3.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/8

(1)

I medfør af EF-traktatens artikel 88, stk. 3, underrettede de italienske myndigheder ved breve af 19. december 2002, nr. 15808 og 15809, registreret den 31. december 2002, Kommissionen om støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder i den italienske forlagssektor.

(2)

Ved brev af 29. oktober 2003 meddelte Kommissionen Italien, at den havde besluttet at indlede proceduren i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til de anmeldte foranstaltninger.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte.

(4)

De italienske myndigheder anmodede ved brev af 2. december 2003 om en forlængelse af fristen for at fremsætte bemærkninger til Kommissionens beslutning om at indlede proceduren; Kommissionen meddelte dem denne forlængelse ved brev af 10. december 2003.

(5)

De italienske myndigheder fremsendte deres bemærkninger og yderligere oplysninger ved brev af 9. januar 2004, registreret den 14. januar 2004.

(6)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra interesserede parter. Den har videresendt disse bemærkninger til de italienske myndigheder og opfordret dem til at besvare dem. Den modtog de italienske myndigheders bemærkninger ved brev af 3. marts 2004, registreret den 4. marts 2004.

(7)

De to støtteforanstaltninger, som de italienske myndigheder har anmeldt til Kommissionen, vedrører støtte i form af henholdsvis rentebidrag for tiårige banklån til virksomheder i forlagsbranchen og skattegodtgørelser til virksomheder, der fremstiller forlagsprodukter (3).

(8)

Den første af de to støtteordninger er omfattet af artikel 4 til 7 i lov nr. 62 af 7. marts 2001 (4) om nye regler om forlagsvirksomhed og forlagsprodukter og om ændring af lov nr. 416 af 5. august 1981 (»Nuove norme sull'editoria e sui prodotti editoriali e modifiche alla legge 5 agosto 1981, n. 416«), i det følgende benævnt »lov nr. 62/2001«, og af dekret nr. 142 fra republikkens præsident af 30. maj 2002 om »forordning om rentelettelser for virksomheder i forlagsbranchen« (»Regolamento concernente le agevolazioni di credito alle imprese operanti nel settore editoriale«) (5), i det følgende benævnt »DPR nr. 142/2002«.

(9)

Støtten består af rentebidrag for tiårige banklån til teknisk/økonomisk omstrukturering, anskaffelser, udbygning og modernisering af teknisk udstyr, især udbygning af hardware og software til it-net, bl.a. i forbindelse med anvendelsen af internationale telenet og satellitter til forbedring af distributionen, samt udgifter til erhvervsuddannelse.

(10)

Op til 90 % af de samlede projektomkostninger er støtteberettigede (6). Bidraget svarer til forskellen mellem afskrivningsplanen, beregnet efter den af skatteministeriet fastsatte referencesats, og de ifølge samme afskrivningsplan skyldige beløb, beregnet på grundlag af halvdelen af nævnte sats. Med en referencesats på 5 % bidrager staten i praksis med ca. 13 % af de samlede projektomkostninger; dette reduceres til ca. 10 %, hvis bidraget ønskes i diskonteret form.

(11)

Virksomheder i hele forlagskredsløbet er støtteberettigede (7). Herunder navnlig: pressebureauer, forlagsvirksomheder, trykkerier, distributører af dagblade, tidsskrifter og bøger i papir- eller elektronisk form, radio- og tv-stationer, virksomheder, der helt eller fortrinsvis markedsfører forlagsprodukter, og udgivere af italienske dagblade i udlandet. Ordningen sigter mod virksomheder, der har sæde i et EU-land. Antallet af støttemodtagere anslås til mellem 101 og 500.

(12)

Ordningen er fastsat til 10 år (8). Den samlede bevilling hertil på statsbudgettet for årene 2001, 2002 og 2003 beløber sig til ca. 26,3 mio. EUR (9), hvortil kommer 50,8 mio. EUR tidligere ikke brugte bevillinger. Støtte, der ydes under denne ordning, kan kun sammenlægges med støtte i medfør af artikel 8 i samme lov, beskrevet nedenfor (10).

