RÅDETS BESLUTNING

af 19. december 2006

om særprogrammet »Mennesker« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

(EØS-relevant tekst)

(2006/973/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 166, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til traktatens artikel 166, stk. 3, iværksættes Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (3) (i det følgende benævnt »rammeprogrammet«) ved hjælp af særprogrammer, som fastsætter de nærmere bestemmelser for deres gennemførelse, deres varighed og de midler, der skønnes nødvendige.

(2)

Rammeprogrammet er struktureret omkring fire typer af aktiviteter: tværnationalt samarbejde inden for politisk fastsatte temaer (»Samarbejde«), forskerinitieret forskning, der bygger på initiativer fra forskerkredse (»Idéer«), støtte til uddannelse og karriereudvikling for forskere (»Mennesker«) og støtte til forskningskapacitet (»Kapacitet«). Aktiviteter af typen »Mennesker« bør iværksættes under dette særprogram, når de har form af indirekte aktioner.

(3)	De regler, der under rammeprogrammet gælder for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse og for formidling af forskningsresultater (i det følgende benævnt »regler for deltagelse og formidling«), bør også finde anvendelse under dette særprogram.

(4)

Rammeprogrammet bør være et supplement til medlemsstaternes aktiviteter og til andre fællesskabstiltag, som — foruden navnlig satsningerne på strukturfonde, landbrug, uddannelse, kultur, konkurrenceevne og innovation, erhvervspolitik, sundhed, forbrugerbeskyttelse, beskæftigelse, energi, transport og miljø — er nødvendige led i den samlede strategiske satsning på Lissabon-målene.

(5)	Aktiviteter vedrørende innovation og små og mellemstore virksomheder, som støttes af dette rammeprogram, bør supplere aktiviteterne under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, som skal bidrage til at udfylde kløften mellem forskning og innovation og fremme alle former for innovation.

(6)

Gennemførelsen af rammeprogrammet vil kunne medføre, at der udarbejdes supplerende programmer, hvori kun nogle af medlemsstaterne deltager, at Fællesskabet deltager i programmer, der iværksættes af flere medlemsstater, eller at der oprettes fællesforetagender eller andre ordninger, jf. traktatens artikel 168, 169 og 171.

(7)

International erfaring er et vigtigt moment i kvalifikationerne for mennesker, der arbejder med forskning og udvikling i Europa. I medfør af traktatens artikel 170 bør dette særprogram være åbent for deltagelse for lande, der har indgået de nødvendige aftaler med henblik herpå, og — på projektniveau og på grundlag af gensidig fordel — for deltagelse af enheder fra tredjelande og af internationale organisationer for videnskabeligt samarbejde. Desuden er alle aktiviteter, foruden de særlige aktiviteter i dette særprogram, åbne for deltagelse for enkeltforskere fra tredjelande.

(8)	Forskningsaktiviteter under dette program bør gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, herunder dem, der kommer til udtryk i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(9)	Gennemførelsen af rammeprogrammet bør fremme en bæredygtig udvikling.

(10)

En forsvarlig økonomisk forvaltning af rammeprogrammet og dets gennemførelse bør sikres på den mest effektive og brugervenlige måde, samtidig med at retssikkerheden og adgang til programmet sikres for alle deltagere, og dette bør ske under overholdelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 (5) om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen med senere ændringer.

(11)

Desuden bør der træffes passende foranstaltninger — som er proportionelle med De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser — til overvågning af effektiviteten af såvel den økonomiske støtte, der ydes, som brugen af disse midler med henblik på at forebygge uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uretmæssigt udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (6), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (7) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (8).

(12)

Da gennemførelsesbestemmelserne til denne beslutning hovedsagelig er forvaltningsforanstaltninger, bør de vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 4 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9). På den anden side rejser forskning, der indebærer anvendelse af menneskelige embryoner og stamceller fra menneskelige embryoner, særlige etiske spørgsmål, jf. artikel 4 i nærværende beslutning, og foranstaltninger til finansiering af sådanne projekter bør derfor vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF.

