20.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 257/1

(1)

Ved brev af 2. marts 2001, modtaget den 5. marts 2001, anmeldte Italien efter EF-traktatens artikel 88, stk. 3 over for Kommissionen regionen Siciliens påtænkte støtteforanstaltning, under regionen Siciliens lov nr. 27/2000 (i det følgende benævnt regionallov nr. 27/2000) til landbrugssektoren som følge af vognmandsstrejken.

(2)

Ved brev af 7. november 2001, modtaget den 13. november 2001, samt ved brev af 31. juli 2002, modtaget den 5. august 2002, sendte Italien supplerende oplysninger som svar på de telexer, der blev sendt af Kommissionens tjenestegrene, AGR 009603 den 20. april og AGR 034235 den 18. december 2001.

(3)

Ved telex AGR 022152 af 20. september 2002 bad Kommissionens tjenestegrene om yderligere forklaringer og oplysninger.

(4)

Da der ikke blev modtaget svar, sendte Kommissionens tjenestegrene telex AGR 30656 af 20. december til de italienske myndigheder, hvor de bad dem om at svare inden for en måned.

(5)

Da der ikke blev modtaget svar, informerede Kommissionens tjenestegrene ved telex AGR 07156 af 7. marts 2003 de relevante myndigheder om, at anmeldelsen blev betragtet som værende tilbagekaldt i henhold til artikel 5, stk. 3 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om gennemførelsesbestemmelser til EF-traktatens artikel 93 (2).

(6)

Kommissionens tjenestegrene modtog samme dag et brev fra Italien, dateret den 5. marts 2003, modtaget den 6. marts 2003, hvori Kommissionen i henhold til artikel 5, stk. 3 i forordning (EF) nr. 659/1999 blev informeret om, at anmeldelsen skulle betragtes som værende komplet, da de krævede oplysninger ikke var til rådighed. Kommissionen blev bedt om at træffe en beslutning i henhold til artikel 4, stk. 5 i forordning (EF) nr. 659/1999 på baggrund af de allerede foreliggende oplysninger.

(7)

Ved telex AGRI 09066 af 7. marts 2003 informerede Kommissionens tjenestegrene de relevante myndigheder om, at de ville imødekomme deres anmodning, og at de på baggrund af de foreliggende oplysninger sandsynligvis ville foreslå Kommissionen at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2.

(8)

Ved brev af 25. april 2003 (SG(2003)D/229510) underrettede Kommissionen Italien om sin beslutning om at indlede proceduren efter traktatens (EF) artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte foranstaltning under regionallov nr. 27/2000.

(9)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger.

(10)

Ved brev af 13. august 2003, modtaget den 18. august 2003, modtog Kommissionen Italiens bemærkninger.

(11)

Den anmeldte støtte er omfattet af regionallov nr. 27/2000, artikel 1. Støtten skal yde erstatning til individuelle og/eller grupper af virksomheder inden for sektorerne for produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter opført i traktatens bilag I for de skader, der skyldtes den vognmandsstrejke og de vejspærringer, der fandt sted mellem den 30. september og den 8. oktober 2000 (kl. 03.00) på Sicilien.

(12)

Ifølge de foreliggende oplysninger gjorde strejken og vejspærringerne det umuligt at finde køretøjer til transport af landbrugsprodukterne med deraf følgende økonomisk tab for de berørte aktører. Det var især umuligt at levere de produkter, der allerede var klar til transport, eller som allerede var indsamlet og opbevaret på lagre. På samme måde var det umuligt at indsamle de modne produkter, som, på grund af den overdrevne modning, mistede deres kvalitet og derfor ikke kunne sælges under normale markedsbetingelser.

(13)

Den forventede skadeserstatning skulle, inden for de til rådighed værende ressourcer, dække den samlede skade, som støttemodtagerne havde lidt i form af tabte indtægter. Støtten skulle tildeles alle de landmænd og virksomheder, der arbejdede på Sicilien, og som kunne påvise en reduktion i den årlige omsætning, som skyldtes den pågældende begivenhed.

(14)

Ifølge de foreliggende oplysninger blev metoden til beregning af de tab og den dokumentation, som støttemodtagerne skal fremlægge, fastsat af regionsministeren for landbrug. Erstatningen vil især blive givet for let fordærvelige varer, som grøntsager, frugt og blomster, mælk og mælkeprodukter, hvis pluknings-/høstperiode eller -levering falder sammen med den periode, hvor strejken og vejspærringerne fandt sted. Der ydes kun støtte til de produkter, der skulle være leveret eller plukket/høstet mellem den 30. september og 8. oktober 2000, og hvor det ikke var muligt at finde alternative opbevaringsmuligheder (eller hvor den berørte virksomhed ikke kunne træffe sådanne foranstaltninger for alternativ opbevaring). De dokumenter, der forelægges myndighederne, skal henvise til den pågældende periode. De virksomheder, der ikke kunne levere allerede høstede/plukkede produkter, vil få førsteret til erstatning.

