12.9.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/11

(1)

På grundlag af oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, blev Grækenland ved brev af 22. oktober 2003 (D/56772) bedt om at oplyse om en række foranstaltninger i et lovforslag om »Udvikling og socialpolitiske foranstaltninger — objektiv skattekontrol og andre bestemmelser« med henblik på at fastslå, om de udgør støtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87. Ifølge bestemmelserne i udkastet til en af disse foranstaltninger kan visse virksomheder oprette en særlig skattefri reservefond på op til 35 % af deres overskud, så de kan foretage investeringer, der modsvarer dette beløb. Kommissionen mindede ligeledes Grækenland om, at landet havde pligt til at anmelde eventuelle foranstaltninger, der kunne udgøre statsstøtte til Kommissionen, før de blev gennemført, jf. EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

(2)

Ved brev af 27. november 2003 (A/38170) leverede de græske myndigheder visse af de oplysninger, der var anmodet om. Da svarene ikke var fuldstændige, mindede Kommissionen ved brev af 3. december 2003 (D/57817) om sin forespørgsel og om sin bemyndigelse til at påbyde Grækenland at meddele de ønskede oplysninger i henhold til artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (2). Kommissionen modtog efterfølgende to breve af henholdsvis 8. december 2003 (A/38600) og 21. januar 2004 (A/30440), hvori de græske myndigheder leverede yderligere oplysninger. Besvarelserne var imidlertid temmelig generelle og ikke tilstrækkeligt detaljerede til, at Kommissionen kunne vurdere foranstaltningerne med udgangspunkt i EF-traktatens artikel 87 og 88.

(3)

Den 15. januar 2004 vedtog Grækenland lov nr. 3220/2004 om »Udvikling og socialpolitiske foranstaltninger — objektiv skattekontrol og andre bestemmelser«, som trådte i kraft den 30. januar 2004, hvor den blev offentliggjort i Grækenlands statstidende nr. 3220/2004 (FEK A 15).

(4)

Ved brev af 13. maj 2004 (KOM(2004)1894) vedtog Kommissionen et påbud om oplysninger efter artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999. Kommissionen underrettede de græske myndigheder om denne beslutning ved brev af 14. maj 2004.

(5)

Ved brev af 17. juni 2004, der blev registreret i Kommissionen den 23. juni 2004 (CAB(2004) 1647), meddelte Grækenland en del af de oplysninger, der var nødvendige for at vurdere, om den pågældende foranstaltning var i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

(6)

Ved brev af henholdsvis 7. september 2004 (D/56332), 21. september 2004 (D/56733) og 27. januar 2005 (D/50744) udbad Kommissionen sig yderligere oplysninger. Grækenland gav Kommissionen yderligere oplysninger ved brev af henholdsvis 6. december 2004, der blev registreret i Kommissionen den 13. december 2004 (A/39659), 11. januar 2005, der blev registreret i Kommissionen den 17. januar 2005 (A/30523), og 25. april 2005, der blev registreret i Kommissionen den 29. april 2005 (A/33595).

(7)

Ved brev af 13. juli 2005 meddelte Kommissionen de græske myndigheder, at den agtede at udstede et påbud om indstilling efter artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999. Ved brev af 25. juli 2005, der blev registreret i Kommissionen den 29. juli 2005 (A36189), tilbød de græske myndigheder at ophæve foranstaltningen, dog kun for så vidt angik indtægter og overskud, der var indtjent efter den 1. januar 2005, mens den fortsat ville gælde for indtægter og overskud fra før denne dato.

(8)

Ved brev af 20. oktober 2005 (3) meddelte Kommissionen Grækenland, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for støtteforanstaltningen. I denne beslutning, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (4), opfordrede Kommissionen interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til foranstaltningen.

(9)

Ved brev af henholdsvis 18. november 2005 og 21. december 2005, der blev registreret i Kommissionen henholdsvis den 22. november 2005 (A/39597) og den 23. december 2005 (A/40796), anmodede Grækenland om en udsættelse af fristen for indsendelse af bemærkninger om beslutningen af 20. oktober 2005.

(10)

Ved brev af henholdsvis 25. november 2005 og 12. januar 2006 bevilgede Kommissionen de forskellige forlængelser af fristen.

(11)

Ved brev af 30. januar 2006, der blev registreret i Kommissionen den 31. januar 2006 (A/30817), indsendte Grækenland yderligere oplysninger og udbad sig en tredje udsættelse af fristen, som ikke blev bevilget af Kommissionen.

(12)

Ved fax af 14. februar 2006, der blev registreret i Kommissionen den samme dag (A/31227), bad en tredjemand, den græske erhvervssammenslutning, om en udsættelse af fristen for indsendelse af bemærkninger om beslutningen af 20. oktober 2005. Kommissionen afviste at bevilge denne udsættelse ved brev af 20. februar 2006, da den fandt, at det foreskrevne tidsrum for indsendelse af bemærkninger, som efter artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 normalt ikke bør overstige én måned, var tilstrækkeligt. Desuden var der ikke givet særlig begrundelse for anmodningen om udsættelse af fristen.

(13)

Ved fax af 28. februar 2006, der blev registreret i Kommissionen den samme dag (A32693), indsendte den græske erhvervssammenslutning (GE) sine bemærkninger som interesseret tredjemand.

(14)

Grækenland indsendte yderligere oplysninger ved e-mail af 6. april 2006, der blev registreret i Kommissionen den samme dag (A/32693), og ved brev af henholdsvis 16. juni 2006 og 26. oktober 2006, der blev registreret i Kommissionen den 20. juni 2006 (A/34774) og den 30. oktober 2006 (A/38658). I brevet af 16. juni 2006 erklærede Grækenland, at de oplysninger, der var sendt pr. brev af 6. april 2006, skal behandles under denne procedure, og ikke som en særskilt anmeldelse.

(15)

Ifølge artikel 2 i den græske lov nr. 3220/2004 (herefter »foranstaltningen« eller »ordningen«) er formålet at fremme den økonomiske udvikling i de græske regioner, at øge beskæftigelsen og iværksætterkulturen samt den økonomiske konkurrenceevne.

(16)

Retsgrundlaget for ordningen er den græske lov nr. 3220/2004 med titlen »Udvikling og socialpolitiske foranstaltninger — objektiv skattekontrol og andre bestemmelser« (5) (herefter lov nr. 3220/2004), som trådte i kraft den 28. januar 2004 efter offentliggørelse i det græske statstidende (FEK A 15). De græske myndigheder har yderligere gjort opmærksom på, at de relevante støtteberettigede udgifter, støtteintensiteter, støtteberettigede virksomheder og projekter er fastlagt i regionaludviklingsloven, nr. 2601/1998 (6) (herefter lov nr. 2601/1998).

(17)

Støtten tager form af en særlig skattefri reservefond, som modtageren opretter, og som består af op til 35 % af det aggregerede ufordelte overskud i 2004. Derudover kan fonden oprettes med op til 50 % af overskuddet for 2003 efter fradrag af overskuddet for 2002, og hvis virksomhederne har foretaget en støtteberettiget investering i 2003, kan reservefonden oprettes med et beløb op til denne investering, men beløbet må ikke overstige 35 % af det aggregerede ufordelte overskud for 2003. Støtten tildeles, når de græske skattemyndigheder har godkendt modtagerens selvangivelse. Dette skete overvejende i første halvår af 2004 og 2005. Reservefonden kan benyttes af de virksomheder, der er nævnt i artikel 3 i lov nr. 2601/1998, uanset hvilket skattesystem de anvender, eller hvor de er placeret. Formålet med reservefonden er at foretage investeringer, der som minimum svarer til fondens værdi i de første tre år, efter den er oprettet.

(18)

Efter treårsperioden efter datoen for den skattefri fonds oprettelse skal det samlede beløb i reserven, der er anvendt til støtteberettigede investeringer, anvendes til at forhøje virksomhedernes kapital og være fritaget for indkomstbeskatning. Inden for det første år af treårsperioden skal modtagerne som minimum anvende en tredjedel af den særlige reservefond til at foretage investeringen. Den del af fonden, der ikke anvendes til investeringer i disse tre år, opgives som senere yderligere indtægter og beskattes efter de gældende beskatningsregler med tillæg af lovbestemte renter. Den lovbestemte rente udgør mindst 1 % pr. måned af de skyldige beløb, dvs. mindst 12 % årligt, hvilket er væsentligt højere end referencesatsen på 4,43 % ved støtte, der er tildelt i 2004, og 4,08 % ved støtte tildelt i 2005 (7).

(19)

For at kunne drage fordel af ordningen skal en virksomhed være aktiv inden for en af de 23 sektorer, der er defineret i artikel 3 i lov nr. 2601/1998. Den første sektor, fremstilling (8), omfatter fremstilling af tekstilmaterialer, grundmaterialer og motorkøretøjer (9). De andre sektorer er fremstilling af vedvarende energi (10), anvendt forskning og teknologisk udvikling (11), højteknologiske tjenesteydelser (12), softwareudvikling (13), kvalitetstjenester (14), minedrift (15), stenbrudsdrift og behandling af mineraler og marmor (16), intensivt landbrug og fiskeri (17), landbrugs- og agroindustrielle kooperativer (18), emballering af landbrugsprodukter og fisk (19), byudvikling (20), offentlige parkeringspladser (21), virksomheder, der beskæftiger sig med flydende gas og brændstof (22), transport til fjerne, indenlandske områder (23), større joint ventures (24), større internationale handelsselskaber (25), handelsvirksomheder (26), terapi- og genoptræningscentre samt hjem for handicappede (27), særlige turistvirksomheder (28), klostre til opførelse af vandrehjem og kulturcentre (29), ingeniørvirksomhed (30), virksomheder i fredede bygninger eller med traditionel fremstillingsvirksomhed eller et oprindelsesnavn (31). Virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling eller intensivt landbrug og fiskeri, kan også benytte ordningen for aktiviteter uden for Grækenland (32). Internationale handelsvirksomheder kan benytte ordningen både i Grækenland og uden for EF (33).