(13)

Under gennemførelsen af dette program bør opmærksomheden i fornødent omfang rettes mod ligestilling mellem kønnene samt mod bl.a. arbejdsvilkår, gennemsigtighed i rekrutteringsprocedurerne og karriereudvikling for forskere, der rekrutteres til projekter og programmer, der støttes som led i aktiviteter under dette program, jf. Kommissionens henstilling 2005/251/EF af 11. marts 2005 om et europæisk charter for forskere og en adfærdskodeks for ansættelse af forskere (10), som udgør en referenceramme på dette område, samtidig med at dens frivillige karakter respekteres.

(14)

Dette program sigter mod etableringen af et ægte europæisk forskerarbejdsmarked som en videreudvikling og gennemførelse af den integrerede strategi for menneskelige ressourcer inden for forskning og udvikling i Europa på grundlag af meddelelserne om »En mobilitetsstrategi for det europæiske forskningsrum« (11) og »Forskere i det europæiske forskningsrum: et fag, mange muligheder« (12), og det tager ligeledes hensyn til Rådets konklusioner af 18. april 2005 om menneskelige ressourcer inden for forskning og udvikling.

(15)

Programmet »Mennesker« sigter mod at øge det menneskelige FoU-potentiale i Europa, både kvalitativt og kvantitativt, bl.a. ved at anerkende forskning som et »erhverv«, således at kvaliteten i grundforskningen og den organiske udvikling i den teknologiske forskning bibeholdes, og så man fremmer de europæiske forskeres mobilitet ud fra, til og inden for hele Europa. Det ville endvidere bidrage til at yde de rette vilkår, der kan tiltrække de bedste udenlandske forskere til at forske i Europa —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Særprogrammet »Mennesker« for fællesskabsaktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstration, i det følgende benævnt »særprogrammet«, fastlægges hermed for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013.

Artikel 2

Dette særprogram yder støtte til aktiviteter vedrørende »Mennesker«, der skal tilskynde flere til at vælge en forskerkarriere, og kvantitativt og kvalitativt styrke Europas menneskelige potentiale inden for forskning og teknologi, især med hensyn til kvinders potentiale. Støtten til uddannelse og karriereudvikling for forskere, de såkaldte Marie Curie-aktiviteter, vil fokusere på de centrale aspekter af færdigheds- og karriereudviklingen og styrkede forbindelser med de nationale systemer.

Målene for og hovedlinjerne i disse aktiviteter er fastsat i bilaget.

Artikel 3

Bevillingsbehovet til gennemførelse af særprogrammet skønnes at være 4 750 mio. EUR, hvoraf mindre end 6 % afsættes til Kommissionens administrative udgifter.

Artikel 4

1.   Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under særprogrammet, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.

2.   Følgende forskningsområder finansieres ikke under dette program:

—	forskning i reproduktiv kloning af mennesker

—	forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige (13)

—	forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forskningsformål eller for at frembringe stamceller, herunder ved kerneoverførsel mellem kropsceller.

3.   Der kan vil kunne ydes finansiering til forskning i menneskelige stamceller, både voksne og embryonale, afhængigt af både de videnskabelige forslags indhold og retsgrundlaget i den eller de berørte medlemsstater.

Ansøgninger om finansiering af forskning i menneskelige embryonale stamceller skal, hvor det er relevant, omfatte nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger medlemsstaternes kompetente myndigheder vil træffe med hensyn til tilladelse og kontrol og om, hvilken eller hvilke etiske godkendelser der vil blive givet.

Hvad angår derivering af humane embryonale stamceller, skal institutionerne, organisationerne og forskerne være underlagt strenge krav om tilladelse og kontrol i overensstemmelse med retsgrundlaget i den eller de berørte medlemsstater.

4.   Forud for dette programs anden fase (2010-2013) tages de ovennævnte forskningsområder op til fornyet overvejelse i lyset af de videnskabelige fremskridt.

Artikel 5

1.   Særprogrammet gennemføres ved hjælp af de finansieringsordninger, der er fastsat i bilag III til rammeprogrammet.

2.   Reglerne for deltagelse og formidling finder anvendelse på dette særprogram.

Artikel 6

1.   Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram til gennemførelse af særprogrammet med en mere detaljeret redegørelse for de mål og aktiviteter, der er fastsat i bilaget, med angivelse af, hvilken finansieringsordning der skal benyttes for de aktiviteter, der indkaldes forslag til, og med en tidsplan for gennemførelsen.

