RÅDETS UDTALELSE

af 5. juli 2004

om Ungarns konvergensprogram, 2004-2008

(2004/C 320/06)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 5. juli 2004 gennemgik Rådet Ungarns konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2008. Programmet er i det store og hele i overensstemmelse med datakravene i den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form.

Den budgetstrategi, der ligger til grund for programmet, tager sigte på at bringe det offentlige underskud ned under 3 % af BNP senest i 2008, samtidig med at den offentlige sektors vægt i økonomien reduceres. Med henblik herpå forudser programmet en konsolidering med størst virkning i begyndelsen, hvor underskuddet på statsfinanserne falder fra 5,9 % af BNP i 2003 til 4,6 % af BNP i 2004 efterfulgt af årlige tilpasninger på omkring procentpoint af BNP (4,1 % af BNP i 2005, 3,6 % af BNP i 2006, 3,1 % af BNP i 2007 og 2,7 % af BNP i 2008). I disse mål er medregnet virkningen af pensionsreformen med en stigning fra 0,7 % af BNP i 2003 til 0,9 % i 2008. Konsolideringen er udgiftsbaseret og understøttes af strukturreformer, især inden for den offentlige forvaltning, uddannelsessystemet og sundhedssystemet. Reformerne mangler dog stadig at blive konkretiseret og gennemført. Faldet i den samlede udgiftskvote vil give mulighed for at øge de offentlige investeringers andel af BNP med støtte fra EU-finansiering. Samtidig forventes et fald i det samlede skattetryk fra 39 % af BNP til 37 % af BNP.

Konvergensprogrammet indeholder to forskellige scenarier for de makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger: et »grundscenarie« og et »mere optimistisk« scenarie. »Grundscenariet« bør betragtes som referencescenariet for vurdering af budgetfremskrivningerne, idet det afspejler de mest plausible vækstantagelser med en BNP-vækst i faste priser på omkring 3-4 % i 2004 og 2005 efterfulgt af en forholdsvis optimistisk fremskrivning af forøgelsen af vækstraten med omkring  procentpoint hvert år frem til 2008. Forventningen om et hurtigt fald i inflationen efter 2004, hvor stigninger i de indirekte skatter aftager, forekommer i det store og hele realistisk, forudsat at reallønsstigningerne bremses kraftigt og bringes på linje med produktiviteten.

Programmet forventer, at underskuddet på statsfinanserne ikke vil blive bragt ned under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP før i 2008. Den reduktion af underskuddet, der opereres med i programmet, synes at være inden for rækkevidde. Alligevel giver det anledning til bekymring, at underskuddet efter planen først vil blive reduceret til under 3 % af BNP i 2008 og endda kun med en lille margen, og at en væsentlig del af tilpasningen stammer fra et fald i rentebyrden. Risiciene for budgetresultatet udspringer af muligheden for, at væksten bliver lavere end forventet, af erfaringen med tidligere udgiftsoverskridelser og af manglende oplysninger om de planlagte udgiftsreducerende foranstaltninger i de sidste programår. Det er afgørende for troværdigheden i tilpasningsstrategien, at den mest omfattende tilpasning i det første programår lykkes; sker dette ikke, vil det kunne bringe hele tilpasningskursen i fare. Budgetstillingen i programmet er derfor muligvis ikke tilstrækkelig til at bringe underskuddet ned under referenceværdien på 3 % af BNP ved programperiodens udløb, og alle muligheder for at fremskynde en holdbar finanspolitisk tilpasning bør udnyttes. Samtidig afspejler de forventede saldoer i omfattende grad, at der gennemføres et intensivt offentligt investeringsprogram, som øger de offentlige investeringers andel af BNP fra 4,0 % i 2004 til 5,5 % i 2008.

Efter at toppe med næsten 60 % af BNP i 2004 ventes gældskvoten ifølge programmet at falde til 54 % af BNP i 2008. Dette ville være på linje med den forventede budgettilpasning, men ville også være det positive resultat af en forventet faldende rentebyrde og negative stock-flow-tilpasninger. Selv om dette forekommer plausibelt, vil den positive udvikling kunne blive bragt i fare ved, at rentesatserne falder langsommere end forventet.

Med hensyn til holdbarhed på lang sigt står Ungarn over for en vis risiko for budgetuligevægte i forbindelse med indfrielsen af de forventede omkostninger til en aldrende befolkning. Selv om pensionsreformen, der går tilbage til 1998 og indførte et progressivt tredelt pensionssystem — omfattende parametriske ændringer i pay-as-you-go-søjlen, f.eks. forhøjelse af pensionsalderen, pensionsindeksering — har mindsket risikoen for langsigtede budgetuligevægte, har den dog ikke elimineret den fuldstændig. Sikringen af et tilstrækkelig stort overskud på den primære saldo på mellemlang sigt samt gennemførelsen af foranstaltninger for yderligere at lægge en bremse på de aldersrelaterede udgifter, specielt sundhedsudgifter, er af afgørende betydning for at tilvejebringe holdbare offentlige finanser.

Den 5. juli 2004 fastslog Rådet på grundlag af Kommissionens henstillinger, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn, jf. traktatens artikel 104, stk. 6, og rettede i henhold til artikel 104, stk. 7, henstillinger til Ungarn med henblik på at bringe denne situation til ophør, hvori det gav politisk rådgivning.

Centrale fremskrivninger fra Ungarns konvergensprogram

(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, hvortil der henvises i dette dokument, kan konsulteres på følgende websted:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm