6.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/26

(1)

Den 9. september 2002 iværksatte regeringen i Det Forenede Kongerige (»UK«) en redningspakke for det britiske el-selskab British Energy plc (»BE«). Kommissionen traf beslutning om at undlade at gøre indsigelse i sagen den 27. november 2002 (2). I henhold til beslutningen havde de britiske myndigheder en frist indtil den 9. marts 2003 til at forelægge en omstrukturerings- eller likvidationsplan eller til at dokumentere, at støtten var blevet tilbagebetalt.

(2)

Den 7. marts 2003 gav de britiske myndigheder Kommissionen meddelelse om en omstruktureringsplan. Den britiske regerings meddelelse blev registreret under statsstøttesag NN 45/03, da visse omstruktureringsforanstaltninger, som muligvis omfattede støtte, allerede var trådt i kraft. Der blev indsendt yderligere oplysninger den 13. marts 2003. Der blev holdt møde mellem repræsentanter fra henholdsvis Kommissionen og de britiske myndigheder den 28. marts 2003. Kommissionen anmodede de britiske myndigheder om oplysninger den 21. april 2003, og de britiske myndigheder svarede den 2. maj 2003.

(3)

Ved brev af 23. juli 2003 meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige, at den havde besluttet at indlede den i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, fastsatte procedure, for så vidt angik støtten.

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger.

(5)

De britiske myndigheder fremsatte deres bemærkninger vedrørende indledningen af proceduren for Kommissionen ved brev af 22. august 2003, der indgik til Kommissionen samme dag.

(6)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra interesserede parter. Den fremsendte dem til Det Forenede Kongerige, der fik lejlighed til at reagere; Det Forenede Kongeriges bemærkninger blev modtaget ved brev af 29. oktober 2003, der indgik til Kommissionen den 30. oktober 2003.

(7)

Kommissionen mødtes med de britiske myndigheder den 7. oktober 2003. Efter dette møde forelagde Det Forenede Kongerige oplysninger ved brev af 5. november 2003, som indgik den 10. november 2003. Endnu et møde fandt sted den 28. november 2003. Kommissionen anmodede Det Forenede Kongerige om oplysninger den 5. december 2003, og de britiske myndigheder svarede den 22. december 2003. Endnu et møde fandt sted den 2. februar 2004. Det Forenede Kongerige forelagde oplysninger den 4. februar 2004. Det Forenede Kongerige forelagde nye oplysninger den 10. marts 2004. Et møde fandt sted den 22. marts 2004. Kommissionen fremsendte en ny anmodning den 19. april 2004, og Det Forenede Kongerige svarede den 11. maj 2004. Et møde fandt sted den 7. juni 2004. Der blev forelagt nye oplysninger den 1. juli 2004, og der blev holdt et møde den 29. juli 2004. Det Forenede Kongerige forelagde yderligere oplysninger den 23. august 2004.

(8)

BE er et elproduktionsselskab. Det blev privatiseret af de britiske myndigheder i 1996. Med undtagelse af tre særlige aktieposter, som indehaves af de britiske myndigheder (en i BE og en i hver af selskabets to største datterselskaber i Det Forenede Kongerige), ejes BE nu helt af private investorer.

(9)

Da selskabet blev privatiseret, bestod BE’s forretning hovedsageligt af seks kernekraftværker i England og to kernekraftværker i Skotland. BE driver fortsat disse værker, hvis samlede registrerede kapacitet er på 9 820 MW, hvoraf 7 281 MW findes i England og Wales, og 2 539 MW findes i Skotland. BE er det eneste privatejede selskab i Det Forenede Kongerige, der driver kernekraftværker. Det leverer el til engrosmarkedet og visse store industri- og erhvervskunder, men ellers ikke til detailmarkedet.

(10)

Efter privatiseringen er BE gået ind i et 50/50 joint venture i USA (som hedder Amergen) med henblik på at købe og drive kernekraftværker i USA, og selskabet har ydermere købt en andel på 82,4 % i Bruce Power LP i Ontario, Canada. I Det Forenede Kongerige købte BE i 1999 South Wales Electricity, som leverer til detailmarkedet (efterfølgende solgt i 2000), og i 2000 blev det kulfyrede værk i Eggborough med en kapacitet på 1 970 MW købt for at opnå større fleksibilitet og en vis grad af sikring mod udfald på kernekraftværkerne.

(11)

Af BE’s otte kernekraftværker i Det Forenede Kongerige er syv avancerede gaskølede reaktorer (»AGR«), en udformning og teknologi, som kun findes i Det Forenede Kongerige. Det ottende, Sizewell B, er en trykvandsreaktor (»PWR«), en udformning og teknologi, som er vidt udbredt på internationalt plan.

(12)

BE’s vigtigste datterselskaber i Det Forenede Kongerige er som følger:

(13)

Som følge af det betragtelige fald i elpriserne på det marked, hvor BE opererer, samt manglende risikoafdækning fra BE’s side og en række uforudsete udfald på kraftværkerne faldt indtægterne fra BE’s kraftværker markant i 2002. Den store andel af uundgåelige omkostninger (4) i BE’s omkostningsstruktur for kernekraftværkerne har også betydet, at selskabet kun i ringe grad har kunnet reagere på lavere priser ved at reducere omkostningerne.

(14)

Det prisfald på 8,56 GBP/MWh i løbet af de to år forud for 2002 svarer til et årligt indtægtsfald på 642 mio. GBP om året ved en produktion på 75 TWh (produktionen på BE’s kraftværker i det pågældende finansår). Hverken elsalgskontrakter eller det direkte salg har i tilstrækkeligt omfang kunnet afbøde virkningerne af dette prisfald for BE’s indtægter.

(15)

Som følge af disse faktorer forværredes BE’s likviditet betydeligt i løbet af sommeren 2002, hvor likviditeten blev reduceret fra 231 mio. GBP i begyndelsen af april 2002 til kun 78 mio. GBP i slutningen af august 2002 med den største reduktion fra slutningen af juni 2002. Ud over den betydelige forværring af likviditeten forventede BE betydelige udbetalinger i perioden fra september 2002 til marts 2003. Disse udbetalinger omfattede betalinger til British Nuclear Fuel Limited (»BNFL«) i henhold til aftalerne vedrørende forvaltning af brugt brændsel, betydelige kapitaludgifter på BE’s anlæg Bruce Power i Canada og tilbagebetaling af første lånetranche vedrørende selskabets obligationer, som forfaldt til betaling den 25. marts 2003.

(16)

Den 5. september 2002 meddelte selskabets juridiske rådgivere BE’s bestyrelse, at det på baggrund af en fejlslagen obligationsudstedelse om sommeren og usikkerhed om selskabets evne til at udnytte sine bankfaciliteter ikke ville være muligt for selskabet at opnå kredit. Da bestyrelsesmedlemmerne ikke så sig i stand til at udtale, at de mente, at selskabet kunne indfri en eventuel kredit, ville opnåelse af kredit have svaret til at handle uden realistisk mulighed for at undgå insolvens. Dette fik BE til at søge om økonomisk støtte fra de britiske myndigheder med henblik på at undgå insolvensbehandling. Denne økonomiske støtte blev godkendt som redningsstøtte ved Kommissionens beslutning af 27. november 2002.

(17)

I denne beslutning henvises der til, at den britiske regering forpligtede sig til at give Kommissionen meddelelse om en likvidations- eller omstruktureringsplan eller forelægge dokumentation for, at hele kreditbeløbet var blevet indfriet, og/eller at der ikke længere blev stillet garanti, senest seks måneder efter der var blevet givet tilladelse til redningsstøtten. Den 7. marts 2003 gav de britiske myndigheder Kommissionen meddelelse om BE’s omstruktureringsplan.

(18)

Den britiske regering har peget på følgende årsager til BE’s vanskeligheder:

(19)

I modsætning til de øvrige elselskaber i den private sektor har BE ikke noget detailsalg, som giver en naturlig risikoafdækning for prisrisikoen i forbindelse med salget af el på engrosmarkedet. BE sælger i stedet primært sin elektricitet på engrosmarkedet og en begrænset andel til store industri- og erhvervskunder.

(20)

BE’s stilling på markedet for detailsalg til store industri- og erhvervskunder gav ikke nogen risikoafdækning mod engrosprisernes fald. Dette marked har været åbnet helt op for konkurrence siden 1994. Det er konkurrencepræget med prisfølsomme forbrugere. Priserne på dette marked er også faldet. Prisfaldet kommer stort set direkte kunderne til gode. Følgelig har der ikke været nogen stigning i overskuddet fra detailsalget, som har kunnet afbøde virkningen af faldende engrospriser.

(21)

Kernekraftværkers omkostningsstruktur er præget af meget store uundgåelige omkostninger og lave undgåelige omkostninger (5).

(22)

Visse af BE’s uundgåelige omkostninger er særlige for kernekraftværker. For det første er der ingen sammenhæng mellem nedlukningsforpligtelserne for kernekraftværker og disses produktion, med mindre der er tale om tidsplanen herfor, som er afhængig af tidsplanen for nedlukningen af værkerne. For det andet er omkostningerne til forvaltning af brugt brændsel — udgifterne til oparbejdning, deponering og endelig bortskaffelse af brugt brændsel — heller ikke undgåelige, for så vidt angår brændsel, som allerede er blevet påfyldt reaktoren.

(23)

På den anden side er kernekraftværkers undgåelige omkostninger lavere end andre værkers, herunder grundbelastningselværkers, undgåelige omkostninger.

(24)

Markedsprisernes fald har medført en stor reduktion i forskellen mellem BE’s indtægter og undgåelige omkostninger. Følgelig er det beløb, der er til rådighed til at dække de høje uundgåelige omkostninger, som hovedsageligt vedrører finansieringsomkostninger og nukleare forpligtelser i forbindelse med tidligere aktiviteter, blevet stærkt reduceret. Dette har medført vanskeligheder med at betale gælden til kreditorerne, hvilket har nødvendiggjort en finansiel omstrukturering af virksomheden.

(25)

Ud over uundgåelige omkostninger på langt sigt, som skyldes nukleare forpligtelser, har BE også lidt under store mere kortsigtede uundgåelige omkostninger i form af finansieringsomkostninger, som er steget som følge af udbetaling af afkast på kapital til aktionærerne og overtagelserne i Eggborough og Nordamerika, og omkostningerne forbundet med energiforsyningsaftaler.

(26)

Nedgangen i BE’s indtægter efter faldet i engrospriserne på el blev yderligere forværret af betydelige uforudsete udfald på BE’s værker Torness 2 og Dungeness B. Den 13. august 2002 meddelte BE, at målsætningen for produktionen på kernekraftværkerne i Det Forenede Kongerige var blevet reduceret fra 67,5 TWh til 63 TWh (± 1 TWh) efter de uforudsete udfald på Torness.

(27)

Omstruktureringspakken består af nedennævnte syv foranstaltninger, som blev aftalt mellem BE, de største kreditorer (herunder den offentligt ejede virksomhed BNFL, som behandler kernekraftbrændsel) og den britiske regering:

(28)

Der findes en mere detaljeret redegørelse for disse foranstaltninger i betragtning 29 til 102.

(29)

Nukleare forpligtelser opstår primært som følge af behovet for at oparbejde eller deponere og sluttelig bortskaffe brugt atombrændsel (»back end-forpligtelser«) og behovet for at nedlukke kernekraftværker, når de ikke længere kan anvendes kommercielt (»nedlukningsforpligtelser«).

(30)

Hvad angår visse af »back end-forpligtelserne« har BE indgået aftale med BNFL om levering af tjenesteydelser vedrørende forvaltning af brugt brændsel (»forpligtelser, der er indgået aftale om«). »Forpligtelser, der er indgået aftale om«, repræsenterer beløb, som BE er kontraktligt forpligtet til at betale BNFL i fremtiden for oparbejdning og/eller deponering af brugt AGR-brændsel og andre tjenesteydelser forbundet med forvaltningen af brugt brændsel. Aftalerne omfatter oparbejdning og deponering af brugt brændsel og dermed forbundne affaldsprodukter fra AGR-værkernes brændsel indtil tidligst 2038 eller 2086. I disse aftaler er der primært aftalt faste priser, og alle de tekniske risici forbundet med deponeringen og oparbejdningen af det brugte atombrændsel bæres af BNFL. BE er dog fortsat ejer af alt brugt brændsel og det meste af det dermed forbundne affald i hele aftalernes løbetid.

(31)

Der findes andre »back end-forpligtelser«, som muligvis er forbundet med det samme brugte brændsel, og som ikke på nuværende tidspunkt er blevet gjort til genstand for en tjenesteydelsesaftale (»forpligtelser, der ikke er indgået aftale om«). »Forpligtelser, der ikke er indgået aftale om«, vedrører hovedsageligt endelig bortskaffelse af brugt brændsel, plutonium, uran og affald fra oparbejdningen af AGR-brændsel, deponering og endelig bortskaffelse af brugt PWR-brændsel, herunder konstruktion af et tørlager ved Sizewell B, og deponering og bortskaffelse af affald fra driften.

(32)

Nedlukningsforpligtelser vedrører omkostningerne forbundet med udtømning af brændsel samt dekontaminering og nedlukning af kernekraftværkerne, når disse ikke længere producerer el. Normalt forløber nedlukningen i tre faser:

(33)

På nuværende tidspunkt er der blevet fastlagt en række ordninger for finansiering af de nukleare forpligtelser. Da privatiseringen fandt sted, blev der oprettet en separat fond, Nuclear Decommissioning Fund (»NDF«), i form af et aktieselskab, hvis aktier ejedes af en uafhængig fond. Formålet med denne var at skabe en separat fond, som skal anvendes til dækning af en del af nedlukningsforpligtelserne. Finansieringen af alle andre nukleare forpligtelser forventedes at blive dækket af de operationelle cash flows forbundet med BE’s fortsatte forretningsaktiviteter. Som følge af faldet i BE’s indtægter er de nuværende ordninger dog ikke tilstrækkelige til at finansiere de nukleare forpligtelser.

(34)

Den britiske regering har i sin omstruktureringsplan medtaget en række instrumenter med henblik på at overtage det finansielle ansvar for en del af finansieringen af de nukleare forpligtelser. Disse nye instrumenters udformning vil blive fastlagt sammen med nye ordninger for BE’s økonomiske bidrag til dækning af omkostningerne forbundet med de nukleare forpligtelser samt forvaltningen af BE’s nukleare forpligtelser.

(35)

Omstruktureringsplanen indeholder bestemmelser om, at den eksisterende NDF skal udvides til eller suppleres med en ny fond, Nuclear Liabilities Fund (»NLF«). Det er hensigten, at NLF skal være et aktieselskab, hvis aktier ejes af en uafhængig fond. Det er hensigten, at NLF skal dække omkostningerne forbundet med »forpligtelser, der ikke er indgået aftale om« og nedlukningsforpligtelser for:

(36)

Når omstruktureringen er på plads, vil BE bidrage til NLF gennem betaling af:

(37)

Den procentdel af cash flow, som NLF-betalingerne er baseret på, kan fra tid til anden tilpasses på et retfærdigt og rimeligt grundlag, således at aktionærerne kan nyde godt af et tilbageholdt cash flow og indtægterne fra nye tegninger af aktier i BE, og således at NLF og aktionærerne ikke lider skade ved en opsplitning af virksomheden, udstedelse af værdipapirer til aktionærereller andre tiltag fra virksomhedens side.

(38)

Betalingen af det faste bidrag på 20 mio. GBP om året (indekseret og gradvist reduceret i takt med, at værkerne lukkes) til NLF og NDF til dækning af nedlukningsforpligtelser vil blive fremskyndet på grundlag af nettonutidsværdien (kalkuleret på grundlag af en kalkulationsrente, som er passende for henholdsvis NLF og NDF) og øjeblikkeligt forfalde til betaling, hvis BEG eller BEGUK bliver insolvent. De fremskyndede betalinger vil blive garanteret af alle hovedvirksomhederne i BE-gruppen og sikret ved hjælp af sikkerhed i deres aktiver.

(39)

NLF’s forvalteres eneste opgave eller forpligtelse vil være at forvalte fonden og dens investeringer og at betale rimelige udgifter. Dette vil omfatte vurdering af, om det vil være til fordel for NLF at udsætte visse NLF-betalinger eller at konvertere NLF-betalingerne til aktier. NLF’s forvaltere vil ikke have beføjelser til at fastlægge ændringer med hensyn til forpligtelserne og finansieringskravene eller til at fastsætte størrelsen af BE's bidrag.

(40)

Den britiske regering vil træffe følgende fire foranstaltninger vedrørende finansiering af nukleare forpligtelser:

(41)

Den britiske regering påtager sig at overtage ansvaret for BE’s forpligtelser i henhold til aftaler mellem BE og BNFL (tidligere indgåede aftaler vedrørende brugt brændsel) vedrørende i) oparbejdning og/eller deponering af brugt AGR-brændsel, som er påfyldt reaktorerne før ikrafttrædelsesdatoen for omstruktureringen, og ii) andre tjenesteydelser vedrørende beholdervedligeholdelse, oxidforvaltning og jernbanetransport i henhold til eksisterende aftaler med BNFL.

(42)

Den påtager sig ikke at dække betalingerne for brændsel, som er påfyldt AGR’erne efter ikrafttrædelsesdatoen for omstruktureringen; disse omkostninger vil fortsat blive dækket af BE på grundlag af nye aftaler, som er indgået på grundlag af handelsforhandlinger mellem BE og BNFL. Det omfatter ikke betalinger vedrørende PWR-brændsel, da PWR ikke oparbejdes af BNFL, men forvaltes direkte — dvs. deponeres — af BE.

(43)

Den britiske regering påtager sig at dække en eventuel manko med hensyn til NLF’s finansiering af nedlukningsforpligtelser og forpligtelser, der ikke er indgået aftale om, i fase 1 (herunder omkostningerne forbundet med bygning af tørlageret til Sizewell B og endelig bortskaffelse af brændsel).

(44)

Den britiske regering påtager sig at dække en eventuel manko med hensyn til NLF’s finansiering af nedlukningens fase 2 og 3.

(45)

De førnævnte forpligtelser, som den britiske regering har påtaget sig, vil blive bogført som et aktiv på BE’s balance med en kreditpost svarende dertil på resultatopgørelsen. Under normale omstændigheder ville beløbet skulle beskattes. I henhold til den britiske regering ville beskatning nødvendiggøre, at den britiske regering øger omfanget af den støtte, som BE får i omstruktureringsprocessen, med det beløb, som ville skulle betales i skat af støttebeløbet, for at sikre, at BE forbliver solvent efter omstruktureringen.

(46)

For at undgå dette er de britiske myndigheder i færd med at indføre en lovgivning om specifik skattefritagelse via loven om elmarkedet (Electricity Bill). Uden denne lovgivning om skattefritagelse ville der være tale om en skattepligtig indtægt på ca. 3 152 mio. GBP. I henhold til den britiske regering er lovgivningen om skattefritagelse blevet udformet med henblik på at sikre, at BE ikke får nogen urimelig skattelettelse i fremtiden. Senere stigninger i værdien af forpligtelsen, hvad enten disse skyldes prisændringer eller opjusteringer, vil være skattepligtige, hvorved den skattelettelse, som BE fik, vil blive udlignet, når de ekstra udgifter registreres på resultatopgørelsen.

(47)

Tabel 1 indeholder de britiske myndigheders værdiansættelse af de støtteinstrumenter, der er beskrevet ovenfor. Disse værdiansættelser er behæftet med en betydelig usikkerhed. Både de omkostninger til nukleare forpligtelser, som ophæves, og BE’s bidrag til disse omkostninger er behæftet med stor usikkerhed. Faktisk vil betalingen af forpligtelserne finde sted over ekstremt lange perioder. F.eks. forventer BE først at begynde nedlukningen af et AGR-værk tidligst 85 år, efter værket har stoppet produktionen, mens forvaltningen af brugt brændsel skal fortsætte på ubestemt tid. Derudover findes der mange opgaver, herunder nedlukning af AGR-værker, for hvilke der ikke er noget direkte erfaringsgrundlag. Den anslåede værdi af støtten er blevet ændret, siden meddelelsen blev indsendt. De vigtigste årsager er den øgede indtægt fra BE’s mekanisme til deling af det frie cash flow, som skyldes forbedringer af selskabets prognoser, inflationens betydning, regulering af de skyldige beløb i henhold til forpligtelsen omhandlende tidligere indgåede aftaler vedrørende brugt brændsel, forøgelsen af mængden af brugt AGR-brændsel fra tidligere på grund af den senere ikrafttrædelsesdato for omstruktureringen og værdiforøgelsen af aktiverne i Nuclear Generation Decommissioning Fund, med henblik på at afspejle den seneste markedsværdi.

Tabel 1

Værdiansættelse af støtteinstrumenterne under foranstaltning A på grundlag af prognoserne fra juli 2004 (6)

(48)

BNFL leverer både atombrændsel til BE til alle AGR-reaktorerne og oparbejder eller deponerer dette brændsel, når det er blevet brugt (8).

(49)

Som en del af omstruktureringsplanen har BNFL, som er BE’s største enkelte kreditor, accepteret at ændre aftalerne med BE, både hvad angår levering af brændsel og oparbejdning af brugt brændsel.

(50)

De aftaler vedrørende levering af brændsel, som er indgået mellem BE og BNFL forud for omstruktureringen, er fra 1997 og 1995 for henholdsvis BEG og BEGUK. Det var meningen, at de skulle gælde indtil den 31. marts 2006, hvor det dog var hensigten, at aftalerne skulle genforhandles og forlænges fra den dato, for så vidt angår BEG, og at der skulle være mulighed for forlængelse, for så vidt angår BEGUK.

(51)

Prisen for levering af brændsel omfattede et fast årligt beløb og derudover et variabelt beløb pr. leveret brændselselement. Priserne skulle fastlægges på grundlag af inflationsindekset.

(52)

De genforhandlede betingelser for levering af brændsel trådte i kraft den 1. april 2003 og var fastlagt i et tillæg til de tidligere aftaler. De nye betingelser vil også udgøre grundlaget for nye livstidsaftaler vedrørende levering af AGR-brændsel efter den 31. marts 2006, som skal træde i kraft den 1. april 2006.

(53)

I henhold til de nye betingelser vil det faste årlige beløb i henhold til de tidligere aftaler blive reduceret med 5 mio. GBP om året, og der vil være en yderligere reduktion, som beregnes på grundlag af prisen på el fra grundbelastningselværker, men med et loft på 15 mio. GBP (både i 2003-priser og indekseret efter detailprisindekset). Derudover vil priserne forblive som fastsat i de tidligere aftaler.

(54)

Hvad angår leveringen af brændsel efter den 1. april 2006, og under forudsætning af at mindst fire af de syv AGR-værker forbliver åbne, vil det faste årlige beløb, som BE skal betale, være 25,5 mio. GBP med fradrag af den reduktion, der er beskrevet ovenfor, og med en variabel pris — som det også gør sig gældende i de nuværende aftaler — svarende til 191 000 GBP pr. ton uran. Priserne er i 2002-tal, og vil blive indekseret på grundlag detailprisindekset.

(55)

Hvad angår den periode, hvor kun tre eller færre værker stadig er åbne, kan prisen fastsættes på grundlag af de anbefalinger, som en gruppe bestående af repræsentanter fra både BE og BNFL fremsætter efter gennemførelse af en undersøgelse af programmet for lukning af BNFL’s brændselsproduktionsfabrik på de bedst mulige vilkår.

(56)

I 1995 indgik BEG’s og BEGUK’s forgængere (henholdsvis Nuclear Electric og Scottish Nuclear) langtidsaftaler med BNFL vedrørende deponering og oparbejdning af bestrålet AGR-brændsel og dermed forbundne tjenesteydelser. BEGUK (tidligere Scottish Nuclear) indgik i 1995 endvidere aftale om langtidsdeponering af alt det brugte AGR-brændsel, som produceredes ud over den mængde, for hvilken der allerede var indgået aftale om oparbejdning. I 1997 indgik BEG endvidere aftale om tjenesteydelser vedrørende forvaltning af brugt brændsel omfattende hele produktionen af bestrålet AGR-brændsel — ud over produktionen i henhold til aftalen fra 1995 — fra BEG’s reaktorer i disses levetid. Alle de aftaler, der er nævnt ovenfor, vil herefter blive betegnet som »eksisterende aftaler vedrørende forvaltning af brugt brændsel«. De sikrer tjenesteydelser mindst indtil 2038 eller 2086 (alt afhængig af affaldskategorien).

(57)

I henhold til de eksisterende aftaler vedrørende brugt brændsel bevarer BE ejendomsretten til alt brugt brændsel. På langt sigt skal BEG og BEGUK modtage forglasset højaktivt affald, brugt brændsel, visse former for mellemaktivt affald og oparbejdet uran og plutonium fra BNFL’s depoter for at opfylde deres forpligtelser vedrørende bortskaffelse heraf.

(58)

Prisen for disse aftaler er i hovedsagen fast, men skal dog tilpasses inflationen, og er, hvad angår deponerings- og oparbejdningsforpligtelser, baseret på de mængder brændsel, der leveres. I forbindelse med prisfastsættelsen i de første aftaler fra 1995 tages der også hensyn til udgifterne til nedlukning af THORP (Thermal Oxide Reprocessing Plant (anlægget for termisk oxidoparbejdning af nukleart brændstof)) i Sellafield, hvor der oparbejdes AGR-brændsel. Grundet arten af de tjenesteydelser, som BNFL leverer, er BE forpligtet til at fortsætte betalingerne for brændsel, som er leveret, uanset om aftalerne vedrørende brændsel, som endnu ikke er leveret, opsiges eller ej.

(59)

Betalingsstrømmene vedrørende aftalerne om deponering og oparbejdning fra 1995 er fastsat og gælder indtil aftalernes udløb i 2086 med månedlige betalinger. Betalingsstrømmen vedrørende aftalen fra 1997 er baseret på tidsplanen for levering af brændsel til BNFL og mængden af brændsel. Disse faste priser svarer til et fast beløb, som indbetales på grundlag af en på forhånd fastsat tidsplan.

(60)

De genforhandlede aftaler vedrørende forvaltning af brugt brændsel (herefter betegnet som »de nye aftaler vedrørende forvaltning af brugt brændsel«) anvendes på forskellig vis, alt afhængig af om det brændsel, der forvaltes, blev påfyldt før eller efter ikrafttrædelsesdatoen for omstruktureringen.

(61)

De betydelige ændringer, som gælder for brændsel, der er blevet påfyldt før ikrafttrædelsesdatoen for omstruktureringen, vil være som følger:

(62)

De betydelige ændringer, som gælder for brændsel, der er blevet påfyldt på eller efter ikrafttrædelsesdatoen for omstruktureringen, vil være som følger:

(63)

Tabel 2 viser betydningen af ændringerne af BNFL’s aftaler om levering af brændsel for BE, som de vurderes af de britiske myndigheder i forbindelse med tre mulige scenarier for udviklingen på elektricitetsmarkedet.

