(i)

Terrorangrebene den 11. september 2001

Den 1. oktober 2001, inden bygningen af skibet blev påbegyndt, anmodede rederiet Cantieri Navali Termoli om at stille opfyldelsen af kontrakten i bero indtil den 30.9.2003 i stedet for at annullere den. Den 29.9.2003 tilbagekaldte rederiet denne anmodning.

(ii)

Behov for ændring af skibet af hensyn til de ændrede tekniske og kommercielle krav

I forbindelse med tilbagekaldelsen af anmodningen om at stille opfyldelsen af kontrakten i bero bad rederiet om ændringer i skibsprojektet af hensyn til de ændrede tekniske og kommercielle krav — og afveg derved fra de specifikationer, der oprindelig var fastsat i kontrakten. Ændringerne vedrørte antallet af tanke og deres størrelse samt skibets samlede længde og bredde, og det ændrede projekt blev forelagt det italienske certificeringsorgan R.I.NA til godkendelse. Ændringerne blev formelt vedtaget den 10.12.2003 i et tillæg til den oprindelige kontrakt.

(iii)

Naturkatastroferne

Den 31.10.2002 blev regionen Molise ramt af et jordskælv, der fik konsekvenser for værftet, arbejdsstyrken og leverandørerne. Senere, nemlig fra den 23.1.2003 til den 25.1.2003, blev regionen ramt af en oversvømmelse med yderligere ødelæggende virkninger for værftet, arbejdsstyrken og leverandørerne. Disse to naturkatastrofer skadede værftet direkte, fordi arbejdsstyrken blev ude af stand til udføre sine opgaver, og indirekte fordi lokale virksomheder, som havde fået tildelt arbejdet på skib C.180 i underentreprise, ensidigt opsagde kontrakterne med den begrundelse, at naturkatastroferne havde skadet deres leverandørers produktionsanlæg. De italienske myndigheder har især fremført, at ovennævnte begivenheder ødelagde det forberedende ingeniørarbejde i forbindelse med bygningen af skibet.

Selv om de italienske myndigheder erkender, at begge katastrofer indtraf i den periode, hvor opfyldelsen af kontrakten var stillet i bero, hævder de, at disse begivenheder under alle omstændigheder forstyrrede værftets produktionsprogram, og understreger, at der for begge katastrofers vedkommende var blevet erklæret undtagelsestilstand indtil den 1. februar 2004 ved et dekret udstedt af ministerpræsidenten.

De italienske myndigheder fremhæver, at støtten er hastende i betragtning af værftets begrænsede finansielle og industrielle ressourcer (4), da skibets kontraktpris blev fastsat ud fra en forventning om, at der ville blive ydet støtte ved lov. Hvis ikke skibets leveringsfrist forlænges (skibet var færdiggjort for 25,65 % vedkommende pr. 16.12.2003), og der dermed ikke ydes støtte, kan skibet ifølge de italienske myndigheder ikke færdiggøres uden store økonomiske omkostninger for værftet, hvilket vil betyde tab af arbejdspladser både på værftet og i de virksomheder, der arbejder for værftet. De italienske myndigheder har nemlig præciseret, at rederiet Marnavi og værftet aftalte at annullere kontrakten om bygning af et andet skib, betegnet C.173, hvis bygning var blevet forstyrret af ovennævnte begivenheder, og i stedet anvende de leverancer, der allerede var til rådighed, til skib C.180.

Tabel 1

Oversigt over forsinkelserne i leveringen af skib C.180

(i)

Terrorangrebene den 11. september 2001

I modsætning til Kommissionen mener de italienske myndigheder, at der er tale om ekstraordinære omstændigheder, som værftet ikke har kunnet forudse eller kontrollere, og som har skabt uventede, betydelige og undskyldelige forstyrrelser i skibsværftets arbejdsprogram.

De italienske myndigheder forsvarer især deres opfattelse med, at Kommissionens vurdering bygger på en rapport fra efteråret 2003 (5), dvs. to år efter begivenhederne, og fastholder, at disse begivenheder påvirker de kommercielle strategier, der fastlægges af de økonomiske aktører, som er tvunget til at træffe beslutning på det tidspunkt, hvor begivenhederne indtræder — september 2001 — eller i de følgende måneder.

