29.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/16

1.

Ved brev af 25. november 2003, der registreredes i Kommissionen den 26. november 2003, anmeldte de britiske myndigheder i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 3, ovennævnte ordning til Kommissionen.

2.

Ved brev D/58191 af 19. december 2003 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger vedrørende den anmeldte foranstaltning.

3.

Det Forenede Kongeriges myndigheder sendte de ønskede oplysninger ved brev af 30. januar 2004, der registreredes i Kommissionen den 3. februar 2004, og brev af 19. marts 2004, der registreredes i Kommissionen den 25. marts 2004.

4.

Ved brev af 7. maj 2004 meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for den pågældende foranstaltning.

5.

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger.

6.

Ved brev af 11. juni 2004, der blev registreret i Kommissionen den 16. juni 2004, fremsatte Det Forenede Kongerige sin reaktion på Kommissionens beslutning om at indlede proceduren.

7.

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra 20 interesserede parter:

8.

Ved brev D/57629 af 25. oktober 2004 videresendte Kommissionen disse bemærkninger til Det Forenede Kongerige, som fik mulighed for at kommentere dem.

9.

Det Forenede Kongeriges holdning til bemærkningerne fra tredjemand blev modtaget ved brev af 23. november 2004, som blev registreret i Kommissionen den 24. november 2004.

10.

Formålet med foranstaltningen er at øge egenkapitalen for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Det Forenede Kongerige, der forsøger at rejse startkapital på mellem 250 000 GBP (357 000 EUR) og 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR).

11.

Foranstaltningen vil tilvejebringe finansiering for godkendte iværksætterkapitalfonde (ECF). Finansieringen og de påløbne renter samt udbytte tilbagebetales af de enkelte iværksætterkapitalfonde.

12.

Iværksætterkapitalfondene skal investere kapital i SMV'er ved hjælp af egenkapital eller kvasi-egenkapitalinstrumenter.

13.

Retsgrundlaget for ordningen er paragraf 8 i »Industrial Development Assistance Act 1982«.

14.

Da iværksætterkapitalfondenes eksterne finansiering skal tilbagebetales, skal ordningen efter planen være selvfinansierende på mellemlang sigt.

15.

Det Forenede Kongerige har i indledningsfasen afsat 44 mio. GBP (63,8 mio. EUR) til at dække behovet for cash flow.

16.

Det Forenede Kongerige anmoder om, at ordningen godkendes for en periode på ti år.

17.

Ministeriet for handel og industri (DTI) har det retlige ansvar via forvaltningsorganet Small Business Service (SBS).

18.

Small Business Service fører tilsyn med ansøgninger om ECF-status.

19.

SBS fører tilsyn med iværksætterkapitalfondenes løbende investeringer uden dog at have direkte kontrol med fondenes individuelle beslutninger om investeringer.

20.

SBS skal endvidere sikre, at de enkelte iværksætterkapitalfonde efterkommer forretningsplanen og bestemmelserne i tilbuddet.

21.

Ordningen gælder udelukkende for små og mellemstore virksomheder (3) i Det Forenede Kongerige, der ikke er børsnoterede.

22.

Kriseramte virksomheder som defineret i »Fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder« (4) er ikke omfattet af ordningen.

23.

Iværksætterkapitalfonde investerer ikke i følsomme sektorer, hvor der findes statsstøtterestriktioner, eller i sektorer, hvor Kommissionens meddelelse om statsstøtte og risikovillig kapital (5) ikke finder anvendelse. Sektorer med lav risikograd som f.eks. ejendomme, jord, finans- og investeringsfirmaer, og finanslignende leasingfirmaer kan ikke komme i betragtning til investeringer i forbindelse med denne ordning.

24.

Iværksætterkapitalfonde udelukkes endvidere fra at investere i andre iværksætterkapitalfonde.

25.

Iværksætterkapitalfondene skal foretage investeringer i begunstigede SMV'er i størrelsesorden 250 000 GBP (357 000 EUR) til 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR) i hver investeringsrunde.

26.

Yderligere investeringer i begunstigede SMV'er, som ligger over grænsen på 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR) tillades ikke i tilfælde, hvor iværksætterkapitalfondene investerer på mindre favorable betingelser end andre erhvervsinvestorer.

27.

Opfølgende investeringer kan finde sted, forudsat at den begunstigede SMV's samlede egenkapital fra iværksætterkapitalfondene og andre egenkapitalinvestorer ikke overstiger 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR).

28.

I særlige tilfælde og efter en periode på mindst 6 måneder efter iværksætterkapitalfondens oprindelige investering i en SMV, kan der om nødvendigt tillades opfølgende investeringer udover grænsen på 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR) for at undgå udvanding. Dette underlægges en øvre grænse på 10 % af hver iværksætterkapitalfonds engagerede kapital, som kan investeres i en hvilken som helst begunstiget lille eller mellemstor virksomhed.

29.

De iværksætterkapitalfonde, der er omfattet af ordningen, kombinerer private og offentlige ressourcer til investering i SMV'er.

30.

Efter godkendelsesproceduren, som giver ret til status som iværksætterkapitalfond, bliver fondene berettiget til at modtage offentlig finansiering til samme eller omtrent samme rentesats som den tiårige statsobligation.

31.

Den offentlige finansiering af godkendte iværksætterkapitalfonde begrænses til højst det dobbelte af den kapital, fonden har modtaget fra private investorer.

32.

Finansieringen, påløbne renter og udbytte skal tilbagebetales af iværksætterkapitalfondene. Dette skal sikre, at programmet bliver selvfinansierende på mellemlang sigt.

33.

De nøjagtige beløb for den offentlige finansiering, udbytte og tilbagebetalingsprioriteterne bestemmes gennem en udbudsprocedure, således at der sikres minimal offentlig støtte.

34.

Gennem et offentligt udbud, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og i relevante fagblade, begrænses den offentlige støtte til det strengt nødvendige med henblik på at nå det fastsatte mål.

35.