Tabel 2

Betydningen af ændringer af BNFL’s aftaler om levering af brændsel

(64)

De britiske myndigheder har oplyst, at det er vanskeligt at give præcise skøn over BE’s besparelser efter 2006, da det er planlagt, at de aftaler om levering af brændsel, der blev indgået før omstruktureringen, skal udløbe i 2006. Ethvert skøn over BE’s fordele ved ændringerne skal derfor på en eller anden måde tage hensyn til de fordele, som BNFL opnår, ved at aftalerne forlænges til at omfatte levetiden for BE’s værker, hvilket afspejles i priserne i de nye aftaler. Under hensyntagen til denne usikkerhed har de britiske myndigheder oplyst, at BE's interne skøn over omkostningsbesparelserne set over værkernes levetid er på 239 mio. GBP (ikke kalkuleret på grundlag af en rentesats) og 140 mio. GBP (kalkuleret på grundlag af en realrentesats på 3,5 % (9)). Tabel 3 viser betydningen for BE af ændringer af BNFL’s aftaler vedrørende brugt brændsel fra AGR-værker, som de vurderes af de britiske myndigheder under de samme tre scenarier (10). Nettonutidsværdien beregnes ved hjælp af den britiske offentlige sektors realkalkulationsrente på 3,5 %. Denne tabel vedrører kun betydningen af prisændringer i aftaler vedrørende brændsel, der påfyldes på eller efter ikrafttrædelsesdatoen for omstruktureringen. Det er vanskeligt at kvantificere betydningen af ændringer i aftaler vedrørende brændsel, der er påfyldt forud for ikrafttrædelsesdatoen for omstruktureringen, da disse ændringer kun vil komme til udtryk, hvis BE bliver insolvent. Derudover er det ifølge de britiske myndigheder vanskeligt at give et skøn over fordelene for BE ved overførsel af ejendomsrettighederne til brugt brændsel og de dermed forbundne forpligtelser til BNFL. De britiske myndigheder har ikke desto mindre oplyst, at i henhold til et subjektivt skøn vil fordelene for BE ved denne overførsel af ejendomsretten repræsentere en værdi på ca. 1 421 mio. GBP (ikke kalkuleret på grundlag af en rentesats) og 148 mio. GBP (kalkuleret på grundlag af en nominel rentesats på 5,4 %). Denne fordel er ikke medtaget i tabel 3.

Tabel 3

Betydningen for den aktuelle nettoværdi af ændringer af fremtidige aftaler vedrørende brugt brændsel fra AGR-værker (11)

(65)

Oprindeligt købte begge de virksomheder, som nu er BEG og BEGUK, selv uranholdigt materiale, som blev overført til BNFL og anvendt af denne virksomhed i forbindelse med fremstillingen af atombrændsel til deres AGR-værker. Den virksomhed, der nu er BEGUK, overførte senere sine aftaler vedrørende indkøb af uranholdigt materiale til BNFL. De tidligere aftaler løb over en lang periode og vedrørte under alle omstændigheder kun de relativt små mængder materiale, som BEGUK havde behov for, og derfor gav denne ændring kun BNFL et begrænset grundlag for udvikling af en enhed med ansvar for indkøb og levering af uranholdigt materiale.

(66)

I forbindelse med BE og BNFL's genforhandling af aftalerne vedrørende BNFL’s fremtidige produktion og leverancer af atombrændsel til BE blev det aftalt, at BEG også skulle overføre sine aftaler vedrørende indkøb af uranholdigt materiale til BNFL, som således kommer til at bære ansvaret for fastlæggelse af fremtidige ordninger for indkøb af uranholdigt materiale til atombrændsel, der skal anvendes i BEG’s AGR-værker.

(67)

Samtidig vil BNFL købe BEG's lagre af uranholdigt materiale, hvis bogførte værdi skønnes at beløbe sig til 67 mio. GBP.

(68)

Som en del af omstruktureringsplanen har BE på visse betingelser opnået aftaler (»standstill-aftalerne«) om standstill med hensyn til de beløb, som er forfaldne til betaling til BNFL og en række betydelige finansielle kreditorer (»de betydelige kreditorer«), som omfatter indehaverne af størstedelen af de sterling-obligationer med løbetid til henholdsvis 2003, 2006 og 2016, som er blevet udstedt af BE (»obligationsejerne«), Eggborough bankkonsortium, herunder Royal Bank of Scotland (»RBS«) som rembursudsteder (tilsammen de långivende banker) og modparterne i tre af energiforsyningsaftalerne og differencekontrakterne (contracts for differences): Teaside Power Limited (»TPL«), Total Fina Elf (»TFE«) og Enron (herunder samlet benævnt »energiforsyningsaftalernes modparter«).

(69)

I henhold til standstill-aftalerne begyndte standstill-perioden den 14. februar 2003 og sluttede senest den 30. september 2004 eller tidligere, hvis der inden denne dato indtraf en begivenhed, som medfører opsigelse, eller omstruktureringen blev afsluttet. BNFL og de betydelige kreditorer har aftalt med BE, at de i denne periode ikke vil tage initiativ til at indlede insolvensbehandling eller kræve eller fremskynde betaling af beløb, som er forfaldne til betaling fra BE's side.

(70)

Der redegøres for BE’s og BNFL’s og de betydelige kreditorers forpligtelser i henhold til standstill-aftalerne i betragtning 71 til 73.

(71)

Følgende fremgår af standstill-aftalerne:

(72)

Følgende fremgår af standstill-aftalerne:

(73)

De betydelige kreditorers forpligtelser i henhold til aftalen om standstill med hensyn til betalingerne vil ikke længere finde anvendelse, hvis en af nedennævnte begivenheder indtræffer, og de betydelige kreditorer meddeler BE, at aftalen opsiges:

(74)

I tabel 4 redegøres der for de kontantbeløb, som BE kan spare ved hjælp af standstill-aftalerne ifølge de britiske myndigheder, hvis ikrafttrædelsesdatoen for omstruktureringen bliver den 31. marts 2004.

Tabel 4

Kontantbeløb, som BE sparer ved hjælp af standstill-aftalerne

(75)

Ud over standstill-aftalerne indeholder omstruktureringsplanen bestemmelser om, at de betydelige kreditorers krav skal omstruktureres og omlægges. Den 14. februar 2003 indgik BE en ikke-bindende aftale med de betydelige kreditorer om delvis opfyldelse og prioritering af deres krav.

(76)

Som det fremgår af BE’s ureviderede regnskab for halvåret indtil den 30. september 2002, havde de betydelige kreditorer følgende krav, som vil blive delvist opfyldt:

(77)

I principaftalen er kravene vedrørende energiforsyningsaftalerne blevet fastsat til 316 mio. GBP, for så vidt angår omstruktureringspakken.

(78)

Passiverne vil blive omstruktureret og omlagt på følgende måde:

(79)

BE har revideret sin handelsstrategi, idet selskabet har tilstræbt at mindske risiciene forbundet med produktions- og prisudviklingen. Denne revision udgør et af de elementer i omstruktureringspakken, som forbedrer BE’s finansielle styrke.

(80)

BE er et af de største elproduktionsselskaber i Det Forenede Kongerige og står for over 20 % af Det Forenede Kongeriges elproduktion. Denne elproduktion består af kernekraftproduktion (83 % af kapaciteten) og kulfyrede værkers produktion (17 % af kapaciteten) og kan være på op til ca. 75 TWh om året.

(81)

BEPET, som er BE’s handelsafdeling, er ansvarlig for at sælge BE's produktion, at forvalte de risici, som BE løber på grund af udsving i markedspriserne, og at maksimere de salgspriser, som BE opnår på markedet. Da 83 % af BE’s produktion stammer fra kernekraftværkerne, fokuserer BEPET især på salg af denne i hovedsagen løbende produktion.

(82)

Det kulfyrede værk i Eggborough udgør også et vigtigt element i handelsporteføljen. Det giver produktionsfleksibilitet, således at der kan tages hensyn til kundernes varierende efterspørgsel, og en værdifuld »forsikring« i tilfælde af udfald på kernekraftværkerne. Det giver også fleksibilitet, for så vidt angår de store industri- og erhvervskunder og en del af engrossalget.

(83)

For at kunne forvalte risiciene for BE forbundet med udviklingen i markedspriserne, samtidig med at de salgspriser, som opnås på markedet, maksimeres, sælger BEPET produktionen på forhånd. BEPET tilstræber i lighed med andre producenter at have solgt 100 % af produktionen, når elektriciteten rent faktisk produceres, for at undgå den risiko, som de meget ofte svingende priser i balanceringsmekanismen medfører. Ved at sælge på forhånd kan virksomheden sikre, at den fremtidige produktionsmængde sælges til de priser, som gælder på det pågældende tidspunkt, og i visse tilfælde, at priserne for den fremtidige produktion fastsættes på forhånd.

(84)

BEPET har en række kanaler, som kan anvendes til salg af BE’s produktion, og 32 % af den samlede produktion sælges som direkte levering. Omfanget af den direkte levering er vokset organisk og udgør et nøgleelement i BE’s forretningsstrategi.

(85)

I forhold til andre betydningsfulde producenter i Storbritannien sælger BE kun en beskeden del af sin produktion på detailmarkedet. BE’s vækst på dette marked er snarere baseret på en målsætning om diversificering, for så vidt angår leveringskanalerne for produktionen, end en målsætning om vækst på detailmarkedet. BE opnår en bruttofortjeneste på ca. 2 % (12) på det direkte salg, hvilket er et udtryk for, at markedet er meget konkurrencepræget.

(86)

Grundene til de finansielle vanskeligheder, som BE var udsat for i september 2002, omfattede tre aftaler om køb af elektricitet, som i hovedsagen var på out-of-the-money-basis, og en række CPD’er, som BE havde indgået som del af tidligere handels- og erhvervsaktiviteter. Hver enkelt var omfattet af den kompromisaftale, som blev indgået med de betydelige kreditorer som en del af omstruktureringspakken.

(87)

Den første er aftalen med TFE. Sammenlignet med de fremherskende markedspriser i dag er exerciseprisen i denne aftale meget høj. Aftalen blev indgået i 1997 på et tidspunkt, hvor de gennemsnitlige priser var meget højere, end det er tilfældet i dag. Aftalen er i hovedsagen på out-of-the-money-basis for BE, og TFE’s tilgodehavende er på 85 mio. GBP.

(88)

Den anden vedrører swap-aftalen med Enron fra den 1. april 1996, som er et finansielt instrument baseret på forskellen mellem basispriserne i og uden for peak-perioder. BE indgik aftalen, før værket i Eggborough blev overtaget. Den skulle bruges som en sikring mod de udsving, som skyldes BE’s stigende handel med industri- og erhvervskunder. Det anerkendes i omstruktureringspakken, at Enron har et tilgodehavende hos BE vedrørende denne out-of-the-money energiforsyningsaftale på 72 mio. GBP.

(89)

Den tredje vedrører en aftale med TPL, som BE overtog, da selskabet i 1999 overtog SWALEC. Aftalen blev oprindeligt underskrevet den 26. juni 1991. Aftalen er hovedsageligt på out-of-the-money-basis. Det anerkendes i omstruktureringspakken, at TPL har et tilgodehavende vedrørende denne out-of-the-money-energiforsyningsaftale på 159 mio. GBP.

(90)

Som en del af omstruktureringspakken har BE besluttet at sikre et større salg af produktionen på mellemlangt sigt til faste priser. Ifølge den britiske regering vil gennemførelsen af denne strategi reducere udsvingene med hensyn til cash flowet og styrke virksomhedens rentabilitet på langt sigt.

(91)

Under den nye strategi vil terminssalg af produktionen til faste priser medføre, at virksomheden sælger en større del af sin produktion på forhånd til en fast pris de næste tre til fem år, således at BEPET kan fastsætte værdien af en større andel af den fremtidige produktion.

(92)

Den nye handelsstrategis vigtigste målsætninger er i) at begrænse risiciene forbundet med prisudviklingen gennem indgåelse af yderligere fastprisaftaler, ii) at bevare stabile salgskanaler for betydelige produktionsmængder og iii) at sikre en større kontantbeholdning for at råde over tilstrækkelige finansielle reserver.

(93)

Siden den nye strategi blev formuleret i begyndelsen af december 2002, er det lykkedes BE at sælge eller forlænge aftalerne vedrørende direkte levering af yderligere 14,8 TWh i perioden 2003 til 2006 gennem fornyelse af årlige aftaler og forlængelse af visse flerårige aftaler. I perioden indtil den 6. marts 2003 havde BE også ført forhandlinger med en række modparter inden for engrossalg vedrørende struktureret handel.

(94)

Den 6. februar 2003 blev der indgået en betydelig aftale med British Gas Trading Limited om salg af ca. 10 TWh om året indtil den 1. april 2007, hvoraf mere end halvdelen er til fast pris.

(95)

De nye aftaler med BNFL giver også BE en vis grad af risikoafdækning mod ændringer af elektricitetspriserne, da de priser, der skal betales for levering af AGR-brændsel og tjenesteydelser vedrørende forvaltning af brugt AGR-brændsel, varierer alt afhængig af elektricitetspriserne. Med de nuværende markedspriser opnår BE ved hjælp af de nye aftaler med BNFL delvis risikoafdækning, for så vidt angår ca. 60 % af AGR-produktionen på ca. 58 TWh om året.

(96)

BE foreslår at fokusere på følgende målsætninger i forbindelse med strategien på mellemlangt sigt:

(97)

Den 23. december 2002 meddelte BE, at selskabet havde indgået en bindende principaftale om afhændelse af sin andel på 82,4 % i Bruce Power på følgende måde: 79,8 % til et konsortium bestående af Cameco, BPC Generation Infrastructure Trust og TransCanada PipeLines Limited (tilsammen »Konsortiet«) og 2,6 % til Power Workers’ Union Trust No1 og The Society. Derudover gik Konsortiet ind på at overtage BE’s andel på 50 % i Huron Wind, et vindmølleprojekt i Ontario. Salget af Bruce Power og Huron Wind til Konsortiet blev afsluttet den 14. februar 2003. Handlen indbragte BE et kontantbeløb på 678 mio. CAD. Derudover forventer BE at modtage op til 140 mio. CAD på grundlag af eventualfordringer vedrørende genopstart af to Bruce A-enheder og fra spærrede konti (escrow accounts).

(98)

Overskuddet, som i første omgang er på 275 mio. GBP med fradrag af visse transaktionsomkostninger, er blevet indbetalt på en konto, der er godkendt af og til fordel for DTI i henhold til redningskreditaftalen.

(99)

Exelon Generation Company, LLC (»Exelon«) og British Energy Investment Ltd har indhentet forslag vedrørende deres respektive andele i AmerGen med henblik på salg af AmerGen. Den 22. december 2003 anerkendte BE’s aktionærer, at BE’s andel på 50 % i AmerGen afhændes til Exelon Generation Company LLC. BE modtog et kontantbeløb på ca. 277 mio. USD.

(100)

En antal lokale myndigheder har accepteret at udsætte betalingen af de skatter og afgifter, som de har til gode hos BE.

(101)

Ifølge de oplysninger, som de britiske myndigheder har fremsendt, drejer det sig om følgende myndigheder:

(102)

I alt blev betalinger på så meget som 4 303 205 GBP udsat fra november 2002 til februar 2003. For så vidt angår foranstaltning G, indbetalte BE hele beløbet i februar 2003, og morarenterne på 65 656,24 GBP blev betalt den 7. oktober 2003. Beregningen af renten er baseret på Kommissionens referencerentesats for Det Forenede Kongerige på 6,01 % indtil den 31. december 2002 og 5,42 % derefter.

(103)

De britiske myndigheder redegjorde for de økonomiske forhold vedrørende elektricitetsproduktion på kernekraftværker, før de beskrev konsekvenserne af omstruktureringsplanen for BE’s rentabilitet. I forbindelse med vurderingen af BE’s produktionsaktiviteter sondres der i meddelelsen mellem undgåelige og uundgåelige omkostninger forbundet med driften af BE’s værker. Kernekraftværker er karakteriseret ved meget høje uundgåelige omkostninger og relativt lave undgåelige omkostninger, navnlig marginale omkostninger på kort sigt. Ifølge de britiske myndigheder er det økonomisk set rationelt at drive kernekraftværker, da beslutningen om at producere er motiveret af omfanget af undgåelige omkostninger, og kernekraftværker har de laveste marginale omkostninger på kort sigt.

(104)

De britiske myndigheder gør således gældende, at hvis omstruktureringen af BE lykkes, vil virksomhedens struktur ikke være af en sådan art, at den giver underskud. Ifølge de britiske myndigheder kan man ved hjælp af planen løse de problemer, der ligger til grund for BE’s vanskeligheder, og opnå rentabilitet på langt sigt. Den vil navnlig forbedre BE’s handelsstrategi med henblik på at forsøge at afhjælpe den manglende risikoafdækning, fritage BE for nogle af de meget høje faste omkostninger ved at overtage de nukleare forpligtelser fra tidligere indgåede aftaler samt sætte virksomheden i stand til at opnå tilstrækkelige kontantreserver til sikring af aktiviteterne.

(105)

Formålet med BE’s omstruktureringsplan er at omstrukturere BE’s omkostninger og passiver og at etablere en stabil kapitalstruktur, således at BE fortsat kan drives som en rentabel enhed på langt sigt. For at BE kan betragtes som rentabel, går den britiske regering ud fra, at virksomheden set over en vis periode skal give overskud, have et positivt cash flow og være i stand til at finansiere sine aktiviteter løbende.

(106)

Følgende komponenter i omstruktureringsplanen blev udviklet med henblik på at nå målet vedrørende rentabilitet:

(107)

Ifølge de britiske myndigheder er omstruktureringsplanen blevet udviklet med henblik på at tage hensyn til et af hovedkravene vedrørende rentabilitet, nemlig virksomhedens evne til at finansiere sine aktiviteter. Da virksomheden forventer vanskeligheder med at opnå finansiering på bank- eller obligationsmarkedet, navnlig i betragtning af det relativt begrænsede antal långivere, som er villige til at finansiere et kernekraftværk, skal omstruktureringsplanen betragtes som et alternativ til ekstern finansiering. Planen forudsætter etablering af en kontantbeholdning og styrkelse heraf. Denne kontantbeholdning skal sætte virksomheden i stand til at indgå aftaler om elektricitetshandel, hvor der kræves yderligere sikkerhedsstillelse, og at kunne bære en reduktion af kontantbeholdningen uden at skulle optage eksterne lån. Følgelig forudsætter omstruktureringsplanen oprettelse af to reserver: en reservekontantbeholdning til yderligere sikkerhedsstillelse og en reserve, der kan anvendes i forbindelse med udfald og likviditetsproblemer. Selv om der altså skal etableres to separate reservebeholdninger, er det meningen, at disse reservers udformning skal tillade brug af den reserve, der skal anvendes i forbindelse med udfald og likviditetsproblemer, hvis der stilles krav om yderligere sikkerhedsstillelse og vice versa. Dette skal give BE yderligere styrke.

(108)

BE har gennemført følgende tiltag for at forbedre sin likviditet:

(109)

Derudover gennemgik BE en aktivitetsplanlægningsproces, som resulterede i ajourførte finansielle overslag, og virksomheden foretog også en detaljeret gennemgang af spørgsmål vedrørende værkets resultater.

(110)

I perioden indtil den 31. marts 2004 blev kontantbeholdningen styrket ved hjælp af to kilder: standstill-aftalerne (foranstaltning C) og afhændelse af aktiver (foranstaltning F) efter betaling af udestående forpligtelser i henhold til redningskreditaftalen.

(111)

De britiske myndigheder har udviklet tre finansielle scenarier for at tage hensyn til de variabler, som har særligt stort potentiale for at påvirke BE’s finansielle stilling: elektricitetsproduktion og elektricitetspriser. De finansielle overslag blev gennemgået af Deloitte & Touche, som fungerer som konsulenter for den britiske regering, for så vidt angår spørgsmål om økonomi og energimarkedet. De antagelser vedrørende produktionen og kapitalomkostningerne, som er inkorporeret i de forskellige aktivitetsplanlægnings-cases, er blev gennemgået af WS Atkins, som fungerer som teknisk rådgiver for BE og Citigroup, og af Stone & Webster Management Consultants, Inc., som fungerer som teknisk rådgiver for den britiske regering.

(112)

I forbindelse med gennemgangen er der blevet taget hensyn til tre vigtige ændringer, der er sket siden den oprindelige meddelelse i marts 2003: elektricitetsprisernes størrelse, programmet til forbedring af det finansielle resultat og driftsresultatet, som har til formål at forbedre kernekraftværkets pålidelighed, samt sikkerhedsstillelsen i forbindelse med handler.

(113)

Der er sket en betydelig udvikling i elektricitetspriserne i de seneste måneder. Ifølge de britiske myndigheder ligger elektricitetspriserne på nuværende tidspunkt på over 28 GBP/MWh sammenlignet med 16,4 GBP/MWh i marts 2003. Hovedårsagerne til ændringerne i prognoserne for elektricitetsprisen er bevægelserne i de underliggende brændselspriser (kul, gas og olie), de priser på fossilt brændsel, som er blevet indført ved den europæiske emissionshandelsordning, og kapacitetsreservernes omfang.

(114)

BE’s kernekraftværker har historisk set været mindre effektive end værkerne i andre lande. De ældste værker har lidt under underinvestering, og alle værkerne har et stort potentiale for forbedringer og en stor risiko for udfald på kort sigt. BE har derfor udarbejdet genopretningsplaner for værkerne. Fordelene ved programmet til forbedring af det finansielle resultat og driftsresultatet kommer fra ændringer af virksomhedskulturen og organisationen samt øgede investeringer i kapital og personale. Dette burde med tiden medføre, at værkerne bliver mere pålidelige, og at produktionen øges.

(115)

BE har også taget hensyn til de betydeligt øgede krav til sikkerhedsstillelse, som er blevet gjort gældende på det seneste, og som skyldes stigningen i markedspriserne.

(116)

For at fastlægge betydningen af alternative antagelser vedrørende elektricitetsproduktion og -priser for BE’s finansielle stilling har BE taget udgangspunkt i henholdsvis en optimistisk og en pessimistisk vurdering, hvor der tages hensyn til udviklingen i elektricitetspriserne, fordelene ved programmet til forbedring af det finansielle resultat og driftsresultatet samt forventningerne vedrørende sikkerhedsstillelse:

(117)

Den britiske regering har anvendt virksomhedens talmæssige angivelser af spillerum som grundlag for vurderingen af BE's rentabilitet. De er nået frem til følgende prognose for perioden 2005-2010:

Tabel 5

Talmæssige angivelser af spillerum

(118)

De britiske myndigheder har også forelagt den forventede resultatopgørelse for perioden 2005-2009, for så vidt angår situationen med en ny notering.

Tabel 6

Resultatopgørelse i situationen med en ny notering

(119)

Denne vurdering viser, at overskuddet før skat, minoritetsinteresser, betalinger til den britiske regering og ekstraordinære omkostninger steg fra 17 mio. GBP i 2005 til mellem 171 mio. GBP og 355 mio. GBP i de efterfølgende år. I 2005 vedrører de ekstraordinære omkostninger, at det i regnskabet medtages, at den britiske regering forpligter sig til at betale de nukleare forpligtelser, der er nævnt under foranstaltning A.

(120)

Overskuddet før skat reduceres betragteligt af bidragene til NLF fra 2005. Disse bidrag udgør dog 65 % af det cash flow, som er til rådighed efter betaling af renter og afdrag, og skal ikke betales, hvis der er tale om et negativt cash flow, eller der er behov overførsler for at opretholde en kontantbeholdning af det omfang, der er fastlagt i målsætningen.

(121)

En analyse af BE’s finansielle overslag viser, at i situationen med en ny notering forventes den omstrukturerede virksomhed at skabe et overskud og cash flows, der muliggør, at der kan betales renter og afdrag til de forskellige interessenter, og at det forventes, at der ydes betragtelige bidrag til afviklingen af forpligtelser, der ikke er indgået aftale om, og nedlukningsforpligtelserne, før der kan udbetales et afkast til aktionærerne.

(122)

I sin beslutning om at indlede proceduren noterede Kommissionen, at omstruktureringsplanen medfører, at BE opnår en selektiv konkurrencemæssig fordel inden for en sektor, hvor der er samhandel i EU. Foranstaltning A og G omfatter direkte de britiske centrale og lokale myndigheders budgetter og dermed offentlige midler. Der er tale om statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, anførte betydning. Det er endvidere muligt, at foranstaltning B og i det mindste til dels foranstaltning C omfatter offentlige midler, fordi det statsejede selskab BNFL ikke handler efter det markedsøkonomiske investorprincip. Det synes derfor at fremgå, at disse foranstaltninger også udgør statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(123)

Kommissionen vurderede støtten på basis af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (15) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«).

(124)

På basis af denne vurdering nærede Kommissionen betænkeligheder med hensyn til støttens forenelighed med Fællesmarkedet på følgende områder:

(125)

Kommissionen betvivlede, at planen resulterer i reetablering af rentabiliteten i BE inden for en rimelig tidsfrist. Nogle af foranstaltningerne har en meget lang tidshorisont (indtil mindst 2086). Endvidere ser det ud til, at forbedringen i BE’s situation udelukkende skyldes ekstern støtte, fra regeringen og de vigtigste kreditorer, frem for nogen fysisk intern omstrukturering. Hvis der er tale om statsstøtte, kan genforhandlingen af forsynings- og forvaltningspriserne med BNFL endvidere betragtes som livslang driftsstøtte til nuklearanlæg, som vil være i strid med kravet om, at BE alene skal konfrontere markedet efter omstruktureringen, og med forureneren-betaler-princippet.

(126)

Kommissionen betvivlede, at støtten kan godkendes, uden at der tilbydes kompensationsforanstaltninger for at udligne støttens virkning på konkurrenterne. Kommissionen erkendte i denne forbindelse, at der sandsynligvis ikke er nogen eller kun lidt strukturel overkapacitet på det relevante marked. Kommissionen fandt imidlertid, at der i betragtning af markedets meget konkurrenceprægede karakter og det betydelige støttebeløb sandsynligvis vil være behov for kompensationsforanstaltninger, hvis støtten skal være forenelig med det indre marked, selv om disse foranstaltninger ikke består i en definitiv nedlukning af kraftværker.

(127)

Kommissionen betvivlede, at støtten er begrænset til et minimum. Kommissionen noterede i denne forbindelse, at planen omfatter en mekanisme, hvorved BE deltager i omstruktureringsomkostningerne med en procentsats af virksomhedens frie cash flow. I betragtning af navnlig de store usikkerhedsmomenter med hensyn til støttens størrelse var Kommissionen på dette stadium ikke i stand til at vurdere, om denne støtte er begrænset til et minimum på dette stadium.

(128)

På baggrund af ovennævnte betragtninger konkluderede Kommissionen, at der var tvivl med hensyn til, hvorvidt omstruktureringsplanen opfylder kriterierne i rammebestemmelserne, og hvorvidt den støtte, som den britiske regering allerede havde indrømmet eller agtede at indrømme BE, kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen besluttede derfor at indlede proceduren i EF-traktatens artikel 88, stk. 2.

(129)

I samme beslutning tilføjede Kommissionen også, at beslutningen om at indlede proceduren ikke berører anvendelsen af Euratom-traktaten. Visse foranstaltninger, navnlig foranstaltning A og B, skal vurderes på baggrund af formålet med Euratom-traktaten. Derfor anmodede Kommissionen Det Forenede Kongerige om at forelægge alle oplysninger, der kan bidrage til vurderingen af foranstaltningerne, navnlig foranstaltning A og B, på baggrund af formålet med Euratom-traktaten.

(130)

Efter offentliggørelsen af beslutningen om at indlede procedurer og inden for den frist, der blev fastsat i forbindelse med offentliggørelsen, modtog Kommissionen kommentarer fra 20 tredjeparter, herunder BE selv. De kan opsummeres således:

(131)

BE understreger, at der på grund af den måde, som elektricitetsmarkedet fungerer på, og kernekraftværkernes økonomiske struktur er tale om en usædvanlig sag.

