28.2.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 58/1

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 318/2006

af 20. februar 2006

om den fælles markedsordning for sukker

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og artikel 37, stk. 2, tredje afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	For at fællesmarkedet for landbrugsprodukter kan fungere og udvikle sig efter hensigten, må det ledsages af en fælles landbrugspolitik, der navnlig skal omfatte en fælles ordning af markederne for landbrugsprodukter, hvis udformning kan variere afhængigt af produktet.

(2)

Sukkermarkedet i EF er baseret på principper, som for andre fælles markedsordninger allerede er blevet ændret væsentligt. For at forfølge målene i traktatens artikel 33 og navnlig for at stabilisere markederne og sikre landbrugsbefolkningen i sukkersektoren en rimelig levestandard er det nødvendigt grundlæggende at revidere den fælles markedsordning for sukker.

(3)	I lyset af denne udvikling bør Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (3) ophæves og erstattes af en ny forordning.

(4)

Der bør fastsættes referencepriser for standardkvaliteter af hvidt sukker og råsukker. Sådanne standardkvaliteter bør svare til gennemsnitskvaliteter, der er repræsentative for sukker fremstillet i EF, og bør fastlægges ud fra kriterier, der anvendes i sukkerhandelen. Det bør også være muligt at ændre standardkvaliteterne, så der bl.a. kan tages hensyn til erhvervslivets behov og den teknologiske udvikling af analysemetoderne.

(5)	For at opnå pålidelige oplysninger om markedspriserne på sukker i EF bør der indføres et system for indberetning af priser som grundlag for fastsættelsen af markedsprisen for hvidt sukker.

(6)	Der bør fastsættes en minimumspris for kvotesukkerroer svarende til en standardkvalitet, der bør defineres nærmere, for at sikre EF’s sukkerroe- og sukkerrørsavlere en rimelig levestandard.

(7)

Særlige instrumenter er påkrævet for at sikre en rimelig ligevægt af rettigheder og forpligtelser mellem sukkervirksomheder og sukkerroeavlere. Der bør derfor fastsættes standardbestemmelser for kontrakter mellem opkøbere og sælgere af sukkerroer. Forskellene i de naturbestemte, økonomiske og tekniske forhold gør det vanskeligt at fastsætte ensartede betingelser for opkøb af sukkerroer i EF. Der består allerede brancheaftaler mellem foreninger af sukkerroeavlere og sukkervirksomheder. Rammebestemmelserne bør derfor kun omfatte de minimumsgarantier, som både sukkerroeavlerne og sukkerindustrien behøver for at sikre et smidigt sukkermarked, med mulighed for at fravige nogle regler i forbindelse med en brancheaftale.

(8)

Årsagerne til, at EF tidligere indførte en ordning med produktionskvoter for sukker, isoglucose og inulinsirup, består fortsat. På grund af udviklingen i EF og på verdensmarkedet er det imidlertid nødvendigt at justere produktionsordningen for at fastsætte nye ordninger og nedsætte kvoterne. En medlemsstat bør som under den tidligere kvoteordning tildele kvoter til de virksomheder, der er etableret på dens område. I den nye fælles markedsordning for sukker bør retsstillingen med hensyn til kvoter opretholdes, da kvoteordningen ifølge Domstolens retspraksis er en mekanisme til regulering af sukkermarkedet, der tager sigte på at sikre opfyldelsen af mål i relation til almenhedens interesse.

(9)

Efter Verdenshandelsorganisationens panels seneste beslutninger om eksportstøtte og Appelorganets seneste beslutninger om EF-eksportstøtte for sukker bør det, for at EF's erhvervsdrivende kan sikre en smidig overgang fra den tidligere kvoteordning til den nye kvoteordning, i produktionsåret 2006/07 være muligt for sukkervirksomheder at få tildelt en supplerende kvote på betingelser, der tager hensyn til den lavere værdi af C-sukker.

(10)

For at opveje den virkning, som faldet i sukkerpriserne har for isoglucose, og for at undgå at ramme fremstillingen af nogle isoglucosekvaliteter, bør de nuværende isoglucoseproducenter tildeles supplerende kvoter. Endvidere bør der være supplerende kvoter til rådighed for tilpasninger af sødemiddelsektoren i nogle medlemsstater på de betingelser, der gælder for tildeling af supplerende sukkerkvoter.

(11)	For at sikre, at EF's produktion af sukker, isoglucose og inulinsirup reduceres i tilstrækkelig grad, bør Kommissionen bemyndiges til at justere kvoterne til et bæredygtigt niveau efter nedlæggelsen af omstruktureringsfonden i 2010.

(12)

Der er behov for en vis national fleksibilitet ved strukturtilpasningen af forarbejdningsindustrien samt af sukkerroe- og sukkerrørsavlen i den periode, hvor kvoterne skal anvendes, og medlemsstaterne bør derfor have tilladelse til at ændre virksomhedernes kvoter inden for visse grænser, idet de dog ikke må begrænse driften af den omstruktureringsfond, der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet (4), som et instrument.

(13)

Sukkerkvoterne tildeles eller nedsættes efter en sammenlægning eller overdragelse af virksomheder, overdragelse af en fabrik eller leje af en fabrik. Der bør fastsættes betingelser for en medlemsstats tilpasning af de pågældende virksomheders kvoter, idet det samtidig skal sikres, at ændringerne af sukkervirksomhedernes kvoter ikke skader de berørte sukkerroeavleres eller sukkerrørsavleres interesser.

(14)

Kvoter, der tildeles virksomhederne, er et middel til at sikre, at sukkerroe- og sukkerrørsavlerne betales til EF-priser og kan afsætte deres produktion, og alle berørte parters interesser, herunder sukkerroe- og sukkerrørsavlernes, bør derfor tages i betragtning, når kvoter overføres inden for produktionsområderne.

(15)

For at udvide afsætningsmulighederne for sukker, isoglucose og inulinsirup på EF's indre marked bør det være muligt at anse sukker, isoglucose og inulinsirup, der i EF benyttes til fremstilling af visse produkter såsom kemiske produkter, lægemidler, alkohol eller rom, for en produktion uden for kvoten på betingelser, der skal fastsættes nærmere.

(16)	En del af produktionen uden for kvoten bør anvendes til at sikre en korrekt forsyning af EF's fjernområder eller kan eksporteres inden for rammerne af EF's WTO-forpligtelser.

(17)

Hvis produktionen af sukker, isoglucose og inulinsirup overstiger kvoterne, bør det være muligt at fastsætte en mekanisme til at overføre overskudssukker, overskudsisoglucose og overskudsinulinsirup som kvoteproduktion for det følgende produktionsår for at undgå, at overskudssukkeret forvrider sukkermarkedet.

(18)	Der findes visse mekanismer for produktion uden for kvoten. Hvis de relevante betingelser ikke opfyldes for visse mængder, bør der pålægges en afgift på overskudsproduktionen for at undgå en ophobning af disse mængder, der kan true markedssituationen.

(19)	Der bør indføres en produktionsafgift for at bidrage til finansieringen af udgifter under den fælles markedsordning for sukker.

(20)	For at sikre en effektiv kontrol med de sukker-, isoglucose- og inulinsirupfremstillende erhvervsdrivendes produktion bør der indføres en ordning for godkendelse af de erhvervsdrivende, og detaljerede oplysninger om deres produktion bør meddeles den pågældende medlemsstat.

(21)	Der bør opretholdes en midlertidig og begrænset interventionsopkøbsordning for at bidrage til at stabilisere markedet i de tilfælde, hvor markedspriserne i et givet produktionsår falder til under den referencepris, der er fastsat for det følgende produktionsår.

(22)

Der bør indføres nye markedsinstrumenter, som Kommissionen skal forvalte. For det første bør det, hvis markedspriserne falder til under referenceprisen for hvidt sukker, være muligt for de erhvervsdrivende på visse betingelser, som Kommissionen skal fastsætte nærmere, at komme ind under en privat oplagringsordning. For det andet bør Kommissionen for at opretholde den strukturelle markedsligevægt i sukkersektoren på et prisniveau, der ligger tæt på referenceprisen, kunne beslutte at trække sukker tilbage fra markedet, indtil markedsligevægten er genoprettet.