2.   I arbejdsprogrammet tages der hensyn til relevante aktiviteter vedrørende forskning, forskeruddannelse og karriereudvikling, som gennemføres af medlemsstaterne, associerede lande eller europæiske og internationale organisationer, og til muligheden for at opnå en europæisk merværdi samt til virkningerne for erhvervslivets konkurrenceevne og relevansen for andre fællesskabspolitikker. Det ajourføres efter behov.

3.   Forslag til indirekte aktioner under finansieringsordningerne evalueres, og projekter udvælges efter kriterierne i artikel 15, stk. 1b, om reglerne for deltagelse og formidling.

4.   I arbejdsprogrammet kan der anføres:

a)	organisationer, der kan modtage støtte i form af medlemskontingenter

b)	foranstaltninger til støtte for bestemte juridiske enheder.

Artikel 7

1.   Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af særprogrammet.

2.   Den i artikel 8, stk. 2, fastsatte forvaltningsprocedure finder anvendelse i forbindelse med vedtagelsen af følgende foranstaltninger:

a)	arbejdsprogrammet, jf. artikel 6, herunder de finansieringsordninger, der skal anvendes, samt indholdet af indkaldelser af forslag samt de kriterier, der vil blive anvendt for evaluering og udvælgelse

b)	godkendelse af finansieringen af aktiviteterne i artikel 2, hvis det skønnede beløb for Fællesskabets bidrag er lig med eller større end 0,6 mio. EUR

c)	udarbejdelse af mandatet for den evaluering, som er omhandlet i artikel 7, stk. 2 og 3, i rammeprogrammet

3.   Ved godkendelse af finansiering af aktiviteter, der indebærer anvendelse af menneskelige embryoner og stamceller fra menneskelige embryoner, anvendes forskriftsproceduren i artikel 8, stk. 3.

Artikel 8

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to måneder.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til to måneder.

4.   Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om, hvordan det går med gennemførelsen af særprogrammet som helhed, og i god tid forelægge det oplysninger om alle FTU-aktiviteter, som er foreslået, eller som får tilskud under programmet, jf. bilag II.

5.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 9

Kommissionen sørger for, at der føres et uafhængigt tilsyn med og foretages en uafhængig evaluering og revision af aktiviteterne på de områder, som særprogrammet omfatter, jf. artikel 7 i afgørelsen om rammeprogrammet.

Artikel 10

Denne beslutning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 11

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

BILAG I

VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅL SAMT HOVEDLINJER FOR TEMAERNE OG AKTIVITETERNE

Indledning

En af de vigtigste konkurrencefordele inden for videnskab og teknologi består i at råde over menneskelige ressourcer i rigeligt omfang og af høj kvalitet. Det overordnede strategiske mål for dette program er at gøre Europa mere attraktivt for forskere for at styrke Europas kapacitet og præstationer inden for forskning og teknologisk udvikling og for at konsolidere og videreudvikle det europæiske forskningsrum. I dette øjemed sigter programmet mod at opnå en væsentlig strukturerende virkning i hele Europa på tilrettelæggelsen af forskeruddannelser samt resultaterne og kvaliteten af disse, på forskernes aktive karriereudvikling, på vidensdeling via forskere på tværs af sektorer og forskningsorganisationer, på øget partnerskab mellem erhvervslivet og den akademiske verden og på massiv deltagelse af kvinder og debuterende forskere i forskning og udvikling.

Programmet vil blive gennemført ved hjælp af systematiske investeringer i mennesker, især gennem et sammenhængende sæt »Marie Curie-aktiviteter«, navnlig under hensyntagen til den europæiske merværdi i kraft af den strukturerende virkning, som de har på det europæiske forskningsrum. Disse aktiviteter bygger på erfaringerne med »Marie Curie-aktiviteter« i de tidligere rammeprogrammer og rettes mod forskere i alle faser af karriereforløbet, fra den grundlæggende forskeruddannelse, specifikt rettet mod unge, til karriereudvikling og livslang uddannelse i den offentlige og private sektor. Mobilitet, både på tværs af landegrænser og sektorer, er grundlæggende i dette program. En forøgelse af forskernes mobilitet og af ressourcerne til de institutioner, der tiltrækker forskere fra hele verden, vil fremme udviklingen af ekspertisecentre rundt om i EU. Anerkendelse af erfaring fra andre sektorer og lande samt tilfredsstillende arbejdsvilkår er også nøgleelementer i alle Marie Curie-aktiviteter. Der vil blive indført særlige foranstaltninger for at opmuntre yngre forskere og bistå dem i de tidlige stadier af en videnskabelig karriere og foranstaltninger som f.eks. reintegrationslegater, der kan modvirke hjerneflugt.