(132)

BE påpeger, at omkostningerne vedrørende tidligere aktiviteter i form af BE’s nukleare forpligtelser ikke længere kunne bæres af BE på grund af det betydelige fald i elektricitetspriserne, der har været i Det Forenede Kongerige. I omstruktureringsplanen kræves det også, at BE betaler en stor del af omkostningerne forbundet med tidligere aktiviteter. Med hensyn til nedlukningsomkostningerne og de øvrige nukleare forpligtelser, som ikke er omfattet af de nye aftaler med BNFL, vil der blive ydet et bidrag gennem NDF/NLF. Andre foranstaltninger, som påvirker BE og selskabets investorer, omfatter salget af BE’s aktiver i Nordamerika, de tidligere aktionærers tab af hele deres investering, forliget med de tidligere investorer samt udstedelsen af nye obligationer.

(133)

BE understreger, at udbetaling af et engangsbeløb ikke vil være hensigtsmæssigt, navnlig fordi en del af udgifterne først vil opstå i en meget fjern fremtid. Afvisning af BE’s omstruktureringsplan, fordi den en gang for alle fritager BE for visse klart afgrænsede forpligtelser, som ganske vist ikke kan kvantificeres på nuværende tidspunkt, ville skabe præcedens mod godkendelse af omstruktureringsstøtte, som nødvendiggøres af omkostninger forbundet med tidligere aktiviteter.

(134)

BE mener ikke, at der kan drages slutninger på baggrund af en sammenligning af ordningerne med de privatejede kreditorer. Navnlig hvad angår BNFL, ville en betydelig del af virksomhedens kerneforretning blive truet og muligvis blive urentabel, hvis driften af BE’s værker blev urentabel.

(135)

BE understreger, at BNFL indtog en ekstremt kompromisløs holdning og sandsynligvis kun i sidste ende gjorde indrømmelse af frygt for, at BE ellers ville blive insolvent. De betingelser, som blev fastlagt ved genforhandlingen, var efter BE’s mening et markedsøkonomisk minimum for en virksomhed, som ville fremstå med en vis styrke efter omstruktureringen. Ifølge BE kan Kommissionen have misforstået det kommercielle indhold af de nye aftaler med BNFL som følge af, at den har misforstået kendsgerningerne og navnlig forløbet. BE har forelagt et bilag til sin meddelelse, hvori virksomheden redegør for grundene til, at den ikke finder priserne i de nye aftaler specielt gunstige.

(136)

BE minder om, at det problem, som omstruktureringsplanen skal løse, hovedsageligt er, at BE ikke længere kan bære omkostningerne forbundet med tidligere aktiviteter i en situation, hvor elektricitetspriserne på engrosmarkedet er meget lavere. Ifølge BE findes der en hensigtsmæssig løsning på dette problem i omstruktureringsplanen.

(137)

Med hensyn til støttepakkens virkninger for konkurrencen hævder BE, at fordi BE's kernekraftværkers kortsigtede marginalomkostninger er så meget lavere end alle andre grundbelastningselværkers kortsigtede marginalomkostninger, vil BE’s kernekraftværker altid være i drift. Men det præcise omfang af BE’s kortsigtede marginalomkostninger er irrelevant for fastlæggelsen af elektricitetspriserne, som afspejler den marginale leverandørs kortsigtede marginalomkosntinger.

(138)

BE forklarer, at kernekraftværker teknisk og økonomisk set er ufleksible, og at drift af sådanne værker som andet end grundbelastningselværker er uøkonomisk. Hvad angår handelsstrategien, forklarer BE, at de økonomiske forhold vedrørende elektricitetsproduktion på kernekraftværker har tendens til at få BE til at fokusere på at sælge sin produktion på forhånd på markedet for langsigtede terminsaftaler.

(139)

Efter BE’s mening er der ikke overkapacitet med hensyn til elektricitetsproduktion i Det Forenede Kongerige. Hvad angår kompensationsforanstaltninger, hævder BE, at det ville være økonomisk uhensigtsmæssigt at lukke BE’s kernekraftværker for tidligt i forhold til planen, da formålet med støttepakken er at bevare BE’s kapacitet inden for kernekraftproduktion, som, hvad angår elektricitetsproduktion, er den mest omkostningseffektive kapacitet på det britiske marked og har det lavest mulige undgåelige ressourceforbrug. Derudover ville det krænke den britiske regerings ret til at vælge energiforsyningskilder i Det Forenede Kongerige og øge emissionen af miljøskadelige gasser i atmosfæren.

(140)

BNFL er et offentligt ejet selskab i kernekraftsektoren. Det leverer og oparbejder eller deponerer BE’s AGR-atombrændsel. Ud over brændselskredsløbsaktiviteterne driver BNFL også nogle få Magnox-kernekraftværker, og selskabet medvirker også ved tegning af kernekraftværker.

(141)

I BNFL’s meddelelse fokuseres der på spørgsmålet om, hvorvidt foranstaltning B og C omfatter støtte til BE. BNFL meddeler, at alle BNFL’s tiltag, hvad angår BE’s omstruktureringsplan, fulgte det markedsøkonomiske investorprincip og derfor ikke indeholder støtteelementer.

(142)

BNFL forklarer, at på råd fra deres økonomiske rådgivere (NM Rothschild & Sons Limited — »Rothschild«) konkluderede BNFL allerede i april 2002, at en »hensigtsmæssig redningspakke« af værdi for BNFL var at foretrække frem for BE’s insolvens på grund af BNFL’s sårbare stilling som BE’s største kreditor, manglen på sikkerhed og svaghederne forbundet med virksomhedens retsstilling. BNFL tilføjer dog, at bestyrelsen godkendte en omstrukturering af de eksisterende aftaler med BE, på betingelse af at BE ikke skulle forblive solvent for enhver pris, og af at det i forbindelse med alle de pakker, som skulle foreslås BE, skulle dokumenteres, at de var kommercielt fordelagtige for BNFL, da BNFL’s egen balance udviste et underskud.

(143)

BNFL fremlægger oplysninger om rækken af forslag og modforslag fra hver side samt om Rothschilds holdning til dem. BNFL giver også en meget detaljeret redegørelse for rækkefølgen og indholdet af de drøftelser, der fandt sted mellem BE og BNFL, og denne viser, at BNFL allerede gav udtryk for vilje til at hjælpe BE, før BE henvendte sig til den britiske regering med anmodningen om hjælp, men indså, at dette ville være umuligt uden en omfattende omstruktureringsplan. Drøftelserne begyndte allerede i maj 2000, hvor BE — uden held — første gang anmodede om anvendelse af den nødklausul, der findes i aftalerne. Der blev indledt nye drøftelser i 2002.

(144)

BNFL understreger også, at virksomheden ikke deltog i drøftelserne mellem BE og den britiske regering. På grundlag af analysen fra virksomhedens uafhængige juridiske og økonomiske rådgivere konkluderede BNFL, at gennemførelse af en omstrukturering med henblik på at opnå solvens var i dens bedste forretningsmæssige interesse, og den nåede til enighed med BE om de endelige vilkår den 28. november 2002. Det var først, efter at den var nået til enighed med BE om de endelige vilkår, at den fik kendskab til enkelthederne vedrørende den britiske regerings engagement.

(145)

På baggrund af sammenligningen mellem vilkårene fra den 3. september og de endelige vilkår konkluderer BNFL, at der er betydelige ligheder mellem de to sæt af vilkår, og at det endelige resultat var betragteligt tættere på BNFL’s udgangspunkt end på BE’s.

(146)

BNFL redegør for sin vurdering af de forretningsmæssige fordele for virksomheden ved en omstrukturering med henblik på at opnå solvens sammenlignet med BE’s insolvens på grundlag af en analyse udarbejdet af dens økonomiske og juridiske rådgivere. Den peger på, at BNFL ville løbe betydelige risici, hvis BE blev insolvent, navnlig fordi der var en stor udokumenteret långivning mellem de enkelte virksomheder i BE-gruppen, og fordi BNFL’s aftaler med BE på mange måder var enestående og der derfor kun i begrænset omfang kunne trækkes på erfaringerne fra tidligere tilfælde af insolvens. Derudover ville den britiske regering skulle spille en central rolle, for så vidt angår følgerne af insolvensen, da den er den eneste kreditor, som har sikkerhed i BE’s kernekraftværker. BNFL kunne dog ikke få adgang til oplysninger om den britiske regerings sandsynlige tilgang til en eventuel insolvensbehandling.

(147)

Mens BNFL’s rolle som BE’s hovedleverandør muligvis kunne forventes at give virksomheden en stærk forhandlingsposition i forbindelse med en insolvensbehandling, blev dens mulighed for på troværdig vis at true med at stoppe leveringen af varer og tjenesteydelser til BE undermineret af en række faktorer. BNFL bemærker navnlig, at BNFL som BE’s største enkelte kreditor ville lide det største økonomiske tab, hvis BE’s kernekraftværker skulle lukkes som følge af, at denne trussel blev ført ud i livet. Derudover er det tvivlsomt, om den på lovlig vis kunne opsige aftalerne og returnere brugt brændsel og affald, som den allerede havde modtaget, til BE, da dette ville være i modstrid med Det Forenede Kongeriges lovgivning om nuklear sikkerhed. Sluttelig var BNFL som en ansvarlig virksomhed, der leverer tjenesteydelser inden for kernekraft, nødt til at levere tjenesteydelser til BE, i det omfang at det ville være farligt, herunder muligvis også for tredjeparter, at stoppe leveringen.

(148)

Inden for rammerne af BNFL’s analyse af BE’s insolvens blev der fokuseret på tre mulige konsekvenser: lukning af BE’s kernekraftværker, hvilket ville medføre inddrivelse af en minimal del af tilgodehavendet, BNFL's overtagelse af ejerskabet af BE’s kernekraftværker, hvilket ville medføre, at også alle BE’s nukleare forpligtelser overtages, hvilket er meget risikabelt og uinteressant, samt den britiske regerings overtagelse af ejerskabet, samtidig med at de eksisterende kreditorer anmodes om at acceptere meget betydelige afskrivninger.

(149)

Følgelig syntes den foreslåede omstrukturering med henblik på at opnå solvens at være den forretningsmæssigt mest interessante løsning, da den reducerer den risiko, som BNFL løber på grund af BE, og sikrer større og sikrere indtægtskilder for BNFL end i tilfælde af insolvens. BNFL skønnes derfor at have handlet som enhver anden privat kreditor.

(150)

Sluttelig sammenlignede BNFL den andel af deres tilgodehavende, som andre større kreditorer tilsammen kunne inddrive, med den andel, den selv kunne inddrive, for at sikre, at vilkårene medførte, at BNFL fik en rimelig aftale. For at beskytte sin stilling yderligere sørgede BNFL også for, at de endelige vilkår kom til at omfatte en klausul om, at de foreslåede indrømmelser ophæves, hvis andre større kreditorer tilbydes gunstigere vilkår end BNFL. Rothschild ajourførte sin analyse, efter at de nærmere vilkår, som BE skulle aftale med sine øvrige større kreditorer, var blevet fastlagt, og analysen bekræftede, at BNFL’s ordninger faktisk ikke var ringere end de øvrige større kreditorers. Ydermere vil ingen af de reviderede ordninger træde i kraft, før omstruktureringen er gennemført i sin helhed.

(151)

Hvad angår foranstaltning C, oplyser BNFL, at det med bistand fra Rothschild blev kontrolleret, at virksomheden ikke giver afkald på mere end de øvrige betydelige kreditorer i forbindelse med gældsmoratoriet. Da BNFL blev opmærksom på, at andre kreditorer opnåede gunstigere vilkår end BNFL i henhold til standstill-aftalerne (BNFL’s stilling kunne ganske vist ikke sammenlignes direkte med de øvrige større kreditorers stilling), overvejede virksomheden, om den skulle forsøge at få genforhandlet aftalen og anmode om betaling af renter. Den konkluderede, at det var usandsynligt, at BE kunne betale renter til BNFL og skabe et overskud i standstill-perioden, som var stort nok til, at omstruktureringen med henblik på at opnå solvens kunne fortsætte. Ydermere ville BNFL på trods af sin stilling i henhold til standstill-aftalerne samlet set opnå inddrivelse af en større del af sit tilgodehavende, hvis omstruktureringen med henblik på at opnå solvens kunne iværksættes.

(152)

BNFL oplyser, at beslutningen om at indgå aftaler med BE var BNFL’s egen beslutning og ikke et krav fra den britiske regerings side. At BNFL er en offentligt ejet virksomhed giver ikke grundlag for at hævde, at BNFL’s beslutninger kan tilegnes den britiske regering. Selv om den britiske regering er BNFL’s eneste aktionær, er BNFL uafhængig af den britiske regering, for så vidt angår de daglige forretningsmæssige aktiviteter, og det er et krav, at virksomheden drives på kommercielt grundlag. BNFL redegør for sin retlige status ved hjælp af et supplerende dokument. BNFL tilføjer, at i hele den periode, hvor der blevet ført forhandlinger med BE, har BNFL holdt sin aktionær (DTI (det britiske handels- og industriministerium)) underrettet om drøftelserne med BE. Den beskriver dette som en typisk forretningsmæssig situation, hvor en virksomhed har en kontrollerende aktionær. DTI gjorde BNFL opmærksom på, at det kun ville godkende (under BNFL’s ordninger for virksomhedsstyring med DTI) reviderede ordninger med BE, som var på et kommercielt grundlag for BNFL.

(153)

Greenpeace Limited er den britiske afdeling af Greenpeace International, der som to af sine hovedaktiviteter arbejder for at stoppe brugen af kernekraft og at fremme brugen af rene og vedvarende energikilder i Det Forenede Kongerige.

(154)

Greenpeace hævder, at ved at lægge et loft på BE’s bidrag til finansieringen af de nukleare forpligtelser udgør foranstaltning A uberettiget driftsstøtte til BE og/eller BE’s aktionærer, da den gør BE mere attraktiv for investorerne på markedet.

(155)

Ifølge Greenpeace udgør foranstaltning B og C uberettiget driftsstøtte, da de medfører, at BNFL, som fungerer eller skønnes at fungere som staten eller på statens vegne, yder vedvarende støtte, idet:

(156)

Greenpeace deler alle Kommissionens betænkeligheder og konkluderer, at støtten er uforenelig med EF-traktaten. Organisationen understreger navnlig, at omstruktureringsstøtten ikke kun ville have betydning for de eksisterende operatører, men også ville afholde nye konkurrenter fra at træde ind på markedet, fordi andre etablerede virksomheder og nye virksomheder forhindres i at udnytte deres potentiale. Støtte til operatører inden for kernekraft ville ydermere være i modstrid med regeringens erklæring vedrørende brug af forskellige energikilder, herunder vedvarende energikilder.

(157)

Hvad angår spørgsmålet om overkapacitet, mener Greenpeace, at den »planlægningsmargin«, som de ansvarlige for det nationale strømforsyningsnet anvender til planlægning af den fremtidige produktion, som er nødvendig for opretholdelse af en sikkerhedsmæssigt forsvarlig kapacitet, ikke er det relevante udgangspunkt for en vurdering af, hvorvidt der er overkapacitet på markedet. Ifølge Greenpeace er det sandsynligt, at der findes en betydelig strukturel overkapacitet på det pågældende marked, og denne forventes at stige.

(158)

Greenpeace betvivler, at lukning af nogle af BE’s værker ville medføre større udgifter for skatteyderne, da det er tvivlsomt, om BE formår at bidrage til at betale det udestående, som virksomheden allerede har. Greenpeace tilføjer, at der på kort sigt ikke er grund til at betvivle, at Det Forenede Kongerige skulle kunne nå sine målsætninger i henhold til Kyoto-protokollen.

(159)

Greenpeace oplyser, at i henhold til de rapporter, organisationen har ladet udarbejde, er det både praktisk muligt og sikkert at lukke kernekraftværker med det samme eller efterhånden. Greenpeace konkluderer, at delvis eller gradvis lukning af BE’s værker kan medføre, at der bliver behov for en mindre omfattende støtte.

(160)

Ifølge Greenpeace udelukker Euratom-traktaten ikke en analyse af statsstøtte under EF-traktaten. I fraværet af sektorregler for støtte til kernekraftindustrien i Euratom-traktaten bør de generelle bestemmelser om statsstøtte i EF-traktaten derfor finde anvendelse. Greenpeace citerer i den forbindelse de forenede sager 188 og 190/80 Frankrig m. fl. mod Kommissionen (16). Greenpeace hævder endvidere, at støtteforanstaltningerne kun vedrører forhold, der reguleres af Euratom-traktaten, i det omfang, at de vedrører sikkerheden ved nukleare anlæg eller sikkerhedsaspekterne ved nedlukning. Greenpeace konkluderer, at de pågældende foranstaltninger er unødvendige for at nå de fastlagte mål, og at vedvarende driftsstøtte af enhver art ikke kan betragtes som nødvendig for at bevare sikkerheden under forhold, hvor der findes en sikker og realistisk mulighed for en gradvis total eller delvis lukning af BE’s værker. Ifølge Greenpeace burde Kommissionen tage hensyn til Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse (17).

(161)

Powergen er en af de største aktører i elektricitetssektoren i England og Wales. Virksomheden står for 11 % af produktionskapaciteten (BE står for 14 %) og leverer betydelige mængder til store industri- og erhvervskunder samt smv'er og private husstande. Den ejes af E-ON.

(162)

Powergen er imod støttepakken. Den hævder, at støtten vil give BE mulighed for at fortsætte driften af sine kernekraftværker, som ellers ville være blevet lukket. I den sammenhæng er Powergen uenig med de britiske myndigheder i, at driften af værkerne ville fortsætte under alle omstændigheder. Powergen frygter, at støtten vil give BE mulighed for at tilbyde kunstigt lave priser med henblik på at vinde markedsandele på markedet for levering til store kunder og komme ind på markedet for levering til private husstande. BE vil muligvis også få mulighed for at finansiere investeringer inden for produktion på andre værker end kernekraftværker.

(163)

Med hensyn til kompensationsforanstaltninger ønsker Powergen at blive hørt, før der gennemføres kompensationsforanstaltninger, og virksomheden foreslår tre muligheder:

(164)

For det første fremskyndelse af lukningen af atomreaktoren Dungeness B til april 2004. Ifølge Powergen vil markedet have tilstrækkelig tid til at opbygge den kapacitet, som derved mistes, for at bevare en tilstrækkelig margin, hvis den fremskyndede lukning offentliggøres tilstrækkeligt tidligt.

(165)

For det andet øremærkning af støtten gennem et forbud mod overførsel af støtten mellem BE's tabsgivende aktiver (AGR-værkerne) og andre dele af BE's forretning, opdeling af BE's afdeling for produktion og levering i separate enheder med separate regnskaber samt gennemførelse af specifik kontrol af BE’s udgifter for at sikre, at beløb, som staten har udbetalt med henblik på finansiere de nukleare forpligtelser, ikke anvendes til andre formål. Disse foranstaltninger skal have en varighed svarende til varigheden af foranstaltningerne i omstruktureringsplanen.

(166)

For det tredje forebyggelse af konkurrenceforvridning på detailmarkedet for elektricitet ved at forbyde BE at sælge elektricitet til priser under kostprisen (udgifterne til køb af elektricitet på engrosmarkedet plus andre salgsrelaterede omkostninger), indførelse af et loft over BE’s andel af markedet for levering til industri- og erhvervskunder (der foreslås et loft på 20 %) samt et forbud mod at gå ind på nye detailmarkeder for BE. Disse foranstaltninger skal have en varighed svarende til varigheden af foranstaltningerne i omstruktureringsplanen, og deres effektivitet bør underkastes en gennemgang af Kommissionen fem år efter gennemførelsen.

(167)

Med hensyn til genetablering af rentabiliteten hævder Powergen, at de scenarier, som de britiske myndigheder har anvendt til vurdering af BE’s fremtidige rentabilitet, er for optimistiske, navnlig hvad angår BE’s værkers kapacitet set i forhold til tidligere fastlagte benchmarks.

(168)

Sluttelig mener Powergen, at det er velkendt, at statsstøttereglerne i EF-traktaten finder anvendelse på den nukleare industri uanset bestemmelserne i Euratom-traktaten. Powergen henviser til den samme sag fra 1990, som Greenpeace henviser til.

(169)

InterGen er et verdensomspændende elproduktionsfirma med aktiviteter i hele verden. Det står for 2 % af produktionskapaciteten i England og Wales og har to værker, som er i drift, og et, som er under konstruktion (BE står for 14 %). Det sælger det meste af produktionen på engrosmarkedet og en del på grundlag af langtidsaftaler. Firmaet er også at finde på gasmarkedet. Det ejes af Shell og Bechtel i fællesskab.

(170)

InterGen hævder, at der er grund til at være bekymret for forsyningssikkerheden i Det Forenede Kongerige, og at den nukleare sikkerhed kunne forvaltes af bobestyrere. Firmaet henleder Kommissionens opmærksomhed på, at støtten til BE har skadet og fortsat skader InterGen, og at andre af InterGens konkurrenter som f.eks. Teeside Power Limited, som er blandt BE’s kreditorer, også begunstiges i forhold til InterGen inden for rammerne af omstruktureringsplanen. InterGen mener, at firmaet og dets associerede virksomhed bør modtage skadeserstatning, hvis Kommissionen godkender støtten.

(171)

Denne tredjepart hævder, at rapporter i pressen, som har været offentliggjort tidligere, viser, at før BE’s omstrukturering var prisen for oparbejdning på ca. 1 000 GBP pr. kg tungmetal. BNFL og BE har aftalt en pris på ca. 150 GBP pr. kg tungmetal efter BE’s omstrukturering, hvilket er 85 % under prisen i den oprindelige aftale. Det tilføjes, at det oprindeligt var aftalt mellem BNFL og BE, at priserne skulle være baseret på omkostninger plus avance, hvilket betyder, at grundbelastningselværkernes kunder kun kunne opnå oparbejdning på grundlag af en aftale, hvis de accepterede (pro rata) betaling af alle omkostningerne forbundet med oparbejdningen plus en avance. Hvis de oparbejdningsomkostninger, som er aftalt med grundbelastningselværkernes kunder, kun dækker omkostninger med en pris på 1 000 GBP pr. kg tungmetal, medfører dette, at den nye pris, der nu er blevet aftalt med BE, langt fra kan dække omkostningerne. Selv hvis der er tale om nye aftaler, beløber prisen sig til 1 000 GBP pr. kg. tungmetal (2003-priser).

(172)

Denne tredjepart konkluderer, at disse priser tyder på, at BNFL ikke har fulgt det markedsøkonomiske investorprincip i forbindelse med sine forhandlinger med BE, med mindre BNFL også vil være villig til at tilbyde andre kunder disse gunstige vilkår.

(173)

Drax er den største producent af elektricitet fra kulfyrede værker i Vesteuropa. Virksomheden indgik tidligere i AES Corporation, som er en energiproduktionskoncern baseret i USA, der beskæftiger sig med produktion, distribution og levering af elektricitet i hele verden. Den 5. august overlod AES Corporation kontrollen af Drax til sine kreditorer. Den 30. august 2003 bekendtgjorde Drax, at virksomheden havde indgået eksklusivaftale med International Power PLC om deltagelse i omstruktureringen af Drax.

(174)

Ifølge Drax udgør foranstaltning A, B og G alle statsstøtte, jf. EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Drax er enig i, at foranstaltning D, E og F ikke udgør statsstøtte. Ifølge Drax er det vanskeligt at foretage et skøn over støttebeløbets størrelse. Hvad angår foranstaltning A, mener Drax, at beløbet kan være betydeligt større, end det skønnes på nuværende tidspunkt, navnlig fordi der ikke foreligger en oversigt over nedlukningsforpligtelserne i Det Forenede Kongerige, og at det er usandsynligt, at BE vil komme til at bidrage til at dække omkostningerne forbundet med de nukleare forpligtelser. Den britiske regering vil i sidste ende altid bære ansvaret for back end- og nedlukningsforpligtelserne. Den britiske regering vil aldrig tillade, at BE’s forretning slår fejl. Ifølge Drax bør skattefritagelsen som sådan anmeldes som støtte.

(175)

Med hensyn til genforhandlingen af aftalerne med BNFL mente Drax, at ingen privat investor nogensinde ville være gået ind på forretningsmæssigt set så dårlige vilkår, som forpligter virksomheden til tab nu og i fremtiden uanset nødklausulen og det forhold, at BE er dens største kunde. Det er tydeligt, at genforhandlingen forværrede BNFL’s stilling betragteligt. Den vil medføre en reduktion af den faste årlige betaling vedrørende aftalen om levering af brændsel på mellem 5 mio. GBP og 20 mio. GBP om året. Dette synspunkt bekræftes af BNFL’s regnskab for 2004. Derudover fremgår det, at selv om BE skulle blive sat under administration, ville BE’s værker fortsætte driften og have det samme behov for levering af brændsel, forvaltningstjenesteydelser samt oparbejdning og bortskaffelse af brugt brændsel. Spørgsmålet bør derfor være, om administratoren ville have været i stand til at opnå de samme vilkår hos BNFL. Derudover ville BNFL kunne forfølge andre forretningsmuligheder, hvis omfanget af forretningerne med BE blev reduceret. BNFL er ikke organiseret på grundlag af det markedsøkonomiske investorprincip. Følgelig udgør foranstaltning B statsstøtte.

(176)

Ifølge Drax udgør standstill-aftalen i foranstaltning C også statsstøtte, da BNFL i modsætning til de øvrige deltagende kreditorer ikke får renter i standstill-perioden.

(177)

Drax kommenterede også støttepakkens forenelighed med det indre marked. Drax er ikke i tvivl om, at BE er et firma i vanskeligheder. Drax mener dog, at BE’s manglende risikoafdækning udelukkende skyldtes ledelsens besynderlige beslutning om at afhænde forretningsområdet detailsalg. Ydermere kunne BE have reduceret sine omkostninger ved at lukke nogle af eller alle sine værker, da det er dyrere at drive kernekraftværker end at lukke dem midlertidigt.

(178)

Hvad angår genoprettelse af rentabiliteten, er den foreslåede plan ifølge Drax ikke nogen rigtig omstruktureringsplan. BE’s stilling er i øvrigt og vil altid være anderledes end konkurrenternes stilling. Virksomheden vil fortsætte med at producere elektricitet og sælge det på markedet uanset prisen og vil konstant presse prisen ned til skade for alle andre konkurrenter.

(179)

Drax mener ikke, at det er rigtigt af den britiske regering at bruge de kortsigtede marginalomkostninger som udtryk for BE’s rentabilitet. Omstruktureringen medfører, at BE slipper for at betale størstedelen af de omkostninger, som et kernekraftværk har. En virksomheds beslutning om at gå ind på et bestemt marked eller fortsætte med at konkurrere på markedet vil afhænge af, om den set over en periode af en vis længde kan dække sine gennemsnitlige omkostninger og opnå et rimeligt afkast på sin investering. Dette er ikke tilfældet for BE, som ikke løber nogen forretningsmæssig risiko.

(180)

Med hensyn til støttens varighed mener Drax, at støtte til forpligtelser med ubestemt varighed, som rækker så langt ind i fremtiden, ikke er forenelig med rammebestemmelserne. Det hævdes også, at løbende driftsstøtte ikke kan betragtes som værende begrænset til den mindst mulige støtte. Hvad angår BE’s eget bidrag, bemærker Drax ydermere, at der er usikkerhed med hensyn til overskuddet fra salget af aktiver, og at BE’s bidrag til NLF stammer fra det støttede cash flow, som ikke kan tages i betragtning.