(23)

Oprettelsen af et EF-enhedsmarked for sukker forudsætter, at der indføres en ordning for samhandelen ved EF's ydre grænser. Samhandelsordningen bør omfatte importtold og eksportrestitutioner og bør i princippet stabilisere EF-markedet. Samhandelsordningen bør baseres på de forpligtelser, der er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden.

(24)	For at overvåge omfanget af samhandelen med sukker med tredjelande bør der indføres en ordning med import- og eksportlicenser, hvor der skal stilles en sikkerhed som garanti for, at de transaktioner, der udstedes licens for, rent faktisk gennemføres.

(25)	For at disse samhandelsordninger kan fungere korrekt, bør der åbnes mulighed for at regulere eller, når markedssituationen kræver det, forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv forædling.

(26)

På grund af toldordningen kan alle andre beskyttelsesforanstaltninger ved EF's ydre grænser undværes. I særlige tilfælde kan den mekanisme, der er indført for det indre marked, og toldmekanismen vise sig at være uhensigtsmæssige. For at EF-markedet i sådanne tilfælde ikke skal være sårbart over for eventuelle forstyrrelser, bør EF hurtigt kunne træffe alle nødvendige foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør overholde EF's internationale forpligtelser.

(27)

Tolden for de landbrugsprodukter, der er omfattet af WTO-aftalerne, er for størstedelens vedkommende fastsat i den fælles toldtarif. For nogle produkter, der falder inden for denne forordnings anvendelsesområde, gør indførelsen af yderligere mekanismer det dog nødvendigt at åbne mulighed for undtagelser.

(28)	For at undgå eller afbøde eventuelle skadelige virkninger på EF-markedet, der måtte opstå som følge af import af visse landbrugsprodukter, bør der pålægges en tillægstold ved import af sådanne produkter, såfremt visse betingelser er opfyldt.

(29)	Kommissionen bør på visse betingelser have beføjelse til at åbne og forvalte toldkontingenter, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til traktaten eller af andre retsakter vedtaget af Rådet.

(30)

EF har flere præferenceordninger med tredjelande om markedsadgang, der gør det muligt for disse lande at eksportere rørsukker til EF på gunstige vilkår. Det er derfor nødvendigt at evaluere raffinaderiernes behov for sukker til raffinering og på visse betingelser reservere importlicenser til specialiserede brugere af betragtelige mængder af importeret rårørsukker, der anses for at være heltidsraffinaderier i EF.

(31)

Muligheden for ved eksport til tredjelande at yde restitutioner, der er baseret på forskellen mellem priserne i EF og priserne på verdensmarkedet, og som ligger inden for de begrænsninger, der følger af EF's forpligtelser i WTO, bør tjene til at beskytte EF's mulige deltagelse i den internationale sukkerhandel. Subsidieret eksport bør begrænses med hensyn til mængde og budgetudgifter.

(32)

Overholdelsen af værdibegrænsningerne bør sikres på det tidspunkt, hvor eksportrestitutionerne fastsættes, ved overvågning af betalingerne i henhold til reglerne for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget. Overvågningen kan lettes ved obligatorisk forudfastsættelse af eksportrestitutionerne uden at udelukke muligheden for i tilfælde af differentieret restitution at ændre den angivne destination inden for et geografisk område, som der gælder én og samme eksportrestitutionssats for. Hvis en destination ændres, er det den eksportrestitution, der gælder for den faktiske destination, der bør udbetales, idet restitutionen dog ikke må overstige det beløb, der gælder for den forudfastsatte destination.

(33)

Overholdelsen af mængdebegrænsningerne bør sikres ved et pålideligt og effektivt overvågningssystem. Derfor bør eksportrestitutioner kun ydes mod fremlæggelse af en eksportlicens. Der bør ydes eksportrestitutioner inden for de fastsatte begrænsninger alt efter den situation, der gør sig gældende for hvert enkelt produkt. Denne regel bør kun kunne fraviges i forbindelse med forarbejdede varer uden for traktatens bilag I, som ikke er omfattet af mængdebegrænsninger. Det bør fastsættes, at kravet om nøje overholdelse af forvaltningsreglerne kan fraviges for eksport, der nyder godt af eksportrestitutioner, hvis det er usandsynligt, at sådan eksport kommer til at overstige den fastsatte mængde.

(34)

Enhedsmarkedet baseret på fælles priser risikerer ikke at fungere efter hensigten, hvis der ydes statsstøtte. Derfor bør traktatens bestemmelser om statsstøtte gælde for de produkter, der er omfattet af denne fælles markedsordning. Med henblik på at afbøde de virkninger, som reformen af sukkersektoren forventes at få under visse omstændigheder, kan tildeling af en vis statsstøtte tillades.

(35)

I medlemsstater med en betydelig nedsættelse af sukkerkvoterne står sukkerroeavlerne over for særlig alvorlige tilpasningsproblemer. I sådanne tilfælde er EF-overgangsstøtten til sukkerroeavlerne ikke tilstrækkelig til fuldt ud at klare sukkerroeavlernes vanskeligheder. Derfor bør medlemsstater, der har nedsat deres kvote med over 50 %, have tilladelse til at yde statsstøtte til sukkerroeavlerne i anvendelsesperioden for EF-overgangsstøtten. For at undgå, at medlemsstaterne yder statsstøtte, der overstiger deres sukkerroeavleres behov, skal fastlæggelsen af det samlede beløb for den pågældende statsstøtte godkendes af Kommissionen, undtagen for Italiens vedkommende, hvor det maksimale behov for de mest produktive sukkerroer, der skal tilpasses markedsbetingelserne efter reformen, kan anslås til 11 EUR pr. t sukkerroer, der er produceret. Endvidere skal der på grund af de særlige problemer, der forventes at opstå i Italien, laves ordninger, der giver sukkerroeavlerne mulighed for direkte eller indirekte at modtage den tildelte statsstøtte.

(36)	I Finland er sukkerroeavl underkastet særlige geografiske og klimatiske betingelser, der har en negativ effekt for avlen ud over de generelle virkninger af sukkerreformen. Derfor skal denne medlemsstat have permanent tilladelse til at yde sine sukkerroeavlere en passende statsstøtte.

(37)

Der bør fastsættes foranstaltninger, der kan træffes, hvis en væsentlig stigning eller nedgang i priserne forstyrrer eller truer med at forstyrre EF-markedet. Disse foranstaltninger kan omfatte åbning af et toldkontingent med toldnedsættelse for import af sukker fra verdensmarkedet i det nødvendige tidsrum.

(38)	Det fælles marked for sukker er under fortsat udvikling, og medlemsstaterne og Kommissionen bør derfor holdes underrettet om relevante udviklingstendenser.

(39)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(40)	Kommissionen bør bemyndiges til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at løse specifikke praktiske problemer i akutte situationer.

(41)

Sukkerproduktionen i EF's fjernområder adskiller sig fra sukkerproduktionen i det øvrige EF. Der bør derfor ydes finansiel støtte til sektoren ved at tildele midler til landbrugere i disse områder efter ikrafttrædelsen af de programmer for støtte til lokalproduktionen, som medlemsstaterne udarbejder efter Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 af 30. januar 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for EU's fjernområder (6). Af samme grund bør Frankrig have tilladelse til at tildele sine fjernområder et fast beløb i statsstøtte.

(42)

De udgifter, som medlemsstaternes har på grund af de forpligtelser, der følger af denne forordning, bør finansieres af EF efter Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (7) og fra 1. januar 2007 efter Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik.