(15)

Som bevis for skaden og dens omfang skal støttemodtagerne fremvise leveringskontrakten (som angiver levering af en vis mængde produkter inden for en bestemt dato), transportdokumenter (med angivelse af producent, transportør, det produkt, der skal transporteres samt leveringsdatoen) og den pågældende faktura i de tilfælde, hvor produkterne er blevet leveret. Der ydes erstatning til de virksomheder, som kan påvise manglende overholdelse af de betingelser, der er aftalt i leveringskontrakterne (tid, mængde, kvalitet og pris). Hvis prisen ikke er fastsat i kontrakten, henviser de relevante myndigheder til den pris, der er angivet på handelskamrenes prislister.

(16)

Der ydes ligeledes erstatning til de landmænd som på grund af strejken og vejspærringerne ikke har kunnet gennemføre høsten/plukningen og som følge deraf har mistet deres produktion. I sådanne tilfælde og ifølge de relevante myndigheders forklaring beregnes de skader, som landmændene har lidt, på basis af »eksperters (agronomers) vurdering af de uhøstede afgrøders værdi«. Støttemodtagerne skal fremlægge denne beregning sammen med de relevante kontrakter.

(17)

Hvis støttemodtageren leverer produkterne til kooperativer eller andre sammensluttede producenter, kan erstatningen udbetales til den enkelte producent i kooperativet eller til selve kooperativet. Ifølge de foreliggende forklaringer vil tabet og den pågældende erstatning under alle omstændigheder blive fastsat i forhold til den enkelte producent.

(18)

Overkompensation og kumulering med andre støtteforanstaltninger er udelukket. Ved beregningen af støtten tages der højde for eventuelle erstatningsbeløb fra forsikringsselskaber samt for eventuelle indtægter fra alternativ anvendelse eller salg af de berørte landbrugsprodukter. Støttemodtagerne skal erklære, at de ikke har indledt nogen retsforfølgning af de berørte vognmænd for at hindre, at der sker udbetaling af dobbelt erstatning, som skyldes, at de strejkende vognmænd betaler eventuelle bøder eller betaler for kontraktlige skader.

(19)

Der er blevet afsat 1 300 millioner ITL (= ca. 671 394 EUR) i regnskabsårene 2000 og 2001 til støtteforanstaltningerne. Erstatningen forventes udbetalt som et engangsbeløb.

(20)

Artikel 2 i den lov, som omhandler støtteforanstaltningen, indeholder en suspensionsbestemmelse, der angiver, at iværksættelsen er underlagt Kommissionens godkendelse.

(21)

I sin beslutning om at indlede proceduren for den undersøgte foranstaltning bemærkede Kommissionen, at undtagelserne i henhold til artikel 87 stk. 2, litra a) og litra c), samt stk. 3, litra a), b), c), d) og e) ikke var anvendelige på dette stadium i proceduren på grund af denne støtteforanstaltnings karakteristika, samt at anmeldelsen ikke tog sigte på at opfylde betingelserne for anvendelse af ovennævnte undtagelser.

(22)

Kommissionen bemærkede ligeledes, at de italienske myndigheder i deres anmeldelse havde anført, at den omtalte strejke og vejspærringerne skulle betragtes som en usædvanlig begivenhed som omhandlet i artikel 87, stk. 2, litra b), hvorfor vurderingen af støtteforanstaltningen skulle foretages på baggrund af denne bestemmelse.

(23)

Kommissionen gjorde i sin beslutning om at indlede proceduren opmærksom på, at det er Kommissionens normale praksis at give en restriktiv tolkning, eftersom begreberne »naturkatastrofe« og »ekstraordinær begivenhed« i henhold til artikel 87 stk. 2, litra b) udgør undtagelser fra hovedprincippet om, at offentlig støtte er uforenelig med fællesmarkedet, som fremsat i traktatens artikel 87, stk. 1. Indtil nu har Kommissionen betragtet krig, interne uroligheder eller strejker samt, med et vist forbehold og afhængigt af deres omfang, alvorlige atomkraft- eller industriulykker samt brande, der forårsager omfattende tab (4), som ekstraordinære begivenheder. Når naturkatastrofen eller den ekstraordinære begivenhed er blevet bekræftet, bevilger Kommissionen en støtte på op til 100 % i erstatning for materielle skader. Erstatningen beregnes normalt for den enkelte støttemodtager, og der fratrækkes eventuelle betalinger fra støttebeløbet, f.eks. ved udbetaling af forsikringspolicer, for at undgå overkompensation. Kommissionen tillader desuden, at der ydes støtte til de landmænd, som har lidt indtægtstab på grund af ødelæggelse af de redskaber, der anvendes i landbrugsproduktionen, så længe der ikke er tale om overkompensation.

