21.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 366/1

(1)

Ved skrivelse af 4. august 2003 anmodede Kommissionen om oplysninger vedrørende kontrol med statsstøtte i Polen, herunder eventuelle foranstaltninger til omstrukturering af støttemodtageren. Kommissionen drøftede derefter sagen med de polske myndigheder på diverse tekniske møder, ligesom den var genstand for intensiv korrespondance mellem Kommissionen og Polen.

(2)

Den 23. januar 2004 fremsendte konsulenten med ansvar for den uafhængige vurdering af omstruktureringsprogrammet i Polen i henhold til protokol nr. 8 sin vurdering af sagen til Kommissionen.

(3)

Ved skrivelse af 19. maj 2004 meddelte Kommissionen Polen, at den havde besluttet at indlede proceduren i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende foranstaltningerne og anmodede om oplysninger om en række forhold.

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2) Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger om foranstaltningen.

(5)

Ved skrivelse af 26. juni 2004 svarede Polen på de rejste spørgsmål. Polen anmodede ligeledes Kommissionen om at træffe beslutning i henhold til punkt 10 i protokol nr. 8 vedrørende en aftale om at ændre det polske program for strukturomlægning af jern- og stålindustrien.

(6)

Kommissionen modtog bemærkninger fra interesserede parter og videresendte dem til Polen ved skrivelse af 27. september 2004.

(7)

Ved skrivelse af 22. november 2004 svarede Polen på bemærkningerne fra de interesserede parter. Kommissionen mødtes efterfølgende ved flere lejligheder med de polske myndigheder. Yderligere oplysninger fremsendtes efterfølgende ved skrivelse af 8. juni 2005.

(8)

Støttemodtageren er en kriseramt virksomhed, nemlig stålproducenten Huta Częstochowa S.A. (i det følgende benævnt »HCz«, se punkt 2, litra a)). I oktober 2002 udlejede HCz sine produktionsaktiver til en ny virksomhed, Huta Stali Częstochowa Sp z o.o. (i det følgende benævnt »HSCz«, se punkt 2, litra b)).

(9)

Det drejer sig om to typer foranstaltninger: den økonomiske omstrukturering af HCz (se punkt 3) og flere andre direkte foranstaltninger (se punkt 4).

(10)

»Omstruktureringen« foregik i tre faser, hvoraf kun den sidste er af interesse i forbindelse med kontrol af statsstøtte: Et første forsøg i november 2001 under en forligsprocedure i retten endte som en fiasko. Følgelig var HCz nødt til at indgive konkursbegæring i oktober 2002. I februar 2003 blev HCz godkendt til omstrukturering i henhold til en ny lov, og konkursbehandlingen blev derfor udsat. I henhold til omstruktureringsplanen skal aktiverne deles mellem forskellige virksomheder, og virksomhederne eller aktiverne sælges. Én virksomhed overtager stålproduktionsaktiverne med henblik på at betale gælden til de kommercielle kreditorer (banker og offentlige tjenesteudbydere), og en anden virksomhed modtager fortrinsvis fast ejendom med henblik på at betale gælden til offentlige kreditorer (gæld til offentlige institutioner, f.eks. skat). Derudover sælges HCz' resterende dattervirksomheder med henblik på at betale den offentlige og kommercielle gæld, der ikke kan omstruktureres.

(11)

HCz er den næststørste stålproducent i Polen. Virksomheden fremstiller fortrinsvist kvartoplade (3), en type stål, der udgør over 60 % af omsætningen. Produktet anvendes til skibsbygning og konstruktion.

(12)

HCz' første anlæg blev etableret i perioden 1896-1902. I dag består HCz af et forholdsvist moderne stålværk og et pladevalseværk med en elektrisk lysbueovn, et strengstøbningsanlæg og et valseværk til tykke plader med færdigbehandlingsfaciliteter. Den nominelle kapacitet for stålproducenten (som fremstiller halvfabrikata, dvs. plader) er 700 000 tons, og for pladevalseværket (som omdanner halvfabrikata til færdige produkter) er kapaciteten ca. 780 000 tons.

(13)

HCz ejer 14 dattervirksomheder, som yder andre tjenester. Disse omfatter rørproducenten Rurexpol Sp. z o o (4), koksværket Koksownia Sp. z o o. og elselskabet Elsen Sp. z o o. Sammen med sine dattervirksomheder beskæftigede HCz ca. 5 000 medarbejdere i 2002.

(14)

HCz ejes 100 % af det polske finansministerium. Selskabets aktiekapital udgør 370 mio. zloty (ca. 70 mio. EUR) (5). Selskabets indre værdi udgjorde den 31. december 2003768,5 mio. zloty (ca. 160 mio. EUR).

(15)

Siden sommeren 2001 har HCz haft alvorlige økonomiske problemer. Eftersom virksomheden ikke var i stand til at betale sin gæld (som ultimo 2003 udgjorde ca. 1,4 mia. zloty, ca. 310 mio. EUR), er størstedelen af dens aktiver, herunder alle stålaktiver, stillet som pant til store kreditorer.

(16)

Den 11. november 2001 søgte HCz om en forligsprocedure i retten, hvorefter virksomheden gik i betalingsstandsning. Hensigten med forligsproceduren er at give virksomheden mulighed for omstrukturering gennem en delvis afskrivning af gælden fra kreditorernes side. I oktober 2002 annullerede retten forligsproceduren, da kreditorerne ikke var nået til enighed om en omstruktureringspakke. Ifølge de polske myndigheder mislykkedes forligsproceduren, fordi kreditorerne forlangte, at HCz skulle bruge statsstøtte til at betale sin gæld helt ud.

(17)

Den 28. oktober 2002 indgav HCz konkursbegæring. I henhold til polsk lovgivning var HCz forpligtet til at indgive konkursbegæring efter afslutningen af forligsproceduren, fordi den ikke kunne betale sin gæld, som forfaldt, da forligsproceduren blev opgivet. Samme dag udlejede HCz sine produktionsaktiver og indstillede stålproduktionen og har siden udelukkende handlet som et holdingselskab for sine dattervirksomheder. I dag består virksomheden kun af et ledelsesorgan bestående af ca. 40 personer.

(18)

I lyset af HCz' konkursbehandling og for at sikre kontinuitet i produktionen uden risiko for, at støttemodtageren indstillede driften under behandlingen, blev der oprettet en ny virksomhed, HSCz, under kontrol af Towarzystwo Finansowe Silesia Sp. z o.o. (i det følgende benævnt »TFS«, et aktieselskab i stålindustrien, hvis aktiekapital ejes af finansministeriet).

(19)

Den 28. oktober 2002 lejede HSCz HCz' stålproduktionsfaciliteter (herunder stålværket, pladevalseværket, koksværket og visse vigtige tjenester). I henhold til lejeaftalen skal HSCz betale [...] (6) mio. zloty pr. måned for udlejningen og overtage 2 057 medarbejdere fra HCz (i øjeblikket 1 950).

(20)

Lejeaftalen gav HSCz 14 måneders udsættelse med betalingen af lejegebyret. Selv om aftalen ikke indeholder specifikke bestemmelser om betaling af rente for udsættelsen, blev der den 30. november 2004 beregnet lovpligtig rente for for sen betaling, et beløb på i alt [...] zloty, som HSCz betalte til HCz.

(21)

TFS gav kun HSCz en minimumskapital på 50 000 zloty. For at kunne operere på markedet uden driftskapital afkortede HSCz derfor betalingsfristen for tilgodehavender til ca. 15 dage, samtidig med at betalingsfristen for gæld blev forlænget til 50 dage. Dette var muligt, fordi alle nøgleleverandører med en enkelt undtagelse var parate til at acceptere disse kreditvilkår for at beholde HSCz som en stor kunde. I praksis indgik mange leverandører såkaldte naturalieaftaler, hvorved råmaterialer, særligt skrot, blev betalt med slutprodukter som f.eks. stålplader, der var beregnet til gensalg til specifikke slutbrugere. Virksomhederne kontrollerede nøje HSCz' produktion og regnskaber og stillede krav om store driftsoverskud til gengæld for den risiko, de påtog sig.

(22)

Det blev kun stillet krav om yderligere sikkerhed for forpligtelser i forbindelse med energi leveret af det polske energiforsyningsselskab Polskie Sieci Energetyczne S.A. (i det følgende benævnt »PSE«). TFS blev anmodet om at underskrive tre garantiaftaler på hver [...] zloty. De omfatter på den ene side sikkerhed bestående af tre veksler med løfte om betaling af et beløb på [...] mio. zloty hver og på den anden side tre samtykkeerklæringer om strakshåndhævelse i henhold til den polske retsplejelov (artikel 777), hvilket gav PSE en samlet kaution på omkring [...] mio. zloty. Den 28. november 2002 blev der udstedt to veksler/garantier på hver [...] mio. zloty, som var gældende til den 30. juni 2003, mens der den 30. december 2002 blev udstedt en anden veksel på [...] mio. zloty, der var gældende indtil den 31. marts 2005. For alle veksler og garantien betalte HSCz en fast præmie på [...] zloty, og for garantien på [...] mio. zloty et beløb svarende til ca. 0,8 %. De udestående elregninger udgjorde imidlertid på intet tidspunkt mere end [...] mio. zloty, da garantiaftalen indeholdt en mekanisme, som forpligtede HSCz til at betale alle udestående beløb inden for fem uger.

(23)

I juni 1998 vedtog det polske ministerråd et indledende omstruktureringsprogram for den polske jern- og stålindustri. Programmet blev opdateret i 2001, og omstruktureringsloven (for jern- og stålindustrien) (7) af 24. august 2001, som udgjorde lovgrundlaget for den polske stålindustri, blev vedhæftet.