I ansøgningen om status som iværksætterkapitalfond skal potentielle fonde anføre den påkrævede offentlige støtte (op til den øvre grænse svarende til det dobbelte af den private kapital), udbyttefordelingen mellem offentlige og private investorer og en prioriteret liste over tilbagebetalinger af:

36.

Potentielle forvaltere af iværksætterkapitalfonde anmodes om at indsende en detaljeret virksomhedsplan med oplysninger om:

37.

Iværksætterkapitalfondene skal følge Britisk Venture Capital Associations (BVCA) retningslinjer for regnskabsstandarder.

38.

Tilbud, der indeholder større risici for den offentlige finansiering end for den private kapital, accepteres ikke.

39.

Private investorer i iværksætterkapitalfonde kan blive udsat for større risici end offentlige investorer, hvilket udelukker muligheden for moralsk risiko og for påvirkning af iværksætterkapitalfondens beslutninger. Dermed sikres god forretningsorden i driften af iværksætterkapitalfondene og deres beslutningsproces.

40.

Når en iværksætterkapitalfond har sikret forpligtelser til det aftalte beløb af privat kapital, er den berettiget til at trække på den offentlige finansiering.

41.

En iværksætterkapitalfond kan frit trække på finansieringen, dog ikke over den overordnede finansieringsgrænse, som fastsættes ved godkendelsen af iværksætterkapitalfonden.

42.

Finansieringsretten beregnes til enhver tid ved at anvende denne finansieringsgrad på fondens tilførsel af privat kapital.

43.

Der anvendes en maksimal finansieringsgrad på 2 til 1 (den offentlige finansiering vil blive begrænset til det dobbelte af den private kapital) for alle iværksætterkapitalfonde.

44.

I Kommissionens meddelelse om statsstøtte og risikokapital (6) (herefter »meddelelsen«) anerkendes det, at det offentlige kan finansiere risikokapitalforanstaltninger, der begrænses til konstaterede markedssvigt.

45.

I meddelelsen hedder det, at specifikke faktorer, der har en negativ indflydelse på SMV'ers adgang til kapital, f.eks. ufuldstændige eller asymmetriske oplysninger eller høje transaktionsomkostninger, kan medføre markedssvigt, hvilket retfærdiggør statsstøtte.

46.

I meddelelsen hedder det videre, at der ikke forekommer noget generelt markedssvigt for risikokapital i EF, men snarere markedsgab for visse investeringstyper på visse stadier i virksomhedernes liv samt særlige vanskeligheder i regioner, der er berettiget til bistand efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og c), (»støtteområder«).

47.

Det forklares derefter i meddelelsen, at Kommissionen generelt vil kræve bevis for markedssvigt, før den er rede til at tillade foranstaltninger for risikovillig kapital.

48.

Kommissionen vil imidlertid være rede til at acceptere, at der foreligger markedssvigt uden at kræve yderligere beviser, når hver finansieringsrate, som en virksomhed modtager fra risikokapitalforanstaltninger, som helt eller delvist finansieres ved hjælp af statsstøtte, højst beløber sig til 500 000 EUR i ikke-støttede regioner, 750 000 EUR i regioner, der er berettiget til støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og 1 mio. EUR i regioner, der er berettiget til støtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra a).

49.

I sager, hvor ovennævnte rater overskrides, forlanger Kommissionen følgelig beviser for markedssvigt, som kan retfærdiggøre den foreslåede risikokapitalforanstaltning, før foranstaltningens forenelighed vurderes i overensstemmelse med de positive og negative kriterier i punkt VIII.3 i meddelelsen.

50.

I iværksætterkapitalfondsordningen, som Det Forenede Kongerige har stillet forslag om, er der planer om risikokapitalinvesteringer i størrelsesordenen 250 000 GBP (357 000 EUR) til 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR) pr investeringsrate for SMV i Det Forenede Kongerige.

51.

I henhold til »regionalstøttekortet 2000-2006« for Det Forenede Kongerige, består landet for indeværende af områder, der er klassificerede som støtteberettigede efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og som støtteberettigede områder efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), samt af ikke-støtteberettigede områder (7).

52.

I overensstemmelse med punkt VI.5 i meddelelsen kunne Kommissionen således være parat til at acceptere, at der foreligger beviser for markedssvigt uden at forlange yderligere beviser, hvis den risikokapital, som SMV'er i Det Forenede Kongerige helt eller delvis modtager via statsstøtte, begrænses til maksimumbeløbet på 1 mio. EUR, som gælder for støtteområder i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), 750 000 EUR for støtteområder i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), og 500 000 EUR for ikke-støtteberettigede områder.

53.

I overensstemmelse med bestemmelserne i meddelelsen nødvendiggør de risikokapitalinvesteringer i iværksætterkapitalfondsordningen, som overstiger de nærmeste lofter, at Det Forenede Kongerige fremlægger yderligere beviser for markedssvigt.

54.

For at påvise at der foreligger markedssvigt, har de britiske myndigheder forelagt to undersøgelser (8), der konkluderer, at der er en mangel på risikovillig kapital til SMV'er i Det Forenede Kongerige i en størrelsesorden fra 250 000 GBP (357 000 EUR) til 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR), hvilket skyldes følgende:

55.

Ved brev af 7. maj 2004 meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for Enterprise Capital Funds-ordningen.

56.

I sit brev udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt Det Forenede Kongeriges argumenter for, at der forelå et markedssvigt, i tilstrækkelig grad kunne retfærdiggøre en bevilling af risikokapitalinvesteringsrater, der i betydeligt omfang overskred de eksisterende maksimumbeløb i henhold til meddelelsen.

57.

Kommissionen forklarede derefter, at den mente, at der var behov for en grundigere analyse af sagen. I en sådan analyse skulle der indgå bemærkninger fra interesserede parter. Først efter at have overvejet bemærkninger fra tredjemand kunne Kommissionen afgøre, hvorvidt den foranstaltning, som Det Forenede Kongerige havde foreslået, påvirker handelsbetingelserne i en sådan grad, at det strider mod den fælles interesse.

58.