(20)

I artikel 3 i lov nr. 2601/1998 defineres der ligeledes for hver branche en række udgifter, der kan betales af fonden. Kun virksomheder, der foretager investeringer i de kategorier, der er omtalt i artikel 3 i lov nr. 2601/1998, kan benytte ordningen. De græske myndigheder har bekræftet, at foranstaltningen gælder for alle virksomheder, der er placeret i Grækenland, uanset om der er tale om inden- eller udenlandske eller nye eller gamle virksomheder.

(21)

Støtten gælder investerings- og driftsudgifter i forbindelse med de erhvervsaktiviteter, der er defineret i artikel 3 i lov nr. 2601/1998. Hvad angår investeringsudgifter, skelnes der ikke mellem initialinvesteringer og erstatningsinvesteringer. Investeringsprojekterne omfatter bl.a.:

(22)

Driftsudgifterne omfatter bl.a.:

(23)

Skattefritagelsen svarer til hele selskabsskatten af den del af overskuddet, der henlægges i reservefonden. Den gældende selskabsskat er 35 %. Mindst en tredjedel af reserven skal anvendes inden for det første år efter fondens oprettelse, mens resten senest skal anvendes inden for tre år. Ved beregning af den maksimale støtteintensitet skal både støtten og udgifterne fratrækkes ved udgangen af det første år. Den rentesats, der skal anvendes, er fællesskabets reference- og diskontosats (72), der gjaldt for Grækenland, da støtten blev bevilget, svarende til 4,43 % for 2004 og 4,08 % for 2005. De højest mulige støtteintensiteter er således henholdsvis 37,05 % og 36,89 % (73).

(24)

Lov nr. 3220/2004 udelukker utvetydigt kumulering med støtte efter lov nr. 2601/1998. De græske myndigheder har bekræftet, at der ikke findes andre støtteordninger, der vil kunne støtte de samme støtteberettigede udgifter.

(25)

De virksomheder, der henvises til i artikel 3 i lov nr. 2601/1998, kan oprette en skattefri reserve efter artikel 2 i lov nr. 3220/2004 for overskud, der udelukkende stammer fra 2003 og 2004. Budgettet for ordningen nævnes ikke, og da ordningen udgøres af en skattefordel, er de indtægter, som staten giver afkald på, ikke begrænset og afhænger af tidligere overskud og støtteberettigede investeringer, der er foretaget i 2005-2007 og de dermed forbundne krav.

(26)

Efter Kommissionens vurdering udgør den ikke-anmeldte støtteordning statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Den ydes med statsmidler, er til fordel for modtagerne, er selektiv og påvirker samhandelen. Da det drejer sig om en ny foranstaltning, der blev sat i værk uden forudgående anmeldelse til Kommissionen, er der tale om ulovlig støtte.

(27)

Kommissionen har undersøgt ordningen på baggrund af EF-traktatens artikel 87, især ud fra de specifikke statsstøtteregler, hvor disse bestemmelser er gældende. Kommissionen nærer stærk tvivl om, hvorvidt foranstaltningen har opfyldt kriterierne i nogen af de relevante regler, og således også om foranstaltningens forenelighed med fællesmarkedet.

(28)

Den græske erhvervssammenslutning (»GE«) har fremsat bemærkninger som interesseret tredjemand.

(29)

GE hævdede i første omgang, at Kommissionen i væsentlig grad begrænsede dens rettigheder ved at afvise dens anmodning om en udvidelse af fristen for fremsættelse af bemærkninger.

(30)

GE hævdede derefter, at foranstaltningen er af generel art og ikke selektiv. Selv om visse dele af foranstaltningen måtte være selektive, blev den skattefri reserve skabt med henblik på at støtte specifikke investeringsudgifter for enhver virksomhed, og den bør derfor betragtes som en generel skatteforanstaltning.

(31)

GE hævder herudover, at foranstaltningen er eksisterende støtte som omhandlet i artikel 1, stk. b), i forordning (EF) nr. 659/1999. GE finder, at lov nr. 3220/2004 udelukkende betyder en tilpasning af etableringsmetoden for reservefonden, der indgår i en statsstøtteordning i henhold til lov nr. 2601/1998, der er godkendt af Kommissionen.

(32)

GE finder, at der med lov nr. 3220/2004 indføres en teknisk tilpasning, dvs. at muligheden for at oprette en reservefond, der er fritaget for skat før investeringen, ikke har konkret indflydelse på ordningens omfang, beløb eller virkninger.

(33)

GE hævder ligeledes, at hverken en større gruppe modtagere, en stigning i budgettet eller et øget beløb, som Kommissionen har gjort gældende, kan være direkte konsekvenser af den ændrede metode til oprettelse af reservefonden.

(34)

Ifølge GE gælder det, at selv om der blev indført andre ændringer ved lov nr. 3220/2004, der skulle betragtes som ny støtte, måtte de betragtes som en uadskillelig ændring af den eksisterende støtteordning. I så fald skulle kun de relevante nye bestemmelser i ordningen anmeldes, og klassificeringen af den tilpassede ordning som eksisterende støtte skulle ikke ændres (74).

(35)

GE finder, at begrundelsen i beslutningen om at indlede proceduren er uklar og tvetydig, og at Kommissionen ikke har opfyldt sin pligt til at anføre alle sine grunde efter EF-traktatens artikel 253, hvis den har truffet sin beslutning ud fra andre faktorer.

(36)

GE kritiserer, at beslutningen om at indlede proceduren ikke forklarer, hvordan støtteintensiteten er beregnet, så der kan foretages sammenligning med den støtteintensitet, der opstår som følge af lov nr. 2601/1998.

(37)

GE hævder derudover, at selv om Kommissionen fandt, at de udskillelige ændringer skulle anmeldes som ny støtte, skulle deres sammenlignelighed vurderes for hver enkelt modtager fra sag til sag (75). I denne forbindelse bør Kommissionen især betragte sin tidligere beslutning — hvori lov nr. 2601/1998 blev betragtet som lovlig støtte — som en rammebestemmelse, der ikke kan ændres inden for denne procedure.

(38)

De græske myndigheder finder, at selv om den støtte, der undersøges, blev indført ved en anden lov end den forudgående lov nr. 2601/1998, er dette ikke tilstrækkeligt til, at den kan betragtes som ny støtte ifølge Domstolens praksis (76).

(39)

Grækenland hævder, at artikel 2, stk. 2, i lov nr. 3220/2004 ikke ændrer det tidspunkt, hvor investeringen foretages.

(40)

Desuden hævder Grækenland, at en ændring i det tidspunkt, hvor virksomhederne opretter reservefonden, ikke står i direkte forbindelse med en øget gruppe modtagere.

(41)

Grækenland finder derudover, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem den øgede modtagergruppe og konkurrencefordrejningen.

(42)

De græske myndigheder mener ligeledes, at det er nødvendigt at opdele de virksomheder, der drager fordel af lov nr. 3220/2004, i to kategorier:

(43)

Endelig hævder Grækenland, at Kommissionen har anført uklare og tvetydige grunde til at betragte den foranstaltning, der er indført ved lov nr. 3220/2004 som ny statsstøtte, hvilket er i strid med EF-traktatens artikel 253.

(44)

De græske myndigheder finder, at investeringer fra den skattefri reservefond bør indgå i følgende rammebestemmelser for tilladelig statsstøtte:

(45)

Der kan ikke ydes støtte til kriseramte virksomheder eller eksportstøtte, og udenlandske virksomheder i Grækenland har adgang til ordningen.

(46)

I deres svar medtog de græske myndigheder herudover et udkast til lovforslag med henblik på at lade foranstaltningen indgå i de eksisterende rammebestemmelser for statsstøtte. De foreslår at behandle skattefri reservefonde med tilbagevirkende kraft som statsstøtte og at oprette en national myndighed, der efterfølgende kan undersøge, om Fællesskabets statsstøtteregler er overholdt i hvert enkelt tilfælde.

(47)

Ifølge de græske myndigheder har 3 315 virksomheder modtaget et beløb under 100 000 EUR, så disse sager kan betragtes som hørende under de minimis-ordningen. Hvad de andre 320 virksomheder angår, var der indledt en undersøgelse fra sag til sag, som stadig var i gang.

(48)

På grundlag af de kontroller, der allerede er afsluttet, udgør de investeringer, der ifølge de græske myndigheder muligvis er i overensstemmelse med regionalstøtteretningslinjerne:

(49)

De græske myndigheder mener, at en negativ beslutning med efterfølgende krav om tilbagebetaling vil have katastrofale følger for landet. De græske myndigheder påpeger, at man i henhold til Domstolens praksis i undtagelsestilfælde kan påberåbe sig uacceptable konsekvenser af en afgørelse og begrænse dens konsekvenser (86).