(24)

Den 5. november 2002 godkendte det polske ministerråd et ændringsforslag til det første omstruktureringsprogram, som efterfølgende blev kaldt omstrukturerings- og udviklingsprogrammet for den polske jern- og stålindustri indtil 2006 (i det følgende benævnt »det nationale omstruktureringsprogram« eller »KPR«). Denne plan gør det muligt at tildele statsstøtte til den polske stålindustri med henblik på omstrukturering i perioden 1997-2006 på op til 3,387 mia. zloty (713 mio. EUR).

(25)

Ifølge det nationale omstruktureringsprogram findes der 17 stålvirksomheder i Polen, fordelt på tre grupper. Den første gruppe omfatter otte virksomheder, som modtager statsstøtte i henhold til det nationale omstruktureringsprogram. Størstedelen af støtten blev tildelt til konsolidering af de fire største stålproducenter i Polen, som er blevet sammenlagt til Polens største stålproducent, Polskie Huty Stali S.A. (i det følgende benævnt »PHS«), som i dag bærer navnet Mittal Steel Poland (i det følgende benævnt »MSP«), efter den blev solgt til LNM holdings (8), som for nylig blev omdannet til Mittal Steel (9). Den anden gruppe omfatter seks virksomheder, som ikke var omfattet af omstruktureringsprogrammet, fordi deres største virksomhedsaktivitet ikke vedrørte stålproduktion, eller fordi de ikke havde modtaget støtte. Den tredje gruppe omfatter tre virksomheder, som havde modtaget støtte, men for hvilke der i mellemtiden var indledt konkursbehandlinger.

(26)

HCz var opført på listen for den tredje gruppe. I lyset af HCz' konkursbegæring konkluderedes det i det nationale omstruktureringsprogram, hvad angår HCz, at yderligere omstrukturering af stålværket ville fortsætte under afviklingen (afsnit 3.1.2 og punkt 5.1). Faktisk anføres HCz i punkt 3.1.3.3 som et af de stålværker, for hvilke der er indledt konkursbehandling, ligesom det anføres, at værket nu administreres af den midlertidige bobestyrer. I punkt 5.4.2 i det nationale omstruktureringsprogram anføres det, at det for at muliggøre omstrukturering af HCz vil være nødvendigt at yde virksomheden et beløb på 1 milliard zloty i statsstøtte. Resultaterne ville dog stadig ikke være som forventet. Under sådanne omstændigheder omstruktureres virksomheden ved hjælp af afvikling, og produktionsaktiverne administreres af HSCz, som fortsætter HCz' produktionsaktivitet uden statsstøtte til omstrukturering. HCz' aktiver overtages ikke af en anden modtager af statsstøtte (afsnit 3.1.3.1).

(27)

Det nationale omstruktureringsprogram blev sendt til EU. Det blev afsluttet den 25. marts 2003 efter en intensiv dialog med Kommissionen. Efter sin vurdering stillede Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse om at forlænge perioden for at yde statsstøtte i den polske stålindustri i henhold til Europaaftalen (som oprindeligt kun var gældende indtil 1997) til slutningen af 2003 under forudsætning af at dette kan gennemføres inden 2006, hvilket blev godkendt af Rådet i juli 2003 (10).

(28)

EU afveg således fra sine regler og tillod Polen at yde omstruktureringsstøtte til stålindustrien (11). De vigtigste resultater i det nationale omstruktureringsprogram blev omdannet til en protokol til tiltrædelsestraktaten, protokol nr. 8 om strukturomlægning af den polske jern- og stålindustri. I henhold til protokol nr. 8 kan der ydes statsstøtte til de otte angivne virksomheder (ikke HCz) på op til 3,387 mia. zloty. På den anden side understreges det i protokol nr. 8, at der ikke kan ydes yderligere strukturomlægningsstøtte til den polske stålindustri.

(29)

Den 30. oktober 2002, kort efter at HCz havde indgivet konkursbegæring, vedtoges lov om statsstøtte til virksomheder af særlig vigtighed for arbejdsmarkedet (ændret i november 2003 (12) og i det følgende benævnt »lov af 30. oktober 2002«) (13). I henhold til denne lov kan virksomheder gennemføre en omstrukturering for at undgå afvikling. Med henblik herpå indførtes der med loven en ny fremgangsmåde i forbindelse med omstrukturering, da den indeholder bestemmelser om omstrukturering (dvs. en delvis afskrivning) af den offentlige gæld, som indtil da kun kunne omlægges eller udsættes.

(30)

I henhold til artikel 7, stk. 1, i lov af 30. oktober 2002 er en virksomhed under omstrukturering berettiget til konkursbeskyttelse fra begyndelsen af omstruktureringen, til omstruktureringen afsluttes eller afbrydes. Omstruktureringen skal afsluttes senest 24 måneder efter beslutningen om omstruktureringen blev truffet (artikel 19, stk. 2, i lov af 30. oktober 2002).

(31)

Lov af 30. oktober 2002 indeholder bestemmelser om finansiel omstrukturering af kommercielle forpligtelser, der er indgået inden juli 2002, og af offentlige forpligtelser, der er indgået inden juni 2002 (artikel 3 i lov af 30. oktober 2002, hvorefter sidstnævnte periode blev forlænget med et år). Hvor den private finansielle omstrukturering af kommercielle forpligtelser er baseret på en omstruktureringsaftale, som mindst 50 % af kreditorerne skal indgå (i henhold til kapitel 4 i lov af 30. oktober 2002), kan offentlige forpligtelser delvis afskrives på baggrund af en afgørelse fra formanden for det polske industriudviklingsagentur (Agencja Rozwoju Przemysłu S.A., i det følgende benævnt »ARP«), som er det organ, der er ansvarligt for at kontrollere omstrukturering af virksomheder i henhold til lov af 30. oktober 2002 (i henhold til kapitel 5).

(32)

Endvidere blev det med ændringen af 14. november 2003 i kapitel 5a i lov af 30. oktober 2002 muligt at få tilbagebetalt beløb fra offentlige fordringer på baggrund af en særlig omstruktureringsordning, hvorved støttemodtageren overfører ejerskabet af aktiver, der er fri for kautioner, til en dattervirksomhed under ARP (»Operator«) med en værdi svarende til mindst 25 % af den samlede gæld. Disse aktiver sælges efterfølgende for at betale de offentlige kreditorer (artikel 32d i lov af 30. oktober 2002). De offentlige kreditorer skal dog godkende den særlige omstruktureringsordning (artikel 32h i lov af 30. oktober 2002).

(33)

Med kapitel 5a og den særlige omstruktureringsordning udvides endvidere det midlertidige og materielle anvendelsesområde for fordringer, der kan omstruktureres. Fordringer skal omstruktureres i mere end et år (indtil den 30. juni 2003) og kan omfatte flere forskellige typer offentlig gæld i henhold til artikel 32a, stk. 1, i lov af 30. oktober 2002 (14).

(34)

Den 21. januar 2003 ansøgte HCz sammen med ARP om omstrukturering i medfør af lov af 30. oktober 2002. Den 21. februar 2003 accepterede formanden for ARP ansøgningen og henstillede, at der indledtes omstruktureringsprocedurer i henhold til artikel 10, stk. 1, i lov af 30. oktober 2002, som beskyttede HCz mod konkurs.

(35)

Den 18. april 2003 sendte HCz en omstruktureringsplan til ARP. Den grundlæggende idé med planen var at opdele HCz' aktiver i produktionsaktiver og andre aktiver og sælge produktionsaktiverne som en going concern til en privat investor. Den 2. juli 2003 godkendte ARP omstruktureringsplanen. Planen blev derefter sendt til kontoret for konkurrence- og forbrugerbeskyttelse (i det følgende benævnt »OCCP«), som accepterede den 25. juli 2003, forudsat at der ikke ville blive ydet statsstøtte (15).

(36)

Den 7. august 2003 traf formanden for ARP beslutning om omstruktureringen i henhold til artikel 10, stk. 4, i lov af 30. oktober 2002. I oktober 2003 blev omstruktureringsplanen ændret, så den omfattede OCCP's krav. Den 1. december 2003 godkendte ARP omstruktureringsplanen og ændrede dermed den oprindelige omstruktureringsbeslutning.

(37)

Den 30. april 2004 udstedte ARP's formand endnu en beslutning om ændring af omstruktureringsbeslutningen. Beslutningen var baseret på en opdateret forretningsplan af 26. april 2004. Det var nødvendigt at ændre planen for at tage højde for ændringerne i lov af 30. oktober 2002. Den nye udgave indeholdt endvidere en mere detaljeret beskrivelse af opdelingen af aktiver (16).

(38)

I omstruktureringsplanen identificeres flere grupper af kreditorer på baggrund af forpligtelsernes juridiske beskaffenhed:

(39)

Den første gruppe indeholder offentlig institutionel gæld (beløb pr. 30. juni 2003),

sociale sikringsbidrag (til Zakład Ubezpieczeń Społecznych (i det følgende benævnt »ZUS«)) på ca. [...] mio. zloty ([...] millioner kan omstruktureres, og [...] millioner kan ikke);

De »offentlige institutionelle kreditorer« er således: ZUS, FGSP og PFRON, som er ansvarlige over for økonomi- og arbejdsministeriet, Częstochowa-kommunen, herunder skattekontoret og byrådet, samt Silesia-provinsen. Endvidere har forskellige andre kommuner, herunder Poraj, mindre fordringer.

(40)

Den anden gruppe består af kommercielle fordringer (beløb pr. 30. september 2003), som kan underopdeles i fordringer fra offentlige og private kreditorer. Den første undergruppe (i det følgende benævnt »offentlige kommercielle kreditorer«) består af:

(41)

Den anden undergruppe og den tredje gruppe omfatter følgende private kreditorer (beløb pr. 30. september 2003):

(42)

Omstruktureringsplanen indeholder bestemmelser om finansiel omstrukturering af disse forpligtelser, hvorved aktiverne opdeles i tre virksomheder.