Som reaktion på offentliggørelsen af beslutningen om at indlede den formelle procedure, hvilket skete i Den Europæiske Unions Tidende, modtog Kommissionen bemærkninger fra følgende interesserede parter:

59.

Alle de indkomne bemærkninger var positive, og der blev lagt vægt på foranstaltningens betydning og på, at de foreslåede maksimumbeløb var passende.

60.

Argumenterne fra ovennævnte interesserede parter kan opdeles og resumeres således:

61.

I bemærkningerne til indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure fremhævede de tyske myndigheder følgende:

62.

De nederlandske myndigheder lagde vægt på følgende beviser i deres bemærkninger til indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure:

63.

I bemærkningerne til indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure fremhævede de ungarske myndigheder følgende:

64.

De litauiske myndigheder fremhævede følgende erfaringer i deres bemærkninger til indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure:

65.

Confederation of British Industry (CBI) støtter til fulde Det Forenede Kongeriges forslag om etablering af iværksætterkapitalfonde. CBI har kortlagt et markedsgab, der spænder fra 250 000 GBP (357 000 EUR) til 3 mio. GBP (4,3 mio. EUR), og mener derfor, at iværksætterkapitalfondene klart udfylder et defineret markedsgab ved at finansiere vækstvirksomheder.

66.

Nederlandse Vereniging van Participatiemaatschappijen (NVP) fastslår, at der er et åbenlyst egenkapitalgab i den laveste ende af markedet op til 2,5 mio. EUR. Selvom dette gab kan variere medlemsstaterne imellem, vil forskellen ikke være særlig stor.

67.

Confederation of Netherlands Industry and Employers VNO-NCW støtter CBI's og NVP's bemærkninger især hvad angår størrelsen af egenkapitalgabet.

68.

Det er Institute of Chartered Accountants in England and Wales' holdning, at der er et egenkapitalgab, der meget vel kan være på 5 mio. GBP (7 mio. EUR) af følgende årsager:

Instituttet mener, at den foreslåede ECF-ordning er en værdifuld kilde til finansiering for virksomheder, der søger et relativt beskedent beløb i form af egenkapital, og at den vil stimulere andre investorer til at deltage i mindre investeringsbeløb, hvor de kan følge en fond, der er dedikeret til sektoren, i stedet for at investere lejlighedsvis.

69.

England’s Regional Development Agencies fastslår, at en nylig undersøgelse, som blev foretaget af Advantage West Midlands RDA, viser at hindringerne for adgang til vækstfinansiering er mest udtalte for virksomheder, der søger mellem 250 000 GBP (357 000 EUR) og 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR), hvilket bevises ved følgende:

70.

The Northwest Regional Development Agency fremsatte følgende bemærkninger:

71.

Universitetet i Warwick, som har gennemført en række personlige samtaler med fagfolk inden for teknologioverførsel fra over 50 universiteter i Det Forenende Kongerige, fremsætter bemærkninger om markedet for risikokapitalinvesteringer i early stage-virksomheder og især om de spørgsmål, der vedrører spin-off-virksomheder i universitetssektoren, og fremhæver i den forbindelse følgende aspekter:

72.

Northern Enterprise Limited (Nelfunding) anfører, at der foreligger et markedssvigt for risikokapitalinvesteringer på under 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR) i Det Forenede Kongerige, og at dette har en negativ indflydelse på SMV'ers udvikling.

73.

Stonesfield Capital Limited investerer aktivt i egenkapitalgabet mellem 500 000 GBP (700 000 EUR) og 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR), som er målgruppen for iværksætterkapitalfondene, og fremsætter følgende bemærkninger:

74.

YFM Group fremsatte følgende bemærkninger:

75.

Close Venture Management Limited fremhævede følgende punkter:

76.

Enterprise Corporate Finance Limited er blevet stadig mere frustreret i sine bestræbelser på at rejse kapital for sine kunder i segmentet mellem 500 000 GBP (700 000 EUR) og 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR):

77.

I sine bemærkninger fremhæver 3i følgende:

3i vurderer på nuværende tidspunkt, at egenkapitalgabet er øget fra 500 000 GBP (700 000 EUR) til 1 mio. GBP (1,4 mio. EUR) til 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR).

3i har selv reduceret sine egne investeringer i dette markedssegment betydeligt. 3i investerede ca. 1,1 mia. EUR i risikokapital til early stage-virksomheder i hele Europa i 2001. Dette tal er siden faldet markant, og 3i investerede i 2004 ca. 150 mio. EUR i dette markedssegment.

78.

Cavendish Asset Management Limited støtter de bemærkninger, som Institute of Chartered Accountants in England and Wales fremsatte under punkt 68.

79.

Det Forenede Kongeriges bemærkninger til Kommissionens beslutning om at indlede den formelle procedure efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, og bemærkningerne fra tredjemand opsummeres under punkt 80 til 96.

80.

Selvom adgangen til finansiering og særlig gældsfinansiering er blevet forbedret for hovedparten af virksomhederne i Det Forenede Kongerige, har mange små virksomheder med stort vækstpotentiale stadig problemer med at tiltrække egenkapitalfinansiering.

81.

Egenkapitalfinansiering er relevant for virksomheder på et tidligt udviklingsstadie, som endnu ikke genererer tilstrækkeligt mange indtægter til at tilbagebetale renter af lån. Det er også relevant for virksomheder, der udvikler nye teknologier, produkter eller markeder, virksomheder med stort vækstpotentiale, men også med stor risiko for fejlslagning.

82.

Den offentlige høring om små virksomheders adgang til vækstkapital, BVCA's aggregerede data og universiteternes forskning peger alle mod et egenkapitalgab i Det Forenede Kongerige, som påvirker virksomheder, der søger kapitaltilførsel på mellem 250 000 GBP (357 000 EUR) og 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR) i form af egenkapitalfinansiering.

83.

Egenkapitalgabet er blevet større i de senere år især siden 1999, hvilket delvis skyldes den private egenkapitalbranches succes og søgen efter større investeringer. Den gennemsnitlige transaktion er steget betydeligt, da risikokapitalselskaberne søger at udnytte stordriftsfordelene.