(181)

Hvad angår overkapacitet og kompensation til kreditorerne, bemærker Drax, at den kapacitetsmargin på 20 %, der er anført i beslutningen om at indlede proceduren, kun vedrører spidsbelastningsefterspørgselen om vinteren. Ifølge NGC er kapacitetsmarginen på 20,3 % over den gennemsnitlige spidsbelastningsefterspørgsel om vinteren. Ifølge Drax vil det, uanset hvem der driver BE, være en rationel beslutning at lukke for en del af produktionskapaciteten i sommermånederne. Dette ville resultere i en nettobesparelse.

(182)

Ifølge Drax kunne en række kompensationsforanstaltninger og/eller ændringer af omstruktureringsplanen til en vis grad sikre, at omstruktureringen er forenelig med rammebestemmelserne og giver konkurrenter, som ikke modtager støtte, kompensation. Drax foreslår følgende:

(183)

Drax kommenterede også forholdet mellem Euratom-traktaten og EF-traktaten. Målene i EF-trakaten og Euratom-traktaten supplerer hinanden og er ikke i modstrid med hinanden ifølge Drax.

(184)

Der blev også modtaget kommentarer fra Trade Unionists for Safe Nuclear Energy (within a Balanced Energy Policy) – TUSNE (18), Robert Freer (19), The UK Chemical Industries Association (»CIA«) (20), John Hall Associates (»JHA«) (21), the Energy Intensive Users Group (»EIUG«) (22), Terra Nitrogen (23), Energywatch (24), Teollisuuden Voima Oy (»TVO«) (25), National Grid Transco (26), the Royal Academy of Engineering (27), Enfield Energy Centre Limited (»EECL«) (28), the Energy Information Centre Ltd (»EIC«) (29), Major Energy Users' Council Ltd (»MEUC«) (30) og yderligere en tredjepart, som ønsker at være anonym.

(185)

TUSNE, Robert Freer, CIA, JHA, EUIG, Terra Nitrogen, EIC og MEUC giver alle udtryk for, at de er bekymrede for forsyningssikkerheden i Det Forenede Kongerige og hævder, at nedlukning af BE’s kernekraftværker vil skabe risiko for strømafbrydelser og derfor være i modstrid med forbrugernes interesser. Nogle af disse understreger, at lukning af BE’s kernekraftværker vil gøre det vanskeligt for Det Forenede Kongerige at leve op til forpligtelserne i henhold til Kyoto-protokollen, da fortsat drift af værkerne bidrager til, at der anvendes forskellige energikilder. De hævder, at de økonomiske omkostninger forbundet med at lade BE gå konkurs langt overstiger omkostningerne forbundet med omstruktureringen, og at støtten er nødvendig.

(186)

Den anonyme tredjepart hævder, at BE anvender statsstøtten til en aggressiv indsats for at vinde markedsandele ved hjælp af dumpingpriser. Den anonyme tredjepart henviser til tilfælde, hvor BE angiveligt tilbød priser, der lå 10-15 % under konkurrenternes. Det hævdes, at det ikke kan lade sig gøre, at tilbyde sådanne priser uden statsstøtte, og det kan derfor ikke hævdes, at disse priser bidrager til genetablering af virksomhedens rentabilitet.

(187)

Ifølge TVO bør det på grundlag af de vanskeligheder, som BE har oplevet, ikke konkluderes, at kernekraft ikke kan være konkurrencedygtig på et liberaliseret elektricitetsmarked.

(188)

Ifølge National Grid Transco er den nuværende kapacitetsmargin i England og Wales mindre end oprindeligt planlagt og kan ikke betragtes som strukturel overkapacitet. Ifølge National Grid Transco er der ikke tale om overkapacitet, før der er en overkapacitet på over 20 %. National Grid Transco forudser, at sikkerhedsmarginen vil være på under 20 % mindst indtil 2006 i et optimistisk scenarium. I et pessimistisk scenarium vil sikkerhedsmarginen hele tiden være på under 20 % og endda falde til 8,5 % i 2009. National Grid Transco konkluderer, at hvis der skulle blive anmodet om lukning af et værk som kompensationsforanstaltning, skal de relevante markedsdeltagere have meddelelse herom i god tid i forvejen (tre til fire år), således at der på markedet kan tages højde for lukningen.

(189)

Ifølge EECL er alle elektricitetsproducenter (ikke kun BE) blevet ramt af de lave engrospriser på elektricitet i Det Forenede Kongerige. EECL er ikke enig med de britiske myndigheder i, at de kortsigtede marginalomkostninger skal bruges som benchmarks, når de handelsforvridende virkninger af støtten skal fastlægges, da disse omkostninger ikke afspejler et givet værks rentabilitet på mellemlangt til langt sigt. Ifølge EECL er markedspriserne på elektricitet til levering i fremtiden den bedste indikator for strukturel overkapacitet på markedet.

(190)

De britiske myndigheder meddelte Kommissionen, at de lokale skatter sluttelig blev betalt med normal rente.

(191)

Som indledende kommentar anfører de britiske myndigheder, at, selv hvis Kommissionen konkluderer, at foranstaltning B omfatter støtte, sikrer aftalernes udformning, at midlertidige økonomiske fordele, som BE måtte opnå, automatisk vil blive krævet tilbagebetalt med renter, hvis der ikke bliver givet tilladelse til støttepakken. De nye aftaler indeholder bestemmelser om, at disse ikke får varig gyldighed, hvis der ikke gives tilladelse til støttepakken.

(192)

Derudover fremsætter Det Forenede Kongerige bemærkninger vedrørende overholdelsen af det markedsøkonomiske investorprincip. Ifølge Det Forenede Kongerige optrådte BE, som enhver anden privat kreditor ville have gjort. Navnlig understreger de britiske myndigheder, at de vilkår, som BNFL accepterede, ikke kan betragtes som gunstigere end de vilkår, som en privat kreditor i en lignende situation ville have accepteret. Ifølge Det Forenede Kongerige er det nødvendigt at vurdere, om BNFL optrådte på samme måde som private kreditorer i forbindelse med genforhandlingen af aftalerne og som defineret af Domstolen i afgørelsen i sagen vedrørende DM Transport (31).

(193)

Ifølge Det Forenede Kongerige ser det ud til, at Kommissionen har misforstået begivenhedernes rækkefølge. Ifølge de britiske myndigheder modsatte BNFL sig ikke brug af nødklausulen, men gav i modsætning til Kommissionens overbevisning udtryk for, at virksomheden var villig til at overveje mulige ændringer af de eksisterende aftaler, før det blev bekendtgjort, at BE havde påbegyndt forhandlinger med den britiske regering. Efter drøftelser med BE stod det dog klart, at BNFL ikke med rimelighed kunne fremsætte et tilbud, som isoleret set ville kunne være en løsning på BE’s finansielle krise. Udvikling af en mere omfattende omstruktureringsplan medførte, at forhandlingerne mellem BE og BNFL kunne genoptages, og der blev opnået enighed om en række vilkår, som i stort omfang svarede til vilkårene i BNFL’s oprindelige tilbud. Ifølge Det Forenede Kongerige optrådte BNFL på samme måde som en privat kreditor.

(194)

Det Forenede Kongerige tilføjer, at BNFL som den eneste tilbageværende kommercielle leverandør af tjenesteydelser inden for atombrændselskredsløbet i Det Forenede Kongerige ville være særligt udsat i tilfælde af BE's insolvens; virksomheden ville ikke umiddelbart have nogen fast indtægt fra deponering eller oparbejdning af de store mængder AGR-brændsel, som den allerede har modtaget, og begrænset udsigt til at kunne inddrive sit udestående i forbindelse med insolvensbehandlingen. Den ville have skullet forhandle om en ny aftale vedrørende brugt brændsel med kuratoren eller regeringen med en betydelig usikkerhed med hensyn til omfanget af løbende indtægter. Stillet over for samme risiko, forstyrrelser og usikkerhed ville en privat kreditor ifølge Det Forenede Kongerige utvivlsomt have tilstræbt at komme til at deltage i en omstrukturering, som nødvendigvis ville have omfattet genforhandling af aftalerne med BE med henblik på at maksimere de samlede indtægter og at sikre genoprettelse af BE’s rentabilitet.

(195)

Ifølge Det Forenede Kongerige medførte det forhold, at BNFL er offentligt ejet, ydermere ikke, at BNFL af den grund handlede på et mindre kommercielt grundlag. Det Forenede Kongerige understreger, at BNFL er et aktieselskab i henhold til selskabsloven fra 1985 (Companies Act) i Storbritannien. Det har en bestyrelse bestående af ledere, som deltager i de forretningsmæssige aktiviteter, og eksterne bestyrelsesmedlemmer med ledelsesmæssig erfaring fra andre aktiviteter i den private sektor. BNFL’s bestyrelse har pligt til at handle uafhængigt og i virksomhedens interesse. Det Forenede Kongerige tilføjer, at den britiske regering ikke forsøgte at påvirke BNFL til at træffe beslutninger, som ikke var baseret på forretningsmæssige motiver.

(196)

Sluttelig har Det Forenede Kongerige forelagt en analyse af kreditorens krav og de tilgodehavender, som vil blive delvist indfriet inden for rammerne af omstruktureringspakken.

(197)

De britiske myndigheder konkluderer, at det ikke kan siges, at foranstaltning B omfatter statsstøtte.

(198)

Ifølge Det Forenede Kongerige finder mange af de argumenter, der findes i betragtning 191 til 197, vedrørende foranstaltning B i lige så høj grad anvendelse på foranstaltning C. Det Forenede Kongerige understreger navnlig, at det er nødvendigt at se BNFL’s optræden i sammenhæng med virksomhedens særlige situation som BE’s største kreditor og med BE som BNFL’s største kunde. På baggrund af de nuværende langvarige handelsforbindelser mellem de to og omfanget af BE’s udestående med BNFL er det ikke overraskende, at standstill-aftalen vedrørende dette udestående, udgør den absolut største andel af den fordel, som BE opnår i kraft af standstill-aftalerne. En privat kreditor i samme situation som BNFL — som særligt udsat i tilfælde af BE’s insolvens — ville efter al sandsynlighed have handlet på tilsvarende vis.

(199)

Ifølge Det Forenede Kongerige er det forkert at sammenligne standstill-aftalerne med BNFL på den ene side med standstill-aftalerne med alle de andre private kreditorer på den anden side. Uden en eller flere af de betydelige kreditorers deltagelse ville ordningerne som helhed ikke kunne fungere. Det Forenede Kongerige har forelagt en sammenligning af alle BE’s udestående gældsbeløb med hver enkelt parts bidrag til standstill-aftalerne og konkluderer, at BNFL rent faktisk bidrager med mindre som en procentdel af sit tilgodehavende end de fleste af de privatejede kreditorfirmaer.

(200)

De britiske myndigheder gør opmærksom på, at det i punkt 32 i rammebestemmelserne ikke kræves, at støtteforanstaltningerne er af begrænset varighed. Det kræves, at varigheden af omstruktureringsplanen er så kort som mulig, og at rentabiliteten på langt sigt genoprettes »inden for et rimeligt tidsrum«. Ifølge Det Forenede Kongerige synes hensigten med rammebestemmelserne at være, at støtten skal tildeles en gang for alle, og at den ikke må udgøre løbende driftsstøtte. Hensigten er ikke at udelukke støtte til afvikling af forpligtelser med mere langsigtede konsekvenser.

(201)

Det Forenede Kongerige oplyser, at omstruktureringen vil blive afsluttet, at rentabiliteten vil blive genoprettet inden for en rimelig tidshorisont, og at støtten tildeles en gang for alle, selv om BE’s forpligtelser er af mere langsigtet karakter. BE vil være likviditetsskabende fra 2004 og have positive årlige cash flows fra driften fra 2005. I situationen med en ny notering vil BE's rentabilitet være genoprettet i 2005. Det er hensigten med omstruktureringsplanen, at BE skal kunne stå alene uden yderligere støtte i form af ordninger med den britiske regering, når omstruktureringen er gennemført. Hvis virksomheden skaber reservebeholdninger af dette omfang, er det tilstrækkeligt til at sikre rentabilitet, selv hvis den realistiske worst case bliver aktuel, fremgår det af omstruktureringsplanen.

(202)

Hvad angår fritagelse for løbende omkostninger, minder den britiske regering om, at regeringen kun har påtaget sig at dække forpligtelser, der er indgået aftale om på et tidligere tidspunkt, nedlukningsforpligtelser og forpligtelser, der ikke er indgået aftale om, og som hænger sammen med AGR-brændsel, der er blevet brugt tidligere, alt brugt PWR-brændsel og driftsaffald samt andre dermed relaterede forpligtelser. Det Forenede Kongerige oplyser, at de forpligtelser vedrørende brugt brændsel, der er indgået aftale om på et tidligere tidspunkt, vedrører AGR-brændsel, der er blevet påfyldt reaktorerne før ikrafttrædelsesdatoen for omstruktureringen. I henhold til tilladelsen til at drive kernekraftværker er BE forpligtet til at forvalte dette brændsel, og følgelig vil virksomheden pådrage sig omkostninger i den forbindelse. Disse omkostninger kan derfor ikke undgås.

(203)

En lignende argumentation kan anvendes, for så vidt angår nedlukningen af værker. For så vidt angår disse omkostninger, vil BE via indbetalinger til Nuclear Decommissioning Fund bidrage til nedlukningen af reaktorer, og følgelig bidrager den i betydelig grad til de overordnede nedlukningsomkostninger.

(204)

Hvad angår forpligtelser, der ikke er indgået aftale om, og som hænger sammen med AGR-brændsel, der er blevet brugt tidligere, oplyser Det Forenede Kongerige, at disse forpligtelser kun vedrører AGR-brændsel, der er blevet påfyldt reaktorerne før ikrafttrædelsesdatoen for omstruktureringen. Forpligtelserne forbundet med brugt PWR-brændsel vedrører alle de forpligtelser, som er opstået på grund af det PWR-brændsel, der er blevet påfyldt Sizewell B-reaktoren. Hvad angår fremtidige forpligtelser, vil BE bidrage med 150 000 GBP for hvert ton PWR-brændsel, der påfyldes Sizewell B efter ikrafttrædelsesdatoen for omstruktureringen. Der er blevet fastsat benchmarks for bidragets størrelse på grundlag af omkostningerne på internationalt plan for forvaltning af brugt brændsel med henblik på at dække alle fremtidige omkostninger forbundet med PWR-brændsel. De øvrige forpligtelser, der ikke er indgået aftale om, vedrører forskellige former for affald, der ikke stammer fra brændsel, og som er forbundet med driften af BE’s værker, og forventes ikke at blive særligt store.

(205)

Omkostningerne forbundet med nedlukning og forpligtelser, der ikke er indgået aftale om, ligger stort set fast, og BE har kun meget begrænsede muligheder for at øge dem i betydeligt omfang som følge af den normale drift af værkerne. Alle betydelige forøgelser af forpligtelserne, der skyldes ændringer af driftsprocedurerne, som BE vælger at gennemføre med henblik på at opnå økonomiske fordele, eller skyldes manglende overholdelse af en minimumspræstationsnorm, skal dækkes af BE selv. Derudover er det vigtigt at bemærke, at selv om regeringen direkte dækker de af BE’s forpligtelser, der er indgået aftale om, har regeringens støtte til nedlukning og forpligtelser, der ikke er indgået aftale om, form af en garantiforpligtelse. Det Forenede Kongerige mener derfor ikke, at foranstaltning A bør kategoriseres som vedvarende fritagelse for løbende omkostninger. Den regnskabsmæssige behandling af foranstaltning A, som på BE’s balance optræder som et aktiv, er i overensstemmelse med denne konklusion. BE modtager ikke vedvarende støtte, fordi foranstaltning A ikke på nogen måde vedrører BE’s løbende aktiviteter, og de omkostninger, som foranstaltning A dækker, skal afholdes uanset varigheden og omfanget af BE's fremtidige aktiviteter.

(206)

Hvad angår foranstaltning B, accepterer Det Forenede Kongerige ikke, at den udgør statsstøtte.

(207)

Det Forenede Kongerige hævder også, at det er forkert at betragte foranstaltning A som uacceptabel, fordi den fritager BE fra en del af virksomhedens »forureneren betaler-forpligtelser«. I henhold til omstruktureringsplanen vil BE betale for de forureningsomkostninger, som de fremtidige aktiviteter medfører. Derudover vil virksomheden bidrage til de forureningsomkostninger, der er opstået tidligere, gennem sin mekanisme til deling af det frie cash flow og sine andre bidrag til NLF. Uden regeringens indsats ville BE blive insolvent og ude af stand til at dække fremtidige »forureneren betaler-forpligtelser«.

(208)

Det Forenede Kongerige udtaler sig også om de betænkeligheder, som Kommissionen giver udtryk for i sin beslutning om at indlede proceduren med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt genopretningen af BE’s rentabilitet kan siges hovedsageligt at være på grundlag af interne ressourcer. Det Forenede Kongerige fremfører, at hovedårsagen til BE’s nuværende problemer, er virksomhedens manglende evne til betale sine uundgåelige forpligtelser vedrørende tidligere aktiviteter samt lovkrav og minimumssikkerhedskrav. Det Forenede Kongerige fremfører, at de interne foranstaltninger, som BE har truffet, ikke desto mindre er af et ikke ubetydeligt omfang. BE har solgt sin andel i Bruce Power og AmerGen og er i færd med at gennemføre en omfangsrig intern omstrukturering, som vil omfatte […]. Virksomheden har også øget andelen af aftaler, som indgås på mellemlangt sigt til faste priser, herunder med store industri- og erhvervskunder, med henblik på at begrænse risiciene forbundet med prisudviklingen på engrosmarkedet. Derudover er virksomhedens mest betydningsfulde interne foranstaltning genforhandlingen af aftalerne vedrørende levering af brændsel og forvaltning af brugt brændsel med BNFL.

(209)

Sluttelig mener Det Forenede Kongerige, at det af rammebestemmelserne fremgår, at der skal være balance mellem statens bidrag, private bidrag og virksomhedens eget bidrag, men ikke at virksomheden selv skal kunne genoprette rentabiliteten uden støtte fra statens side.

(210)

Efter at have mindet om, hvorfor det er umuligt at give en præcis kvantificering af omkostningerne forbundet med de nukleare forpligtelser, fremførte de britiske myndigheder, at det i dette tilfælde ikke er nødvendigt at kende støttens præcise omfang eller at afgøre, hvilke foranstaltninger der udgør støtte, for at kunne tage stilling, om støtten i pakken er begrænset til et minimum. Regeringens indsats, som dækker klart afgrænsede kategorier af forpligtelser, er af afgørende betydning for omstruktureringspakken og genoprettelsen af BE’s rentabilitet. De britiske myndigheder hævdede, at omfanget af den støtte, som BE modtager, er strukturelt minimeret gennem salget af aktiver (Bruce Power og AmerGen), reduktion af forpligtelser over for kreditorer, BE’s fortsatte bidrag til dækning af virksomhedens nukleare forpligtelser, andre interne omkostningsreducerende foranstaltninger og den mekanisme, hvorigennem BE i fremtiden vil bidrage til dækningen af nukleare forpligtelser med 65 % af virksomhedens frie cash flow.

(211)

De britiske myndigheder mindede om de argumenter, der blev forelagt i meddelelsen, og hvoraf det fremgik, at støtten ikke har betydning for konkurrencesituationen, da den ikke har betydning for BE’s marginale omkostninger på kort sigt, som er afgørende for den daglige drift af et værk. På baggrund af ajourførte data og sammenligninger med andre medlemsstater mindede de også om, at der ikke er strukturel overkapacitet på markedet, hvorfor der ifølge de britiske myndigheder ikke bør indføres kompensationsforanstaltninger.

(212)

De britiske myndigheder fokuserer i forbindelse med deres bemærkninger på de kommentarer, hvori der gives udtryk for uenighed med Det Forenede Kongeriges synspunkter, og der gøres også opmærksom på kommentarer, hvori der gives udtryk for enighed.

(213)

De britiske myndigheder gentager først deres argumentation, for så vidt angår BE’s kortsigtede marginalomkostninger, og deres udtalelse om, at støttepakken ikke får betydning for konkurrenterne. Denne argumentation støttes yderligere af tallene vedrørende BE’s tilbud på markedet for direkte levering, som viser, at BE ikke har noget incitament til ikke at maksimere overskuddet gennem prisfastsættelse på grundlag af marginalomkostningerne. Derefter bemærker de britiske myndigheder, at BE ikke har noget incitament til at bevare værker på markedet, som ikke kan få dækket deres undgåelige omkostninger. I den forbindelse forelægger de en omkostningsanalyse, som på grundlag af realistiske antagelser vedrørende priserne på elektricitetsmarkedet skal bevise, at Dungeness B-værket reelt får dækket sine undgåelige omkostninger.

(214)

Derefter gentager de britiske myndigheder, at de ikke mener, at der er strukturel overkapacitet på markedet. De anfører, at Powergen havde genåbnet en række værker før vinteren 2003-2004, hvilket tyder på, at Powergen selv mener, at der ikke er strukturel overkapacitet på markedet. De britiske myndigheder gentager, at de ikke mener, at der er behov for kompensationsforanstaltninger og redegør for deres holdning til hver enkelt foranstaltning foreslået af Powergen.

(215)

De britiske myndigheder gentager derefter deres holdning til foranstaltning B og C og understreger navnlig, at BNFL havde benyttet ekstern rådgivning. De hævder, at Powergens holdning til disse foranstaltninger er baseret på fejlagtige antagelser vedrørende datoerne.

(216)

For så vidt angår rentabilitet, er de britiske myndigheder uenige i Powergens syn på pålideligheden af BE’s værker, og de har forelagt Kommissionen en rapport fra en ekstern konsulent, som havde til formål at kontrollere hypotesen om rentabilitet.

(217)

Sluttelig anfører de britiske myndigheder, at hvis elektricitetspriserne skulle stige igen, ville tilbagebetalingsmekanismen, i modsætning til hvad Powergen hævder, sikre, at BE ikke tildeles unødvendig støtte.

(218)

De britiske myndigheder deler ikke Greenpeaces opfattelse af, at støtten bør undersøges som støtte til aktionærer. En sådan teori ville medføre, at enhver form for støtte til et aktieselskab ville udgøre støtte til aktionærerne. De britiske myndigheder oplyser, at BE’s aktionærer eftergiver 97,5 % af deres andel i BE’s egenkapital.

(219)

De britiske myndigheder gentager, at BNFL efter deres mening ikke handlede under pres fra regeringen i forbindelse med genforhandlingen af aftalerne med BE, og bemærker, at BNFL's egen detaljerede redegørelse for hændelsesforløbet, som også blev sendt til Kommissionen, ville underbygge dette. Uddraget af BE’s rapport fra 2002/2003 og artiklen i »The Business« vedrørende sammenbruddet i forhandlingerne mellem BNFL og BE i august/begyndelsen af september 2002 fortolkes fejlagtigt af Greenpeace som et tegn på, at BNFL senere handlede under pres fra regeringen. Rapporten og artiklen ville derimod godtgøre, at BNFL ikke var rede til at deltage i BE’s planer, uden at andre kreditorer ydede et tilsvarende bidrag. De britiske myndigheder bemærker, at BNFL allerede havde forelagt de interne dokumenter, som Greenpeace foreslog, at Kommissionen skulle anmode om. Hvad angår de aftaler mellem BE og BNFL, som ifølge Greenpeace er udformet med henblik på at give BNFL en garanteret fast indtægt, bemærker de britiske myndigheder, at de fleste af disse aftaler blev underskrevet eller genforhandlet, efter BE var blevet privatiseret, og at regeringen derfor ikke kan have pålagt BE disse aftaler. Sluttelig anfører de britiske myndigheder, at forbindelsen mellem BNFL’s indrømmelser og elektricitetspriserne er dokumentation for, at BNFL handlede ud fra forretningsmæssige interesser, idet virksomheden krævede, at BE skulle have andel i de eventuelle fordele og ikke det modsatte.

(220)

De britiske myndigheder gentager deres syn på anvendelsen af »forureneren betaler-princippet« i denne sag. De mener, at Greenpeace intet nyt tilføjede i denne sammenhæng.

(221)

Hvad angår støttens betydning for konkurrencen, udtaler de britiske myndigheder først, at de er uenige i Greenpeaces synspunkt om, at støttepakken medfører, at en ineffektiv producent bevares på markedet. BE kan ikke betragtes som en ineffektiv producent, da virksomhedens undgåelige omkostninger er blandt de laveste på markedet. Dens problemer hænger sammen med forpligtelser, der vedrører tidligere aktiviteter. Ydermere gentager de britiske myndigheder, at støtten ikke forårsager konkurrenceforvridning og derfor ikke afholder andre fra at forsøge sig på markedet.

(222)

De britiske myndigheder anfører, at Greenpeaces bemærkninger om overkapacitet var fejlbehæftede, fordi de var baseret på forældede prognoser, NGTranscos benchmarks for kapacitetsmargin blev fejlfortolket, der blev anvendt forkerte tal vedrørende den nuværende kapacitetsmargin, kun det mest optimistiske af de tre mulige fremtidsscenarier blev taget i betragtning, og der blev ikke taget hensyn til vanskelighederne forbundet med genåbning af visse værker.

(223)

Derefter sætter de britiske myndigheder spørgsmålstegn ved de økonomiske forudsætninger i Greenpeaces argumenter vedrørende betydningen af den eventuelle lukning af BE’s værker for skatteyderne. De oplyser, at Greenpeace selv anerkendte, at denne lukning ville øge elektricitetspriserne. Ydermere viste en undersøgelse gennemført af Deloitte & Touche, at fremskyndet lukning af et enkelt kernekraftværk kan medføre yderligere omkostninger. Fremskyndet lukning af mere end et værk ville medføre endnu flere omkostninger på grund af den begrænsede kapacitet på Sellafield-værket, som anvendes til behandling af radioaktivt materiale. Sluttelig anfører de britiske myndigheder, at begge de rapporter, der er vedlagt Greenpeaces bemærkninger (udarbejdet af Large & Associates og ILEX), er baseret på forældede kapacitetstal fra NGTransco og for optimistiske hypoteser. De vedlægger deres bemærkninger en modekspertise vedrørende rapporterne udarbejdet af George Yarrow og Tim Keyworth fra DKY Limited.

(224)

Sluttelig anholder de britiske myndigheder på grundlag af ovenstående Greenpeaces udsagn om, at støtten ikke er af et rimeligt omfang.

(225)

For det første er de britiske myndigheder uenig med Drax i, at støttepakken viser, at den britiske regering aldrig vil lade BE gå konkurs. De gentager, at pakken kun gennemføres, hvis regeringen accepterer, at der er udsigt til, at BE’s rentabilitet kan genoprettes.

(226)

Hvad angår foranstaltning A, gentager de britiske myndigheder, at den britiske regering ikke vil overtage alle BE’s nedlukningsforpligtelser, men kun dække de manglende indbetalinger til NLF. Hvad angår overslaget over omkostninger i forbindelse med foranstaltning A, bemærker Det Forenede Kongerige, at et krav om, at der overhovedet ikke må være usikkerhed med hensyn til beregningen, ville gøre det umuligt at give støtte til så langsigtede forpligtelser, hvilket ville medføre en urimelig anvendelse af statsstøttereglerne og være i modstrid med målsætningerne i Euratom-traktaten. De britiske myndigheder afviser også Drax’ påstand om, at der er tale om en statsgaranti, fordi den britiske regering bærer det endelige ansvar for nuklear sikkerhed i henhold til internationale aftaler, og gentager, at den britiske rigsrevisions engagement i den forbindelse er irrelevant, da den er uafhængig af regeringen.

