sin vurdering af de enkelte projekter, er det derfor nødvendigt at vurdere de foreliggende oplysninger om de øvrige betænkeligheder, Kommissionen gav udtryk for i anden beslutning.

(242)

For at nå frem til en endelig konklusion med hensyn til den konkrete støtte, der er ydet i henhold til ordningen, er det for det første nødvendigt at vurdere alle oplysningerne om udviklingen af ordningen, herunder retsgrundlaget og ændringerne i budgettet.

(243)

For det andet er det nødvendigt at vurdere støtteinstrumentets art og gennemførelsen af støtteforanstaltninger.

(244)

For det tredje er det nødvendigt at opstille en liste over de enkelte projekter, som Italien ikke har anmeldt, og vurdere de finansielle betingelser for hvert af dem og eventuelt efterprøve tilbagebetalingsbetingelserne samt reglerne for kontrol med, at disse betingelser overholdes.

(245)

Endelig er oplysningerne om to helikoptere, der er beskrevet som militærhelikoptere, vurderet i et særskilt kapitel, jf. betragtning 399-408.

(246)

Kommissionen har nu et klart billede af udviklingen af ordningen som helhed.

(247)

Italien gav Kommissionen tilstrækkelige oplysninger om den samlede finansiering af projekterne til, at den kunne danne sig et mere generelt indtryk. Dette gælder især det problem, at Italien havde anvendt den pågældende ordning til finansiering af både civile projekter og projekter vedrørende den nationale sikkerhed. Tallene for den samlede finansiering ville derfor være misvisende, hvis de blev fortolket således, at Italien kun skulle have anvendt dem til civile F&U-projekter inden for luftfartsindustrien.

(248)

Med hensyn til støtteinstrumentets art fremlagde Italien fuldstændig dokumentation for de projekter, som skulle have været anmeldt individuelt i overensstemmelse med anmeldelsestærsklerne i de forskellige rammebestemmelser for støtte til F&U, der har været gældende i tidens løb.

(249)

Italien oplyste, at der var tale om et blandet støtteinstrument i den forstand, at det bestod i lån på lempelige vilkår, hvis tilbagebetalingsplan afhang af salgsprognoserne for det pågældende produkt. Ifølge Italien var der tale om faste tilbagebetalingsplaner.

(250)

Lånene blev ydet til den gældende referencesats på lånetidspunktet plus et tillæg.

(251)

For hvert enkelt projekt fastlagde de italienske myndigheder på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, en teoretisk maksimumstøtteintensitet, der blev beregnet på grundlag af de støtteberettigede omkostninger og under hensyn til et eventuelt tillæg.

(252)

I visse tilfælde blev intensiteten dog ikke overholdt, og støtten blev ydet støttemodtageren på mere favorable betingelser med en højere intensitet end den tilladte maksimumintensitet i henhold til rammebestemmelserne for F&U.

(253)

Ofte blev tilbagebetalingsplanerne ikke overholdt i praksis, hvilket kom til udtryk på to forskellige måder. For det første blev udbetalingen til støttemodtagerne forsinket i forhold til de oprindelige planer, enten fordi projektet var blevet forsinket, eller fordi staten foretog udbetalingerne for sent. I visse tilfælde blev den faktiske støtteintensitet således lavere end den oprindelige.

(254)

For det andet skete det i mange tilfælde, at tilbagebetalingen ikke blev foretaget efter de oprindelige planer. Den oprindelige intensitet blev derfor i mange tilfælde større, idet støttemodtagerne opnåede en yderligere fordel ved muligheden for senere tilbagebetaling.

(255)

De italienske myndigheder sendte Kommissionen en række breve, som de havde sendt til støttemodtagerne med krav om tilbagebetaling, men disse breve havde tydeligvis kun ringe virkning. I visse tilfælde havde en støttemodtager modtaget talrige breve om det samme projekt uden at foretage nogen tilbagebetaling, og uden at staten havde truffet foranstaltninger til tilbagesøgning af støtten (41).

(256)

Det kan konkluderes, at der var to potentielle problemer forbundet med støtten til projekterne, nemlig a) en oprindelig støtteintensitet, der i visse tilfælde oversteg den tilladte maksimumintensitet, og b) en utilstrækkelig tilbagebetaling, der betød, at intensiteten steg yderligere.

(257)

Italien fastlagde i samarbejde med Kommissionen en metode, der gjorde det muligt at løse begge problemer. Oprindelig blev den maksimale støtteintensitet for hvert projekt fastsat som den mindste af den teoretiske maksimumintensitet (42) og den oprindelige intensitet. Hvis den oprindelige intensitet var lavest, betød det, at det pågældende støttebeløb havde en tilstrækkelig stor tilskyndelsesvirkning til, at virksomheden ville engagere sig i projektet. En forøgelse af intensiteten i forhold til den oprindeligt fastsatte værdi, skal betragtes som ny støtte.

(258)

Senere beregnes den kumulerede støtteintensitet. Det år, hvor den kumulerede intensitet når op på maksimumintensiteten, som fastsat i betragtning 257, skal støttemodtageren tilbagebetale hele lånets hovedstol. Hvis maksimumintensiteten nås på et tidligere tidspunkt, skal lånet forrentes med renters rente for de år, der går, indtil lånet er fuldt tilbagebetalt. Rentesatsen svarer til referencesatsen for det år, hvor maksimumintensiteten blev nået, og derefter for hvert år, hvormed tilbagebetalingen forsinkes yderligere.

(259)

Ved hjælp af denne metode kan det derfor sikres, at de maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i rammebestemmelserne for F&U, overholdes (43).

(260)

På grund af den fælles og korrekte forståelse af støtteinstrumentet kunne der opstilles en liste over projekter, som Italien skulle have anmeldt individuelt. Når der ydes støtte i form af et lån på lempelige vilkår, er det rentebeløb, som staten giver afkald på, et vigtigt element. I betragtning af usikkerheden omkring støtteinstrumentet, havde Italien heller ikke nogen ide om, hvilke projekter der skulle anmeldes individuelt (44) eller efterfølgende skulle medtages i listen over de projekter, der skulle have været anmeldt.

(261)

For at opstille listen var det nødvendigt at anmode om en række oplysninger.

(262)

I begyndelsen nægtede de italienske myndigheder, at de skulle have undladt at anmelde noget projekt individuelt ud over dem, der var nævnt i første beslutning. Senere erkendte de, at listen over uanmeldte projekter var længere, og fremsatte alle de oplysninger og beviser, der var nødvendige.

(263)

Vanskelighederne med at fastlægge listen over uanmeldte projekter er resultatet af en række forskellige faktorer.

(264)

For det første skal det bemærkes, at ordningen er blevet anvendt siden 1986.

(265)

For det andet er antallet af berørte projekter nødvendigvis højt. Når man medregner projekter, der ikke skal anmeldes individuelt, er antallet af projekter, der er finansieret i den pågældende periode, på langt over hundrede.

(266)

For det tredje har det forhold, at listen omfatter mange militærprojekter øget forvirringen. Kommissionen bemærker, at der også i revisionsrettens rapport er en vis forvirring med hensyn til projekternes art.