84.

Egenkapitalgabet er blevet endnu tydeligere for early stage-SMV'er i de senere år på grund af en markant ændring i risikoinvestorernes investeringer. Tallene viser, at risikoinvestorerne har vendt sig mod investeringer i senere ekspansionsfaser, management buy out og management buy in.

85.

De nyeste tilgængelige tal fra BVCA for 2003 viser, at der er vedvarende fokus på investeringer i senere ekspansionsfaser og især på store buy-out-aftaler. Early stage-investeringer udgjorde kun 6,5 % af risikokapitalinvesteringerne i Det Forenede Kongerige i 2003 eller mindre end 0,02 % af bruttonationalproduktet. Dette står i kontrast til et gennemsnit på 0,05 % af bruttonationalproduktet for early stage-investeringer i perioden 1998-2001.

86.

Den forventede brug af nylige risikokapitaltilførsler bliver stadig mere fokuseret på større investeringer i veletablerede virksomheder. De nyeste tal fra BVCA typer på, at kun 4 % af kapitalen forventes at tilføres early stage-virksomheder, 3 % til virksomheder i ekspansionsfasen og 1 % til management buy out på under 10 mio. GBP. Det var forventet, at kun 3 % af kapitalen ville blive brugt på nystartede virksomheder og til investeringer i teknologiekspansion sammenholdt med 5 % i 2002.

87.

Desuden viser disse tal, at ud af de investeringer, der finder sted i egenkapitalgabet mellem 250 000 GBP (357 000 EUR) og 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR), er kun hver fjerde investering en ikke-syndikeret førstegangsinvestering. Ud af ca. 1 000 investeringer i segmentet under 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR) i perioden 2000-2002 var mere end 70 % opfølgende investeringer,

88.

Da risikokapitalinvestorerne er tiltrukket af større finansieringsbeløb, er der kun ringe tilgang af nye risikokapitalinvestorer i den lavere ende af markedet. Virksomhedernes omdømme tillægges stor betydning i risikokapitalbranchen, hvilket gør det meget vanskeligt for nye fund management teams at konkurrere på risikokapitalmarkedet. Denne tendens vil resultere i en forværret mangel på talenter og erfaring i egenkapitalgabets markedssegment, som vanskeligt vil kunne erstattes, som tiden går, idet fondsbestyrere af høj kvalitet rejser større beløb og derfor indgår større aftaler. På grundlag af de kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre investeringer i mindre virksomheder og nystartede virksomheder, må der sikres en tilgang af nye investorer af høj kvalitet for at sikre et dynamisk marked for early stage-investeringer.

89.

Det Forenede Kongerige konkluderer, at der tilsyneladende er enighed blandt alle respondenterne om, at der foreligger et markedssvigt på risikokapitalmarkedet, som gør det vanskeligt for SMV'er med stort vækstpotentiale at finde finansiering. Alle bemærkningerne fra tredjemand har støttet Det Forenede Kongeriges synspunkt nemlig, at markedet har ændret sig, og at der nu foreligger et egenkapitalgab udover det, der er fastsat i meddelelsen.

90.

Det Forenede Kongerige har søgt at bevise, at der foreligger et gab i investeringssegmentet op til 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR). En række af respondenterne antyder, at dette er et beskedent skøn, og at gabet nu må række så højt som til 5 mio. GBP (7 mio. EUR). Det Forenede Kongerige mener dog, at der er stærkest bevis for, at 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR) er det rigtige tal.

91.

Det Forenede Kongerige understreger, at besvarelserne fra de selskaber, der opererer på Det Forenede Kongeriges risikokapitalmarked, er i tråd med myndighedernes egen detaljerede høring. Respondenterne anerkender samstemmende, at der foreligger et risikokapitalgab på niveau med 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR) eller derover. Disse respondenter har praktisk erfaring med markedet og har foretaget research ud fra et kommercielt synspunkt. Deres erfaringer understøtter Det Forenede Kongeriges egen efterforskning, som antyder at fondene på dette marked ikke er i stand til at tiltrække private investorer, da mindre investeringer opfattes som risikable og ikke rentable. Det Forenede Kongerige er derfor overbevist om, at iværksætterkapitalfondsordningen ikke vil fortrænge de eksisterende private investorer på markedet.

92.

Det Forenede Kongerige udtrykker også tilfredshed med opbakning, som den praktiske udformning af ECF-modellen får. Det Forenede Kongerige udtrykker endvidere tilfredshed med respondenternes forståelse for, at den foreslåede fondsstruktur ikke medfører en konkurrenceforvridning, og at initiativet vil medføre forsvarlige kommercielle investeringsbeslutninger. Drivkraften bag dette er, at de foreslåede iværksætterkapitalfonde ikke medfører down-side beskyttelse for private investorer. Dermed øges tilskyndelsen til at vælge gode fondsbestyrere, som vil investere deres kapital bedst muligt. Hvis en iværksætterkapitalfond ikke genererer positivt afkast, vil den private investor miste sine penge. Det Forenede Kongerige er af den opfattelse, at denne model er et mere effektivt kommercielt initiativ end en alternativ model med en lavere offentlig investeringsandel, hvor de offentlige fonde ville være mere udsatte før de private investeringer og private investorer kan få deres penge tilbage fra underskudsgivende fonde.

93.

Ved at inkludere de enkelte fondes vigtigste aspekter i udbudsproceduren skal Det Forenede Kongerige kun betale et minimalt beløb i afgifter til fondsforvaltning og efterstillelse. Udbudsproceduren skal omfatte nogle mindstekrav såsom ligestilling af alle kreditorer i tilfælde af tab og prioriteret afkast til offentlige investorer, men proceduren kan også give ansøgerne mulighed for at anvende alternative bestemmelser, som er mere favorable for offentlige investorer. Dette åbner mulighed for, at private investorer kan udsættes for større downside risiko end de offentlige, eller at der er behov for mindre offentlig finansiering end forventet i tilfælde, hvor en tilbudsgiver kan bevise, at dette vil være mere attraktivt for investorerne i den pågældende fond.