(227)

Hvad angår foranstaltning B, bemærker de britiske myndigheder, at BNFL’s bemærkninger modsiger Drax’ udtalelse om, at BNFL ville klare sig lige så godt, hvis BE skulle blive insolvent. De gentager også, at genforhandlingen af BNFL’s aftaler med BE blev gennemført på normale markedsvilkår. Hvad angår foranstaltning C, anfører de britiske myndigheder, at BE's fritagelse for betaling af renter til BNFL i standstill-perioden skal ses som en del af hele BNFL’s engagement i omstruktureringsplanen snarere end som et separat element, da pakken blev forhandlet som en helhed. Som helhed stiller pakken ikke BNFL dårligere end BE’s øvrige kreditorer.

(228)

Hvad angår foranstaltning G, gentager de britiske myndigheder, at de tidligere har forelagt dokumentation for, at BE sluttelig har betalt skatter og afgifter, inkl. renter.

(229)

Hvad angår omstruktureringsplanens forenelighed med rammebestemmelserne, er de britiske myndigheder uenige med Drax i, at planen ikke vil medføre genoprettelse af BE's konkurrenceevne, fordi BE ikke vil dække alle virksomhedens nuværende undgåelige og uundgåelige omkostninger. De britiske myndigheder gentager, at hvis BE skal overleve, er det nødvendigt, at virksomheden fritages for en del af fortidens byrder — de uundgåelige omkostninger. Men så snart dette er sket, vil BE igen blive konkurrencedygtig, da virksomheden ikke kun vil blive i stand til at betale alle sine løbende omkostninger, men også til at yde et betydeligt bidrag til de uundgåelige omkostninger, der vedrører tidligere aktiviteter. Økonomisk set er det derfor mere effektivt at drive BE’s kernekraftværker videre, således at der kan opnås et bidrag til betalingen af uundgåelige omkostninger, der vedrører tidligere aktiviteter. En fremskyndelse af lukningen af BE’s værker ville rent faktisk medføre flere omkostninger.

(230)

De britiske myndigheder afviser Drax’ påstand om, at støtten vil tilskynde BE til at sælge på markedet uanset prisen. De hævder, at som grundbelastningselværk har BE ikke nogen produktionsreserve, som kan sælges, hvis prisen reduceres. Virksomheden er derimod interesseret i at sælge sin produktion til den højest mulige pris. BE’s obligationsejere og aktionærer vil også sikre, at BE maksimerer sit overskud, da det være til deres fordel.

(231)

De britiske myndigheder afviser også Drax påstand om, at omstruktureringsplanen har en for lang varighed. De oplyser, at kravet i rammebestemmelserne rent faktisk er, at BE’s rentabilitet skal genoprettes inden for en rimelig tidshorisont. Ifølge dem vil virkningen af foranstaltning A, som ifølge de britiske myndigheder er den eneste, der udgør statsstøtte, umiddelbart fremgå af BE’s balance.

(232)

Med hensyn til overkapacitet på markedet anfører de britiske myndigheder, at Drax’ vurdering er baseret på forældede tal og en fejl med hensyn til det benchmark, som NGTransco anvender for kapacitetsmarginen. De økonomiske fordele ved Drax' forslag om at lukke kernekraftværkerne om sommeren er tvivlsomme, og det kunne også give anledning til betænkeligheder vedrørende den nukleare sikkerhed og forsyningssikkerheden. De britiske myndigheder undersøger derefter de fire kompensationsforanstaltninger og konkluderer, at gennemførelse heraf enten ville kunne forstyrre balancen i omstruktureringsplanen eller påvirke BE’s muligheder for genoprettelse af rentabiliteten.

(233)

De britiske myndigheder oplyser, at den pris, som denne tredjepart nævner (ca. 1 000 GBP/kgU), vedrører priserne i aftalerne om forvaltning af brugt brændsel fra grundbelastningselværker. Aftalerne vedrørende grundbelastningselværker var det første sæt af aftaler, som BNFL underskrev med BE eller virksomheder, som nu er en del af BE. Det var hensigten med disse aftaler, at de skulle omfatte de fleste af de faste omkostninger forbundet med BNFL’s anlæg til forvaltning af brugt brændsel. Senere — efter aftalerne om brændsel til grundbelastningselværker — underskrev BNFL med BE eller virksomheder, som nu er en del af BE, aftaler omfattende trinvist stigende beløb, som ikke længere skulle omfatte et omkostningselement forbundet med tilbagebetalingen af faste omkostninger. Priserne i de nye aftaler blev fastsat til […], hvilket er en pris, som er meget lavere end den, som denne tredjepart har anført. En relevant sammenligning af de priser, som BNFL har krævet af BE før og efter genforhandling af deres ordninger, skal snarere end på priserne i aftalerne vedrørende brændsel til grundbelastningselværker være baseret på priserne i de aftaler, der blev indgået efter aftalerne om brændsel til grundbelastningselværker, da det er disse priser, som var gældende i perioden lige før genforhandlingen.

(234)

De britiske myndigheder accepterer ikke EECL’s påstand om, at offentliggørelsen af støttepakken har fået engrospriserne til at falde yderligere. Ifølge de britiske myndigheder var spotpriserne svingende både før og efter den britiske regerings offentliggørelse af sit engagement i redningen af BE den 9. september 2002. Der var dog ikke tale om et kraftigt fald. Terminspriserne blev stort set ikke påvirket. Sluttelig steg terminspriserne på elektricitet fra grundbelastningselværker til levering i sommeren 2004 efter september 2003 på trods af vedtagelsen af omstruktureringspakken.

(235)

De britiske myndigheder anholder derefter EECL’s bemærkning om, at de britiske myndigheder fejlagtigt baserer deres konklusion på den forudsætning, at BE ville træffe beslutning om, hvorvidt kernekraftværkerne skulle lukkes, på grundlag af en undersøgelse af deres kortsigtede marginalomkostninger frem for deres undgåelige omkostninger. De britiske myndigheder undersøgte rent faktisk støttepakkens betydning for BE’s undgåelige omkostninger og dokumenterede, at disse forblev noget under terminspriserne, hvilket er det rette grundlag for, at en operatør kan beslutte at undlade at lukke et værk.

(236)

Sluttelig gentog de britiske myndigheder deres argumenter vedrørende fravær af overkapacitet på markedet.

(237)

De britiske myndigheder udtaler, at de er uenige i InterGens synspunkt om, at den nødvendige forsyningssikkerhed ville kunne opnås via en garantiordning med bobestyreren, selv hvis BE var insolvent. De britiske myndigheder anfører herefter, at rammebestemmelserne ikke indeholder bestemmelser om nogen form for økonomisk erstatning af den type, som Intergen mener at have krav på. Hvad angår de forskellige typer af ordninger mellem BE og virksomhedens kreditorer, herunder bl.a. Intergen, TFE og Centrica, anfører de britiske myndigheder, at der er tale om komplekse ordninger, som alle blev gjort til genstand for kommercielle forhandlinger før omstruktureringen. De vedrører ikke statsstøttepakken.

(238)

De britiske myndigheder har forelagt kvantitative oplysninger, som har til formål at dokumentere, at BE’s priser i segmentet for produktion, der sælges som direkte levering, konsekvent har ligget over engrospriserne, og at BE opnåede mindre end 20 % af de ordrer, som virksomheden afgav bud på, hvilket modbeviser denne tredjeparts påstand om, at BE tilbudte urealistisk lave priser. De britiske myndigheder gentager, at de mener, at BE som producent af elektricitet fra grundbelastningselværker ikke har nogen interesse i at tilbyde kunstigt lave priser.

(239)

En del af de pågældende foranstaltninger vedrører spørgsmål, som er omfattet af Euratom-traktaten, og skal derfor vurderes i overensstemmelse hermed (32). Men i det omfang foranstaltningerne ikke er nødvendige for eller er mere vidtrækkende end Euratom-traktatens målsætninger eller forvrider eller truer med at forvride konkurrencen på det indre marked, skal de vurderes på grundlag af EF-traktaten.

(240)

De foranstaltninger, der er til vurdering, særlig foranstaltning A og B, ville få betydning for finansieringen af nukleare forpligtelser og behandlingen af brugt brændsel. Inden for nuklearindustrien er korrekt og forsvarlig drift ensbetydende med udgifter til nedlukning og affaldsforvaltning. En af nuklearindustriens vigtigste opgaver er at beskytte mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. Kommissionen har bemærket, at disse to led i den nukleare kæde får stadig større betydning for arbejdstagernes og befolkningens sikkerhed.

(241)

Euratom-traktaten tager behørigt hensyn til denne målsætning, samtidig med at den sigter mod at skabe »betingelserne for udviklingen af en stærk kerneenergiindustri, der vil kunne stille store mængder energi til rådighed …«. Disse målsætninger gentages i Euratom-traktatens artikel 1, hvori det hedder, at »Fællesskabet har til opgave gennem skabelsen af de nødvendige betingelser for den hurtige dannelse og udvikling af en kerneenergiindustri at bidrage til højnelse af levestandarden i medlemsstaterne«. Som det fremgår af den grønbog, Kommissionen offentliggjorde for nylig — »Towards a European strategy for the security of energy supply« (COM (2002) 321 final of 22 June 2002) (foreligger ikke på dansk) — er denne målsætning også relevant i dag. I Euratom-traktatens artikel 2, litra b), hedder det endvidere, at til opfyldelse af sin opgave skal Fællesskabet indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og overvåge deres anvendelse. I Euratom-traktatens artikel 2, litra e), hedder det også, at Fællesskabet ved passende kontrol skal garantere, at nukleart materiale ikke anvendes til andre formål end dem, det er bestemt til. Ved Euratom-traktaten oprettes derfor Det Europæiske Atomenergifællesskab, som tillægges de instrumenter og det ansvar, der er skal til for at realisere de pågældende målsætninger. Som bekræftet af Domstolen hører nuklear sikkerhed således ind under Fællesskabets kompetencer og skal knyttes til beskyttelse mod farer fra ioniserende stråling, som omhandlet i artikel 30 i Euratom-traktatens kapitel 3 om sundhedsbeskyttelse (33). Kommissionen skal sikre, at traktatens bestemmelser finder anvendelse, og kan derfor træffe beslutninger, som angivet i traktaten, eller afgive udtalelser, hvis den anser det for nødvendigt.

(242)

Kommissionen bemærker, at ifølge bilag fra de britiske myndigheder tjener de foranstaltninger, der er til revision, bl.a. til at bevare kernekraftværkers sikkerhed, sikre forsvarlig forvaltning af de nukleare forpligtelser, forbedre forsyningssikkerheden ved at bevare forskellige brændselskilder i Storbritannien og undgå carbondioxidudslip. I afsnit III og IV gengives de argumenter, som de britiske myndigheder og tredjeparter har fremsat i den forbindelse.

(243)

Kommissionen har i forbindelse med at skulle vurdere disse informationer og navnlig afgøre, om foranstaltningerne er nødvendige eller falder ind under Euratom-traktatens målsætninger, bemærket, at statens støtte og foranstaltninger sigter mod de risici, der er forbundet med BE’s nuværende situation og dens eventuelle konsekvenser for de pågældende målsætninger i traktaten. De britiske myndigheder har faktisk besluttet at intervenere til fordel for BE bl.a. med det formål at fastholde betingelserne for en sikker nuklearindustri samtidig med, at kernekraftværkerne bliver ved med at fungere som en betydelig energikilde. Interventionen har fundet sted på et tidspunkt, hvor Storbritanniens store kraftværksoperatør var truet af konkurs. Videreførelsen af en bestemt økonomisk aktør er ikke direkte knyttet til videreførelsen af aktørens nukleare aktiviteter. Men i forbindelse med insolvens er det nødvendigt at behandle spørgsmålet om sikkerhed og/eller forsyningssikkerhed. Kommissionen kan derfor se, at de britiske myndigheder har behandlet de givne risici korrekt og ansvarligt i overensstemmelse med Euratom-traktatens målsætninger.

(244)

De tre kompensationsforanstaltninger, som beskrives i det følgende, medvirker i endnu højere grad til at realisere Euratom-traktatens målsætninger ved at sikre, at offentlig intervention kun anvendes til at finansiere nukleare forpligtelser. Endelig vil en ordning med lofter og tærskler for de tre former for finansiering af forpligtelser vedrørende tidligere aktiviteter sikre, at der er tilstrækkelige midler til at nå målene, samtidig med at interventionen begrænses til et minimum.

(245)

Kommissionen konkluderer, at de foranstaltninger, som de britiske myndigheder har planlagt, er egnet til at realisere den givne kombination af målsætninger, som har fuld dækning i Euratom-traktaten.

(246)

I EF-traktatens artikel 87, stk. 1, defineres statsstøtte som støtte, der ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(247)

Statens intervention i BE’s omstruktureringsplan er helt klart selektiv, for den kommer kun én virksomhed til gode.

(248)

Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater handler med elektricitet via samkøringslinjer til Frankrig og Irland. Medlemsstaterne har længe handlet med elektricitet, navnlig siden Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (34) trådte i kraft. I henhold til Det Forenede Kongeriges tal i meddelelsen har BE den andenstørste elproduktionskapacitet i England og Wales og den tredjestørste i Skotland. Derfor kan statens intervention i omstruktureringsplanen let få konsekvenser for medlemsstaternes samhandel.

(249)

Tre af de syv omstruktureringsforanstaltninger: foranstaltning D (Omstruktureringspakke for de vigtigste kreditorer), foranstaltning E (Ny handelsstrategi) og foranstaltning F (Afhændelse af aktiver) er ikke baseret på offentlige ressourcer. De kan derfor ikke betegnes som statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(250)

Foranstaltning A er derimod baseret på offentlige ressourcer, for den består af en række betalinger eller løfter om betalinger fra den britiske regering. Da betalingerne fra den britiske regering vil dække en del af de nukleare forpligtelser, som BE normalt skulle have indfriet, giver foranstaltning A også BE en fordel. Af ovennævnte årsager konkluderer Kommissionen, at foranstaltning A er statsstøtte som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Det bestrides ikke af Det Forenede Kongerige.

(251)

Foranstaltning B og C er (henholdsvis helt og delvist) baseret på ressourcer fra BNFL, som er en offentlig virksomhed. Ressourcer, som tilhører en offentlig virksomhed, er statsmidler. Foranstaltning B og C er derfor kun statsstøtte som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, hvis de giver BE en konkurrencefordel, der skal tilregnes staten. Spørgsmålet blev rejst i beslutningen om at indlede proceduren og analyseres derfor nærmere i afsnit VI.2.b).

(252)

Foranstaltning G omfatter også ressourcer fra lokale myndigheder. Ressourcer fra sådanne myndigheder svarer til statsmidler. Foranstaltning G er derfor kun statsstøtte som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, hvis den giver BE en konkurrencefordel, der skal tilregnes staten. Spørgsmålet blev rejst i beslutningen om at indlede proceduren og analyseres derfor nærmere i afsnit VI.2.a).

(253)

De britiske myndigheder godtgjorde, at BE havde betalt lokale skatter under foranstaltning G med renter beregnet ved hjælp af den referencesats og kalkulationsrente, som Kommissionen har foreskrevet for Det Forenede Kongerige. Der er ingen særlige bestemmelser i den britiske lovgivning om, at der skal anvendes højere rentesatser i det tilfælde, lokale myndigheder udsætter lokal beskatning. Kommissionen mener derfor, at det er korrekt at lægge den anvendte sats til grundlag for en afgørelse om, hvorvidt skatteudsættelsen giver BE en konkurrencefordel. Af ovennævnte årsager konkluderer Kommissionen, at foranstaltning G ikke er statsstøtte som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(254)

I Kommissionens beslutning om at indlede proceduren hedder det, at på indeværende tidspunkt i vurderingen mener Kommissionen, at genforhandlingen af aftalerne mellem BNFL og BE kan betragtes som statsstøtte. BNFL, som er en offentlig virksomhed, meddelte nemlig, at den ikke var villig til at ændre de kommercielle vilkår i sine løbende aftaler med BE, før BE havde meddelt, at der var indledt forhandlinger med den britiske regering om finansiel støtte. Det forekom tvivlsomt, om disse aftaler blev genforhandlet på almindelige markedsvilkår. Kommissionen kom til de samme foreløbige konklusioner i forbindelse med foranstaltning C.

(255)

Med udgangspunkt i de data, der er stillet til rådighed, siden proceduren blev indledt, har Kommissionen foretaget en mere tilbundsgående analyse for at fastlægge, hvorvidt foranstaltning B og C opfyldte kriterierne for statsstøtte, og navnlig om de gav BE en konkurrencefordel. Den nåede til følgende konklusioner:

(256)

Foranstaltning B er genforhandlingen af aftaler mellem BNFL, en offentlig virksomhed, og BE. Kommissionen har undersøgt, om foranstaltning B giver BE en fordel, som private operatører ikke ville have givet denne kriseramte virksomhed under lignende omstændigheder. Kommissionen undersøgte med andre ord, om BNFL handlede i overensstemmelse med det markedsøkonomiske kreditorprincip, da den godkendte foranstaltning B.

(257)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen navnlig, om genforhandlingen af BNFL’s aftaler med BE skete på almindelige markedsvilkår, og om BNFL’s indrømmelser var af kommerciel karakter.

(258)

For det første skal Kommissionen overveje, om BNFL’s og BE’s nye ordning blev forhandlet på almindelige markedsvilkår. Det er vigtigt at huske på, at BNFL er BE’s største enkeltstående kreditor, og at BE er BNFL’s største kunde. Kommissionen har derfor undersøgt, om en privat operatør i en lignende situation ville have accepteret de vilkår, BNFL accepterede. I en situation, hvor en leverandør er konfronteret med problemer hos sin største kunde, går det ud på at kontrollere, om BNFL handlede som en ansvarlig privat kreditor i et forsøg på at få så stor dækning for sine tilgodehavender som muligt (35).

(259)

Kommissionen har gennemgået de relevante rapporter fra BNFL’s juridiske og økonomiske rådgivere og uddrag af referater fra BNFL’s bestyrelsesmøder, som BNFL forelagde.

(260)

Kommissionen konstaterer for det første, at BNFL allerede anmodede sine rådgivere om at overveje situationen i forhold til BE i begyndelsen af 2002, da BE første gang påberåbte sig nødklausulen i aftalerne med BNFL. Det var ikke muligt at konkludere endeligt, at betingelserne for anvendelse af nødklausulen var opfyldt, men bestyrelsen pålagde BNFL at overveje, hvordan BE's problemer kunne løses, dog på den udtrykkelige betingelse, at enhver aftale skulle være til kommerciel fordel for BNFL.

(261)

De rapporter, som BNFL har forelagt, og som blev udarbejdet på det pågældende tidspunkt, giver et indtryk af den særlige situation, BNFL befandt sig i som BE’s kreditor og leverandør, og indeholder en analyse af konsekvenserne af BE’s insolvens for BNFL. Det konkluderes i rapporterne, at i betragtning af BNFL’s store eksponering, ville en omstrukturering med henblik på at opnå solvens være i BNFL’s interesse, dog ikke for enhver pris. Der defineres derfor et forslag til en indrømmelsespakke til BE og pakkens udvikling følges under forhandlingerne med BE. Som det tydeligt fremgår af rapporterne, holdt BNFL under drøftelserne fast ved sin oprindelige tanke om at bestræbe sig på beskytte sine interesser ved at undgå, at BE blev sat under administration, dog ikke for enhver pris og inden for rammerne af en ligebyrdig aftale.

(262)

De britiske myndigheder har gjort gældende, at BNFL’s genforhandlede aftaler skal ses som en samlet pakke og i forhold til den situation, BNFL ville have befundet sig i, hvis BE var gået konkurs, frem for som enkeltdele. I de rapporter, som de britiske myndigheder og BNFL har fremlagt, konkluderes det, at de endelige vilkår er bedre for BNFL end enhver form for insolvens.

(263)

Kommissionen konkluderer derfor for det første, at hvis BE var blevet insolvent, ville BNFL have befundet sig i en meget uvis og efter al sandsynlighed ugunstig situation.

(264)

BE's insolvens ville naturligvis ikke automatisk have ført til øjeblikkelig lukning af alle BE’s kernekraftværker og ville heller ikke fuldstændigt have fjernet behovet for nedlukning af nuværende kraftværker og forvaltning af brugt brændsel fra tidligere aktiviteter.

(265)

Hvis BE var blevet insolvent, ville BNFL efter Kommissionens mening have haft sværere ved at forhandle med BE’s efterfølger både om kraftværkernes drift og om nedlukning. Det ville have indebåret mange risici og stor uvished, og sådanne forhold bliver en privat investor nødt til at tage hensyn til, når han overvejer at genforhandle ordninger, navnlig med sin største kunde. BNFL's rådgivere undersøgte dette alternativ nøje, hvilket er en tydelig tilkendegivelse af, at BNFL tog rimeligt hensyn til disse forhold.

(266)

BNFL havde derfor absolut kommerciel interesse i at forsøge at sikre omstrukturering af BE med henblik på at opnå solvens.

(267)

Efter at være nået til denne indledende konklusion overvejede Kommissionen derefter de genforhandlede aftalers konsekvenser for BNFL’s indtægter, navnlig i forhold til kommentarer fra tredjeparter, for at tjekke, ud fra en mere mikroøkonomisk synsvinkel, om disse genforhandlede aftaler ville være blevet accepteret af en privat virksomhed i en lignende situation.

(268)

For så vidt angår forvaltning af brugt brændsel, skelnes der mellem forpligtelser vedrørende tidligere og fremtidige aktiviteter.

(269)

I henhold til omstruktureringsplanens foranstaltning A overtager den britiske regering alle disse forpligtelser vedrørende brugt brændsel fra tidligere aktiviteter fra BE (36).

(270)

Den gældende ordning for forvaltning af brugt brændsel fra fremtidige aktiviteter blev ændret. BNFL har fremlagt følgende tabel over den nye ordning for forvaltning af brugt brændsel, som viser, at BE skal betale BNFL efter et gradueret mønster. Kommissionen har tilføjet de data, der står med kursiv.

Tabel 7

Priser i forbindelse med den nye ordning for affaldsforvaltning

(271)

Det er vigtigt at være opmærksom på, at rabatter og tillæg i tabel 7 ses i forhold til den ordning for forvaltning af brugt brændsel, der forefandtes umiddelbart før omstruktureringen, frem for i forhold til tidligere ordninger. Det giver et korrekt udgangspunkt for analysen af BNFL's indrømmelser over for BE, for på den måde fremgår det, hvad BNFL ville have modtaget fra BE, hvis BE ikke havde fået problemer. Sammenlignes den nye ordning derimod med tidligere aftaler, f.eks. de oprindelige aftaler om el fra grundbelastningselværker, som den første anonyme tredjepart henviser til, er det ikke muligt at få et realistisk indtryk af BNFL’s indrømmelser under forhandlingerne om omstruktureringsplanen.

(272)

Som det fremgår af tabel 7 giver BNFL rabat til BE i forhold til forvaltningsordningen for brugt brændsel fra før omstruktureringen, hvis den faktiske pris for el ligger under strike-prisen på 16 GBP/MWh. Hvis elprisen ligger over strike-prisen, modtager BNFL et tillæg i forhold til beløbet under den oprindelige forvaltningsordning for brugt brændsel.

(273)

Som anført i betragtning 270 afhænger BNFL’s indtægter fra forvaltning og bortskaffelse af brugt brændsel fra fremtidige aktiviteter af engrospriserne for elektricitet i Det Forenede Kongerige. En sådan bestemmelse kan ikke i sig selv udlægges som ikke-kommerciel. Den er ret almindelig inden for sektoren, hvor aktørerne ønsker at dele de risici, der er forbundet med store potentielle prisudsving.

(274)

For at undersøge, om en privat virksomhed ville have accepteret disse priser, tjekkede Kommissionen, om niveauet, i betragtning af den forventede udvikling i elpriserne, ville have sat BNFL i stand til at dække sine undgåelige omkostninger. Med udsigten til at miste en så vigtig kunde, som BE er for BNFL, ville en privat virksomhed have været parat til at sænke sine priser til de omkostninger, den kunne undgå ved at standse forretningerne. Disse omkostninger er netop de undgåelige omkostninger.

(275)

Under den nye ordning for forvaltning af brugt brændsel får BNFL ejendomsretten til det brugte brændsel, når det leveres af BE. Det betyder, at BNFL skal sørge for affaldets endelige bortskaffelse, hvilket ikke var tilfældet under den tidligere ordning (39). Den nye ordning tillægger BNFL større byrder i forhold til tidligere, og derfor er det ikke tilstrækkeligt at sammenholde tidligere og nye beløb og på den baggrund konkludere, at BNFL dækker de undgåelige omkostninger, så snart brutto-elprisen ligger over […] GBP/MWh. På den anden side foreskriver den nye ordning for brugt brændsel ikke, hvordan BNFL skal behandle brugt brændsel, som den har ejendomsret til. BNFL kan eventuelt vælge at oparbejde det brugte brændsel, inden det bortskaffes endeligt.

(276)

Der er behov for endnu en analyse, og den skal foretages på grundlag af de faktiske undgåelige omkostninger, herunder udgifter til endelig bortskaffelse af brugt brændsel.

(277)

Kommissionen bad de britiske myndigheder om en nærmere redegørelse for disse omkostninger. I henhold til dokumentation fra de britiske myndigheder vil BNFL dække de undgåelige omkostninger, så snart elpriserne ligger over […] GBP/MWh-[…] GBP/MWh, afhængigt af risikoafdækning. Den beskedne forskel i forhold til de […] GBP/MWh i betragtning 275 skyldes hovedsageligt, at der allerede findes bassiner til langsigtet deponering på BNFL’s område, som på indeværende tidspunkt anvendes til deponering af brændsel forud for oparbejdning […].

(278)

Kommissionen har krydstjekket denne evaluering ved at sammenholde de undgåelige omkostninger, som de britiske myndigheder har beregnet, med beregninger fra en anden kilde.

(279)

Greenpeace har på sit netsted offentliggjort en rapport, som er udarbejdet af Gordon MacKerron fra National Economic Research Associates (40). I rapporten angives der en pris på 200 USD/kgU (110 GBP/kgU (41)) for midlertidig deponering af brugt brændsel og på 400 USD/kgU (220 GBP/kgU) for endelig deponering. Ifølge rapportens forfatter stammer tallene fra en amerikansk undersøgelse (42). Der er stor forskel på de amerikanske reaktortyper (hovedsageligt LWR) og BE’s. Endvidere fremgår det ikke klart af rapporten, hvorvidt de omkostninger, der henvises til, er undgåelige omkostninger, eller hvorvidt de omfatter faste udgifter, der falder uden for følgende analyses område. De afhænger også i høj grad af kalkulationsrenter, eftersom de fleste omkostninger i forbindelse med endelig bortskaffelse vil opstå langt ud i fremtiden. Kommissionen har dog brugt disse tal alligevel, for den anser tal offentliggjort af en tredjepart for at være en relevant kilde til krydstjekning af tallene fra de britiske myndigheder.

(280)

I henhold til de tal, der er anført i betragtning 279, ville BNFL kunne dække sine omkostninger ved en elpris på over […] GBP/MWh. Tallene skal nu sammenholdes med den forventede udvikling i elpriserne.

(281)

Denne sammenligning skal nødvendigvis tage udgangspunkt i den nuværende og i den fremtidige udvikling af elpriserne som forventet af BNFL, da der blev forhandlet om den nye ordning for BNFL og BE. BNFL vurderede værdien af sine indrømmelser til BE på dette potentielle grundlag.