(13)

Støtte i medfør af artikel 5, 6 og 7 i lov nr. 62/2001 ydes fra en ad hoc-fond, oprettet og forvaltet af formandskabet for det italienske ministerråd (11). Støtten ydes efter en automatisk procedure (12) eller efter en procedure med individuel vurdering. Efter den automatiske procedure må støtte til et projekt ikke overstige ca. 0,5 mio. EUR (13), og projektet skal være afsluttet senest to år efter ydelsen af støtten. Projekter, som indebærer større støttebeløb, underkastes en individuel vurdering, der forestås af en ad hoc-komité, nedsat af ministerrådets formandskab. Maksimumsstøtten under denne ordning er ca. 15,5 mio. EUR (14), og projekter, der vurderes efter denne procedure, skal også afsluttes inden to år. Efter begge procedurer skal der bl.a. forelægges detaljerede oplysninger og dokumentation, der viser, at projektet findes, at der er behov for støtte, og at ansøgerne opfylder betingelserne, samt endvidere oplysninger om de støtteberettigede omkostninger (15) og en kopi af lånekontrakten. Støtteforanstaltningen indeholder endvidere bestemmelser om tilbagebetaling af uberettiget støtte.

(14)

Støtte, der ydes under denne ordning, tager sigte på at bevare en pluralistisk informationsformidling, i overensstemmelse med artikel 21 i den italienske forfatning.

(15)

Den anden af de to støtteordninger er omfattet af artikel 8 i lov nr. 62/2001 og af dekret nr. 143 af 6. juni 2002 fra ministerrådets formand om regler om skattegodtgørelser til fordel for producenter af forlagsprodukter (»Disciplina del credito di imposta in favore delle imprese produttrici di prodotti editoriali«), i det følgende benævnt »dekret nr. 143/2002«.

(16)

Under denne ordning ydes der støtte til virksomheder i forlagsbranchen i form af årlige skattegodtgørelser i fem på hinanden følgende år, svarende til en skattelettelse på i alt 15 % af de samlede investeringsomkostninger (16). Skattegodtgørelserne skal trækkes fra skattebyrden og kan fremføres i fire år.

(17)

Der kan ydes skattegodtgørelser til investeringer i nyt materiel til fremstilling af forlagsprodukter på italiensk: dagblade, tidsskrifter, bøger og multimedie-produkter. Der kan ligeledes ydes støtte til anlæg, systemer og patenter til alle faser af produktionskredsløbet, som led i teknisk og økonomisk omstrukturering.

(18)

Ordningen kan kun anvendes på investeringer, der foretages inden den 31. december 2004. De samlede bevillinger på statsbudgettet for hele perioden beløber sig til ca. 102 mio. EUR (17). Skattegodtgørelser, der ydes som led i denne ordning, kan kun sammenlægges med støtte omhandlet i artikel 4 til 7 i ovennævnte lov (18). Ordningen omfatter bestemmelser til kontrol med, at de pågældende projekter eksisterer og er gennemførlige, og at uretmæssigt modtaget støtte tilbagebetales.

(19)

Skattegodtgørelser ydes til producenter af forlagsprodukter (19). Disse omfatter pressebureauer, forlagsvirksomheder, trykkerier af dagblade, tidsskrifter og bøger i papir- eller elektronisk form, radio- og tv-stationer samt udgivere af italienske dagblade i udlandet. Ordningen sigter mod virksomheder, der har sæde i et EU-land. Antallet af støttemodtagere anslås til mellem 101 og 500.

(20)

Støtte under denne ordning sigter mod at fremme kulturlivet og bevare en pluralistisk informationsformidling, i overensstemmelse med artikel 21 i den italienske forfatning.

(21)

I beslutningen om at indlede proceduren konkluderer Kommissionen, at de to ordninger udgør statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og sætter spørgsmålstegn ved, om ikke de anmeldte foranstaltninger påvirker samhandelen og dermed er uforenelige med fællesmarkedet.

(22)

Kommissionen mente endvidere, at den ved at indlede proceduren fik mulighed for at indhente oplysninger og bemærkninger til belysning af tvivlsspørgsmålene.

(23)

Flere interesserede parter har fremsat bemærkninger efter indledningen af proceduren. Nedenfor følger et resumé af disse bemærkninger.

(24)

Ved brev af 18. december 2003 bekræftede Sammenslutningen af Europæiske Forlæggere (FEE), at de pågældende støtteforanstaltninger ikke overtrådte EF-retten. Følgende grunde fremføres:

(25)

Ved brev af 19. december 2003 fremfører den portugisiske sammenslutning af bogforlæggere (APEL), at støtteforanstaltningerne ikke strider mod EF-retten:

(26)

Kommissionen har endvidere, som led i undersøgelsen, modtaget følgende bemærkninger fra interesserede parter over en måned efter offentliggørelsen af indledningen af proceduren.

(27)

Ved brev af 8. januar 2004 bekræftede den spanske forlæggersammenslutning (FGEE), at de pågældende støtteforanstaltninger ikke strider mod EF-retten, og fremførte de samme grunde hertil som den portugisiske forlæggersammenslutning.