(24)

Kommissionen bemærkede i sin beslutning om at indlede proceduren, at de foreliggende oplysninger ikke gjorde det muligt at konkludere, at den undersøgte begivenhed udgjorde en »ekstraordinær begivenhed« i henhold til artikel 87, stk. 2, litra b).

(25)

De italienske myndigheder anførte i deres anmeldelse, at den pågældende strejke og vejspærringerne skulle betragtes som en ekstraordinær begivenhed i henhold til traktatens artikel 87, stk. 2, litra b), da der aldrig før er set en begivenhed af lignende omfang på Sicilien og med lignende følgeskader for den lokale økonomi.

(26)

De relevante myndigheder sendte, som bevis på den pågældende begivenheds ekstraordinære karakter, nogle avisudklip samt en rapport fra Palermos præfektur. Af ovennævnte rapport fremgår det, at vognmændene den 29. september gav en dags varsel til politiet om den demonstration, der ville blive afholdt den efterfølgende dag ved indfaldsvejene til Palermo. Ifølge de oplysninger, der findes i rapporten, skulle der i forbindelse med demonstrationen uddeles foldere for at gøre borgerne bevidste om vognmændenes problemer. Vognmændene havde udtrykkeligt forpligtet sig til ikke at blokere trafikken til Palermos havn og ved frakørslerne fra og til motorvejene mellem Palermo-Catania og Palermo-Trapani. Den efterfølgende dag (30. september 2000) kom demonstrationen imidlertid til at forløbe helt anderledes med vejspærringer i Palermo og andre provinser.

(27)

Efter at have læst ovenstående rapport bad Kommissionens tjenester de relevante myndigheder om at svare på en række specifikke spørgsmål for at vurdere den pågældende begivenheds mulige ekstraordinære karakter. Da der ikke blev modtaget nogen svar på ovenstående spørgsmål, udtrykte Kommissionens tjenester tvivl om, hvorvidt de beskrevne begivenheder kunne udgøre en »ekstraordinær begivenhed« i henhold til artikel 87, stk. 2, litra b) af følgende grunde:

(28)

Ud over at nære tvivl om, hvorvidt den meddelte begivenhed kan betegnes som en «ekstraordinær begivenhed», udtrykte Kommissionen i sin beslutning om at indlede proceduren ligeledes tvivl om andre aspekter i forbindelse med den anmeldte støtte: a) støttemodtagerne, b) nogle metoder til beregning af erstatning, c) de produkter, der er genstand for støtteforanstaltningen og d) muligheden for, at foranstaltningen kan udgøre en indirekte støtte til fordel for de vognmænd, der deltog i strejken. Der gøres rede for disse tvivlstilfælde i det følgende.

(29)

I lyset af de anvendelige bestemmelser for statsstøtte udtrykte Kommissionen i sin beslutning om at indlede proceduren tvivl, om den anmeldte begivenhed kunne betragtes som «ekstraordinær begivenhed», for hvilken der gennemføres undtagelse i henhold til traktatens artikel 87, stk. 2. litra b). Kommissionen nærede desuden tvivl om nogle af støtteforanstaltningens elementer, som ikke gjorde det muligt at konkludere, om den foreslåede ordning reelt havde til hensigt at yde erstatning for de skader, der var lidt på grund af begivenheden, og ikke udgjorde ren og skær driftsstøtte.

(30)

Det syntes derfor, at støtten i henhold til regionallov nr. 27/2000, artikel 1 ikke kunne nyde godt af undtagelserne i traktatens artikel 87, stk. 2 og 3.

(31)

Der er ikke modtaget nogen bemærkninger fra de interesserede parter.

(32)

Ved brev af 13. august, modtaget den 18. august 2003, modtog Kommissionen Italiens kommentarer på vegne af regionen Sicilien.

(33)

I dette brev meddelte de italienske myndigheder, at de ikke rådede over flere oplysninger end dem, der allerede var blevet givet i anmeldelsen, og de bekræftede, at støtteordningen endnu ikke var iværksat. De italienske myndigheder informerede ligeledes Kommissionen om, at de havde til hensigt at offentliggøre beslutningen om at indlede proceduren for de undersøgte foranstaltninger med offentliggørelse i det Regionale Tidende af en meddelelse med henvisning til Den Europæiske Unions Tidende C 127 af 29. maj 2003.