(43)

Overgangen fra ordningerne i forordning (EF) nr. 1260/2001 til ordningerne i nærværende forordning samt overgangen fra markedssituationen i produktionsåret 2005/06 til markedssituationen i produktionsåret 2006/07 kan volde problemer, som der ikke er taget højde for i nærværende forordning. Desuden skal det sikres, at EF overholder sine internationale forpligtelser med hensyn til C-sukker som omhandlet i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1260/2001. For at løse sådanne problemer bør Kommissionen kunne vedtage overgangsforanstaltninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Den fælles markedsordning for sukker, der fastsættes ved denne forordning, gælder for følgende produkter:

KN Kode		Varebeskrivelse
a)	1212 91	Sukkerroer
	1212 99 20	Sukkerrør
b)	1701	Rør- og roesukker samt kemisk ren saccharose, i fast form
c)	1702 20	Ahornsukker og ahornsirup
	1702 60 95 og 1702 90 99	Andet sukker i fast form samt sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen lactose, glucose, maltodextrin og isoglucose
	1702 90 60	Kunsthonning, også blandet med naturlig honning
	1702 90 71	Karamel med et saccharoseindhold i tør tilstand på 50 vægtprocent og derover
	2106 90 59	Sirup og andre sukkeropløsninger tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen isoglucose-, lactose-, glucose- og maltodextrinsirup
d)	1702 30 10 1702 40 10 1702 60 10 1702 90 30	Isoglucose
e)	1702 60 80 1702 90 80	Inulinsirup
f)	1703	Melasse hidrørende fra udvinding eller raffinering af sukker
g)	2106 90 30	Isoglucosesirup og andre isoglucoseopløsninger, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer
h)	2303 20	Roeaffald, bagasse og andre affaldsprodukter fra sukkerfremstilling

2.   For produkterne i stk. 1 begynder produktionsåret den 1. oktober og slutter den 30. september i det følgende år.

Produktionsåret 2006/07 begynder dog den 1. juli 2006 og slutter den 30. september 2007.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»hvidt sukker«: sukker, ikke tilsat smagsstoffer, farvestoffer eller andre stoffer, med et saccharoseindhold i tør tilstand på 99,5 vægtprocent eller derover, beregnet ved polarisation

2)	»råsukker«: sukker, ikke tilsat smagsstoffer, farvestoffer eller andre stoffer, med et saccharoseindhold i tør tilstand på under 99,5 vægtprocent, beregnet ved polarisation

3)	»isoglucose«: et produkt fremstillet på basis af glucose eller polymerer heraf, med et fructoseindhold i tør tilstand på mindst 10 vægtprocent

4)

»inulinsirup«: et produkt, der opnås umiddelbart efter hydrolyse af inulin eller oligofructose, med et indhold i tør tilstand på mindst 10 vægtprocent fructose i fri form eller i form af saccharose, og som udtrykkes i sukker/isoglucoseækvivalent. For at undgå restriktioner på markedet for produkter med lav sødeevne, som produceres af virksomheder, der forarbejder inulinfibre uden inulinsirupkvote, kan denne definition ændres efter proceduren i artikel 39, stk. 2

5)	»kvotesukker«, »kvoteisoglucose« og »kvoteinulinsirup«: enhver mængde sukker, isoglucose eller inulinsirup, der i løbet af et bestemt produktionsår fremstilles inden for den pågældende virksomheds kvote

6)	»industrisukker«: enhver mængde sukker, der i løbet af et bestemt produktionsår fremstilles ud over den i nr. 5) omhandlede sukkermængde, og som er beregnet til industriel fremstilling af et af de i artikel 13, stk. 2, omhandlede produkter

7)	»industriisoglucose« og »industriinulinsirup«: enhver mængde isoglucose eller inulinsirup, der fremstilles i løbet af et bestemt produktionsår, og som er beregnet til industriel fremstilling af et af de i artikel 13, stk. 2, omhandlede produkter

8)	»overskudssukker«, »overskudsisoglucose« og »overskudsinulinsirup«: enhver mængde sukker, isoglucose eller inulinsirup, der i løbet af et bestemt produktionsår fremstilles ud over de i nr. 5), 6) og 7) omhandlede sukkermængder

9)	»kvotesukkerroer«: alle sukkerroer, der forarbejdes til kvotesukker

10)	»leveringskontrakt«: en kontrakt mellem en sælger og en virksomhed om levering af sukkerroer til fremstilling af sukker

11)

»brancheaftale«: et af følgende: a) en aftale på EF-plan mellem en sammenslutning af nationale virksomhedsorganisationer på den ene side og en sammenslutning af nationale sælgerorganisationer på den anden side, indgået før leveringskontrakternes indgåelse b) en aftale mellem virksomheder eller en af vedkommende medlemsstat anerkendt virksomhedsorganisation på den ene side og en af vedkommende medlemsstat anerkendt sælgerorganisation på den anden side, indgået før leveringskontrakternes indgåelse c) såfremt der ikke foreligger en aftale som nævnt i litra a) eller b), loven om selskaber og loven om kooperativer, for så vidt de regulerer levering af sukkerroer fra selskabsdeltagere eller andelshavere i et sukkerfremstillende selskab eller kooperativ d) såfremt der ikke foreligger en aftale som nævnt i litra a) eller b), de aftaler, der foreligger før leveringskontrakternes indgåelse, forudsat at de sælgere, der tiltræder aftalen, leverer mindst 60 % af den samlede mængde sukkerroer, som virksomheden opkøber til fremstilling af sukker på en eller flere fabrikker

12)	»AVS/indisk sukker«: sukker, der henhører under KN-kode 1701 med oprindelse i de i bilag VI nævnte stater, og som importeres til EF ifølge: — protokol nr. 3 i bilag V til AVS-EF-partnerskabsaftalen, eller — aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien om rørsukker (8)

13)	»heltidsraffinaderi«: en produktionsenhed, — hvis virksomhed udelukkende består i raffinering af importeret rårørsukker, eller — som i produktionsåret 2004/05 raffinerede en mængde på mindst 15 000 t importeret rårørsukker.

AFSNIT II

DET INDRE MARKED

KAPITEL 1

Priser

Artikel 3

Referencepriser

1.   For hvidt sukker er referenceprisen:

a)	631,9 EUR/t for hvert af produktionsårene 2006/07 og 2007/08

b)	541,5 EUR/t for produktionsåret 2008/09

c)	404,4 EUR/t for produktionsåret 2009/10

2.   For råsukker er referenceprisen:

a)	496,8 EUR/t for hvert af produktionsårene 2006/07 og 2007/08

b)	448,8 EUR/t for produktionsåret 2008/09

c)	335,2 EUR/t for produktionsåret 2009/10

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede referencepriser gælder for en uemballeret vare, ab fabrik. De gælder for hvidt sukker og råsukker af en standardkvalitet som beskrevet i bilag I.

Artikel 4

Indberetning af priser

Kommissionen opretter et informationssystem for priser på sukkermarkedet, herunder et system for offentliggørelse af prisniveauer for sukkermarkedet.

Systemet er baseret på oplysninger fra virksomheder, der fremstiller hvidt sukker, eller andre erhvervsdrivende, der er involveret i sukkerhandelen. Disse oplysninger behandles fortroligt. Kommissionen sikrer, at de offentliggjorte oplysninger ikke gør det muligt at identificere de enkelte virksomheder eller erhvervsdrivendes priser.

Artikel 5

Minimumspris for sukkerroer

1.   Minimumsprisen for kvotesukkerroer er:

a)	32,86 EUR/t for produktionsåret 2006/07

b)	29,78 EUR/t for produktionsåret 2007/08

c)	27,83 EUR/t for produktionsåret 2008/09

d)	26,29 EUR/t fra produktionsåret 2009/10.

2.   Den i stk. 1 omhandlede minimumspris gælder for sukkerroer af en standardkvalitet som beskrevet i bilag I.

3.   Sukkervirksomheder, der opkøber kvotesukkerroer, som egner sig til fremstilling af sukker, og som er beregnet til fremstilling af kvotesukker, skal mindst betale minimumsprisen, justeret med tillæg eller fradrag for at tage højde for afvigelser fra standardkvaliteten.

4.   For de mængder sukkerroer, der svarer til de mængder industrisukker eller overskudssukker, for hvilke der opkræves en overskudsafgift som omhandlet i artikel 15, justerer sukkervirksomheden opkøbsprisen, så den mindst er lig med minimumsprisen for kvotesukkerroer.

Artikel 6

Brancheaftaler

1.   Brancheaftaler og leveringskontrakter skal være i overensstemmelse med stk. 3 og købsbetingelserne i bilag II, især med hensyn til betingelserne for opkøb, levering og overtagelse af samt betaling for sukkerroer.

2.   Vilkårene for opkøb af sukkerroer og sukkerrør fastlægges ved brancheaftaler mellem EF-avlere af disse råvarer og EF-sukkervirksomheder.

3.   I leveringskontrakterne skelnes der mellem, om det sukker, der skal fremstilles af sukkerroer, er:

—	kvotesukker eller

—	sukker uden for kvoten.

4.   Hver sukkervirksomhed giver den medlemsstat, hvor den pågældende virksomhed fremstiller sukker, meddelelse om:

a)	den i stk. 3, første led, omhandlede mængde sukkerroer, som den før såningen har indgået leveringskontrakt om, samt det sukkerindhold, kontrakten er baseret på

b)	det hertil svarende anslåede udbytte.