(267)

De foreliggende oplysninger om de finansierede projekter var fragmentariske og ofte uklare, hvilket også skyldes, at den italienske regerings rapporter til parlamentet snarere vedrørte en liste over fremtidige projekter end de projekter, der faktisk blev finansieret.

(268)

Der findes lister fremlagt af den anonyme tredjepart og andre lister, som Kommissionen har nævnt direkte, f.eks. de tretten projekter, der var omfattet af første beslutning, og listen over de projekter, der var omfattet af anden beslutning.

(269)

Revisionsrettens rapport indeholdt ikke nogen liste over projekterne, men kun tal, grafer og tabeller af generel art. Word-versionen af dokumentet, der var tilgængelig på revisionsrettens websted i 2005, gav dog mulighed for ekstrapolering af mere præcise oplysninger ud fra de generelle grafer.

(270)

Den anonyme tredjepart medtog disse seneste oplysninger i sin meddelelse af 11. november 2005. Kommissionen benyttede i sin anmodning om oplysninger af 23. maj 2006 størsteparten (45) af projekterne i den anonyme tredjeparts liste til at gøre Italien opmærksom på, at der efter al sandsynlighed fandtes en række uanmeldte projekter, som Italien ikke havde fremlagt oplysninger om.

(271)

Italien benægtede (46), at den liste, som den anonyme tredjepart havde fremlagt, stammede fra revisionsretten, og begrundede det med, at listen bestod i en ekstrapolering, som en anonym person havde foretaget fra revisionsrettens informationssystem. Ifølge de italienske myndigheder ville det derfor være forkert at tilskrive revisionsretten denne liste, fordi den var resultatet af en ekstrapolering foretaget af den anonyme tredjepart. Da listen er kendetegnet ved en række fejl og unøjagtigheder, ville det være forkert at tilskrive den revisionsretten.

(272)

Eftersom Italien til sidst besluttede at fremlægge en fuldstændig liste over projekter, der skulle anmeldes individuelt, er Kommissionen ikke forpligtet til at udtale sig om, hvorvidt de tidligere modtagne oplysninger var korrekte (47).

(273)

Generelt har drøftelserne om listen over de uanmeldte projekter været vanskelige. Efter to år kunne de italienske myndigheder og Kommissionen dog fastlægge en række individuelle projekter, som Italien ikke havde anmeldt.

(274)

Som Kommissionen anmodede om i anden beslutning, fremlagde Italien desuden en liste over projekter, der lå under den individuelle anmeldelsestærskel; listen var godkendt efter den 20. november 2002. Kommissionen kan konkludere, at denne liste dels svarer til den samlede budgetbevilling til lov 808/1985 i den pågældende periode, dels vedrører projekter, der ligger under den individuelle anmeldelsestærskel (48).

(275)

Listen over de konkrete projekter, som Italien ikke har anmeldt til Kommissionen, består af 17 projekter.

(276)

Listen omfatter de projekter, hvor Kommissionen er i stand til at fastslå, om de er forenelige med traktaten, men foregriber ikke Kommissionens mulighed for i fremtiden at træffe foranstaltninger vedrørende andre uanmeldte projekter, som den ikke har kendskab til i øjeblikket, eller projekter, som den har kendskab til, men som den ikke kan træffe beslutning om, enten fordi de foreliggende oplysninger er utilstrækkelige eller ufuldstændige, eller fordi oplysningerne viser, at det pågældende projekt for øjeblikket ligger under anmeldelsestærsklen, mens nye oplysninger måske vil ændre denne vurdering.

(277)

Kommissionen er for hvert projekt i besiddelse af den oprindelige finansierings- og tilbagebetalingsplan, der blev fastlagt på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, og oplysninger om de faktiske beløb, der var udbetalt af staten og tilbagebetalt af støttemodtagerne. Planerne omfatter korrektioner i overensstemmelse med ovennævnte metode (49).

(278)

På grundlag af de foreliggende oplysninger om projekterne og ud fra den betragtning, at alle projekterne er resultatet af den konkrete anvendelse af samme støtteordning, er der intet, der for Kommissionen skaber tvivl om, at støtten tog sigte på F&U-aktiviteter, som defineret i rammebestemmelserne for støtte til F&U.

(279)

Hvad tilskyndelsesvirkningen angår, noterer Kommissionen først og fremmest, at punkt 8, andet afsnit i rammebestemmelserne fra 1986 udelukkende krævede, at støtten skulle anspore til en ekstra indsats med hensyn til F&U eller gav den støttemodtagende virksomhed mulighed for at opfylde særlige betingelser, som den ikke kunne opfylde med sine egne midler. I henhold til punkt 6 i rammebestemmelserne fra 1996 skulle tilskyndelsesvirkningen vurderes på grundlag af kvantitative faktorer eller andre faktorer, som medlemsstaten anså for relevante, og som kunne bevise, at det pågældende F&U-projekt ikke ville være blevet gennemført uden støtten, eller at det ville have været mindre ambitiøst, eller at det ikke ville have haft samme varighed.

(280)

Kommissionen har ingen oplysninger, der får den til at tvivle på den pågældende støttes tilskyndelsesvirkning. Støtten fik støttemodtagerne til at gennemføre F&U-aktiviteter ud over deres normale forskningsaktiviteter og gennemføre F&U-projekter, som de ellers ikke havde kunnet gennemføre udelukkende med deres egne midler. Som det har været tilfældet ved vurderingen af tilsvarende projekter inden for luftfartsindustrien, noterer Kommissionen, at støtten til projekterne i den foreliggende sag har givet støttemodtagerne mulighed for at gennemføre risikable projekter, som de ikke ville have kunnet finansiere alene. Endelig noterer Kommissionen, at det for størstedelens vedkommende drejer sig om internationale projekter, der kræver en yderligere samarbejdsindsats.

(281)

I det følgende beskrives hvert enkelt projekt med de samlede støtteberettigede omkostninger og de modtagne støttebeløb. For de seks projekter, som Kommissionen udtrykte tvivl om i første beslutning, omfatter vurderingen også de foreliggende oplysninger om de støtteberettigede aktiviteter og tilskyndelsesvirkningen. For samtlige projekter præciseres konsekvenserne af anvendelsen af den metode, der er beskrevet i betragtning 257.

Tabel 4

Liste over projekter, der er omfattet af denne beslutning

(282)

Dette projekt, der vedrører en helikopter og blev gennemført af Agusta, bestod af udvikling af forskellige versioner af A109 med det formål at tilpasse den til forskellige fremdriftssystemer, så den kom til at opfylde de strengeste kriterier med hensyn til sikkerhed, flyvepræstationer og miljøvirkninger. Version D, E og F skulle forsynes med motorer fra selskaberne Allison, Pratt & Whitney og Turbomeca. Ifølge Italien blev version D og E aldrig udviklet.

(283)

Projektet er nævnt i første beslutning (projekt nr. 4). Investeringerne blev foretaget i perioden 1996 til 1998. I første beslutning udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt aktiviteterne kunne klassificeres som F&U, og hvorvidt støtten havde en tilskyndelsesvirkning.