Ifølge de italienske myndigheder er det almindelig kendt og yderligere bekræftet af Clarkson-rapporterne (6), at disse begivenheder påvirkede hele markedet for godstransport til søs, og ikke blot en enkelt skibstype som krydstogtskibe. Til støtte for påstanden har de italienske myndigheder fremlagt nye oplysninger for at bevise, at ovennævnte begivenheder påvirkede bygningen af skibet, idet de har fremsendt kopi dels af de lejekontrakter, som rederiet Marnavi og lejeren Novamar med hjemsted i Houston (USA) havde indgået om to kemikalietankskibe, som rederiet havde bestilt hos Cantieri Navali Termoli (7), dels af Novamars opsigelse af disse kontrakter som følge af angrebene den 11. september 2001. De italienske myndigheder hævder således, at disse tragiske begivenheder har haft en tilsvarende indvirkning på det skib, den foreliggende sag vedrører, og at deres indvirkning ikke er begrænset til krydstogtskibe, som Kommissionen mener. De italienske myndigheder bekræfter derfor deres synspunkt, nemlig at virkningen af ovennævnte begivenheder opfylder bestemmelsen i skibsbygningsforordningens artikel 3, stk. 2, andet afsnit, tredje punktum.

(ii)

Behov for ændring af skibet af hensyn til de ændrede tekniske og kommercielle krav

De italienske myndigheder har givet oplysninger om ændringerne i skib C.180.

De har især forklaret, at rederiet og værftet i 2000 indgik kontrakter om bygning af to kemikalietankskibe, betegnet C.173 og C.180. I disse kontrakter var leveringstidspunkterne oprindeligt fastsat til henholdsvis 31.3.2002 og 30.6.2003, men disse blev senere udsat til 31.3.2003 og 31.12.2003. De har endvidere forklaret, at begivenhederne den 11. september 2001 og de to naturkatastrofer, der er beskrevet i det følgende, havde en sådan indvirkning på værftets arbejdsprogram, at der kun kunne leveres et af ovennævnte skibe inden den 31.12.2003.

I november 2002 besluttede rederiet derfor at give afkald på et af de skibe, der var under bygning på værftet, for at dette kunne koncentrere sig om at levere et skib til tiden. I praksis skete dette for det første ved at omdøbe skib C.173 til C.180 — som var det største af de skibe, rederiet havde bestilt — og for det andet ved at foretage betydelige ændringer i de grundlæggende strukturelle karakteristika ved skib C.180 (8) ,  (9) ,  (10) og endelig ved ophævelse af kontrakten om skib C.173. Som følge heraf er C.180 (ex C.173) blevet et større og hurtigere skib med større kapacitet og en højere kontraktpris end det oprindelige C.173, men af mindre kompliceret karakter end det oprindelige C.180.

De italienske myndigheder har dog erklæret, at ovennævnte ændringer kun indirekte bidrog til at forsinke bygningen af skibet, og at forsinkelserne faktisk skyldtes naturkatastroferne, som betød, at det konsulentfirma, der skulle planlægge ændringerne af skib C.180 (ex C.173), ophævede kontrakten.

(iii)

Naturkatastroferne (jordskælv den 31.10.2002 og oversvømmelse fra den 23.1.2003—25.1.2003)

De italienske myndigheder har understreget omfanget og konsekvenserne af ovennævnte naturkatastrofer, som ramte den region, hvor værftet ligger.

De minder generelt om, at der på grund af det store område, der blev ramt af naturkatastroferne, og den store risiko for den offentlige og private sikkerhed blev erklæret undtagelsestilstand for regionen ved dekret udstedt af ministerpræsidenten den 31.10.2002. Ved dekretet blev der erklæret undtagelsestilstand indtil den 30.6.2003, men perioden blev senere forlænget indtil 1. februar 2004 ved dekret af 31.1.2003. De italienske myndigheder henleder endvidere Kommissionens opmærksomhed på, at den efter disse katastrofer og som led i revisionen af regionalstøttekortene (11) godkendte forlængelsen på grund af de naturkatastrofer, som havde ramt Molise og Termoli, dvs. det område, hvor værftet ligger.

Hvad værftet angår, har de italienske myndigheder fremsendt oplysninger om, at dets arbejdsprogram som følge af ovennævnte naturkatastrofer blev forsinket i perioden november 2002 til februar 2003 som følge af den oprindelige forsinkelse og flere underleverandørers ophævelse af en række kontrakter om levering af vigtige materialer og tjenester (12) til værftet i forbindelse med bygningen af skib C.180 (13) (ex C.173).