(50)

Kommissionen har vurderet, at den undersøgte foranstaltning opfylder alle de fire kumulative betingelser for at kunne betragtes som statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, der mere indgående er beskrevet i Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (87).

(51)

Domstolen har konsekvent fundet, at en foranstaltning, hvorved de offentlige myndigheder giver visse virksomheder en skattefritagelse, som uden overførsel af statslige midler giver de personer, som fritagelsen vedrører, en gunstigere finansiel stilling end andre skatteydere, udgør statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1 (88).

(52)

For det første indeholder foranstaltningen statslige midler, da den græske stat giver afkald på egne skatteindtægter.

(53)

For det andet indebærer foranstaltningen en fordel for modtagerne, da de kan oprette en skattefri reservefond på op til 35 % af deres overskud for 2004 (regnskabsår 2005) og op til 50 % for 2003 (regnskabsår 2004) af restoverskuddet efter fradrag af overskuddet for 2002 (regnskabsår 2003). Da denne del af modtagernes overskud ikke beskattes, fritages de for udgifter, der normalt skal betales over deres budget. Hvis reservefonden ikke anvendes, og der af den udskudte skat ikke beregnes rente eller en lavere rente end Fællesskabets reference- eller diskontosats for Grækenland, udgør forskellen mellem skattetilsvaret med renters rente af referencesatsen og det faktiske beløb til betaling også en fordel.

(54)

Den ubrugte reserve skal ifølge græsk lov beskattes med den lovbestemte rente. Den lovbestemte rentesats udgør mindst 1 % per måned af det skyldige beløb, dvs. mindst 12 % årligt, hvilket ligger væsentligt over referencesatsen på 4,43 % for støtte bevilget i 2004 og 40,8 % for støtte, der er bevilget i 2005 (89). De skatteindtægter, som staten giver afkald på, som er blevet anbragt i reservefonden, og som beskattes med den lovbestemte rentesats, udgør derfor ikke en fordel og kan således ikke betragtes som statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, da den ikke i sig selv er mere fordelagtig end et lån på markedsvilkår, som for virksomheder, der ikke er — jf. Kommissionens kriseramte meddelelse om fastsættelse af satser for reference- og diskonteringsrenter (90) — må formodes at svare til referencesatsen plus muligvis 400 basispoint eller mere, hvis der ikke foreligger sikkerhedsstillelse.

(55)

For det tredje er foranstaltningen selektiv, da den kun er til fordel for virksomheder, som udøver de erhvervsaktiviteter, der henvises til i artikel 3 i lov nr. 2601/1998. Kun virksomheder i de anførte sektorer, og ikke virksomheder i sektorer, der ikke står på listen, kan benytte sig af foranstaltningen. Desuden kræves der i artikel 3 i lov nr. 2601/1998 sekundær lovgivning, for at visse sektorer kan blive berettiget til fordelene. Ifølge de græske myndigheder er denne sekundære lovgivning ikke blevet gennemført. Derudover gælder der forskellige lister over erhvervsaktiviteter for hver enkelt sektor, så virksomheder inden for forskellige sektorer kan drage fordel af foranstaltningen i forskelligt omfang. Foranstaltningen er derfor også selektiv blandt de sektorer, der er anført i artikel 3 i lov nr. 2601/1998. De græske myndigheders og tredjemands påstand om at denne ordning er en generel skatteforanstaltning, er derfor ikke underbygget.

(56)

For det fjerde har foranstaltningen indvirkning på konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne. Da foranstaltningen indebærer en fordel for modtagerne, kan den fordreje eller true med at fordreje konkurrencen. Desuden er der samhandel inden for Fællesskabet, for så vidt angår de aktiviteter, der er nævnt i artikel 3 i lov nr. 2601/1998. De, som ordningen kommer til gode, er således ikke afskåret fra at drive erhvervsvirksomhed, der omfatter handel mellem medlemsstaterne. Støtteordningen kan derfor påvirke samhandelen og fordreje konkurrencen.

(57)

Af ovenstående kan det konkluderes, at den pågældende foranstaltning er en statsstøtteordning som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Det er ligeledes vigtigt at huske, at lov nr. 2601/1998, som de græske myndigheder henviser til, af Kommissionen blev betragtet som en statsstøtteordning, men dog forenelig med fællesmarkedet (91).

(58)

Ifølge artikel 1, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 forstås der ved »ulovlig støtte« ny støtte, der gives i strid med traktatens artikel 93, stk. 3, [nu artikel 88, stk. 3]. Ifølge samme forordnings artikel 1, litra c), forstås der ved »ny støtte« enhver støtte, som ikke er eksisterende støtte, herunder ændringer i eksisterende støtte

(59)

I henhold til Domstolens praksis skal selve ændringen betragtes som ny støtte, og kun hvis ændringen påvirker den oprindelige ordnings faktiske indhold, bliver der tale om en ny støtteordning. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring i en bestående ordning, hvis det nye element tydeligvis kan udskilles fra den oprindelige ordning (92).

(60)

Denne foranstaltning indeholder imidlertid en række væsentlige forskelle, både hvad angår procedure og indhold.

(61)

Denne foranstaltning var først og fremmest ikke blot en erstatning af de eksisterende foranstaltninger, men en ny, selvstændig foranstaltning, da der ikke er tale om, at en eksisterende foranstaltning dermed bortfalder eller erstattes. Desuden følger den ene foranstaltning ikke umiddelbart efter den anden.

(62)

De græske myndigheder har som nævnt bekræftet, at bestemmelserne i artikel 2 i lov nr. 3220/2004 grundlæggende har til formål at komplementere lov nr. 2601/1998, som Kommissionen godkendte i 1999 i sag nr. NN 59/A/1998, som et nationalt regionalt udviklingssystem i henhold til regionalstøtteretningslinjen (93). Det bemærkes at, lov nr. 2601/1998 bortfaldt med virkning fra februar 2005. Imidlertid har Kommissionen noteret sig, at denne foranstaltning udgør ny støtte.

(63)

For det første gælder lov nr. 3220/2004 for en række projekter i forskellige sektorer. I loven henvises der til listen over støtteberettigede sektorer og projekter i artikel 3 i lov nr. 2601/1998. Det fremgår imidlertid ikke tydeligt, at sidstnævnte lov hermed ændres. Desuden havde de to bestemmelser virkning parallelt, da lov nr. 3220/04 trådte i kraft den 28. januar 2004, og støtteordningen efter lov nr. 2601/1998 udløb den 23. december 2004, mens lov nr. 2601/1998 bortfaldt med virkning fra februar 2005. Desuden gælder det, at selv om den periode, hvor fondene blev oprettet i henhold til de to ordninger ikke overlappede, var dette til gengæld tilfældet for de perioder, hvor foranstaltningerne var gældende, da begge love omfattede overskud for 2003 og 2004. At de to foranstaltninger anvendtes sideløbende, viser, at den ene ikke ændrede eller erstattede den anden. Derfor udgør denne foranstaltning ikke en reel erstatning eller fortsættelse af den foranstaltning, der blev godkendt i medfør af NN 59/A/1998 (94). Den udgør derimod en særskilt støtteordning.

(64)

Desuden er proceduren for tildeling af støtten blevet ændret, hvilket har konsekvenser for de vilkår, som virksomhederne skal opfylde for at kunne modtage støtte.

(65)

Efter lov nr. 2601/1998 var det nødvendigt at ansøge om støtten hos de græske myndigheder, som skulle godkende ansøgningen, før der blev tildelt støtte. I henhold til godkendelsesbeslutningen for 2601/1998 (95) forpligtede de græske myndigheder sig til at bekræfte, at kumuleringsgrænserne og støttekombinationen, F&U-rammebestemmelserne fra 1996 og miljøretningslinjerne fra 1994 var overholdt, samt at transportudstyr i transportsektoren og eksportstøtte var udelukket. Derudover var myndighederne forpligtet til og havde mulighed for at bekræfte disse spørgsmål, efter at ansøgningen var modtaget.

(66)

Efter lov nr. 3220/2004 kunne der oprettes en særlig skattefri reservefond direkte på grundlag af indkomstbeskatningsbestemmelserne, uden at modtageren var forpligtet til at give de græske myndigheder specifikke oplysninger om de støtteberettigede aktiviteter. Desuden havde de græske myndigheder ingen mulighed for at afvise at bevilge støtte på grundlag af de tilsagn, de havde givet under den procedure, der førte til, at støtte, der var givet efter lov nr. 2601/1998, blev godkendt.

(67)

I henhold til beslutningen om godkendelse af lov nr. 2601/1998 skulle de græske myndigheder bekræfte, at investeringen var foretaget, så den skattefri reservefond kunne oprettes. Modtagerne skulle således først anvende egne midler, før de var berettiget til støtte. Der findes ingen lignende bestemmelse i lov nr. 3220/2004.

(68)

Med hensyn til de græske myndigheders påstand om, at støtte i visse sager kunne have været opnået efter lov nr. 2601/1998, skal det bemærkes, at denne indvending ikke er relevant, da proceduren i den nye foranstaltning var anderledes og lettere, og da kriterierne for at kunne opnå støtte og fordelene ved støtten for samtlige mulige modtagere var bredere.