(282)

I henhold til BNFL’s materiale forventedes priserne at blive liggende på 16-19 GBP/MWh på kort sigt for derefter at stige til højere og mere bæredygtige værdier.

(283)

BNFL vurderede planens endelige vilkår på baggrund af fire scenarier. Kun i det værste tilfælde lå elpriserne konstant under 17 GBP/MWh og nåede kun op på 16,5 GBP/MWh på mellemlang sigt. I de tre øvrige tilfælde regnede man med, at priserne ville nå op på ca. 18 GBP/MWh allerede i 2007 for derefter at stige gradvist til ca. 19,5-23 GBP/MWh.

(284)

BNFL vurderede derfor genforhandlingen af sin ordning med BE på baggrund af prognoser for prisudviklingen, som viste, at selv i værste fald ville priserne sætte virksomheden i stand til at dække de undgåelige omkostninger, som vurderet internt, og at priserne i alle andre tilfælde ville sætte virksomheden i stand til at dække de undgåelige omkostninger, som vurderet af Gordon MacKerron.

(285)

Udviklingen i elpriserne viste sig i sidste ende at overgå selv den mest optimistiske af de fire scenarier, som BNFL benyttede. Forskellige prisindberetningsbureauer har rapporteret om kortsigtede vinterpriser for el fra grundbelastningselværker på over 20 GBP/MWh, med priser på helt op til 27 GBP/MWh (43). De samme bureauer har rapporteret om sommerpriser på ca. 20 GBP/MWh. De scenarier, BNFL benyttede, var derfor generelt ret pessimistiske.

(286)

Det kan derfor konkluderes, at BNFL forventede at kunne dække de undgåelige omkostninger under den nye ordning, selv om virksomheden skulle bære omkostningerne i forbindelse med den endelige bortskaffelse af brugt brændsel.

(287)

Analysen af den nye forsyningsordning for brændsel, der er meget enklere, fordi den omfatter et variabelt beløb, der ikke er knyttet til elprisen, viser, at BNFL under alle omstændigheder vil dække de undgåelige omkostninger ved brændselsforsyning.

(288)

Ved en nærmere undersøgelse af de undgåelige omkostninger er der derfor intet, der tyder på, at BNFL ikke handlede på kommercielle vilkår. Med den faktiske udvikling i elpriserne ser det tværtimod ud til, at BNFL sandsynligvis vil forbedre sin stilling i forhold til tidligere, samtidig med at virksomheden har optrådt så fleksibelt, at dens største kunde kunne blive på markedet.

(289)

Efter at have gennemgået genforhandlingen ud fra en mikroøkonomisk synsvinkel undersøgte Kommissionen, om BNFL blev behandlet på ligefod med BE’s private kreditorer. På dette andet trin undersøgte Kommissionen, om BNFL's indrømmelser kan sidestilles med private kreditorers.

(290)

Af det materiale, som Det Forenede Kongerige og BNFL har forelagt, fremgår det, at:

(291)

Derfor konkluderer Kommissionen, at BNFL blev behandlet på ligefod med de private kreditorer. Det viser også, at BNFL ikke optrådte anderledes end de private kreditorer under forhandlingerne om omstruktureringsplanen.

(292)

Kommissionen anser ovenstående konklusion for at være et tilstrækkeligt bevis for, at BNFL handlede i overensstemmelse med det markedsøkonomiske kreditorprincip, og at foranstaltning B derfor ikke omfatter statsstøtte som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(293)

Endvidere mener Kommissionen ikke, at der i dette tilfælde overhovedet er noget, som tyder på, at BNFL’s handlemåde kan tilregnes staten. EF-Domstolen minder i Stardust-dommen (44) om betingelsen for tilregnelse. Som Domstolen statuerede, kan en foranstaltning ikke automatisk betragtes som statsstøtte, udelukkende fordi den blev truffet af en offentlig virksomhed. Det er ikke tilstrækkeligt, at det organ, der yder støtte, er en offentlig virksomhed som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i Kommissionens direktiv 80/723/EØF af 25. juni 1980 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (45). Den omstændighed, at de offentlige myndigheder kan øve afgørende indflydelse, enten direkte eller indirekte, er ikke bevis for, at de rent faktisk øvede en sådan indflydelse i et givet tilfælde. Som generaladvokat Jacobs forklarer i sit forslag til afgørelse i Stardust-sagen (46), så kan det fra sagens kendsgerninger og de omstændigheder, hvorunder foranstaltningerne blev truffet, udledes, om en offentlig virksomheds støtteforanstaltning kan tilregnes staten. Generaladvokaten opstiller en række kendsgerninger og omstændigheder, som kunne tages i betragtning efter hans opfattelse, bl.a. bevis for, at foranstaltningen blev truffet efter tilskyndelse fra staten, foranstaltningens omfang og karakter, graden af den kontrol, som staten har over den pågældende offentlige virksomhed og en general praksis med at bruge den pågældende virksomhed til andet end kommercielle formål eller med at øve indflydelse på dens beslutninger.

(294)

På grundlag af materiale fra den britiske regering og tredjeparter har Kommissionen undersøgt, om foranstaltning B (og foranstaltning C) kan tilregnes staten. Kommissionen har taget hensyn til, at BNFL, længe før BE’s finansielle problemer blev offentliggjort, og længe før den britiske regering gav meddelelse om sin rolle i en eventuel omstrukturering med henblik på at opnå solvens, havde besluttet, at det var i virksomhedens interesse at gøre indrømmelser for at sikre BE’s fortsatte solvens. Det kronologiske forløb tyder ikke på, at genforhandlingen fandt sted efter tilskyndelse fra staten. BNFL accepterede nemlig først at deltage i omstruktureringsplanen, efter at den britiske regering havde givet meddelelse om sin medvirken, og det kan ses som bevis for, at BNFL ikke var parat til at redde BE for enhver pris og foretrak at vente på statens indgreb ligesom alle de øvrige kreditorer.

(295)

Kommissionen har også taget højde for den tillidspligt, som BNFL’s bestyrelse ifølge britisk lovgivning har til at handle i BNFL’s bedste kommercielle interesse for at maksimere værdi og minimere finansiel eksponering på grundlag af de informationer, den har til rådighed på det relevante tidspunkt. Det underbygges af relevante uddrag af bestyrelsesmødereferater, som Kommissionen har adgang til.

(296)

På grundlag af ovenstående konkluderer Kommissionen, at foranstaltning B ikke er statsstøtte som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(297)

Foranstaltning C omfatter standstill-aftaler med BNFL og en række større kreditorer om beløb forfaldet til betaling i en periode, der begynder den 14. februar 2003 og tidligst ophører den 30. september 2004. I modsætning til andre kreditorer får BNFL ikke renter i standstill-perioden.

(298)

På grundlag af de forhåndenværende informationer har Kommissionen kunnet konstatere, at i de rapporter, som blev udarbejdet, da BNFL forhandlede med BE, når BNFL’s finansielle rådgivere til den konklusion, at BNFL inden for sin andel af omstruktureringspakken ikke sammenlagt har gjort flere indrømmelser end andre kreditorer. Det underbygges ved en sammenligning af de enkelte kreditorers bidrag. Som anført i betragtning 290 har BNFL ikke sikkerhed i BE’s aktiver.

(299)

Endvidere konkluderer Kommissionen, at et tilsagn om ikke at kræve renter med henblik på at bevare den aftalte mulighed for omstrukturering med henblik på at opnå solvens er i overensstemmelse med den adfærd, der kan forventes af en privat kreditor, som tilstræber at sikre den bedst mulige kommercielle løsning. Som det fremgår af den analyse, som BNFL’s finansielle og juridiske rådgivere foretog, ville et krav om genforhandling af standstill-vilkårene have udgjort en risiko for samtlige aftaler med BE og navnlig for BE's solvens. Der ville have været tale om en alvor risiko, for krav om renter ville have fået BE til at blive insolvent, og BNFL fandt, at det ikke ville være i virksomhedens interesse. Ved at give afkald på disse renter optrådte BNFL på samme måde som en privat kreditor, der ønsker at sikre den størst mulige indtjening.

(300)

Endelig kunne Kommissionen ikke konkludere, at den del af foranstaltning C, der involverer BNFL, kan tilregnes staten, og begrundelsen herfor er at finde i vurderingen af foranstaltning B i betragtning 256 til 296.

(301)

Kommissionen er følgelig kommet til den konklusion, at foranstaltning C ikke omfatter statsstøtte som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(302)

EF-traktatens artikel 87, stk. 1, omhandler det generelle princip om forbud mod statsstøtte i Fællesskabet.

(303)

EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, omhandler undtagelser fra det generelle princip om uforenelighed, som er beskrevet i artikel 87, stk. 1.

(304)

EF-traktatens undtagelsesbestemmelser i artikel 87, stk. 2, finder ikke anvendelse i dette tilfælde, for støtteforanstaltningerne er ikke af social karakter og til enkelte forbrugere, de har ikke til formål at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, og det er ikke støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, der er påvirket af Tysklands deling.

(305)

Der findes flere undtagelsesbestemmelser i EF-traktatens artikel 87, stk. 3. Undtagelsesbestemmelserne i artikel 87, stk. 3, litra a), b) og d), finder ikke anvendelse i dette tilfælde, for støtten tjener ikke til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker alvorlig underbeskæftigelse, den tjener heller ikke til fremme af virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpning af en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi, og endelig tjener den ikke til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven.

(306)

Derfor er det kun undtagelsesbestemmelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), der kan finde anvendelse. I henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), kan der ydes statsstøtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(307)

I rammebestemmelserne forklarer Kommissionen nærmere, under hvilke forudsætninger den i tilfælde som dette kan foretage en positiv vurdering i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c).

(308)

I beslutningen om at indlede proceduren sætter Kommissionen flere gange spørgsmålstegn ved, om omstruktureringsplanen er i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Disse betænkeligheder er beskrevet i afsnit II.3. Herefter følger Kommissionens vurdering af de enkelte spørgsmål og dens endelige konklusioner.

(309)

Tildeling af omstruktureringsstøtte forudsætter, at der foreligger en realistisk, sammenhængende og vidtrækkende omstruktureringsplan, som kan genetablere virksomhedens rentabilitet på lang sigt inden for en rimelig tidsramme og på grundlag af realistiske forventninger. I henhold til punkt 32 i rammebestemmelserne skal forbedringen af rentabiliteten først og fremmest opnås ved de interne foranstaltninger, der er indeholdt i omstruktureringsplanen, og kan baseres på eksterne faktorer, f.eks. pris- og efterspørgselsudsving, som virksomheden ikke har indflydelse på, hvis de anførte markedsforventninger er generelt anerkendte.

(310)

I henhold til punkt 33 i rammebestemmelserne skal medlemsstaten indgive en omstruktureringsplan, hvor den beskriver de omstændigheder, der førte til virksomhedens vanskeligheder, og gør sig overvejelser omkring forskellige scenarier, som er baseret på optimistiske, pessimistiske og neutrale forventninger. I rammebestemmelsernes punkt 34 hedder det endvidere, at omstruktureringsplanen skal bevirke, at virksomheden efter omstruktureringen kan dække alle omkostninger, herunder afskrivninger og finansielle omkostninger. Den omstrukturerede virksomhed bør have så stor en forrentning af kapitalen, at den kan klare sig uden støtte i en markedsøkonomi.

(311)

I beslutningen om at indlede proceduren satte Kommissionen flere spørgsmålstegn ved genoprettelsen af BE's rentabilitet. Tvivlen var grundet i to forhold. For det første så visse aspekter ved foranstaltning A og B ud til at være af ubegrænset varighed, og det rejste tvivl om, hvorvidt omstruktureringsplanen ville gøre BE konkurrencedygtig igen inden for en rimelig frist. For det andet virkede det som om, at omstruktureringsplanen ikke omfattede tilstrækkeligt mange interne foranstaltninger i BE.

(312)

Kommissionen havde navnlig sin tvivl om foranstaltning A og B. På grund af foranstaltning A’s lange varighed og foranstaltning B’s varighed på ubestemt tid spekulerede Kommissionen på, om omstruktureringsstøtten til BE ikke var tildelt i form af et løbende tilskud, hvilket ville være i strid med de krav, der stilles i rammebestemmelserne. Tredjeparter som f.eks. Drax havde de samme betænkeligheder.

(313)

Med hensyn til foranstaltning B nåede Kommissionen til den konklusion, at foranstaltningen ikke omfatter statsstøtte som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Derfor er spørgsmålet om foranstaltning B’s varighed på ubestemt tid ikke længere relevant.

(314)

Med hensyn til foranstaltning A var Kommissionen betænkelig ved, at der kunne opstå omkostninger til kernekraftværkernes nedlukning indtil 2086, og at finansieringen af omkostningerne i forbindelse med forvaltningen af brugt PWR-brændsel fra BE’s Sizewell B-reaktor også var tidsubegrænset.

(315)

Med hensyn til omkostningerne ved nedlukning konstaterer Kommissionen, at disse omkostninger er fremtidige, men vedrører kernekraftværker, som blev opført for år tilbage. Kommissionen godtager Det Forenede Kongeriges argument, at det ikke er muligt at bestemme omkostningerne i forbindelse med nedlukning præcist, fordi der ikke findes fortilfælde for AGR-værker, og at nedlukning vil ske langt ud i fremtiden, når der eventuelt er sket en udvikling på det teknologiske område. Endvidere anfører den britiske regering, at omkostningerne ved nedlukning allerede stort set er fastlagt, og at eventuelle større stigninger i forpligtelserne på grund af ændringer i driftsprocedurerne, som man vælger at foretage til BE’s økonomiske fordel, eller overtrædelse af minimumspræstationsnormer, skal dækkes af BE. Endvidere er det vigtigt at huske på bestemmelsen om statsintervention i tilfælde af utilstrækkelig finansiering gennem NLF.

(316)

På grund af kernekraftindustriens særlige karakter, som ikke tillader håndtering af radioaktivt materiale, før strålingsstyrken har nået sikrere niveauer, og den nødvendige tidshorisont for finansiering af nedlukningsforpligtelserne konkluderer Kommissionen, at den del af foranstaltning A, som vedrører disse forpligtelser, ikke kan betegnes som løbende tilskud til BE, eftersom de er defineret og vedrører omkostninger, som der allerede er taget højde for. Der er nemlig afsat midler til dækning af disse omkostninger på BE’s balance. Kommissionen konkluderer også, at det sene tidspunkt for udbetaling af støtte til dækning af disse omkostninger ikke kan betragtes som en udskydelse af rentabilitetens genoprettelse til fremtiden.

(317)

Med hensyn til statens finansiering af forvaltningen af PWR-brændsel, som er påfyldt Sizewell B, skal Kommissionen minde om, at BE vil bidrage med 150 GBP/kgU til NLF for PWR-brændsel, som påfyldes Sizewell B-reaktoren efter omstruktureringens ikrafttrædelsesdato.

(318)

Dette beløb er uden tvivl lavere end de samlede omkostninger ved forvaltning af brugt PWR-brændsel, endelig bortskaffelse inklusive. BE anslog selv de samlede omkostninger til 240 GBP/kgU i regnskabet for 2001/2002. Den omstændighed, at kun en del af disse omkostninger dækkes af BE’s betalinger til NLF, bekræfter, at NLF-bidraget til forvaltningen af dette brændsel omfatter statsstøtte som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(319)

For at kunne afgøre, om denne støtte er tidsubegrænset, er Kommissionen nødt til at fordele de samlede omkostninger på undgåelige og uundgåelige omkostninger.

(320)

Uundgåelige omkostninger er irreversible. Det er derfor økonomisk rationelt for en virksomhed at fortsætte driften, så længe den kan dække de undgåelige omkostninger, således at så mange irreversible omkostninger som muligt kan tilbagebetales. Støtte til dækning af uundgåelige omkostninger er således klart til modtagervirksomhedens fordel, for støtten flytter breakeven-punktet. For virksomheder med problemer sigter støtten netop mod at hjælpe dem med at genoprette rentabiliteten hurtigere. Men da virksomheden under alle omstændigheder vil fortsætte, så snart de undgåelige omkostninger er dækket, holder støtte til uundgåelige omkostninger ikke virksomheden kunstigt i live. Denne form for støtte er derfor ikke tidsubegrænset.

(321)

Støtte til dækning af undgåelige, navnlig variable omkostninger, har derimod til formål at holde liv i en virksomhed uden fremtidig økonomisk eksistensberettigelse. Denne form for støtte er tidsubegrænset, for den kan kun sikre virksomhedens rentabilitet, hvis den ikke er begrænset i tid.

(322)

De britiske myndigheder har anført, at ca. […] GBP/kgU af de omkostninger på 240 GBP/kgU, der er omtalt i betragtning 318, er undgåelige omkostninger. De fleste af de resterende omkostninger er uundgåelige udgifter til opførelsen af det endelige depot for både tidligere og fremtidigt PWR-affald på Sizewell B-området. Depotet skal efter planen være til rådighed i slutningen af dette århundrede. I betragtning af kalkulationseffekten er omkostningerne derfor ret lave i forhold til omkostningerne i andre lande.

(323)

Tallene fra Gordon MacKerrons rapport, som er omtalt i fodnote 38, kan ikke anvendes til at krydstjekke dette skøn, for det fremgår ikke, i hvilket omfang tallene omfatter uundgåelige omkostninger.

(324)

Til krydstjekning af de britiske myndigheders evaluering har Kommissionen anvendt offentligt tilgængelige oplysninger om det finske kerneprogram, som er et af de mest gennemsigtige programmer i verden. Ligesom Sizewells affald vil affaldet fra de finske kernereaktorer ikke blive oparbejdet, før det bortskaffes endeligt. Den finske virksomhed, som skal sørge for bortskaffelsen, anslår omkostningerne i forbindelse med forvaltningen af finsk affald til EUR 325/kgU (217 GBP/kgU (47)), hvoraf 217 EUR/kgU (145 GBP/kgU) er undgåelige omkostninger (48).

(325)

Kommissionen konstaterer, at disse tal ligner de britiske myndigheders. Kommissionen mener, at de bekræfter, at 150 GBP/kgU er nok til at dække undgåelige omkostninger ved forvaltning af brugt brændsel og en del af de uundgåelige omkostninger i den forbindelse.

(326)

Kommissionen konkluderer derfor, at omstruktureringsplanen ikke omfatter tidsubegrænset støtte til BE, og at varigheden er i overensstemmelse med rammebestemmelserne i betragtning af nuklearindustriens særlige karakteristika og Det Forenede Kongeriges forpligtelser i henhold til Euratom-traktaten (49).

(327)

Kommissionen konstaterer, at den britiske regering har indgivet en detaljeret plan med en markedsundersøgelse og scenarier, som afspejler optimistiske, pessimistiske og neutrale forventninger, i overensstemmelse med punkt 33 i rammebestemmelserne. Endvidere har de indsendt en detaljeret likviditetsanalyse opdateret i juli 2004.

(328)

Planen indeholder en nærmere beskrivelse af baggrunden for BE's problemer og af de foranstaltninger, der er eller vil blive truffet for at løse dem, således som det allerede er kort beskrevet i afsnit II.2.c). I henhold til omstruktureringsplanen skal der gennemføres en ny handelsstrategi (foranstaltning E) i et forsøg på at løse problemet med BE’s mangelfulde risikoafdækning. Ved at sikre øget salg af produkter til fast pris på mellemlang sigt stiler BE mod at reducere likviditetsudsvingene og styrke rentabiliteten på lang sigt. BE ønsker også at mindske sin eksponering for engrospriserne i Det Forenede Kongerige, samtidig med at den holder vejen til markedet åben gennem en blanding af aftalevilkår, adgang til fleksibel produktion via Eggborough og direkte salg til navnlig industri- og erhvervskunder. Foranstaltning A og B sigter mod at løse problemet med den forholdsvis høje andel af uundgåelige omkostninger, BE har som nuklear virksomhed, dels ved at befri BE for en del af de tidligere nukleare forpligtelser, herunder forpligtelser i relation til brugt brændsel og omkostninger ved nedlukning, dels ved at reducere BE’s omkostninger i forbindelse med fremtidige front end- og back end-aftaler om brændsel med BNFL. Endvidere omhandler planen genforhandling af tre out-of-money købsaftaler og salg af BE’s nordamerikanske aktiver, hvilket skulle medvirke til at løse BE’s problem med høje kortsigtede uundgåelige omkostninger i form af finansieringsudgifter. Med hensyn til den tredje årsag til BE's problemer, nemlig væsentlige uforudsete udfald, har BE defineret en plan, PIP, som skal gøre BE’s kernekraftværker mere driftssikre. I henhold til PIP skal der navnlig investeres mere i kapital og personale med henblik på at forbedre værkernes vedligeholdelse og kapacitet. Endvidere er et af de svage punkter, der behandles, den situation, hvor BE’s værker ikke får større kapacitet. I den situation ville BE fortsat være likviditetsskabende.

(329)

I henhold til finansielle overslag fra den britiske regering ville rentabiliteten blive genoprettet inden for et rimeligt tidsrum, eftersom BE ville være likviditetsskabende fra 2004 og have positive årlige cash flows fra driften fra 2005.

(330)

På grundlag af ovenstående konkluderer Kommissionen, at omstruktureringsplanen vedrører de problemer, der ligger til grund for BE's vanskeligheder, og er baseret på realistiske forventninger i overensstemmelse med rammebestemmelserne, navnlig i betragtning af udviklingen i elpriserne og PIP's gennemførelse.

(331)

I sin beslutning om at indlede proceduren satte Kommissionen spørgsmålstegn ved, om genoprettelsen af rentabiliteten hovedsageligt kunne tilskrives interne foranstaltninger. Kommissionen var navnlig i tvivl om, hvorvidt BE's besparelser som følge af disse foranstaltninger kun skyldtes indrømmelser fra kreditorer og leverandører og ikke nogen form for rationalisering af BE’s aktiviteter.

(332)

Efter at proceduren var indledt, fremsatte Drax kommentarer til dette spørgsmål. Drax er af den opfattelse, at BE's omstrukturering ikke er en egentlig omstrukturering, eftersom den ikke bunder i interne foranstaltninger og giver BE sikkerhed for, at virksomheden aldrig vil få lov til at gå konkurs. Endvidere tilføjer Drax, at der er en vis usikkerhed omkring BE's bidrag til omstruktureringen, og at det ville have været en bedre løsning at lukke nogle kernekraftværker. Greenpeace er enig heri. Det Forenede Kongerige protesterer og svarede, at pakken er underlagt regeringens godkendelse af BE’s udsigter til rentabilitet. Den britiske regering fremførte også, at ifølge rammebestemmelserne skal der være ligevægt mellem statens bidrag, private bidrag og virksomhedens eget bidrag, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at virksomheden skal kunne vende udviklingen uden indgreb fra statens side.

(333)

Kommissionen medgiver, at omstruktureringen ikke kun skal være baseret på interne foranstaltninger, men også kan omfatte foranstaltninger, som træffes af staten og private parter, f.eks. kreditorer og leverandører. Kommissionen konstaterer, at BE allerede har gennemført følgende foranstaltninger: virksomheden har afhændet sine nordamerikanske aktiver (foranstaltning F) og […]. I kommerciel sammenhæng noterer Kommissionen sig, at BE i overensstemmelse med sin nye handelsstrategi (foranstaltning G) har øget antallet af faste aftaler på mellemlang sigt for at afhjælpe sin mangelfulde risikoafdækning. Endvidere er BE ikke frigjort fra sine nukleare forpligtelser og vil bidrage til finansieringen af NLF.

(334)

Som det vil fremgå af afsnit VI.3.c)v) tager Kommissionen også hensyn til, at lukning af et eller flere af BE's kernekraftværker ikke er en mulighed, og at afhændelse af Eggborough ville mindske BE’s udsigter til at genoprette rentabiliteten og være et urimeligt tiltag i denne sammenhæng.

(335)

I betragtning af BE’s hidtidige og fremtidige foranstaltninger og det forhold, at omstruktureringsplanen omhandler de spørgsmål, som er kilden til BE's vanskeligheder, må Kommissionen konkludere, at kravet i rammebestemmelsernes punkt 32 er opfyldt.

(336)

Nogle tredjeparter har navnlig sat spørgsmålstegn ved udsigterne til genoprettelse af Dungeness B's rentabilitet. Dungeness B er BE’s ældste kernekraftværk.

(337)

Powergen, som var den tredjepart, der gav det bedste belæg for sine argumenter, baserede sin analyse af Dungeness B’s situation på en gennemgang af kraftværkets omkostningsstruktur, som oprindeligt indgivet af de britiske myndigheder og beskrevet i beslutningen om at indlede proceduren.

(338)

Ifølge Powergen er Dungeness B et meget ineffektivt kraftværk. Historiske tal viser, at belastningsfaktoren er lille. Powergen anslår den til 46 %. Med en sådan belastningsfaktor kan kraftværket producere ca. 4,5 TWh pr. år. Ifølge Powergen vil det koste ca. 73,8 mio. GBP at producere en sådan mængde elektricitet, når der udelukkende tages hensyn til undgåelige omkostninger. Powergen konkluderer, at Dungeness B’s undgåelige omkostninger svarer til ca. 16,4 GBP/MWh, når engrosprisen for el fra grundbelastningselværker ligger på 16 GBP/MWh (50).

(339)

De britiske myndigheder gav i deres bemærkninger til Powergens analyse udtryk for deres eget syn på Powergens modanalyse af Dungeness B’s rentabilitet. I henhold til de britiske myndigheder er der to fejl i Powergens analyse. For det første ansætter Powergen værkets samlede omkostninger for lavt. Ifølge BE’s data er Dungeness B's faktiske omkostninger højere, end Powergen havde antaget, navnlig drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. På den måde øges Dungeness B’s omkostninger pr. MWh.

(340)

De britiske myndigheder mener derimod, at Dungeness B’s effektivitet er blevet væsentligt bedre i de senere år. De hævder, at når historiske data viser en forbedring, bør man ikke gå ud fra, at effektiviteten fremover vil være som i de værste år, men snarere som i de senere år. Kraftværkets belastningsfaktor vil således stige til 61 %. På de måde reduceres Dungeness B’s omkostninger pr. MWh.

(341)

De britiske myndigheder har under hensyn til de to forhold i betragtning 339 og 340 beregnet Dungeness B’s undgåelige omkostninger til ca. […] GBP/MWh, når engrosprisen for el fra grundbelastningselværker ligger på […] GBP/MWh.

(342)

Kommissionen har undersøgt Dungeness B’s undgåelige omkostninger under hensyn til forskellige prognoser, som er afhængige af, hvilke overslag over de samlede omkostninger og belastningsfaktoren, der er korrekte. Den er nået frem til følgende matrix:

Tabel 8

Dungeness B’s undgåelige omkostninger pr. MWh med en engrospris for el fra grundbelastningselværker på 16 GBP/MWh

(343)

Stigninger i elprisen, når engrosprisen for el fra grundbelastningselværker fjerner sig fra 16/MWh, kommer både BE og BNFL til gode, og Kommissionen har regnet sig frem til, hvor høj strike-prisen skal være, for at Dungeness B kan dække sine undgåelige omkostninger under de forskellige forhold:

Tabel 9

Hvor høj engrosprisen for el fra grundbelastningselværker skal være, for at Dungeness B kan dække sine undgåelige omkostninger

(344)

Så snart engrosprisen for el fra grundbelastningselværker ligger over ca. […] GBP/MWh, kan Dungeness B, som det fremgår af tabel 9, i alle undtagen de værste tilfælde dække sine undgåelige omkostninger og er derfor ikke tabsgivende. Strike-prisen svarer til engrosprisen for el fra grundbelastningselværker, som nu ifølge betragtning 282-285 af og til skulle ligge et godt stykke over 20 GBP/MWh, og som man under alle omstændigheder altid har forventet ville ligge på 16-19 GBP/MWh, selv i det korte tidsrum, Dungeness B fortsat er i drift. Endvidere konstaterer Kommissionen, at med de nuværende elpriser vil Dungeness B være i stand til at dække sine undgåelige omkostninger selv under de værst tænkelige omstændigheder.