(43)

I omstruktureringsplanen anføres det, at kreditorer med kommercielle fordringer skal tilbydes stålproduktionsaktiver i stedet for deres fordringer. De skal bytte gæld for aktier i en nyetableret dattervirksomhed, MH, som skal eje al udstyret i stålfabrikken, pladevalseværket og administrationsbygningen.

(44)

Værdien af aktiverne blev fastlagt i overensstemmelse med polsk lovgivning om statsejede virksomheder, i henhold til hvilken der skal foretages en vurdering af aktiverne inden et salg. Således vurderede ATEST (17) i august 2003 højovnen (støberi) til en værdi af [...] mio. zloty. Endvidere blev valseværket vurderet af PROFCEN i Częstochowa til [...] mio. zloty. Da de kommercielle kreditorer imidlertid satte spørgsmålstegn ved disse vurderinger og hævdede, at de var for optimistiske i forhold til den anvendte metode, gennemførte ATEST i december 2003 endnu en vurdering på baggrund af den tilbagediskonterede fremtidige indtjening af den kombinerede højovn og støberi, og denne gang lød vurderingen på [...] mio. zloty. Desuden blev der foretaget en vurdering efter schweizisk metode (2/3 tilbagediskonteret fremtidig indtjening, 1/3 værdiansættelse af aktiver), som resulterede i vurderingen [...] PLN. Denne værdi blev mere eller mindre bekræftet af LNM's bud i december 2003, hvor disse aktiver blev vurderet til [...] mio. zloty, i slutningen af 2003 rettet til [...] mio. zloty (som følge af de betydelige prisstigninger på stål var denne værdi imidlertid næsten fordoblet i marts 2005 til [… mellem 600 og 650] mio. zloty).

(45)

Den 13. oktober 2003 underskrev de kommercielle kreditorer en aftale om omstrukturering af deres gæld, antedateret juni 2002 (i det følgende benævnt »omstruktureringsaftalen«), som trådte i kraft den 9. december 2003. På baggrund af MH's virksomhedsaktivers bogførte værdi, dvs. 320 mio. zloty, blev det i denne aftale først og fremmest fastlagt, at de kommercielle kreditorers fordringer pr. 30. juni 2002 skulle betales via en delvis konvertering til 80,44 % af aktierne i MH. Heraf blev 72,47 % betalt i forhold til de kommercielle kreditorers eksisterende fordringer, og 7,97 % blev fordelt i forhold til kreditorernes eksisterende kautioner. Dette medførte en afskrivning af gælden på ca. 60 % i 2003 og ca. 30 % i 2005.

(46)

Dernæst anførtes det i kreditoraftalen, at RFG skulle anvende de resterende 19,56 % af aktierne i MH til at betale samtlige renter på de forpligtelser, der var indgået før juni 2002 og frem til ikrafttrædelsesdatoen for aftalen, dvs. den 9. december 2003 (derefter erstattes den af kreditoraftalen), og de forpligtelser, der er indgået efter juni 2002 samt tilhørende renter.

(47)

Kreditoraftalen blev efterfølgende ændret flere gange med henblik på at ændre tidsfristen for, hvornår de deltagende kreditorer skulle modtage aktierne i MH, og med henblik på at ændre tidsplanen for afgivelse af bud på MH fra strategiske investorer.

(48)

Kreditoraftalen blev indledningsvist indgået af kreditorer, der repræsenterede 54 % af det krævede gældsbeløb, nemlig følgende kommercielle offentlige kreditorer: PSE, Zakład Energetyczny, ARP, PKP og PGNiG samt følgende private kreditorer: BPH Bank og BPK Logo. Kredyt Bank, ING BSK, Citibank Handlowy, Bank Millenium, CZW Węglozbyt og Kompania Węglowa indgik ikke oprindeligt aftalen. Ifølge artikel 23, stk. 2, i lov af 30. oktober 2002 er aftalen bindende for alle kreditorer med kommercielle fordringer.

(49)

I marts 2004 godkendte Bank Millenium, CZW Węglozbyt og Kompania Węglowa kreditoraftalen. Efterfølgende har Kredyt Bank, ING og Citibank Handlowy ligeledes accepteret det økonomiske rationale i omstruktureringsprogrammet.

(50)

Kommissionen er klar over, at MH skal sælges sammen med den resterende pant i virksomhedens aktiver, idet midlerne fra salget vil blive anvendt til at tilbagebetale den resterende kommercielle offentlige gæld, der ikke kan omstruktureres, og først herefter vil kautionerne blive frigivet.

(51)

I henhold til omstruktureringsplanen som godkendt af omstruktureringsbeslutningen påtager Operator sig ansvaret for alle offentlige institutionelle fordringer pr. 30. juni 2003, som skal omstruktureres.

(52)

Til gengæld overfører HCZ i henhold til artikel 32, litra d), i lov af 30. oktober 2002 aktiver, der er fri for kautioner, til Operator til en værdi af mindst 25 % af de fordringer, der er overført til Operator. Disse aktiver er identificeret i omstruktureringsplanen og omfatter fast ejendom, hvoraf en del skal udgøre en industripark, energiselskabet Elsen og 10 mio. zloty i tilgodehavender. Operator forsøger at fremskaffe så mange likvide beholdninger som muligt af disse aktiver. Salget af hovedparten af aktiverne forventes ikke afsluttet før december 2005.

(53)

Værdien af den faste ejendom, som Operator skal modtage, er af en uafhængig revisor vurderet til 120,6 mio. zloty. Sammen med aktierne i Elsen, der er vurderet til ca. 25,4 mio. zloty og tilgodehavender til en værdi af 10 mio. zloty, bør Operators aktiver udgøre 156 mio. zloty (18). Denne vurdering blev gennemført for ARP af BRE Corporate Finance, investeringsbanken under Commerzbank i Polen (19).

(54)

Overførslen af tilgodehavenderne til Operator medfører automatisk en frigivelse af kautionerne for disse forpligtelser. På grund af de forpligtelser, der ikke kan omstruktureres, vil visse offentlige kreditorer imidlertid stadig have kautioner, som vil være gældende, indtil HCz/RFG kan betale sine forpligtelser efter salget af MH.

(55)

ZUS, Częstochowa-kommunen, PFRON Silesia-provinsen har tilkendegivet deres støtte til den særlige omstruktureringsordning. Polen har anført, at skattekontoret i Częstochowa, FGŚP og de kommunale myndigheder i Poraj i begyndelsen af juni 2005 afviste den særlige omstruktureringsordning, da de mente, at der kunne opnås bedre resultater med en konkurs. Deres gæld betragtes derfor som gæld, der ikke kan omstruktureres, og den skal således betales af HCz/RFG. De polske myndigheder har forsikret, at disse fordringer vil blive betalt fuldt ud.

(56)

HCz vil på et tidspunkt få navnet RFG. RFG skal eje flere af de resterende aktiver, særligt de fleste af HCz' dattervirksomheder som f.eks. Rurexpol og koksværket, hvoraf de fleste skal sælges til den strategiske investor. Derudover vil flere aktiver, der blev udlejet af HSCz, blive overført til et andet af HCz' dattervirksomheder, Majątek Hutniczy Plus (i det følgende benævnt »MH Plus«) med henblik på salg til den strategiske investor til fordel for RFG.

(57)

RFG's aktiver blev første gang vurderet i slutningen af 2003 af konsulenter hos virksomheden PROFCEN i Częstochowa og blev indarbejdet i ATEST's efterfølgende vurderinger af dattervirksomhederne. Værdien af MH og MH Plus blev yderligere underbygget af bud fra strategiske investorer. Grundlaget for den anden vurdering blev fastlagt i begyndelsen af 2005 efter modtagelsen af tilbuddet om at købe aktier i forskellige dattervirksomheder (se punkt 62) og afspejler det store opsving på stålmarkedet. Dattervirksomhedernes værdi er angivet herunder:

Tabel 1

Vurdering af dattervirksomheder, der skal sælges af RFG

(58)

RFG skal tilbagebetale al den offentlige institutionelle gæld, der ikke kan omstruktureres (ca. [...] mio. zloty) (21). RFG skal ligeledes betale rente på de kommercielle forpligtelser, der er omstruktureret i form af omdannelse til aktier i MH for perioden fra 1. juli 2002 til 9. december 2003 ([...] mio. zloty) og eventuelt nye kommercielle forpligtelser med rente, som er indgået efter juni 2002 (anslået ca. [...] mio. zloty) (22). Derfor vil [...] mio. zloty ud af de [...] mio. zloty, som RFG modtager fra salget af dattervirksomhederne, blive brugt til at betale al udestående gæld, mens [...] mio. zloty vil blive brugt til at betale omstruktureringsomkostninger, og [...] mio. zloty forbliver i RFG.

(59)

Sammen med HCz' kreditorer og under finansministeriets kontrol vil HCz og TFS sælge aktier i MH, MH Plus, koksværket, Rurexpol og visse andre dattervirksomheder sammen med aktierne i HSCz til en strategisk investor. Processen skal kontrolleres af et forhandlingsudvalg, som skal omfatte repræsentanter for HCz, TFS og ni af HCz' kreditorer (BPH, Citibank Bank Handlowy, Bank Millennium, Kredyt Bank, ING BSK, PSE, PKP, PGNiG og ARP).

(60)

Efter et indledende udbud er LNM holdings N.V (som nu er fusioneret i Mittal Steel, men i det følgende benævnt »LNM«) og fagforeningen Donbass (i det følgende benævnt »Donbass«) af TFS og HCz blevet udvalgt som de foretrukne tilbudsgivere, som der skal indledes eneforhandlinger med. Den 31. marts 2004 blev en foreløbig aftale paraferet, som efterfølgende blev annulleret. I efteråret 2004 blev der igen lanceret et udbud med de foretrukne tilbudsgivere.