94.

Det Forenede Kongerige bemærker endvidere, at de øvrige medlemsstater i deres besvarelser understreger et ønske om at opdatere den nuværende meddelelse. Risikokapitalmarkedet i EU har ændret sig markant, siden meddelelsen blev offentliggjort i 2001. På denne baggrund er Det Forenede Kongerige enigt i, at det vil være nødvendigt med en række gennemgribende ændringer i meddelelsen, når den skal revideres i 2006. Det vil sandsynligvis blive nødvendigt at se på mere end blot tranchestørrelser. Der må også ses på aspekter som f.eks. risikoudligning gennem den private sektor som kompensation for større offentlig finansiering og større brug af instrumenter som f.eks. gruppefritagelsesforordninger.

95.

Det Forenede Kongerige anfører, at ECF-ordningen vil være et vigtigt bidrag til at tackle det, der stadig er en vigtig hindring for innovation og iværksætterånd, og til at opfylde de målsætninger, som blev fastsat på Lissabon-topmødet og i handlingsplanen for iværksætterkultur. ECF-ordningen vil også bidrage til at opfylde anbefalingerne i Kok-rapporten, hvori det noteres, at finansieringsmulighederne for SMV'er i Europa på nuværende tidspunkt overvejende er baseret på låntagning, og i rapporten opfordres der derfor til øget brug af risikokapital.

96.

Det Forenede Kongerige konkluderer, at støtten fra både den offentlige og private sektor og fra andre medlemsstater samt fra investorer, der opererer på risikokapitalmarkedet, positivt afspejler behovet for et investeringsredskab i stil med ECF-ordningen.

97.

Kommissionen har undersøgt ordningen på baggrund af EF-traktatens artikel 87 og især på grundlag af Kommissionens meddelelse om statsstøtte og risikovillig kapital (9). Resultaterne af vurderingen er som følger:

98.

Ved at anmelde ordningen har de britiske myndigheder opfyldt deres forpligtelser efter EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

99.

Ifølge bestemmelserne i meddelelsen skal der ved vurderingen af tilstedeværelse af statsstøtte tages hensyn til muligheden af, at en foranstaltning kan indebære støtte på mindst tre forskellige niveauer:

100.

På investorniveau finder Kommissionen, at der er tale om støtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, anførte betydning. Der indgår statslige midler i ordningen, eftersom de britiske myndigheder vil yde offentlig finansiering til iværksætterkapitalfondene. Private investorer i iværksætterkapitalfondene, som kan være virksomheder i EF-traktatens forstand, kan være berettigede til højere afkast end offentlige investorer og kan derfor have en fordel. Selv om ingen person eller organisation er udelukket fra at investere i fonden, vil midlernes begrænsede omfang ikke være nogen garanti for, at alle potentielle investeringer vil blive accepteret, og Kommissionen finder derfor, at der er tale om selektivitet. Endelig påvirker ordningen handelen mellem medlemsstater, da investeringer i kapital er en aktivitet, der er genstand for betydelig handel mellem medlemsstaterne.

101.

Med hensyn til selve fondene er Kommissionen generelt af den opfattelse, at en fond er et instrument for overførsel af støtte til investorer og/eller virksomheder, der investeres i, snarere end en støttemodtager i sig selv. I visse tilfælde, navnlig foranstaltninger, der indebærer overførsler til fordel for eksisterende fonde med mange og forskelligartede investorer, kan fonden imidlertid have karakter af en selvstændig virksomhed. I denne ordning vil iværksætterkapitalfondene være nyoprettede og udelukkes fra at diversificere til andre aktiviteter end de i ordningen fastlagte. Kommissionen betragter derfor ikke iværksætterkapitalfondene som særskilte støttemodtagere. Dette princip er på linje med Kommissionens beslutninger om »Viridian Growth Fond« (10)»Coalfields Enterprise Fund« (11) og »Community Development Venture Fund« (12).

102.

På virksomhedsniveau finder Kommissionen, at der er tale om statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, anførte betydning. Der indgår statslige midler, eftersom fondens investeringer i begunstigede SMV'er vil omfatte statslig finansiering. Foranstaltningen er konkurrenceforvridende, da den giver begunstigede SMV'er en fordel, da de ellers ikke ville kunne få risikokapitaltilførsel på de samme betingelser og/eller i samme omfang. Foranstaltningen er selektiv, da den er rettet mod specifikke SMV'er i Det Forenede Kongerige. Foranstaltningen har potentiale til at påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne, da det er muligt, at SMV-målgruppen er engageret eller vil blive engageret i aktiviteter, der omfatter handel med andre medlemsstater.

103.

Kommissionen konkluderer derfor, at statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, anførte forstand er til stede, hvad angår investorerne og de begunstigede SMV'er.

104.

I tråd med meddelelsens bestemmelser vil Kommissionen muligvis være rede til at acceptere, at der foreligger markedssvigt uden at kræve yderligere beviser, når hver finansieringsrate, som en virksomhed modtager fra risikokapitalforanstaltninger, der helt eller delvist finansieres ved hjælp af statsstøtte, højst beløber sig til 500 000 EUR i ikke-støttede regioner, 750 000 EUR i regioner, der er berettiget til støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), eller 1 mio. EUR i regioner, der er berettiget til støtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra a).

105.

I den foranstaltning, som Det Forenede Kongerige har stillet forslag om, er der planer om risikokapitalinvesteringer i størrelsesordenen 250 000 GBP (357 000 EUR) til 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR) pr investeringsrate for SMV'er i Det Forenede Kongerige.

106.

I henhold til »regionalstøttekortet 2000-2006« for Det Forenede Kongerige består landet for indeværende af områder, der er klassificerede som støtteberettigede efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og som støtteberettigede områder efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), samt af ikke-støtteberettigede områder (13).

107.

Eftersom de foreslåede risikokapitalinvesteringer i denne ordning overstiger ovennævnte lofter, har Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i meddelelsen oplyst Det Forenede Kongerige om, at det skal kunne bevises, at der er tale om markedssvigt.