(34)

Traktatens artikel 87, stk. 1 erklærer, at statsstøtte er uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, dvs. alle former for statsstøtte, der, idet den begunstiger nogle virksomheder eller nogle produktioner, forvrider eller truer med at forvride konkurrencen.

(35)

Den undersøgte foranstaltning omfatter bevilling af støtte med offentlige, regionale ressourcer til bestemte landbrugsvirksomheder på Sicilien, som unægteligt fører til en uberettiget økonomisk og finansiel fordel på bekostning af de øvrige virksomheder, som ikke modtager samme støtte. På grundlag af domstolens retspraksis kan forbedringen af en virksomheds konkurrencedygtighed, takket være økonomisk statsstøtte, forårsage en konkurrenceforvridning i forhold til andre virksomheder, som ikke har modtaget en sådan støtte (5).

(36)

Foranstaltningen påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, da der er en betydelig samhandel af landbrugsprodukter inden for Fællesskabet. Dette fremgår af nedenstående skema (6), der viser den samlede værdi af importen og eksporten af landbrugsprodukter mellem Italien og Den Europæiske Union i perioden 1997-2001 (7). Der skal tages højde for, at Sicilien er en væsentlig producent af landbrugsprodukter for Italien.

Hele landbrugssektoren

(37)

Det skal endvidere påpeges, at Domstolen har fastslået, at støtte til en virksomhed kan være af en sådan art, at den skader samhandelen mellem medlemsstaterne og forvrider konkurrencen, når samme virksomhed konkurrerer med produkter fra andre medlemsstater, uden at den selv er eksportør. Når en medlemsstat tildeler støtte til en virksomhed, kan den nationale produktion således fremstå som uændret eller øget, således at de øvrige medlemsstaters muligheder for at eksportere deres produkter til markedet i denne medlemsstat forringes. En sådan støtte kan derfor påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og forvride konkurrencen (8).

(38)

Kommissionen konkluderer derfor, at foranstaltningen hører ind under forbuddet efter traktatens (EF) artikel 87, stk. 1. De italienske myndigheder har aldrig bestridt dette punkt.

(39)

I henhold til det forbud, der er udtrykt i artikel 87, stk. 1 følger de undtagelser, der er indeholdt i stk. 2 og stk. 3 i samme artikel.

(40)

Undtagelserne i henhold til artikel 87, stk. 2, litra a) og litra c) kan under ingen omstændigheder anvendes på grund af den pågældende støttes art og sigte. Italien har således ikke påberåbt sig anvendelsen hverken af litra a) eller litra c) i artikel 87, stk. 2.

(41)

Artikel 87, stk. 3, litra a) er ligeledes uanvendelig, eftersom støtten ikke er beregnet på at fremme udviklingen i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der er meget stor arbejdsløshed. Italien har desuden ikke påberåbt sig anvendelsen af artikel 87, stk. 3, litra a).

(42)

På samme måde er artikel 87, stk. 3, litra b) også uanvendelig, da den pågældende støtte hverken har til hensigt at fremme gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe et alvorligt problem i den italienske økonomi. Italien har desuden ikke påberåbt sig anvendelsen af artikel 87, stk. 3, litra b).

(43)

Støtten er hverken tiltænkt eller passende til opnåelse af kulturfremme eller bevarelse af kulturarv i henhold til artikel 87, stk. 3, litra d), og Italien har heller ikke peget på anvendeligheden af denne artikel.

(44)

Da støtten ikke fremmer udviklingen af bestemte økonomiske aktiviteter eller områder, er den heller ikke hverken tiltænkt eller passende for opnåelse af målsætningerne i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), og Italien har heller ikke peget på anvendelsen af denne sidstnævnte artikel.

(45)

Med hensyn til den specifikke reference, som de italienske myndigheder har henvist til i artikel 87, stk. 2, litra b) og arten af den undersøgte støtte, som ikke er omfattet af nogen af de øvrige undtagelser i traktatens artikel 87, stk. 1, er den eneste undtagelse, som kan anvendes, den, der er omfattet af artikel 87, stk. 2, litra b).

(46)

Anvendeligheden af ovennævnte undtagelse skal vurderes i forhold til de bestemmelser, der er anvendelige til bevilling af offentlig støtte til landbrugssektoren, dvs. de fælles retningslinjer for statsstøtte til landbrugssektoren (9)(i det følgende benævnt «retningslinjerne»), som trådte i kraft den 1. januar 2000 (10).