(28)

Ved brev af 12. januar 2004 fremførte »Association européenne des éditeurs de journaux« (ENPA), at de pågældende støtteforanstaltninger ikke strider mod EF-retten, af følgende grunde:

(29)

Ved brev af 7. januar 2004 gjorde den italienske sammenslutning af dagbladsudgivere (FIEG) nærmere rede for grundene til, at disse foranstaltninger ikke bør anses for at stride mod EF-retten:

(30)

For at løse de tvivlsspørgsmål, Kommissionen havde peget på i sin beslutning om at indlede proceduren, har de italienske myndigheder fremsendt yderligere oplysninger og forklaringer til støtte for deres påstand om, at de pågældende foranstaltninger ikke påvirker samhandelen i nævneværdig grad, og at de er forenelige med fællesmarkedet.

(31)

De italienske myndigheder fremfører, at støtten til forlagsbranchen kun vil have en meget begrænset virkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, da der så godt som ikke er nogen distribution af forlagsprodukter på italiensk uden for det italienske nationale marked. Til støtte herfor henviser de bl.a. til fortolkningen af de generelle principper i dommen vedrørende CELF (20) og de statistiske oplysninger og forklaringer, de havde givet i deres svar på indledningen af proceduren.

(32)

Hvad angår principperne i CELF-dommen, som vedrører bøger, mener de italienske myndigheder, at de samme principper bør anvendes på andre forlagsprodukter: Produkterne har mange lighedspunkter, og antallet af forbrugere af forlagsprodukter på italiensk i EU er endnu mindre end antallet af forbrugere af produkter på fransk. De to nævnte principper er:

(33)

Hvad angår situationen for det italienske forlagsmarked og den begrænsede samhandel med forlagsprodukter, har de italienske myndigheder forelagt statistiske oplysninger til støtte for deres argumenter samt yderligere oplysninger om støttemodtagerne. Af de statistiske oplysninger fremgår navnlig:

(34)

På grundlag af ovennævnte oplysninger og i overensstemmelse med de principper, der fremføres i afgørelsen i SIDE-sagen (25), fremfører de italienske myndigheder, at markedet for forlagsprodukter på italiensk bør betragtes som et afgrænset marked (26).

(35)

For at understrege, at begge foranstaltninger efter deres mening bør betragtes som forenelige med fællesmarkedet, jf. EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d), påberåber de italienske myndigheder sig:

(36)

De italienske myndigheder erklærer til slut, at Kommissionen — i betragtning af de helt specielle træk ved forlagsmarkedet, behovet for offentlige indgreb, der kan vende en faldende, strukturelt betinget tendens i distributionen af forlagsprodukter på det nationale marked, og det italienske sprogs begrænsede udbredelse på EU-plan — nødvendigvis må konkludere, at den størst mulige udnyttelse af de sproglige særtræk er en af de nøglefaktorer, som »kulturundtagelsen« i artikel 87, stk. 3, litra d), er baseret på. De pågældende foranstaltninger, som fremmer udbredelsen af forlagsprodukter på italiensk på det nationale marked, bør derfor anses for at være forenelige med fællesmarkedet.

(37)

De italienske myndigheder har ved brev af 24. februar 2004 fremsendt deres kommentarer til bemærkningerne fra de interesserede parter vedrørende indledningen af proceduren. De italienske myndigheder påpeger, at bemærkningerne stort set er i overensstemmelse med deres egen vurdering af foranstaltningernes påvirkning af samhandelen og af deres forenelighed med fællesmarkedet. De vigtigste kommentarer kan sammenfattes som følger:

(38)

I medfør af traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(39)

Kommissionen fremfører, at midlerne til finansiering af begge de anmeldte støtteordninger kommer fra centralregeringens budget og derfor kan anses for at være statsmidler. Støtteordningerne begunstiger endvidere særlige erhvervsgrene, nemlig forlagsbranchen, hvor støttemodtagerne udøver erhvervsvirksomhed og kan betragtes som virksomheder i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, nævnte betydning.

(40)

Begge de anmeldte ordninger er selektive, da de er rettet mod henholdsvis virksomheder i forlagsbranchen og virksomheder, der fremstiller forlagsprodukter. Begge ordningerne yder således sektorstøtte.

(41)

Begge de to støtteordninger giver modtagerne en økonomisk fordel.

(42)

Med den første ordning modtager støttemodtagerne støtte i form af rentebidrag til banklån til bestemte projekter, hvorved finansieringsomkostningerne for modtagervirksomhederne reduceres.

(43)

Med den anden ordning begunstiges modtagervirksomhederne med en skattefordel, der ydes i form af skattegodtgørelser, hvorved modtagerne lettes for den skattebyrde, de normalt skulle bære (33).