(61)

I februar 2005 fik LNM eneretten på baggrund af tilbudsprisen. Prisen var steget markant i lyset af opsvinget på koks- og stålmarkedet. Den 15. april 2005 blev der paraferet en aftale med LNM. Den 16. maj 2005, efter at LNM's forhandlinger med fagforeningerne brød sammen, blev der indledt forhandlinger med Donbass. Ifølge de polske myndigheder er Donbass nu også parat til at betale den pris, som blev tilbudt af LNM, og følgelig blev der den 16. juni 2005 paraferet en aftale, som danner grundlag for en endelig aftale om at sælge virksomhederne til Donbass.

(62)

Der betales en pris på ca. [...] mio. zloty for en pakke bestående af MH (ca. […(mellem 600 og 650)] mio. zloty), MH Plus (ca. [...] mio. zloty), Koksownia (ca. [...] mio. zloty), Rurexpol og otte andre af HCz' dattervirksomheder (ca. [...] mio. zloty i alt) og HSCz (ca. [...] mio. zloty — dette beløb modtages af TFS).

(63)

I oktober 2004 fremlagde TFS en opdateret individuel forretningsplan (i det følgende benævnt »forretningsplanen«) for HSCz for årene 2004-2006 under forudsætning af, at HSCz' drift og aktiver forenes i én virksomhed (omfattende MH, MH Plus og HSCz). Denne forretningsplan omfatter investeringer på 252,6 mio. zloty i det eksisterende værk. Der er endvidere planlagt flere andre omstruktureringsforanstaltninger som omkostningsreduktion og et miljøprogram. På baggrund af disse foranstaltninger forventes der i forretningsplanen et investeringsafkast på over 10 % for 2004-2006 og en kapitalforrentning på over 5 %.

(64)

Ifølge udbuddet skulle investoren gennemføre investeringsprogrammet senest 24 måneder efter at fået bestemmende indflydelse i HSCz, MH og MH Plus. Endvidere må investoren i henhold til salgsaftalen ikke øge produktionskapaciteten for færdigvarer før den 31. december 2006 og må særligt ikke foretage investeringer i produktionslinjer til varmvalset stål.

(65)

For at vurdere virkningerne af omstruktureringen gennemførte PriceWaterhouseCoopers en detaljeret økonomisk analyse på Polens vegne (i det følgende benævnt »PWC-analysen«), hvori omfanget af gældsbetalingen sammenlignes i to forskellige scenarier, nemlig omstrukturering og konkurs. Omstruktureringsordningerne blev taget fra kreditoraftalen fra oktober 2003 og fra omstruktureringsbeslutningen fra august/december 2003. I konkursscenariet er ordningerne baseret på den hypotetiske anvendelse af konkurslovgivningen (23) og på det bedste resultat for de offentlige institutionelle investorer.

(66)

I analysen antages det, at konkurs og omstrukturering i første tilfælde skal foregå den 31. december 2003 (se tabel 2) og i det andet tilfælde den 31. marts 2005 (se tabel 3). Antallet af tilgodehavender og værdien af aktiverne beregnes på baggrund af nutidsværdien på det pågældende tidspunkt (f.eks. vil værdien af MH i 2003 være […(mellem 325 og 375)] mio. zloty, mens den for 2005 vil være […mellem 600 og 650)] mio. zloty). Årsagen til, at analysen blev gennemført for to forskellige tidsperioder er, at de kommercielle kreditorer allerede har accepteret omstrukturering på baggrund af tabel 2, men de offentlige institutionelle investorer ikke endeligt godkendte dette i 2003, men først senere i forhold til scenariet i marts 2005. På det tidspunkt ændrede tallene sig imidlertid væsentligt, da kreditorernes tilgodehavender på den ene side steg som følge af yderligere påløbne renter, og provenuet på den anden side i både konkurs- og omstruktureringsscenariet forbedredes, eftersom værdien af de pågældende aktiver steg.

Tabel 2

Sammenligning mellem provenuer i december 2003

Tabel 3

Sammenligning mellem provenuer i december 2005

(67)

I perioden 1997 til maj 2002 modtog HCz finansiel støtte fra staten på i alt 25 161 072,08 zloty (5,3 mio. EUR).

(68)

19 699 452 zloty (4,15 mio. EUR) blev ydet som driftsstøtte og omstrukturering af beskæftigelsen:

(69)

Endvidere ydede Komitet Badań Naukowych (udvalget for videnskabelig forskning, i det følgende benævnt »KBN«) 5 461 620 zloty (1,15 mio. EUR) til HCz. Disse subsidier var baseret på aftaler mellem HCz og KBN og instituttet for metallurgi i Gliwice og var udviklet med henblik på yderligere projekter inden for forskning og udvikling (i det følgende benævnt »F&U«). Tilskuddene omfatter:

(70)

HSCz drog fordel af en række forskellige finansielle foranstaltninger i perioden november 2002 — januar 2004.

(71)

HCz udsatte sin gæld til ZUS og FGSP, men den er dog blevet betalt siden hen. For sene betalinger (betalt senere end to uger efter forfaldsdatoen) udgør i alt 18 155 302 zloty. For disse for sene betalinger, som generelt ikke blev betalt mere end seks måneder for sent, blev HSCz opkrævet lovpligtig rente, dvs. 560 383 zloty.

(72)

Skattekontoret i Częstochowa accepterede udsættelsen af skattebetalinger på ca. 7 mio. zloty mod betaling af lovpligtig rente, som blev behørigt betalt. Kontoret eftergav dog en del af den lovpligtige rente, som blev pålagt i kraft af de for sene betalinger. Forskellen mellem den betalte rente og den samlede lovpligtige rente er 31 145 zloty.

(73)

Formanden for PFRON eftergav rentefordringer mod HSCz på 22 821 zloty og accepterede betaling af disse fordringer i afdrag på ca. 350 000 zloty, dvs. en støtteværdi svarende til 8 150 zloty. Når de skattemæssige fordele af 31 145 zloty indregnes, blev HSCz fritaget for fordringer til en værdi af i alt 62 116 (ca. 13 077 EUR).

(74)

Til sidst ydede KBN den 27. november 2002 og den 20. november 2003 tilskud på i alt 1 100 000 zloty og 280 000 zloty (1 380 000 zloty) i forhold til samlede omkostninger på 4 370 000 zloty (30,4 %) til industriel forskning og førkonkurrencemæssig udviklingsvirksomhed til et projekt, der er beregnet til at hjælpe med at analysere metoder til modernisering af den teknologiske proces i støberier ved at ændre sammensætningen af de komponenter, der anvendes til at fremstille stål med henblik på at øge både kvalitet og effektivitet (45).

(75)

I sin beslutning om at indlede en procedure betvivlede Kommissionen, at de foranstaltninger, som Polen havde gennemført, omfattede støtte, navnlig af tre årsager:

(76)

Kommissionen udtrykte ligeledes bekymring over, om LNM i lyset af punkt 4a i protokol nr. 8 ville være berettiget til at købe aktier i HCz, eftersom LNM allerede ejede MSP, som i henhold til protokollen er modtager af statsstøtte.

(77)

I en skrivelse af 9. september 2004 anfører UK Steel, der handler på vegne af HCz' britiske konkurrenter, at afskrivning og udsættelse af gæld svarer til statsstøtte, indtil den er betalt fuldt ud. Den støtter Kommissionens tanker om, at HCz' stålaktiver under normale markedsforhold ville være blevet afviklet og ikke udlejet til HSCz. UK Steel opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at anvende punkt 4b i protokol nr. 8, som efter UK Steels mening fuldstændig ville forhindre LNM i at købe HCz' aktiver.

(78)

I en skrivelse af 10. september 2004 erklærede Tjekkiet som ejer af et andet pladefremstillende stålværk, Vítkovice Steel, sin interesse i Kommissionens procedure.

(79)

I en skrivelse af 10. september 2004 griber LNM ind i Kommissionens procedure som en af de potentielle tilbudsgivere. LNM anfører, at dens mål er at hjælpe med at vise, at privatiseringen af HCz-stålvirksomhederne og forholdet mellem andre virksomheder i LNM-koncernen er fuldt ud forenelige med tiltrædelsestraktaten og reglerne om statsstøtte. Navnlig bekræfter den, at dens dattervirksomhed MSP ikke er i gang med at købe HCz-virksomhederne. Den gentager sin entydige forsikring om, at den, hvis den skulle få held med at købe HCz-virksomhederne, vil drive dem som en uafhængig enhed, fuldstændig adskilt fra MSP, og at den vil sikre, at der ikke overføres nogen statsstøtte eller kapacitet mellem dem og MSP. Virksomhedernes forhold vil være rent kommercielt, idet MSP vil levere plader til HCz. Dette forhold vil blive organiseret på en gennemsigtig måde og til markedspriser, der ikke adskiller sig fra virksomhedens konkurrenters priser.

(80)

Donbass greb ind i Kommissionens procedure som en af de potentielle tilbudsgivere i en skrivelse af 13. september 2004. Donbass mente, at omstruktureringen foregår på markedsmæssige vilkår. I lyset af den omstændelige og langvarige konkursbehandling tvivler den på, at den vil være interesseret i at købe HCz' aktiver, hvis der blev indledt en konkursbehandling.

(81)

De polske myndigheder gav yderligere oplysninger. De forsøger at forklare, at hverken omstruktureringen af HCz eller driften af HSCz omfattede omstruktureringsstøtte. De indrømmer blot, at HCz modtog nogen støtte inden slutningen af 2002. Endelig forklarer Polen, hvorfor Kommissionen bør acceptere en ændring af det nationale omstruktureringsprogram.