(47)

I overensstemmelse med punkt 23.3 i retningslinjerne anvender Kommissionen disse fra 1. januar 2000 til de nye anmeldelser om offentlig støtte samt til de verserende anmeldelser på denne dato. Den støtte, der i henhold til artikel 1, litra f) i forordning (EF) nr. 659/1999 (11) er lovstridig, vurderes i overensstemmelse med de bestemmelser og retningslinjer, der er gældende på det tidspunkt, hvor støtten bevilges.

(48)

Ved brev af 2. marts 2001, modtaget den 5. marts 2001, blev Kommissionen gjort bekendt med Regionallov nr. 27/2000. Artikel 2 i loven indeholder en suspensionsbestemmelse, som angiver, at iværksættelse af støtteforanstaltningerne er underlagt Kommissionens godkendelse (12). De italienske myndigheder har i deres kommentarer bekræftet, at støtteforanstaltningerne ikke er iværksat.

(49)

Undersøgelsen af støtteforanstaltningen hører derfor ind under retningslinjerne (13), især punkt 11.2 (støtte, der skal kompensere for de skader, der skyldes naturkatastrofer eller ekstraordinære begivenheder).

(50)

Punkt 11.2 i retningslinjerne fastslår, at det er Kommissionens normale praksis at give en restriktiv tolkning, eftersom begreberne «naturkatastrofe» og «ekstraordinær begivenhed» i henhold til artikel 87 stk. 2, litra b) udgør undtagelser fra hovedprincippet om, at statsstøtte er uforenelig med fællesmarkedet, som fremsat i traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen har indtil videre accepteret, at jordskælv, laviner, jordskred og oversvømmelser kan regnes for naturkatastrofer. Indtil nu har Kommissionen betragtet krig, interne uroligheder og strejker samt, med et vist forbehold og afhængigt af deres omfang, alvorlige atomkraft- eller industriulykker samt brande, der forårsager omfattende tab, som ekstraordinære begivenheder. Kommissionen har derimod ikke skønnet, at brand i en enkelt forarbejdningsvirksomhed, som dækkes af en almindelig forsikring, der kan tegnes på markedet, kan udgøre en ekstraordinær begivenhed. Generelt anerkender Kommissionen ikke frembrud af sygdom blandt dyr og planter som en naturkatastrofe eller en ekstraordinær begivenhed. Kommissionen har dog i ét tilfælde rent faktisk anerkendt en meget udbredt og helt ny epidemi blandt dyr som en ekstraordinær begivenhed. På grund af de typiske vanskeligheder, der er forbundet med forudsigelsen af sådanne begivenheder, fortsætter Kommissionen med at vurdere hvert enkelt tilfælde, der forelægges til bevilling af støtte i henhold til artikel 87, stk. 2, litra b), idet der tages højde for tidligere fulgt praksis på dette område. Når naturkatastrofen eller den ekstraordinære begivenhed er blevet bekræftet, bevilger Kommissionen en støtte på op til 100 % i erstatning for materielle skader. Erstatningen beregnes normalt for den enkelte støttemodtager, og der fratrækkes eventuelle betalinger fra støttebeløbet, f.eks. ved udbetaling af forsikringspolicer, for at undgå overkompensation. Kommissionen godkender desuden støtte, som er bestemt til at holde landmænd skadesløse for de indtægtstab, der skyldes ødelæggelse af de redskaber, der anvendes til landbrugsproduktionen, når blot der ikke er tale om overkompensation.

(51)

I sin beslutning om at indlede proceduren for den omtalte støtte har Kommissionen klart udtrykt tvivl om, hvorvidt den begivenhed, der har givet anledning til skadeserstatningen, er en «ekstraordinær» begivenhed (jf. punkt 27).

(52)

Kommissionen har i samme beslutning ligeledes klart givet udtryk for tvivl vedrørende andre aspekter omkring støtteforanstaltningen. Dette gælder især visse aspekter, der er væsentlige for at bestemme en forbindelse mellem den pågældende begivenhed og det tab, som tillægges denne begivenhed, og for hvilket der forventes erstatning (jf. punkt 28).

(53)

Eftersom de italienske myndigheder ikke har fremført nye eller supplerende oplysninger eller vurderinger, forbliver de årsager gyldige, der har tilskyndet Kommissionen til at tage en sådan beslutning.

(54)

Med hensyn til omtalte begivenheds «ekstraordinære» karakter tog Kommissionen højde for, at den implicitte forudsætning for anvendelsen af artikel 87, stk. 2, litra b) er, at en ekstraordinær begivenhed i sig selv er uforudsigelig (14).