(284)

Hvad F&U-aktiviteterne angår, fremsatte de italienske myndigheder mere udførlige oplysninger om opgaverne. For det første noterer Kommissionen, at der som led i projektet blev udviklet mange prototyper, og at version D og E ikke blev hverken afsluttet eller markedsført.

(285)

For det andet noterer Kommissionen, at de teknologier, der var direkte involveret — ny motor og nyt landingsstel — først blev certificeret i juni 2001. Ifølge Italien er F&U-resultaterne vedrørende udvikling af rotoren endnu ikke blevet indarbejdet i det endelige produkt, selv om de var gode.

(286)

Begivenhedsforløbet tyder på, at støtten til det F&U-projekt, der blev gennemført i perioden 1996 til 1998, gjorde der muligt for Agusta at indarbejde ny teknologi, med en tidshorisont på over 30 måneder. Støtten havde derfor en tilskyndelsesvirkning for Agusta.

(287)

Den støtteberettigede investering (50) beløb sig til 69 790 mio. ITL (51). Støttebeløbet, udtrykt som de renter, staten gav afkald på, androg 24 450 mio. ITL. Støttens oprindelige intensitet blev derfor fastsat til 35,03 %, mens rammebestemmelserne fra 1996 tillod en teoretisk maksimumintensitet på 31 %. Den kumulerede intensitet nåede det tilladte maksimum på 31 % i 2004.

(288)

I 2007 skulle Agusta derfor omgående tilbagebetale lånets hovedstol (19 300 mio. ITL) plus de 7 811 mio. ITL, der var fastsat i tilbagebetalingsplanen for det pågældende år. Desuden skulle der betales renters rente fra 2005, dvs. i alt […] mio. ITL pr. 31 december 2007.

(289)

Kommissionen kan derfor konkludere, at støtten kan betragtes som forenelig med rammebestemmelserne fra 1996, da den vedrørte F&U-aktiviteter og havde en tilskyndelsesvirkning for Agusta, forudsat at selskabet omgående tilbagebetaler den resterende gæld med renters rente.

(290)

Dette projekt vedrører en helikopter fra selskabet Agusta. I første beslutning er det angivet som projekt nr. 2. Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt aktiviteterne kunne klassificeres som F&U, og hvorvidt støtten havde en tilskyndelsesvirkning.

(291)

Ifølge Italien havde projektet, der blev gennemført i perioden 1999-2001, til formål at udvikle en helt ny helikopter, der efter planen skulle markedsføres efter 2009. Helikopteren ville få en vægt på mellem 3 og 3,5 tons og skulle desuden anvendes til udvikling på det militære marked.

(292)

Italien kunne bevise, at A109X-projektet var helt anderledes end A109DEF, A109 Power og A119 Koala. De vigtigste teknologiske forskelle vedrørte fembladsrotoren, halerotoren og transmissionen med flad-/keglegear.

(293)

Hvad tilskyndelsesvirkningen angår, kunne Italien bevise, at A109X var et nyt projekt, som ikke forventedes afsluttet før 2009. Støtten havde således givet Agusta mulighed for at gennemføre F&U-aktiviteter, der lå langt fra afsætningsmarkedet, og som teknologisk set var risikable.

(294)

Selskabets støtteberettigede investeringer androg 67 144 mio. ITL. Støtten i form af renter, som staten havde givet afkald på, beløb sig til 13 902 mio. ITL, svarende til en intensitet på 20,70 %, som altså var lavere end den oprindelige maksimumintensitet på 33 %, der var tilladt ifølge rammebestemmelserne fra 1996.

(295)

Tilbagebetalingsplanen blev dog ændret, fordi støtten var blevet ydet på en anden måde end planlagt, og fordi lånebeløbet dermed blev lavere. Tilbagebetalingen i forbindelse med dette projekt følger således den ændrede plan indtil 2018.

(296)

Kommissionen kan derfor konkludere, at støtten kan betragtes som forenelig med rammebestemmelserne fra 1996, fordi den vedrørte støtteberettigede F&U-aktiviteter og havde en tilskyndelsesvirkning, forudsat at tilbagebetalingsplanen gennemføres inden 2018.

(297)

Dette projekt vedrører Agustas udvikling af en helikopter. A119 Koala er utility-versionen af en helikopter med otte pladser, som er forsynet med en enkelt turbomotor og bestemt til det civile marked.

(298)

Projektet indgik som nr. 3 i listen over projekter i første beslutning. På grundlag af de foreliggende oplysninger på daværende tidspunkt fastslog Kommissionen i første beslutning, at projektet ikke var omfattet af den individuelle anmeldelsespligt, og at det derfor ikke var omfattet af beslutningen.

(299)

Senere viste det sig, at de støtteberettigede investeringsbeløb og støttebeløbet i virkeligheden var af en sådan størrelse, at projektet skulle have været anmeldt til Kommissionen.

(300)

Støtten blev ydet i 1997 til støtteberettigede investeringer på 58 137 mio. ITL for perioden 1997-1999. Den udbetalte støtte svarede til en intensitet på 26,92 %, som altså var lavere end den oprindelige maksimumintensitet på 32 %, der var tilladt ifølge rammebestemmelserne fra 1996.

(301)

Tilbagebetalingen i forbindelse med dette projekt følger således planen indtil 2009.

(302)

Kommissionen kan derfor konkludere, at projektet vedrørende helikopteren A119 Koala, der gennemføres af Agusta, er foreneligt med rammebestemmelserne fra 1996, forudsat at tilbagebetalingsplanen overholdes.

(303)

Dette projekt vedrører basisversionen af DO328 og blev gennemført af Aermacchi. DO328 er et regionalt jetfly, som er udviklet af selskabet Dornier. Aermacchi skulle stå for udviklingen af to fuselagesegmenter og samle hele fuselagen, der bestod af 13 plader, som det koreanske selskab Daewoo havde produceret for Dornier.

(304)

F&U-projektet gav Aermacchi mulighed for at opnå den knowhow, der var nødvendig for at udvikle de to segmenter og samle fuselagen. Disse aktiviteter var nye for selskabet, som hidtil havde koncentreret sig om fly til militær træning. De støtteberettigede aktiviteter blev gennemført i 1990 og i 1991.

(305)

Projektet var angivet som nr. 10 i første beslutning. Kommissionen fastslog i denne beslutning, at den ikke ville rejse indsigelse mod projektet, som den på grundlag af de foreliggende oplysninger betragtede som foreneligt med fællesmarkedet.

(306)

De oplysninger, som Italien fremlagde under proceduren, viser dog klart, at den finansielle situation i forbindelse med projektet gør det nødvendigt at ændre den første konklusion.

(307)

De oplysninger, der foreligger nu, viser, at den støtteberettigede investering androg 60 722 mio. ITL, og at den oprindelige maksimumintensitet udgjorde 43 %.

(308)

Der blev registreret mange forsinkelser i forbindelse med tilbagebetalingen, hvilket de italienske myndigheder også erkendte. Den tilladte intensitet på 43 % i henhold til rammebestemmelserne fra 1986 blev nået allerede i 1996. Da maksimumintensiteten blev nået, skal Aermacchi omgående tilbagebetale den resterende gæld på 34 019 mio. ITL. Desuden beregnes der fra 1996 renters rente af Aermacchis gæld, dvs. i alt […] mio. ITL pr. 31. december 2007.

