Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0024

    2006/24/EF: Kommissionens beslutning af 20. januar 2006 om anden ændring af beslutning 2005/710/EF om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om højpatogen aviær influenza i Rumænien (meddelt under nummer K(2006) 62) (EØS-relevant tekst)

    EUT L 17 af 21.1.2006, p. 30–32 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 118M af 8.5.2007, p. 56–58 (MT)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/24(1)/oj

    21.1.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 17/30


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 20. januar 2006

    om anden ændring af beslutning 2005/710/EF om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om højpatogen aviær influenza i Rumænien

    (meddelt under nummer K(2006) 62)

    (EØS-relevant tekst)

    (2006/24/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (1), særlig artikel 18, stk. 7,

    under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (2), særlig artikel 22, stk. 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fjerkræ og andre fugle, som kan være dødelig og forårsage forstyrrelser, der hurtigt kan udvikle sig til en epizooti, som kan forventes at ville udgøre en alvorlig trussel mod dyre- og folkesundheden og gå voldsomt ud over fjerkræopdrættets rentabilitet. Der er en risiko for, at sygdomsagensen kan blive indslæbt via international handel med levende fjerkræ og fjerkræprodukter.

    (2)

    Rumænien underrettede den 12. oktober 2005 Kommissionen om, at man havde isoleret den asiatiske stamme af aviær influenza-virus i materiale fra et klinisk tilfælde hos fjerkræ. På denne baggrund blev Kommissionens beslutning 2005/710/EF af 13. oktober 2005 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med mistanke om højpatogen aviær influenza i Rumænien (3) vedtaget.

    (3)

    Beslutningen blev ændret for at foretage en regionalisering af Rumænien med hensyn til import til Fællesskabet af fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, fordi udbruddene i Rumænien af den asiatiske stamme af aviær influenza-virusset kun var konstateret i Donau-deltaet.

    (4)

    Der er nu konstateret nye udbrud i den del af Rumænien, der hidtil er blevet betragtet som infektionsfri. Den del af Rumænien, hvorfra import til Fællesskabet af fjerkrækød og fjerkrækødprodukter fortsat bør være forbudt, må derfor nødvendigvis udvides til også at omfatte området i Rumænien øst og syd for Karpaterne.

    (5)

    Eftersom Rumænien nu har bekræftet, at sygdommen forekommer på rumænsk område, bør titlen på beslutning 2005/710/EF ændres, så den afspejler dette forhold.

    (6)

    Beslutning 2005/710/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (7)

    Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I beslutning 2005/710/EF foretages følgende ændringer:

    1)

    Titlen affattes således:

    2)

    Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende beslutning.

    Artikel 2

    Medlemsstaterne træffer straks de fornødne foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning og offentliggøre foranstaltningerne. De underretter straks Kommissionen herom.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2006.

    På Kommissionens vegne

    Markos KYPRIANOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

    (2)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1). Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1.

    (3)  EUT L 269 af 14.10.2005, s. 42. Senest ændret ved beslutning 2006/23/EF (Se side 27 i denne EUT).


    BILAG

    »BILAG

    Dele af Rumæniens område omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a) og b)

    DEL A

    ISO-landekode

    Landenavn

    Beskrivelse af området

    RO

    Rumænien

    Hele Rumæniens område

    DEL B

    ISO-landekode

    Landenavn

    Beskrivelse af området

    RO

    Rumænien

    Følgende regioner i Rumænien:

    Argeş

    Bacău

    Botoşani

    Brăila

    Bucureşti

    Buzău

    Călăraşi

    Constanţa

    Dâmboviţa

    Dolj

    Galaţi

    Giurgiu

    Gorj

    Ialomiţa

    Iaşi

    Ilfov

    Mehedinţi

    Neamţ

    Olt

    Prahova

    Suceava

    Teleorman

    Tulcea

    Vâlcea

    Vaslui

    Vrancea«


    Top