Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004A1224(10)

    Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om Slovakiets konvergensprogram 2004-2007

    EUT C 320 af 24.12.2004, p. 19–20 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    24.12.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 320/19


    RÅDETS UDTALELSE

    af 5. juli 2004

    om Slovakiets konvergensprogram 2004-2007

    (2004/C 320/10)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 3,

    under henvisning til Kommissionens henstilling,

    efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

    AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

    Den 5. juli 2004 gennemgik Rådet Slovakiets konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2007 og endvidere indeholder vejledende fremskrivninger frem til 2010. Programmet er stort set i overensstemmelse med oplysningskravene i den reviderede »adfærdskodeks« for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form.

    Målet med den finanspolitiske strategi ifølge programmet er at nedbringe det offentlige underskud fra 3,6 % af BNP i 2003 til 3 % af BNP i 2007 for at opfylde Maastricht-kriterierne om underskud — med følgende delmål for underskuddet: 4,0 % af BNP i 2004, 3,9 % af BNP i 2005 og 3,9 % af BNP i 2006. Nedbringelsen af underskuddet forventes først og fremmest at ske i 2007.

    Ifølge programmet skal der ske en justering baseret på en nedbringelse af de primære udgifter med 1,5 procentpoint af BNP. Denne nedbringelse understøttes i vid udstrækning af strukturreformer navnlig i sundhedssektoren og i socialsikringssektoren, som for de flestes vedkommende allerede er vedtaget og trådt i kraft. Reformerne på udgiftssiden gennemføres på baggrund af en omfattende skattereformpakke, der trådte i kraft i begyndelsen af 2004, men som hovedsagelig er indtægtsneutral; skattereformen indebærer en forskydning af skattebyrden fra direkte til indirekte beskatning. Endvidere indføres der i 2005 en bidragsfinansieret pensionsordning, der vil medføre faldende offentlige indtægter, først med Formula procentpoint af BNP i 2005 og derefter med op til 1 procentpoint af BNP i slutningen af programperioden.

    I henhold til de nuværende oplysninger ser det makroøkonomiske scenario, som ligger til grund for programmet, ud til at bygge på ret realistiske antagelser om væksten, dvs. en vækst på omkring 4 % i 2004 og 2005 og en øget vækst på næsten 5 % i 2006 og 2007 — takket være en større eksport efterhånden som den eksportkapacitet, der skyldes direkte udenlandske investeringer, begynder at tage til. Det forventede fald i arbejdsløsheden vil kræve, at der fortsat føres en energisk politik, der tackler de grundlæggende strukturproblemer på arbejdsmarkedet — i betragtning af de stadig meget høje arbejdsløshedstal, der gør sig gældende i Slovakiet. Ifølge fremskrivningen vil inflationen efter 2004, når virkningerne af justeringerne af regulerede priser og høje indirekte skatter aftager, falde forholdsvis hurtigt, forudsat at de indirekte virkninger holdes under stram kontrol. Navnlig bør lønudviklingen, bl.a. i den offentlige sektor, ikke styres af en tidligere udvikling i inflationen.

    Ifølge programmet vil det offentlige underskud falde til 3 % af BNP-referenceværdien i 2007 og siden falde yderligere. I betragtning af, at der forventes en meget solid vækst i den slovakiske økonomi, forekommer hverken størrelsen af eller hastigheden i nedbringelsen af underskuddet særlig ambitiøs. Der skal imidlertid tages højde for følgende modererende faktorer: for det første den forventede nedbringelse af de primære udgifter, faldet i de offentlige indtægter som følge af pensionsreformen og den engangsjustering, der blev foretaget i 2003. Budgetudviklingen ifølge programmet ser ud til at være tilstrækkelig til at nedbringe underskuddet til referenceværdien på 3 % af BNP ved slutningen af programperioden. Risiciene i forhold til de budgetmæssige fremskrivninger i programperioden ser stort set afbalancerede ud. De peger overvejende i positiv retning i 2004, hvor underskuddet forventes at stige marginalt. De negative risici synes at være koncentreret om udgiftssiden og vedrører først og fremmest forsinkelser i den planlagte sundhedsreform og en manglende rationalisering af den offentlige sektor.

    For at nå målene for nedbringelse af underskuddet skal myndighederne kunne holde de primære udgifter under kontrol, hvilket kunne understøttes af bindende mellemsigtede udgiftslofter. Hvis de gennemførte strukturreformer resulterer i en højere vækst end forventet i konvergensprogrammet fra maj 2004, bør denne lejlighed benyttes til at fremskynde den finanspolitiske justering, især ved primært at anvende indtægter, der måtte blive større end forventet, til en hurtigere nedbringelse af underskuddet. Det ville ikke blot forbedre forudsætningerne for at bringe underskuddet ned på under 3 % af BNP så hurtigt som muligt og senest i 2007, men også bane vej for opfyldelsen af programmets andet store mål, nemlig at opnå en strukturel budgetmæssig stilling tæt på ligevægt eller i overskud før 2010 som fastsat i programmet, samtidig med at man opnår en tilstrækkelig sikkerhedsmargen, så man undgår at overskride traktatens referenceværdi på 3 % af BNP med normale makroøkonomiske udsving. Det ville også give et bedre grundlag for at klare potentielt tiltagende kapitaltilstrømninger.

    Ifølge programmet vil gældskvoten stige med 2Formula procentpoint mellem 2003 og 2005 til 46,4 % og igen falde til 45,5 % i 2007. Slovakiet synes at være forholdsvis godt rustet til at klare omkostningerne ved befolkningens aldring. Langsigtet holdbarhed kræver en streng opfyldelse af målene for den finanspolitiske konsolidering og en fuldstændig gennemførelse af de planlagte politikker. For så vidt angår fødselsrater, er de underliggende demografiske forudsætninger for programmet muligvis for optimistiske. Hovedrisiciene for den langsigtede holdbarhed er en manglende eller forsinket gennemførelse af de planlagte reformer, eller at allerede gennemførte reformer opgives.

    Den 5. juli 2004 fastslog Rådet på grundlag af Kommissionens henstillinger, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Slovakiet, jf. traktatens artikel 104, stk. 6, og rettede henstillinger i henhold til artikel 104, stk. 7, til Slovakiet med henblik på at bringe denne situation til ophør, i hvilke Rådet gav økonomisk-politisk rådgivning.

    Centrale fremskrivninger fra Slovakiets konvergensprogram

     

    2003

    2004

    2005

    2006

    2007

    Real BNP-vækst (%)

    4,2

    4,1

    4,3

    5,0

    4,7

    Vækst i beskæftigelse (%)

    1,8

    0,5

    0,6

    0,6

    0,9

    HICP-inflation (%)

    8,5

    8,1

    4,0

    2,9

    2,5

    Offentlig saldo (% af BNP)

    – 3,6

    – 4,0

    – 3,9

    – 3,9

    – 3,0

    Offentlig bruttogæld (% af BNP)

    42,8

    45,1

    46,4

    46,1

    45,5


    (1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der henvises til i denne tekst, findes på følgende netsted:

    http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm.


    Top