(44)

Kommissionen fremfører, at konkurrencereglerne generelt gælder alle erhvervsgrene, som omfatter handel mellem medlemsstaterne, og at fremstilling af forlagsprodukter kan betragtes som en erhvervsgren. Det skal fastslås, om støtten til forlagsbranchen påvirker eller vil kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne på baggrund af påstanden om, at det italienske marked for forlagsprodukter på italiensk er nationalt og derfor internt. Det skal bemærkes, at forlagsmarkedet også omfatter immaterialrettigheder, reklame, presse og distribution. Støtte til et forlag kan således påvirke disse sektorer.

(45)

På grundlag af oplysningerne fra de italienske myndigheder kan Kommissionen endvidere konstatere, at der foregår samhandel mellem medlemsstaterne med de forlagsprodukter, der er omfattet af støtten (34). Disse foranstaltninger vil derfor kunne påvirke konkurrencen mellem virksomheder, f.eks. hvis forlagsvirksomheder udøver deres virksomhed i flere forskellige medlemsstater og fremstiller publikationer på flere sprog, hvorved der er tale om konkurrence på området udgiverrettigheder og reklame.

(46)

Kommissionen erkender, at de italienske myndigheders oplysninger og forklaringer viser, at der kun er tale om begrænset samhandel med de forlagsprodukter på italiensk, som de to foranstaltninger vedrører.

(47)

Dog kan Kommissionen ikke på grundlag af ovenstående udelukke, at støtteforanstaltningerne vil kunne påvirke samhandelen, om end i begrænset omfang. De to ordninger udgør derfor statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(48)

Udgør foranstaltninger statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er sådanne foranstaltninger ifølge traktaten forenelige eller kan betragtes som forenelige med fællesmarkedet, hvis de opfylder betingelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3.

(49)

Kommissionen konstaterer, at betingelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, litra a) og b), ikke kan anvendes på disse foranstaltninger.

(50)

Efter at have indledt proceduren har Kommissionen modtaget yderligere oplysninger og forklaringer fra de italienske myndigheder samt bemærkninger fra interesserede parter. Det fremgår af ovenstående, at samhandelen i EU med forlagsprodukter på italiensk er begrænset, og at støtteforanstaltningerne vil kunne betragtes som forenelige i medfør af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) eller d).

(51)

Hvad foranstaltningernes forenelighed ifølge artikel 87, stk. 3, litra d), angår, kan Kommissionen ikke tilslutte sig de italienske myndigheders vurdering og mener således ikke, at »kulturundtagelsen« kan anvendes på disse støtteordninger.

(52)

Det hedder i EF-traktatens artikel 151 (35), at Fællesskabet bidrager til den kulturelle mangfoldighed. Artikel 8 i lov nr. 62/2001 indeholder imidlertid ingen eksplicitte bestemmelser om bevilling af midler til fremme af kulturen. Tværtimod anvendes midlerne udelukkende til mere generel støtte til investeringer, der foretages af virksomheder, som fremstiller forlagsprodukter på italiensk. Hvad angår den støtte, der ydes i form af rentebidrag (36), i medfør af artikel 5 i lov nr. 62/2001, er kun 5 % af midlerne til rentelettelser udtrykkeligt afsat til virksomheder, der er engageret »i projekter af stor betydning for udbredelsen af læsning i Italien eller for udbredelsen af forlagsprodukter på italiensk i udlandet«. Endvidere kan Kommissionen konstatere, at hvis denne andel på 5 % ikke anvendes til det oprindelige formål, kan den anvendes til finansiering af andre foranstaltninger, der er omfattet af støtteordningen, såsom uddannelses- og investeringsstøtte. De publikationer på italiensk, der kan ydes støtte til, omfatter endvidere dagblade, tidsskrifter, bøger og multimedie-produkter. Kommissionen konstaterer, at de to støtteordninger ikke indeholder specifikke bestemmelser om, hvilke typer publikationer der kan modtage støtte, hvad støtteberettigede forlagsprodukter skal indeholde, eller hvilke kulturværdier de skal fremme (37).

(53)

Tilsvarende kan det konstateres, at det er det italienske sprog, der er fællesnævneren for de to støtteordninger. Selv om foranstaltningerne i sidste ende kan fremme tilegnelsen og udbredelsen af italiensk sprog og kultur, vil det være for vidtgående at betragte dem som kulturorienterede foranstaltninger. Kulturbegrebet ville hermed blive fortolket alt for bredt, eftersom ordningerne ikke indeholder bestemmelser om pædagogik eller sprogtilegnelse.