(82)

De polske myndigheder giver først nye argumenter for, hvorfor omstruktureringen af HCz ikke bør omfatte statsstøtte. I den forbindelse fremlægger de ovennævnte analyse af konkursscenariet, som PWC har gennemført. De ønsker at vise, at alle offentlige kreditorers fordringer i højere grad vil blive betalt i tilfælde af omstrukturering end i tilfælde af en konkurs.

(83)

Analysen er baseret på en analyse af værdierne af kautionerne, som ikke var blevet gennemført tidligere. Rent faktisk fremhæves det i PWC-analysen, at de offentlige kreditorers fordringer fortrinsvist er sikret ved ikke-produktionsaktiver med kun en lille del af sikkerheden i produktionsaktiverne, mens de private kreditorers fordringer primært er sikret ved produktionsaktiver, som er de mest værdifulde. Selv i tilfælde, hvor offentlige kreditorers fordringer er sikret ved HCz' produktionsaktiver, blev de registreret med en senere dato end de private kreditorers fordringer. I henhold til den polske konkurslov kan sådanne fordringer ikke indfries, før tidligere registrerede fordringer er blevet indfriet (dvs. de private kreditorers fordringer).

(84)

På baggrund af denne analyse påstår Polen, at omstruktureringen opfylder kriterierne for den private kreditor. Kun få offentlige kreditorer modtager mindre ved en omstrukturering end ved en konkurs (de, der er anført med et minus i sidste kolonne i tabel 2 og 3), men dette vil under alle omstædigheder stadig være mere end i et realistisk konkursscenario.

(85)

Polen anfører, at PWC-analysen for 2003 er et meget optimistisk scenario for offentlige institutionelle kreditorer. I realiteten er en yderligere reduktion af provenuet fra konkursbehandlingen primært resultatet af de særlige konkursbehandlinger under domstolene i Polen, som omfatter den midlertidige bobestyrers omkostninger, der sædvanligvis udgør 5 % af indtægterne fra salget og, i HCz' tilfælde, sandsynligvis helt op til 10 %. Endvidere er konkursbehandlinger langvarige, hvilket yderligere kan reducere værdien.

(86)

De polske myndigheder anfører endvidere, at konkurs kan medføre, at aktiverne ikke sælges i en ensartet proces, eftersom visse kreditorer har overført ejendomsrettigheder på enkelte aktiver og dermed kan sælge dem særskilt. I lyset heraf kan investorer ikke være sikre på, at de får hele produktionslinjen, hvilket kan medføre, at prisen reduceres. Polen har givet flere eksempler på salg under en konkursbehandling, herunder i forbindelse med Huta Andrzej, hvor en opdeling af ejendomsrettighederne til produktionsaktiverne i høj grad besværliggjorde salget og medførte en reduktion af prisen. Et salg under en konkursbehandling kan derfor medføre en meget lavere pris end et salg under en omstruktureringsproces.

(87)

De polske myndigheder anfører endvidere, at de offentlige kreditorer, der lider tab, stadig er bedre stillet end private kreditorer, som under alle omstændigheder valgte omstrukturering (se også tabel 2 og 3) (46).

(88)

De polske myndigheder forklarer, at den primære årsag til, at kreditorerne ikke ville underskrive kreditoraftalen, var manglende tillid til, at omstruktureringsprogrammet ville give positive resultater. De polske myndigheder anfører desuden, at private kreditorer generelt er tilbageholdende over for nye forslag, navnlig fordi bankerne ikke vil bytte kautioner og pant i aktiver for aktier, da dette betyder, at deres tilgodehavender nedvurderes af revisorerne eller af bankinspektionen, ligesom de er forpligtede til at bogføre eventuelle tab. Hvis de derimod fastholder status quo, kan de bogføre en højere værdi, selv om denne ikke er realistisk.

(89)

Da omstrukturering imidlertid synes at være et realistisk scenario, da der er forholdsvis kort tid til at opnå resultater, og da der er en god chance for at få betalt tilgodehavender, er der tendens til, at sådanne aftaler falder på plads. Rent faktisk har Polen tilvejebragt skrivelser fra Kredyt Bank og ING BSK, som viser, at selv de banker, der mister mest på en omstrukturering, nu ser omstruktureringsprogrammer som en bedre løsning end konkurs. I mellemtiden har de private kommercielle kreditorer anført, at de er parate til en yderligere reduktion i rentebetalingen for at sikre, at HCz har tilstrækkelige midler til at tilbagebetale alle de forpligtelser, der ikke kan omstruktureres, og dertil hørende omkostninger.

(90)

Polen anfører endvidere, at de offentlige kommercielle kreditorer, som på baggrund af PWC-analysen ville få mindre ud af et omstruktureringsscenario end af en konkurs, under ingen omstændigheder ville have beføjelser til at forhindre, at der bliver indgået en forligsaftale i henhold til polsk lovgivning. I praksis ville et mindretal af utilfredse kreditorer derfor ikke have magt til at fremtvinge afvikling.

(91)

Hvad angår offentlige institutionelle kreditorer, har de polske myndigheder anført, at frigivelse af sikkerhedsstillelse fra de offentlige kreditorer og overførsel af fordringer til en ny enhed, Operator, ikke foregår automatisk. I stedet krævet en sådan handling en individuel godkendelse fra hver af de offentlige institutionelle kreditorer, og denne godkendelse er ifølge de polske myndigheder skønsmæssig. Dette illustreres bedst af de tre offentlige institutionelle kreditorer (skattekontoret i Częstochowa, FGSP og de kommunale myndigheder i Poraj), som afviste den særlige omstruktureringsordning med den begrundelse, at de ville være bedre stillet efter en konkurs.

(92)

Polen har ligeledes givet yderligere oplysninger om driften af HSCz. Det anfører, at HCz' udlejning af stålproduktionsaktiver til HSCz er en handling, som enhver privat kreditor normalt ville være enig i. Hvor domstolens midlertidige bobestyreres standardfremgangsmåde ville have medført, at produktionsaktiviteterne ophørte, betyder løsningen med at udleje disse aktiver inden en konkurs til en uafhængig virksomhed, der ikke er under bobestyrerens kontrol, at aktivernes værdi bevares som going concern. Til dette formål ville en privat kreditor også have accepteret en udsættelse af betalingerne i henhold til lejeaftalen.

(93)

Derudover er de polske myndigheder ikke enige i, at deres aktiviteter udgør statsstøtte, idet finansieringen kom fra lån, der blev ydet på kommerciel basis af leverandører og forudbetalinger fra stålværkets kunder, som ikke ville miste HCz/HSCz som kunde.

(94)

Hvad angår betaling af energiregninger til PSE, anfører Polen, at garantierne ikke udgør statsstøtte, da HSCz betalte TFS markedsrenten for kautionerne, i alt 2 % af deres reelle værdi. Denne værdi er beregnet med udgangspunkt i, at det samlede garanterede beløb aldrig oversteg 6 mio. zloty, hvorved præmien på 120 000 zloty reelt skulle svare til 2 %. Til sammenligning citerer de polske myndigheder den nationale fond for kreditgarantier, som tilbyder »lånegarantier« til kunderne hos over 25 banker til en aktuel rente på 1 % for et år, 1,2 % for to år og 1,4 % for tre år. De polske myndigheder mener således, at omkostningerne i forbindelse med garantierne og de dertil hørende beløb afspejler de gældende markedsvilkår på det pågældende tidspunkt.

(95)

For det første tilkendegiver Polen, at støtten til HCz på 19 699 452 zloty (4 147 332 EUR), der blev ydet i perioden 1997 til maj 2002, var omstruktureringsstøtte.

(96)

For det andet mener de polske myndigheder, hvad angår støtten til KBN, at de pågældende tilskud opfylder kriterierne i EF-rammebestemmelserne om statsstøtte til forskning og udvikling (i det følgende benævnt »F&U-rammebestemmelserne«) (47) og bør behandles som denne type støtte.

(97)

De polske myndigheder anfører, at denne støtte delvis dækkes af det program af 30. november 2001, som formanden for KBN tiltrådte, om kriterierne for og metoderne til at yde finansiel statsstøtte til videnskaben, som var opført på listen over eksisterende støtte i tiltrædelsestraktaten. Dette gælder som minimum støtten til HSCz på 1 380 000 zloty, som blev ydet, efter at programmet var vedtaget.

(98)

Polen mener endvidere, at selvom KBN's tilskud til HCz på 5 461 620 zloty ikke blev givet under programmet, bør de anses for forenelige, da de opfylder de tilsvarende betingelser i F&U-rammebestemmelserne. Selv om støtten blev givet, inden programmet trådte i kraft, blev den ikke desto mindre vurderet efter samme kriterier i programmet og stemmer derfor overens med F&U-rammebestemmelserne. Polen anfører, at der ikke findes yderligere oplysninger om den i del II beskrevne støtte, da KBN i mellemtiden er blevet opløst.

(99)

For det tredje anfører Polen, at der i mellemtiden er blevet betalt diverse finansielle foranstaltninger til fordel for HSCz. De udsatte lejebetalinger til HCz samt den skyldige rente til ZUS og FGSP blev betalt med den lovpligtige rentesats på 16 % mellem juli 2002 og den 21. januar 2003, 13 % indtil den 24. september 2003 og 12,25 % indtil den 25. november 2004.

(100)

Endelig er støtten i form af skattefordele fra PFRON og skattekontoret på 62 116 zloty (ca. 13 077 EUR) ikke blevet betalt, fordi skattemyndighederne ikke accepterede tilbagebetalingen uden en beslutning om tilbagebetaling. Polen påstår imidlertid, at dette er de minimis-støtte.