108.

Det Forenede Kongeriges argumenter og bemærkningerne fra tredjemand om påvisninger af et egenkapitalgab i investeringssegmentet mellem 250 000 GBP (357 000 EUR) og 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR) opsummeres nedenfor:

109.

Små og mellemstore virksomheders vigtigste enkeltstående kilde til ekstern finansiering er banklån, hovedsagelig i form af kreditlinjer og lån med fast løbetid, som tilsammen udgør ca. halvdelen af den samlede eksterne finansiering (14). Banklån er bedst egnet til virksomheder, der skaber tilstrækkeligt cash flow til at tilbagebetale renter af lån. Udbuddet af gældsfinansierng er blevet betydeligt større i de seneste 10 år. Der foreligger ingen reelle beviser for, om virksomhederne har vanskeligt ved at vurdere bankfinansieringen. Långiverne kan dog stadig have vanskeligt ved at vurdere de enkelte virksomheders perspektiver. De benytter ofte sikkerhedsstillelse som grundlag for lån til SMV'er, især hvis låneren endnu ikke har bevist sit værd. Mange virksomhedsejere kan ikke stille tilstrækkelig sikkerhed.

110.

Ufuldkommenheder på gældsmarkedet skyldes informationsasymmetri, hvorved udlåneren kun delvist er informeret om en virksomheds perspektiver. Informationsasymmetri betyder, at udlånerne ikke kan vurdere risikoniveauet i forbindelse med en bestemt SMV. Det er derfor vanskeligt at bedømme kvaliteten af investeringsforslagene og endnu vanskeligere at fastsætte en rentesats, der nøjagtigt afspejler risikoniveauet. Bankerne træffer typisk beslutninger om udlån på grundlag af en række kriterier såsom kreditinformation, forvaltning af bankkonti, ansøgerens præstationer i erhvervslivet og vilje til at investere sine egne ressourcer i virksomheden og bevis for ansøgerens tilbagebetalingskapacitet på grundlag af en forretningsplan. En privatperson har dog ikke altid en liste over hidtidige præstationer og har måske ingen ressourcer at investere i virksomheden. Derfor lægger udlånerne også stor vægt på iværksætterens vilje til at stille sikkerhed, før lånet kan underskrives. Udlånernes brug af sikkerhed kan gøre det muligt for mange virksomheder at opnå gældsfinansiering, men i forbindelse med SMV'er kan denne metode skabe problemer for iværksættere, der ikke har passende aktiver, der kan bruges til sikkerhedsstillelse.

111.

Finansiering baseret på gældsættelse og på aktiver opfylder de fleste virksomheders behov, men et stort mindretal har brug for egenkapitalfinansiering. Egenkapitalinvestorer tilfører kapital til gengæld for aktier i virksomheder, hvorved de modtager en andel af virksomhedens fremtidige overskud. Denne finansieringsform er bedst egnet til virksomheder på et tidligt udviklingstrin, som endnu ikke genererer tilstrækkelige indtægter til at tilbagebetale renter, og/eller til virksomheder, der udvikler nye teknologier, produkter eller markeder og som har potentiale til høje vækstrater, men som også har stor risiko for fejlslagning.

112.

Egenkapitalfinansiering udgør kun 8 % af den samlede eksterne finansiering for SMV'er, men tallene undervurderer egenkapitalfinansieringens betydning i en moderne iværksætterøkonomi. De virksomheder, der oftest har brug for egenkapitalfinansiering, er for det meste meget nyskabende og har potentiale til at bidrage til at skabe øget produktivitet. Desuden ledsages risikokapitalinvestorernes finansiering til tider af støtte til ledelsen, rådgivning og anden ekspertise.

113.

Mens egenkapitalfinansiering er en vigtig drivkraft for små virksomheders vækst og for vækst i resten af økonomien, tyder meget på, at en række strukturelle forhold på det private egenkapitalmarked forårsager et stort og stadig voksende egenkapitalgab, som påvirker virksomheder, der søger beskeden vækstkapital. Disse strukturelle forhold vedrører både udbud og efterspørgsel på markedet.

114.

Informationsproblemerne på gældsmarkedet gør sig også gældende på egenkapitalmarkedet. På udbudssiden er der almindeligvis tre faktorer involveret, nemlig informationsasymmetrier, transaktionsomkostninger og opfattelsen af risiko og belønning.

115.

»Informationsasymmetrier« betyder, at egenkapitalinvestorerne kan skulle betale store omkostninger for at kortlægge passende investeringsmuligheder. Disse informationsproblemer er typisk størst for små unge virksomheder og især innovative virksomheder, der søger at udvikle uafprøvede teknologier, produkter og markeder. Informationsproblemerne er en stor hindring for mindre egenkapitalinvesteringer, da investeringsomkostningerne ikke varierer proportionalt med investeringens størrelse. Sammenlignet med store, børsnoterede firmaer er informationsstrømmen for små ikke-børsnoterede kapitalsøgende firmaer meget mere begrænset. Investorerne må derfor ofte afholde store researchomkostninger, når de søger passende investeringsmuligheder. Desuden er det ofte vanskeligt at vurdere en virksomheds perspektiver, især hvis ledelsen er uden erfaring og produktet eller teknologien er uafprøvede. Før egenkapitalinvestorerne kan foretage informerede investeringsvalg, må de derfor igennem en omhyggelig kontrolprocedure. Omkostningerne i forbindelse med informationsindsamlingen varierer ikke proportionalt med investeringssummen og kan ved små investeringer være alt for store i forhold til det potentielle finansielle afkast af investeringen. Når egenkapitalinvestorerne har investeret i en virksomhed, må de også overvåge resultaterne af deres investering. Dette sker ofte ved at de tager plads i bestyrelsen og dermed kan bidrage til at støtte ledelsen, især hvis virksomhedens ledelse er relativt uerfaren. Dette kan bidrage til at forbedre den investeringsmodtagende virksomheds resultater, men omkostningerne varierer endnu engang ikke proportionalt med investeringssummen.

116.