(54)

Over for de italienske myndigheders argumentation, der går ud på at sammenkoble fremme af pluralistisk informationsformidling (som den pågældende ordning tager sigte på) og kulturfremme, har Kommissionen allerede i tidligere beslutninger gjort det klart (38), at en medlemsstats behov, hvad fremme af uddannelse og demokrati angår, ikke betragtes som kulturfremme.

(55)

I betragtning af foranstaltningernes omfang og den yderst generelle beskrivelse af, hvilke publikationer der er støtteberettigede, synes foranstaltningerne derfor i det væsentlige at tage sigte på at fremme udbredelsen af forlagsprodukter på italiensk — idet det italienske sprog er fællesnævner for de to støtteordninger — og ikke at fremme italiensk kultur og sprog.

(56)

På baggrund heraf mener Kommissionen ikke, at de pågældende foranstaltninger er i overensstemmelse med den restriktive fortolkning af artikel 87, stk. 3, litra d), som anført i meddelelsen om anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio- og tv-virksomhed (39). Endvidere ville godkendelse af ordningen efter undtagelsesbestemmelsen om kulturfremme stride mod Kommissionens fortolkning i tidligere beslutninger (40).

(57)

Ifølge de erklærede mål er endemålet for de pågældende foranstaltninger at fremme forlagsprodukter på italiensk og bevare en pluralistisk informationsformidling. Der synes at være behov for et offentligt indgreb for at vende en faldende, strukturelt betinget tendens i distributionen af forlagsprodukter på det nationale marked.

(58)

Kommissionen erkender, at der ikke findes regler eller retningslinjer for vurdering af støtteforanstaltninger af den art, der her er tale om. Det ser derfor ikke ud til, at nogen af forenelighedsklausulerne kan anvendes på de her beskrevne foranstaltninger, bortset fra den — altid mulige — generelle anvendelse af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), ifølge hvilken »støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse«, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet.

(59)

Som fastslået i CELF-dommen, fremfører Kommissionen, at der i bogsektoren synes at være sproglige og kulturelle barrierer, som begrænser konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne. Ligeledes ser det ud til, at »den europæiske trykkeri- og forlagsbranche i højere grad er en sammenstilling af nationale markeder end et integreret marked. Det fremgår klart af eksportens lave andel af omsætningen. De mange sprog, der tales i EF, er en yderligere hindring for en europæisering« (41).

(60)

Hvad angår bøger og andre forlagsprodukter, der er omfattet af støtteordningen, skal det understreges, at de statistiske oplysninger fra Italien viser, at der består sådanne barrierer, hvilket bekræfter, at påvirkningen af samhandelen med disse produkter i EU er begrænset.

(61)

Da støtten i hovedsagen sigter mod publikationer på italiensk, er det endvidere usandsynligt, at disse kan erstattes med publikationer på andre sprog, og at støtten kan medføre, at brugerne flytter deres abonnementer og reklamer til de pågældende publikationer på italiensk. Det ser således ud til, at der kun er tale om en meget begrænset fordrejning af samhandelen mellem medlemsstaterne og af konkurrencen. Det er endvidere i Fællesskabets interesse at sikre adgang for og ligebehandling af støtteansøgninger fra ansøgere med sæde i andre medlemsstater.

(62)

Det erklærede formål med støtten er i øvrigt at bevare en pluralistisk informationsformidling, i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (42).

(63)

Til grund for vurderingen af den potentielt begrænsede fordrejning af samhandelen og konkurrencen, som de pågældende støtteforanstaltninger kan medføre, og navnlig vurderingen af om de står i et rimeligt forhold til de erklærede mål, ligger endelig også følgende faktorer: ordningernes varighed, nemlig 5-10 år; det forventede store antal støttemodtagere, nemlig 500 virksomheder for hver støtteordning; det beskedne omfang af de disponible midler, nemlig i alt ca. 179,3 mio. EUR for hele perioden.

(64)

På denne baggrund konstaterer Kommissionen, at de omhandlede foranstaltninger udgør statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(65)

De konkrete oplysninger og statistiske data, de italienske myndigheder har fremsendt, bekræfter, at foranstaltningerne kun kan ventes at få begrænset indvirkning på samhandelen.

(66)

At der kun er tale om begrænset påvirkning af samhandelen og af konkurrencen som følge af foranstaltningerne, og at disse står i rimeligt forhold til de erklærede mål, nemlig fremme af forlagsprodukter på italiensk, bekræftes af ordningernes varighed, det store antal støttemodtagere og støttemidlernes begrænsede omfang —