Der kan iværksættes Marie Curie-aktiviteter inden for alle de områder af forskning og teknologisk udvikling, der er omfattet af traktaten. Forskningsområderne vælges frit af ansøgerne selv. Dog bevares muligheden for at målrette visse aktiviteter under programmet, f.eks. mod bestemte videnskabelige discipliner og teknologiske områder, deltagerregioner, typer af forskningsorganisationer eller forskergrupper, for at reagere på udviklingen i Europas behov på områderne forskeruddannelse, mobilitet, karriereudvikling og vidensdeling. For at sikre uddannelse og mobilitet inden for de nye forsknings- og teknologiområder vil der blive sørget for passende koordination med andre dele af rammeprogrammet, herunder mulighed for fælles indkaldelse af forslag.

Det er meget vigtigt for programmet, at der i vidt omfang deltager erhvervsvirksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder. Der tilskyndes til øget samarbejde mellem erhvervslivet og den akademiske verden om forskeruddannelse, karriereudvikling og vidensdeling i alle Marie Curie-aktiviteter under hensyntagen til beskyttelse af intellektuel ejendomsret, og en af aktiviteterne vedrører specifikt partnerskaber og forbindelser mellem erhvervslivet og den akademiske verden med særlig vægt på SMV.

Den internationale dimension, der er af central betydning for udviklingen af forskerpotentialet i Europa, vil blive taget op i forbindelse med karriereudvikling uden forskelsbehandling, samt i bestræbelserne på at styrke og berige det internationale samarbejde via forskere og tiltrække dygtige forskere til Europa. Den internationale dimension vil blive indarbejdet i alle Marie Curie-aktiviteter, og vil desuden udgøre kernen i selvstændige aktiviteter.

Der vil blive taget behørigt hensyn til principperne om bæredygtig udvikling og ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er programmets mål at fremme ligestilling ved at sørge for, at mænd og kvinder har lige muligheder for at deltage i alle Marie Curie-aktiviteter, og ved at lave benchmarkundersøgelser af kønsfordelingen blandt programmets deltagere (målet er at mindst 40 % af deltagerne er kvinder). Desuden vil aktiviteterne blive udformet således, at de leder forskerne ind i et mere stabilt karriereforløb og sikrer, at forskerne kan opnå en passende balance mellem arbejde og privatliv, som tager hensyn til deres familiemæssige forhold, og så det bliver nemt at genoptage forskerkarrieren efter en pause. Endvidere vil der under dette særprogram, hvor det er relevant, blive taget hensyn til de etiske, sociale, juridiske og bredere kulturelle aspekter af den forskning, der skal udføres, og af de mulige anvendelser af forskningen, såvel som de samfundsøkonomiske virkninger af videnskabelig og teknologisk udvikling og fremsyn.

For at udnytte Europas muligheder for at tiltrække flere forskere fuldt ud vil Marie Curie-aktiviteterne indgå i et konkret samspil med andre aktiviteter, både inden for rammerne af EU's forskningspolitik og i forbindelse med foranstaltninger under andre fællesskabspolitikker, f.eks. uddannelse, samhørighed og beskæftigelse. Et sådant samspil vil også blive tilstræbt med tiltag på regionalt, nationalt og internationalt plan. I den del af særprogrammet »Kapacitet«, der handler om forholdet mellem videnskab og samfund, er det tanken at iværksætte foranstaltninger for at knytte de naturvidenskabelige uddannelser sammen med karrierer og at starte forsknings- og koordineringstiltag vedrørende nye undervisningsmetoder inden for naturvidenskab (14).