(309)

Kommissionen kan konkludere, at projektet vedrørende basisversionen af DO328 kan betragtes som foreneligt med traktaten i henhold til rammebestemmelserne fra 1986, forudsat at Aermacchi omgående tilbagebetaler den resterende gæld med renters rente.

(310)

Dette projekt vedrører Aermacchis udvikling af en udvidet version af det regionale jetfly DO328, der var udviklet af Dornier. Den udvidede version skulle gøre det muligt at transportere fra 40 til 50 passagerer. Projektet blev tilsyneladende aldrig afsluttet, ikke mindst fordi Dornier, senere Dornier-Fairchild, trådte i likvidation. Projektet blev gennemført i perioden 1995 til 1997.

(311)

Projekt var angivet som nr. 8 i første beslutning. Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt aktiviteterne kunne klassificeres som F&U, og hvorvidt støtten havde en tilskyndelsesvirkning.

(312)

Hvad F&U-aktiviteterne angår, kunne de italienske myndigheder bevise, at udvidelsen af flyet indebar en omprojektering af hele fuselagesektioner i et forsøg på at begrænse virkningerne for flyets vægt og projektomkostningerne til det mindst mulige. Som led i projektet havde Aermacchi udarbejdet to prototyper.

(313)

Hvad tilskyndelsesvirkningen angår, påviste de italienske myndigheder, at finansieringen af projektet (sammen med det andet projekt vedrørende plader til DO328) gav mulighed for en betydelig forhøjelse af Aermacchis udgifter til F&U-aktiviteter. I perioden fra 1993 til 1999 nåede omkostningerne ved de to DO328-projekter op på […] % af de samlede udgifter til F&U-aktiviteter. Italien fremsatte desuden det argument, at Aermacchi, som var specialiseret inden for militærsektoren, ikke var vant til at arbejde med civile projekter og havde måttet foretage betydelige tilpasninger, det havde nødvendiggjort yderligere investeringer.

(314)

De støtteberettigede investeringer vedrørende projektet androg 66 360 mio. ITL. Den oprindelige maksimumintensitet, der blev fastsat af de italienske myndigheder på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, udgjorde 43,49 % (som altså var lavere end den maksimumintensitet på 44 %, der var tilladt efter rammebestemmelserne fra 1996). Tilbagebetalingsplanen viser, at denne intensitet nås i 2010, når hele restgælden skal tilbagebetales til staten.

(315)

Kommissionen kan derfor konkludere, at støtten til Aermacchi til DO328 EC-projektet er forenelig med traktaten og rammebestemmelserne fra 1996, og at de betænkeligheder med hensyn til de støtteberettigede F&U-aktiviteter og tilskyndelsesvirkningen, som Kommissionen havde givet udtryk for, ikke længere gjorde sig gældende. Støttemodtageren, Aermacchi, skal tilbagebetale hele sin resterende gæld inden 2010.

(316)

Dette projekt blev gennemført af Aermacchi i perioden fra 1993 til 1999 og vedrørte udvikling af nye koncepter til fremstilling af moduler med forskellig længdedimension, som skulle anvendes til fuselager af forskellig længde, samtidig med en reduktion af udviklingsomkostningerne.

(317)

Projektet var angivet som nr. 9 i første beslutning. Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt aktiviteterne kunne klassificeres som F&U, og hvorvidt støtten havde en tilskyndelsesvirkning.

(318)

Hvad F&U-aktiviteterne angår kunne de italienske myndigheder påvise, at projektet havde til formål at overdrage udviklingen af fuselageplader fra Daewoo til Aermacchi og at tage hele projektet op til ny overvejelse. Projektet vedrørte desuden anvendelse af kompositmaterialer.

(319)

Hvad tilskyndelsesvirkningen angår, gav de italienske myndigheder tilstrækkelige oplysninger om Aermacchis F&U-aktiviteter til, at det kunne påvises, at det pågældende projekt vedrørte nye aktiviteter for selskabet, med hensyn til såvel rækkevidde som teknologi. De italienske myndigheder gav desuden oplysninger om udviklingen i Aermacchis udgifter til F&U-aktiviteter, som anført i forbindelse med DO328 EC-projektet.

(320)

De støtteberettigede investeringer androg 51 480 mio. ITL. På det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, udgjorde den oprindelige intensitet 42,30 % (og var dermed lavere end maksimumintensiteten på 44 %, der var tilladt i følge rammebestemmelserne fra 1996).

(321)

Denne intensitet blev nået i 2006, da den kumulerede intensitet opgjort i nutidsværdi udgjorde 42,51 %. Derfor skal hele restgælden på 54 454 mio. ITL (der omfatter 37 751 mio. ITL for 2007 og 16 703 mio. ITL, der ikke er tilbagebetalt) tilbagebetales med renters rente, dvs. […] mio. ITL pr. 31. december 2007.

(322)

Kommissionen kan derfor konkludere, at støtten til Aermacchis DO 328 Panels-projekt er forenelig med traktaten og rammebestemmelserne fra 1996, da de betænkeligheder med hensyn til de støtteberettigede F&U-aktiviteter og tilskyndelsesvirkningen, som Kommissionen havde givet udtryk for, ikke længere gør sig gældende, forudsat at Aermacchi omgående tilbagebetaler den resterende gæld med renters rente.

(323)

Alenias (52) projekt vedrørende et regionalt jetfly var angivet som nr. 12 i første beslutning. På grundlag af de foreliggende oplysninger på daværende tidspunkt gav Kommissionen ikke udtryk for betænkeligheder i denne forbindelse. Det viste sig dog, at der var planlagt andre projekter vedrørende ATR72 (53) for de støtteberettigede omkostninger, selskabet skulle afholde i de følgende år. I den seneste beslutning om at yde støtte blev der fastlagt endelige betingelser for de forskellige former for støtte til ATR72.

(324)

Projektet vedrørte udvikling af flystrukturer til det regionale jetfly, der var udviklet af ATR-konsortiet, som er et joint venture mellem Alenia Aeronautica og EADS, hvori de hver ejer 50 %.

(325)

De samlede støtteberettigede investeringer i ATR72 androg 165 442 mio. ITL. Den oprindelige maksimumintensitet udgjorde 49 %.

(326)

Støtten oversteg dog denne intensitet. Den er blevet tilbagebetalt, men ikke fuldstændigt og ikke i overensstemmelse med planen. Renten skal derfor beregnes fra det tidspunkt, hvor den kumulerede intensitet nåede den maksimumgrænse på 49 %, der var fastsat i rammebestemmelserne fra 1986, dvs. fra 1998. Selskabet skal derfor omgående tilbagebetale lånets hovedstol på 31 573 mio. ITL. Desuden skal Alenia betale renters rente, dvs. i alt […] mio. ITL pr. 31. december 2007.

(327)

På baggrund af de nye oplysninger kan Kommissionen konkludere, at de projekter vedrørende ATR72, der blev gennemført af Alenia, kan betragtes som forenelige med traktaten og rammebestemmelserne fra 1986, forudsat at Alenia omgående tilbagebetaler den resterende gæld med renters rente.