Medlemsstaterne kan kræve supplerende oplysninger.

5.   Sukkervirksomheder, der ikke før såningen har indgået leveringskontrakt til minimumsprisen for kvotesukkerroer for en mængde sukkerroer, der er lig med deres kvotesukker, skal mindst betale minimumsprisen for kvotesukkerroer for alle de sukkerroer, de forarbejder til sukker.

6.   Brancheaftaler kan afvige fra stk. 3 og 4, hvis vedkommende medlemsstat samtykker heri.

7.   Er der ikke indgået brancheaftaler, træffer vedkommende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger i henhold til denne forordning for at beskytte de berørte parters interesser.

KAPITEL 2

Kvotefremstilling

Artikel 7

Kvotetildeling

1.   Kvoterne for fremstilling af sukker, isoglucose og inulinsirup på nationalt og regionalt plan er fastsat i bilag III.

2.   Medlemsstaterne tildeler en kvote til hver sukker-, isoglucose- eller inulinsirupfremstillende virksomhed, der er etableret på deres område, og som er godkendt efter artikel 17.

For hver virksomhed er den tildelte kvote lig med summen af de A- og B-kvoter i henhold til forordning (EF) nr. 1260/2001, der blev tildelt virksomheden for produktionsåret 2005/06.

3.   Tildeles der en kvote til en sukkervirksomhed, der har mere end én produktionsenhed, træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, de finder nødvendige for behørigt at tilgodese sukkerroe- og sukkerrørsavlernes interesser.

Artikel 8

Supplerende sukkerkvote

1.   Senest den 30. september 2007 kan enhver sukkervirksomhed anmode den medlemsstat, hvor den er etableret, om tildeling af en supplerende sukkerkvote.

De maksimale supplerende sukkerkvoter pr. medlemsstat er fastsat i punkt I i bilag IV.

2.   På grundlag af anmodningerne fastsætter medlemsstaten efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier de mængder, der kan accepteres. Overstiger den samlede sum for disse anmodninger om supplerende mængder den disponible nationale mængde, nedsætter medlemsstaten proportionalt de mængder, der kan accepteres. De heraf følgende mængder udgør den supplerende kvote, der tildeles de pågældende virksomheder.

3.   Der opkræves en engangsafgift på 730 EUR for de supplerende kvoter, der er tildelt virksomheder efter stk. 1 og 2. Afgiften opkræves pr. ton supplerende tildelt kvote.

4.   Medlemsstaten opkræver den samlede engangsafgift, der betales efter stk. 3, hos de virksomheder på dens område, der har fået tildelt en supplerende kvote.

De berørte sukkervirksomheder betaler engangsafgiften inden for en frist, som fastsættes af medlemsstaterne. Fristen må ikke være senere end den 28. februar 2008.

5.   Har en sukkervirksomhed ikke betalt engangsafgiften senest den 28. februar 2008, anses den supplerende kvote for ikke at være tildelt den pågældende sukkervirksomhed.

Artikel 9

Supplerende isoglucosekvote

1.   I produktionsåret 2006/07 tilføjes der en isoglucosekvote på 100 000 t til den samlede isoglucosekvote i bilag III. I hvert af produktionsårene 2007/08 og 2008/09 tilføjes der en yderligere isoglucosekvote på 100 000 t til kvoten for det foregående produktionsår.

Medlemsstaterne tildeler de supplerende kvoter til virksomheder proportionalt med den isoglucosekvote, der er tildelt efter artikel 7, stk. 2.

2.   Italien, Litauen og Sverige kan efter anmodning fra enhver virksomhed, der er etableret på deres respektive områder, tildele en supplerende isoglucosekvote i perioden fra produktionsåret 2006/07 til produktionsåret 2009/10. De maksimale supplerende kvoter er fastsat for hver medlemsstat i punkt II i bilag IV.

3.   Der opkræves en engangsafgift på 730 EUR for de supplerende kvoter, der er tildelt virksomheder efter stk. 2. Afgiften opkræves pr. ton supplerende tildelt kvote.

Artikel 10

Kvoteforvaltning

1.   Kvoterne i bilag III justeres efter proceduren i artikel 39, stk. 2 senest den 30. september 2006 for produktionsåret 2006/07 og senest ved udgangen af februar i det foregående produktionsår for hvert af produktionsårene 2007/08, 2008/09, 2009/10 og 2010/11. Justeringerne følger af anvendelsen af artikel 8 og 9, nærværende artikels stk. 2, samt artikel 14 og 19 i nærværende forordning og artikel 3 i forordning (EF) nr. 320/2006.

2.   Kommissionen træffer under hensyntagen til resultaterne af omstruktureringsordningen i forordning (EF) nr. 320/2006 senest ved udgangen af februar 2010 efter proceduren i artikel 39, stk. 2, beslutning om, med hvilken fælles procentsats de bestående kvoter for sukker, isoglucose og inulinsirup pr. medlemsstat eller region skal nedsættes for at undgå markedsuligevægt fra og med produktionsåret 2010/11.

3.   Medlemsstaterne justerer hver virksomheds kvote i overensstemmelse hermed.

Artikel 11

National kvoteomfordeling

1.   En medlemsstat kan nedsætte den sukker- eller isoglucosekvote, der er tildelt en virksomhed på dens område,

—	med op til 25 % for produktionsårene 2006/07 og 2007/08, idet dog virksomhedernes frihed til at deltage i den ordning, der fastlægges ved forordning (EF) nr. 320/2006, skal respekteres, og

—	med op til 10 % for produktionsåret 2008/09 og de efterfølgende produktionsår.

2.   Medlemsstaterne kan overføre kvoter mellem virksomheder efter reglerne i bilag V under hensyntagen til de berørte parters interesser, navnlig sukkerroe- og sukkerrørsavlernes interesser.

3.   Den enkelte medlemsstat tildeler de efter stk. 1 og 2 nedsatte mængder til en eller flere virksomheder med eller uden en kvote på dens område.

KAPITEL 3

Produktion uden for kvoten

Artikel 12

Anvendelsesområde

Sukker, isoglucose og inulinsirup, der i et produktionsår fremstilles ud over den i artikel 7 omhandlede kvote, kan:

a)	forarbejdes til visse produkter som omhandlet i artikel 13

b)	overføres til kvoteproduktionen i det næste produktionsår efter artikel 14

c)	indgå i den særlige forsyningsordning for EF’s fjernområder efter afsnit II i forordning (EF) nr. 247/2006, eller

d)	eksporteres inden for den kvantitative grænse, der er fastsat efter proceduren i artikel 39, stk. 2, under overholdelse af de forpligtelser, der følger af aftaler, som er indgået efter traktatens artikel 300.

For andre mængder opkræves den i artikel 15 omhandlede overskudsafgift.

Artikel 13

Industrisukker

1.   Industrisukker, industriisoglucose og industriinulinsirup forbeholdes fremstilling af et af de stk. 2 omhandlede produkter, når:

a)	det/den er omfattet af en leveringskontrakt, der er indgået før udgangen af produktionsåret mellem en producent og en bruger, der begge er godkendt efter artikel 17, og

b)	det/den er leveret til brugeren senest den 30. november i det følgende produktionsår.

2.   Kommissionen udarbejder efter proceduren i artikel 39, stk. 2, en liste over produkter, som fremstilles under anvendelse af industrisukker, industriisoglucose og industriinulinsirup.

Listen omfatter bl.a.:

a)	bioethanol, alkohol, rom, levende gær og sirup, der er bestemt til smørepålæg, og sirup, der skal forarbejdes til »Rinse appelstroop«

b)	visse industriprodukter, der ikke indeholder sukker, men i hvis forarbejdning der indgår sukker, isoglucose og inulinsirup

c)	visse kemiske produkter og lægemidler, der indeholder sukker, isoglucose og inulinsirup.

3.   Der kan ydes produktionsrestitutioner for de i artikel 1, stk. 1, litra b) til e), anførte produkter, hvis der ikke foreligger overskudssukker eller importeret sukker eller overskudsisoglucose eller overskudsinulinsirup til en pris, der svarer til verdensmarkedsprisen, til fremstilling af de i nærværende artikels stk. 2, litra b) og c), omhandlede produkter.