Der er betydelige faste omkostninger ved arbejdet med egenkapitalinvesteringer f.eks. i forbindelse med forhandling af betingelserne for investeringen og udarbejdelsen af de nødvendige juridiske aftaler (»transaktionsomkostninger«). Disse transaktionsomkostninger synes ligesom andre faste omkostninger at tale imod små investeringsbeløb.

117.

Investeringsbeslutningerne træffes på grundlag af en vurdering af risikoen og det mulige finansielle afkast. Hvis investorernes vurderinger er ukorrekte, vil dette resultere i en suboptimal fordeling af kapitalen.

118.

På efterspørgselssiden hindrer kravene ligeledes en tilførsel af egenkapital fra investorer til SMV'er. Undersøgelser har fremhævet en række faktorer, der afholder små virksomheder fra at søge egenkapital. Tab af kontrol og begrænset ledelsesfrihed er de faktorer, SMV'erne oftest fremfører, men omkostningerne ved at sikre egenkapitalfinansiering, og manglende kendskab til mulighederne for ekstern finansiering er også almindelige hindringer. Mange af de virksomheder, der aktivt søger egenkapitalinvesteringer er også hæmmet af en manglende »investeringsvilje«. SMV'er kan være hæmmet af et begrænset kendskab til og begrænset forståelse af de forskellige former for risikokapitalfinansiering og adgangen hertil og af utilstrækkelige eller dårligt fremstillede forretningsplaner. Utilstrækkelig forberedelse og planlægning i virksomheden kan holde potentielle investorer væk, ikke mindst da det øger informations- og kontrolomkostningerne.

119.

Der opstår et egenkapitalgab, når økonomisk sunde virksomheder ikke kan tiltrække investeringer fra enten uformelle investorer eller risikokapitalinvestorer, som er SMV'ernes vigtigste kilder til egenkapitalfinansiering. Uformelle investorer (business angels og andre uformelle investorer) har adgang til begrænsede økonomiske ressourcer og investerer derfor normalt relativt små beløb i form af egenkapital. Til gengæld har de formelle risikokapitalinvestorer typisk langt højere omkostninger i forbindelse med vurderingen af de potentielle investeringer. Disse omkostninger er på grund af de tidligere nævnte strukturelle faktorer ofte alt for høje, når en virksomhed kun søger et beskedent beløb i form af egenkapitaltilførsel.

120.

Et egenkapitalgab påvirker derfor virksomheder, der søger et beløb, der går udover de fleste uformelle investorers formåen, men som ligger under det niveau, hvor det er rentabelt for risikokapitalinvestorer at investere.

121.

I henhold til de seneste data fra BVCA (15) tegnede store management buy out-beløb sig for gode afkast i 2003 og på længere sigt, hvorimod gennemsnitsafkastet fra early stage- og teknologi-investeringer fortsat var lavt i 2003.

122.

Hvad angår de samlede resultater pr. investeringssegment, havde fonde, der fokuser på early stage-investeringer et afkast på -18,1 % i 2003 sammenlignet med et gennemsnitligt 3-årigt afkast på -25,1 % og et gennemsnitligt 5-årigt afkast på -12,5 %.

123.

Fonde, der specialiserer sig i investeringer på udviklingsstadiet, gav et gennemsnitligt afkast på -3,4 % i 2003 sammenlignet med et gennemsnitligt 3-årigt afkast på -8,2 % og et gennemsnitligt 5-årigt afkast på 2,7 %.

124.

Samtidig havde fonde, der specialiserede sig i management buy out, betydeligt bedre resultater. For mellemstore management buy out-handler var det gennemsnitlige afkast i 2003 på 12,2 % sammenlignet med et gennemsnitligt 3-årigt afkast på 2,9 % og et gennemsnitligt 5-årigt afkast på 6,7 %. Forskellen bliver endnu tydeligere, når man ser på store management buy out-handler med et gennemsnitligt afkast på 15,3 % i 2003, et gennemsnitligt 3-årigt afkast på 9,1 % og et tilsvarende afkast på 13,6 % for en 5-årig periode.

125.

Ovenstående tal understreger den aktuelle tendens på det britiske risikokapitalmarked. Risikokapitalinvestorerne migrerer til større handler med tilsvarende større afkast og udvider dermed egenkapitalgabet mellem investeringer i mindre virksomheder i early stage- og ekspansionsfasen og investeringer i større, veletablerede virksomheder.

126.

Denne tendens til større investeringssummer understreges yderligere af nyere tal for investeringsmarkedet i Det Forenede Kongerige (16). Den gennemsnitlige investeringssum på tværs af alle stadier steg til 4,3 mio. GBP (6 mio. EUR) i 2003 fra 3,8 mio. GBP (5,3 mio. EUR) i 2002. Dette forklares ved, at investeringer i små virksomheder i ekspansionsfasen faldt med 57 % til 477 mio. GBP (670 mio. EUR) i 2003 fra 1,2 mia. GBP (1,7 mia. EUR) i 2002. Det beløb, som en virksomhed i ekspansionsfasen i gennemsnit modtog, faldt fra 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR) i 2002 til 800 000 GBP (1,1 mio. EUR) i 2003.

127.

Af den samlede kapitaltilførsel i 2003 blev en overvejende del, nemlig 92 % (8,2 mia. GBP eller 11,5 mia. EUR) investeret i management buy out- eller buy in-handler, hvilket er en stigning fra 87 % i 2002. I rapporten forventedes det, at kun 3 % (290 mio. GBP eller 406 mio. EUR) ville blive investeret i virksomheder i ekspansionsfasen, sammenholdt med 6 % i 2002. For early stage-investeringer var rapportens skøn på 4 % af den samlede kapitaltilførsel i 2003 (368 mio. GBP eller 515 mio. EUR) sammenlignet med 3 % i 2002.

128.