(69)

For det første gjaldt det i Kommissionens beslutning i sag NN 59/A/1998 (96), om lov nr. 2601/1998, at kun initialinvesteringer — dog med undtagelse af driftsstøtte til flytning til industrizoner — var støtteberettigede, mens der efter lov nr. 3220/2004 også kan gives driftsstøtte, herunder erstatningsinvesteringer, og anden driftsstøtte til de andre støtteberettigede investeringer. Efter lov nr. 2601/1998 skulle de støttede investeringer opretholdes i fem år, mens der i artikel 2, stk. 9, i lov nr. 3220/2004 kun kræves opretholdelse af investeringsgoder eller de i artikel 2, stk. 2, fastsatte anlægsaktiver i tre kalenderår.

(70)

Desuden var der efter lov nr. 2601/1998 mulighed for fire støtteformer:

(71)

I lov nr. 3220/2004 gives der ikke mulighed for de tre første støtteformer, der er nævnt i betragtning 70, litra a), b), og c). Desuden kan de skattefri reserver anvendes til alle støtteberettigede omkostninger op til 100 %, uanset området og de støtteberettigede investeringsudgifter.

(72)

For det andet blev den periode, hvor den skattefri fond blev oprettet, ændret i forhold til tidspunktet for udgifterne til støtteberettigede aktiviteter. Skattefri reservefonde nr. 2601/1998 kunne være blevet oprettet i året for udgifterne til den støtteberettigede aktivitet eller op til ti år senere. Fonde oprettet i henhold til lov nr. 3220/2004 kunne være blevet oprettet i et til tre år efter udgifterne til den støtteberettigede aktivitet. Den nye foranstaltning er væsentlig gunstigere for modtagernes pengestrømme, da den giver virksomhederne mulighed for at drage fordel af skattefritagelsen før investeringen. Desuden fungerer foranstaltningen således, at den har anderledes konsekvenser for modtagernes mulighed for at beskæftige sig med de støtteberettigede projekter. Antallet af modtagere i den nye ordning kan forøges med de selskaber, som under den foregående foranstaltning ikke havde tilstrækkelig likviditet til at forhåndsfinansiere deres projekter, men dette blev muligt med den indførte skattefritagelse. I denne sammenhæng er det uden betydning, om det samlede støttebudget eller fordelene for bestemte virksomheder blev øget. At de generelle betingelser for den nye foranstaltning samlet set er mindre restriktive, er tilstrækkeligt til, at det kan konkluderes, at der er tale om ny støtte.

(73)

I deres skriftlige bemærkninger har de græske myndigheder især henholdt sig til Domstolens dom af 9. august 1994 i sag C-44/93 Namur Les Assurances du credit  (97). I den sag anførte Domstolen, at selv om foranstaltningen rent teoretisk kunne føre til forhøjelser af støttebudgettet, betød dette ikke i sig selv, at der var tale om ny støtte, hvis støtten var fastlagt efter tidligere lovbestemmelser, som ikke var blevet ændret. Kommissionen finder imidlertid, at den foregående analyse tydeligt viser, at bestemmelserne i lov nr. 3220/2004 adskiller sig væsentligt fra bestemmelserne i lov nr. 2601/1998. Den finder derfor ikke afgørelsen relevant i denne sag.

(74)

De græske myndigheder hævder tillige, at den øgede modtagergruppe ikke fører til konkurrencefordrejning. Det fremgår imidlertid klart af både Domstolens og Kommissionens praksis, at statsstøtte til sektorer, der er udsat for konkurrence, kan forventes at føre til konkurrencefordrejning. Sådan støtte skal derfor anmeldes, så Kommissionen kan vurdere dens forenelighed.

(75)

I modsætning til de græske myndigheders påstand om, at de punkter, som Kommissionen fremlagde i sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, skulle være uklare og utilstrækkelige, skal det endelig bemærkes, at Kommissionen i denne beslutning påpegede to årsager til, at den betragtede foranstaltningen som ny støtte: 1) et særligt retsgrundlag og 2) forskellige instrumenter, der anvender forskellige tidspunkter for oprettelsen af fonden og derfor kan have konsekvenser for det indre marked. Kommissionen gav også et eksempel: Der var givet mulighed for en større modtagergruppe og en forhøjelse af budgettet. Kommissionen finder, at en sådan redegørelse for årsagerne var tilstrækkelig i den foreliggende sag, idet der klart og utvetydigt blev gjort rede for Kommissionens bevæggrunde på en sådan måde, at de involverede kunne forvisse sig om årsagerne bag beslutningen.

(76)

Kommissionen finder, at der i ovenstående analyse er gjort rede for en række punkter, der peger på, at den ordning, der er skabt med lov nr. 3220/2004, bør betragtes som en ny støtteordning. Især gælder det, at den ordning, der blev oprettet med denne lov, i et tidsrum fungerede sideløbende med den ordning, der var oprettet ved lov nr. 2601/1998 og indeholder forskellige betingelser og en anden procedure for bevilling af støtte.

(77)

Selv hvis lov nr. 3220/2004 kunne betragtes som en ændring af en tidligere ordning, står det imidlertid klart, at de ændringer, der indføres med denne lov, har en væsentlig betydning, da de påvirker vurderingen af støtteordningens forenelighed med fællesmarkedet (98) og ikke kun er af formel eller administrativ art. Desuden gjaldt ændringerne alle modtagere og støtteberettigede aktiviteter Med den nye ordning ændredes støtteinstrumentet derfor som helhed, og derfor kan det ikke klart udskilles fra den eksisterende støtte.

(78)

I modsætning til, hvad de græske myndigheder hævder, udgør foranstaltningen i sin helhed derfor ny støtte.

(79)

De græske myndigheder anmeldte ikke støtten før dens gennemførelse og satte den i kraft i strid med artikel 88, stk. 3, i EF-traktaten. Foranstaltningen udgør derfor ulovlig støtte som omhandlet i artikel 1, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999.

(80)

Efter at det er fastslået, at ordningen omfatter statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, skal det vurderes, om foranstaltningen kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet.

(81)

Kommissionen har undersøgt ordningen på baggrund af EF-traktatens artikel 87, især hvor disse bestemmelser er gældende, på grundlag af:

Støtten er blevet vurderet i henhold til de gældende regler på det tidspunkt, den blev bevilget.

(82)

Under den indledende undersøgelse afgav de græske myndigheder en række udtalelser om begrænsning af støtten med henblik på at øge foreneligheden med regionalstøtteretningslinjerne. Heriblandt påtog de sig at overholde de multisektorale rammebestemmelser for store investeringsprojekter og ikke at bevilge støtte til kriseramte virksomheder. Imidlertid opnår modtagerne fordelen direkte ved lovgivning uden yderligere betingelser eller administrativ konduite. Der kræves kun sekundær lovgivning for nogle få støttede sektorers og projekters vedkommende. Bortset fra de omstændigheder, hvor der kræves sekundær lovgivning, lader det til at være umuligt for de græske myndigheder at håndhæve forpligtelser over for skatteyderne, der kan påberåbe sig lovfæstede rettigheder. Disse forpligtelser kan derfor ikke indgå i en vurdering af foranstaltningen.

(83)

Kommissionen kan hverken acceptere indvendingerne fra de græske myndigheder eller GE (108). Hvad angår de græske myndigheders påstand om, at støtte til virksomheder, der allerede havde ret til at oprette en skattefri reservefond efter den tidligere ordning, er eksisterende støtte, har Kommissionen især konstateret, at selv om man er støtteberettiget efter en eksisterende ordning, berettiger dette ikke til støtte efter en ny ordning. I svaret til Kommissionens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure foreslog de græske myndigheder at oprette en national myndighed, der efterfølgende skulle kontrollere, om Fællesskabets statsstøtteregler var overholdt i hvert enkelt tilfælde. Kommissionen har gjort opmærksom på, at den har beføjelse til at undersøge, om støtten er i overensstemmelse med reglerne, og dette forslag kan derfor ikke accepteres.

(84)

Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (109) kan ikke anvendes for ordningen som helhed. Loven indeholder ingen bestemmelser om begrænsning af den støtte, der kan bevilges til en modtager, til 100 000 EUR (110). Desuden overholdes bestemmelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 69/2001 om kumulering og overvågning ikke.

(85)

Hvad angår fiskeri- og landbrugssektoren, er de særlige bestemmelser om de minimis-støtte fastlagt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 af 6. oktober 2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren (111). Denne forordning trådte i kraft den 1. januar 2005 og gælder for støtte, der er tildelt, før forordningen trådte i kraft, hvis den pågældende støtte opfylder alle betingelserne i artikel 1 og 3.

(86)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 hedder det, at støtte til landbrugs- eller fiskeprodukter på op til 3 000 EUR per modtager inden for tre år, der ligger inden for et maksimumbeløb for hver enkelt medlemsstat (i Grækenlands tilfælde 34 965 000 EUR og 2 036 370 EUR for henholdsvis landbrug og fisker), ikke er statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, såfremt den ikke fastsættes på grundlag af prisen på eller mængden af de produkter, der udbydes på markedet, eller i forbindelse med eksport (i forhold til de eksporterede mængder, oprettelse og drift af et distributionsnet eller andre løbende omkostninger ved eksporterhverv), eller gøres betinget af brugen af indenlandske produkter i stedet for importerede produkter. Inden for den ordning, der er baseret på lov nr. 3220/2004, vil støtte, der opfylder de nævnte betingelser, ikke blive betragtet som statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1.