(345)

Kommissionen anser derfor Dungeness B for at være et rentabelt aktiv.

(346)

I beslutningen om at indlede proceduren stillede Kommissionen spørgsmålstegn ved, om støtten var begrænset til et minimum, for det var ikke fastlagt, i hvilket omfang foranstaltning B, C og G var statsstøtte, og det nøjagtige støttebeløb under foranstaltning A var ikke fastsat.

(347)

Kommissionen minder om afsnit VI.2.a) og VI.2.b), hvor den konkluderede, at foranstaltning B, C og G ikke er statsstøtte som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk.1. Støttepakken er derfor begrænset til foranstaltning A.

(348)

Foranstaltning A omfatter statsstøtte, som skal opfylde tre former for forpligtelser: forvaltning af brugt brændsel fra tidligere aktiviteter, forvaltning af forpligtelser, der ikke er indgået aftale om, og nedlukning af kernekraftværker. På det tidspunkt, proceduren blev indledt, fremstod forpligtelserne i forbindelse med hver af de tre kategorier, og dermed den tilknyttede statsstøtte, kun som skøn uden loft.

(349)

Forpligtelser i tilknytning til forvaltning af brugt brændsel udgør størstedelen af de samlede forpligtelser. De består af betaling til BNFL for forvaltningstjenesteydelser i forbindelse med brændsel påfyldt BE’s reaktorer forud for omstruktureringsplanens ikrafttrædelsesdato. Disse serviceydelser indgår allerede i en aftale, og det beløb, BE skylder BNFL i den forbindelse, er i de fleste tilfælde nøje fastlagt.

(350)

Kommissionen mener alligevel, der bør sættes loft over, hvor stor en del af disse forpligtelser den britiske regering kan finansiere. De britiske myndigheder har derfor accepteret at ændre deres oprindelige skøn for disse forpligtelser, dvs. 2 185 000 000 GBP (51), til et loft over den støtte, der kan ydes til dækning af sådanne forpligtelser.

(351)

Det er derimod vanskeligt at sætte et nøjagtigt tal på de forpligtelser, der er forbundet med nedlukning af kernekraftværker og forpligtelser, som der ikke er indgået aftale om.

(352)

Nedlukning af kernekraftværker er en meget speciel opgave. Der er kun ganske få erfaringer i hele verden med fuldstændigt afsluttet arbejde inden for dette område (52). Ifølge eksperter kan sådanne omkostninger beløbe sig til 15 % af de samlede investeringsomkostninger eller mere (53), eller til 50 % af den nukleare del af investeringen (54). Selv om sådanne skøn skulle vise sig at være fuldstændigt konsekvente og nøjagtige, skal der foretages en præcis beregning af de oprindelige investeringsomkostninger i et givet kraftværk for at opstille et skøn over nedlukningsomkostningerne, hvilket navnlig ville være vanskeligt for ældre kraftværker som BE’s, hvor optegnelserne over tidligere omkostninger er meget upræcise.

(353)

Endvidere er de fleste af BE’s værker AGR-værker, som ikke blot adskiller sig fra værker i andre lande, men også i et vist omfang fra hinanden. Man kan derfor ikke forvente at kunne bygge på erfaringer enten fra andre lande eller fra Det Forenede Kongerige i et forsøg på at opstille et mere præcist skøn over omkostningerne ved nedlukning af BE's reaktorer.

(354)

Det er i sagens natur også vanskeligt at bestemme forpligtelser, som der ikke er indgået aftale om. De vedrører hovedsageligt endelig bortskaffelse af brugt brændsel. Som det fremgår af erfaringerne fra Nirex Intermediate Level Waste-depotet, er det fortsat uvist, hvordan brugt nukleart brændsel skal endeligt bortskaffes i Det Forenede Kongerige. Erfaringer fra andre lande har også vist, at det kan være både en teknisk og en politisk udfordring at finde steder, hvor visse typer affald kan deponeres. Det er meget vanskeligt at bestemme omkostningerne ved en aktivitet tilstrækkeligt præcist, når der foreligger så få oplysninger om, hvordan aktiviteten skal gennemføres. Oplysninger fra de britiske myndigheder viser endvidere, at der kan være meget stor forskel på skøn over omkostninger til deponering fra institutioner i andre medlemsstater.

(355)

Derfor mener Kommissionen, at forsøg på at fastsætte de maksimale omkostninger ved nedlukning og afvikling af forpligtelser, som der ikke er indgået aftale om, nødvendigvis må have en stor fejlmargin. Der er alvorlig risiko for at overvurdere omkostningerne.

(356)

I dette tilfælde mener Kommissionen derfor, at sættes der en høj uvis og sandsynligvis overvurderet værdi som loft for støtten, så svarer det faktisk til at tilsidesætte kravet om minimumsstøtte, for usikkerhedsmarginer kan nemlig åbne mulighed for unødvendig støtte, når de ikke holder stik.

(357)

Skal man sikre, at minimumsprincippet overholdes, ville det være meget bedre at undlade at forsøge at beregne et loft for støtten og i stedet indføre en ordning, som sigter mod at begrænse fremtidige udgifter til et minimum.

(358)

De britiske myndigheder har således besluttet at indføre en række mekanismer med henblik herpå:

(359)

Det er muligt, at enkelte, meget begrænsede beløb, som BE skylder BNFL i forbindelse med forpligtelser vedrørende brugt brændsel, kommer til at overstige det oprindelige skøn. Det vil navnlig være tilfældet, når enkelte brugte brændselselementer ikke svarer til specifikationerne og kræver særlig behandling. I så fald giver de nuværende aftaleordninger mellem BE og BNFL mulighed for at hæve den almindelige pris for forvaltning af brugt brændsel. Hvis det sker, modregnes de beløb, som staten skal betale på BE’s vegne for at indfri de forpligtelser, der overstiger det oprindelige skøn, i ovennævnte tærskel på 1 629 000 000 GBP, uden at tærsklen ændres.

(360)

Kommissionen mener, at beløbene i betragtning 350 og 358 bør beregnes ved brug af Kommissionens almindelige referencesats. I betragtning af tidsperiodens længde bør referencesatsen dog justeres hver femte år (56).

(361)

Det er vigtigt at bemærke, at det loft og den tærskel, der omtales i betragtning 350 og 358, gælder for alle udgifter til indfrielse af forpligtelser, uanset om de finansieres af NLF eller staten. Det er ensbetydende med, at loft- og tærskelmekanismen automatisk tager hensyn til de midler, der er til rådighed i fonden.

(362)

Endelig indebærer omstruktureringspakken også fritagelse for skat af den stigning i BE-kraftværkernes bogførte værdi, som skyldes, at en del af de tilknyttede forpligtelser indfries af den britiske regering. Da disse forpligtelser plejede at blive opført i BE’s regnskaber, får muligheden for delvis indfrielse ved den britiske regerings mellemkomst deres værdi til at stige med et beløb svarende til højst den værdi, den britiske regering tegner sig for.

(363)

I henhold til Det Forenede Kongeriges almindelige regnskabs- og finansieringsregler skal stigningen beskattes. Den fritagelse, regeringen indrømmer, kan derfor blive til konkurrencemæssig fordel for BE, som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Eventuel beskatning ville dog forringe BE’s muligheder for at indfri forpligtelserne på egen hånd, hvilket til gengæld ville øge den britiske regerings faktiske forpligtelser. Skattefritagelsens statsstøtteelement kan derfor helt eller delvist blive udlignet af en stigning i den endelige finansiering af de forpligtelser, regeringen skal indfri. Det egentlige statsstøtteelement i skattefritagelsen svarer kun til den del af fritagelsen, som ikke udlignes af en stigning i de beløb, som den britiske regering skal betale for at opfylde sit løfte om at indfri de nukleare forpligtelser.

(364)

Stigningen i kraftværkernes værdi er kun fiktiv, for forpligtelserne vil bestå, indtil den britiske regering anmodes om at gribe ind, og i det omfang det rent faktisk kan lade sig gøre, og skal i videst muligt omfang indfries af NLF, som BE bidrager til. Hvis regeringen havde betalt for manglende finansiering af forpligtelser på anden måde eller på et andet tidspunkt, f.eks. gennem ad hoc tilskud, da forpligtelserne opstod, ville der måske ikke have været behov for skattefritagelse.

(365)

Kommissionen anser derfor ikke skattefritagelsens statsstøtteelement for at være andet og mere, end hvad der er nødvendigt, for at støtten kan virkeliggøre omstruktureringens mål.

(366)

Endelig bemærker Kommissionen, at en eventuel stigning i BE’s fortjeneste, f.eks. på grund af højere elpriser, stort set vil gå til at finansiere BE’s bidrag til NLF. En sådan stigning i BE’s bidrag ville automatisk indebære et fald i støtten.

(367)

Kommissionen mener derfor, at ovennævnte mekanismer tilsammen vil sikre, at statsstøtten under foranstaltning A reduceres til et minimum.

(368)

I rammebestemmelsernes punkt 35 hedder det: »Det er desuden en betingelse for tildeling af omstruktureringsstøtte, at der træffes foranstaltninger for i videst muligt omfang at opveje eventuelle skadelige virkninger på konkurrenter«.

(369)

Bortset fra i undtagelsestilfælde, hvor det relevante markeds størrelse er uden betydning på fællesskabs- og EØS-niveau, eller hvor virksomhedens andel af det relevante marked er uden betydning, skal der gennemføres sådanne foranstaltninger, således at omstruktureringsplanens støtteelement er foreneligt med det fælles marked. De skal tage form af en begrænsning af virksomhedens tilstedeværelse på markedet og stå i forhold til støttens fordrejende virkning. Man kan overveje at begrænse disse foranstaltninger, hvis de kan føre til en væsentlig forringelse af markedsstrukturen.

(370)

Hvis der er behov for kompensationsforanstaltninger, bestemmes deres form og omfang af markedskapaciteten. I tilfælde af strukturel overkapacitet på markedet, skal kompensationsforanstaltningerne tage form af en uigenkaldelig reduktion af produktionskapaciteten. Selvom der ikke er strukturel overkapacitet, kan der alligevel være behov for kompensationsforanstaltninger, men de kan tage form af andet end en uigenkaldelig reduktion af produktionskapaciteten.

(371)

I henhold til fodnote 20 i rammebestemmelserne omfatter det relevante geografiske marked normalt EØS eller en væsentlig del heraf, hvis konkurrencevilkårene i det pågældende område kan udskilles i tilstrækkelig grad fra vilkårene i andre områder af EØS.

(372)

Medlemsstaterne har længe handlet med elektricitet, navnlig siden direktiv 96/92/EF trådte i kraft.

(373)

Men medlemsstaternes handel med elektricitet er underlagt fysiske begrænsninger på grund af manglende samkøringskapacitet. Problemerne er endnu større, når geografiske begrænsninger reducerer mulighederne for at skabe nye samkøringslinjer.

(374)

I forbindelse med politikken for de transeuropæiske net har Kommissionen opstillet en liste over sådanne flaskehalse på det indre elmarked. Ifølge bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1229/2003/EF af 26. juni 2003 om opstilling af et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning nr. 1254/96/EF (57) er Det Forenede Kongerige et af de geografiske områder, der ikke er tilstrækkeligt knyttet til den resterende del af nettet til, at det fælles marked kan fungere som en helhed.

(375)

Ud over at være isoleret fra den resterende del af Fællesskabets elnet er Det Forenede Kongeriges elmarked også karakteriseret ved sin meget specielle handelsordning. Denne specielle handelsordning, New Electricity Trading Arrangements (»NETA«), er hovedsageligt baseret på tosidige aftaler mellem værker, leverandører og kunder, i modsætning til de mere klassiske pool-markeder. Der er meget stor forskel på konkurrencevilkårene i forbindelse med NETA og på et pool-marked. Det fremgik tydeligt, da Det Forenede Kongerige skiftede fra en pool-struktur til NETA i 2001, og elengrospriserne faldt kraftigt.

(376)

På nuværende tidspunkt dækker NETA kun England og Wales. Det skotske marked er dog i høj grad knyttet til NETA, fordi elpriserne i Skotland indeksreguleres efter priserne i England og Wales. Endvidere skal NETA efter planerne meget snart udvides til at omfatte Skotland. Resultatet bliver et britisk marked, som skal begynde at fungere i 2005. Det skal dog bemærkes, at Skotland kun vil udgøre en begrænset del af dette marked, da installeret kapacitet i Skotland kun svarer til lidt over 10 % af installeret kapacitet i England og Wales.

(377)

Det nordirske elmarked vil ikke blive knyttet til det britiske inden for en overskuelig fremtid. De nuværende elforbindelser mellem Storbritannien og Nordirland er faktisk meget ringe (den nominelle kraft er på 0,5 GW, hvilket svarer til mindre end 1 % af den registrerede installerede kapacitet i Storbritannien). Konkurrencevilkårene i Nordirland vil derfor fortsat være meget anderledes end i Storbritannien.

(378)

Da BE kun opererer i Storbritannien, anser Kommissionen derfor Storbritannien for at være det relevante geografiske område for denne beslutning (58).

(379)

I henhold til tal fra de britiske myndigheder lå den samlede installerede kapacitet i de 15 stater, der var EU-medlemmer på det tidspunkt, omstruktureringsplanen blev bekendtgjort, på ca. 565 GW. Den samlede registrerede installerede kapacitet i Storbritannien svarer til ca. 10 % heraf. Endvidere er Det Forenede Kongeriges marked, hvoraf Storbritannien tegner sig for ca. 95 %, et af de største i EØS, kun overgået af det tyske og det franske marked. Markedet kan derfor ikke anses for ubetydeligt i fællesskabs- og EØS-sammenhæng.

(380)

BE’s kapacitet udgør ca. 14 % af den registrerede kapacitet i England og Wales og ca. 24 % i Skotland. BE kan derfor ikke anses for at have en ubetydelig andel af det relevante marked.

(381)

Endelig er der mange andre aktører på det pågældende marked end BE: BNFL, EDF-Energy, Innogy, Scottish and Southern Electricity, Scottish Power og Powergen for blot at nævne et par af de større. Skulle BE forsvinde, opstår der hverken et monopol eller et snævert oligopol på det relevante marked.

(382)

Ovennævnte bekræfter Kommissionens oprindelige markedsanalyse som beskrevet i beslutningen om at indlede proceduren. Kommissionen bemærker, at ingen af de tredjeparter, som fremsatte bemærkninger, satte spørgsmålstegn ved disse foreløbige resultater.

(383)

I beslutningen om at indlede proceduren gjorde Kommissionen det klart, at der ved vurdering af kapaciteten på et givet elmarked bør tages hensyn til de særlige fysiske kendetegn ved elektricitet og til de potentielt omfattende forstyrrelser, som elektricitetsudfald kan skabe både for økonomien og for borgernes dagligdag. Ved en vurdering af, hvorvidt der er strukturel overkapacitet, bør man derfor regne med en tilstrækkeligt stor kapacitetsmargin for at kunne dække spidsbelastningsefterspørgslen under alle rimelige forhold.

(384)

Kommissionen konstaterede, at kapacitetsmarginen på det relevante marked ikke var særligt høj sammenlignet med internationale standarder og tidligere værdier. Den konstaterede dog, at der muligvis var plads til et beskedent fald i denne kapacitetsmargin i sammenligning med enkelte andre medlemsstater eller værdier i Det Forenede Kongerige i 1995/1996.

(385)

Tredjeparters bemærkninger angående strukturel overkapacitet har været koncentreret om prisudviklingen og vurderingen af den eksisterende kapacitetsmargin i Storbritannien.

(386)

Nogle tredjeparter antydede, at der er en forbindelse med elprisernes udvikling og strukturel overkapacitet på markedet. På et så konkurrencepræget marked som NETA viser prisen efter deres mening, om der er behov for ny kapacitet. Hvis der er behov for ny kapacitet på et bestemt tidspunkt i fremtiden, udløser den forventede mangel på kapacitet i den pågældende periode en stigning i de tilsvarende terminspriser. Priserne vil stige så meget, at omkostningerne ved opførelse af nye værker dækkes, og nye aktører kommer ind på markedet.

(387)

Selvom priserne er steget på det seneste, er de ifølge disse tredjeparter endnu ikke nået op på et sådant niveau, at de har fået nye aktører til at komme ind på markedet. Derfor må der være overkapacitet på markedet.

(388)

Kommissionen medgiver, at der er en sammenhæng mellem priserne på et givet marked og kapaciteten. Den mener dog, at elmarkeder som NETA er alt for komplicerede til, at man kan drage endelige konklusioner om strukturel overkapacitet på markedet udelukkende på basis af prisobservationer.

(389)

For det første har NETA i modsætning til pool-markeder ikke en ligevægtspris. NETA er baseret på tosidige aftaler, som kan være af meget forskellig art, og som ikke altid har let gennemskuelige prisrapporteringsmekanismer. Elektricitetsbørser som UKPX er mere gennemsigtige, men de repræsenterer ikke en tilstrækkeligt stor del af markedet til at gøre det muligt at drage egentlige konklusioner. De fokuserer endvidere på handel på kort sigt og er derfor af begrænset nytte, hvis man vil skaffe sig viden om den fremtidige udvikling. Man er derfor henvist til prisindekser fra uafhængige kilder som Heren eller Argus. Disse prisindekser har deres egne begrænsninger, for de refererer kun til engrosmarkedet, der tegner sig for ca. to tredjedele af den samlede eludveksling, og kan derfor ikke opfange andet end ekstreme fald i den forventede elproduktion.

(390)

For det andet forudsætter begrundelsen i betragtning 389, at terminspriserne er et korrekt udtryk for den fremtidige situation på markedet. Kommissionen mener ikke, det altid vil være tilfældet. Priserne afspejler nemlig et mere kompliceret forhold, som i højere grad tager udgangspunkt i, hvordan henholdsvis køber og sælger mener, deres situation vil være i fremtiden. De er derfor baseret på forventninger til det fremtidige marked, som kan være meget urealistiske, for både udbud og efterspørgsel er udsat for mange udsving på det pågældende marked. Terminspriser er således i virkeligheden ikke udtryk for balancen mellem udbud og efterspørgsel i fremtiden, men snarere for, hvad nuværende aktører mener, den vil blive. Når man ser man bort fra udsving i brændselspriserne, er det én af grundene til, at terminspriser kan ændre sig meget med tiden, selv for en bestemt periode i fremtiden.

(391)

For det tredje forholder det sig således, at selv hvis man antager, at rapporterede priser er helt relevante og afspejler udbud og efterspørgsel korrekt, er det ikke logisk både at konkludere, at priserne ikke giver mulighed for fuld dækning af nye aktørers omkostninger, og at der er overkapacitet eller endda strukturel overkapacitet på markedet.

(392)

Kommissionen mener derfor ikke, at priserne alene er en tilstrækkeligt pålidelig indikator for, hvorvidt et elektricitetsmarked som NETA har strukturel overkapacitet eller ej.

(393)

Kommissionen konstaterer dog, at terminspriserne for vinterhalvåret er steget meget kraftigt, siden BE fik problemer. Ifølge flere prisrapporteringsagenturer kommer vinterens priser for el fra grundbelastningselværker til at ligge på over 20 GBP/MWh i de næste par år og kan endda nå op på 27 GBP/MWh (59). Denne udvikling i opadgående retning lader til at fortsætte og være bæredygtig. De anslåede omkostninger for nye aktører ligger på 20-25 GBP/MWh (60).

(394)

Kommissionen er overbevist om, at det er lettere at vurdere, om der er overkapacitet, hvis man analyserer de faktiske tal for installeret kapacitet og spidsbelastningsefterspørgsel. Den margin, der er mellem installeret kapacitet og spidsbelastningsefterspørgslen under gennemsnitskuldebølger (61), kaldes systemets kapacitetsmargin. Hvis man skal vurdere, om der er strukturel overkapacitet på markedet, skal man således vurdere, om den nuværende og den forventede kapacitetsmargin er tilstrækkelig.

(395)

Det er helt klart en meget vanskelig opgave at fastsætte en bestemt kvantitativ norm for en passende kapacitetsmargin. Normen ville være afhængig af en række parametre, som er forskellige fra net til net. Den ville også være meget afhængig af kravet om forsyningssikkerhed, som igen ville være forbundet med mindre objektive forhold, som f.eks. de psykologiske konsekvenser af en given periode uden elektricitet i en bestemt region.

(396)

Selv hvis alle fysiske og psykologiske parametre lå fast, ville den nødvendige kapacitetsmargin med sikkerhed også være meget afhængig af markedsstrukturen. Nogle eksperter mener, at mere liberale markeder ikke har brug for så stor en kapacitetsmargin som stærkt regulerede centraliserede markeder, selvom de fleste er enige om, at det ikke er muligt at sætte tal på denne virkning på indeværende tidspunkt, fordi der ikke foreligger tilstrækkeligt historisk bevismateriale.

(397)

Endvidere viser kommentarer fra tredjeparter, at der er forskellig opfattelse af, hvor stor Storbritanniens kapacitetsmargin bør være. I de fleste kommentarer henvises der til tal fra de »Seven Year Statements«, som udgives af National Grid Transco (NGTransco), der ejer netværket i England og Wales. I disse rapporter anfører NGTransco, at en kapacitetsmargin på 20 % bør være det nominelle benchmark til planlægningsformål. NGTransco antyder dog, at det muligvis er tilstrækkeligt med en mindre kapacitetsmargin ved realtidsforvaltning af systemet, og nævner i den forbindelse 10 %.

(398)

Drax og Greenpeace har foreslået 10 % som benchmark for en tilstrækkeligt stor kapacitetsmargin, når det skal vurderes, om der foreligger strukturel overkapacitet. Andre organisationer foretrak at beholde de 20 %, herunder institutter, som Greenpeace havde bedt om at udarbejde rapporter om spørgsmålet (62).

(399)

NGTransco tilkendegiver i sine egne bemærkninger, hvilket af de to tal, der bør anvendes til at vurdere, om der foreligger strukturel overkapacitet. Det hedder nemlig, at »som systemoperatør for England og Wales mener vi ikke, at marginer på under 20 % kan være udtryk for overkapacitet på markedet i England og Wales«.

(400)

Kommissionen mener derfor, at 20 % er det korrekte benchmark til vurdering af kapaciteten på markedet i England og Wales. Selvom det skotske marked snart knyttes til markedet i England og Wales, vil der fortsat være en meget skarp fysisk adskillelse mellem markederne. Samkøringslinjen mellem de to regioner har en kapacitet på 2 200 MW. Det er for lidt til at sikre fuld fleksibilitet og til at udligne de enkelte regioners mangel på eller overskud af elkraft. Den anvendes faktisk næsten hele tiden til eksport af energi fra Skotland til England og Wales. Der er tale om en væsentlig begrænsning, og derfor mener Kommissionen, at det nævnte benchmark på 20 % bør forhøjes i forbindelse med de samlede tal for Storbritannien.

(401)

Det engelske og walisiske marked tegner sig i geografisk henseende for langt størstedelen af det britiske marked. Endvidere er de fleste økonomiske data baseret på den del af markedet, for de skotske priser fastsættes i overensstemmelse med de engelske og walisiske data. De allerfleste kommentarer fra tredjeparter vedrører også den engelske og walisiske del. Kommissionen startede derfor sin markedsanalyse med den del.

(402)

Historiske erfaringer viser, at samkøringslinjen mellem de to dele næsten udelukkende har været anvendt til eksport fra Skotland til England og Wales. NGTransco betragter samkøringslinjens kapacitet som en kilde til elkraft for England og Wales. Omvendt anser Scottish Power, som er den skotske operatør, der er ansvarlig for den del af Skotland, som grænser op til England, samkøringslinjen for at være forbeholdt til eksport. Under hensyn til tidligere erfaringer og de lokale operatørers forventninger vil Kommissionen derfor i resten af denne beslutning henregne den kapacitet, der forehaves i kraft af samkøringslinjen mellem England og Wales/Skotland, til England og Wales.

(403)

Der er kun en enkelt netoperatør i hele England og Wales, nemlig NGTransco. Kommissionen har baseret sin analyse af kapaciteten inden for den del på NGTranscos prognose, som offentliggøres regelmæssigt i virksomhedens »Seven Year Statement«.

(404)

Siden proceduren blev indledt, har NGTransco ændret sin prognose for det engelske og walisiske markeds kapacitetsmargin. Kommissionen fik tilsendt en ny prognose sammen med NGTranscos oplysninger. NGTransco offentliggjorde en endnu nyere udgave af samme prognose i sin »Seven Year Statement« for 2004 (63).

(405)

Kommissionen anvendte sidstnævnte nyere udgave til sin analyse. Den tager faktisk udgangspunkt i de samme grundlæggende forventninger, navnlig for så vidt angår input-data, som den prognose, NGTransco anså for relevant i det materiale, den indsendte til Kommissionen. Den indeholder blot nyere data om markedsudviklingen.

(406)

Prognosen opererer med tre scenarier. I det mest optimistiske scenarium (»SYS«) forudsættes produktionskapaciteten at svare til undertegnede transmissionsaftaler. I det mest pessimistiske scenarium (»eksisterende eller under opførelse«) forudsættes det, at der ikke vil være andre værker til rådighed end de eksisterende og dem, der netop er under opførelse. I det mellemliggende scenarium (»tilsagn«) forudsættes de forhåndenværende værker at tælle eksisterende værker, værker, som allerede er under opførelse, og værker, som der allerede er givet tilsagn til som foreskrevet i »Electricity Act« og »Energy Act«.

(407)

Nedenstående skema sammenfatter prognosen med de tre scenarier.

Tabel 10

NGTransco’s scenarier for England og Wales’ kapacitetsmargin (2004)

(408)

De tre scenarier adskiller sig hovedsageligt fra hinanden i de sidste år. Det er ikke nogen overraskelse, for de bygger på antagelser, som først og fremmest udviser forskelle på sigt. Men de pågældende år er ikke så relevante, når det drejer sig om at vurdere, om der er overkapacitet på markedet på indeværende tidspunkt.

(409)

I de næste tre år regner man i de tre scenarier med en kapacitetsmargin på mellem 18,7 % og 23,1 %, med et gennemsnit på ca. 21,5 %. Tallet ligger lidt over det nævnte benchmark på 20 %. Forskellen mellem 21,5 % og 20 %, svarende til spidsbelastningsefterspørgslen under gennemsnitskuldebølger, er på 1,5 % af 57 000 MW (64), dvs. 855 MW. Alle BE’s kernekraftværker har en kapacitet på over 855 MW. Da tallet oven i købet er et statistisk gennemsnit, mener Kommissionen ikke, det er tilstrækkeligt statistisk signifikant til at svare til strukturel overkapacitet.

(410)

I de følgende år bliver forskellen mellem de tre scenarier større, hvilket gør det endnu vanskeligere at drage meningsfyldte konklusioner på grundlag heraf. Kommissionen konstaterer dog, at gennemsnittet for de tre scenarier i disse år svinger mellem 17,0 % og 22,7 %, med to år på ca. 20,2 %. Der synes således at være en generel tendens til at have en kapacitetsmargin på ca. 20 %, med forbehold af en vis fejlmargin.

(411)

Kommissionen konkluderer derfor, at det ikke er strukturel overkapacitet på elmarkedet i England og Wales.