(55)

Kommissionen tog ligeledes højde for, at den i et tidligere tilfælde (15) har accepteret, at en vejspærring kan være en ekstraordinær begivenhed i det omfang, at den kan sammenlignes med en strejke, som i betragtelig grad har afbrudt den økonomiske aktivitet i det berørte land (i perioden 29. juni-18. juli 1992), og, i det omfang det var muligt ud fra de oplysninger, der var til rådighed, at der kan påpeges en direkte sammenhæng mellem støtten og vejspærringen.

(56)

I det undersøgte tilfælde har de italienske myndigheder, selv om de er blevet anmodet herom, ikke givet de oplysninger, der gjorde det muligt for Kommissionen at betragte den pågældende strejke og vejspærringerne som en ekstraordinær begivenhed. Kommissionen har i særdeleshed i mangel på modsatte oplysninger, ret i at konkludere, at eftersom den pågældende demonstration var blevet varslet på forhånd til de offentlige myndigheder, kan den ikke betragtes som en uforudsigelig begivenhed for de offentlige myndigheder eller for de berørte økonomiske sektorer. Strejker kan være en hyppig begivenhed, og hvis de varsles, kan der tages passende forholdsregler. Det undersøgte tilfælde mangler således uforudsigelighedsfaktoren. Da hverken de reelle årsager til strejken eller årsagerne til dens afslutning efter otte dage er blevet tydeligt angivet, kan det ikke udelukkes, at muligheden for en nært forestående strejke i transportsektoren var kendt for offentligheden i lang tid gennem massemedierne.

(57)

Den kendsgerning, at den varslede demonstration kan have udviklet sig til en langt mere omfattende begivenhed end ventet, gør den ikke i sig selv til en ekstraordinær begivenhed i henhold til artikel 87, stk. 2, litra b). Eftersom hverken antallet af deltagere er blevet klarlagt af de relevante myndigheder (som ifølge de foreliggende oplysninger oprindeligt var omkring 50) i forhold til det samlede antal aktive vognmænd på Sicilien, eller strejkens geografiske udstrækning, kan Kommissionen ikke engang konkludere, at den omtalte begivenhed, hvad angår omfang og udvikling, undtagelsesvist kan have afbrudt den økonomiske aktivitet i det berørte land i et betragteligt og væsentligt omfang. Endelig varede den omtalte begivenhed kun otte dage (ifølge de oplysninger, der er givet, fra den 30. september til den 8. oktober kl. 03.00), i forhold til de tre uger, som det tilfælde, som Kommissionen havde accepteret som en ekstraordinær begivenhed, varede (16).

(58)

Da det ikke er kendt, hvis og i hvilket omfang loven vedrørende strejker er blevet anvendt på den omtalte begivenhed, er det på den ene side ikke muligt at konkludere, om strejken har været så alvorlig, at det har været nødvendigt, at de offentlige myndigheder beordrede de strejkende vognmænd til at afbryde strejken for at beskytte de øvrige borgeres forfatningsmæssige rettigheder. På den anden side er det heller ikke muligt at udelukke, at der i henhold til ovennævnte lov kan være taget passende forholdsregler for at neutralisere eller reducere strejkens virkninger til et minimum.

(59)

På grundlag af de foreliggende oplysninger kan Kommissionen ikke konkludere, om den pågældende begivenhed er en ekstraordinær begivenhed, som på en uforudsigelig og ekstraordinær måde har afbrudt det berørte lands økonomi i et betragteligt og væsentligt omfang. På grundlag af de foreliggende oplysninger fremgår det, at begivenheden var varslet i forvejen, at den kan have påvirket nogle økonomiske aktiviteter i et begrænset område af det berørte land, og at dens relativt korte varighed (i forhold til de blokeringer, der tidligere er blevet accepteret som en ekstraordinær begivenhed af Kommissionen (17) ikke kan føre til den konklusion, at denne begivenhed har forårsaget en betragtelig og væsentlig forstyrrelse af det berørte lands økonomi.

(60)

På grundlag af Kommissionens praksis fremgår det derfor, at omtalte begivenhed snarere udgør en normal erhvervsrisiko, og at de berørte erhvervsdrivende har lidt en skade, som de selv burde imødegå med egne ressourcer, da den hører ind under almindelig erhvervsrisiko. Eller de burde anmode om erstatning i henhold til de nationale love hos de aktører, der er juridisk ansvarlige herfor.