(101)

Polen anmoder om, at Kommissionen godkender ændringer i det nationale omstruktureringsprogram i henhold til punkt 10 i protokol nr. 8. De polske myndigheder har forsikret, at HCz vil fortsætte sin drift uden støtte og ikke vil blive afviklet. Til gengæld lover Polen, at HCz ikke vil modtage yderligere statsstøtte i perioden 1997-2006 og ikke vil øge den ovenfor beskrevne kapacitet før slutningen af 2006, hvor omstruktureringsperioden i henhold til protokol nr. 8 slutter.

(102)

De polske myndigheder har forklaret, at det ikke blev anset for muligt at omstrukturere HCz uden statsstøtte, da det nationale omstruktureringsprogram blev udarbejdet i efteråret 2002. Så længe, der syntes at være mulighed for en fuldstændig tilbagebetaling af gælden ved hjælp af statsstøtte, var der ingen kreditorer, der var villige til at give afkald på sin del af gælden. Først da det nationale omstruktureringsprogram afviste at yde støtte til HCZ, indvilligede virksomhedens kreditorer i at reducere deres tilgodehavender. Endvidere var det først med ikrafttrædelsen af lov af 30. oktober 2002, at polsk lovgivning fik et effektivt instrument, der gjorde det muligt at afskrive offentlige fordringer og betale kreditorer i procedurer, som de kontrollerede.

(103)

Polen har forsikret Kommissionen, at aftalerne om salg for MH, HSCZ og andre virksomheder til en strategisk investor vil udelukke muligheden for at overføre statsstøtte fra en af støttemodtagerne i henhold til protokol nr. 8 til HCz. Med dette for øje indarbejdes der i salgsaftalen med investoren en særlig bestemmelse vedrørende alle nødvendige kontrolforanstaltninger.

(104)

I punkt 1 i protokol nr. 8 fastsættes det, at »uanset artikel 87 og 88 i EF-traktaten anses statsstøtte, som Polen yder til bestemte dele af den polske stålindustri til strukturomlægningsformål, for at være forenelig med det fælles marked«, forudsat bl.a. at betingelserne i protokollen er opfyldt.

(105)

Ifølge punkt 3 i protokol nr. 8 er det kun virksomheder, der er opført i bilag 1, der er berettigede til statsstøtte. Polen har udvalgt otte virksomheder, der skal opføres på denne liste. Hverken HCz, HSCz eller andre af HCz' dattervirksomheder er opført.

(106)

I henhold til punkt 6, afsnit 3, i protokol nr. 8 må Polen ikke yde den polske stålindustri nogen yderligere statsstøtte til strukturomlægningsformål. Til dette formål får Kommissionen i henhold til punkt 18 beføjelse til at træffe »de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at virksomheder, der måtte være berørt, tilbagebetaler al støtte, der er ydet«, hvis kontrollen viser, at Polen har »ydet supplerende uforenelig statsstøtte til stålindustrien« og dermed ikke opfyldt betingelserne.

(107)

Rådet forlængede perioden, hvor der kunne ydes omstruktureringsstøtte til den polske stålindustri i henhold til Europaaftalen, til den 31. december 2006. Denne foranstaltning blev anerkendt i protokol nr. 8 som led i Polens tiltrædelse til Den Europæiske Union. For at nå dette mål dækker den tidsmæssigt en periode, der strækker sig før og efter tiltrædelsen. Mere præcist godkendes en begrænset strukturomlægningsstøtte i perioden 1997-2003, mens det i perioden 1997-2006 forbydes at yde den polske stålindustri yderligere statsstøtte til strukturomlægningsformål. I den henseende adskiller den sig klart fra bestemmelserne i tiltrædelsestraktaten som f.eks. den midlertidige mekanisme i bilag IV (»procedurerne vedrørende eksisterende støtte«), som udelukkende vedrører statsstøtte, som er trådt i kraft inden tiltrædelsesdatoen, og som »fortsat gælder« efter den dato. Protokol nr. 8 kan derfor anses som lex specialis, som i de forhold, den dækker, tilsidesætter alle andre bestemmelser i tiltrædelsestraktaten (48).

(108)

Således udvides kontrollen af statsstøtte i henhold til EF-traktaten ifølge bestemmelserne i protokol nr. 8 til al støtte, der er ydet til omstrukturering af den polske stålindustri i perioden 1997-2006, selv om traktatens artikel 87 og 88 normalt ikke finder anvendelse på støtte, der er ydet inden tiltrædelsen, og som ikke anvendes efter tiltrædelsen.

(109)

Beslutningen kan træffes efter Polens tiltrædelse i henhold til traktatens artikel 88, stk. 2, idet de normale regler og principper bør finde anvendelse, da der ikke findes særskilte bestemmelser herfor i protokol nr. 8. Derfor finder Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (i det følgende benævnt »procedureforordningen«) (49) ligeledes anvendelse.

(110)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte enhver støtte, som ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder, idet den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, således at den er uforenelig med fællesmarkedet. I EF-traktatens artikel 86, stk. 1, fastlægges det, at traktatens artikel 87 ligeledes finder anvendelse på offentlige virksomheder, dvs. virksomheder, der kontrolleres af staten.

(111)

Myndighedernes afskrivning af gæld udgør en økonomisk fordel, idet det er en aftale om at give afkald på indtægter og dermed støtte fra statslige midler. Ifølge retspraksis udgør en statslig foranstaltning imidlertid kun støtte i medfør af EF-traktatens artikel 87, hvis støttemodtageren får en konkurrencemæssig fordel, som den ikke ville have fået under normale markedsforhold. Det er fastslået, at en markedsøkonomisk investor kan føre en strukturel politik under hensyntagen til de langsigtede muligheder for at få et afkast af den investerede kapital. Ifølge retspraksis vil en markedsøkonomisk kreditor imidlertid typisk søge at få inddækket de beløb, der skyldes ham af en økonomisk kriseramt debitor inden for en rimelig tidsfrist (50).

(112)

Retten i første instans mener derfor, at hvor en økonomisk kriseramt debitor foreslår omstrukturering af gælden med henblik på at undgå afvikling, skal de enkelte kreditorer som minimum nøje afveje fordelene ved det tilbudte beløb i henhold til omstruktureringsplanen og det beløb, de ville kunne få ved en afvikling af virksomheden (denne vurdering benævnes i det følgende »princippet om den private kreditor«) (51). Retten i Første Instans har fastslået, at der i forbindelse med princippet om den private kreditor er en række faktorer, der spiller ind, såsom om kravet er pantesikret, privilegeret eller simpelt, arten og omfanget af eventuel anden sikkerhed, en vurdering af mulighederne for genopretning af virksomheden og det udbytte, han vil kunne opnå ved en afvikling.

(113)

Hvad angår omstruktureringen af HCz, har Kommissionen vurderet den dokumentation og de oplysninger, som Polen har stillet til rådighed, og konkluderet, at den tvivl, den gav udtryk for, da proceduren blev indledt, efterfølgende er blevet bortvejret. I stedet mener Kommissionen, at omstruktureringen opfylder princippet om den private kreditor.

(114)

På baggrund af PWC-analysen mener Kommissionen ikke længere, at afvikling i lyset af de garantier, der indehaves af de offentlige institutionelle kreditorer, vil give et bedre afkast end omstrukturering. På baggrund af forklaringerne i PWC-analysen er Kommissionen klar over, at de offentlige kreditorer havde samme garantier som de private kreditorer på de samme produktionsaktiver, men at deres garantier blev registreret senere end de private kreditorers garantier. Betaling af de private kreditorer prioriteres således først, hvilket betyder, at de offentlige institutionelle kreditorer i mindre omfang får indfriet deres fordringer.

(115)

Derudover kan Kommissionen nu konkludere, at alle offentlige kreditorer med det aktuelle omstruktureringsforlag kan drage fordel af omstrukturering af HCz. I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at vurderingen vedrørende kommercielle kreditorer bør foretages under henvisning til situationen i december 2003. Selv om kreditoraftalen efterfølgende er blevet ændret, er aftalens grundlæggende elementer stadig gyldige og bindende. Den relevante dato for de institutionelle offentlige kreditorer er juni 2005, da disse kreditorer endnu ikke ubetinget har accepteret betingelserne i omstruktureringsbeslutningen.

(116)

Analysen, der viser, at omstrukturering vil være mere rentabel for kreditorerne end konkurs, er også gældende i det bedste konkursscenario for de offentlige kreditorer. I det bedste konkursscenario for de offentlige kreditorer kunne kun tre offentlige institutionelle kreditorer i 2005 og kun én kommerciel kreditor i 2003 (52) have fået et mindre afkast i tilfælde af omstrukturering end i tilfælde af konkurs. Alle tre offentlige institutionelle kreditorer har imidlertid stemt imod omstruktureringen, og de polske myndigheder har garanteret, at deres fordringer vil blive indfriet fuldt ud af RFG's aktiver. Disse offentlige kreditorer har derfor ikke betydet nogen fordel for debitor, ligesom de ikke har forpligtet offentlige ressourcer, dvs. at deres adfærd ikke kan omfatte statsstøtte (53).

(117)

Hvad angår den kommercielle kreditor Zakład Energetyczny, som er energiforsyningsselskab i regionen Częstochowa, skal det indledningsvist bemærkes, at forskellen i indfrielsen af dens fordringer i omstruktureringsscenariet og i konkursscenariet er minimal. For det andet er Kommissionen klar over, at en privat kreditor, der yder tjenester til HCz, i de fleste tilfælde vil være mod konkurs, da den ville miste en vigtig kunde, hvis HCz' produktion blev afbrudt i længere tid eller ganske enkelt blev opgivet. Dette er navnlig relevant for Zakład Energetyczny, som ville have mistet sin største kunde. Denne kreditor handlede derfor i overensstemmelse med sine forretningsinteresser og gav ikke HCz en unødig fordel.