(328)

Dette projekt blev gennemført af Alenia og vedrører udvikling af den seneste version af det regionale jetfly, ATR42, som har kapacitet til at transportere op til 50 passagerer. Projektet var ikke nævnt i første beslutning. Støtten blev ydet i 1994.

(329)

De samlede støtteberettigede investeringer androg 35 997 mio. ITL. Den oprindelige maksimumintensitet udgjorde 35,87 % (og var dermed lavere end den maksimumintensitet på 49 %, der var tilladt ifølge rammebestemmelserne fra 1986).

(330)

Da der blev registreret lettere forsinkelser i tilbagebetalingerne, og de faktiske beregninger gav en støtteintensitet på 47,75 %, medfører anvendelsen af metoden en forpligtelse til omgående at tilbagebetale den resterende gæld, nemlig det beløb på 20 027 mio. ITL, der skulle tilbagebetales i 2007, og det resterende beløb på 17 961 mio. ITL. Alenia skal tilbagebetale sin gæld med renters rente, dvs. et beløb på […] mio. ITL fra 2003 til 31. december 2007.

(331)

Kommissionen kan konkludere, at det projekt vedrørende ATR72-500, der blev gennemført af Alenia, kan betragtes som foreneligt med traktaten og rammebestemmelserne fra 1986, forudsat at Alenia omgående tilbagebetaler den resterende gæld med renters rente.

(332)

Alenias projekt vedrører udvikling og indførelse af nye processer og koncepter til automatiseret udvikling af flystrukturer, især med hensyn til MD11-flyets næse og hale. Projektet blev gennemført i 1996-1997.

(333)

Projektet var angivet som nr. 7 i første beslutning. Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt aktiviteterne kunne klassificeres som F&U, og hvorvidt støtten havde en tilskyndelsesvirkning.

(334)

På baggrund af de italienske myndigheders oplysninger kan Kommissionen konkludere, at de opgaver, som projektet kan inddeles i, vedrører støtteberettigede F&U-aktiviteter, fordi de omfatter udvikling og processer i forbindelse med prototyper.

(335)

Hvad tilskyndelsesvirkningen angår, kunne de italienske myndigheder påvise, at støtten gav Alenia mulighed for at forhøje sine udgifter til F&U-aktiviteter til et niveau svarende til det niveau, der var typisk for sektoren ([…]). Desuden havde støtten gjort det muligt for Alenia at gennemføre supplerende aktiviteter i forhold til de igangværende. Endelig havde støtten ifølge Italien medført en betragtelig teknologisk forbedring af Alenias aktiviteter, hvilket gav sig udslag i et mindre behov for nybearbejdning og omprojektering af pladerne samt i en kortere samletid.

(336)

Den planlagte investering androg 69 711 mio. ITL og havde en støtteintensitet på 30,32 %, som dermed var lavere end maksimumintensiteten på 35 %, der var tilladt i rammebestemmelserne fra 1986.

(337)

Det faktisk gennemførte projekt var dog meget mere begrænset, og investeringerne androg 36 266 mio. ITL. Støtteintensiteten udgjorde 15,65 %. Hele lånets hovedstol blev tilbagebetalt i 2002.

(338)

Kommissionen kan derfor konkludere, at støtten til MD11 Lower Panels (MD11LWR) er forenelig med traktaten og rammebestemmelserne fra 1996.

(339)

Projektet blev gennemført af Alenia og vedrørte flystrukturerne til Dassaults forretningsfly Falcon 2000. Alenia arbejdede på fuselagens bagerste del, motorrum, motorophæng og overfladebehandlingen af vingerne.

(340)

Projektet, der ikke var nævnt i første beslutning, blev gennemført i perioden 1991-1993.

(341)

De støtteberettigede investeringer androg 30 520 mio. ITL. Støtteintensiteten i forbindelse med lånet udgjorde 38,16 %, og var dermed lidt højere end den oprindelige maksimumintensitet (37,5 %), der var fastsat i rammebestemmelserne fra 1986.

(342)

Da denne maksimumintensitet på 37,5 % blev nået allerede i 2006, er Alenia forpligtet til omgående at tilbagebetale restgælden på 11 605 mio. ITL (nemlig de 5 725 mio. ITL, selskabet skyldte for 2007, og de resterende 5 880 mio. ITL). Alenia skal også tilbagebetale sin gæld med renters rente, dvs. et beløb på […] mio. ITL pr. 31. december 2007.

(343)

Kommissionen kan konkludere, at støtten til Alenia til Falcon 2000-projektet kan betragtes som forenelig med traktaten og rammebestemmelserne fra 1986, forudsat at Alenia omgående tilbagebetaler den resterende gæld med renters rente.

(344)

Dette projekt blev gennemført af Alenia og vedrører udvikling af beregningsmetoder, udvikling af nye materialer, der var karakteriseret ved en høj stivhed, og udvikling af processer til avanceret polymerisering til anvendelse i flyindustrien. Projektet omfattede også anvendelse af disse teknologier på udvikling af en struktur, der kan mindske den turbolens, der skabes af vingespidserne på MD11.

(345)

Projektet var angivet som nr. 11 i første beslutning. På grundlag af de foreliggende oplysninger på daværende tidspunkt gav Kommissionen ikke udtryk for betænkeligheder med hensyn til dette projekt. Det viste sig dog, at betingelserne for støtte ikke var i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger.

(346)

Projektet blev gennemført i perioden 1987 til 1989. Projektets teoretiske maksimumintensitet, der var tilladt i henhold til rammebestemmelserne fra 1986, udgjorde 41 %. Den støtteberettigede finansiering androg 21 826 mio. ITL.

(347)

Støtteintensiteten i forbindelse med det lån, der blev ydet fra 1990, udgjorde dog 48,63 %. Den maksimale støtteintensitet på 41 % blev nået i 1995, altså det år, hvor gælden skulle have været tilbagebetalt, og fra hvilket der skal beregnes renter. Alenia er derfor forpligtet til at tilbagebetale 4 236 mio. ITL med renters rente, dvs. […] mio. ITL pr. 31. december 2007.

(348)

Kommissionen kan konkludere, at MD11 Winglet kan betragtes som foreneligt med rammebestemmelserne for F&U, forudsat at Alenia omgående tilbagebetaler den resterende gæld med renters rente.

(349)

Dette projekt vedrører udvikling og indførelse af nye processer og koncepter til automatiseret udvikling af store flystrukturer. Projektet omfattede også validering af de processer og koncepter, der var udviklet i Nola-fabrikken (i den italienske region Campania).

(350)

Projektet blev gennemført i perioden 1996 til 1999. Projektet var angivet som nr. 5 i første beslutning. Kommissionen havde udtrykt tvivl om, hvorvidt aktiviteterne kunne klassificeres som F&U, og hvorvidt støtten havde en tilskyndelsesvirkning.

