EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R0597

Kommissionens forordning (EF) nr. 597/2003 af 1. april 2003 om afholdelse af offentlige udbud af vinalkohol med henblik på at anvende den som bioethanol i EF

EUT L 85 af 2.4.2003, p. 8–10 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 24/06/2006

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/597/oj

32003R0597

Kommissionens forordning (EF) nr. 597/2003 af 1. april 2003 om afholdelse af offentlige udbud af vinalkohol med henblik på at anvende den som bioethanol i EF

EU-Tidende nr. L 085 af 02/04/2003 s. 0008 - 0010


Kommissionens forordning (EF) nr. 597/2003

af 1. april 2003

om afholdelse af offentlige udbud af vinalkohol med henblik på at anvende den som bioethanol i EF

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2585/2001(2),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1795/2002(4), særlig artikel 92, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved forordning (EF) nr. 1623/2000 er der bl.a. fastsat gennemførelsesbestemmelser for afsætning af alkohollagre, som er opstået som følge af de destillationer, der omhandles i artikel 27, 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, og som interventionsorganerne ligger inde med.

(2) Der bør afholdes offentligt udbud af vinalkohol med henblik på at anvende den i EF's brændstofsektor, således at EF-lagrene af vinalkohol nedbringes, og der til en vis grad sikres forsyninger til de godkendte virksomheder, som omhandles i artikel 92 i forordning (EF) nr. 1623/2000. Den EF-vinalkohol, som oplagres i medlemsstaterne, er sammensat af mængder fra de destillationer, som omhandles i artikel 35, 36 og 39 i Rådets forordning (EØF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den fælles markedsordning for vin(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1677/1999(6), samt artikel 27, 28 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999.

(3) Siden Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen(7) skal salgsprisen og sikkerhedsstillelsen angives i euro og betalinger foretages i euro.

(4) Da der er risiko for bedrageri i form af ombytning af alkoholen, bør kontrollen af alkoholens endelige bestemmelse styrkes, så interventionsorganerne kan hente hjælp hos internationale kontrolagenturer og efterprøve den solgte alkohol ved hjælp af analyser ved kernemagnetisk resonans.

(5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Der afholdes et offentligt udbud af fire partier vinalkohol 100 % vol. med henblik på anvendelse heraf i EF's brændstofsektor på henholdsvis 50000, 90000, 100000 og 10000 hl med nummer 18/2003 EF, 19/2003 EF, 20/2003 EF og 21/2003 EF. Alkoholen stammer fra destillationer som omhandlet i artikel 35 i forordning (EØF) nr. 822/87 og i artikel 27 og 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999, og som de spanske og italienske interventionsorganer ligger inde med.

Artikel 2

Det fremgår af bilaget til denne forordning, hvor de pågældende beholdere befinder sig, hvad deres referencenumre er, hvor stor en mængde alkohol hver beholder indeholder, hvor højt alkoholindholdet er, og hvilke egenskaber alkoholen har. Partierne tildeles de fire godkendte virksomheder, jf. artikel 92 i forordning (EF) nr. 1623/2000.

Artikel 3

Alle meddelelser vedrørende dette offentlige udbud sendes til følgende tjenestegren i Kommissionen: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Landbrug, kontor D-4 B - 1049 Bruxelles Fax (32-2) 295 92 52 E-post: agri-d4@cec.eu.int.

Artikel 4

De offentlige udbud afholdes i henhold til bestemmelserne i artikel 92, 93, 94, 95, 96, 98, 100 og 101 i forordning (EF) nr. 1623/2000 og artikel 2 i forordning (EF) nr. 2799/98.

Artikel 5

Prisen for alkohol ved de offentlige udbud er på 19 EUR/hl alkohol 100 % vol.

Artikel 6

Sikkerhedsstillelsen for korrekt opfyldelse fastsættes til 30 EUR/hl alkohol 100 % vol. Før den første afhentning af alkoholen og senest på dagen for udstedelse af overtagelsesbeviset stiller tilslagsmodtagerne over for det pågældende interventionsorgan en sikkerhed for korrekt opfyldelse, som skal sikre, at alkoholen anvendes som bioethanol i brændstofsektoren, såfremt der ikke er stillet en permanent sikkerhed.

Artikel 7

De godkendte virksomheder, jf. artikel 92 i forordning (EF) nr. 1623/2000, kan mod betaling af 10 EUR/l få udleveret prøver af den alkohol, som udbydes til salg, ved at henvende sig til det pågældende interventionsorgan senest 30 dage efter bekendtgørelsen om offentligt udbud. Efter denne dato er det muligt at udtage prøver efter bestemmelserne i artikel 98, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1623/2000. Den mængde, der leveres til de godkendte virksomheder, er begrænset til fem liter pr. beholder.

Artikel 8

Interventionsorganerne i de medlemsstater, hvor den alkohol opbevares, som skal udbydes til salg, indfører en passende kontrol for at sikre sig alkoholens art ved den endelige anvendelse. Med henblik herpå kan de:

- anvende bestemmelserne mutatis mutandis i artikel 102 i forordning (EF) nr. 1623/2000

- foretage en stikprøvekontrol ved hjælp af en analyse ved kernemagnetisk resonans for at efterprøve alkoholens art ved den endelige anvendelse.

Udgifterne afholdes af de virksomheder, som har købt alkoholen.

Artikel 9

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. april 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

(2) EFT L 345 af 29.12.2001, s. 10.

(3) EFT L 194 af 31.7.2000, s. 45.

(4) EFT L 272 af 10.10.2002, s. 15.

(5) EFT L 84 af 27.3.1987, s. 1.

(6) EFT L 199 af 30.7.1999, s. 8.

(7) EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.

BILAG

OFFENTLIGE UDBUD AF VINALKOHOL MED HENBLIK PÅ AT ANVENDE DEN SOM BIOETHANOL I EF: Nr. 18/2003 EF, 19/2003 EF, 20/2003 EF OG 21/2003 EF

I. Oplagringssted, mængde og egenskaber for den alkohol, som udbydes til salg

>TABELPOSITION>

II. Adressen på det spanske interventionsorgan er:

FEGA, Beneficencia 8, E-28004 Madrid (tlf. (34) 913 47 65 00; telex 23427 FEGA; fax (34) 915 21 98 32).

III. Adressen på det italienske interventionsorgan er:

AGEA, Via Palestro 81, I-00185 Rom (tlf. (39) 06 494 99 91; telex 62 00 64/62 06 17/62 03 31; fax (39) 06 445 39 40/445 46 93).

Top