(87)

Loven indeholder ingen bestemmelser om begrænsning af støtten til en enkelt modtager til 3 000 EUR eller den højest mulige de minimis-støtte for Grækenland. Desuden overholdes bestemmelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1860/2004 om kumulering og overvågning ikke.

(88)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (112) kan finde anvendelse — ifølge forordningens artikel 5, stk. 1 — på transportsektoren og virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter, hvis støtten opfylder samtlige betingelser i artikel 1 og 2. I disse artikler begrænses den støtte, der kan bevilges til en modtager, til de højeste støtteberettigede beløb efter artikel 2, stk. 2, dvs. 200 000 EUR for virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter, og 100 000 EUR for transportsektoren. Desuden bestemmes, at virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter, skal udelukkes i følgende tilfælde:

Endelig skal støtte til køb af køretøjer til landtransport, der gives til virksomheder, som udfører transport ad landevejen i form af udlejning eller mod betaling, udelukkes.

(89)

Loven indeholder ingen bestemmelser om begrænsning af støttebeløbet til en enkelt modtager. Desuden overholdes bestemmelserne i artikel 1 og 2 i forordning (EF) nr. 1998/2006 ikke.

(90)

Ordningen opfylder således ikke betingelserne i forordningen.

(91)

Foranstaltningen bør først undersøges på grundlag af regionalstøtteretningslinjerne. Primær fremstilling af landbrugsprodukter i bilag I til traktaten, fiskerisektoren og kulindustrien er ikke omfattet af regionalstøtteretningslinjerne. I henhold til denne foranstaltning er landbrugsproduktion imidlertid støtteberettiget i to sektorer, intensivt landbrug og fiskeri samt landbrugs- og agroindustrielle kooperativer. Desuden er kulminedrift støtteberettiget inden for følgende sektorer: minedrift, stenbrudsdrift og behandling af mineraler eller marmor. Støtte til disse sektorer kan derfor ikke begrundes i henhold til regionalstøtteretningslinjerne.

(92)

Efter regionalstøtteretningslinjerne kan der gives tilladelse til støtte på visse betingelser til både indledende investeringer og højere driftsudgifter. I denne lov står det ikke klart, hvilken af de to ordninger der gøres gældende.

(93)

For det første gælder ifølge 4.4 i regionalstøtteretningslinjerne, at initialinvesteringen skal vedrøre anlægsaktiver i forbindelse med etablering af ny virksomhed, udvidelse af eksisterende virksomhed eller opstart af nye aktiviteter eller køb af en virksomhed, som er lukket eller ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet køb, men som ikke kan betegnes som en kriseramt virksomhed. Kommissionen finder ikke, at de støtteberettigede investeringsudgifter i denne foranstaltning modsvarer denne definition, og de kan derfor ikke betragtes som initialinvesteringer. Erstatningsinvesteringer er ikke udelukket fra de støtteberettigede investeringsprojekter, f.eks. hvor projekterne omfatter transportmidler inden for driftsområdet, og for personale, computere, inventar og udstyr, adgang ad landevejen til miner eller brugte lastbiler. Investeringer i bygninger og udstyr til boligformål og arbejdstagernes sociale behov lader ikke til at være en produktiv investering. I sektoren for transport til svært tilgængelige områder inde i landet omfatter projekter i forbindelse med transportudstyr også transportudstyr på almindeligt grundlag, hvilket er i strid med RAG (113). Indkøb af software og videreudvikling af på op til 60 % af de samlede investeringer overskrider grænsen på 25 % af investeringerne i immaterielle aktiver ud over standardgrundlaget. Der pålægges ikke øvrige nødvendige betingelser for at kunne inkludere software blandt de støtteberettigede udgifter (114). Da softwareudvikling i øvrigt udgør selve erhvervet i softwareudviklingssektoren, udgør det driftsudgifter i denne sektor. Ifølge artikel 3, stk. 2, i lov nr. 2601/1998 kan der også bevilges investeringsstøtte til aktiviteter uden for Grækenland. Dette område er imidlertid ikke støtteberettiget efter regionalstøtteretningslinjerne.

(94)

Desuden gælder det, at den maksimale støtteintensitet, som i denne foranstaltning udgør op til 37,05 % og 36,89 % af de støtteberettigede udgifter for henholdsvis 2004 og 2005, overstiger de maksimale støtteintensiteter på regionalstøttekortet for Grækenland (115). I A- og B-områderne lader det især til — ifølge det græske nationale regionalstøttekort — at støtteintensitetslofterne for henholdsvis projekter efter artikel 5 i lov nr. 2601/1998 (dvs. 35 %), for eventuelle samfinansierede projekter i henhold til Fællesskabets støtterammebestemmelser (116) (dvs. 35 %) og for andre projekter (ingen regionalstøtte for A-områder, 18,4 % for B-områder) kan blive overskredet. I C- og D-områder kan lofterne for turistprojekter (dvs. 33,2 %) og for andre projekter (35,1 %) blive overskredet.

(95)

Foranstaltningen indeholder ingen bestemmelse om, at initialinvesteringen skal opretholdes i mindst fem år, hvilket kræves i regionalstøtteretningslinjerne, punkt 4.10.

(96)

For det andet kan driftsstøtte ifølge punkt 4.15 i regionalstøtteretningslinjerne undtagelsesvis tillades, hvis den bidrager til regionaludvikling, hvis den ligger på et rimeligt niveau i forhold til de mangler, den skal afhjælpe. Kommissionen har imidlertid ikke modtaget oplysninger om, at dette skulle være tilfældet og tvivler stærkt på, at denne meget brede foranstaltning, der dækker hele Grækenland og mange bredt definerede sektorer, kan afhjælpe specifikke regionale mangler.

(97)

Derfor har Kommissionen konstateret, at ordningen som helhed, der ikke overholder omfanget, definitionen af initialinvesteringer og støtteintensitet, er uforenelig med regionalstøtteretningslinjerne. Desuden var der til ingen individuel støtte, der blev givet efter ordningen, fra begyndelsen knyttet en retlig forpligtelse til, at investeringen skulle opretholdes i mindst fem år i den støttede region. Ingen individuel driftsstøtte blev begrundet fra begyndelsen. Derfor kan ingen individuel støtte efter denne ordning betragtes som forenelig med regionalstøtteretningslinjerne.

(98)

I de multisektorale rammebestemmelser (2002) kræves anmeldelse af al regional investeringsstøtte, hvis den planlagte støtte overstiger det tilladte maksimum, som kan bevilges til en investering på 100 mio. EUR efter rammebestemmelsernes reducerede bånd for regionale støttelofter. Denne foranstaltning udelukker ikke stor investeringsstøtte og indeholder heller ingen forpligtelse om, at sådanne sager skal anmeldes enkeltvis, og der anvendes heller ikke lavere støttelofter i sådanne sager.

(99)

Kommissionen kan derfor konstatere, at ordningen ikke overholder de nævnte betingelser i de multisektorale rammebestemmelser og således er uforenelig med de multisektorale rammebestemmelser. For at være forenelig med de multisektorale rammebestemmelser (2002) skal ordningen ydermere overholde regionalstøtteretningslinjer. Dette er imidlertid ikke tilfældet, som det er vist under den forudgående betragtning. Især gælder det, at der ikke fra begyndelsen var knyttet en retlig forpligtelse til støtte, der var bevilget efter ordningen, skulle opretholdes i mindst fem år i den støttede region. Derfor kan ingen individuel støtte efter denne ordning betragtes som forenelig med de multisektorale rammebestemmelser (2002).

(100)

De græske myndigheder har forklaret, at foranstaltningen ikke var gældende for kriseramte virksomheder. Den kunne kun anvendes af overskudsgivende virksomheder. Denne ordning kan derfor ikke være forenelig med retningslinjerne for rednings- og omstruktureringsstøtte. Derfor kan ingen individuel støtte efter denne ordning betragtes som forenelig med disse retningslinjer.

(101)

Kommissionen har også vurderet, om støtten til visse projekter kan være forenelige med miljøretningslinjerne. Følgende investeringer kan vurderes i henhold til miljøretningslinjerne: investeringer foretaget af miljøhensyn (117), indførelse og tilpasning af miljøteknologi, investering i vedvarende energi, kombineret varme- og elproduktion (kraftvarmeværker), samt energibesparelse og oprettelse af genbrugsfaciliteter.

(102)

I punkt 28 i miljøretningslinjerne tillades bevilling af investeringsstøtte til SMV inden for tre år fra indførelse af nye obligatoriske EF-standarder. I denne ordning er der ingen forbindelse med indførelsen af nye EF-standarder, og der er ingen tydelig definition af investeringsudgifterne.

(103)

I punkt 29 i miljøretningslinjerne tillades bevilling af investeringsstøtte, hvis denne giver virksomhederne mulighed for at opnå en højere miljøstandard end fastsat af Fællesskabet. I denne ordning er støtten ikke gjort betinget af, at der opnås standarder, som overgår Fællesskabets, og der er ingen tydelig definition af investeringsudgifterne.

(104)

I punkt 30 i miljøretningslinjerne tillades bevilling af investeringsstøtte til energibesparelse. Ordningen indeholder ingen tydelig definition af investeringsudgifterne.