(351)

Hvad F&U-aktiviteterne angår, påviste de italienske myndigheder, at Alenia havde investeret i nye it-programmer og beregningsmetoder, der skulle anvendes på prototyper. Aktiviteterne omfattede også komparativ anvendelse af strukturelle løsninger for fuselagekomponenter og undersøgelse af nye systemer til rustbeskyttelse af disse komponenter.

(352)

Hvad tilskyndelsesvirkningen angår, påviste de italienske myndigheder, at dette projekt og det arbejde, der er udført på MD11 (jf. MD11LWR-projektet), gav Alenia mulighed for at opnå ny viden med hensyn til fuselager. Desuden gav støtten Alenia mulighed for at forhøje udgifterne til F&U-aktiviteter.

(353)

De støtteberettigede investeringsomkostninger ved projektet androg 149 629 mio. ITL, mens støttens maksimumintensitet i henhold til rammebestemmelserne fra 1996 udgjorde 38 %.

(354)

Denne intensitet nås i 2009. Alenia vil derfor være forpligtet til sidst i 2008 at tilbagebetale hele restgælden (96 701 mio. ITL).

(355)

Kommissionen kan konkludere, at de betænkeligheder med hensyn til F&U-aktiviteterne og tilskyndelsesvirkningen i forbindelse med støtten til MD95 ikke længere gør sig gældende. Kommissionen mener, at støtten til MD95 kan betragtes som forenelig med traktaten og rammebestemmelserne fra 1996, forudsat at Alenia tilbagebetaler hele restgælden ved udgangen af 2008.

(356)

Dette projekt, der blev gennemført af Piaggio, vedrører Falcon 2000 (54). Piaggio arbejdede sammen med Alenia på projektet, men havde andre opgaver. Piaggios arbejde vedrørte især strukturelle analyser (lineære og ikke-lineære), analyse af strukturens skadestolerance og strukturelle analyser af særlige begivenheder (sammenstød med fugle, kollisionsmodstand og nødlandinger på vandet).

(357)

Projektet, der ikke var nævnt i første beslutning, blev gennemført i perioden 1991 til 1993.

(358)

De støtteberettigede investeringer andrager 31 038 mio. ITL. Støtteintensiteten blev oprindelig fastsat til 37,75 % i henhold til betingelserne for lån på lempelige vilkår, og var altså lavere end maksimumintensiteten på 38 %, der er fastsat i rammebestemmelserne fra 1986.

(359)

Efter en anden tilbagebetalingsplan blev støtten ydet med en intensitet på 33,23 %. Ifølge denne plan kan Piaggio tilbagebetale lånet indtil 2009.

(360)

Kommissionen kan konkludere, at Falcon 2000, der blev gennemført af Piaggio, kan betragtes som foreneligt med traktaten og rammebestemmelserne fra 1986, forudsat at tilbagebetalingsplanen overholdes.

(361)

Dette projekt blev gennemført af Avio og vedrører motoren, GE90, der er udviklet af General Electric. Avio var ansvarlig for 7 % af motoren, dvs. en større andel end ved tidligere motorprojekter. Avio var især ansvarlig for udviklingen af de store komponenter i lavtryksturbinen.

(362)

Projektet, der ikke var nævnt i første beslutning, blev gennemført i perioden 1991 til 1993.

(363)

De støtteberettigede investeringer androg 35 674 mio. ITL. Under hensyn til de gennemførte F&U-aktiviteter, udgjorde maksimumintensiteten i henhold til rammebestemmelserne fra 1986 32,5 %.

(364)

Der var dog lige fra begyndelsen planlagt en støtteintensitet i forbindelse med lånet, som var større end maksimumintensiteten. Så snart den kumulerede intensitet når op på det fastsatte maksimum, skal lånets hovedstol tilbagebetales med renter. I det foreliggende tilfælde blev den oprindeligt fastsatte intensitet nået i 2005. Det beløb, som Avio omgående skal tilbagebetale, andrager 40 939 mio. ITL (4 688 mio. ITL for 2007 plus det beløb på 36 251 mio. ITL, der ikke er tilbagebetalt). De renter. som Avio skal betale omgående, beløber sig pr. 31. december 2007 til […] mio. ITL.

(365)

Kommissionen kan derfor konkludere, at den støtte, der blev ydet Avio til GE90B-projektet, kan betragtes som forenelig med traktaten og rammebestemmelserne fra 1986, forudsat at Avio omgående tilbagebetaler restgælden med renters rente.

(366)

Dette projekt, der blev gennemført af Avio, vedrører en stærkere version af motoren GE90, der er udviklet af General Electric. GE90 Growth bestod af tre forskellige motorer til Boeing- og Airbus-fly, som skulle anvendes til flyvninger over Stillehavet. Avio var også i dette tilfælde ansvarlig for 7 % af projektet og de store komponenter i lavtryksturbinen.

(367)

Projektet, der ikke var nævnt i første beslutning, blev gennemført i perioden 1996 til 1997

(368)

De støtteberettigede investeringer androg 46 434 mio. ITL. Under hensyn til de gennemførte F&U-aktiviteter, udgjorde den maksimumintensitet, der var tilladt i henhold til rammebestemmelserne fra 1996, 36,25 %.

(369)

Denne intensitet blev nået i 2006. Avio er forpligtet til fra dette tidspunkt at tilbagebetale hele restgælden på 47 064 mio. ITL til staten (inklusive 2 123 mio. ITL, som oprindelig skulle være tilbagebetalt i 2007, og restgælden på 44 941 mio. ITL) med renters rente.

(370)

Kommissionen kan derfor konkludere, at den støtte, der blev ydet Avio til GE90-projektet, kan betragtes som forenelig med traktaten og rammebestemmelserne fra 1996, forudsat at Avio omgående tilbagebetaler restgælden med renters rente.

(371)

Dette projekt, der blev gennemført af Avio, vedrørte lavtryksturbinen i en Pratt & Whitney-motor (PW308), der anvendes i et stort forretningsfly (og i små regionale jetfly).

(372)

Projektet, der ikke var nævnt i første beslutning, blev gennemført i perioden 1997 til 1998.

(373)

De støtteberettigede omkostninger androg 30 688 mio. ITL. Den oprindelige maksimumintensitet, der var tilladt i henhold til rammebestemmelserne fra 1996, udgjorde 36 %. Støtten til Avio og den fastsatte tilbagebetalingsplan medfører en intensitet på 33,88 %. Efter planen skal Avio tilbagebetale støtten inden 2013.

(374)

Kommissionen kan konkludere, at støtten til Avio til projektet vedrørende lavtryksturbinen i PW308 kan betragtes som forenelig med traktaten og rammebestemmelserne fra 1996, forudsat at tilbagebetalingsplanen overholdes.

(375)

Dette projekt, der blev gennemført af Alenia, vedrører trykkabiner til store civile fly.

(376)

Projektet var angivet som nr. 1 i første beslutning. På grundlag af de foreliggende oplysninger på daværende tidspunkt havde Kommissionen besluttet, at projektet ikke var omfattet af den individuelle anmeldelsespligt og derfor ikke faldt ind under beslutningen.

(377)

Senere viste det sig dog, at den støtteberettigede investering, der var planlagt på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, og det udbetalte støttebeløb i virkeligheden var af en sådan størrelse, at der skulle have været indgivet individuel anmeldelse til Kommissionen.

