EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007E0517

Rådets fælles aktion 2007/517/FUSP af 16. juli 2007 om ændring og forlængelse af fælles aktion 2006/623/FUSP om oprettelse af en EU-gruppe, som skal medvirke til at forberede oprettelsen af en eventuel international civil mission i Kosovo, herunder en særlig EU-repræsentant (ICM/EUSR-forberedelsesgruppe)

EUT L 190 af 21.7.2007, p. 38–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 28/02/2010

ELI: http://data.europa.eu/eli/joint_action/2007/517/oj

21.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/38


RÅDETS FÆLLES AKTION 2007/517/FUSP

af 16. juli 2007

om ændring og forlængelse af fælles aktion 2006/623/FUSP om oprettelse af en EU-gruppe, som skal medvirke til at forberede oprettelsen af en eventuel international civil mission i Kosovo, herunder en særlig EU-repræsentant (ICM/EUSR-forberedelsesgruppe)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. september 2006 vedtog Rådet fælles aktion 2006/623/FUSP (1), som udløber den 31. juli 2007.

(2)

På baggrund af det samlede forslag til statusløsning for Kosovo af 26. marts 2007, hvorefter der skal være en international civil repræsentant i Kosovo, der også skal være særlig EU-repræsentant, og som skal støttes af et internationalt civilt kontor (ICO) i Kosovo, herunder en særlig EU-repræsentant, bør ICM/EUSR-forberedelsesgruppen skifte navn til ICO/EUSR-forberedelsesgruppen.

(3)

Mandatet for ICM/EUSR-forberedelsesgruppen bør ændres og forlænges indtil den 30. november 2007 eller indtil 30 dage efter vedtagelsen af en ny resolution fra FN's Sikkerhedsråd til erstatning for UNSCR 1244 og godkende udnævnelsen af en international civil repræsentant, hvis en sådan ny resolution fra FN's Sikkerhedsråd vedtages inden den 1. november 2007.

(4)

Fælles aktion 2006/623/FUSP bør derfor ændres og forlænges —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

Fælles aktion 2006/623/FUSP ændres således:

1)

Henvisningerne til »den internationale civile mission«, »ICM« og »ICM/EUSR-forberedelsesgruppen« læses som henvisninger til henholdsvis det »internationale civile kontor«, »ICO« og »ICO/EUSR-forberedelsesgruppen«.

2)

Følgende nummer tilføjes til artikel 2:

»5)

samarbejde med myndighederne i Kosovo, UNMIK og andre centrale internationale partnere om planlægning af overførslen af myndighed fra UNMIK og forberedelse af statusløsningens gennemførelse.«

3)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1.   Jonas Jonsson udnævnes hermed til chef for ICO/EUSR-forberedelsesgruppen pr. 1. august 2007.«

4)

I artikel 9, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Det finansielle referencegrundlag, der skal dække udgifterne i forbindelse med ICO/EUSR-forberedelsesgruppen fra den 1. august til den 30. november 2007, er på 1 875 000 EUR.«

5)

Artikel 14, stk. 2, affattes således:

»2.   Den udløber den 30 november 2007 eller 30 dage efter vedtagelsen af en resolution fra FN's Sikkerhedsråd, der erstatter UNSCR 1244 og godkender udnævnelsen af en international civil repræsentant, hvis en sådan resolution vedtages inden den 1. november 2007.«

Artikel 2

Denne fælles aktion træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 1, nr. 3), finder anvendelse fra den 1. august 2007.

Artikel 3

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juli 2007.

På Rådets vegne

J. SILVA

Formand


(1)  EUT L 253 af 16.9.2006, s. 29. Forlænget ved fælles aktion 2007/203/FUSP (EUT L 90 af 30.3.2007, s. 94).


Top