(105)

I punkt 31 i miljøretningslinjerne tillades bevilling af investeringsstøtte til kombineret varme- og elproduktion, hvis omstillingseffektiviteten er særlig høj. I denne ordning er støtten ikke gjort betinget af, at der opnås en særlig høj omstillingseffektivitet, der er ingen tydelig definition af investeringsudgifterne, og de relevante maksimale støtteintensiteter i retningslinjerne overholdes muligvis ikke.

(106)

I punkt 32 i miljøretningslinjerne tillades bevilling af investeringsstøtte til at fremme vedvarende energikilder, hvor der ikke findes obligatoriske EF-standarder. I denne ordning er der imidlertid ingen tydelig definition af vedvarende energikilder, og det står derfor ikke klart, hvordan punkt 32 i retningslinjerne kan finde anvendelse. Desuden indeholder ordningen ingen tydelig definition af investeringsudgifterne, og det står ikke klart, om de relevante maksimale støtteintensiteter overholdes.

(107)

Selv om investeringerne var støtteberettigede i denne forbindelse, har Grækenland ikke påvist, at de støtteberettigede udgifter var i overensstemmelse med punkt 36 og 37 i miljøretningslinjerne, hvori de relevante investeringer og støtteberettigede udgifter defineres.

(108)

I punkt 38 i miljøretningslinjerne tillades støtte til rensning af forurenede industrigrunde, hvor den ansvarlige for forureningen ikke kan udpeges eller drages til ansvar for udgifterne. I denne ordning er støtten ikke betinget af, at den ansvarlige for forureningen ikke kan udpeges eller drages til ansvar for udgifterne.

(109)

I punkt 39 i miljøretningslinjerne tillades bevilling af investeringsstøtte til virksomheder, der er placeret i et byområde eller et Natura 2000-område, og som lovligt udfører særdeles forurenende aktiviteter og på grund af sin placering skal flytte til et mere hensigtsmæssigt område. Dermed skal flytningen ske af miljøbeskyttelseshensyn og skal være beordret ved en administrativ eller retlig afgørelse, og virksomheden skal overholde de strengeste miljøstandarder i det nye område, hvor den placeres. Støtteintensiteten er maksimalt 30 %, for SMV dog 40 %, af de støtteberettigede udgifter. Ved støtteberettigede udgifter forstås udgifter i forbindelse med køb af jord eller opførelse af et nyt anlæg med samme kapacitet som det anlæg, der er fraflyttet, med fradrag af eventuelle fordele ved flytningen. Eventuelle udgiftsbesparelser eller fordele som følge af øget kapacitet i de første fem driftsår, eller udgifter til en teknisk sammenlignelig investering, der ikke medfører den samme grad af miljøbeskyttelse, skal fratrækkes de støtteberettigede udgifter. I ordningen fastsættes der imidlertid ingen modregning i de støtteberettigede udgifter. I denne ordning er støtten ikke betinget af de nævnte restriktioner med flyttepligten og de støtteberettigede udgifter. Den maksimale støtteintensitet på 30 % for store virksomheder overholdes ikke i ordningen. Desuden udelukkes driftsstøtte til flytning ikke.

(110)

Hvad angår omkostninger til oprettelse og udvidelse af faciliteter til fremstilling af råvarer og andre materialer fra genbrugsemballage og andre genbrugsprodukter, udelukker ordningen ikke, at støtten vil blive anvendt til genbrug af materialer fra andre kilder end modtageren. Dette er ikke i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, hvori det kræves, at en virksomhed skal foretage investeringer for at forbedre sine egne miljømæssige resultater og mindske sin egen forurening (118). Miljøretningslinjerne finder derfor ikke anvendelse på oprettelse og udvidelse af genbrugsfaciliteter, der anvendes til genbrug af materialer fra andre kilder end modtageren. Da Kommissionen ikke har kunnet vurdere denne foranstaltning efter miljøretningslinjerne, har den vurderet foranstaltningen direkte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Det har hidtil været Kommissionens praksis at vurdere sådanne sager med tre yderligere kriterier: 1) støtten bør ikke fritage de oprindelige forurenere fra en byrde, de ellers skulle bære i henhold til EF-retten, 2) de behandlede materialer ville under andre omstændigheder ikke blive indsamlet eller ville blive behandlet mindre miljøvenligt, 3) projekterne bør være innovative, dvs. teknologierne bør mere vidtgående end »det nuværende teknologiske stade« (119). Ordningen sikrer ikke, at støtte til omkostninger til oprettelse og udvidelse af faciliteter til fremstilling af råvarer og andre materialer fra genbrugsemballage og andre genbrugsprodukter opfylder ovennævnte tre yderligere kriterier.

(111)

Desuden udelukkes det ikke, at der kan bevilges driftsstøtte inden for indførelse og tilpasning af miljøteknologi. Denne støtte kan kun begrundes, hvis den bevilges til affaldshåndtering, energibesparelse, vedvarende energi eller kombineret varme- og elproduktion. Støtten skal opfylde betingelserne i punkt 43 til 67 i miljøretningslinjerne. Ordningen indeholder imidlertid ingen bestemmelser om, at driftsstøtten skal anvendes til de definerede formål, og den opfylder heller ikke de relevante betingelser.

(112)

Kommissionen nærer fortsat samme tvivl som ved indledningen af proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, og derfor kan ordningen ikke erklæres forenelig.

(113)

Kommissionen kan således konstatere, at ordningen ikke opfylder de nævnte betingelser i miljøretningslinjerne eller i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og at den derfor er uforenelig med miljøretningslinjerne og EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Kommissionen har desuden set på samtlige punkter i miljøretningslinjerne og Kommissionens praksis efter artikel 87, stk. 3, litra c), og har konkluderet, at de græske myndigheder ikke har påvist, at en eneste individuel støtte fra bevillingstidspunktet kunne være forenelig med disse retningslinjer eller Kommissionens praksis efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) (120).

(114)

I henhold til sidste led i del 10.3 i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (121) gælder de rammebestemmelser, der gjaldt for vurdering af ulovlig statsstøtte, da støtten blev bevilget, dvs. F&U-rammebestemmelserne (122).

(115)

Visse projekter har muligvis forbindelse med forskning og udvikling, og Kommissionen har derfor også undersøgt disse på baggrund af F&U-rammebestemmelserne. Heri indgår oprettelse, udvidelse eller modernisering af laboratorier til anvendt forskning, videreudvikling af software, studier af indførelse af ny teknologi, innovation og innovative prototyper samt patentregistrering.

(116)

Kommissionen bemærker, at støtte til de nævnte projekter kun kan falde ind under F&U-rammebestemmelsernes anvendelsesområde, i det omfang disse projekter består af forskningsaktiviteter som omhandlet i bilag I til F&U-rammebestemmelserne. Derudover finder Kommissionen, at de ikke alene dækker forskning og udvikling som omhandlet i bilag I til F&U-rammebestemmelserne. Ud fra lovens ordlyd behøver de støtteberettigede udgifter i medfør af foranstaltningen ikke nødvendigvis at svare til udgifterne i F&U-rammebestemmelserne.

(117)

Desuden gælder det, at hvor forskningsprojekter eller patentudvikling modtager støtte i forbindelse med udvikling forud for konkurrence, overskrides den maksimalt tilladelige støtteintensitet for Grækenland på 35 % (25 % grundintensitet + 10 % for regioner efter artikel 87, stk. 3, litra a)), hvis der ikke er andre tillæg, da den maksimale støtteintensitet efter foranstaltningen går op til 37,05 % og 36,89 % for henholdsvis 2004 og 2005. I henhold til statsstøttereglerne er udgifter til patentregistrering ikke støtteberettigede, hvis ansøgeren er en stor virksomhed. I denne ordning er store virksomheder imidlertid ikke udelukket fra at modtage støtte til patentregistrering.

(118)

Incitamentet for store virksomheder skal fastslås og bekræftes, før støtten tildeles. Denne betingelse i F&U-rammebestemmelserne gjaldt al F&U-støtte til store virksomheder, herunder skattelettelser. I ordningen er der imidlertid intet krav om, at incitamentet skal fastslås, før støtte bevilges. Da en virksomhed, der modtog støtten, ikke var forpligtet til at øge sine F&U-aktiviteter, kan incitamentet ikke påvises, selv om visse virksomheder muligvis har øget deres F&U-aktiviteter som resultat, da dette kan skyldes andre faktorer end støtten.

(119)

Inden for landbrugssektoren kan der desuden ikke konstateres bevis for, at de fire betingelser i Kommissionens meddelelse fra 1998 om ændring af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling er overholdt (123).

(120)

Kommissionen kan derfor konstatere, at ordningen ikke opfylder de nævnte betingelser i F&U-rammebestemmelserne og derfor er uforenelig med F&U-rammebestemmelserne. Desuden er der ikke tildelt støtte til store virksomheder efter ordningen på betingelse af incitamentet. De græske myndigheder har ikke påvist, at individuel støtte fra bevillingstidspunktet var forenelig med F&U-rammebestemmelserne. Derfor kan ingen individuel støtte, der er bevilget efter denne ordning betragtes som forenelig med F&U-rammebestemmelserne.

(121)

Kommissionen har vurderet støtten til uddannelse i forbindelse med indførelse af procesautomatiseringssystemer (124), softwaretræning (125) og anden oplæring (126) ud fra gruppefritagelsesforordningen for uddannelsesstøtte.