(378)

Projektet blev gennemført i perioden 1999 til 2001. Støtten blev ydet på grundlag af de støtteberettigede omkostninger, der forventedes at andrage 67 758 mio. ITL, og de italienske myndigheder havde fastsat dens oprindelige intensitet til 25,74 % (altså under den maksimumintensitet, der var fastsat i rammebestemmelserne fra 1996).

(379)

Den faktisk udbetalte støtte og de støtteberettigede omkostninger var dog lavere end oprindeligt planlagt, og omkostningerne androg 27 122 mio. ITL. Støtten vil alligevel nå op på den oprindeligt fastsatte intensitet på 25,74 % i 2008. Alenia er derfor forpligtet til i 2008 at tilbagebetale restgælden på 29 244 mio. ITL.

(380)

Kommissionen kan konkludere, at støtten til Alenia til projektet vedrørende trykkabiner kan betragtes som forenelig med traktaten og rammebestemmelserne fra 1996, forudsat at Alenia tilbagebetaler hele restgælden i 2008.

(381)

I nedenstående tabel sammenfattes metodens indvirkning på hvert projekt, og tallene, der er angivet i euro, er omregnet til en vekselkurs på 1 936 ITL/1 EUR.

Tabel 5

Liste over projekterne med det tilsvarende beløb

(382)

Som anført ovenfor har det for de fleste af de projekter, som Italien ikke har anmeldt, været nødvendigt af ændre tilbagebetalingsplanerne. I mange tilfælde skal restgælden betales omgående. I nogle af disse tilfælde skal støttemodtagerne betale renter fra det år, hvor den fastsatte maksimumintensitet blev nået. I andre tilfælde vil tilbagebetalingen af restgælden blive fremskyndet i forhold til den oprindelige plan, der er fastsat i beslutningerne om at yde støtte.

(383)

Tilbagebetalingsplanerne for hvert af ovennævnte projekter er fastlagt af Kommissionen og de italienske myndigheder i fællesskab. Ved brev af 31. juli 2007 forpligtede de italienske myndigheder sig til at sikre, at tilbagebetalingsplanerne blev overholdt.

(384)

I de tilfælde, hvor det er fastsat, at støttemodtagerne skal tilbagebetale gælden omgående, betyder det inden for en frist på to måneder. Denne periode begrundes med, at nogle støtteelementer kan være blevet delvis uforenelige med fællesmarkedet, fordi støtteintensiteten var større end den tilladte maksimumintensitet (dvs. den tilladte intensitet i henhold til rammebestemmelserne eller den oprindelige intensitet på det tidspunkt, hvor støtten ydes) (55). Der beregnes renters rente fra det år, hvor støtten når op på maksimumintensiteten, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (56).

(385)

De italienske myndigheder erkendte, at nogle af projekterne omfattede støtteelementer, der var ulovlige og uforenelige med fællesmarkedet. De erklærede sig indforstået med betingelserne i denne beslutning, som tager sigte på at fjerne konkurrenceforvridningerne gennem en effektiv og omgående tilbagesøgning af støtten.

(386)

Desuden forpligtede de italienske myndigheder sig til at overholde betingelserne for kontrol med tilbagebetalingen af den lovlige støtte og fremlægge en revisorpåtegnet årsrapport om støttemodtagernes tilbagebetaling.

(387)

Herved vil Kommissionen kunne føre tilsyn med, at betingelserne overholdes i forbindelse med hvert enkelt projekt. Dette indebærer ikke nogen yderligere byrder, men har blot til formål at sikre, at de betingelser, der er fastsat i denne beslutning og accepteret af Italien, overholdes.

(388)

De italienske myndigheder gav Kommissionen oplysninger om lovdekret nr. 159/07 (57), hvori det er fastsat, at de beløb, som Finmeccanica skal betale i henhold til den foreliggende beslutning, skal omfordeles i forventning om en betaling fra ENEA — et offentligt selskab inden for energisektoren — som led i et forlig i en retstvist med Finmeccanica som følge af en afgørelse ved appeldomstolen i Rom.

(389)

Kommissionen behøver ikke på nuværende stadium at undersøge, om transaktionerne i henhold til DL 159/07 indebærer ny statsstøtte, for at den ulovlige støtte, som er omfattet af denne beslutning, kan tilbagebetales. Disse transaktioner falder uden for denne procedure. Denne beslutning har derfor ingen virkning på en eventuel undersøgelse, som Kommissionen måtte beslutte at foretage af transaktionerne i henhold til DL 159/07.

(390)

Kommissionen erindrer om, at EF-Domstolens retspraksis er klar på dette punkt og for nylig blev anvendt af generaladvokat Geelhoed (58) i Lucchini-sagen (59). I denne sag blev Domstolen anmodet om at træffe præjudiciel afgørelse om, hvorvidt en national retsafgørelse kan medføre, at Kommissionen ikke kan gøre brug af sin enekompetence til at kontrollere, om statsstøtte er forenelig med det indre marked, og til eventuelt at kræve den tilbagebetalt.

(391)

Det følger heraf, at staten er forpligtet til at respektere, at fællesskabsretten har forrang, og at Kommissionen har enekompetence til at afgøre, om statsstøtte er forenelig med fællesmarkedet. En national beslutning om støtte (i form af et lovdekret eller en dom) kan ikke erstatte den procedure for undersøgelse af, om støtten er lovlig, og som først afsluttes ved Kommissionens godkendelse.

(392)

Som illustreret i betragtning 0 til 0, sikrer metoden, at støtte til et projekt ikke overstiger den maksimumintensitet, der er fastsat i de gældende rammebestemmelser. Når Kommissionen vurderer, om støtte til store F&U-projekter er forenelig med fællesmarkedet, er et af de vigtigste aspekter støttens intensitet og dermed dens proportionalitet.

(393)

Kommissionen har desuden undersøgt, om den oprindelige maksimumintensitet er blevet overholdt. Hvis et lån på lempelige vilkår, på grund af de betingelser, hvorpå det ydes eller tilbagebetales, medfører en støtteintensitet, som overstiger det niveau, der blev fastsat på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, skal den støtte, der overstiger den oprindelige intensitet, betragtes som ny støtte. Da en sådan ny støtte efter al sandsynlighed ydes, efter at projektet er afsluttet, og under alle omstændigheder kun som følge af forsinket tilbagebetaling, har den ingen tilskyndelsesvirkning for støttemodtageren. Den er derfor ikke forenelig med fællesmarkedet i henhold til rammebestemmelserne for F&U. Hvis tilbagebetalingsfristerne tilpasses for at sikre, at den tilladte maksimumintensitet overholdes, kan støtten til disse projekter betragtes som forenelig med fællesmarkedet.

(394)

Endvidere noterer Kommissionen, at det er et særkende for hele luftfartsindustrien, at projekterne løber over lang tid, og at tilbagebetalingen foregår over en periode på mere end femten år, blandt andet ud fra den betragtning, at indtægterne af projekterne først opnås på lang sigt. I den foreliggende sag er udbetalingen ofte blevet spredt over flere år, og tilbagebetalingen indledes først efter den sidste udbetaling af støtte og for en periode på over ti år. Projekterne løber gennemsnitligt i ca. atten år, fra de indledes og indtil den endelige tilbagebetaling.