(61)

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det, for det tilfælde, der er under overvejelse, til forskel fra det tilfælde, som Kommissionen anså for at være en ekstraordinær begivenhed, ikke muligt at konkludere, at der er en direkte sammenhæng mellem strejken og vejspærringen, og den støtte, der ønskes ydet. Eftersom de relevante myndigheder har bekræftet, at de ikke har de oplysninger, som Kommissionen har bedt om at få, især oplysninger om de produkter, der forventes erstatning for, om foranstaltningens støttemodtagere (primære producenter eller andre aktører i forarbejdnings- og afsætningssektoren), og i nogle tilfælde også om metoderne til beregning af erstatningerne (jf. punkt 28), kan Kommissionen ikke konkludere, at den forventede støtte nødvendigvis og udelukkende er forbundet med de tab, der skyldes den strejke og de vejspærringer, der fandt sted på Sicilien mellem den 30. september og den 8. oktober.

(62)

I artikel 1 i den anførte lov og standardanmeldelsen omfatter støttemodtagere: «enkelte eller associerede virksomheder, der producerer, forarbejder og afsætter landbrugsprodukter». Men de forklaringer, der er blevet givet af de relevante myndigheder vedrørende metoderne til beregning af skaderne og den pågældende erstatning, synes udelukkende at henvise til de skader, som enkelte primære producenter har lidt. I mangel på de oplysninger, som de relevante myndigheder blev bedt om at give, ved Kommissionen ikke nøjagtigt, hvilken type aktører, der kan få støtte og, om støtten ligeledes kan ydes til aktørerne i forarbejdnings- og afsætningssektoren. Kommissionen ved ikke, hvilken type skader hver af disse to aktørgrupper har lidt og heller ikke, hvilke kriterier disse skader er blevet vurderet og beregnet efter. Kommissionen skønner derfor, at de tab, der kunne ydes erstatning for (i det mindste til nogen af støttemodtagerne) til støttemodtagerne, (også) kan være forbundet med årsager, der afviger fra den omtalte strejke og de omtalte vejspærringer.

(63)

De relevante myndigheder forventede under alle omstændigheder at betale erstatning til de primære producenter, der på grund af strejken og vejspærringerne ikke har kunnet høste, og som derfor har mistet deres produktion. I sådanne tilfælde vil de skader, som landmændene har lidt, blive beregnet på grundlag af «landbrugsteknikeres (agronomers) vurderinger af planteproduktionens værdi». Disse vurderinger forelægges sammen med de pågældende kontrakter. I mangel på en afklaring fra de relevante myndigheder kan Kommissionen ikke acceptere de metoder til beregning af skaderne og den tilsvarende støtte, der er blevet foreslået i dette tilfælde, da det ikke er klart, hvorfor ovennævnte metoder i dette tilfælde afviger fra dem, der anvendes for andre producenter (jf. punkt 28). Arten af og formålet med de respektive vurderinger er ikke specificeret, og det er ikke specificeret, hvornår og hvordan disse vurderinger er udarbejdet. Det vides desuden heller ikke, hvilken type produkter disse skøn skal anvendes for ved vurderingen af skaderne. Kommissionen anser derfor også, at de tab, der kunne ydes erstatning for (i det mindste til nogle af støttemodtagerne) til støttemodtagerne, (også) kan være forbundet med årsager, der afviger fra den omtalte strejke og de omtalte vejspærringer.

(64)

De italienske myndigheder har endvidere, på trods af gentagne henstillinger, aldrig givet Kommissionen den liste over de produkter, som grundet deres beskaffenhed (fordærvelighed, høstperiode, osv.) skulle leveres eller høstes hurtigt i den pågældende periode (fra 30. september til 8. oktober 2000), og som ikke fandtes alternative opbevaringsformer for (f.eks. frysning), og hvor de italienske myndigheder har forudset en erstatning. Da listen blev anset for at være nødvendig for en mulig bevilling af støtteforanstaltningen og i særdeleshed for at kunne fastslå forbindelsen mellem strejken og vejspærringerne og de tab, der kan udbetales erstatning for, kan Kommissionen ikke fastslå en sådan forbindelse.

(65)

Endelig har de italienske myndigheder ifølge den nationale retspraksis ikke udelukket tvivlen om, at vognmændene kan være ansvarlige for erstatning til landbrugsvirksomhederne for de skader (kontraktlige og ikke-kontraktlige), der skyldes demonstration, strejken og vejspærringerne, og at den omtalte støtteforanstaltning derfor kan betragtes som en indirekte støtte til driften til fordel for de vognmænd, der deltog i strejken.