Etiske aspekter

Under gennemførelsen af særprogrammet og i den forskning, der drives i den forbindelse, skal grundlæggende etiske principper overholdes. Det gælder bl.a. de principper, der er indeholdt i EU's charter om grundlæggende rettigheder, såsom beskyttelse af den menneskelige værdighed, menneskets liv, personoplysninger og privatlivets fred samt dyre- og miljøbeskyttelse i overensstemmelse med EF-retten og de seneste versioner af relevante internationale konventioner, retningslinjer og adfærdskodekser som f.eks. Helsingfors-erklæringen, Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin, undertegnet i Oviedo den 4. april 1997, med tilhørende protokoller, FN-konventionen om børns rettigheder, den universelle erklæring om det menneskelige genom og menneskerettigheder, vedtaget af UNESCO, FN-konventionen om biologiske og toksiske våben, den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet samt de relevante resolutioner fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Der vil desuden blive taget hensyn til udtalelser fra Gruppen af Rådgivere vedrørende Etik inden for Bioteknologi (1991-1997) og fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi (1998 og fremefter).

I overensstemmelse med nærhedsprincippet og de forskellige holdninger, der gør sig gældende i Europa, skal deltagerne i forskningsprojekter overholde gældende love og etiske regler i de lande, hvor forskningen udføres. Det er under alle omstændigheder de nationale regler, der gælder, og ingen forskning, som er forbudt i en given medlemsstat eller et givet land, vil få støtte fra fællesskabsmidler til udførelse i den medlemsstat eller det land.

Hvor det er relevant, skal de, der gennemfører forskningsprojekter, ansøge de relevante nationale eller lokale etiske råd om godkendelse, inden de påbegynder FTU-aktiviteterne. Kommissionen vil endvidere foretage en systematisk etisk gennemgang af forslag, der vedrører følsomme spørgsmål, eller hvis etiske aspekter ikke er fyldestgørende dækket. I særlige tilfælde kan en etisk gennemgang foretages, mens et projekt er i gang.

I denne beslutning vil der ikke blive ydet støtte til forskning, der er forbudt i samtlige medlemsstater.

Den protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet til traktaten, kræver, at Fællesskabet tager fuldt hensyn til dyrs velfærd, når Fællesskabets politikker, herunder forskningspolitikken, fastlægges og gennemføres. I Rådets direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (15), kræves det, at alle forsøg tilrettelægges på en sådan måde, at forsøgsdyrene ikke udsættes for angst eller påføres unødig smerte og lidelse, at der anvendes så få dyr som muligt, at man anvender dyr med den laveste neuro-fysiologiske følsomhed, og at forsøgene forårsager mindst smerte, lidelse, angst og varigt men. Ændring af dyrs arvemasse og kloning af dyr kommer kun i betragtning, hvis formålene er etisk velbegrundede, vilkårene sikrer dyrevelfærden, og principperne om biologisk mangfoldighed overholdes.

Under programmets gennemførelse vil Kommissionen løbende følge med i den videnskabelige udvikling og nationale og internationale regler, således at der kan tages højde for alle fremskridt og ændringer.

Forskning i etik i forbindelse med den videnskabelige og teknologiske udvikling vil blive gennemført under temaet »Forholdet mellem videnskab og samfund«, der er en del af særprogrammet »Kapacitet«.

Aktiviteter

Der vil blive ydet støtte til følgende Marie Curie-aktiviteter:

Grunduddannelse af forskere

Denne aktivitet har til formål at støtte grunduddannelsen af forskere, typisk de første fire år (omregnet til fuldtidsbeskæftigelse) af deres forskerkarriere, plus op til ét yderligere år, hvis det er nødvendigt for at afslutte grunduddannelsen. Ved hjælp af et tværnationalt netværk er det hensigten at strukturere en væsentlig del af medlemsstaternes og de associerede landes kapacitet til at tilbyde forskere en grunduddannelse af høj kvalitet, både i den offentlige og den private sektor. Målet er at forbedre forskernes karriereudsigter i begge sektorer og derved gøre forskerkarrieren mere attraktiv for unge.