Produktionsrestitutionerne fastsættes under hensyntagen til bl.a. de omkostninger ved brug af importeret sukker, som industrien må bære i tilfælde af forsyning fra verdensmarkedet, og prisen på overskudssukker på EF-markedet eller referenceprisen, hvis der ikke er noget overskudssukker.

Artikel 14

Overførsel af overskudssukker

1.   Hver virksomhed kan beslutte at overføre hele eller en del af den produktion, der overstiger dens sukkerkvote, isoglucosekvote eller inulinsirupkvote, til det følgende produktionsårs produktion. Denne beslutning er uigenkaldelig, jf. dog stk. 3.

2.   De virksomheder, der træffer den i stk. 1 omhandlede beslutning:

a)

underretter vedkommende medlemsstat inden en dato, som fastsættes af denne medlemsstat, — mellem den 1. februar og den 30. juni i det igangværende produktionsår, for så vidt angår de mængder rørsukker, der overføres, — mellem den 1. februar og den 15. april i det igangværende produktionsår, for så vidt angår andre mængder sukker og inulinsirup, der overføres

b)	forpligter sig til at oplagre disse mængder for egen regning indtil udgangen af det igangværende produktionsår.

3.   Hvis en virksomheds endelige produktion i det pågældende produktionsår var mindre end det skøn, der blev foretaget på tidspunktet for den i stk. 1 omhandlede beslutning, kan den overførte mængde justeres med tilbagevirkende kraft senest den 31. oktober i det følgende produktionsår.

4.   De overførte mængder anses for at være de første mængder, der produceres under kvoten i det følgende produktionsår.

Artikel 15

Overskudsafgift

1.   Der opkræves en overskudsafgift for:

a)	overskudssukker, overskudsisoglucose og overskudsinulinsirup, der fremstilles i et givet produktionsår, undtagen de mængder, der overføres til kvoteproduktionen i det følgende produktionsår og oplagres efter artikel 14, og de i artikel 12, litra c) og d), omhandlede mængder

b)	industrisukker, industriisoglucose og industriinulinsirup, når det inden en nærmere fastsat dato ikke er godtgjort, at det/den er forarbejdet til et af de i artikel 13, stk. 2, omhandlede produkter

c)	sukker, isoglucose og inulinsirup, der er trukket tilbage fra markedet efter artikel 19, og for hvilket eller hvilken forpligtelserne i artikel 19, stk. 3, ikke er opfyldt.

2.   Overskudsafgiften fastsættes efter proceduren i artikel 39, stk. 2, på et tilstrækkelig højt niveau for at undgå ophobning af de i stk. 1 omhandlede mængder.

3.   Medlemsstaten opkræver overskudsafgiften, der betales efter stk. 1, hos virksomhederne på dens område på grundlag af de produktionsmængder omhandlet i stk. 1, der er konstateret for virksomhederne i det pågældende produktionsår.

KAPITEL 4

Markedsforvaltning

Artikel 16

Produktionsafgift

1.   Fra og med produktionsåret 2007/08 opkræves der en produktionsafgift for sukker-, isoglucose- og inulinsirupfremstillende virksomheders respektive sukkerkvote, isoglucosekvote og inulinsirupkvote.

2.   Produktionsafgiften sættes til 12,00 EUR/t kvotesukker og kvoteinulinsirup. For isoglucose sættes produktionsafgiften til 50 % af afgiften for sukker.

3.   Medlemsstaten opkræver den samlede produktionsafgift, der betales efter stk. 1, hos virksomhederne på dens område på grundlag af kvoten i det pågældende produktionsår.

Virksomhederne betaler produktionsafgiften senest ved udgangen af februar i det relevante produktionsår.

4.   Sukker- og inulinsirupvirksomheder i EF kan kræve, at sukkerroe- eller sukkerrørsavlerne eller cikorieleverandørerne afholder op til 50 % af produktionsafgiften.

Artikel 17

Godkendte erhvervsdrivende

1.   Medlemsstaterne godkender på anmodning en virksomhed, der fremstiller sukker, isoglucose eller inulinsirup, og en virksomhed, der forarbejder disse produkter til et produkt på listen i artikel 13, stk. 2, forudsat at virksomheden:

a)	godtgør sin produktionskapacitet på professionelle anlæg

b)	indvilliger i at fremlægge enhver oplysning og lade sig underkaste kontrol i forbindelse med denne forordning

c)	ikke har fået sin godkendelse suspenderet eller trukket tilbage.

2.   De godkendte virksomheder forelægger den medlemsstat, på hvis område sukkerroerne og sukkerrørene høstes eller raffineringen finder sted, følgende oplysninger:

a)	de mængder sukkerroer eller sukkerrør, for hvilke der er indgået en leveringskontrakt, samt de tilsvarende anslåede udbytter af sukkerroer eller sukkerrør, og sukker pr. ha

b)	data om forventede og faktiske leveringer af sukkerroer, sukkerrør og råsukker og om sukkerproduktion og erklæringer om sukkerlagre

c)	de mængder hvidt sukker, der er solgt, og til hvilke priser og på hvilke betingelser.

Artikel 18

Privat oplagring og intervention

1.   Er den indberettede EF-gennemsnitspris lavere end referenceprisen i en repræsentativ periode, og ser den ud til at holde sig på dette niveau, kan der under hensyntagen til markedssituationen ydes støtte for privat oplagring af hvidt sukker til virksomheder, der er tildelt en sukkerkvote.

2.   I produktionsårene 2006/07, 2007/08, 2008/09 og 2009/10 køber det interventionsorgan, som hver sukkerproducerende medlemsstat har udpeget, op til en samlet mængde på 600 000 t, udtrykt i hvidt sukker, pr. produktionsår for Fællesskabet hvidt sukker og råsukker, som tilbydes det, forudsat

—	at det pågældende sukker er fremstillet under kvoter og er fremstillet af sukkerroer eller sukkerrør høstet i Fællesskabet, og

—	at der for det pågældende sukker forinden er indgået en oplagringskontrakt mellem sælgeren og interventionsorganet.

Interventionsorganerne køber til 80 % af den referencepris, der er fastsat i artikel 3 for det produktionsår, der følger det produktionsår, hvor tilbuddet indgives. Hvis sukkerets kvalitet afviger fra den standardkvalitet, for hvilken referenceprisen er fastsat, reguleres denne pris med tillæg eller fradrag.

3.   Interventionsorganerne må kun sælge sukker til en pris, der ligger over den referencepris, der er fastsat for det produktionsår, hvor salget finder sted.

Det kan dog efter proceduren i artikel 39, stk. 2, og under overholdelse af de forpligtelser, der følger af aftaler, som er indgået efter traktatens artikel 300, besluttes, at interventionsorganer:

a)

kan sælge sukker til en pris, der er lig med eller lavere end den i stk. 1 omhandlede referencepris, såfremt sukkeret er bestemt til — foderbrug, eller — eksport i uforarbejdet stand eller efter forarbejdning til en af de i traktatens bilag I opregnede varer eller til en af de varer, der er anført i bilag VII til denne forordning

b)

stiller sukker i uforarbejdet stand, som de ligger inde med, til rådighed for velgørende organisationer — anerkendt af vedkommende medlemsstat eller, hvis anerkendelse af sådanne organisationer ikke har fundet sted i denne medlemsstat, af Kommissionen — til en pris, der er lavere end den gældende referencepris, eller helt gratis med henblik på konsum på Fællesskabets indre marked, hvis det uddeles som led i individuelle nødhjælpsforanstaltninger.

Artikel 19

Tilbagetrækning af sukker

1.   For at bevare den strukturelle ligevægt på markedet på et prisniveau, der ligger tæt på referenceprisen, kan en procentdel fælles for alle medlemsstater af kvotesukker, kvoteisoglucose og kvoteinulinsirup under hensyntagen til de forpligtelser for EF, der følger af aftaler, som er indgået efter traktatens artikel 300, trækkes tilbage fra markedet indtil begyndelsen af det følgende produktionsår.

I så tilfælde nedsættes det traditionelle behov for forsyning med importeret råsukker til raffinering som omhandlet i artikel 29, stk. 1, med den samme procentdel for det pågældende produktionsår.