(395)

For de 17 projekter i den foreliggende sag kan Kommissionen derfor konkludere, at den korrekte støtteintensitet i henhold til metoden er i overensstemmelse med rammebestemmelserne.

(396)

For at nå frem til denne konklusion har Kommissionen taget hensyn til de foreliggende oplysninger og projekternes lange varighed.

(397)

Med hensyn til de seks projekter, som Kommissionen havde udtrykt betænkeligheder ved i første beslutning, har Kommissionen desuden under hensyn til den lange periode, der er forløbet, efter at de er gennemført, fastslået, at deres klassificering som F&U-aktiviteter er korrekt og i overensstemmelse med Kommissionens normale praksis.

(398)

Endelig har Kommissionen konstateret, at støtten til disse projekter havde en tilskyndelsesvirkning.

(399)

Som Italien forklarede i sit svar i oktober 2005, blev ordningen anvendt til finansiering af militære F&U-aktiviteter. Det blev allerede i første beslutning erkendt, at et af projekterne skulle betragtes som et militært projekt og dermed var omfattet af traktatens artikel 296.

(400)

De italienske myndigheder gav en række oplysninger om de to helikoptere, der blev nævnt i anden beslutning.

(401)

Den anonyme tredjepart fremsatte bemærkninger med hensyn til begge helikoptere.

(402)

Hvad angår A139, kan det sammenfattende siges, at Italien illustrerede udviklingen af helikopteren, også hvad angår dens akronym, og oplyste, at den civile helikopter AW139 var blevet udviklet af Agusta sammen med en række partnere uden statsstøtte.

(403)

Ifølge Italien havde Agusta derimod modtaget støtte til udvikling af en militærhelikopter […], der var i den endelige udviklingsfase.

(404)

Den anonyme tredjepart mente, at A139 udelukkende var en civil helikopter.

(405)

Med hensyn til BA609 fremførte Italien, at Agustas deltagelse i projektet vedrørte en tiltrotor til militære formål.

(406)

Den anonyme tredjepart fremfører dog, at alle de offentligt tilgængelige oplysninger om BA609 tyder på, at helikopteren er bestemt til civile formål.

(407)

Kommissionen kan ikke drage nogen konklusion med hensyn til de to projekter på grundlag af de foreliggende oplysninger. Den forbeholder sig ret til at anmode Italien om yderligere oplysninger om nogle af projekternes aspekter, inden den træffer en endelig afgørelse. De to projekter er derfor ikke omfattet af denne beslutning, men vil blive behandlet i en særskilt beslutning.

(408)

Under alle omstændigheder er det forhold, at udstyret er af militær art og har et militært formål, ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der kan indrømmes fritagelse fra fællesskabsreglerne i henhold til traktatens artikel 296. En sådan foranstaltning skal også være nødvendig for at beskytte en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser. Ifølge Domstolens retspraksis skal artikel 296 fortolkes snævert i særlige klart definerede tilfælde. Desuden påhviler det medlemsstaten at bevise, at betingelserne for fritagelse er opfyldt.

(409)

På baggrund af ovenstående har Kommissionen besluttet at indstille proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til de 17 individuelle F&U-projekter, som Italien ikke har anmeldt, og som derfor må betragtes som ulovlige.

(410)

Den individuelle støtte, som defineret i procedureforordningens artikel 1, litra e), blev ikke anmeldt, selv om den skulle have været det, og skal derfor betragtes som ulovlig støtte i henhold til procedureforordningens artikel 1, litra f). Hvad den ulovlige støtte angår, vedtages denne beslutning i henhold til procedureforordningens artikel 13.

(411)

Som fastsat i procedureforordningens artikel 13, skal proceduren i tilfælde af beslutninger om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure afsluttes ved en beslutning efter artikel 7. For alle de nævnte individuelle projekter vedtages den foreliggende beslutning efter procedureforordningens artikel 7, stk. 4, med de tilbagebetalingsbetingelser, der er angivet for hvert enkelt projekt.

(412)

Med hensyn til de betænkeligheder vedrørende seks projekter, som Kommissionen gav udtryk for i første beslutning, kan den konkludere følgende: projekterne vedrører F&U-aktiviteter, og støtten har haft en tilskyndelsesvirkning for støttemodtagerne.

(413)

Kommissionen kan konkludere, at det anvendte støtteinstrument i forbindelse med ordningen som helhed antog form af rentefri lån på lempelige vilkår. Ved anvendelsen af instrumentet blev de oprindelige betingelser i en række tilfælde ikke overholdt, og støttemodtagerne fik mere fordelagtige vilkår.

(414)

Der er lykkedes for Kommissionen og de italienske myndigheder at fastlægge en metode til korrektion af en for stor støtteintensitet i begyndelsen og anvendelse af støtte på en måde, der ikke er tilstrækkelig streng.

(415)

Kommissionen har fra de italienske myndigheder modtaget en liste over uanmeldte projekter, med tilbagebetalingsplaner, der er beregnet efter den anvendte metode for hvert enkelt projekt.

(416)

Italien har forpligtet sig til at overholde tilbagebetalingsplanerne for hvert enkelt projekt.

(417)

Italien har forpligtet sig til at overholde de anførte betingelser for kontrol med støtten, dvs. at sikre, at tilbagebetalingen sker senest to måneder efter vedtagelsen af denne beslutning, og at Kommissionen modtager udførlige årsrapporter om de fremtidige tilbagebetalingsfaser.

(418)

Listen over projekterne udelukker ikke eventuelle projekter, som Kommissionen måtte få kendskab til, eller eventuelle projekter, som Kommissionen måtte få yderligere oplysninger om.

(419)

Derimod kan Kommissionen ikke drage nogen konklusion med hensyn til de to projekter, der er omfattet af anden beslutning, og hvor den havde udtrykt tvivl om, hvorvidt der var tale om militære projekter. Kommissionen forbeholder sig ret til at kræve yderligere oplysninger fra Italien om disse projekter med henblik på vedtagelse af en beslutning derom i nærmeste fremtid —

a)

støtte til Agusta: projekt A109DEF, A109X og A119 Koala

b)

støtte til Aermacchi: projekt DO328, DO328EC og DO328 Panels

c)

støtte til Alenia: projekt ATR72, ATR42 500, MD11 LWRP J/S, Falcon 2000, MD11 Winglet, MD95 og Cabine pressurizzate (trykkabiner)

d)

støtte til Avio: projekt GE90B, GE90 Growth og LPT PW308

e)

støtte til Piaggio: Falcon 2000-projektet.

a)

støtte til Agusta

b)

støtte til Aermacchi

c)

støtte til Alenia

d)

støtte til Avio

e)

Støtte til Piaggio

a)

oplysning om det samlede beløb, der er tilbagesøgt hos støttemodtagerne

b)

en nærmere beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er planlagt eller iværksat for at efterkomme beslutningen

c)

dokumentation for, at støtten er blevet tilbagebetalt.