(iv)

Midlertidig indstilling af arbejdet på skib C.180 (ex C.173) i 2004

I juli 2005 gav de italienske myndigheder som led i proceduren Kommissionen meddelelse om, at ca. 66 % af skibet var færdiggjort, men at værftet havde indstillet bygningen, og at skibet var blevet søsat i august 2004, indtil Kommissionen godkendte forlængelsen af leveringsfristen. I overensstemmelse med rederiets og værftets anmodning fremførte de dog, at forlængelsen på 10 måneder skulle løbe fra det tidspunkt, hvor Kommissionen traf beslutning om godkendelse af den ønskede forlængelse.

(i)

Terrorangrebene den 11. september 2001

Med hensyn til dette argument tager Kommissionen til efterretning, at der er tale om begivenheder, som værftet ikke har kunnet forudse eller kontrollere. I overensstemmelse med Kommissionens tidligere beslutninger kan denne begrundelse dog ikke accepteres i den foreliggende sag. Ifølge Kommissionens faste beslutningspraksis (15)»kan begrænset økonomisk vækst eller en forværring af markedssituationen for en skibstype ikke anses for at være ekstraordinære omstændigheder i betydningen af artikel 3, stk. 2, i skibsbygningsforordningen«. Det skal erindres, at denne begrundelse kun er blevet accepteret i forbindelse med krydstogtskibe, da ovennævnte begivenheder har direkte indvirkning på denne skibstype, mens de kun har indirekte og mere generel indvirkning på andre skibstyper.

I beslutningen om at indlede proceduren henviste Kommissionen nemlig til den rapport, som instituttet Clarkson Research havde udarbejdet i november 2003 (16), og hvori det er fastsat, at begivenhederne den 11. september 2001 utvivlsomt forværrede problemerne inden for verdensøkonomien, som allerede var inde i en opbremsningsfase. Med hensyn til investeringer i kemikalietankskibe på under 20 000 tons dødvægt, som skib C.180, er det fastsat i Clarkson Researchs ovennævnte rapport, at der i perioden fra 1998 til 2000 ikke har været meget aktivitet, og at aktivitetsniveauet på trods af det opsving, der blev registreret i begyndelsen af 2001, på ny er faldet i sidste kvartal i 2001, så der er registreret en udvikling svarende til udviklingen i resten af sektoren. Ordretilgangen var betydelig i begyndelsen af 2002 og har siden været ret stabil.

Med hensyn til de italienske myndigheders argumentation, hvor de sætter spørgsmålstegn ved, om Kommissionens bedømmelse af de pågældende begivenheders indvirkning er relevant i betragtning af, at den bygger på en efterfølgende rapport, bemærker Kommissionen for det første, at den har anvendt en rapport, der er udarbejdet af de italienske myndigheder. For det andet understreger den, at de italienske myndigheder i forbindelse med denne procedure selv anvender rapporterne for udgangen af 2003. Endelig påpeger Kommissionen, at dens vurdering på dette punkt ikke er i strid med nogen af de senere rapporter, som de italienske myndigheder henviser til.

Kommissionen skal gøre opmærksom på, at denne vurdering af ovennævnte begrundelse er i overensstemmelse med andre beslutninger i tilsvarende sager, som Italien har anmeldt, og som vedrører forlængelse af den treårige leveringsfrist for kemikalietankskibe og for skibe til transport af flydende gas.

(ii)

Behov for ændring af skibet af hensyn til de ændrede tekniske og kommercielle krav

Med hensyn til andet argument skal det først og fremmest understreges, at de tekniske ændringer er foretaget på rederiets anmodning for at opfylde ændrede tekniske og kommercielle krav. Ifølge tillægget af 10.12.2003 til den oprindelige bygningskontrakt agtede værftet at anmode rederiet om en forlængelse af leveringsfristen for skib C.180 og påtog sig i denne forbindelse alle omkostninger og risici i forbindelse med en eventuel udbetaling af statsstøtte til dette projekt.

Kommissionen gør opmærksom på, at rederiet jo altid kan kræve bygningskontrakten ændret, og at sådanne ændringer derfor ikke er usædvanlige inden for skibsbygningsindustrien, men et normalt led i værftets kommercielle virksomhed. Denne begrundelse kan derfor ikke accepteres i den foreliggende sag.