(118)

Derudover er Kommissionen klar over, at princippet om den private kreditor forudsætter en realistisk vurdering af konkurs over for omstrukturering i lyset af ovennævnte retspraksis (54) ifølge hvilken »det udbytte, han vil kunne opnå ved en afvikling« skal sammenlignes med »en vurdering af mulighederne for genopretning af virksomheden«.

(119)

I dette tilfælde er der tydeligvis en stor sandsynlighed for, at virksomheden kan genoprettes. De kommercielle forpligtelser sælges til en strategisk investor, og der var (i 2003) og er stadig (i 2005) tegn på, at der er givet seriøse bud. Derudover synes overførslen af fordringer til operatøren ligeledes at være baseret på et fornuftig økonomisk grundlag. Værdien af aktiverne er bekræftet af en troværdig vurderingsvirksomhed.

(120)

Kommissionen er ligeledes klar over, at tilgodehavendet i tilfælde af konkurs som foreslået som eksempel i PWC-analysen på ingen måde er garanteret. Analysen blev snarere foretaget på baggrund af det bedste scenario for offentlige kreditorer, og er baseret på samme forventninger til salget af aktiverne som i tilfælde af omstrukturering. Det er dog ingen garanti for, at aktiverne vil blive solgt sammen af den midlertidige bobestyrer i en ensartet proces. I stedet kan visse kreditorer fjerne aktiver, som de har pant i, og salget vil således give et mindre afkast end omstruktureringen. Polen har tilvejebragt empiriske beviser, der bekræfter denne hypotese.

(121)

De private kreditorers adfærd viser med al tydelighed, at de ville vælge en markedsbaseret fremgangsmåde. Faktisk stemte private kreditorer også for omstrukturering, selv om konkurs ifølge tabel 2 og 3 ville tjene til deres fordel. For eksempel stod den private bank BPH i 2003 til at miste tilgodehavender til en værdi af 75 mio. zloty, svarende til 19 % (14 mio. zloty) i tilfælde af en konkurs, mens den i tilfælde af omstrukturering forventedes at ville miste ca. 49 % (37 mio. zloty). Således gav omstrukturering på det pågældende tidspunkt i forhold til det bedste konkursscenario et afkast på blot 62 %. Ikke desto mindre stemte BPH for kreditoraftalen.

(122)

Hvis samme målestok skulle anvendes for de offentlige kreditorer, dvs. alle offentlige kommercielle kreditorer og de fleste offentlige institutionelle kreditorer, burde næsten alle have været for en omstrukturering.

(123)

Kommissionen er heller ikke længere i tvivl om, hvorvidt udliciteringen af HCz' produktion til HSCz omfattede støtte. Kommissionen bemærker, at rationalet bag udlejningen af stålaktiverne inden en konkurs til en særskilt virksomhed, som ligger uden for den midlertidige bobestyrers kontrol, var en metode til at bevare aktivernes værdi som en going concern

(124)

Endvidere konkluderer Kommissionen, at HSCz fik sin driftskapital og garantien fra TFS på en kommerciel basis, der er i overensstemmelse med princippet om den private kreditor. Kommissionen er klar over, at HSCz blev finansieret af lån, der blev ydet af leverandører på kommerciel basis og forudbetalinger fra stålværkskunder, som havde en kapitalinteresse i fortsættelsen af stålproduktionen i Huta Częstochowa.

(125)

Hvad angår garantien fra TFS, mener Kommissionen, at den på baggrund af Kommissionens praksis med vurdering af individuelle garantier ikke udgør statsstøtte (55).

(126)

For det første var HSCz ikke i økonomiske vanskeligheder som defineret i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (56). I stedet er det en ny virksomhed uden gæld, som allerede har et betydeligt antal ordrer i sine bøger. For det andet var virksomheden i stand til at optage lån fra det finansielle marked uden statslig intervention. Og for det tredje er garantien knyttet til et fast maksimumbeløb og er ikke tidsubegrænset.

(127)

Hvad angår prisen på garantien har Kommissionen ikke noget bevis på, at den betalte præmie ikke svarer til markedsprisen. Det fremgår klart efter de polske myndigheders udsagn, at på grund af kontraktforholdet oversteg det samlede garantibeløb ikke 6 millioner zloty, og præmien udgjorde derfor 2 %. Men selv i tilfælde af en præmie på 0,8 % viser eksempler på lignende garantier med præmier på 1 %, at præmien var en markedspris, navnlig i lyset af at TFS havde omfattende oplysninger om HSCz og dermed havde været i stand til at opstille et kontrolsystem, der gjorde det muligt at begrænse det samlede garantibeløb. Endvidere minder Kommissionen om, at den i andre stålsager mente, at den korrekte præmie var lavere end i nærværende sag.+ (57)

(128)

De finansielle foranstaltninger, som HCz modtog i perioden juni 1997 — maj 2002, i alt 25 161 072,08 zloty (ca. 5,3 mio. EUR) blev ydet til virksomheden af statslige midler. Da stålplader som produkt er genstand for stor handel i hele Europa, kan en sådan støtte fra Polen muligvis forvride konkurrencen ved at begunstige HCz og påvirke handlen mellem medlemsstaterne. Foranstaltningerne udgør dermed statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(129)

KBN's tilskud på 1 328 000 zloty gav ligeledes HSCz en økonomisk fordel og udgør dermed statsstøtte, da tilskuddene ligesom tilskuddene til HCz påvirker handlen og truer med at forvride konkurrencen.

(130)

Kommissionen ser imidlertid ingen fordele, hvad angår HCz' for sene betaling af offentlige afgifter. Eftersom HSCz ikke var kriseramt, har Kommissionen ingen grund til at tro, at en privat kreditor i de offentlige institutioners sted ville have valgt kortsigtet inddrivelse af sin gæld (58).

(131)

Derudover betalte HSCz lovpligtig rente på for sene betalinger i overensstemmelse med polsk lovgivning. Denne rente er højere end Kommissionens referencesats. Kommissionen minder om, at målet med en procedure vedrørende ulovlig støtte i henhold til artikel 14 i procedureforordningen er at identificere det beløb, der skal tilbagebetales for at genoprette situationen, som om der ikke var blevet ydet nogen støtte. Hvis støttemodtageren imidlertid har tilbagebetalt støtten med et beløb, der svarer til eller er større end rentes rente at regne fra den dag, hvor støtten blev ydet, og til den blev tilbagebetalt i overensstemmelse med Kommissionens praksis, udgør foranstaltningen ikke længere statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(132)

Den lovpligtige rente, som i perioden 2002-2004 lå mellem 16 % og 12,25 % (se punkt 99) er rent faktisk højere end den referencesats, som Kommissionen anvender i forbindelse med tilbagebetaling af støtte. I henhold til artikel 9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (i det følgende benævnt »gennemførelsesforordningen«) (59) er dette den femårige interbank swap-sats for de sidste tre måneder i det foregående år, plus 75 basispoint. Pr. 1. maj 2004 var denne referencesats 7,62 % for Polen (60). Før maj 2004 fandtes der ingen femårs interbank swap-sats i Polen. Under alle omstændigheder var også andre indikatorer som f.eks. det gennemsnitlige afkast på etårige statsobligationer klart lavere (8,24 % i 2002, 5,34 % i 2003 og 6,63 % i 2004).

(133)

Kun udsættelse af betalinger til skattekontoret i Częstochowa og PFRON, i alt 62 116,09 zloty, som ikke er blevet tilbagebetalt, kan udgøre statsstøtte.

(134)

Støtten på PLN 25 161 072,08 zloty, som HCz modtog i perioden juni 1997 — maj 2002, blev tildelt i lyset af, at den efterfølgende ville blive godkendt som statsstøtte i henhold til det nationale omstruktureringsprogram og protokol nr. 8, men blev senere afvist i lyset af HCz' konkurs. Da denne støtte imidlertid ikke var godkendt i henhold til protokol nr. 8, udgør den ulovlig omstruktureringsstøtte, medmindre den er forenelig i henhold til andre regler om statsstøtte.

(135)

Kommissionen bemærker, at indtil den 23. juli 2002 var reglerne om statsstøtte til stålsektoren at finde i Kommissionens beslutning nr. 2496/96/EKSF af 18. december 1996 om fællesskabsregler for støtte til jern- og stålindustrien (61) (i det følgende benævnt »fællesskabsregler for støtte til jern- og stålindustrien«) (62).

(136)

I artikel 2 i fællesskabsreglerne for støtte til jern- og stålindustrien godkendes støtte, der er forenelig med F&U-rammebestemmelserne. Kommissionen mener, at de fem foranstaltninger, som blev ydet af KBN til en værdi af 5 461 620 zloty, ikke giver anledning til alvorlig tvivl om foreneligheden deraf med F&U-rammebestemmelserne i henhold til bilag IV, stk. 3, nr. 2, i tiltrædelsestraktaten (63).

(137)

For det første synes Polen ikke at have vurderet sin støtte anderledes, før programmet blev godkendt, selv om subsidierne fra KBN til HCz ikke direkte er dækket af dekretet fra formanden for KBN om kriterierne for at yde finansiel støtte til videnskaben af 30. november 2001 (som er godkendt af Kommissionen som eksisterende støtte i henhold til foranstaltning PL 6 i bilag IV til tiltrædelsestraktaten). Faktisk havde de polske myndigheder allerede i det nationale omstruktureringsprogram identificeret KBN's ressourcer som autoriseret statsstøtteinstrumenter i form af subsidier til F&U (64). Dette nationale omstruktureringsprogram er blevet vurderet af Kommissionen og blev godkendt af Rådet i en afgørelse i juli 2003 (se punkt 25).