2.   Den i stk. 1 omhandlede tilbagetrækningsprocentdel fastlægges senest den 31. oktober i det pågældende produktionsår på grundlag af den forventede markedsudvikling i nævnte produktionsår.

3.   Hver virksomhed med en kvote oplagrer for egen regning i tilbagetrækningsperioden en mængde sukker svarende til anvendelsen af den i stk. 1 omhandlede procentdel på virksomhedens kvoteproduktion i det pågældende produktionsår.

De sukkermængder, der trækkes tilbage i et produktionsår, anses for at være de første mængder, der produceres under kvoten i det følgende produktionsår. Under hensyntagen til den forventede udvikling på sukkermarkedet kan det dog efter proceduren i artikel 39, stk. 2, for det igangværende og/eller følgende produktionsår besluttes, at alle eller en del af de mængder sukker, isoglucose eller inulinsirup, der er trukket tilbage, skal anses for:

—	overskudssukker, overskudsisoglucose eller overskudsinulinsirup, der kan blive til industrisukker, industriisoglucose eller industriinulinsirup, eller

—	midlertidig kvoteproduktion, hvoraf en del kan reserveres til eksport under overholdelse af de forpligtelser for EF, der følger af aftaler, som er indgået efter traktatens artikel 300.

4.   Er sukkerforsyningen i EF utilstrækkelig, kan det efter proceduren i artikel 39, stk. 2, besluttes, at en vis mængde sukker, isoglucose og inulinsirup, der er trukket tilbage, sælges på EF-markedet før udløbet af tilbagetrækningsperioden.

Artikel 20

Oplagring under forskellige ordninger

Sukker, der er oplagret under en af de i artikel 14, artikel 18 eller artikel 19 omhandlede ordninger i et produktionsår, kan ikke oplagres privat eller offentligt under en anden af disse bestemmelser.

AFSNIT III

SAMHANDEL MED TREDJELANDE

KAPITEL 1

Fælles bestemmelser om import og eksport

Artikel 21

Den kombinerede nomenklatur

De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige regler for nomenklaturens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning. Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, optages i den fælles toldtarif.

Artikel 22

Generelle principper

Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller i bestemmelser, der er vedtaget i medfør af denne, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

a)	opkrævning af afgifter med samme virkning som told

b)	anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med samme virkning.

Artikel 23

Eksport- og importlicenser

1.   Ved import til EF eller ved eksport fra EF af de i artikel 1, stk. 1, anførte produkter bortset fra de i litra h) anførte, kan der kræves fremlagt en import- eller eksportlicens. Der kan dog indrømmes undtagelser, hvis der ikke kræves licenser ved forvaltning af visse former for import af sukker.

2.   Medlemsstaterne udsteder licenser til enhver ansøger, uanset hvor denne er etableret i EF, uden at dette berører foranstaltninger, der træffes med henblik på anvendelse af artikel 28 og 32 i nærværende forordning, af artikel 12, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 af 27. juni 2005 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (9) og af aftaler, der er indgået efter traktatens artikel 133 eller 300.

3.   Import- eller eksportlicenser gælder i hele EF.

Der udstedes licenser, hvis der stilles en sikkerhed som garanti for, at produkterne importeres eller eksporteres i licensens gyldighedsperiode. Sikkerheden fortabes helt eller delvist, hvis importen eller eksporten ikke foretages eller kun foretages delvist i licensens gyldighedsperiode, undtagen i tilfælde af force majeure.

4.   Licenserne gyldighedsperiode fastsættes efter proceduren i artikel 39, stk. 2.

Artikel 24

Proceduren for aktiv forædling

I det omfang det er nødvendigt for, at den fælles markedsordning for sukker kan fungere korrekt, kan anvendelse af proceduren for aktiv forædling for de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 1, forbydes helt eller delvist efter proceduren i artikel 39, stk. 2.

Artikel 25

Beskyttelsesforanstaltning

1.   Bliver EF-markedet for et eller flere af de i artikel 1, stk. 1, anførte produkter på grund af import eller eksport alvorligt forstyrret eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 33 fastsatte mål i fare, kan der under overholdelse af EF's internationale forpligtelser anvendes passende foranstaltninger i samhandelen, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophørt.

2.   Opstår den i stk. 1 omhandlede situation, træffer Kommissionen de fornødne foranstaltninger på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ.

Har Kommissionen modtaget en anmodning fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter modtagelsen.

Medlemsstaterne underrettes om sådanne foranstaltninger, der straks iværksættes.

3.   Enhver medlemsstat kan senest tre arbejdsdage efter at være blevet underrettet indbringe foranstaltninger, som Kommissionen har truffet efter stk. 2, for Rådet. Rådet træder straks sammen. Det kan med kvalificeret flertal ændre eller ophæve de pågældende foranstaltninger senest en måned efter den dato, hvor disse blev indbragt for Rådet.

4.   Foranstaltninger vedtaget efter denne artikel, som finder anvendelse på medlemmer af WTO, anvendes på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 3285/94 af 22. december 1994 om den fælles importordning (10).

KAPITEL 2

Importbestemmelser

Artikel 26

Importtold

1.   Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes importtoldsatserne i den fælles toldtarif for de i artikel 1, stk. 1, anførte produkter.

2.   Uanset stk. 1 kan Kommissionen suspendere importtolden helt eller delvist for visse mængder af følgende produkter for at sikre, at EF-markedet forsynes tilstrækkeligt ved import fra tredjelande:

—	råsukker til raffinering henhørende under KN-kode 1701 11 10 og 1701 12 10

—	melasse henhørende under KN-kode 1703.

3.   For at garantere den forsyning, der er nødvendig for fremstilling af de i artikel 13, stk. 2, omhandlede produkter, kan Kommissionen suspendere importtolden helt eller delvist for visse mængder sukker henhørende under KN-kode 1701 og isoglucose henhørende under KN-kode 1702 30 10, 1702 40 10, 1702 60 10 og 1702 90 30.

Artikel 27

Forvaltning af import

1.   For at undgå eller afbøde eventuelle skadelige virkninger på EF-markedet, der måtte opstå som følge af import af nogle af de i artikel 1, stk. 1, anførte produkter, pålægges importen af et eller flere af disse produkter til satsen i den fælles toldtarif en tillægsimporttold, såfremt betingelserne, der skal fastlægges nærmere efter artikel 40, stk. 1, litra e), er opfyldt, medmindre importen ikke forventes at forstyrre EF-markedet, eller virkningerne ikke ville stå i forhold til det tilstræbte mål.

2.   Når der importeres til priser under det niveau, som EF har meddelt WTO (»udløsningsprisen«), kan der pålægges en tillægsimporttold.

De importpriser, der skal tages i betragtning ved pålæggelse af tillægsimporttold, fastlægges på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending.

Med henblik herpå kontrolleres cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

3.   Overstiger importmængden i et år, hvor de i stk. 1 omhandlede skadelige virkninger opstår eller kan forventes at opstå, et niveau, der er fastlagt på basis af afsætningsmulighederne defineret som importen i procent af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre forudgående år (»udløsningsmængden«), kan der også pålægges en tillægsimporttold.

Artikel 28

Toldkontingenter

1.   Kommissionen åbner og forvalter de toldkontingenter for import af de i artikel 1, stk. 1, anførte produkter, der følger af aftaler indgået efter traktatens artikel 300 eller af andre retsakter udstedt af Rådet, efter gennemførelsesbestemmelser, der vedtages efter proceduren i denne forordnings artikel 39, stk. 2.

2.   Toldkontingenterne forvaltes på en sådan måde, at de erhvervsdrivende behandles på lige fod, ved anvendelse af en af følgende metoder eller en kombination af dem eller en anden passende metode:

a)	en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, som ansøgninger indgives i (»først til mølle«-princippet)

b)	en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning om (»samtidig behandling«)

c)	en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsmønstre (»traditionelle/nye mønstre«).

3.   Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage behørigt hensyn til EF-markedets forsyningsbehov og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked.

Artikel 29

Raffineringsindustriens traditionelle forsyningsbehov

1.   Uanset artikel 19, stk. 1, fastsættes det traditionelle behov for forsyning med sukker til raffinering i EF til 1 796 351 t pr. produktionsår udtrykt i hvidt sukker.

I produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 fordeles det traditionelle forsyningsbehov således:

—	296 627 t for Frankrig

—	291 633 t for Portugal

—	19 585 t for Slovenien

—	59 925 t for Finland

—	1 128 581 t for Det Forenede Kongerige.