Aktiviteten vil blive gennemført ved, at der ydes støtte til udvalgte netværk af indbyrdes supplerende organisationer fra forskellige lande, der er involveret i uddannelse af forskere. Inden for denne ramme ydes der støtte til de bedste debuterende forskere, så de kan slutte sig til etablerede forskergrupper. De enkelte netværk skal være bygget op omkring et fælles forskeruddannelsesprogram, der opfylder klart afgrænsede uddannelsesbehov på bestemte videnskabelige eller teknologiske områder, med passende tilknytning til tværfaglige og nyopdukkende overfaglige områder. Disse uddannelsesprogrammer skal navnlig dække udvikling og udvidelse af nyuddannede forskeres forskningskompetence. Uddannelsesaktiviteterne skal være koncentreret om tilegnelse af videnskabelig og teknologisk viden gennem forskning i individuelle projekter, suppleret med uddannelsesmoduler, der dækker andre relevante kvalifikationer og kompetencer, f.eks. inden for ledelse og finansiering af forskningsprojekter og -programmer, intellektuel ejendomsret og andre metoder til nyttiggørelse af forskningsresultater, iværksætterånd, etiske aspekter, kommunikation og forbindelser mellem videnskab og samfund.

Det fælles forskeruddannelsesprogram bør have sammenhængende kvalitetsnormer, og der bør være passende tilsyns- og vejledningsordninger. Uddannelsesprogrammet bør udnytte de indbyrdes supplerende kompetencer hos de forskellige deltagere i netværket, herunder fra private virksomheder, samt andre samspilsmuligheder. Blandt deltagerne skal der være gensidig anerkendelse af uddannelsens kvalitet og, om muligt, af eksamensbeviser og lignende. Der vil blive lagt særlig vægt på de problemer, der knytter sig til langtidsansættelse af forskere.

Det er afgørende, at organisationer fra forskellige sektorer deltager direkte eller indirekte i denne aktivitet, herunder at private virksomheder inden for relevante områder spiller en (ledende) rolle. Der kan ydes støtte til en enkelt forskningsorganisation eller til to samarbejdende organisationer, hvis det kan dokumenteres, at de nødvendige elementer i forskeruddannelsesprogrammet i praksis dækkes i samarbejde med et bredere udvalg af partnere, uden at disse formelt er en del af netværket.

Som led i denne aktivitet yder Fællesskabet støtte til følgende:

—	rekruttering af forskere til uddannelsen

—	oprettelse af akademiske stillinger på højere uddannelsesinstitutioner eller tilsvarende stillinger i andre forskningsorganisationer og private virksomheder for erfarne forskere med det formål at formidle ny viden og styrke tilsynet med debuterende forskere, der uddannes i et netværk

—	etablering af netværk og tilrettelæggelse af korte uddannelsestiltag (konferencer, sommerkurser og specialiserede kurser) med adgang for både deltagere i netværkets uddannelsesprogram og forskere, der ikke er med i netværket.

Livslang uddannelse og karriereudvikling

Denne aktivitet er rettet mod erfarne forskere i forskellige faser af karrieren og har til formål at styrke deres personlige kompetenceudvikling ved at give dem mulighed for at erhverve fler- eller tværfaglige kvalifikationer eller høste erfaring i forskellige sektorer. Målet er at hjælpe forskerne til at opnå og/eller styrke en ledende uafhængig stilling, f.eks. en ledende forskerstilling, et professorat eller en anden ledende stilling i uddannelsessystemet eller i erhvervslivet. Aktiviteten vil også yde støtte til forskere, der ønsker at genoptage forskerkarrieren efter en pause, eller som vil genoptage en forskerkarriere i en medlemsstat eller et associeret land, herunder i deres hjemland, efter et ophold i et andet land.

En forsker skal have mindst fire års fuldtids forskningserfaring eller tilsvarende forskererfaring eller en ph.d. for at kunne deltage i denne aktivitet. Da det drejer sig om livslang uddannelse og karriereudvikling, forventes det imidlertid, at deltagerne typisk vil have endnu længere tids erfaring.