(122)

Ud fra lovens ordlyd kan det ikke fastslås, om de støtteberettigede omkostninger efter foranstaltningen svarer til udgifterne efter denne forordning. Hvis uddannelsesstøtten er til en enkelt virksomhed, kan den maksimale støtteintensitet på højst 35 % for store virksomheder (25 % basisintensitet + 10 % for regioner efter artikel 87, stk. 3, litra a)) blive overskredet, da de maksimale støtteintensiteter efter foranstaltningen for 2004 og 2005 går op til henholdsvis 37,05 % 36,89 %.

(123)

Kommissionen kan derfor konstatere, at ordningen ikke opfylder de nævnte betingelser i gruppefritagelsesforordningen for uddannelsesstøtte og derfor ikke er forenelig med denne forordning.

(124)

Kommissionen kan konstatere, at der i foranstaltningen ikke skelnes mellem støttebeløb eller støtteberettigede sektorer eller projekter afhængigt af modtagerens størrelse. Derfor kan foranstaltningen ikke som helhed betragtes som forenelig med gruppefritagelsesforordningen for SMF-støtte. Hvis støtten tildeles efter foranstaltningen til små og mellemstore virksomheder som omhandlet i forordningens bilag I, kan gruppefritagelsen finde anvendelse.

(125)

Investeringsstøtte til SMV i Grækenland, der som helhed er regionalstøtteberettiget efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), er underlagt støtteintensitetslofter, som ligger 15 procentpoint over lofterne i regionalstøtteretningslinjerne. Dette gælder samtlige investeringsprojekter, som indgår i nr. 21 i denne beslutning, undtagen investeringer i landbrugssektoren, investeringer i transportmidler inden for transportsektoren (127) og investeringer i udlandet (128). De maksimale støtteintensiteter overskrides for projekter ud over turisme, garager i A- og B-områder i henhold til det græske regionalstøttekort (der er ikke bestemmelser om regionalstøtte for A-områder, 18,4 % for B-områder og et tillæg på 15 % for SMV). Desuden er betingelsen for ansøgning om anvendelse af sådanne højere lofter, at investeringen i modtagerregionen opretholdes i mindst fem år. Dette kræves imidlertid ikke i henhold til foranstaltningen. I transportsektoren indgår udgifter til transportmidler og transportudstyr ikke i de støtteberettigede udgifter.

(126)

Direkte udenlandske investeringer uden for Grækenland kan kun indgå i støtte til små virksomheder op til støtteintensitetsloftet på 15 % og 7,5 % for mellemstore virksomheder. Disse to lofter kan imidlertid begge overskrides i denne foranstaltning.

(127)

Studier af indførelse af ny teknologi, studier af indførelse af proces- og produktcertificering, studier af organisationer og markeder samt studier af støtteberettigelse kan modtage støtte til SMV. Denne foranstaltning garanterer imidlertid ikke, at disse tjenester leveres af eksterne konsulenter. Det kan ikke udelukkes, at sådanne studier er en varig eller periodisk aktivitet, der indgår i den normale drift.

(128)

Kommissionen kan derfor konkludere, at ordningen ikke overholder de nævnte betingelser i gruppefritagelsesforordningen for SMV-støtte og derfor ikke er forenelig med denne forordning.

(129)

Hvad landbrugssektoren angår, skal analysen udføres på to planer: på den ene side fremstillings- og markedsføringsaktiviteter, på den anden side primærproduktion, og i begge tilfælde gælder det, at den relevante fællesskabslovgivning, der skal anvendes, er den, som var gældende, da støtten blev bevilget, dvs. Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til landbrugssektoren (»landbrugsretningslinjerne«) Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 af 6. oktober 2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren (129).

(130)

Hvad angår primærproduktion, findes de relevante bestemmelser, der skal anvendes på grundlag af de foranstaltninger, støtteberettigede omkostninger og driftsudgifter, der er omhandlet i lov nr. 3220/2004, i punkt 4.1, 13 og 14 i landbrugsretningslinjerne, der handler om henholdsvis investeringsstøtte, støtte til fremme af fremstilling og markedsføring af landbrugsprodukter af høj kvalitet og støtte til levering af teknisk bistand.

(131)

I henhold til punkt 4.1 i landbrugsretningslinjerne kan der i de støtteberettigede omkostninger i forbindelse med investeringer indgå opførelse, køb eller forbedring af fast ejendom, nyt maskiner og udstyr (herunder software) og generelle udgifter (f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter, feasibility studier, køb af patenter og licenser) på op til 12 % af det beløb, der modsvarer de andre anførte omkostninger. Det er tilladt at købe maskineri, dog ikke årligt maskineri. De fastsatte støttesatser udgør 40 % af de støtteberettigede udgifter i »normale« områder og 50 % i mindre gunstigt stillede områder, med et tillæg på fem procentpoint for yngre landmænd, der foretager investeringen inden for fem år fra etableringen.

(132)

For at være støtteberettigede skal landbrugene også opfylde mindstestandarderne inden for miljø, dyrevelfærd og hygiejne, og investeringerne skal målrettes til produkter, der kan sælges på normale markedsvilkår, og de samlede støtteberettigede omkostninger må ikke overstige loftet for samlede støtteberettigede investeringer for medlemsstaten i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (130).

(133)

Ved flytning af landbrugsbygninger er der flere muligheder:

(134)

Hvis der foretages investeringer af miljøhensyn, hedder det i landbrugsretningslinjernes punkt 4.1.2.4, at støttesatsen på 40 % eller 50 % i de mindre gunstigt stillede områder kan øges med 20 eller 25 procentpoint hvis investeringen er mere vidtgående end EF’s gældende mindstekrav. I så fald skal stigningen begrænses til de yderligere ekstraudgifter, der kræves for at opfylde det mål, der henvises til, og den medregnes ikke ved investeringer, der medfører øget fremstillingskapacitet.

(135)

I henhold til punkt 13 i landbrugsretningslinjerne må støtten til proces- og produktcertificering og lignende undersøgelser ikke overstige 100 000 EUR for hver modtager inden for tre år, eller 50 % af de støtteberettigede udgifter for SMV (det højeste tal finder anvendelse).

(136)

I henhold til punkt 14 i landbrugsretningslinjerne må uddannelsesstøtten ikke overstige 100 000 EUR for hver modtager inden for tre år, eller 50 % af de støtteberettigede udgifter for SMV (det højeste tal finder anvendelse). Desuden skal visse betingelser opfyldes: Støtten skal være tilgængelig for alle støtteberettigede i det pågældende område, og hvis tjenesten ydes af producentforeninger eller andre organisationer til gensidig støtte, må den ikke begrænses til medlemmer af den pågældende forening eller organisation, og bidraget til gruppen eller organisationen skal begrænses til udgifterne til tjenesteydelsen.

(137)

På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen har til rådighed, lader de støtteintensiteter, der er beregnet for ordningen (37,05 % for 2004 og 36,89 % for 2005), til ikke at overskride de grænser, der er fastsat i de forskellige punkter i landbrugsretningslinjerne, som er nævnt ovenfor, men det kan ikke fastslås, om samtlige betingelser i nr. 131 til 136 i denne beslutning er opfyldt, bortset fra flytningsforanstaltninger, hvor ordningen er i overensstemmelse med reglerne i nr. 133. Især gælder det:

(138)

Kommissionen nærer fortsat de samme betænkeligheder, som den gav udtryk for ved indledningen af proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, og ordningen kan derfor ikke erklæres forenelig med fællesmarkedet.

(139)

Støtte til forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter er underlagt punkt 4.2 i landbrugsretningslinjerne, som indeholder to regelsæt:

(140)

I den foreliggende sag finder kun det første regelsæt anvendelse, da Kommissionen ikke har godkendt, men derimod anfægter, den ordning, hvorefter der skal kunne gives støtte til forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter.

(141)

Som det er tilfældet med primærproduktion, kan Kommissionen konstatere, at de støtteintensiteter, der er beregnet for ordningen, ikke overskrider de intensiteter, der er fastsat i punkt 4.2 i landbrugsretningslinjerne, men det kan ikke fastslås, om samtlige betingelser i første led i nr. 139 i denne beslutning er opfyldt:

(142)

Kommissionen nærer fortsat de samme betænkeligheder, som den gav udtryk for ved indledningen af proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, og ordningen kan derfor ikke erklæres forenelig med fællesmarkedet.

(143)

Bortset fra flytningsforanstaltningerne kan Kommissionen således konstatere, at ordningen ikke overholder de nævnte betingelser i landbrugsretningslinjerne og derfor er uforenelig med landbrugsretningslinjerne. Desuden var det Kommissionens opfattelse, at de græske myndigheder ikke havde påvist, at en eneste individuel støtte fra bevillingstidspunktet kunne være forenelig med disse retningslinjer eller Kommissionens praksis efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(144)

Virksomheder inden for fiskeri og akvakultur kan benytte den ordning, der er til undersøgelse. Projekter med statsstøtte til fiskeri og akvakultur vurderes på baggrund af retningslinjerne for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur. Efter ikrafttrædelsen af den græske lov nr. 3220/2004 om oprettelse af den her omhandlede støtteordning ændredes retningslinjerne fra den 1. januar 2005. Følgelig bør retningslinjerne for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur fra 2001 (131) anvendes for støtte, der er tildelt før den 1. november 2004. De nuværende retningslinjer fra 2004 (132) gælder for støtte, der er bevilget efter den 1. november 2004.