I kategorien management buy out/buy in forventes 58 % investeret i de største handler (samlet transaktionsværdi over 100 mio. GBP eller 140 mio. EUR) sammenlignet med 45 % i 2002. 20 % vil blive investeret i management buy out/buy in-handler på mellem 50 mio. GBP (70 mio. EUR) og 100 mio. GBP (140 mio. EUR), en stigning fra 17 % i 2002, og 13 % vil blive investeret i management buy out/buy in-handler på mellem 10 mio. GBP (14 mio. EUR) og 50 mio. GBP (70 mio. EUR) sammenlignet med 24 % i 2002. Som i 2002 vil kun 1 % blive investeret i management buy out/buy in-handler på op til 10 mio. GBP (14 mio. EUR).

129.

Faldet i både investeringer og resultater som nævnt ovenfor har betydet, at mange selskaber, der investerer i early stage-virksomheder, har trukket sig tilbage fra markedet. Dette understreges yderligere ved, at den gennemsnitlige investering (på tværs af alle stadier) er støt stigende og nåede 4,3 mio. GBP (6 mio. EUR) i 2003. Investorerne på det britiske risikokapitalmarked investerer typisk større beløb i et forsøg på at nedbringe risikoen, hvilket bidrager til en udvidelse af egenkapitalgabet.

130.

Beløbet af kapitaltilførslen til early stage-virksomheder er faldet med 73 % fra 2001 til 2003. I 2001 var kapitaltilførslen til early stage-virksomheder på 1,4 mia. GBP (2 mia. EUR) sammenlignet med 369 mio. GBP (517 mio. EUR) i 2003. Kun 1 % af den samlede kapitaltilførsel på 369 mio. GBP (517 mio. EUR) i 2003 var beregnet på investeringer under 10 mio. GBP (14 mio. EUR).

131.

Da de foreslåede maksimale investeringsbeløb i ordningen væsentligt overstiger de maksimale investeringsbeløb ifølge meddelelsen, udtalte Kommissionen i sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for den foreslåede støtteforanstaltning, at det blev nødvendigt at bede om bemærkninger fra interesserede parter med henblik på at afgøre, om foranstaltningen påvirker samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

132.

Alle de indkomne bemærkninger fra interesserede tredjeparter var positive, og der blev lagt vægt på foranstaltningens betydning i almindelighed og på, at de foreslåede maksimumbeløb var passende.

133.

Når der tages hensyn til de oplysninger, der blev givet i den oprindelige anmeldelse, bemærkningerne fra interesserede tredjeparter samt de yderligere oplysninger fra Det Forenede Kongerige efter Kommissionens beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, konkluderer Kommissionen, at Det Forenede Kongerige har leveret tilstrækkelige beviser for, at der foreligger et markedssvigt på risikokapitalmarkedet i Det Forenede Kongerige på mellem 250 000 GBP (357 000 EUR) og 2 mio. GBP (2,9 mio. EUR).

134.

Iværksætterkapitalfonde må udelukkende investere i små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens definition. Dette anses for at være et positivt element.

135.

Iværksætterkapitalfondene skal investere kapital i SMV'er ved hjælp af egenkapital eller kvasi-egenkapitalinstrumenter. Investeringer, der kun består af gældsinstrumenter uden brug af egenkapital, godkendes ikke. Kommissionen anser dette for at være et positivt element.

136.

Der er en forbindelse mellem investeringsresultater og aflønning af de kommercielle fondsforvaltere, som træffer investeringsbeslutningerne. De offentlige myndigheder inddrages ikke i fondenes valg af investeringer og beslutningsproces bortset fra, at de fastsætter restriktioner for at sikre, at investeringerne begrænses til SMV'er. Investeringsbeslutningerne træffes af iværksætterkapitalfondenes kommercielle fondsforvaltere, som skal søge at sikre fonden højst muligt afkast. Det administrative organ SBS godkender kun iværksætterkapitalfonde, hvis iværksætterne har som klart mål at maksimere afkastet. De offentlige myndigheders betingelser for at investere i iværksætterkapitalfondene tilskynder klart de private investorer til at sikre sig, at deres fonde er overskudsbaserede og opnår gode resultater. Disse incitamenter opstår, fordi private investorer skal betale renter af den offentlige kapital og skal tilbagebetale det fulde beløb til både de offentlige og andre private investorer, før overskuddet kan fordeles. Som et resultat heraf skal private investorer mindst afholde en proportionel del af iværksætterkapitalfondenes eventuelle tab. Iværksætterkapitalfondene og iværksætterne skal handle i henhold til erhvervslivets retningslinjer (BVCA-retningslinjerne). Alle disse elementer anses for at være positive.

137.

De britiske myndigheder sikrer gennem meddelelser i Den Europæiske Unions Tidende og den relevante fagpresse, at ordningen for iværksætterkapitalfonde bekendtgøres, og at der indkaldes ansøgninger fra EØS. Der er ingen restriktioner med hensyn til investorernes eller iværksætternes geografiske hjemsted. Kommissionen anser også dette for at være et positivt element.

138.

Iværksætterkapitalfonde investerer ikke i følsomme sektorer, hvor der findes statsstøtterestriktioner, eller i sektorer, hvor Kommissionens meddelelse om statsstøtte og risikovillig kapital ikke finder anvendelse. Sektorer med lav risikograd som f.eks. ejendomme, jord, finans- og investeringsfirmaer og finanslignende leasingfirmaer kan ikke komme i betragtning til investeringer i forbindelse med denne ordning. Dette anses for at være positivt.

139.

Iværksætterkapitalfondene foretager alle deres investeringer på grundlag af solide forretningsplaner. Dette er endnu et positivt element.

140.

De britiske myndigheder har givet tilsagn om, at begunstigede SMV'ers berettigelse til at modtage offentligt finansierede tilskud, lån eller andre former for investeringsstøtte, der ikke er omfattet af denne anmeldelse, reduceres med 30 % af den støtteintensitet, der ellers ville være mulig. Kommissionen anser dette for at være et positivt element.

141.

Kommissionen konkluderes på denne baggrund, at den støtte, der ydes under Enterprise Capital Funds-ordningen, opfylder betingelserne i Kommissionens meddelelse om statsstøtte og risikokapital. Kommissionen finder derfor, at foranstaltningen er forenelig med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), —