Aktiviteten vil blive gennemført ved hjælp af:

i)

individuelle tværnationale stipendier inden for Europa, der tildeles direkte på fællesskabsplan til de bedste eller mest lovende forskere fra medlemsstaterne eller de associerede lande. Stipendiemodtagerne udvælges på grundlag af ansøgninger, der indgives af forskerne i samarbejde med værtsorganisationerne

ii)

samfinansiering af regionale, nationale eller internationale programmer på området forskeruddannelse og karriereudvikling, når kriterierne europæisk merværdi, gennemsigtighed og åbenhed er opfyldt. I konkurrence med andre programmer udvælges eksisterende eller nye regionale, nationale og internationale støtteprogrammer, der forfølger de mål, som er opstillet for denne aktivitet, og er baseret på individuel mobilitet. Støtteprogrammernes procedurer for udvælgelse af ansøgere skal være åbne og bygge på en vurdering af ansøgernes kvalifikationer gennem internationalt peer review. Der må ikke sættes nogen begrænsninger, hvad angår ansøgernes hjemland og/eller bestemmelsessted. Programmerne forventes at tilbyde støttemodtagerne tilfredsstillende arbejdsvilkår.

De programmer, der ansøger om samfinansiering, bør spille en central rolle i opbygningen af forskerkapacitet inden for deres respektive geografiske områder. Der vil typisk være tale om organisationer i en af følgende kategorier:

—	Offentlige organer med ansvar for finansiering og forvaltning af stipendieprogrammer, dvs. ministerier, statslige forskningsudvalg, forskningsakademier eller lignende organer.

—

Andre offentlige eller private organisationer, f.eks. store forskningsorganisationer, der finansierer og forvalter stipendieprogrammer enten på grundlag af et officielt mandat eller offentlige myndigheders anerkendelse, såsom statsligt oprettede privatretlige organer med offentlige opgaver, velgørende institutioner, mv.

—	Organisationer på internationalt plan, der forvalter lignende ordninger på europæisk plan som led i deres opgaver.

Hvad angår samfinansieringen, vil Fællesskabet hovedsagelig bidrage til finansiering af stipendier, der opfylder kravene og målene for denne aktivitet, navnlig hvad angår mobilitet på tværs af grænserne. International konkurrence blandt forskere vil fortsat spille en væsentlig rolle for at sikre den højeste forskningskvalitet under denne aktivitet.

De to gennemførelsesformer vil i starten blive anvendt sideløbende, idet samfinansiering i begyndelsen anvendes i kontrolleret omfang, så den nødvendige erfaring kan indhøstes. I løbet af rammeprogrammet vil der blive foretaget en vurdering af virkningerne af de to former, og på grundlag heraf vil det blive afgjort, hvordan resten af programmet skal gennemføres.

Partnerskaber og forbindelser mellem erhvervslivet og den akademiske verden

Denne aktivitet har til formål at åbne og fremme dynamiske forbindelser mellem offentlige forskningsorganisationer og private kommercielle foretagender, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder samt den traditionelle fremstillingsindustri. Aktiviteterne vil være baseret på mere langsigtede samarbejdsprogrammer med henblik på at styrke mobiliteten mellem sektorer og øge overførsel og deling af viden (herunder projektforvaltning, forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder og produktudvikling) samt at fremme gensidig forståelse af de forskellige miljøer og de forskellige kvalifikationsbehov i de to sektorer.

Aktiviteten vil blive gennemført på en fleksibel måde, bl.a. baseret på god praksis i partnerskaber mellem erhvervslivet og den akademiske verden i hele EU, via samarbejdsprogrammer mellem organisationer fra begge sektorer fra mindst to forskellige medlemsstater eller associerede lande, idet der ydes støtte til forskellige former for kontakt mellem medarbejderne inden for disse rammer. Fællesskabets støtte kan antage en eller flere af følgende former:

—	udstationering af personale fra den ene sektor til den anden som led i partnerskabet, med det formål at styrke samarbejdet på tværs af sektorerne

—	midlertidige gæsteophold i begge sektorer for erfarne forskere, der kommer fra organisationer uden for partnerskabet

—	etablering af netværk og tilrettelæggelse af workshopper og konferencer, der styrker udvekslingen af erfaringer og viden mellem sektorerne, med det formål at nå ud til et større udsnit af medarbejderne i begge sektorer

—	specielt for små og mellemstore virksomheder: tilskud til indkøb af mindre udstyr i forbindelse med virksomhedernes deltagelse i samarbejdet.