(412)

I Skotland er der i modsætning til England og Wales to netoperatører: Scottish and Southern Electricity og Scottish Power. De to operatører offentliggør prognoser for deres eget regionale område. Disse prognoser er dog mindre detaljerede end NGTransco’s med hensyn til eventuelle scenarier for fremtiden. Kommissionen har af den grund koncentreret sin analyse af Skotland om den nuværende situation og har derfor mindre behov for forskellige scenarier.

(413)

Da ingen af de to skotske operatører har fremsat kommentarer til Kommissionen i forbindelse med proceduren, baseres analysen på offentligt tilgængelige dokumenter. For Scottish and Southern Electricity brugte Kommissionen tallene i operatørens »Seven Year Statement« fra 2003 (65). For Scottish Power brugte Kommissionen tallene i operatørens »Transmission Seven Year Statement« fra april 2003 (66).

(414)

Nedenstående skema indeholder en oversigt over forventet spidsbelastningsefterspørgsel og installeret kapacitet i de forskellige geografiske områder i 2004/2005.

Tabel 11

Prognoser for Storbritanniens kapacitet og efterspørgsel i 2004/2005. Alle tal er i MW

(415)

Storbritanniens kapacitetsmargin ligger derfor på ca. 23,6 % (68). Tallet er højere end det benchmark på 20 %, der blev nævnt i betragtning 400, men, som anført, skal et benchmark på 20 % for et fleksibelt netværk som det i England og Wales øges for at tage højde for begrænsninger i netværk med flaskehalse. Tallene forudsætter endvidere, at samkøringslinjerne med Nordirland og Frankrig kan udnyttes fuldt ud til import, hvilket ikke altid er givet. Hvis samkøringslinjerne anvendes til eksport på tidspunktet for spidsbelastningsefterspørgsel under en gennemsnitskuldebølge, trækkes deres kapacitet fra den forhåndenværende kapacitet og lægges til efterspørgslen, hvorved kapacitetsmarginen falder til 15,5 %.

(416)

Kommissionen mener derfor ikke, at der er statistisk signifikant strukturel overkapacitet på det britiske marked.

(417)

Kommissionen mener derfor ikke, at der er strukturel overkapacitet på det relevante marked.

(418)

Kompensationsforanstaltninger i form af uigenkaldelig reduktion af produktionskapaciteten er derfor ikke obligatoriske.

(419)

Da der ikke er strukturel overkapacitet på det relevante marked, er Kommissionen nødt til at vurdere behovet for kompensationsforanstaltninger og deres form efter sagens beskaffenhed. Eventuelle kompensationsforanstaltninger skal tage hensyn til støttens mulige konkurrencefordrejende virkninger.

(420)

De britiske myndigheder hævder, at støttepakken ikke indvirker på konkurrencen. Ifølge dem afhænger kernekraftværkernes økonomiske evne til at producere elektricitet inden for NETA af deres kortsigtede marginalomkostninger. Markedet fungerer til enhver tid, som om kraftværkerne anvendes i rækkefølge efter, hvem der har de laveste kortsigtede marginalomkostninger, indtil deres kumulerede kapacitet dækker efterspørgslen. På det tidspunkt fastsættes elektricitetsprisen på grundlag af de kortsigtede marginalomkostninger i det sidste kraftværk, der tages i anvendelse, det såkaldte marginalkraftværk.

(421)

Ifølge de britiske myndigheder tager støtten udelukkende sigte på kernekraftværkerne. Den ændrer ikke deres kortsigtede marginalomkostninger i et sådant omfang, at de får en anden indplacering i rækkefølgen. Endvidere vil de kortsigtede marginalomkostninger i BE's kernekraftværker til enhver tid være lavere end de tilsvarende omkostninger i marginalværket. Støtten vil aldrig få konsekvenser hverken for BE’s konkurrenters evne til at producere elektricitet eller den pris, de kan sælge den producerede elektricitet til. Støtten vil derfor ikke få konsekvenser for BE’s konkurrenter.

(422)

Ifølge Kommissionen holder de argumenter, de britiske myndigheder fremsætter, kun på det ideelle marked, som er baseret på en enkelt fuldstændigt gennemsigtig auktionsproces. Men som det fremgår af betragtning 389 og 390 er NETA ikke et sådant marked.

(423)

Kommissionen mener, at støtten kan få konsekvenser for BE’s konkurrenter på mange måder. To af dem kan få større konsekvenser for konkurrencen.

(424)

For det første ejer BE ikke kun kernekraftværker. BE ejer også kulkraftværket i Eggborough, som i sig selv har en kapacitet, der er ligeså stor som nogle af BE’s konkurrenters samlede kapacitet.

(425)

BE kunne anvende støtten til kernekraftværkerne til kraftværket i Eggborough.

(426)

BE kunne f.eks. anvende pengene til at udstyre Eggborough med røggasafsvovlingsanordninger, således at kraftværket kan overholde nye miljøregler og dermed få forlænget levetiden betydeligt.

(427)

BE kunne også anvende midler fra støtten til at erhverve flere ikke-nukleare produktionsaktiver.

(428)

BE har ganske rigtigt behov for fleksible elproduktionskilder til at kompensere for kernekraftværkernes manglende fleksibilitet. Hvis støtten sætter BE i stand til at udvide sin ikke-nukleare portefølje, får BE større intern adgang til fleksibel produktion. BE kan derfor give kunderne bedre tilbud og får samtidig mindre behov for at købe fleksibel produktion fra konkurrenterne.

(429)

For det andet er NETA ikke et fælles marked. NETA omfatter navnlig en afdeling for engrosmarkeder, hvor kraftværker sælger elektricitet til leverandører, og en afdeling for direkte salg til erhvervslivet, hvor kraftværker sælger elektricitet direkte til større slutbrugere.

(430)

Kraftværker kan normalt få en højere pris ved direkte salg til erhvervslivet end ved salg på engrosmarkedet (69). Det er derfor mere fordelagtigt for et kraftværk at sælge elektricitet direkte til erhvervslivet.

(431)

Når man analyserer støttens konsekvenser, bør man derfor ikke blot se på den samlede elektricitetsmængde, som de enkelte kraftværker sælger, men også på hvordan salget er fordelt på salg på engrosmarkedet og direkte salg til erhvervslivet.

(432)

En del af BE’s omstruktureringsplan går ud på at øge virksomhedens andel af det direkte salg til erhvervslivet. Derfor skal virksomheden forsøge at tilbyde kunderne på markedet for direkte salg en pris, der kan konkurrere med engrospriserne for elektricitet. BE kan finansiere dette konkurrencedygtige tilbud helt eller delvist ved hjælp af faldet i kernekraftværkernes kortsigtede marginalomkostninger.

(433)

Selv om BE-værkernes rækkefølge efter kortfristede marginalomkostninger måske forbliver uændret og derfor ikke har konsekvenser for konkurrenternes omkostninger, gør niveauændringen det muligt for BE at flytte en del af salget fra engrosmarkedet over til markedet for direkte salg. Dermed flyttes en del af konkurrenternes produktion fra markedet for direkte salg over til engrosmarkedet. På den måde kan støtten øge BE’s fortjeneste og mindske konkurrenternes.

(434)

Kommissionen mener derfor, at støtten har en væsentlig indvirkning på BE’s konkurrenter, og at det er nødvendigt med kompensationsforanstaltninger for at afbøde konsekvenserne.

(435)

Der skal være balance mellem kompensationsforanstaltninger, som skal afbøde støttens konsekvenser for konkurrenterne, og behovet for at sikre støttemodtagervirksomhedens genetablering af rentabiliteten.

(436)

Derfor mener Kommissionen, at kompensationsforanstaltninger bør rettes direkte mod de mekanismer, som gør, at støtten kan skade BE’s konkurrenter.

(437)

I dette tilfælde bør kompensationsforanstaltninger derfor sikre, at BE ikke på utilbørlig vis bruger regeringens støtte til at udvide sin portefølje med fleksibel produktion eller øge sin andel af markedet for direkte salg.

(438)

Denne målsætning har fået Kommissionen til at anmode om tre kompensationsforanstaltninger. De britiske myndigheder fremsatte forslag til sådanne kompensationsforanstaltninger grundlag af de foranstaltninger, som BE’s konkurrenter havde foreslået i det materiale, de indgav.

(439)

Som forklaret i betragtning 437 kunne støtten f.eks. få større konsekvenser for BE's konkurrenter, hvis den ikke som påtænkt blev anvendt til at dække omkostninger i BE's kernekraftværker, men i stedet til at øge BE’s ikke-nukleare produktionskapacitet.

(440)

På den måde ville BE lettere kunne konkurrere med konkurrenters kraftværker (70) og få større adgang til fleksibel produktion end på indeværende tidspunkt, hvilket så igen ville mindske BE’s behov for at købe fleksibilitet udefra.

(441)

For at undgå at det sker, bør BE’s virksomheder opdeles i forskellige juridiske enheder med særskilte regnskaber.

(442)

Derfor bør BE’s struktur ændres således, at nuklear produktion, ikke-nuklear produktion, salg til engrosmarkedet og direkte salg henlægges til særskilte datterselskaber. Der bør kun ydes støtte til nuklear produktion.

(443)

Der bør nedlægges forbud mod overførsel af støtte mellem de forskellige datterselskaber.

(444)

Forbuddet bør så vidt muligt implementeres gennem selskabernes licensordning og således overvåges af Storbritanniens regulerende myndighed på elområdet, OFGEM. Kommissionen er dog klar over, at OFGEM ikke frit kan ændre operatørernes licenser, for myndigheden har pligt til at høre tredjeparter om sådanne ændringer og tage hensyn til modtagne bemærkninger.

(445)

Hvis OFGEM ikke har mulighed for at ændre en af BE’s licenser, således at der nedlægges forbud mod overførsel af støtte, bør den britiske regering give Kommissionen et tidsubegrænset løfte med samme virkning. For yderligere at sikre, at handel mellem datterselskaberne ikke indebærer overførsel af støtte, bør de britiske myndigheder i et sådant tilfælde aflevere en årsrapport til Kommissionen med belæg for, at der ikke har været tale om overførsel af støtte. Rapporten bør tage udgangspunkt i en analyse fra uafhængige regnskabseksperter.

(446)

De britiske myndigheder har forpligtet sig til at gennemføre denne kompensationsforanstaltning.

(447)

Kompensationsforanstaltning nr. 1 burde i princippet være tilstrækkelig til at sikre, at BE ikke anvender støtte til kernekraftreaktorer til at forbedre eller udvide eksisterende ikke-nukleare aktiver.

(448)

Men i betragtning af at elsektoren er meget kompliceret, og navnlig at NETA tillader en lang række forskellige forbindelser mellem de enkelte aktører, mener Kommissionen, at det er nødvendigt at gennemføre andre, mere specifikke foranstaltninger for yderligere at sikre, at BE ikke anvender støtten til kernekraftreaktorer inden for andre områder.

(449)

Selvom kapaciteten på markedet ikke gør det økonomisk forsvarligt at tvinge BE til at foretage kapacitetsnedskæringer, skønner Kommissionen dog, at der bør stilles krav til BE om ikke at øge sine aktiviteter.

(450)

Der bør således nedlægges en række forbud mod, at BE øger sin produktion på de områder, hvor konkurrenterne er aktive.

(451)

Til dette formål er det nødvendigt at definere en særlig form for kapacitet (»begrænset kapacitet«). Denne kapacitet omfatter:

(452)

Der bør for en periode på seks år fra datoen for denne beslutning nedlægges forbud mod, at BE ejer eller har dispositionsret over begrænset kapacitet, som overstiger de 2 020 MW, som svarer til kapaciteten i de nuværende værker Eggborough (1 970 MW) og District Energy (50 MW).

(453)

Grunden til, at det er nødvendigt at forbyde en forøgelse af den del af BE’s kapacitet, som er baseret på fossilt brændsel, er forklaret i betragtning 437. Kommissionen mener, at det er nødvendigt at udvide forbuddet til at omfatte hydroelektriske stordriftsværker for at undgå, at BE erhverver eksisterende hydroelektriske stordriftsværker, navnlig i Skotland.

(454)

Forbuddet bør gælde i seks år. Det er omtrent dobbelt så længe, som det tager at opføre et kombineret kraftvarmeværk med gasturbine.

(455)

Tanken med forbuddet er at forhindre BE i at erhverve større fleksibilitet, end den virksomheden har for indeværende i Eggborough-kraftværket, og som burde være nok til at sikre BE’s rentabilitet.

(456)

Men Kommissionen er klar over, at i henhold til omstruktureringsplanen vil banksyndikatet, som finansierede Eggborough-projektet, fortsat have mulighed for at købe Eggborough fra BE. Hvis bankerne beslutter at udøve denne ret, vil BE miste sin eneste kilde til fleksibilitet, som er en nødvendig forudsætning, for at omstruktureringsplanen lykkes, hvilket Kommissionen også anerkender. I så fald burde BE have tilladelse til at forberede en erstatning for Eggborough, så snart bankerne meddeler, at de har til hensigt at udøve deres ret.

(457)

Kommissionen mener derfor, at der bør gøres undtagelse fra forbuddet i det tilfælde, bankerne udøver deres ret, for at sætte BE i stand til at erhverve en kilde til fleksibilitet til erstatning af Eggborough, eller i det tilfælde, Eggborough bliver definitivt utilgængelig af årsager, som BE’s ikke har kontrol over. Det bør dog ikke i sidste ende føre til, at BE får tilladelse til at erhverve større fleksibilitetskapacitet, end virksomheden har for indeværende, eller til at anvende denne erstatningskapacitet til at skabe fortjeneste i en eventuel overlapningsperiode mellem opførelsens afslutning og afhændelse af Eggborough.

(458)

I betragtning af ovenstående bør BE kunne eje eller have dispositionsret over mere end 2 020 MW begrænset kapacitet fra den dato, BE modtager bankernes meddelelse, og til den dato, hvor BE ikke længere har adgang til Eggboroughs kapacitet, eller udgangen af den periode på seks år, der omtales i betragtning 452, hvis det pågældende tidspunkt kommer før den dato, hvor BE ikke længere har adgang til Eggborough's kapacitet, forudsat at BE ikke anvender den begrænsede kapacitet, som overstiger 2 020 MW, eller fralægger sig al operationel kontrol over og interesse i denne overskydende begrænsede kapacitet.

(459)

Fra det tidspunkt, BE ikke længere har adgang til Eggborough, enten som omhandlet i betragtning 458 eller på grund af force majeure eller uoprettelig skade, bør BE kunne eje eller have dispositionsret over op til 2 222 MW begrænset kapacitet, forudsat at BE indtil udgangen af den periode på seks år, der omtales i betragtning 452, anmelder sin begrænsede kapacitet til netværksoperatøren som 2 020 MW og ikke anvender mere end 2 020 MW af denne kapacitet. Denne bestemmelse tager sigte på at lade BE have større fleksibilitet i forbindelse med erstatning af Eggborough, uden at der slækkes på forbuddet i praksis.

(460)

I tillæg til restriktionerne i forbindelse med begrænset kapacitet, som defineret i betragtning 451, og med det formål at følge rammebestemmelsernes filosofi om, at støttemodtagere ikke må anvende statsstøtte til at udvide deres markedsandel, bør der endelig også nedlægges forbud mod, at BE uden forudgående tilladelse fra Kommissionen og i en periode på seks år efter denne beslutnings vedtagelse ejer andre nukleare produktionsaktiver end dem, BE ejer for indeværende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

(461)

De britiske myndigheder har forpligtet sig til at gennemføre denne kompensationsforanstaltning.

(462)

Som forklaret i betragtning 437 ville støtten også blive brugt forkert, hvis BE uretmæssigt anvendte den til at erhverve andele i det mere udbyttegivende marked for direkte salg i stedet for at sigte mod at dække de omkostninger, der er forbundet med kernereaktorerne.

(463)

Eventuelt misbrug er et følsomt emne, hvilket navnlig fremgår af bemærkninger til Kommissionen fra en tredjepart, som har ønsket at forblive anonym (72). Selv hvis BE rent faktisk ikke tilbød priser unormalt langt under markedsnormen, så ville blot antydningen af, at BE kunne gøre det på grund af støtten, også kunne skade BE’s konkurrenter, for deres kunder ville have urealistiske forventninger.

(464)

Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt at udvide de garantier, der allerede ligger i kompensationsforanstaltning nr. 1, med en mere specifik kompensationsforanstaltning, som er rettet mod BE's adfærd på markedet for direkte salg. BE bør forpligtes til at anvende nogenlunde de samme standarder som konkurrenterne på dette marked.

(465)

Derfor bør der nedlægges forbud mod, at BE tilbyder priser, som ligger under de gældende engrospriser på markedet for direkte salg. Denne foranstaltning bør i lighed med kompensationsforanstaltning nr. 2 have en varighed på seks år fra datoen for denne beslutning.

(466)

Der bør føres tilsyn med, hvorvidt BE overholder forbuddet. Til det formål skal de britiske myndigheder udvælge et uafhængigt organ ved en gennemsigtig udbudsprocedure. Det uafhængige organ bør hvert år aflægge rapport til Kommissionen.

(467)

Hidtil har priserne på markedet for direkte salg altid fulgt udviklingen i engrospriserne, med et tillæg til forskel. Forbuddet vil derfor sikre, at BE ikke adskiller sig fra konkurrenterne i kommerciel henseende.

(468)

NETA har dog kun eksisteret i tre år. Forholdet mellem markedet for direkte salg og engrosmarkedet vil muligvis til tider ændre sig i løbet af de næste seks år. Man kunne f.eks. forestille sig, at engrosmarkedet mistede sin likviditet i en periode, hvilket kunne føre til usædvanligt høje priser. Kommissionen tager som givet, at kraftværkerne i så fald ville tilbyde priser på markedet for direkte salg, som lå noget under engrospriserne, for ikke at miste deres kunder. Hvis BE i en sådan situation ikke havde kapacitet til at reagere i overensstemmelse hermed, ville virksomheden sandsynligvis miste sin kundebase på markedet for direkte salg, hvilket ville bringe omstruktureringsmålet i fare.

(469)

Det er derfor nødvendigt, at BE får lov til at beholde en vis fleksibilitet med henblik på sådanne usædvanlige omstændigheder. BE’s spillerum bør dog være meget begrænset, det bør beskrives objektivt, og det bør overvåges nøje for at undgå misbrug. De kriterier, der skal opfyldes, for at BE kan anvende sit spillerum, bør kunne testes forudgående, for at undgå misbrug af enhver art.

(470)

Eftersom rapporteringen om priser på markedet for direkte salg er langt mindre troværdig end rapporteringen om engrospriser, er det under en aftalerunde vedrørende markedet for direkte salg meget vanskeligt at vide, om der tilbydes lavere priser på markedet for direkte salg end på engrosmarkedet. Det er ensbetydende med, at de objektive kriterier, der omtales i betragtning 469, ikke kan baseres direkte på kontrol af, om BE’s konkurrenter tilbyder priser på markedet for direkte salg, som ligger under engrospriserne. I stedet må kontrollen baseres på indirekte oplysninger, som BE har adgang til på kort sigt, og som kan vise, om engrosmarkedet har mistet sin likviditet, og det ikke længere er kommercielt forsvarligt at anvende priser på markedet for direkte salg, som svarer til eller ligger over engrospriserne.

(471)

Der bør foretages følgende kontroller:

(472)

Det uafhængige organ, som fører tilsyn med, om BE overholder forbuddet, bør også være ansvarligt for at tjekke, hvorvidt BE er klar over, om kontrollerne er gennemført med tilfredsstillende resultat. Det uafhængige organ efterprøver, om kontrol a) sammen med enten kontrol b) eller c) er gennemført med tilfredsstillende resultat. Hvis det er tilfældet, bør BE være berettiget til at tilbyde priser på markedet for direkte salg, som ligger under engrosprisen i […] efter det uafhængige organs beslutning. Det uafhængige organ kan beslutte at forlænge fristen, hvis de usædvanlige markedsforhold fortsat gør sig gældende. I […] bør BE være forpligtet til at handle i god tro og tilbyde rabatter, som kan sammenlignes med hvad, BE med rimelighed må anse for at være konkurrenternes tilbud. Det uafhængige organ bør foretage en efterfølgende vurdering af, om BE har opfyldt dette kriterium, når […] er forbi.

(473)

For gennemsigtigheden skyld bør det uafhængige organ offentliggøre en erklæring ved aftalerundernes udgang, hvor det bekræftes, at der rent faktisk var tale om usædvanlige markedsforhold og helt præcist, hvor længe de varede. Vurderingens nærmere detaljer bør sendes til Kommissionen.

(474)

De britiske myndigheder har forpligtet sig til at gennemføre denne kompensationsforanstaltning.

(475)

Kommissionen mener, at de tre kompensationsforanstaltninger i afsnit VI.3.c)iv) er tilstrækkelige til at afbøde støttens potentielle konkurrenceforvridning, og at de derfor opfylder kravene i rammebestemmelsernes punkt 39.ii). De skal også betragtes som særlige betingelser for godkendelse af støtten, som defineret i rammebestemmelsernes punkt 42.ii).

(476)

Tredjeparter har foreslået andre eventuelle kompensationsforanstaltninger.

(477)

Greenpeace foreslog, at BE’s kernekraftværker lukkes i flere tempi. Da der ikke er overkapacitet på det relevante marked, mener Kommissionen, det ville være urimeligt at kræve nedlukning af BE's produktionsaktiver i betragtning af den konkurrenceforvridning, støtten giver anledning til.

(478)

Powergen foreslog, at Dungeness B-reaktoren lukkes, da den er BE’s mindst udbyttegivende aktiv. Dungeness B’s rentabilitet er behandlet i afsnit VI.3.a). Kommissionen konstaterer, at der allerede er planer om at lukke Dungeness B i 2008, og at Dungeness B ifølge oplysninger fra NGTransco om nødvendig varsling i tilfælde af større nedlukninger tidligst kan lukkes i midten af 2007. Kommissionen mener ikke, at så beskeden en ændring berettiger de udgifter, den ville medføre.

(479)

Drax foreslog at fjerne BE’s nukleare aktiver fra det konkurrencebaserede marked ved at indføre en ordning med tvunget opkøb af kernekraft til fast pris i stil med »Renewable Obligation«”. På den måde ville BE i praksis få fuld, tidsubestemt støtte fra staten helt i modstrid med Kommissionens konkurrencepolitik.

(480)

Drax foreslog, at BNFL skulle have større andel i BE’s potentielle fortjeneste, hvis elpriserne stiger, for at reducere støttebeløbet. Som anført i afsnit VI.2.b) kom Kommissionen til den konklusion, at foranstaltning B ikke omfatter statsstøtte. Hvis BNFL fik større andel i BE’s potentielle fortjeneste, ville støtten stige, for BE’s frie cash-flow ville falde og dermed bidraget til NLF. Det kan Kommissionen ikke acceptere.

(481)

Drax foreslog, at man skulle skaffe sig af med Eggborough-værket. Kommissionen anerkender, at selvom man skaffede sig af med Eggborough, ville man alligevel kunne bevare den nødvendige kapacitetsmargin i elsystemet, for den nye ejer ville med stor sandsynlighed videreføre kraftværket. Men for at kunne gennemføre omstruktureringsplanen og genoprette rentabiliteten er BE nødt til at have adgang til en kilde til fleksibel elproduktion. Hvis BE sælger Eggborough, skal fleksibiliteten hentes fra kilder udefra.

(482)

På grundlag af analyser nåede de britiske myndigheder til den konklusion, at det ikke ville være rentabelt at købe de serviceydelser, som Eggborough yder BE, fra andre kraftværker. Serviceydelserne omfatter forsikring mod reaktorsvigt, skræddersyning af el-aftaler og fleksibilitet med henblik på at gennemføre planlagt vedligeholdelse af reaktorer. De britiske myndigheder har anført, at BE sammenlagt vil kunne spare 11 mio. GBP pr. år ved at beholde Eggborough. Skønnet er baseret på Eggborough's omkostninger, hvilket er ensbetydende med, at BE måske kunne få de samme serviceydelser med de samme omkostninger, blot ved at eje andre værker. Det ville være langt dyrere, hvis overhovedet muligt, at købe serviceydelserne på markedet.

(483)

Kommissionen mener derfor, at et krav til BE om at skaffe sig af med Eggborough ville udgøre en trussel for BE’s udsigter til at genoprette rentabiliteten og være urimeligt. Kommissionen mener, at kompensationsforanstaltning nr. 1 og 2 pålægger den samme form for begrænsning, men på en mere passende måde.

(484)

Powergen foreslog at lægge loft over BE’s andel i markedet for direkte salg. Kommissionen mener, at et sådant loft ville skade konkurrencen på markedet. Det er mere effektivt at anvende kompensationsforanstaltning nr. 3 til at afbøde støttens konsekvenser for konkurrenterne på dette marked uden at begrænse BE’s muligheder for på egen hånd at tilbyde konkurrencedygtige aftaler på markedet.

(485)

Powergen foreslog at forbyde BE at gå ind på nye detailmarkeder. Det foreslåede tiltag ville få flest konsekvenser for forbrugermarkedet, som kun leverandørerne har adgang til på indeværende tidspunkt. Kommissionen mener, at en sådan begrænsning ville unddrage forbrugerne en mulig kilde til konkurrence på et marked, som allerede er den mindst konkurrencedygtige del af elmarkedet i Det Forenede Kongerige (73). Kommissionen mener, at kompensationsforanstaltning nr. 1 vil være nok til at sikre, at BE om ønsket kan gå ind på dette marked uden støtte, uden at det medfører en urimelig konkurrenceforvridning.

(486)

Endelig mener Kommissionen, at alle de andre forslag til kompensationsforanstaltninger fra tredjeparter, som indsendte kommentarer, indgår i de tre kompensationsforanstaltninger, Kommissionen har udvalgt.

(487)

Der bør stilles krav til virksomheden om at gennemføre den omstruktureringsplan, Kommissionen har fået meddelelse om, i sin helhed. Den britiske regering er forpligtet til at sikre, at omstruktureringsplanen gennemføres i sin helhed, hvis den godkendes.

(488)

Hvis hjælpepakken godkendes, er den britiske regering forpligtet til at sende Kommissionen en rapport senest seks måneder efter hjælpepakkens godkendelse og derefter årsrapporter, således at Kommissionen kan føre tilsyn med BE's fremskridt, indtil situationen er så stabil, at Kommissionen ikke længere mener, der er behov for flere rapporter.

(489)

Støtten følger rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte og er i tråd med Euratom-traktatens målsætninger. Kommissionen må derfor konkludere, at den pågældende støtte er i overensstemmelse med det indre marked —

a)

indfrielse af forpligtelser i forbindelse med forvaltning af brugt brændsel påfyldt British Energy’s kernereaktorer inden omstruktureringsplanens ikrafttrædelsesdato, forudsat at udgifterne til disse forpligtelser, dog ikke ekstra forpligtelser vedrørende tidligere aktiviteter, som defineret i aftalen mellem British Energy og den britiske regering om finansiering af forpligtelser vedrørende tidligere aktiviteter, ikke overstiger 2 185 000 000 GBP beregnet i december 2002-priser,

og

b)

Nuclear Liabilities Funds eventuelt utilstrækkelige indfrielse af forpligtelser i forbindelse med British Energys nedlukning af nukleare aktiver, British Energys forpligtelser, som der ikke er indgået aftale om, og ekstra forpligtelser vedrørende tidligere aktiviteter, som defineret i aftalen mellem British Energy og den britiske regering om finansiering af forpligtelser vedrørende tidligere aktiviteter,