(66)

Til hindring af at der modtages dobbelt erstatning på grund af, at de strejkende vognmænd har betalt bøder eller kontraktlige skader, skal støttemodtagerne erklære, at de ikke har indledt retsforfølgning af de berørte vognmænd. Den forklaring, som de relevante myndigheder gav, om at vognmændene kunne anses for at være ansvarlige som enkeltborgere og ikke i egenskab af erhvervsdrivende, var ikke overbevisende. Forklaringen syntes i henhold til den nationale lovgivning ikke at udelukke, at de strejkende vognmænd kan holdes ansvarlige for de skader, de har påført landmændene, og Kommissionen ikke derfor ikke konkludere, om de reelle støttemodtagere er landbrugssektorens aktører, og om foranstaltningen ikke (også) er en driftsstøtte til fordel for selve vognmændene eller nogle af dem.

(67)

Eftersom de italienske myndigheder har bekræftet, at de ikke råder over oplysninger til nogle af de tvivlstilfælde, der er blevet udtrykt af Kommissionen, både hvad angår den omtalte begivenheds ekstraordinære beskaffenhed og andre af støtteforanstaltningens aspekter, står alle de tvivlstilfælde tilbage, som Kommissionen, i lyset af det der er gået forud, nærede ved beslutningen om at indlede proceduren, og de hindrer en gunstig vurdering af støtten, eftersom det er en støtte, der i henhold til traktatens artikel 87, stk. 2, litra b) skal ydes til skader, som skyldes en ekstraordinær begivenhed.

(68)

Af ovenstående årsager konkluderer Kommissionen derfor, at den pågældende begivenhed i henhold til traktaten ikke kan betragtes som en ekstraordinær begivenhed, og at den nødvendige og enerådende forbindelse mellem begivenheden og støttemodtagernes tab, som erstatningen skal råde bod på, under ingen omstændigheder kan fastslås.

(69)

Hvad angår muligheden for, at den pågældende støtte kan opfylde andre bestemmelser for offentlig støtte til landbrugssektoren, fastsætter punkt 3.5 i retningslinjerne, at støtten, for at den kan betragtes som forenelig med fællesskabet, skal indeholde et incitament eller en anmodning om en modydelse fra støttemodtagerens side. Uden at krænke de undtagelser, der udtrykkeligt er omfattet af den fælles lovgivning eller selve retningslinjerne, betragtes de offentlige ensidige støtteforanstaltninger, som er beregnet på at forbedre producenternes økonomiske situation, og som ikke er beregnet på at bidrage til sektorens udvikling som støtte til driften, som uforenelige med fællesmarkedet. Desuden kan en sådan støtte ifølge sin natur også påvirke fællesmarkedets mekanismer.

(70)

Den undersøgte støtte indeholder ikke noget incitament, og den kræver ikke nogen modydelse fra støttemodtagerne. Som det er vist ovenfor, opfylder støtten ikke engang kravene i henhold til punkt 11 i retningslinjerne for at blive betragtet som kompenserende støtte, der er forenelig med fællesmarkedet. Den pågældende støtte resulterer udelukkende i en forbedring af producenternes økonomiske situation uden på nogen måde at bidrage til sektorens udvikling, og i særdeleshed dækker den over driftsstøtte, der er rettet mod at fritage støttemodtagerne for de driftsomkostninger, der er forbundet med normal erhvervsrisiko.

(71)

Som følge heraf kan der ikke findes nogen retfærdiggørelse i bestemmelserne om anvendelig offentlig støtte til landbrugssektoren for støtteforanstaltning i henhold til regionallov nr. 27/2000, artikel 1 til fordel for de virksomheder, som arbejder inden for produktion, forarbejdning eller afsætning af landbrugsprodukter i henhold til traktatens bilag I. Kommissionen betragter derfor denne støttetype som driftsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet. Denne type støtte, som på den ene side fritager støttemodtagerne fra en del af de driftsomkostninger, der påhviler dem, har ingen varig eller strukturel virkning på de berørte sektorer, og den begrænser sig til at give de sicilianske produkter et fortrin i forhold til produkter, der ikke nyder godt af analoge foranstaltninger i Italien eller andre medlemsstater.

(72)

Støtten kan derfor i henhold til regionallov nr. 27/2000, artikel 1 hverken nyde godt af nogen undtagelse i henhold til traktatens artikel 87, stk. 2, litra b) eller artikel 87, stk. 3, litra c) eller af nogen anden undtagelse, der er omfattet af traktaten.

(73)

Det fremgår af ovenstående betragtninger, at støtteforanstaltningen i artikel 1 i regionallov nr. 27/2000 er uforenelig med fællesmarkedet og følgelig ikke må iværksættes.

(74)

I henhold til artikel 2 i regionallov nr. 27/2000 er iværksættelsen af støtteforanstaltninger, der er omfattet af loven, underlagt Kommissionens godkendelse. De relevante myndigheder har i deres betragtninger bekræftet, at støtten ikke er iværksat.