Den internationale dimension

Den internationale dimension er af central betydning for udviklingen af forskerpotentialet i Europa. Dette aspekt tages op ved hjælp af særlige aktiviteter, der dels vedrører europæiske forskeres karriereudvikling og dels sigter mod at styrke det internationale samarbejde gennem forskerne.

Karriereudviklingen for forskere fra medlemsstaterne og de associerede lande vil blive støttet gennem:

i)	internationale rejsestipendier, med pligt til at rejse hjem igen, for erfarne forskere som led i livslang uddannelse og kompetenceudvikling, med det formål at erhverve nye kvalifikationer og ny viden

ii)

hjemrejse- og internationale reintegrationsstipendier til erfarne forskere efter et ophold i udlandet. Der vil under denne aktion også blive ydet støtte til etablering af netværk af forskere fra medlemsstaterne og de associerede lande, der opholder sig i udlandet, med det formål at holde disse forskere orienteret om og engageret i udviklingen i det europæiske forskningsrum.

Det internationale samarbejde mellem forskere vil blive støttet gennem:

i)

internationale modtagelsesstipendier med det formål at tiltrække højt kvalificerede forskere fra tredjelande til medlemsstaterne og de associerede lande og derved styrke videnkapaciteten for Europa og opbygge forbindelser på højt plan. Forskere fra udviklingslande og vækstøkonomilande vil kunne få støtte til en returfase i hjemlandet. Der vil også blive ydet støtte til etablering af netværk mellem forskere fra tredjelande, der opholder sig i medlemsstaterne eller de associerede lande, med henblik på at strukturere og udvikle forskernes kontakter med deres hjemegne

ii)	partnerskaber mellem en række forskningsorganisationer i Europa og en eller flere organisationer i: — lande, der er omfattet af EU's naboskabspolitik — lande, med hvilke Fællesskabet har en aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde.

På grundlag af fælles programmer vil der blive ydet fællesskabsstøtte til korte udvekslingsophold for nyuddannede og erfarne forskere, tilrettelæggelse af konferencer og andre begivenheder af fælles interesse samt systematisk udveksling af god praksis af direkte relevans for udviklingen af forskerpotentialet.

Disse foranstaltninger vil blive koordineret med de internationale aktiviteter under særprogrammerne »Samarbejde« og »Kapacitet«.

Særlige foranstaltninger

For at støtte etableringen af et ægte europæisk forskerarbejdsmarked vil der blive iværksat et sammenhængende sæt ledsageforanstaltninger, der skal medvirke til at fjerne hindringer for mobilitet og styrke forskernes karriereudsigter i Europa. Disse foranstaltninger vil navnlig sigte på at skabe øget opmærksomhed blandt interesseparterne og offentligheden, bl.a. gennem Marie Curie-stipendier, på at stimulere og støtte aktiviteter på medlemsstatsplan og på at supplere Fællesskabets aktiviteter. De særlige foranstaltninger kommer også til at omfatte tilskyndelsesforanstaltninger for offentlige institutioner, der fremmer forskernes mobilitet, kvalitet og profil, når disse aktiviteter opfylder kriterierne om europæisk merværdi, åbenhed og gennemsigtighed.

BILAG II

Oplysninger, der skal fremlægges af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4

1.	Oplysninger om aktiviteterne, som muliggør overvågning af det enkelte forslags komplette forløb, og som navnlig omfatter: — fremlagte forslag — evalueringsresultater for det enkelte forslag — tilskudsaftaler — gennemførte aktiviteter.

2.

Oplysninger om resultaterne af den enkelte indkaldelse af forslag og gennemførelse af aktiviteterne, der navnlig omfatter: — resultaterne af den enkelte indkaldelse af forslag — resultatet af forhandlinger om tilskudsaftaler — gennemførelse af aktiviteterne, herunder betalingsoplysninger og resultatet af aktiviteterne.

3.	Oplysninger om gennemførelsen af programmet, herunder relevante oplysninger om rammeprogrammet, særprogrammet og den enkelte aktivitet.

Disse oplysninger (især om forslag, evalueringen af dem og tilskudsaftaler) bør gives i et ensartet struktureret format, der kan læses og behandles elektronisk, og som kan findes frem ved hjælp af et it-baseret informations- og indberetningssystem, der umiddelbart gør dataanalyse mulig.