2.   Det i stk. 1 anførte traditionelle forsyningsbehov forhøjes med:

a)	50 000 t i produktionsåret 2007/08 og med 100 000 t fra og med produktionsåret 2008/09. Disse mængder stilles til rådighed for Italien i produktionsårene 2007/08 og 2008/09;

b)	30 000 t fra og med produktionsåret 2006/07 og med yderligere 35 000 t fra og med det produktionsår, hvor sukkerkvoten er blevet nedsat med mindst 50 %.

De i første afsnit, litra b), nævnte mængder vedrører rårørsukker og forbeholdes produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 for det eneste sukkerroeforarbejdningsanlæg i drift i 2005 i Portugal. Dette anlæg anses for at være et heltidsraffinaderi.

3.   Der udstedes kun importlicenser for sukker til raffinering til heltidsraffinaderier, hvis de berørte mængder ikke overstiger de mængder, der kan importeres inden for rammerne af det traditionelle forsyningsbehov, jf. stk. 1 og 2. De pågældende licenser kan kun overdrages mellem heltidsraffinaderier, og deres gyldighed udløber ved udgangen af det produktionsår, for hvilket de er udstedt.

Dette stykke gælder for produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 og for de tre første måneder i hvert af de følgende produktionsår.

4.   Importtolden for rørsukker til raffinering henhørende under KN-kode 1701 11 10 med oprindelse i de i bilag VI nævnte stater suspenderes for den supplerende mængde, der er nødvendig for at sikre en passende forsyning af heltidsraffinaderierne i hvert af produktionsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09.

Den supplerende mængde fastsættes efter proceduren i artikel 39, stk. 2, med ligevægt mellem det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede traditionelle forsyningsbehov og den forventede forsyning med sukker til raffinering i det pågældende produktionsår. Denne ligevægt kan revideres efter proceduren i artikel 39, stk. 2, i løbet af produktionsåret og kan baseres på historiske faste skøn over råsukker til forbrug.

Artikel 30

Garanteret pris

1.   De garanterede priser for AVS/indisk sukker gælder for import af råsukker og hvidt sukker af standardkvalitet fra:

a)	de mindst udviklede lande under de ordninger, der er omhandlet i artikel 12 og 13 i Rådets forordning (EF) nr. 980/2005

b)	de stater, som er anført i bilag VI til nærværende forordning, for den supplerende mængde, der er omhandlet i artikel 29, stk. 4.

2.   Ansøgninger om importlicenser for sukker med garanteret pris ledsages af en eksportlicens fra myndighederne i eksportlandet til attestering af, at sukkeret overholder reglerne i de pågældende ordninger.

Artikel 31

Sukkerprotokolforpligtelser

Der kan efter proceduren i artikel 39, stk. 2, træffes foranstaltninger for at sikre, at AVS/indisk sukker importeres til EF på betingelserne i protokol 3 i bilag V til AVS-EF-partnerskabsaftalen og aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien om rørsukker. Disse foranstaltninger kan om nødvendigt fravige artikel 29.

KAPITEL 3

Eksportbestemmelser

Artikel 32

Eksportrestitutionernes størrelse

1.   For at muliggøre eksport af de i artikel 1, stk. 1, litra b) og c), anførte produkter i uforarbejdet stand eller i form af forarbejdede varer som anført i bilag VII på grundlag af noteringerne eller priserne for sukker på verdensmarkedet og inden for de begrænsninger, der følger af aftaler indgået efter traktatens artikel 300, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i EF i fornødent omfang udlignes ved eksportrestitutioner.

2.   Der kan ydes eksportrestitutioner ved eksport af de i artikel 1, stk. 1, litra d) og g), anførte produkter i uforarbejdet stand eller i form af forarbejdede varer som anført i bilag VII.

I så fald fastlægges restitutionen pr. ton tørstof under særlig hensyntagen til:

a)	den restitution, der gælder ved eksport af produkter henhørende under KN-kode 1702 30 91

b)	den restitution, der gælder ved eksport af de i artikel 1, stk. 1, litra c), anførte produkter

c)	de økonomiske aspekter af den påtænkte eksport.

3.   Eksportrestitutionen for råsukker af standardkvalitet som defineret i bilag I må ikke overstige 92 % af eksportrestitutionen for hvidt sukker. Denne begrænsning gælder dog ikke for den eksportrestitution, der skal fastsættes for kandis.

4.   Eksportrestitutionerne for produkter, der udføres i form af forarbejdede varer som anført i bilag VII, må ikke være større end dem, der gælder for de samme produkter, når de udføres i uforarbejdet stand.

Artikel 33

Fastsættelse af eksportrestitutioner

1.   De mængder, der kan eksporteres med eksportrestitutioner, tildeles efter den metode, der:

a)

bedst passer til produktets art og til situationen på det pågældende marked, således at de disponible ressourcer udnyttes så effektivt som muligt under hensyntagen til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette må føre til forskelsbehandling af de berørte erhvervsdrivende, især mellem store og små erhvervsdrivende

b)	administrativt set er mindst besværlig for de erhvervsdrivende under hensyntagen til kravene til forvaltningen.

2.   Eksportrestitutionerne skal være ens for hele EF. De kan differentieres efter destination, når situationen på verdensmarkedet eller særlige forhold på visse markeder gør det nødvendigt.

Eksportrestitutionerne fastsættes efter proceduren i artikel 39, stk. 2.

Eksportrestitutionerne kan fastsættes:

a)	med regelmæssige mellemrum

b)	ved licitation for produkter, som der allerede førhen var fastsat en sådan procedure for.

Kommissionen kan om nødvendigt ændre eksportrestitutioner, der fastsættes med regelmæssige mellemrum, i den mellemliggende periode på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ.

3.   For produkter omhandlet i artikel 32, stk. 1 og 2, der eksporteres i uforarbejdet stand, ydes der kun eksportrestitutioner efter anmodning og mod fremlæggelse af eksportlicens.

Ved eksport i uforarbejdet stand af produkter omhandlet i artikel 32, stk. 1 og 2, ydes den eksportrestitution, der gælder på dagen for licensansøgningen, og ved differentieret eksportrestitution den eksportrestitution, der gælder samme dag:

a)	for den destination, der er angivet i licensen, eller

b)	i givet fald for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er angivet i licensen, i hvilket fald beløbet ikke må overstige det beløb, der gælder for den destination, der er angivet i licensen.

4.   Anvendelsesområdet for stk. 3 kan udvides til også at gælde for de produkter, der eksporteres i form af forarbejdede varer anført i bilag VII, efter proceduren i artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (11). Gennemførelsesbestemmelserne vedtages efter samme procedure.

Artikel 34

Eksportbegrænsninger

De forpligtelser med hensyn til mængdebegrænsninger, der følger af aftaler indgået efter traktatens artikel 300, sikres overholdt ved hjælp af eksportlicenser, der udstedes for de referenceperioder, som gælder for de pågældende produkter.

Artikel 35

Eksportrestriktioner

1.   Når noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for et eller flere af de i artikel 1, stk. 1, anførte produkter når op på et sådant niveau, at forsyningen af EF-markedet afbrydes eller risikerer at blive afbrudt, og denne situation kan forventes at vare ved og blive yderligere forværret, kan der træffes passende foranstaltninger i særligt akutte situationer.

2.   Foranstaltninger, der træffes efter denne artikel, anvendes under overholdelse af de forpligtelser, der følger af aftaler indgået efter traktatens artikel 300, stk. 2.

AFSNIT IV

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 36

Statsstøtte

1.   Medmindre andet er fastsat i denne forordning, finder traktatens artikel 87, 88 og 89 anvendelse på fremstilling af og handel med de i artikel 1, stk. 1, anførte produkter, undtagen for statsstøtte i henhold til stk. 2 og 3 i nærværende artikel.

2.   Medlemsstater, der nedsætter deres sukkerkvote med over 50 %, kan yde midlertidig statsstøtte i den periode, for hvilken overgangsstøtten til roeavlere udbetales i henhold til kapitel 10f i Rådets forordning (EF) nr. 319/2006 af 20. februar 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (12). Kommissionen fastsætter på grundlag af en ansøgning fra de berørte medlemsstater det samlede statsstøttebeløb, der er til rådighed til denne foranstaltning.