(138)

For det andet er støtteforanstaltningerne forenelige med F&U-rammebestemmelserne. Støtten blev tydeligvis ydet med henblik på F&U. Derudover er støtten stadig under loftet for forenelig støtte som angivet i F&U-rammebestemmelserne under forudsætning af en yderligere bonus på 10 %, eftersom støttemodtageren befandt sig i en region i henhold til artikel 87, stk. 3, litra a) (65). Det er enten støtte til industriel forskning, hvorved det holder sig under loftet på 60 % (punkt 69 i afsnit 1, 2 og 4) eller støtte, som anvendes til enten industriel forskning eller førkonkurrencemæssig udvikling, hvorved det bliver under loftet for førkonkurrencemæssig udvikling på 35 % (punkt 69 i afsnit 3, 4 og 5). Støtten har ligeledes en ansporende virkning, eftersom de polske myndigheder på overbevisende vis har vist, at HCz ikke ville have indledt F&U uden denne støtte.

(139)

Kommissionen mener derfor, at den ikke ville have gjort indsigelser mod KBN's støtteforanstaltning i perioden 1997-2001 i henhold til bilag IV til tiltrædelsestraktaten, og mener således, at denne støtte er forenelig F&U-støtte og ikke omstruktureringsstøtte inden for betydningen af protokol nr. 8.

(140)

Hvad angår den resterende omstruktureringsstøtte til drift og beskæftigelse på 19 699 452 zloty, kan Kommissionen ikke se, i henhold til hvilke bestemmelser i fællesskabsreglerne for støtte til jern- og stålindustrien denne støtte skulle være forenelig. Det er tydeligvis ikke støtte til F&U eller støtte til lukning (artikel 4). Endvidere er støtten ikke tilladt driftsstøtte inden for betydningen af fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (66). Under alle omstændigheder gjorde de polske myndigheder ikke nogen undtagelser gældende, hverken i henhold til fællesskabsreglerne for støtte til jern- og stålindustrien eller fællesskabslovgivningen.

(141)

I lyset af, at disse foranstaltninger ikke var dækket af en anden undtagelse i henhold til fællesskabsreglerne for støtte til jern- og stålindustrien mener Kommissionen, at de udgør omstruktureringsstøtte i henhold til artikel 1 i fællesskabsreglerne for støtte til jern- og stålindustrien, hvilket i henhold til protokol nr. 8 skønnes at være uforenelig med fællesmarkedet.

(142)

I 2002 og 2003 ydede KBN 1 380 000 zloty til HSCz. Denne støtte kan betragtes som eksisterende støtte i henhold til foranstaltning PL 6 i bilag IV til tiltrædelsestraktaten. Polen bekræftede, at støtten blev ydet under ordningen i henhold til foranstaltning PL 6. Disse foranstaltninger giver således ikke anledning til alvorlig tvivl om foreneligheden deraf med F&U-rammebestemmelserne i henhold til bilag IV, stk. 3, nr. 2, i tiltrædelsestraktaten.

(143)

I lyset af foreneligheden af den støtte, som KBN ydede til HCz, udgør den potentielt uforenelige støtte, som HSCz modtog, i alt 62 116,09 zloty (ca. 13 077 EUR). Dette beløb opfylder imidlertid betingelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (67), hvorefter Kommissionen kan konkludere, at foranstaltningen ikke udgør statsstøtte inden for betydningen af EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(144)

Af alle disse årsager konkluderer Kommissionen, at de foranstaltninger, som Polen har gennemført for omstruktureringen af HCz som led i omstruktureringsplanen af 7. august 2003 som ændret den 1. december 2003 og 30. april 2004 ikke udgør støtte inden for betydningen af EF-traktatens artikel 87, stk. 1. De foranstaltninger, som Polen har gennemført vedrørende driften af HSCz, udgør heller ikke støtte inden for betydningen af EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Endvidere er den støtte, som KBN har ydet til HCz og HSCz til F&U, forenelig med fællesmarkedet.

(145)

Den omstruktureringsstøtte, som HCz modtog i perioden 1997-2002 på 19 699 452 zloty (4,1 mio. EUR), er imidlertid ikke forenelig med fællesmarkedet og skal tilbagebetales i henhold til punkt 18 i protokol nr. 8.

(146)

Den virksomhed, som rent faktisk drog fordel af støtten, vil blive anmodet om at tilbagebetale den. På det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, udgjorde den økonomiske enhed, der modtog den, en del af den juridiske enhed HCz. Eftersom aktiverne og forpligtelserne i den oprindelige HCz vil blive fordelt til tre efterfølgende virksomheder, RFG, MH og Operator, er den økonomiske enhed, der modtog støtte, ikke længere begrænset til den juridiske enhed, HCz, men bør også omfatte de enheder, der modtog HCz' aktiver og forpligtelser. HCz, RFG, MH og Operator, der hæfter solidarisk, vil derfor blive anmodet om at tilbagebetale støtten.

(147)

De beløb, der skal tilbagebetales, pålægges rente, der beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i gennemførelsesforordningen. Navnlig kan Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 4, i gennemførelsesforordningen, hvor der ikke findes en femårig interbank swap-sats, i tæt samarbejde med den pågældende medlemsstat fastsætte en rentesats for tilbagebetaling af statsstøtte ved hjælp af en anden metode og på baggrund af de tilgængelige oplysninger. Eftersom der ikke fandtes nogen gældende femårige interbank swap-satser for Polen i den periode, hvor den uforenelige støtte blev ydet, bør rentesatsen for tilbagebetalingen anvendes på baggrund af en tilgængelige rentesats, der anses for hensigtsmæssig for den pågældende periode.

(148)

Polen har annonceret en ændring i det nationale omstruktureringsprogram med henblik på at anføre, at HCz ikke vil blive afviklet, men kan omstruktureres uden statsstøtte. I henhold til punkt 10 i protokol nr. 8 har Kommissionen ingen indvendinger mod denne ændring.

(149)

I henhold til punkt 10 i protokol nr. 8, skal eventuelle efterfølgende ændringer i den overordnede strukturomlægningsplan og de individuelle planer godkendes af Kommissionen og eventuelt af Rådet". Eftersom Kommissionens afgørelse vedrører statsstøtte, er det hensigtsmæssigt at henvise til de proceduremæssige bestemmelser i EF-traktatens artikel 88 og til forordning nr. 659/99. I denne forbindelse træffes beslutninger af Kommissionen, dog ikke hvor en beslutning om at behandle den forenelige støtte berettiges af ganske særlige omstændigheder inden for betydningen af artikel 88, stk. 2, tredje afsnit.

(150)

Kommissionen er derfor berettiget til at godkende den foreslåede ændring, eftersom de vigtigste tal i protokollen vedrørende statsstøtte, kapacitet, tidsplan og proportionalitet vedrørende statsstøtte forbliver uændrede (68). Ændringen i det nationale omstruktureringsprogram påvirker ikke protokol nr. 8. HCz bliver ikke støttemodtager i henhold til protokol nr. 8, ligesom den overordnede fastlagte kapacitetsreduktion for den polske stålindustri i punkt 7 heller ikke ændres.

(151)

Derudover har Polen givet tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Omstruktureringen af HCz synes at være en markedsbaseret mulighed, og ovennævnte vurdering har vist, at HCz i modsætning til situationen i 2003 kan omstruktureres uden statsstøtte.

(152)

Kommissionen konkluderer imidlertid, at den ikke kan acceptere den statsstøtte, der blev ydet til HCz i perioden 1997-2002. En accept af denne støtte vil betyde, at HCz skal opføres på listen over støttemodtagere. Dette vil forøge det beløb for statsstøtte, der kan ydes til den polske stålindustri, hvilket vil forstyrre balancen mellem statsstøtteforpligtelser og konkurrenceforvridning. Kommissionen kan ikke godkende en sådan ændring uden Rådets godkendelse.

(153)

Kommissionen mener ikke, at salget af HCz' og HSCz' dattervirksomheder er i strid med punkt 4 i protokol nr

(154)

I punkt 4 i protokol nr. 8 anføres følgende: »En begunstiget virksomhed må:

I det nationale omstruktureringsprogram (se punkt 26) gentages det, at hensigten med denne bestemmelse var at forhindre en støttemodtager i henhold til protokol nr. 8 i at købe HCz' aktiver eller aktier.

(155)

Kommissionen mener, at der i nærværende sag bør tages højde for punkt 4, litra a), og ikke punkt 4, litra b), eftersom den ikke omfatter salg af aktiver, men salg af aktier, hvilket betragtes som en fusion (69). I praksis vil den strategiske investor kun købe aktier i virksomheder og ikke individuelle aktiver. Endvidere er det tilstrækkeligt at anvende punkt 4, litra b), vedrørende HCz' konkurs, hvilket ikke er blevet erklæret.

(156)

Kommissionen ser ingen overtrædelse af punkt 4, litra a), i protokol nr. 8, eftersom bestemmelsen tydeligvis er henvendt til støttemodtagere i henhold til protokol nr. 8, og hverken Donbass eller LNM er støttemodtagere i henhold til den pågældende protokol.

(157)

Det er sandt, at LNM har købt en støttemodtager, nemlig MSP. Kommissionen har imidlertid ingen beviser for, at LNM handler på vegne af eller som agent for MSP. I stedet køres LNM og MSP som særskilte virksomheder på selvstændig basis. Selv om Kommissionen så begrundelsen for ovennævnte bestemmelse som et forbud mod krydssubsidiering mellem støttemodtagere (muligvis MSP) og ikke-støttemodtagere (i dette tilfælde HCz), har Kommissionen fået tilstrækkelige forsikringer for, at enhver køber vil afstå fra at yde krydssubsidiering til HCz på baggrund af den støtte, der er modtaget i henhold til det nationale omstruktureringsprogram. Ikke blot Polen, men også LNM har lovet (se punkt 77 og 104) at understrege disse forsikringer.