For fuldstændighedens skyld skal Kommissionen desuden bemærke, at de italienske myndigheder i forbindelse med den igangværende procedure har forklaret, at de pågældende ændringer — i både skib C.173 og C.180 — i forvejen var blevet anført af lejeren Novamar i USA i dets brev til rederiet af februar 2001, og var blevet aftalt mellem værftet og rederiet, inden opfyldelsen af kontrakten blev stillet i bero i 2001. Som de italienske myndigheder også har fremført, skal det endvidere påpeges, at skib C.173 i sin oprindelige udformning skulle være bygget langt tidligere af et andet værft, der blev ramt af en krise i 1990’erne, og at det pågældende skib derfor var af en type, der var blevet overhalet af en ny generation med større dimensioner og kapacitet.

På baggrund af ovenstående er det indlysende, at de pågældende ændringer hverken var ekstraordinære eller uforudselige. Kommissionen mener derfor ikke, at Italiens begrundelse kan accepteres.

(iii)

De naturkatastrofer, som ramte Molise-regionen, hvor værftet ligger

Det må erkendes, at jordskælv, oversvømmelser og andre »tilfælde af force majeure« generelt betragtes som en acceptabel begrundelse. Det må ligeledes erkendes, at disse begivenheder har påvirket aktiviteterne i Molise-regionen — hvad der også fremgår af, at ministerpræsidenten erklærede undtagelsestilstand — og muligvis hele værftets virksomhed.

I henhold til skibsbygningsforordningen er forlængelsen af den treårige leveringsfrist en undtagelse fra de normale regler for godkendelse af kontraktbetinget driftsstøtte, der igen er en undtagelse fra Fællesskabets statsstøtteregler. Det princip, at undtagelsesbestemmelserne skal fortolkes strengt, betyder derfor, at der skal påvises en direkte årsagsforbindelse mellem de omstændigheder, som hævdes at ligge til grund for forsinkelsen, og selve den forsinkelse, som har ramt bygningen af skibet. De oplysninger, Kommissionen har modtaget, herunder de oplysninger, som de italienske myndigheder fremsendte efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, er derimod ret vage og omhandler katastrofernes virkninger generelt uden at påvise disse begivenheders nøjagtige indvirkning på værftets arbejdsprogram og på bygningen af det pågældende skib.

Kommissionen påpeger, at den på trods af sine udtrykkelige anmodninger om oplysninger og sin betydelige forlængelse af svarfristerne, ikke har modtaget udførlige oplysninger om disse katastrofers virkninger for værftets arbejdsprogram i almindelighed eller om den præcise årsagsforbindelse med hensyn til det specifikke arbejdsprogram vedrørende skib C.180 (ex C.173). De italienske myndigheder har nemlig fremsendt kopi af de breve, hvorved de virksomheder, der leverer materialer og tjenester til værftet, ophævede deres respektive kontrakter. De har dog ikke beskrevet årsagsforbindelsen i detaljer eller præciseret den deraf følgende forsinkelse i værftets arbejdsprogram og i bygningen af skib C.180 (ex C.173) for at begrunde anmodningen om en 10-måneders forlængelse af leveringsfristen.

(iv)

Midlertidig indstilling af arbejdet på skib C.180 (ex C.173) i 2004

Kommissionen bemærker desuden, at de italienske myndigheder har meddelt, at skib C.180 (ex C.173) var færdigbygget for 66 % vedkommende, men at arbejdet var blevet indstillet og skibet søsat i august 2004. De mente derfor, at forlængelsen på 10 måneder skulle løbe fra det tidspunkt, hvor Kommissionen ved beslutning godkendte den ønskede forlængelse.

For det første kan de italienske myndigheders anmodning om, at forlængelsen på 10 måneder løber fra det tidspunkt, hvor Kommissionen træffer beslutning, ikke betragtes som forenelig med skibsbygningsforordningen, fordi dette ville medføre yderligere uberettigede forsinkelser. Det skal bemærkes, at beslutningen om at indstille bygningen af skibet, er taget af værftet under eget ansvar, og at dette har medført en yderligere forsinkelse, som ikke kan begrundes i henhold til skibsbygningsforordningen.

For det andet påpeger Kommissionen, at skib C.180 (ex C.173) ifølge anmeldelsen skulle leveres inden den 31.10.2004. Med hensyn til de italienske myndigheders anmodning om, at forlængelsen på 10 måneder løber fra det tidspunkt, hvor Kommissionen træffer beslutning, er det dog klart, at værftet ikke en gang ville have kunnet levere skibet inden for den 10-måneders forlængelse, det oprindeligt havde anmodet om, i betragtning af at det søsatte det ikke færdigbyggede skib C.180 (ex C.173) i august 2004.

De italienske myndigheders anmodning må derfor afvises på grund af den uberettigede indstilling af arbejdet, der skete i 2004.