For Italien må den midlertidige støtte, der er omhandlet i første afsnit, ikke overstige i alt 11 EUR pr. produktionsår pr. ton sukkerroer til sukkerroeavlere og til transport af sukkerroer.

3.   Finland kan yde en støtte på op til 350 EUR pr. hektar pr. produktionsår til sukkerroeavlere.

4.   De berørte medlemsstater underretter inden 30 dage fra hvert produktionsårs udløb Kommissionen om, hvilket beløb de faktisk har ydet i statsstøtte i det pågældende produktionsår.

Artikel 37

Markedsforstyrrelsesklausul

Registreres der en væsentlig stigning eller et væsentligt fald i priserne på EF-markedet, og:

—	alle foranstaltninger, der kan iværksættes efter de andre artikler i denne forordning, er truffet, og

—	situationen sandsynligvis fortsat vil forstyrre eller true med at forstyrre markedet,

kan der træffes yderligere foranstaltninger.

Artikel 38

Meddelelse

Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden alle oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning og for overholdelsen af de internationale forpligtelser vedrørende de i artikel 1, stk. 1, anførte produkter.

Artikel 39

Forvaltningskomitéen for Sukker

1.   Kommissionen bistås af en forvaltningskomité for sukker (i det følgende benævnt »komitéen«).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3.   Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 40

Gennemførelsesbestemmelser

1.   Der fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne forordning efter proceduren i artikel 39, stk. 2. De omfatter bl.a.:

a)	nærmere regler for anvendelse af artikel 3, 4, 5 og 6, især de nærmere regler for pristillæggene og prisfradragene for afvigelser fra den standardkvalitet, der ligger til grund for referenceprisen som omhandlet i artikel 3, stk. 3, og for minimumsprisen som omhandlet i artikel 5, stk. 3

b)	nærmere regler for anvendelse af artikel 7, 8, 9 og 10

c)	nærmere regler for anvendelse af artikel 12, 13, 14 og 15, bl.a. betingelserne for ydelse af produktionsrestitutioner, produktionsrestitutionernes størrelse og de støtteberettigede mængder

d)	nærmere regler for fastlæggelse og meddelelse af de i artikel 8, 9, 15 og 16 omhandlede afgifter

e)

nærmere regler for anvendelse af artikel 26, 27 og 28. Disse regler kan bl.a. vedrøre: i) enhver suspension som omhandlet i artikel 26, stk. 2 og 3, der kan fastlægges ved en licitation ii) angivelsen af produkter, som der kan opkræves tillægsimporttold for efter artikel 27 iii) de årlige toldkontingenter i henhold til artikel 28, stk. 1, om nødvendigt behørigt fordelt over året, og fastlæggelse af den forvaltningsmetode, der skal anvendes, og som i givet fald skal omfatte: — garanti for produktets art, afsendelsessted og oprindelse — anerkendelse af det dokument, der anvendes til kontrol af den i første led omhandlede garanti — betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode

f)	nærmere regler for anvendelse af artikel 36 og 38

g)	nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i afsnit III, kapitel 3. Disse regler kan bl.a. vedrøre: i) nærmere regler for omfordeling af eksportmængder, der ikke er tildelt eller udnyttet ii) passende foranstaltninger som omhandlet i artikel 35.

2.   Desuden kan der efter proceduren i artikel 39, stk. 2, vedtages følgende:

a)	kriterier, som sukkervirksomhederne skal anvende, når de tildeler sukkerroesælgerne de mængder sukkerroer, der skal omfattes af en leveringskontrakt indgået før såningen som omhandlet i artikel 6, stk. 4

b)	ændringer af bilag I og II

c)	en fravigelse af de datoer, der er fastsat i artikel 14, stk. 2

d)

nærmere regler for anvendelse af artikel 16, 17, 18 og 19, bl.a.: i) supplerende oplysninger, som de godkendte erhvervsdrivende skal fremlægge ii) kriterier for sanktioner samt suspension og tilbagetrækning af de erhvervsdrivendes godkendelse iii) ydelse af støtte for privat oplagring som omhandlet i artikel 18, stk. 1, og støttebeløbenes størrelse iv) minimumskravene til kvalitet og kvantitet, relevante pristillæg og prisfradrag og procedurerne og kravene i forbindelse med interventionsorganernes overtagelse og interventionsopkøb i henhold til artikel 18, stk. 2 v) den i artikel 19, stk. 1, omhandlede procentdel for tilbagetrukket kvotesukker vi) betingelserne for betaling af minimumsprisen, hvis det tilbagetrukne sukker sælges på EF-markedet efter artikel 19, stk. 4

e)	regler for anvendelse af undtagelser som omhandlet i artikel 23, stk. 1

f)	nærmere regler for anvendelse af artikel 29 og 30, bl.a. med henblik på overholdelse af internationale aftaler: i) ændringer af definitionen i artikel 2, nr. 11 ii) ændringer af bilag VI

g)	foranstaltninger i henhold til artikel 37.

Artikel 41

Ændring af forordning (EF) nr. 247/2006

I forordning (EF) nr. 247/2006 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 16 tilføjes følgende stykke: »3.   Frankrig kan yde national støtte til sukkersektoren i de franske fjernområder på op til 60 mio. EUR for produktionsåret 2005/06 og op til 90 mio. EUR for produktionsårene fra og med 2006/07. Traktatens artikel 87, 88 og 89 finder ikke anvendelse på den støtte, der er omhandlet i dette stykke. Frankrig underretter inden 30 dage fra hvert produktionsårs udløb Kommissionen om, hvilket beløb der faktisk er ydet i støtte.« .

2)

Artikel 23, stk. 2, affattes således: »2.   EF finansierer foranstaltningerne i denne forordnings afsnit II og III med følgende årlige maksimumsbeløb: (mio. EUR)   Regnskabsåret 2007 Regnskabsåret 2008 Regnskabsåret 2009 Fra regnskabsåret 2010 og fremefter De franske oversøiske departementer 126,6 133,5 140,3 143,9 Azorerne og Madeira 77,9 78,0 78,1 78,2 De Kanariske Øer 127,3 127,3 127,3 127,3«

Artikel 42

Særforanstaltninger

Foranstaltninger, der i en akut situation både er nødvendige og berettigede for at løse specifikke praktiske problemer, vedtages efter proceduren i artikel 39, stk. 2.

Sådanne foranstaltninger kan fravige bestemmelser i denne forordning, men kun i det strengt nødvendige omfang og tidsrum.

Artikel 43

Finansielle bestemmelser

Forordning (EF) nr. 1258/1999 og fra den 1. januar 2007 forordning (EF) nr. 1290/2005 og gennemførelsesbestemmelserne dertil anvendes for de udgifter, som medlemsstaterne har haft i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til nærværende forordning.

KAPITEL 2

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 44

Overgangsforanstaltninger

Der kan efter proceduren i artikel 39, stk. 2, vedtages foranstaltninger

a)	for at lette overgangen fra markedssituationen i produktionsåret 2005/06 til markedssituationen i produktionsåret 2006/07, navnlig ved at nedsætte den mængde, der kan produceres under kvoten, og overgangen fra reglerne i forordning (EF) nr. 1260/2001 til reglerne i nærværende forordning, og

b)	for at sikre, at EF overholder sine internationale forpligtelser med hensyn til C-sukker som omhandlet i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1260/2001, og samtidig undgå forstyrrelser af sukkermarkedet i EF.

Artikel 45

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1260/2001 ophæves.

Artikel 46

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra produktionsåret 2006/07. Artikel 39, 40, 41 og 44 anvendes dog fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Afsnit II anvendes indtil udgangen af produktionsåret 2014/15.

---

(1)  Udtalelse afgivet den 19. januar 2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Udtalelse afgivet den 26. oktober 2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(4)  Jf. s. 42 i denne EUT.

(5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(6)  EUT L 42 af 14.2.2006, s. 1.

(7)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103. Ophævet ved forordning (EF) nr. 1290/2005 (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1).

(8)  EFT L 190 af 23.7.1975, s. 36.

(9)  EUT L 169 af 30.6.2005, s. 1.

(10)  EFT L 349 af 31.12.1994, s. 53. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2200/2004 (EUT L 374 af 22.12.2004, s. 1).

(11)  EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

(12)  Jf. s. 32 i denne EUT.

---

---

---

---

---

---

---

---