(145)

Det bør gennemgående bemærkes, at Kommissionen ikke kan erklære støtte for forenelig, hvis den pågældende medlemsstat ikke har anmeldt det samlede støttebeløb for hver foranstaltning og støtteintensiteten. Den kumulerede virkning af samtlige statstilskud for modtageren skal medregnes, når ordningen skal vurderes. Ved den ordning, der er til behandling, gives sådanne detaljer ikke, og der kan ikke udføres en sådan undersøgelse. I ordningen kan det heller ikke sikres, at medlemsstaten vil kontrollere, om modtageren overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik.

(146)

I begge udgaver af retningslinjerne udelukkes støtte, der ikke pålægger modtageren forpligtelser. I retningslinjerne understreges det, at sådan støtte skal underkastes kontrol, især støtte i form af skattelettelser. Da medlemsstaten ikke har givet oplysninger, der gør det muligt at vurdere støtten til fiskeri og akvakultur, må Kommissionen betragte den som uforenelig.

(147)

Investeringsstøtte bør kontrolleres af Kommissionen med hensyn til de forskellige typer modtagere (fiskere, akvakultur, forarbejdning og markedsføring). Hver enkelt anvendelse af foranstaltningen bør vurderes særskilt på grundlag af de detaljerede betingelser i retningslinjerne. Oplysningerne i ordningen giver ikke mulighed for en sådan vurdering.

(148)

På grundlag af ovenstående finder Kommissionen, at artikel 2 i lov nr. 3220/2004 ikke er forenelig, for så vidt angår fiskeri og akvakultur. Kommissionen nærer fortsat de samme betænkeligheder, som den gav udtryk for ved indledningen af proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, og ordningen kan derfor ikke erklæres forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen finder følgelig, at de græske myndigheder ikke havde påvist, at en eneste individuel støtte fra bevillingstidspunktet kunne være forenelig med disse retningslinjer (133).

(149)

Ingen af undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2, finder anvendelse i denne sag, da foranstaltningen ikke vedrører de mål, der er opstillet i disse bestemmelser.

(150)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), betragtes støtte som forenelig med fællesmarkedet, hvis den er beregnet til at fremme den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse. Kriterierne til vurdering efter denne artikel afspejles i de specifikke regler, som er beskrevet ovenfor.

(151)

Hvad angår EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), er formålet med den støtte, der behandles, ikke at fremme virkeliggørelse af et væsentligt projekt af fælleseuropæisk interesse eller at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i Grækenlands økonomi, og formålet er ej heller at fremme kulturen eller bevare kulturarven.

(152)

EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d), vedrører kultur og bevarelse af kulturarven, hvor støtten ikke påvirker samhandelsvilkårene eller konkurrencen inden for Fællesskabet i et sådant omfang, at det strider mod den fælles interesse. Der kan være tale om støtte til klostre, som vil oprette vandrehjem og kulturcentre samt virksomheder i fredede bygninger eller med traditionel fremstillingsvirksomhed eller et oprindelsesnavn, for så vidt angår restaurering af fredede bygninger, investeringer i traditionelt maskineri eller certificering af traditionelle produkter eller processer, der betragtes som en del af den nationale kulturarv. Kommissionen er imidlertid ikke i besiddelse af oplysninger om, at disse aktiviteter skulle indgå i den nationale kulturarv eller om støttens omfang og dens konsekvenser for handelsvilkårene. Kommissionen kan derfor ikke træffe en konklusion om disse foranstaltningers forenelighed med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d).

(153)

Endelig er det nødvendigt at undersøge, om støtten falder ind under undtagelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), hvorefter støtte kan være forenelig med fællesmarkedet, hvis den har til formål at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, hvis en sådan støtte ikke ændrer handelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Kriterierne for vurdering af foreneligheden i henhold til denne artikel afspejles i de specifikke regler, som er beskrevet ovenfor. Støtte, der ikke opfylder betingelserne i de specifikke regler, kræver en detaljeret begrundelse, som de græske myndigheder ikke har givet. Kommissionen kan derfor ikke træffe en konklusion, hvorvidt disse foranstaltninger er direkte forenelige med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(154)

Da støtteordningen som helhed og i alle enkeltdele, bortset fra flytning af landbrugsbygninger i landbrugssektoren, ikke falder ind under undtagelserne i traktaten, konkluderer Kommissionen, at støtteordningen er uforenelig med fællesmarkedet, bortset fra flytning af landbrugsbygninger, hvor den støtte, der er ydet på grundlag af ovenstående analyse:

(155)

Individuel støtte, der er tildelt i medfør af ordningen, kan kun betragtes som forenelig med fællesmarkedet:

(156)

Al anden individuel støtte, der er tildelt i medfør af ordningen, må betragtes som uforenelig med fællesmarkedet.

(157)

I henhold til artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 skal Kommissionen i negative beslutninger om ulovlig støtte bestemme, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren.

(158)

Kun uforenelig støtte kan kræves tilbagebetalt. Foreneligheden skal vurderes for hvert støttemodtagende projekt. Det skal desuden fastslås, om støtten var forenelig med eventuelle EF-statsstøtteregler eller eksisterende støtteordninger i henhold til de regler, der var gældende på bevillingstidspunktet.

(159)

Når Kommissionen godkender anmeldt støtte, skal det sikres, at støtteordningen opfylder samtlige gældende regler. Hvis en betingelse ikke opfyldes, er der tale om uforenelighed. Derfor behandles en ulovlig støtteforanstaltning ikke mildere, når dens forenelighed vurderes. Hvis støtten skal være forenelig med fællesmarkedet, skal samtlige væsentlige betingelser fra begyndelsen være opfyldt. At der med tilbagevirkende kraft indføres yderligere betingelser, ændrer ikke ved, at støtteforanstaltningen var uforenelig med fællesmarkedet på bevillingstidspunktet.

(160)

Kun støtte, der er ydet efter de minimis-forordningerne (EF) nr. 69/2001 og (EF) nr. 1860/2004, visse bestemmelser i SMV-retningslinjer og gruppefritagelsesforordningen for uddannelsesstøtte og visse bestemmelser i landbrugsretningslinjerne, kan overhovedet siges at opfylde samtlige væsentlige vilkår på bevillingstidspunktet.

(161)

Hvad angår Grækenlands påstand om, at Kommissionen bør begrænse tilbagebetalingens omfang, da den ellers vil have katastrofale følger for Grækenland, bemærker Kommissionen, at medlemsstaterne ifølge Domstolens praksis (134) kun kan henholde sig til argumentet om absolut umulighed som en begrundelse for ikke at kræve støtten tilbagebetalt. Finansielle vanskeligheder kan dog ikke sidestilles med en sådan umulighed.

(162)

Dommene i de sager, Grækenland henviser til (135), vedrører muligheden for begrænsning af en domstolsafgørelses tilbagevirkende kraft, hvormed de tidsbetingede konsekvenser i exceptionelle tilfælde begrænses, hvis dommen ville føre til alvorlige økonomiske konsekvenser, især som følge af et stort antal retligt bindende aftaler, der er indgået i god tro, hvis foranstaltningerne var gennemført som følge af usikkerhed om Fællesskabets bestemmelser.

(163)

Grækenlands påstande er ikke underbygget i den foreliggende foranstaltning, da der er tale om en uanmeldt og således ikke-godkendt statsstøtteforanstaltning. De formildende omstændigheder, der er citeret i den retspraksis, Grækenland henviser til (136), nemlig handlinger i god tro og usikkerhed om Fællesskabets bestemmelser, er således ikke tilstede.

(164)

Hvad angår muligheden for, at der er handlet i god tro, kan modtagerne ikke hævde, at dette var tilfældet, hvis de ikke havde berettigede forventninger om at modtage støtten. I henhold til fast retspraksis (137) kan alene Fællesskabets institutioner skabe berettigede forventninger om støttens lovlighed, det være sig ved at træffe en godkendelsesbeslutning eller ved at undlade at gribe ind over for en uforenelig foranstaltning, selv om de burde have grebet ind. Det fremgår imidlertid af sagsforløbet, at Kommissionen gav de græske myndigheder besked om sine betænkeligheder om foranstaltningens forenelighed, så snart den var blevet bekendt med den, hvilket skete få måneder efter foranstaltningens ikrafttræden. Kommissionen påbegyndte derefter undersøgelsen. Grækenland kan derfor ikke påberåbe sig berettigede forventninger mod mulige krav om tilbagebetaling af støtten. Desuden kan Fællesskabets bestemmelser om statsstøtte ikke siges at være uklare.

(165)

Kommissionen afviser derfor muligheden for at tillade begrænsninger eller undtagelser fra Grækenlands opkrævning af den ulovlige støtte —

a)

en liste over støttemodtagere i medfør af den i artikel 1, stk. 1, omhandlede ordning og det samlede støttebeløb, hver enkelt har modtaget i medfør af ordningen

b)

det samlede beløb (hovedstol og renter), som støttemodtageren skal tilbagebetale

c)

en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der allerede er truffet eller er planlagt for at efterkomme beslutningen

d)

dokumentation for, at støttemodtageren har fået påbud om at tilbagebetale støtten.