18.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 130/37

(1)

I artikel 71, stk. 1, litra a) i forordning (EØF) nr. 1408/71 er fastsat en bestemmelse, som for helt arbejdsløse grænsearbejdere afviger fra det generelle princip om lex loci laboris i nævnte forordnings artikel 13, stk. 2, litra a).

(2)

De Europæiske Fællesskabers Domstol har fastslået, at kriterierne for afgørelsen af, om en grænsearbejder skal betragtes som delvis arbejdsløs eller helt arbejdsløs i forordningens artikel 71, stk. 1, litra a)'s forstand, skal være ensartede og gælde på fællesskabsplan, og at denne afgørelse ikke kan træffes på grundlag af kriterier i national ret (2).

(3)

Eftersom praksis i de nationale sociale sikringsinstitutioner i de forskellige medlemsstater har givet anledning til fortolkningsforskelle, når det gælder typen af arbejdsløshed, er det nødvendigt at præcisere rækkevidden af den nævnte artikel således, at der fastsættes ensartede og afbalancerede kriterier for de nævnte institutioners anvendelse heraf.

(4)

De Europæiske Fællesskabers Domstol har præciseret, at ydelserne ved arbejdsløshed udbetales af bopælsstedets institution og for dennes regning, hvis grænsearbejderen ikke længere har nogen tilknytning til den kompetente medlemsstat og er helt arbejdsløs.

(5)

Afgørelsen af, hvorvidt der eksisterer eller er opretholdt en forbindelse til et arbejdsforhold, er udelukkende baseret på den nationale lovgivning i beskæftigelseslandet.

(6)

Det beskyttelsesformål til fordel for grænsearbejdere, som tilsigtes med forordningens artikel 71, vil ikke blive realiseret, hvis en arbejdstager, som fortsat er beskæftiget i samme virksomhed i en anden medlemsstat end den, hvor han er bosat — også når beskæftigelsen er suspenderet — alligevel betragtes som helt arbejdsløs og skal henvende sig til institutionen på bopælsstedet for at få ydelser ved arbejdsløshed,

1)

Ved anvendelsen af forordningens artikel 71, stk. 1, litra a) bestemmes typen af arbejdsløshed, dvs. fuldtidsarbejdsløshed eller delvis arbejdsløshed, af, om der eksisterer et arbejdsforhold mellem parterne eller ej, og ikke af varigheden af en eventuel midlertidig afbrydelse af arbejdstagerens beskæftigelse.

2)

Hvis en grænsearbejder fortsat er beskæftiget i en virksomhed i en anden medlemsstat end den, hvor han er bosat, og hans beskæftigelse suspenderes, betragtes han, eftersom han til enhver tid kan genoptage sin beskæftigelse, som delvis arbejdsløs, og de tilsvarende ydelser skal udbetales af den kompetente institution i beskæftigelseslandet i overensstemmelse med artikel 71, stk. 1, litra a), i) i forordning (EØF) nr. 1408/71.

3)

Hvis en grænsearbejder ikke længere har en tilknytning til beskæftigelseslandet i form af et arbejdsforhold (f.eks. fordi arbejdskontrakten er blevet opsagt eller er udløbet), betragtes han som helt arbejdsløs i overensstemmelse med artikel 71, stk. 1, litra a), ii) i forordning (EØF) nr. 1408/71, og ydelserne skal udbetales af bopælsstedets institution og for dennes regning.

4)

Denne afgørelse finder anvendelse fra den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.